4.4 Alternativ behandling
|
|
- Ada Therkildsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis har enkelte af de nuværende alternative behandlingsformer og -tilbud i løbet af de seneste årtier vundet indpas i det konventionelle behandlingssystem, fx zoneterapi og akupunktur. Endvidere blev kiropraktik tidligere betragtet som en alternativ behandlingsform, men er i dag en behandling, som den offentlige sygesikring yder tilskud til. I nærværende undersøgelse defineres alternativ behandling som brug af behandlere uden for det almindelige sundhedsvæsen og uden offentligt tilskud. En tidligere undersøgelse har vist, at de primære årsager til brug af alternativ behandling i Danmark er behandling af milde symptomer/lidelser og forebyggelse af sygdom/øget velvære (1). Den samme undersøgelse viser endvidere, at alternativ behandling bruges som et af flere behandlingstilbud i tilfælde af sygdomme, og dermed som supplement til de behandlingstilbud, der gives fra det offentlige sundhedsvæsen. Brugen af alternativ behandling i SUSY-undersøgelserne er belyst ved, at en liste med en række alternative behandlingsformer blev præsenteret for svarpersonerne. Svarpersonerne blev bedt om at angive, om de nogensinde havde brugt den pågældende behandlingsform, og i givet fald om det var inden for det seneste år. Det fremgår af tabel 4.4.1, at 52,8 af den voksne befolkning har brugt alternativ behandling på et eller andet tidspunkt, og 26,3 har gjort det inden for det seneste år. Dette svarer til, at knap 1,2 mio. personer i Danmark har brugt en eller flere former for alternativ behandling inden for det seneste år. De klart hyppigst anvendte alternative behandlingsformer er massage, osteopati eller andre manipulative terapier, akupunktur og zoneterapi. Akupunktur er nu en mere benyttet behandling end zoneterapi, mens det tidligere har været omvendt (2). Det fremgår af figur 4.4.1, at andelen, der nogensinde har brugt en eller flere former for alternativ behandling, er større blandt kvinder end blandt mænd. De største andele ses blandt de og årige kvinder. har gennemgående prøvet flere forskellige former for alternative behandlingstilbud end mænd. Blandt dem, der nogensinde har brugt alternativ behandling, er der således 61,9 af kvinder og 46,6 af mænd, der har brugt mindst to forskellige alternative behandlingsformer. Tabel Brug af alternativ behandling nogensinde og inden for det seneste år, i 25 og 2. og antal i befolkningen Brug nogensinde Brug seneste år Brug nogensinde Brug seneste år Antal i befolkningen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år (i 1.) Massage, osteopati og andre manipulative terapier 21,4 13, 34,3 18,8 834 Akupunktur 16, 5,2 24, 7,1 315 Zoneterapi 2,7 5,9 23,8 5,6 246 Kraniosakral terapi 3,1 1,5 6,1 2,1 93 Healing og/eller clairvoyance 6, 2,3 8,2 2,1 92 Ernæringsterapi 2,4 1, 6,8 2,1 91 Homøpati 3,5 1,1 5,5 1,3 57 Kinesiologi 3,5,7 4,2,7 31 Phytoterapi - - 2,,6 28 Biopati, naturopati 1,,3 1,7,3 13 Andet 2,2,9 3,2 1,1 47 Har brugt en eller flere former for alternativ behandling 44,4 22, 52,8 26,
2 Kapitel 4.4 Figur Andel, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år eller tidligere, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Brug seneste år Brug tidligere Brug seneste år Brug tidligere Figur viser, at der i perioden 1987 til 2 er sket en stigning i alle regioner i andelen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Den relative stigning er stort set ens i alle regionerne. Der henvises endvidere til de efterfølgende opslagstabeller vedrørende brug af alternativ behandling, brug af zoneterapi, brug af akupunktur og brug af massage, osteopati eller andre manipulative terapier. Figur Andel, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, i de fem regioner Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland 1. Lønroth HL, Ekholm O. i Danmark brug, brugere og årsager til brug. Ugeskr Læger. 26; 168: Ekholm O, Kjøller M. Brugen af alternativ behandling i Danmark. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund. 27; 6:
