ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:
|
|
- Finn Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring kr. pr. måned. Langt hovedparten er mænd, og selvom yngre kvinder har et højt uddannelsesniveau, udgør de under en femtedel af den unge elite. Mange fra eliten bor nord for København, hvor de ejer en stor og dyr bolig. Eliten kan opdeles på tre grupper: Den unge elite, den erhvervsfaglige elite og uddannelseseliten. Den unge elite er under 35 år og bor typisk i København eller på Frederiksberg. Den foretrukne boligform er ejerbolig, men også en relativ stor del af den unge elite bor i andelsboliger. De er ofte beskæftiget med IT og har en gennemsnitlig årsindkomst på over ½ mio. kr. Uddannelsesniveauet er højt og en stor del er akademikere. Den erhvervsfaglige elite er over 35 år og har ingen videregående uddannelse. I denne elitegruppe er over 85 procent mænd, og de har en årlig indkomst på over kr. Omkring en fjerdedel er selvstændige og derudover er over 13 procent topledere. Ofte er de bosat nord for København i store ejerboliger. En del er beskæftiget med IT, engroshandel eller i pengeinstitutter, men der er også en pæn del, der er beskæftiget inden for landbrug. Uddannelseseliten er over 35 år og har en videregående uddannelse. Meget ofte er de læger, undervisere eller ingeniører. En stor del er også beskæftiget med offentlig administration eller i organisationer. Ligesom den erhvervsfaglige elite er uddannelseseliten især bosat nord for København i større ejerboliger. Over halvdelen arbejder som lønmodtagere på højeste niveau og derudover er over 13 procent topledere. Mændene i udannelseseliten har en gennemsnitlig årlig indkomst på kr. De 25 procent i uddannelseseliten, der er kvinder, har en årlig indkomst på kr. Kvinder udgør kun omkring 20 procent af eliten. Det høje uddannelsesniveau for yngre kvinder slår ikke igennem i eliten. Blandt eliten under 30 år udgør kvinder blot 16 procent, selvom halvdelen af alle under 30 år med en lang videregående uddannelse er kvinder. P:\GS\marts-2007\eliten-i-dk-jsj.doc
2 2 ELITEN I DANMARK AErådet har i samarbejde med Ugebrevet A4 undersøgt eliten i Danmark. I alt er der knap personer i eliten i Danmark, hvilket svarer til omkring otte procent af den erhvervsaktive befolkning. Disse personer i eliten har en gennemsnitlig bruttoindkomst på omkring kr. per måned. Den præcise definition for at være en del af eliten er angivet i boks 1. Boks 1. Definition af eliten i Danmark. I denne analyse er grænsen for at være en del af eliten sat til, at man skal have en bruttoindkomst på mindst kr. per måned. Er man under 35 år eller har en lang videregående uddannelse er det dog nok med en indkomst på mindst kr. per måned. Dette lavere indkomstkrav skyldes for de unges vedkommende, at personer under 35 år med så høj indkomst ofte vil tjene meget, når de bliver ældre. For personer med lang videregående uddannelse skyldes det, at en lang videregående uddannelse i sig selv er adgangsbillet til de attraktive job, hvorved de bliver en del af eliten. Med denne definition af eliten er der knap personer i eliten, hvilket svarer til godt otte procent af den erhvervsaktive befolkning. I notatet er eliten opdelt på tre forskellige typer: Den unge elite: Personer i eliten under 35 år Erhvervsfaglig elite: Person i eliten over 35 år og uden en videregående uddannelse. Uddannelseseliten: Person i eliten over 35 år med en videregående uddannelse. Uddannelseseliten udgør næsten halvdelen af eliten, mens den erhvervsfaglige og den unge elite udgør omkring en fjerdedel hver. Dette er illustreret i tabel 1. Tabel 1. Fordeling af eliten, 2004 Antal Andel personer Ung elite 71,0 24,6 Erhvervsfaglig elite 78,9 27,3 Uddannelseselite 138,9 48,1 Samlet elite 288,8 100,0 Kvinder udgør en meget lille andel af eliten Mænd udgør langt den største del af eliten. Således er 80 procent af eliten mænd. Specielt blandt den erhvervsfaglige elite udgør kvinderne en lille andel, mens de blandt uddannelseseliten udgør en lidt større andel. Således udgør kvinderne under 15 procent af den erhvervsfaglige elite, mens de udgør lidt mere end 25 procent af uddannelseseliten. Dette er illustreret i tabel 2.
