Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Relaterede dokumenter
Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Markedsanalyse. 6. juni 2018

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Markedsanalyse. 5. december 2017

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. 30. april 2019

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Markedsanalyse. Flere og flere danskere synes, at æg er sunde. 16. januar 2017

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren

Danskerne vil have vækst

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. 25. september 2017

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Idealisterne er en attraktiv målgruppe

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Økonomisk analyse. Julehandel kan også være grænsehandel. 8. december 2015

Økonomisk analyse. Ingen jul uden fugl og flæsk

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

METODE Dataindsamling & Målgruppe

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris

Børns madpakker: Forældre savner inspiration. September 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYTICS & INSIGHT DECEMBER 2017

Børnefamilier: Svært at undgå madspild

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Rapport: Danskernes forhold til Dannebrog Del 2 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

Danskerne har reduceret deres madspild

Sandheden om indkøbskurven

Deltidsansættelser i Danmark

4.4 Alternativ behandling

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

BRUGERUNDERSØGLSE AF DIGITAL POST

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Rapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

A&B ANALYSEs Danmarkspanel - MIFU - Margarine Foreningen -

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Økonomisk analyse. Hvis du havde 10 kommunale millioner

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?

Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

Transkript:

Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer set nærmere på danskernes forhold til naturen, hvad de bruger den til og hvordan de mener, det står til med den danske natur. Highlights: Hele 98 pct. danskere bruger naturen, men der er forskel på hvor ofte: 20 pct. af danskerne bruger naturen hver dag, 35 pct. flere gange om ugen og 33 pct. flere gange om måneden. Det er især kvinderne og de 50-70 årige, der bruger naturen hver dag. Tre ud af fire (76 pct.) burger naturen til at kigge på og 70 pct. bruger den til motion Kysterne (63 pct.), skovene (59 pct.) og landskabet (43 pct.) er de dele af den danske natur, som flest bedst kan lide. 51 pct. af danskerne mener den danske godt eller rigtigt godt 58 pct. er helt eller overvejende uenige i udsagnet landbruget og naturen er hinandens modsætninger. En tredjedel bruger naturen flere gange om ugen Over halvdelen bruger naturen flere gange om ugen eller oftere Stort set alle danskere bruger den danske natur, men der er stor forskel på hvor ofte danskerne bruger naturen, det viser en ny analyse foretaget af Norstat for Landbrug & Fødevarer. Konkret har bare 2 pct. af undersøgelsens deltagere svaret, at de ikke bruger naturen og dermed bruger 98 pct. naturen i ét eller andet omfang. Blandt dem som bruger naturen har 20 pct. svaret, at de bruger den hver dag og 35 pct. har svaret, at de bruger den flere gange om ugen. Hver tredje - 33 pct. - bruger naturen flere gange om måneden og 11 pct. bruger naturen sjældnere end flere gange om måneden. Sammenholdes dette mønster med de tidligere undersøgelser af danskernes forhold til naturen, som Landbrug & Fødevarer har foretaget i 2013 og 2016, tyder resultaterne på at danskernes brug af naturen har været relativt stabil. I alle de tre undersøgelser bruger lidt over halvdelen af danskerne (55-58 pct.) således naturen flere gange og ugen eller hver dag, mens de øvrige fordeler sig med omkring en tredjedel på flere gange om måneden og omkring en tiendel, som bruger naturen sjældnere end dette.

Flere kvinder end mænd bruger naturen hver dag. Ser man nærmere på forskellige dele af den danske befolknings brug af naturen, er der betydelige forskelle på hvor ofte forskellige segmenter af befolkningen bruger naturen. Der er for eksempel, som det fremgår af figur 1, flere kvinder (24 pct.) end mænd (17 pct.), som bruger naturen hver dag, mens der omvendt er flere mænd (37 pct.) end kvinder (29 pct.), som bruger den flere gange om måneden. Figur 1: Hvor ofte bruger du naturen? Total samt fordelt på køn 3 TOTAL Mand Kvinde Hver dag Flere gange om ugen Flere gange om måneden Sjældnere Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, N= 992 heraf mænd (495) og kvinder (498). Dette spørgsmål er ikke blevet stillet til de 17 deltagere, der har svaret bruger den ikke (figur 3) De ældste bruger naturen oftest Der er samtidig forskelle på, hvor ofte danskere inden for forskellige aldersgrupper bruger naturen. Der er relativt flere i de ældre aldersgrupper, som bruger naturen hver dag, mens der omvendt er flere blandt de yngste deltagere i undersøgelsen, som bruger naturen flere gange om måneden eller sjældnere end dette. Som figur 2 nedenfor viser, bruger 3 ud af 10 blandt de 60-70 årige naturen hver dag, mens det samme er gældende for 27 pct. af de 50-59 årige. Den laveste andel, som bruger naturen hver dag, finder vi med 12 pct. blandt de 30-39 årige. Omvendt er der flere unge end ældre, som bruger naturen flere gange om ugen eller sjældnere end det. 41 pct. af de 30 til 39 årige deltagere i undersøgelsen og 39 pct. af de 18 til 29 årige bruger således naturen flere gange om måneden, mens 26 pct. af de 60 til 70 årige og 24 pct. af de 50 til 59 årige gør det samme. Ser man på andelen, som bruger naturen sjældnere end flere gange om måneden er den med 18 pct. blandt de 18 til 29 årige højere end i de øvrige aldersgrupper, hvor andelen er mellem 8 og 11 pct. Figur 2: Hvor ofte bruger du naturen? Fordelt på aldersgrupper 4 3 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-70 år Hver dag Flere gange om ugen Flere gange om måneden Sjældnere Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, N= 992 heraf 18-29 år (224), 30-39 år (174), 40-49 år (204), 50-59 år (197) og 60-70 år (192). Side 2 af 8