3 Kapitel 4.4 Andel, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År 1987,,3 (,27-,34) ,5,42 (,38-,46) ,5,71 (,67-,75) ,,78 (,74-,83) ,3 1, år 16,7,69 (,54-,89) år 23,1 1,4 (,84-1,3) år 29,4 1,45 (1,2-1,75) år 22,3 1, år 2,8,91 (,76-1,) år 14,3,58 (,46-,73) år 11,4,45 (,33-,61) 525 Alle mænd 21, år 24,,5 (,41-,6) år 37,8,96 (,8-1,14) år 38,2,97 (,83-1,14) år 38,9 1, år 29,1,64 (,55-,76) år 21,6,43 (,36-,52) år 19,9,39 (,31-,49) 656 Alle kvinder 31, Uddannelse Under uddannelse 2, Grundskole 18,5,66 (,56-,78) Kort uddannelse 26,7,99 (,88-1,11) Kort videregående uddannelse 32,8 1,6 (,92-1,22) Mellemlang videregående uddannelse 31,6 1, Lang videregående uddannelse 26,5,86 (,74-1,) Anden uddannelse 22,,75 (,62-,92) 864 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 3,4 1, 8.47 Arbejdsløs, herunder i aktivering 24,9,78 (,6-1,) 442 Førtidspensionist 27,5,88 (,71-1,9) 524 Efterlønsmodtager 23,2 531 Alderspensionist 17, Andet 3,2 392 Samlivsstatus Gift 27,7 1, 8.67 Samlevende 29,7 1,5 (,92-1,19) Enlig (separeret, skilt) 25,8,91 (,77-1,6) 962 Enlig (enkestand) 21,7 1,6 (,86-1,31) 849 Enlig (ugift) 22,,79 (,69-,91) Etnisk baggrund Dansk 27, 1, Anden vestlig 23,9,83 (,64-1,7) 396 Ikke-vestlig 16,4,47 (,37-,61) 5 Region Hovedstaden 27,8 1, (1,2-1,18) 4.37 Sjælland 25,6 1, (,92-1,) 2. Syddanmark 27,4 1,9 (1,1-1,18) Midtjylland 24,7,92 (,85-,99) Nordjylland 23,6,9 (,81-1,) 1.61
4 Kapitel 4.4 Køn og alder: I alt har 26,3 af befolkningen brugt alternativ behandling inden for det seneste år. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. De største andele ses blandt de årige kvinder, hvor næsten fire ud af ti har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. De mindste andele ses blandt mænd i de to ældste aldersgrupper samt blandt mænd i aldersgruppen år. Uddannelse: Andelen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, er mindst blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau. Erhvervsmæssig stilling: Der ses ikke store forskelle i forekomsten af personer, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, mellem grupperne af beskæftigede, arbejdsløse og førtidspensionister. Etnisk baggrund: Der er en mindre andel, der oplyser, at de har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, blandt personer med ikke-vestlig baggrund (16,4 ) end blandt personer med dansk baggrund (27, ). Blandt personer med anden vestlig baggrund er andelen 23,9. Region: Sammenlignet med landsgennemsnittet ses der en højere forekomst af personer, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, i Region Hovedstaden og i Region Syddanmark. Forekomsten er lavere i Region Midtjylland. Udvikling: Fra 1987 til 2 er der sket en markant stigning i andelen, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år. Stigningen ses blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, er lavest blandt enlige (ugifte). Andel, der har brugt alternativ behandling inden for det seneste år
5 Kapitel 4.4 Andel der har brugt zoneterapi inden for det seneste år OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,9 1,4 (,94-1,16) ,6 1, år 2,4,47 (,27-,83) år 3,8,77 (,48-1,23) år 4,1,84 (,56-1,24) år 4,9 1, år 3,8,76 (,52-1,12) år 3,4,68 (,44-1,7) år 1,9,39 (,18-,82) 57 Alle mænd 3, år 3,6,37 (,25-,55) år 8,4,91 (,68-1,23) år 9,1 1, (,77-1,29) år 9,1 1, år 8,4,91 (,7-1,19) år 6,5,7 (,51-,96) år 4,6,48 (,32-,74) 614 Alle kvinder 7,4 7.8 Uddannelse Under uddannelse 3, Grundskole 4,3,94 (,69-1,28) Kort uddannelse 6,4 1,39 (1,13-1,7) Kort videregående uddannelse 7,2 1,18 (,92-1,52) Mellemlang videregående uddannelse 6,2 1, 2.73 Lang videregående uddannelse 3,8,7 (,51-,96) Anden uddannelse 5,4 1,3 (,71-1,49) 844 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 6,3 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 3,5,55 (,31-,95) 44 Førtidspensionist 6,6,93 (,63-1,35) 59 Efterlønsmodtager 5,7 516 Alderspensionist 4, Andet 8, 38 Samlivsstatus Gift 6,1 1, Samlevende 6,9 1,24 (,98-1,57) Enlig (separeret, skilt) 5,8,88 (,66-1,18) 944 Enlig (enkestand) 5,7 1,14 (,79-1,65) 816 Enlig (ugift) 3,4,7 (,53-,92) Etnisk baggrund Dansk 5,8 1, Anden vestlig 3,1,52 (,28-,94) 386 Ikke-vestlig 3,1,51 (,29-,9) 482 Region Hovedstaden 4,7,82 (,71-,94) Sjælland 5,9 1,2 (,87-1,21) 2.55 Syddanmark 6,6 1,18 (1,3-1,35) Midtjylland 5,2,9 (,78-1,4) Nordjylland 6,2 1,13 (,94-1,36) 1.565