3 3 Tabel 2. Kønsfordeling af eliten, 2004 Mænd Kvinder Ung elite 80,9 19,1 Erhvervsfaglig elite 86,3 13,7 Uddannelseselite 74,7 25,3 Samlet elite 79,4 20, personer Samlet elite 229,3 59,5 I den unge elite er der også få kvinder, og i denne gruppe udgør kvinderne under 20 procent af eliten. Samlet er der under kvinder i eliten, mens der er knap mænd. Udover at kvinder udgør en lille del af eliten, er deres gennemsnitlige indkomst i eliten også lavere end mændenes. Mens den mandlige elite har en gennemsnitlig bruttoindkomst på over kr., har den kvindelige elite en gennemsnitlig indkomst på I eliten er kvindernes bruttoindkomst altså godt kr. lavere end mændenes. Dette er illustreret i tabel 3. Tabel 3. Gennemsnitlig bruttoindkomst for eliten fordelt på køn, 2006 Mænd Kvinder Indkomst i kr. Ung elite 548,3 519,4 Erhvervsfaglig elite 822,6 737,9 Uddannelseselite 760,7 624,4 Samlet elite 725,9 621,1 Anm.: Bruttoindkomsten fra 2004 er fremskrevet til 2006-niveau med den generelle lønudvikling. Det fremgår af tabellen, at kvinderne har en lavere indkomst end mændene i alle elitekategorierne. Den største forskel er i uddannelseseliten, hvor kvinders indkomst er kr. mindre end mændenes, mens forskellen er mindst i den unge elite, hvor forskellen kun er knap kr. Af tabellen ses det også, at den erhvervsfaglige elite har den højeste gennemsnitlige bruttoindkomst. Her skal man dog bemærke, at alle i den erhvervsfaglige elite mindst har en bruttoindkomst på kr. I den unge elite er kravet til indkomsten kr., ligesom det er kravet for personer med en lang videregående uddannelse, jf. boks 1. Det er derfor naturligt, at den gennemsnitlige bruttoindkomst er højest i den erhvervsfaglige elite.
4 4 Kvinders uddannelsesniveau har været stigende over en årrække. Ser man på kvinders andel af alle med en lang videregående uddannelse, så er denne højest for de yngste kvinder og faldende med alderen. Dette høje uddannelsesniveau for de yngste kvinder giver dem ikke en større andel af eliten, og kvindernes andel af eliten er ikke højere for de yngre grupper. Således udgør kvinder blot 16 procent af eliten under 30 år, mens de udgør halvdelen af alle med en lang videregående uddannelse under 30 år. Omvendt udgør kvinderne 24 procent af eliten i aldersgruppen år, mens kvinder udgør under 40 procent af alle med en lang videregående uddannelse i denne aldersgruppe. Kvindernes stigende uddannelsesniveau afspejler sig altså ikke i andelen af eliten. Dette er illustreret i figur 1. Figur 1. Kvinders andel af eliten og af personer med en lang videregående uddannelse fordelt på aldersgrupper, Under 30 år år år år år år år år Over 65 år Kvinders andel af eliten Kvinders andel af alle med en LVU Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen og statistikbanken. Det høje uddannelsesniveau for de yngre kvinder er altså ikke slået igennem på deres andel af eliten. Tværtimod er kvindernes andel af eliten lavest for personer under 30 år, hvor deres andel af personer med en lang videregående uddannelse er blandt de højeste. Eliten bor i store ejerboliger nord for København Der er en stor koncentration af personer fra eliten nord for København. Hvis man sorterer alle de gamle kommuner efter hvor stor en andel af indbyggerne, der er i eliten, er de otte kommuner med den højeste andel elitepersoner
5 5 alle beliggende nord for København. Den kommune med størst koncentration af elitepersoner er Søllerød, hvor godt 31 procent af indbyggerne i den erhvervsaktive alder er i eliten. De kommuner, der har næsthøjest andel af elitepersoner er Hørsholm og Gentofte, hvor lidt under 30 procent er i eliten. Der er ingen kommune uden for Sjælland, der har en eliteandel på over ti procent. Den kommune uden for Sjælland med den største andel af elitepersoner er Skanderborg, der med knap ti procent elitepersoner ligger på en 28. plads. I figur 2 er det illustreret hvilke af de gamle kommuner, der har en høj andel af elitepersoner. Som det ses af kortet, er det kun kommuner nord for København samt Frederiksberg og Dragør, der har en eliteandel på over 16 procent. Dernæst er det kommuner, der ligger i en ring rundt om København, fra Helsingør i nord til Solrød i syd, der har en eliteandel på mellem procent. Herefter følger en række jyske kommuner som Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Vejle og Århus, der har en eliteandel på mellem 8-9 procent. Også en del sjællandske kommuner har en eliteandel på mellem 8-9 procent, mens ingen fynske kommuner har en eliteandel på otte procent eller over. I figur 2 er eliteandelen illustreret ved, at jo mørkere kommunen er, desto højere er eliteandelen.