Kigger vi på forskelle mellem forskellige regioner er det værd at bemærke, at der er hele 30 pct. i Region Syddanmark og 25 pct. i Region Nordjylland, der svarer at de bruger naturen hver dag, mens den samme andel for danskere bosat i Region Hovedstaden er nede på 15 pct. Omvendt er der væsentligt flere i Region Hovedstaden, der svarer at de bruger naturen sjældnere end flere gange om måneden i forhold til de andre regioner. Figur 3: Hvor ofte bruger du naturen, opdelt på regioner: 4 3 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Hver dag Flere gange om ugenflere gange om måneden Sjældnere Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, N= 992 heraf Region Hovedstaden (320), Region Sjælland (139), Region Syddanmark (206), Region Midtjylland (225) og Region Nordjylland (102) Forskellene mellem hvor ofte mænd og kvinder samt forskellige aldersgrupper bruger naturen er i tråd med hvad Landbrug & Fødevarers tidligere undersøgelser har vist. Ser vi specifikt på regioner er tendensen fortsat, at danskerne uden for Region Hovedstaden bruger naturen relativt hyppigere. Dog er andelen blandt deltagere bosat i Region Sjælland, som bruger naturen hver dag, faldet. I 2013 var der således 25 pct. fra Region Sjælland, som brugte naturen hver dag, i 2016 var andelen 28 pct. og i 2017 er den som det fremgår af figur 3 faldet til 18 pct. De mest populære brug af naturen er at kigge på den, motion og rekreation Danskerne bruger naturen til at kigge på, til motion og rekreation Som vi så ovenfor bruger stort set alle danskere naturen, og særligt de ældre og kvinderne bruger den ofte, men der er forskel på hvad danskerne bruger naturen til. Den mest udbredte brug af naturen, som 76 pct. af deltagerne i undersøgelsen har valgt, er ganske enkelt at kigge på den, hvilket muligvis kan kombineres med den tredje mest populære brug af naturen, nemlig rekreation som lige under halvdelen bruger naturen til. Andre bruger naturen mere aktivt, og den næstmest udbredte brug af naturen er således at dyrke motion i den, hvilket 70 pct. af undersøgelsens deltagere gør. I forhold til tidligere års undersøgelser er denne top tre over danskernes anvendelser af naturen uændret både i forhold til indholdet og rangeringen af de forskellige måder at anvende naturen. Dog er det værd at bemærke, at mens de to mest populære anvendelser af naturen nyder stort set uændret opbakning fra undersøgelsernes deltagere, er andelen af danskere, som bruger naturen til rekreation, faldet fra 55 pct. i 2013 til 50 pct. i 2016 og 46 pct. i 2017. Side 3 af 8

