Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Elektronik og svagstrøm Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 138 af 28/02/2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang Strøm, styring og it. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 4 Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Ingen supplerende bemærkninger Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Vejledende struktur for Elektronikfagtekniker og Radio-tv-fagtekniker, 4 år Grundforløb Skole 20 praktik Skole 10 praktik Skole 10 Hovedforløb praktik Skole 10 praktik Skole 5 praktik Skole 5 Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet indeholder 10 s valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan placeres i tilknytning til en skoleperiode eller som særlige skoleperioder. Til afsnit 3 Særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet Ingen supplerende bemærkninger Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, områdefag, specialefag og valgfag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. For så vidt angår de grundfag, der indgår i ud- 1
dannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i Bekendtgørelse om grundfag, som kan findes i Retsinformation. I tabel 1 er beskrevet de fag, der normalt gennemføres på hovedforløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet i tabel 1. Det gøres ved at planlægge et forløb, hvor fag fra tabel 2 erstatter eller supplere tilsvarende fag på lavere niveau. Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål Fagnavn Grundfag NYT3, 4, 7, 10, 18 Læring kommunikation og samarbejde 5 informationsteknologi E 3, 4, 7, 10, 18 Produktudvikling, produktion og service Modul 1 og 2 6, 10, 15, 19 Iværksætteri og innovation F Områdefag Nummereringen af kompetencemål henviser til numrene i uddannelsesbekendtgørelsen. Præstationsstandard for faget [Præstationsstandard] Begynder, Rutineret, Avanceret Vejledende tid Elektronikfagtekniker Radio-tvfagtekniker 6 i grundfag 1 X X 2 X X 2 X X 1 X X 13 i områdefag 1, 2, 3, 4, 5, 9, 17 Analogteknik Rutineret 4 X X 1, 2, 3, 4, 5, 9, 17 Digital- og mikroprocessorteknik Rutineret 5 X X 1, 2, 3, 4, 5, 9, 17 Kommunikationsteknik begynder 2 X X I 16, 19, 20 Salg og service rutineret 1 X X 6, 7, 8 Erhvervsforståelse rutineret 1 X X Specialefag Bundne specialefag Præstationsstandard 8 i bundne 2
specialefag Specialet Elektronikfagtekniker 8 9, 12, 13, 14 Kommunikationsteknik Rutineret 3 X II 10, 11, 13, 14, 15 Måle- og testsystemer rutineret 5 X Specialet Radio-tvfagtekniker 8 Audio- og videoprodukter rutineret 8 X Valgfri specialefag [Præstationsstandard] Begynder, Rutineret, Avanceret, Ekspert 10 i valgfri specialefag 10 10 Teknologisk ajourføring rutineret 0,5 X X audio/video Trådløs kommunikation rutineret 0,5 X X i konsumerudstyr (audio/video) HF system-apparatog rutineret 1 X X måleteknik HF konstruktion og rutineret 1 X X måleteknik Digital radiokommunikation rutineret 1 X X Kvalitetslodning efter rutineret 1 X X Workmanship standarden EMC teknik og elektrisk rutineret 1 X X støj bekæmpelse Power supply rutineret 1 X X Kontrol af elsikkerhed Rutineret 1 X på medicoteknisk udstyr Medicoteknisk apparaturkendskab og fysiologi Begynder 1 X Netværk I Rutineret 1,5 X X Netværk II Rutineret 1,5 X X Netværk III Rutineret 1,5 X X 3
fejlfinding I fejlfinding II projekt kommunikation - I 2 C styrings- og reguleringsteknik I styrings- og reguleringsteknik II dataopsamling og måleteknik I Grundlæggende højniveauprogrammering Programmering I (C/C++ /C#) Produktionsfilosofier, definition og anvendelse Styring og planlægning af vedligeholdelsesarbejde Avanceret 1 X X Begynder 1 X X Begynder 1 X X Ledelse ved produktionsomlægning Valgfag 3 i valgfag 3 3 Elever, der har opfyldt uddannelsens mål på kortere tid end den vejledende varighed, tilbydes undervisning i fagene i tabel 2 eller i uddannelsens katalog over valgfri specialefag. Undervisningen i valgfri specialefag sker i disse tilfælde ud over den for uddannelsen normerede varighed af disse. Fagene i tabel 2 kan også anvendes ved planlægning af hovedforløb der fra start gennemføres på et højere niveau jf. afsnit 4. Tabel 2 - Fag beskrevet med højere præstationsstandard i medfør af hovedbekendtgørelsen, 29, stk. 2. Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Bygger oven på faget: Præstationsstandard 4
[Fag 1] Fagets titel Audio- og videoprodukter II [Præstationsstandard] Rutineret, Avanceret, Ekspert [Antal ] [Navn på faget som højniveaufaget bygger oven på] Avanceret 2 Audio- og videoprodukter Måle- og testsystemer II Avanceret 2 Måle- og testsystemer Kommunikationsteknik III Avanceret 1 Kommunikationsteknik II [Præstationsstandard for faget, som højniveaufaget bygger oven på] Begynder, Rutineret, Avanceret Rutineret Rutineret Rutineret Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager Praktikmål Elektronikfagtekniker Radio-tv-fagtekniker til følgende kompetencemål [Nummereringen henviser til nummereringen af kompetencemål i uddannelsesbekendtgørelsen.] 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8 Service og fejlfinding X X 9, 10, 11, 12, 13, 14 15, 16 Test og fejlfinding på apparater og systemer 17, 18, 19, 20 Service og fejlfinding på underholdningselektronik X X Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Ingen supplerende bemærkninger Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. Grundlaget for Elektronik og svagstrømsuddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for bedømmelse af den enkelte elev ved den afsluttende eksamen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete eksamen/svendeprøve. Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. 5
Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den faglige prøve gennemføres tidligst 3-6 måneder før aftaleperiodens ophør for alle elever, og gennemføres på skolen i forbindelse med et afsluttende skoleophold. Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Det faglige udvalg udpeger herefter de skuemestre (censorer), der er nævnt i iværksættelse af prøven, og giver skolen meddelelse om, hvem der er udpeget. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen af en lærer (eksaminator), udpeget af skolen, og 2 skuemestre (censorer). Skuemestrene (censorerne) skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden i det faglige udvalg. Skuemestrene (censorerne) skal opfylde habilitetskravene i henhold eksamensbekendtgørelsen. Skuemestrene (censorerne) skal være til stede under prøven, der gennemføres i løbet af den sidste skoleperiode. Iværksættelse af prøven Skuemestrene (censorerne) til Elektronikfagtekniker og radio-tvfagtekniker indvarsles til bedømmelse ca. 5 før prøven, idet iværksættelses-papirerne tilsendes fra Det faglige udvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Det faglige udvalg, kan medtages ved bedømmelsen. Bedømmelse Ved bedømmelsen anvendes 7-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Prøverne bedømmes efter 7-trinsskalaen: Karakter 12 A 10 B Relation til ECTS Betegnelse Den fremragende præstation Den fortrinlige præstation 7 C Den gode præstation 4 D Den jævne præstation 02 E Den tilstrækkelige præstation 00 Fx Den utilstrækkelige præstation Beskrivelse Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller kun få uvæsentlige mangler Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 6
-3 F Den ringe præstation Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Ved beregning af karakterer foretages ikke afrunding. Forinden fastsættelse af eksamenskarakteren foretages afrunding af det endelige resultat til et helt tal efter almindelige regneregler, idet karakterværdien 02 ikke kan fremkomme ved forhøjelse. Afrundingsskema 7-trinsskalaen Interval, beregnet Endelig karakter -3 t.o.m. -1,51-3 F Den ringe præstation -1,5 t.o.m. 1,99 00 Fx Den utilstrækkelige præstation 2,0 t.o.m. 2,99 02 E Den tilstrækkelige præstation 3,0 t.o.m. 5,49 4 D Den jævne præstation 5,5 t.o.m. 8,49 7 C Den gode præstation 8,5 t.o.m.10.99 10 B Den fortrinlige præstation 11,0 t.o.m. 12,0 12 A Den fremragende præstation Beregningen af eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) foretages af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne). Eleven meddeles eksamensresultatet af skolen (læreren (eksaminator) og de to skuemestre (censorerne)) når beregningen er foretaget. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet, til det faglige udvalg seneste 1 uge efter eksamensresultatet er meddelt eleven, hvorefter den beregnede prøvekarakter påføres uddannelsesbeviset. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål. Sygeeksamen og ny eksamen (eller omprøve) Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Omprøve aflægges kun i den del af eksamen (svendeprøven) hvor beståkarakteren ikke er opnået. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade, at eleven aflægger omprøve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamen. praktikerklæring Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen. Afsluttende eksamen Den afsluttende eksamen er ens for de 2 specialer. I sidste skoleperiode afholdes en afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve. Eksamenen består af: 1) en fejlfindingsprøve og 2) en mundtlig prøve. Fejlfindingsprøven består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding, med hovedvægten på systemforståelse og systematik i fejlfindingsproceduren, herunder brug af analyse- og testudstyr samt testsoftware. Prøven gennemføres som systemfejlfinding og detailfejlfinding ned til modulniveau og komponentniveau. Prøven skal udføres på specialets apparater og udstyr. Eleven har alt trykt 7
dokumentation og materialer fra skoleperioderne til rådighed. Opgaverne fordeles på eleverne ved lodtrækning umiddelbart før den praktiske prøve. Prøvetiden er 20 minutter. Læreren og censorerne skal være til stede under fejlfindingsprøven. Ved bedømmelsen af fejlfindingsprøven giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for prøven. Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Kredsløbet og emnekategorien må ikke være den samme eller tilsvarende i fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve omfatter kredsløbsforståelse, diagramanalyse og systemforståelse. Eleven udtrækker et kredsløbsemne og censorerne vælger det diagram, som ønskes analyseret. Eleven får 20 minutters forberedelsestid og eksaminationstiden er 20 minutter. Den mundtlige prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne, gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode. Skolen skal orientere censorerne inden eksamenen (svendeprøven), hvis prøven afholdes over et emne. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes. Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve giver læreren og de to censorer efter votering samlet en karakter for prøven. Bedømmelsen foregår efter følgende kriterier: 1) Teknisk faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2) Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer, der er givet for henholdsvis fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. For at bestå eksamen kræves, at der mindst er opnået beståkarakter for både fejlfindingsprøven og den mundtlige prøve. 8