6 6 Figur 2. Koncentration af eliten fordelt på kommuner Anm.: Kortet viser, hvor de største koncentrationer af eliten er. Eliteandelen er opgjort som eliten i forhold til hele befolkningen mellem år. Jo mørkere området er, desto større er elitekoncentrationen. Kilde: AErådet på baggrund af IDA. Der er forskel på, hvor den unge elite og resten af eliten bosætter sig. Det ses, hvis man zoomer ind på Danmarkskortet og ser på hvilke sogne, der har det største antal af elitepersoner. De ti sogne med det største antal af den unge elite ligger alle på Frederiksberg eller i København. For eliten over 35 år ligger de ti sogne med det største eliteantal alle nord for København. I figur 3 er de ti største sogne for hhv. den unge elite og for eliten over 35 år illustreret.
7 7 Figur 3. Top ti sogne for den unge elite og for eliten over 35 år. Anm.: Kortet viser hhv. de ti sogne, hvor der bor flest fra den unge elite og de ti sogne, hvor der bor flest fra anden elite. Kilde: AErådet på baggrund af IDA. Som det ses af figuren, er de ti største sogne for den unge elite alle i København og Frederiksberg, mens de ti største sogne for eliten over 35 år alle ligger nord for København. Eliten bor generelt i større boliger end resten af befolkningen. Således bor 40 procent af alle mellem år i en bolig under 100 m 2, mens dette kun er tilfældet for 20 procent af eliten. Omvendt bor 16 procent af eliten i en bolig over 200 m 2, mens under otte procent af alle mellem år bor i så stor en bolig. Det er specielt eliten over 35 år, der bor i store boliger, mens den unge elites boliger er mindre. Dette er illustreret i tabel 4.
8 8 Tabel 4. Størrelsen af boligen Ung elite Erhvervsfagligelite Uddannelseselite Alle år Under 100 m 2 37,7 12,3 13,2 40, m 2 35,7 35,0 35,1 34, m 2 18,5 31,9 34,4 17,1 Over 200 m 2 8,2 20,8 17,3 7,8 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Oplysninger om størrelsen af boligen stammer fra BBR registret og angiver beboelsesarealet af boligen. Som det fremgår af tabellen, bor over 20 procent af den erhvervsfaglige elite i boliger på over 200 m 2, mens det blot er otte procent af den unge elite, der bor i så store boliger. Det er nogenlunde den samme andel som hele befolkningen. Derudover er det knap halvdelen af eliten over 35 år, der bor i en bolig under 150 m 2, mens det er omkring tre fjerdedel den unge elite og af hele befolkningen, der bor i en bolig på under 150 m 2. Næsten 90 procent af uddannelseseliten og den erhvervsfaglige elite bor i ejerbolig. For den unge elite bor over 75 procent i ejerbolig, mens knap ti procent bor i en andelsbolig. Til sammenligning er det godt seks procent af alle mellem år, der bor i andelsbolig, mens godt 68 procent bor i ejerbolig. Boligforhold for eliten er vist i tabel 5. Tabel 5. Boligtype for eliten Ung elite Erhvervsfagligelite Uddannelseselite Alle år Ejer 75,9 89,5 87,3 68,3 Almenbolig 5,9 3,0 2,0 16,6 Andelsbolig 9,7 2,9 4,3 6,2 Andet 8,5 4,6 6,4 8,9 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 Som det ses af tabellen, er det meget få fra eliten, der bor i almenbolig. Under tre procent af uddannelses- og erhvervseliten bor i almen bolig, mens næsten 17 procent af alle mellem år bor i almenbolig. Værdien af ejerboligen for eliten er også højere end for resten af befolkningen. Således er næsten halvdelen af elitens boliger vurderet til over to mio. kr., mens dette blot er tilfældet for godt ti procent af alle boliger. Dette er illustreret i tabel 6.
