4.4 Alternativ behandling
|
|
|
- Ada Therkildsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis har enkelte af de nuværende alternative behandlingsformer og -tilbud i løbet af de seneste årtier vundet indpas i det konventionelle behandlingssystem, fx zoneterapi og akupunktur. Endvidere blev kiropraktik tidligere betragtet som en alternativ behandlingsform, men er i dag en behandling, som den offentlige sygesikring yder tilskud til. I nærværende undersøgelse defineres alternativ behandling som brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen og uden offentligt tilskud. En tidligere undersøgelse har vist, at de primære årsager til brug af alternativ behandling i Danmark er behandling af milde symptomer/lidelser og forebyggelse af sygdom/øget velvære (1). Den samme undersøgelse viser endvidere, at alternativ behandling bruges som et af flere behandlingstilbud i tilfælde af sygdomme, og dermed som supplement til de behandlingstilbud, der gives fra det offentlige sundhedsvæsen. Brugen af alternativ behandling i SUSY-undersøgelserne er belyst ved, at en liste med en række alternative behandlingsformer blev præsenteret for svarpersonerne. Svarpersonerne blev bedt om at angive, om de nogensinde havde brugt den pågældende behandlingsform, og i givet fald om det var inden for det seneste år. Det fremgår af tabel 4.4.1, at 52,8 af den voksne befolkning har brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt, og 26,3 har gjort det inden for det seneste år. Dette svarer til, at knap 1,2 mio. personer i Danmark har brugt en eller flere former for alternativ behandling inden for det seneste år. De klart hyppigst anvendte alternative behandlingsformer er massage, osteopati eller andre manipulative terapier, akupunktur og zoneterapi. Akupunktur er nu en mere benyttet behandling end zoneterapi, mens det tidligere har været omvendt (2). Det fremgår af figur 4.4.1, at andelen, der nogensinde har brugt en eller flere former for alternativ behandling, er større blandt kvinder end blandt mænd. De største andele ses blandt de og årige kvinder. har gennemgående prøvet flere forskellige former for alternative behandlingstilbud end mænd. Blandt dem, der nogensinde har brugt alternativ behandling, er der således 61,9 af kvinder og 46,6 af mænd, der har brugt mindst to forskellige alternative behandlingsformer. Tabel Brug af alternativ behandling nogensinde og inden for det seneste år, i 25 og 2. og antal i befolkningen Brug nogensinde Brug seneste år Brug nogensinde Brug seneste år Antal i befolkningen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år (i 1.) Massage, osteopati og andre manipulative terapier 21,4 13, 34,3 18,8 834 Akupunktur 16, 5,2 24, 7,1 315 Zoneterapi 2,7 5,9 23,8 5,6 246 Kraniosakral terapi 3,1 1,5 6,1 2,1 93 Healing og/eller clairvoyance 6, 2,3 8,2 2,1 92 Ernæringsterapi 2,4 1, 6,8 2,1 91 Homøpati 3,5 1,1 5,5 1,3 57 Kinesiologi 3,5,7 4,2,7 31 Phytoterapi - - 2,,6 28 Biopati, naturopati 1,,3 1,7,3 13 Andet 2,2,9 3,2 1,1 47 Har brugt en eller flere former for alternativ behandling 44,4 22, 52,8 26,
2 Kapitel 4.4 Figur Andel, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år eller tidligere, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Brug seneste år Brug tidligere Brug seneste år Brug tidligere Figur viser, at der i perioden 1987 til 2 er sket en stigning i alle regioner i andelen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Den relative stigning er stort set ens i alle regionerne. Der henvises endvidere til de efterfølgende opslagstabeller vedrørende brug af alternativ behandling, brug af zoneterapi, brug af akupunktur og brug af massage, osteopati eller andre manipulative terapier. Figur Andel, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, i de fem regioner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 1. Lønroth HL, Ekholm O. i Danmark brug, brugere og årsager til brug. Ugeskr Læger. 26; 168: Ekholm O, Kjøller M. Brugen af alternativ behandling i Danmark. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 27; 6:
3 Kapitel 4.4 Andel, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År 1987,,3 (,27-,34) ,5,42 (,38-,46) ,5,71 (,67-,75) ,,78 (,74-,83) ,3 1, år 16,7,69 (,54-,89) år 23,1 1,4 (,84-1,3) år 29,4 1,45 (1,2-1,75) år 22,3 1, år 2,8,91 (,76-1,) år 14,3,58 (,46-,73) år 11,4,45 (,33-,61) 525 Alle mænd 21, år 24,,5 (,41-,6) år 37,8,96 (,8-1,14) år 38,2,97 (,83-1,14) år 38,9 1, år 29,1,64 (,55-,76) år 21,6,43 (,36-,52) år 19,9,39 (,31-,49) 656 Alle kvinder 31, Uddannelse Under uddannelse 2, Grundskole 18,5,66 (,56-,78) Kort uddannelse 26,7,99 (,88-1,11) Kort videregående uddannelse 32,8 1,6 (,92-1,22) Mellemlang videregående uddannelse 31,6 1, Lang videregående uddannelse 26,5,86 (,74-1,) Anden uddannelse 22,,75 (,62-,92) 864 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 3,4 1, 8.47 Arbejdsløs, herunder i aktivering 24,9,78 (,6-1,) 442 Førtidspensionist 27,5,88 (,71-1,9) 524 Efterlønsmodtager 23,2 531 Alderspensionist 17, Andet 3,2 392 Samlivsstatus Gift 27,7 1, 8.67 Samlevende 29,7 1,5 (,92-1,19) Enlig (separeret, skilt) 25,8,91 (,77-1,6) 962 Enlig (enkestand) 21,7 1,6 (,86-1,31) 849 Enlig (ugift) 22,,79 (,69-,91) Etnisk baggrund Dansk 27, 1, Anden vestlig 23,9,83 (,64-1,7) 396 Ikke-vestlig 16,4,47 (,37-,61) 5 Region Hovedstaden 27,8 1, (1,2-1,18) 4.37 Sjælland 25,6 1, (,92-1,) 2. Syddanmark 27,4 1,9 (1,1-1,18) Midtjylland 24,7,92 (,85-,99) Nordjylland 23,6,9 (,81-1,) 1.61
4 Kapitel 4.4 Køn og alder: I alt har 26,3 af befolkningen brugt alternativ behandling inden for det seneste år. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. De største andele ses blandt de årige kvinder, hvor næsten fire ud af ti har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. De mindste andele ses blandt mænd i de to ældste aldersgrupper samt blandt mænd i aldersgruppen år. Uddannelse: Andelen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, er mindst blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Erhvervsmæssig stilling: Der ses ikke store forskelle i forekomsten af personer, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, mellem grupperne af beskæftigede, arbejdsløse og førtidspensionister. Etnisk baggrund: Der er en mindre andel, der oplyser, at de har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, blandt personer med ikke-vestlig baggrund (16,4 ) end blandt personer med dansk baggrund (27, ). Blandt personer med anden vestlig baggrund er andelen 23,9. Region: Sammenlignet med landsgennemsnittet ses der en højere forekomst af personer, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, i Region Hovedstaden og i Region Syddanmark. Forekomsten er lavere i Region Midtjylland. Udvikling: Fra 1987 til 2 er der sket en markant stigning i andelen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Stigningen ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, er lavest blandt enlige (ugifte). Andel, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år
5 Kapitel 4.4 Andel der har brugt zoneterapi inden for det seneste år OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,9 1,4 (,94-1,16) ,6 1, år 2,4,47 (,27-,83) år 3,8,77 (,48-1,23) år 4,1,84 (,56-1,24) år 4,9 1, år 3,8,76 (,52-1,12) år 3,4,68 (,44-1,7) år 1,9,39 (,18-,82) 57 Alle mænd 3, år 3,6,37 (,25-,55) år 8,4,91 (,68-1,23) år 9,1 1, (,77-1,29) år 9,1 1, år 8,4,91 (,7-1,19) år 6,5,7 (,51-,96) år 4,6,48 (,32-,74) 614 Alle kvinder 7,4 7.8 Uddannelse Under uddannelse 3, Grundskole 4,3,94 (,69-1,28) Kort uddannelse 6,4 1,39 (1,13-1,7) Kort videregående uddannelse 7,2 1,18 (,92-1,52) Mellemlang videregående uddannelse 6,2 1, 2.73 Lang videregående uddannelse 3,8,7 (,51-,96) Anden uddannelse 5,4 1,3 (,71-1,49) 844 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 6,3 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 3,5,55 (,31-,95) 44 Førtidspensionist 6,6,93 (,63-1,35) 59 Efterlønsmodtager 5,7 516 Alderspensionist 4, Andet 8, 38 Samlivsstatus Gift 6,1 1, Samlevende 6,9 1,24 (,98-1,57) Enlig (separeret, skilt) 5,8,88 (,66-1,18) 944 Enlig (enkestand) 5,7 1,14 (,79-1,65) 816 Enlig (ugift) 3,4,7 (,53-,92) Etnisk baggrund Dansk 5,8 1, Anden vestlig 3,1,52 (,28-,94) 386 Ikke-vestlig 3,1,51 (,29-,9) 482 Region Hovedstaden 4,7,82 (,71-,94) Sjælland 5,9 1,2 (,87-1,21) 2.55 Syddanmark 6,6 1,18 (1,3-1,35) Midtjylland 5,2,9 (,78-1,4) Nordjylland 6,2 1,13 (,94-1,36) 1.565