6 Kapitel 4.4 Zoneterapi Køn og alder: I alt angiver 5,6 af den voksne befolkning, at de har brugt zoneterapi inden for det seneste år. En større andel blandt kvinder (7,4 ) end blandt mænd (3,7 ) har brugt zoneterapi inden for det seneste år. De største andele ses blandt kvinder i alderen år, og de mindste ses blandt mænd i den yngste og den ældste aldersgruppe. Uddannelse: Der ses ingen systematiske forskelle mellem uddannelsesniveauerne i forhold til forekomsten af personer, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år. Dog er forekomsten relativ høj blandt personer med en kort uddannelse. Etnisk baggrund: En større andel blandt personer med dansk baggrund (5,8 ) end blandt personer med anden vestlig (3,1 ) og ikke-vestlig (3,1 ) baggrund har brugt zoneterapi inden for det seneste år. Region: I forhold til landsgennemsnittet er andelen, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, større i Region Syddanmark (6,6 ) og mindre i Region Hovedstaden (4,7 ). Udvikling: Fra 25 til 2 er andelen, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, uændret. Erhvervsmæssig stilling: Forekomsten af personer, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, er relativt lav blandt arbejdsløse (3,5 ). Blandt beskæftigede og førtidspensionister er forekomsterne henholdsvis 6,3 og 6,6. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der har brugt zoneterapi inden for det seneste år, er lavere blandt enlige (ugifte) end blandt gifte. Andel der har brugt zoneterapi inden for det seneste år
7 Kapitel 4.4 Andel, der har brugt akupunktur inden for det seneste år OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,2,71 (,64-,78) ,1 1, år 2,6,43 (,26-,71) år 7, 1,21 (,83-1,77) år 6,3 1,9 (,78-1,53) år 5,9 1, år 5,8,99 (,72-1,38) år 4,8,82 (,56-1,19) år 5,4,91 (,57-1,46) 55 Alle mænd 5, år 5,1,38 (,27-,54) år 8,1,62 (,47-,84) år 9,8,77 (,6-,98) år 12,4 1, år 9,9,78 (,62-,99) år 6,3,48 (,35-,65) år 6,3,47 (,33-,69) 69 Alle kvinder 8, Uddannelse Under uddannelse 4, Grundskole 5,4,8 (,6-1,6) Kort uddannelse 7,6 1,14 (,95-1,37) Kort videregående uddannelse 9,6 1,22 (,97-1,53) Mellemlang videregående uddannelse 8,1 1, Lang videregående uddannelse 5,7,77 (,59-1,1) Anden uddannelse 6,2,86 (,61-1,22) 842 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 7,7 1, Arbejdsløs, herunder i aktivering 7,4 1,9 (,73-1,63) 439 Førtidspensionist,1 1,14 (,83-1,57) 59 Efterlønsmodtager 5,9 516 Alderspensionist 5, Andet,1 38 Samlivsstatus Gift 8,1 1, Samlevende 7,,92 (,74-1,16) Enlig (separeret, skilt) 6,4,74 (,55-,98) 942 Enlig (enkestand) 5,9,84 (,58-1,21) 812 Enlig (ugift) 5,2,81 (,63-1,3) Etnisk baggrund Dansk 7,4 1, Anden vestlig 4,8,63 (,39-1,4) 382 Ikke-vestlig 3,9,52 (,32-,84) 488 Region Hovedstaden 6,9,98 (,87-1,11) Sjælland 7,3 1,3 (,89-1,2) 2.56 Syddanmark 7,6 1,7 (,94-1,22) Midtjylland 7,,98 (,86-1,11) Nordjylland 6,6,94 (,79-1,12) 1.554
8 Kapitel 4.4 Akupunktur Køn og alder: I alt 7,1 af den voksne befolkning har brugt akupunktur inden for det seneste år 5,5 blandt mænd og 8,7 blandt kvinder. I alle aldersgrupper er andelen større blandt kvinder end blandt mænd. Den største andel ses blandt kvinder i aldersgruppen år (12,4 ). Uddannelse: Der ses ingen klar sammenhæng mellem højeste fuldførte uddannelsesniveau og andelen, der har brugt akupunktur inden for det seneste år. Erhvervsmæssig stilling: Der ses ingen forskel på andelen, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, mellem beskæftigede, arbejdsløse og førtidspensionister. Etnisk baggrund: Blandt personer med ikke-vestlig baggrund (3,9 ) er der en mindre andel, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, sammenlignet med personer med dansk baggrund (7,4 ). Blandt personer med anden vestlig baggrund er andelen 4,8. Region: Der ses ikke forskel i andelen, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, mellem regionerne. Udvikling: Der er sket en stigning i andelen, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, fra 25 til 2 på 1,9 procentpoint. Stigningen er sket blandt mænd og kvinder i alle aldersgrupper. Samlivsstatus: Forekomsten af personer, der har brugt akupunktur inden for det seneste år, er lavere blandt enlige (separerede, skilte) i forhold til gifte. Andel, der har brugt akupunktur inden for det seneste år