9 9 Tabel 6. Værdi af ejerboliger, 2004 Elite Alle år Under 1 mio. kr. 13,4 53,7 1-2 mio. kr. 41,2 35,3 2-3 mio. kr. 24,0 7,3 3-4 mio. kr. 9,1 1,8 4-5 mio. kr. 3,6 0,7 Over 5 mio. kr. 8,6 1,1 I alt 100,0 100,0 Anm.: Oplysningerne er baseret på seneste ejendomsvurdering, dvs eller Kun boligejere er medtaget. Mange fra eliten er ansat i IT-branchen Den branche, hvor flest fra eliten er ansat, er inden for IT-service. Således er omkring personer fra eliten ansat i denne branche. Derudover arbejder mange fra eliten i pengeinstitutter, inden for landbrug eller med engroshandel. Yderligere er der mange læger, undervisere samt ingeniører og arkitekter i eliten. I tabel 7 er top ti over de største brancher for eliten vist. Tabel 7. Top ti brancher for eliten, antal, Ung elite Erhvervsfaglig elite Uddannelses elite Elite i alt Alle (18-64 år) personer IT-service 6,3 4,2 5,5 16,0 39,6 Hospitaler 2,5 0,5 8,8 11,8 104,6 Ingeniører og arkitekter 2,4 0,7 8,5 11,6 36,5 Engroshandel med maskiner og udstyr 3,9 3,8 3,3 11,0 43,8 Læger, tandlæger og dyrlæger 0,7 0,6 9,5 10,8 48,8 Anden forretningsservice 2,6 2,0 4,7 9,3 71,5 Landbrug 1,8 6,2 0,8 8,9 42,5 Pengeinstitutter 2,2 3,1 3,2 8,4 41,6 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 0,5 0,2 7,7 8,3 36,6 Videregående udd. institutioner 0,5 0,2 6,2 6,9 28,7 Anm.: Tabellen viser top ti brancher på 111-niveau, hvor flest fra eliten er beskæftigede. Som det fremgår af tabellen, er over fra den unge elite ansat i ITbranchen, og det er dermed den største branche for den unge elite. Derud-
10 10 over er mange fra den unge elite beskæftiget med engroshandel, anden forretningsservice, på hospitaler eller som ingeniører. De store brancher for den erhvervsfaglige elite er landbrug, IT-service, engroshandel og pengeinstitutter. Uden for top ti er der også mange af den erhvervsfaglige elite, der er beskæftiget i forsikringsbranchen. Den største branche for uddannelseseliten er læge-, tandlæge- og hospitalsbranchen. Derudover arbejder mange fra uddannelseseliten som undervisere, ingeniører eller arkitekter. Lige uden for top ti er der også mange fra uddannelseseliten, der er ansat inden for offentlig administration samt i organisationer. I stedet for at se på antallet af elitepersoner i en given branche, kan man se på andelen af beskæftigede personer i branchen, der er i eliten. En top ti liste over brancher med den største andel af elitepersoner viser, at specielt olieindustrien har en høj andel af elitepersoner ansat. Således er næsten 60 procent af alle ansatte inden for udvinding af olie og gas i eliten. Derudover er over 40 procent af alle ansatte i IT-sektoren elitepersoner. På de tre næste pladser har finansiel service, forsikring og realkreditinstitutioner alle en eliteandel på mellem procent. Dette er illustreret i tabel 8. Tabel 8. Top ti elitebrancher, andele, 2004 Elite Ung elite Erhvervsfagligelite Uddannelseselite Udvinding af olie og naturgas 58,1 24,3 12,2 21,6 IT-service 40,3 16,0 10,5 13,9 Finansiel service 35,4 7,0 13,3 15,2 Forsikring 33,3 5,6 15,1 12,6 Realkreditinstitut 32,2 9,4 10,9 11,9 Rådgiv. ingeniører og arkitekter 31,8 6,6 1,9 23,3 Forskning og udvikling 31,1 5,3 0,0 24,7 Revision og bogføring 29,5 7,3 3,9 18,3 Lufttransport 29,2 4,6 16,0 8,7 Medicinalindustri 27,9 8,9 1,4 17,6 Anm.: Tabellen viser top ti brancher på 111-niveau, hvor den største andel i branchen er elitepersoner.