6 Kapitel 4.4 Zoneterapi Køn og alder: I alt angiver 5,6 af den voksne befolkning, at de har brugt zoneterapi inden for det seneste år. En større andel blandt kvinder (7,4 ) end blandt mænd (3,7 ) har brugt zoneterapi inden for det seneste år. De største andele ses blandt kvinder i alderen år, og de mindste ses blandt mænd i den yngste og den ældste aldersgruppe. Uddannelse: Der ses ingen systematiske forskelle mellem uddannelsesniveauerne i forhold til forekomsten af personer, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år. Dog er forekomsten relativ høj blandt personer med en kort uddannelse. Etnisk baggrund: En større andel blandt personer med dansk baggrund (5,8 ) end blandt personer med anden vestlig (3,1 ) og ikke-vestlig (3,1 ) baggrund har brugt zoneterapi inden for det seneste år. Region: I forhold til landsgennemsnittet er andelen, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, større i Region Syddanmark (6,6 ) og mindre i Region Hovedstaden (4,7 ). Udvikling: Fra 25 til 2 er andelen, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, uændret. Erhvervsmæssig stilling: Forekomsten af personer, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, er relativt lav blandt arbejdsløse (3,5 ). Blandt beskæftigede og førtidspensionister er forekomsterne henholdsvis 6,3 og 6,6. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, er lavere blandt enlige (ugifte) end blandt gifte. Andel der har brugt zoneterapi inden for det seneste år
7 Kapitel 4.4 Andel, der har brugt akupunktur inden for det seneste år OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,2,71 (,64-,78) ,1 1, år 2,6,43 (,26-,71) år 7, 1,21 (,83-1,77) år 6,3 1,9 (,78-1,53) år 5,9 1, år 5,8,99 (,72-1,38) år 4,8,82 (,56-1,19) år 5,4,91 (,57-1,46) 55 Alle mænd 5, år 5,1,38 (,27-,54) år 8,1,62 (,47-,84) år 9,8,77 (,6-,98) år 12,4 1, år 9,9,78 (,62-,99) år 6,3,48 (,35-,65) år 6,3,47 (,33-,69) 69 Alle kvinder 8, Uddannelse Under uddannelse 4, Grundskole 5,4,8 (,6-1,6) Kort uddannelse 7,6 1,14 (,95-1,37) Kort videregående uddannelse 9,6 1,22 (,97-1,53) Mellemlang videregående uddannelse 8,1 1, Lang videregående uddannelse 5,7,77 (,59-1,1) Anden uddannelse 6,2,86 (,61-1,22) 842 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 7,7 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 7,4 1,9 (,73-1,63) 439 Førtidspensionist,1 1,14 (,83-1,57) 59 Efterlønsmodtager 5,9 516 Alderspensionist 5, Andet,1 38 Samlivsstatus Gift 8,1 1, Samlevende 7,,92 (,74-1,16) Enlig (separeret, skilt) 6,4,74 (,55-,98) 942 Enlig (enkestand) 5,9,84 (,58-1,21) 812 Enlig (ugift) 5,2,81 (,63-1,3) Etnisk baggrund Dansk 7,4 1, Anden vestlig 4,8,63 (,39-1,4) 382 Ikke-vestlig 3,9,52 (,32-,84) 488 Region Hovedstaden 6,9,98 (,87-1,11) Sjælland 7,3 1,3 (,89-1,2) 2.56 Syddanmark 7,6 1,7 (,94-1,22) Midtjylland 7,,98 (,86-1,11) Nordjylland 6,6,94 (,79-1,12) 1.554
8 Kapitel 4.4 Akupunktur Køn og alder: I alt 7,1 af den voksne befolkning har brugt akupunktur inden for det seneste år 5,5 blandt mænd og 8,7 blandt kvinder. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. Den største andel ses blandt kvinder i aldersgruppen år (12,4 ). Uddannelse: Der ses ingen klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen, der har brugt akupunktur inden for det seneste år. Erhvervsmæssig stilling: Der ses ingen forskel på andelen, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, mellem beskæftigede, arbejdsløse og førtidspensionister. Etnisk baggrund: Blandt personer med ikke-vestlig baggrund (3,9 ) er der en mindre andel, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, sammenlignet med personer med dansk baggrund (7,4 ). Blandt personer med anden vestlig baggrund er andelen 4,8. Region: Der ses ikke forskel i andelen, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, mellem regionerne. Udvikling: Der er sket en stigning i andelen, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, fra 25 til 2 på 1,9 procentpoint. Stigningen er sket blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, er lavere blandt enlige (separerede, skilte) i forhold til gifte. Andel, der har brugt akupunktur inden for det seneste år
9 Kapitel 4.4 Andel, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,,64 (,6-,68) ,8 1, år 13,2,8 (,61-1,5) år 17,5 1,11 (,87-1,41) år 24,1 1,66 (1,35-2,4) år 16, 1, år 14,2,87 (,7-1,8) år 7,8,44 (,33-,59) år 6,2,35 (,23-,52) 56 Alle mænd 15, år 16,5,54 (,43-,67) år 29,7 1,15 (,96-1,39) år 27,7 1,4 (,88-1,24) år 26,8 1, år 18,9,63 (,53-,76) år 13,8,44 (,35-,54) år 12,3,38 (,29-,51) 6 Alle kvinder 22, 7.84 Uddannelse Under uddannelse 14, Grundskole 11,3,59 (,48-,72) Kort uddannelse 19,1,98 (,86-1,11) Kort videregående uddannelse 23,6 1,5 (,9-1,23) 1.62 Mellemlang videregående uddannelse 22,8 1, 2.73 Lang videregående uddannelse 2,9,95 (,8-1,12) Anden uddannelse 14,6,72 (,57-,91) 838 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 23,3 1, 7.97 Arbejdsløs, herunder i aktivering 14,3,56 (,41-,76) 439 Førtidspensionist 15,5,66 (,5-,86) 55 Efterlønsmodtager 15,5 519 Alderspensionist, Andet 19, 385 Samlivsstatus Gift 19,9 1, Samlevende 21,9 1, (,86-1,15) Enlig (separeret, skilt) 18,,91 (,76-1,9) 946 Enlig (enkestand) 13,9 1,4 (,81-1,34) 8 Enlig (ugift) 15,8,75 (,64-,88) Etnisk baggrund Dansk 19,4 1, Anden vestlig 16,4,78 (,58-1,5) 385 Ikke-vestlig,9,44 (,33-,6) 49 Region Hovedstaden 2,7 1,17 (1,8-1,27) Sjælland 17,9 1,1 (,91-1,12) 2.59 Syddanmark 19,8 1,13 (1,4-1,23) Midtjylland 17,6,94 (,86-1,3) Nordjylland 14,7,79 (,7-,9) 1.562