9 Kapitel 4.4 Andel, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år OR 95 sikkerhedsgrænser Antal svarpersoner År ,,64 (,6-,68) ,8 1, år 13,2,8 (,61-1,5) år 17,5 1,11 (,87-1,41) år 24,1 1,66 (1,35-2,4) år 16, 1, år 14,2,87 (,7-1,8) år 7,8,44 (,33-,59) år 6,2,35 (,23-,52) 56 Alle mænd 15, år 16,5,54 (,43-,67) år 29,7 1,15 (,96-1,39) år 27,7 1,4 (,88-1,24) år 26,8 1, år 18,9,63 (,53-,76) år 13,8,44 (,35-,54) år 12,3,38 (,29-,51) 6 Alle kvinder 22, 7.84 Uddannelse Under uddannelse 14, Grundskole 11,3,59 (,48-,72) Kort uddannelse 19,1,98 (,86-1,11) Kort videregående uddannelse 23,6 1,5 (,9-1,23) 1.62 Mellemlang videregående uddannelse 22,8 1, 2.73 Lang videregående uddannelse 2,9,95 (,8-1,12) Anden uddannelse 14,6,72 (,57-,91) 838 Erhvervsmæssig stilling Beskæftiget 23,3 1, 7.97 Arbejdsløs, herunder i aktivering 14,3,56 (,41-,76) 439 Førtidspensionist 15,5,66 (,5-,86) 55 Efterlønsmodtager 15,5 519 Alderspensionist, Andet 19, 385 Samlivsstatus Gift 19,9 1, Samlevende 21,9 1, (,86-1,15) Enlig (separeret, skilt) 18,,91 (,76-1,9) 946 Enlig (enkestand) 13,9 1,4 (,81-1,34) 8 Enlig (ugift) 15,8,75 (,64-,88) Etnisk baggrund Dansk 19,4 1, Anden vestlig 16,4,78 (,58-1,5) 385 Ikke-vestlig,9,44 (,33-,6) 49 Region Hovedstaden 2,7 1,17 (1,8-1,27) Sjælland 17,9 1,1 (,91-1,12) 2.59 Syddanmark 19,8 1,13 (1,4-1,23) Midtjylland 17,6,94 (,86-1,3) Nordjylland 14,7,79 (,7-,9) 1.562
10 Kapitel 4.4 Massage, osteopati eller andre manipulative terapier Køn og alder: I alt har 18,8 af den voksne befolkning brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år. Forekomsten er højere blandt kvinder end blandt mænd i alle aldersgrupper. For både mænd og kvinder ses de højeste forekomster i aldersgrupperne år, år og år. Uddannelse: Andelen, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, er mindst blandt personer med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau (11,3 ). Erhvervsmæssig stilling: Der ses en lavere forekomst af personer, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, blandt arbejdsløse (14,3 ) og førtidspensionister (15,5 ) sammenholdt med beskæftigede (23,3 ). Samlivsstatus: Blandt enlige (ugifte) er der en lavere forekomst af personer, der oplyser, at de har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, end blandt gifte. Etnisk baggrund: Den laveste forekomst af personer, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, ses blandt personer med ikke-vestlig baggrund (,9 ). Blandt personer med dansk baggrund er forekomsten 19,4, og blandt personer med anden vestlig baggrund er forekomsten 16,4. Region: Andelen, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år, er større end landsgennemsnittet i Region Hovedstaden (2,7 ) og i Region Syddanmark (19,8 ) og mindre i Region Nordjylland (14,7 ). Udvikling: Fra 25 til 2 er der sket en kraftig stigning i andelen, der oplyser, at de har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år. Stigningen ses hos begge køn og i alle aldersgrupper med undtagelse af kvinder i den yngste aldersgruppe, hvor andelen er uændret i perioden. Andel, der har brugt massage, osteopati eller andre manipulative terapier inden for det seneste år
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Alternativ behandling
Ola Ekholm Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Alternativ behandling Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Alternativ
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mere5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller
5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mere4.3 Brug af forebyggende ordninger
Kapitel 4.3 Brug af forebyggende ordninger 4.3 Brug af forebyggende ordninger Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder en række forebyggende ordninger til befolkningen, eksempelvis i form af skoletandpleje,
Læs mere5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):
Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald
Læs mereTabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.
Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser
Læs mereFigur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Læs mere5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin
Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs mere2.3 Fysisk og mentalt helbred
Kapitel 2.3 Fysisk og mentalt helbred 2.3 Fysisk og mentalt helbred Der eksisterer flere forskellige spørgsmål eller spørgsmålsbatterier, der kan anvendes til at beskrive befolkningens selvrapporterede
Læs mereSodavand, kager og fastfood
Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og