Figur 4: Hvad bruger du natruren til? Til at kigge på Motion (løb, cykel- og gåture) 5 6 7 8 Rekreation Badning Indsamling af bær, frugt og lign. Jagt eller fiskeri Sejlads Dyrke sex Andet Bruger den ikke Ved ikke Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, N=1009. Andre aktiviteter i naturen er ligeledes populære som eksempelvis badning (41 pct.), indsamling af bær og frugt (25 pct.). 12 pct. har angivet, at de bruger naturen til jagt og fiskeri (12 pct.), 9 pct. bruger den til sejlads og i den mere kulørte afdeling angiver 6 pct. af undersøgelsens deltagere, at de bruger naturen til at dyrke sex. Kvinder samler bær og frugt, mænd går på jagt Overordnet bruger forskellige befolkningsgrupper naturen relativt ens, forstået således at rækkefølgen af de forskellige anvendelser er næsten identisk på tværs af eksempelvis køn, alder og geografi. Men ligesom det var tilfældet ovenfor, er der også i forhold til brugen af naturen, forskel på hvor store dele af befolkningen som bruger naturen på bestemte måder. Der ses eksempelvis forskelle mellem mænd og kvinders brug af naturen, idet flere kvinder end mænd bruger naturen til at kigge på, til motion og til indsamling af bær og frugt, mens der omvendt er flere mænd end kvinder som bruger naturen til jagt eller fiskeri og til at dyrke sex. Den største forskel mellem kønnene findes i andelen, som bruger naturen til jagt eller fiskeri. Dette er tilfældet for 20 pct. blandt mændene og blot 4 pct. blandt kvinderne. Omvendt bruger 75 pct. af kvinderne naturen til motion mod 65 pct. af mændene. Figur 5: Hvad bruger du naturen til? Fordelt på køn 9 8 7 Kvinde Mand 6 5 Til at kigge på Motion (løb, cykelog gåture) Indsamling af bær, frugt og lign. Dyrke sex Jagt eller fiskeri Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, N=1009 heraf mænd (508) og kvinder (501). NB: Udvalgte svar Side 4 af 8

Unge er oftere end ældre aktive når de bruger naturen Alder spiller tilsyneladende også en rolle for hvordan danskerne bruger naturen. Figur 5 nedenfor viser de mest markante forskelle i aldersgruppernes brug af naturen. Som det fremgår, er der færre blandt de 60-70 årige, som bruger naturen til at dyrke motion end blandt de yngre aldersgrupper. Omvendt er der relativt flere blandt de ældste deltagere i undersøgelsen, som bruger naturen til rekreation. I forlængelse af dette er det ligeledes værd at bemærke, at flere blandt de yngste deltagere i undersøgelsen bruger naturen til badning. Kigger vi tilbage på tidligere undersøgelser har forskellene på, hvordan hhv. mænd og kvinder samt forskellige aldersgrupper bruger naturen været stort set konstante. I både 2013 og 2016 finder vi således nøjagtigt de samme forskelle som de ovenfor beskrevne. Figur 6: Hvad bruger du naturen til? Fordelt på aldersgrupper. 8 7 6 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-70 år 5 Motion (løb, cykel- og gåture) Rekreation Badning Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, N=1009 heraf 18-29 år (232), 30-39 år (175), 40-49 år (207), 50-59 år (199) og 60-70 år (195). Ser vi sidst men ikke mindst på forskelle mellem danskere bosat i forskellige regioner springer det i øjnene, at over halvdelen af deltagerne bosat i Region Hovedstaden på lige fod med tidligere år bruger naturen til rekreation. Her ligger andelen i 2017 således på 55 pct., mens andelene for de øvrige regioner er på mellem 40 og 43 pct. For nordjydernes vedkommende var andelen, der i 2016 brugte naturen til rekreation på linje med Region Hovedstaden, men denne er faldet fra 55 pct. i 2016 til 40 pct. i 2017. Danskerne synes kysterne, skovene og landskabet er det bedste ved naturen I undersøgelsen er deltagerne også blevet spurgt hvad de bedst kan lide ved den danske natur. Den mest populære del af naturen er kysterne, som for 63 pct. af deltagerne i undersøgelsen er blandt de ting, de bedst kan lide ved den danske natur. Næsten lige så populære som kysterne er de danske skove, som for 59 pct. af deltagerne i undersøgelsen er blandt de ting, de bedst kan lide ved den danske natur. Den sidste plads i danskernes natur top 3 indtages af landskabet, som 43 pct. af undersøgelsens deltagere har valgt. Sammenlignes denne top 3 med de tidligere undersøgelser, ser vi præcis som ovenfor, at danskernes forhold til naturen er relativt stabilt. Det er således ikke alene de samme tre ting ved den danske natur, som et flertal Side 5 af 8