10 Kapitel 4.4 Massage, osteopati eller andre manipulative terapier Køn og alder: I alt har 18,8 af den voksne befolkning brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år. Forekomsten er højere blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupper. For både mænd og kvinder ses de højeste forekomster i aldersgrupperne år, år og år. Uddannelse: Andelen, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, er mindst blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau (11,3 ). Erhvervsmæssig stilling: Der ses en lavere forekomst af personer, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, blandt arbejdsløse (14,3 ) og førtidspensionister (15,5 ) sammenholdt med beskæftigede (23,3 ). Samlivsstatus: Blandt enlige (ugifte) er der en lavere forekomst af personer, der oplyser, at de har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, end blandt gifte. Etnisk baggrund: Den laveste forekomst af personer, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, ses blandt personer med ikke-vestlig baggrund (,9 ). Blandt personer med dansk baggrund er forekomsten 19,4, og blandt personer med anden vestlig baggrund er forekomsten 16,4. Region: Andelen, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, er større end landsgennemsnittet i Region Hovedstaden (2,7 ) og i Region Syddanmark (19,8 ) og mindre i Region Nordjylland (14,7 ). Udvikling: Fra 25 til 2 er der sket en kraftig stigning i andelen, der oplyser, at de har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år. Stigningen ses hos begge køn og i alle aldersgrupper med undtagelse af kvinder i den yngste aldersgruppe, hvor andelen er uændret i perioden. Andel, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år
6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Sodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Funktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann
3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &
Boligmiljø. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed
Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Caroline Holt Udesen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Kolofon
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Anne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Sodavand, slik, chokolade og fastfood
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon
Sammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Kapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Befolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
2.1 Helbredsrelateret livskvalitet
Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,
Den nationale sundhedsprofil 2010
Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Brugen af alternativ behandling i Danmark
74 SYGDOMSMØNSTER Brugen af alternativ behandling i Danmark Ola Ekholm & Mette Kjøller Resultater fra den nationalt repræsentative Sundheds- og sygelighedsundersøgelse 2005 Denne artikel, som tidligere
Sundhed og sygelighed. i Danmark
Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E [email protected] W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Brugen af alternativ behandling
Brugen af alternativ behandling i Danmark Resultater fra den nationalt repræsentative Sundheds og sygelighedsundersøgelse 2005 Ola Ekholm & Me
Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.
Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup
Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner
3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Udfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Kapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet
Kapitel 7 Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7. 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Personer reagerer forskelligt på gener, symptomer og sygdomme. I denne sammenhæng er ikke at gøre