11 11 Højt uddannelses- og jobniveau for eliten Eliten er generelt højere uddannet end resten af befolkningen. Mens næsten en tredjedel af alle personer mellem år er ufaglærte, gælder det kun for under ni procent af eliten. Samtidig har næsten 40 procent af eliten en lang videregående uddannelse, mens blot seks procent af alle mellem år har dette. Elitens uddannelsesniveau sammenlignet med hele befolkningen er vist i tabel 9. Tabel 9. Eliten uddannelsesniveau, 2004 Eliten Alle (18-64 år) Elite overrepræsentation Ufaglært 8,8 31,5-72,1 Gymnasial 6,1 9,2-33,7 Erhvervsfaglig 24,3 34,8-30,2 Kort videregående uddannelse 17,0 5,5 4,7 Mellemlang videregående 17,4 uddannelse og bachelor 16,2 13,8 Lang videregående uddannelse 562,7 39,1 5,9 Total 100,0 100,0 - Som det fremgår af tabellen, er eliten overrepræsenteret i alle de videregående uddannelser. Samlet har over 60 procent af eliten en videregående uddannelse, mens det er under 25 procent af hele befolkningen mellem år, der har en videregående uddannelse. Også når man ser på den socioøkonomiske gruppe, ligger eliten højere end hele befolkningen. Mens over 11 procent af eliten er topledere, er blot to procent af hele befolkningen topledere. Tilsvarende er over en tredjedel af eliten lønmodtagere på højeste niveau, mens dette blot er tilfældet for under ti procent af hele befolkningen. Elitens socioøkonomiske status er illustreret i tabel 10.
12 12 Tabel 10. Elitens socioøkonomiske status, 2004 Eliten Alle (18-64 år) Elite overrepræsentation Selvstændig* 12,8 5,0 159,3 Topleder 11,3 2,0 474,5 Lønmodtager højeste niveau 34,5 9,6 258,9 Lønmodtager mellemniveau 16,9 12,8 32,7 Andre lønmodtagere** 19,4 45,7-57,7 Ledig 0,5 4,0-87,9 Ikke i arbejdsstyrken 4,6 20,9-78,1 Total 100,0 100,0 - Anm.: *Selvstændige samt medhjælpende ægtefælle. **Lønmodtagere på grundniveau samt lønmodtagere uden nærmere angivelse. Det ses af tabellen, at der er forholdsvis mange selvstændige blandt eliten. Mens næsten 13 procent af eliten er selvstændige, er dette blot tilfældet for fem procent af hele befolkningen mellem år. Der er dog stor forskel på hvor stor en andel af de enkelte elitegrupper, der er selvstændige. Således er næsten en fjerdedel af den erhvervsfaglige elite selvstændige, mens det blot er tilfældet for under ni procent af resten af eliten. Også i de andre socioøkonomiske grupper er der forskel mellem de tre elitedefinitioner. Den socioøkonomiske status for de tre elitedefinitioner er illustreret i tabel 11. Tabel 11. Socioøkonomisk status for eliten, Ung elite Erhvervsfaglig elite Uddannelseseliten Selvstændig eller medhjælper 7,5 24,8 8,8 Topleder 4,3 13,4 13,7 Lønmodtager højeste niveau 30,1 8,3 51,7 Lønmodtager mellemniveau 24,8 20,1 11,1 Andre lønmodtagere 32,2 26,5 8,7 Ledig 0,4 0,8 0,3 Ikke i arbejdsstyrken 0,7 6,2 5,7 Total 100,0 100,0 100,0 Anm.: Som tabel 10. Udover den store forskel mellem andelen af selvstændige mellem de tre elitetyper, er der også stor forskel i andelen af lønmodtagere på højeste niveau. Mens halvdelen af uddannelseseliten er ansat som lønmodtagere på højeste niveau, er det 30 procent af den unge elite og kun otte procent af den erhvervsfaglige elite, der er lønmodtagere på højeste niveau. Dette skyldes, at mange af de typiske job for uddannelseseliten, f.eks. læge, undervisere og ingeniører ofte er ansat som lønmodtagere på højeste niveau.