af danskerne foretrak i både 2013 og 2016, men også i den samme rækkefølge. Figur 7 Hvad kan du bedst lide ved den danske natur? Kysterne Skovene Landskabet Dyrelivet Duften af natur Søerne Markerne Andet Ved ikke 5 6 7 Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, N=1009. Mænd foretrækker søer og kvinder dyrelivet På samme måde som vi så ovenfor, i forhold til frekvensen af brugen og brugen af naturen, er der også i forhold til hvilke dele af naturen danskerne bedst kan lide overordnet set enighed om prioriteringen på tværs af befolkningsgrupper. Det er imidlertid, igen som vi så det ovenfor, forskelle på hvordan kønnene og forskellige aldersgrupper prioriterer bestemte dele af naturen. Således er der relativt flere mænd end kvinder, der mener søerne er det bedste ved den danske natur, hvilket muligvis kan skyldes, at flere mænd end kvinder bruger naturen til fiskeri. Konkret har 21 pct. blandt mændene i undersøgelsen nævnt søerne som en af de ting, som de bedst kan lide ved den danske natur, mens det samme gælder for 13 pct. af kvinderne i undersøgelsen. Omvendt er det i forhold til dyrelivet, som 36 pct. af kvinderne i undersøgelen og 30 pct. af mændene har nævnt blandt de ting, de bedst kan lide ved naturen. Der er også forskel på, hvad danskere inden for forskellige aldersgrupper bedst kan lide ved den danske natur. Konkret er der relativt flere i de ældste aldersgrupper, der mener dyrelivet og landskabet er det bedste ved den danske natur. Omvendt er der flere blandt de 30-49 årige, der nævner skovene som det bedste ved den danske natur. Her ligger andelen på 64-65 pct., mens den for de 60-70 årige er 50 pct.. Figur 8: Hvad kan du bedst lide ved naturen? Fordelt på aldersgrupper udvalgte svar. 7 6 5 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-70 år Skovene Dyrelivet Landskabet Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, N=1009 heraf 18-29 år (232), 30-39 år (175), 40-49 år (207), 50-59 år (199) og 60-70 år (195). Side 6 af 8

I tillæg til alder og køn spiller geografi tilsyneladende også en rolle for hvilke dele danskerne bedst kan lide ved naturen. Der er således særligt mange, der foretrækker skovene og søerne i Region Hovedstaden, særligt mange i Region Sjælland som bedst kan lide landskabet og relativt færre som foretrækker kysterne i Region Sjælland end i de øvrige regioner. Danskerne mener den danske godt Ud over danskernes brug af og præferencer for naturen, har Landbrug & Fødevarer også undersøgt danskernes vurdering af den danske naturs tilstand. Undersøgelsen viser, at halvdelen af danskerne mener den danske godt eller rigtigt godt, og omkring en fjerdedel mener naturen hverken har det godt eller dårligt. Den resterende femtedel svarer enten ved ikke eller at de mener, den danske natur har ikke har det så godt eller at den danske natur slet ikke har det godt. Figur 9: Hvordan har den danske natur det efter din opfattelse? 5 4 3 rigtig godt godt hverken godt eller dårligt ikke så godt slet ikke godt Ved ikke Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer, N=1009. Ser vi her nærmere på fordelingen af svar på tværs af befolkningsgrupper, er det interessant, at der stort set er enighed omkring hvordan den danske på tværs af eksempelvis køn, alder og geografi, omend der er en lidt større andel af mand end kvinder i undersøgelsen, der mener naturen har det godt, mens flere kvinder end mænd svarer ved ikke. 58 pct. af danskerne mener ikke landbruget og naturen er hinandens modsætninger Flertallet af danskerne ser ikke landbruget og naturen som hinandens modsætninger I undersøgelsen har Landbrug & Fødevarer også spurgt danskerne, om de mener landbruget og naturen er hinandens modsætninger. Som figur 10 viser, er mere end halvdelen af danskerne helt eller overvejende uenige i udsagnet landbruget og naturen er hinandens modsætninger, mens 3 ud af 10 er helt eller overvejende enige. Konkret er 58 pct. af deltagerne i undersøgelen mere eller mindre uenige i udsagnet, hvoraf 39 pct. er overvejende uenige og 19 pct. er helt uenige. Omvendt er 4 pct. helt enige i udsagnet og 26 pct. overvejende enige. Side 7 af 8

Figur 10 Hvor enig eller uenig er du i udsagnet landbruget og naturen er hinandens modsætninger 4 3 Helt enig Overvejende enig Overvejende uenig Helt uenig Ved ikke Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer. N=1009 Konklusion Stort set alle danskere (98 pct.) bruger naturen, men der er forskelle på hvor ofte og på hvilken måde, naturen bruges på. Det er primært kvinderne og danskere over 50 år, der bruger naturen hver eneste dag, mens de yngre oftere svarer, at de bruger naturen flere gange om måneden. Andelen, der bruger naturen hver dag er med 30 pct. højest i Region Syddanmark, mens andelen der bruger naturen sjældnere end flere gange om måneden med 17 pct. er højest i Region Hovedstaden. Flertallet mener, at den danske natur har det godt. Topscorerne for det, som danskerne bedst kan lide ved den danske natur er kysterne, skovene og landskabet. Af de foretrukne måder, man kan bruge naturen på, ligger til at kigge på og dyrke motion på 1. og 2. pladsen med en tilslutning fra syv ud af ti danskere. Rekreation ligger på 3. pladsen og nævnes af 46 pct. af deltagerne. Om analysen Analysen er baseret på data indsamlet af Norstat på vegne af Landbrug & Fødevarer i marts 2017 blandt 1009 danskere repræsentative for den danske befolkning Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Nina Preus 3339 4674 npre@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Christie Nielsen 3339 4376 chni@lf.dk