Læs mereFunktionsniveau blandt 60-årige og derover
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen
Læs mereBoligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mere5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning
Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,
Læs mere3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen. 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann
3. Sundhedsadfærd 3.1 Indsats for at bevare eller forbedre helbred Ulrik Hesse & Julie Bredenfeld Thomsen 3.2 Rygning Anne Illemann Christensen & Esther Zimmermann 3.3 Fysisk aktivitet Louise Eriksen &
Læs mereBoligmiljø. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen Statens Institut for Folkesundhed
Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Caroline Holt Udesen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Kolofon
Læs mereDANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017
DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2017 Sundhedsstyrelsen 2018. Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Udgiver: Sundhedsstyrelsen
Læs meresundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen
9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de
Læs mereHvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen
Hvordan har du det? En undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010-2017 Lektor Peter Lund Kristensen Emner i sundhedsprofilen Sygelighed Sygdomme og lidelser i sundhedsprofilen
Læs mereAnne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Materiale og metode
Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Materiale og metode Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon Materiale og
Læs mereAnne Illemann Christensen
7. Sociale relationer Anne Illemann Christensen Kapitel 7 Sociale relationer 7. Sociale relationer Tilknytning til andre mennesker - de sociale relationer - har fået en central placering inden for folkesundhedsvidenskaben.
Læs mereBrug af medicin. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Brug af medicin Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013
Læs mereSodavand, slik, chokolade og fastfood
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mere8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen. 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen
8. Arbejds- og boligmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Ola Ekholm & Louise Eriksen 8.2 Boligmiljø Louise Eriksen Kapitel 8.1 Arbejdsmiljø 8.1 Arbejdsmiljø Der er i de senere år kommet større fokus på arbejdsmiljøets
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereDANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mereDANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013
DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mere4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann
4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette
Læs mereHelbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn
Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Helbredstjek: Blodtryk, kolesterol og syn Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017
Læs mereWebtabel SR 5.1 Sundt kostmønster
Webtabel SR 5.1 Sundt kostmønster Personer 13 10 Region Hovedstaden 2.0 Køn Mand Kvinde 1.500 3. Alder år 34 år 34 år år 5564 år 69 år 80+ år.700.100 50.100.500.0.000 10.700 Uddannelse Under uddannelse
Læs mereKapitel 14. Selvmordsadfærd
Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker
Læs mereWebtabel SR 11.1 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig samt ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage
Webtabel SR 11.1 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig samt ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage Nedtrykthed deprimeret ulykkelig Ængstelse nervøsitet uro angst
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mere2.1 Helbredsrelateret livskvalitet
Kapitel 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet 2.1 Helbredsrelateret livskvalitet Dette afsnit omfatter tre forskellige mål for, hvorledes en person oplever og vurderer eget helbred og helbredsrelateret livskvalitet,
Læs mereDen nationale sundhedsprofil 2010
Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet
Læs merePsykosocialt arbejdsmiljø
Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.
Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereSundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis
Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital
Læs mereWebtabel SR 4.1 Alkoholforbrug i det seneste år
Webtabel SR 4.1 Alkoholforbrug i det seneste år Region Hovedstaden 1.4.0 Køn Mand Kvinde 6.0 6.0 Alder år år 44 år 45 54 år 55 64 år 65 år + år 3.500 5.0 1.0 4.600 7.500 7.0 54.600 Uddannelse Under uddannelse
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereBrugen af alternativ behandling i Danmark
74 SYGDOMSMØNSTER Brugen af alternativ behandling i Danmark Ola Ekholm & Mette Kjøller Resultater fra den nationalt repræsentative Sundheds- og sygelighedsundersøgelse 2005 Denne artikel, som tidligere
Læs mereSundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital og almen praksis
Camilla Gejl Pedersen Michael Davidsen Nanna Borup Johansen Anne Illemann Christensen Janne S. Tolstrup STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sundhedsadfærd og helbred blandt patienter med kontakt til hospital
Læs mereSundhed og sygelighed. i Danmark
Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereUndersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren
Undersøgelse af uddannelsesniveauet i finanssektoren Uddannelsesniveauet er steget markant i finanssektoren de seneste 15 år. Andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse er steget fra 21 pct.
Læs mereLyngallup om alternativ behandling Dato: 25. maj 2012
Lyngallup om alternativ behandling Dato: 25. maj 2012 Metode Feltperiode: 21.25. maj 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews)
Læs mereAnalyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge
Analyse: Udviklingen i tilgang til sygedagpenge Maj 218 1. Indledning og sammenfatning I efteråret 216 viste en opfølgning på reformen af sygedagpenge fra 214, at udgifterne til sygedagpenge var højere
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018
Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland juli 2018 SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Den elektroniske version er rettet
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereS T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET
S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereMarkedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017
Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereKapitel 13. Vold og seksuelle overgreb
Kapitel 13 Vold og seksuelle overgreb 13. Vold og seksuelle overgreb Voldskriminaliteten i det danske samfund vækker bekymring og fører jævnligt til forslag om skærpelse af strafferammen for vold og voldtægt.
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereDEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2010
DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet
Læs mereBrugen af alternativ behandling
Brugen af alternativ behandling i Danmark Resultater fra den nationalt repræsentative Sundheds og sygelighedsundersøgelse 2005 Ola Ekholm & Me
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 1 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereBefolkning og folkekirke Hover Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke X-strup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke Vor Frue Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år
Læs mereVelkommen til verdens højeste beskatning
N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mereLægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereN G EN I KOMMUNERNE PÅ
S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af
Læs mereSTATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2017
STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2017 Forord Beboere i den almene boligsektor 2017 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereAlkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup
Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereHvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Læs mereBilag C. Deltagelse og repræsentativitet
B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation
Læs mereAlkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup
Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner
Læs mereKapitel 8. Konsekvenser af sygdom
Kapitel 8 Konsekvenser af sygdom Kapitel 8. 8. Konsekvenser af sygdom I indledningskapitlet blev det påpeget, at sundhed og dårligt helbred kan belyses fra flere perspektiver, dels et professionelt medicinsk
Læs mere3.5 Planlægningsområde Byen
3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg
Læs mereFamilie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen
Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00
Læs mereOmdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik
5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereKapitel 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet
Kapitel 7 Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Kapitel 7. 7. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet Personer reagerer forskelligt på gener, symptomer og sygdomme. I denne sammenhæng er ikke at gøre
Læs mere