13 13 Ser man på antallet af topledere, er over 13 procent af både uddannelseseliten og den erhvervsfaglige elite topledere, mens det kun er tilfældet for godt fire procent af den unge elite.
STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereSTOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV
3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereVK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL
18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereDe rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder
De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereDanskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mereFORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE
. august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får
Læs mereBOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE
1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs merePilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for
Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når
Læs mereTabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.
30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereDen gyldne procent klumper sig sammen
Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor, viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og
Læs mereBelysning af grønlændere bosiddende i Danmark
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereStærk social arv i uddannelse
fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7
Læs mereMiddelklassen i Danmark skrumper ind
fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet
Læs mereRegeringens skattelettelser skævvrider Danmark
Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen
Læs mereNyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2004 1. januar 2004 pendlede 45.587 personer til Århus Kommune, mens 23.706 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mere&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/
" $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereSOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN
SOCIOØKONOMISKE FAKTORER I GRUNDSKOLEN Dansk Friskoleforening besluttede januar 2009 at indhente data fra Danmarks Statistik, som kan danne grundlag for at vurdere de socioøkonomiske faktorer hos eleverne
Læs mereFORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE
17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereBeskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen
Pernille Langgaard-Lauridsen pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen soln@di.dk, 3377 3173 JULI 2018 Beskæftigelsesfremgang i rådgiverbranchen Beskæftigelsen i rådgiverbranchen voksede til godt
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
Læs mereSkole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereBørn bor i opdelte nabolag
Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereBefolkning og folkekirke Hover Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke X-strup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke Vor Frue Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereLangt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet
12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp
Læs mereERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK
9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.
Læs mereVirksomheder og arbejdskraft i Danmark
Virksomheder og arbejdskraft i Danmark Denne analyse ser nærmere på den værdi, virksomhederne skaber i forskellige dele af landet, og deres produktivitet. Analysen understøtter en positiv fortælling om
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereMange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop
Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereSKÆVT OG DYRT SKATTESTOP
28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereKvartalsstatistik nr
nr. 3 2013 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereStatistisk oversigt over Vollsmose
Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2006 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2005 1. januar 2005 pendlede 45.926 personer til Århus Kommune, mens 24.993 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2008 Pendlingen til/fra Århus Kommune 2007 1. januar 2007 pendlede 50.438 personer til Århus Kommune, mens 26.899 pendlede ud af kommunen. Der var
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereKRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP
21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn
Læs mereIntet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse
Intet loft over jobfradrag er skjult topskattelettelse Afskaffes maks. grænsen for beskæftigelsesfradraget vil det være en skattelettelse på 7, mia. kr., som gives til de højest lønnede i Danmark. Mens
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereFAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE
7. april 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 FAMILIEFORHOLD FOR DE 20-24 ÅRIGE OG DE 25-29 ÅRIGE Forskellen mellem de 20-24 årige og de 25-29 årige er mere end blot forskellen mellem tal. Gennemsnitligt
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mere