Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Transkript

1 Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til frontline pc-supporter. 2. Der er pr sket følgende ændringer: På baggrund af erhvervsuddannelsesreformen 2014 er udviklet et højniveaufag samt et standardiseret forløb for voksne. Baggrund: Det beskrives, hvilke ændringer seneste revision af uddannelsesordningen medfører. Denne revision vil som følge af eud-reformen fx indebære eux, euv og talentspor. 3. Uddannelsens formål og opdeling Ingen supplerende bemærkninger. Der henvises til bekendtgørelsen for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsens struktur Figuren nedenfor viser en vejledende oversigt over uddannelsens forløb. Eksempel på model for en uddannelses struktur: Grundforløb GF 1 20 uger GF 2 20 uger Praktik Skole 10 uger Frontline PC-supporter Hovedforløb Praktik Skole 5 uger Praktik Skole 5 uger Praktik Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet varer 20 uger og indeholder 4 ugers valgfri specialefag. De valgfri specialefag kan placeres i tilknytning til en skoleperiode eller som særlige skoleperioder. 5. Kompetencemål for hovedforløbet Den anbefalede model for uddannelsens struktur bygger på, at kompetencemålene for hovedforløbet opnås ved at uddannelsens grundfag, obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag samt praktikmål ud fra pædagogiske overvejelser fordeles og gennemføres i en helhedsorienteret tilrettelæggelse, der kombinerer teori og praktiske øvelser under hovedforløbets skoleophold og praktikophold. 1

2 Baggrund: Her kan gives en kortfattet beskrivelse af anbefalede generelle pædagogiske og tilrettelæggelsesmæssige principper for skoleundervisning og praktikuddannelse i hovedforløbet. Der må ikke gentages bestemmelser fra loven eller uddannelsesbekendtgørelsen, og der må ikke beskrives forhold, som fx fagenes placering i uddannelsesforløbet, samlæsning af fag i læringsaktiviteter mv., fordi det hører til i den lokale undervisningsplan. Hvis det faglige udvalg anser det for bydende nødvendigt af hensyn til elevernes mobilitet, at bestemte fag og/eller praktikmål altid er placeret i et bestemt sted i uddannelsen, skal det fremgå af skema 1-4, som følger nedenfor. 6. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Et skema slettes, hvis den pågældende elevtype ikke eksisterer i uddannelsen. Begrebet elevtype er beskrevet yderligere til sidst i ordningen. Skema 1: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i hovedforløbet for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Skema 2: Voksne med standardiseret hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i det standardiserede hovedforløb for voksne. Den samlede varighed af skoleundervisningen skal som udgangspunkt være mindst 10 pct. kortere end varigheden af skoleundervisningen i skema 1. Skema 3a (ikke medtaget) Talentspor for elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb Skemaet er ikke medtaget, da der ikke er talentspor på uddannelsen. Skema 3b (ikke medtaget) Talentsport for voksne med standardiseret hovedforløb Skemaet er ikke medtaget, da der ikke er talentspor på uddannelsen. Skema 4 (ikke medtaget): Eux, den gymnasiale del Skemaet er ikke medtaget. Der er ikke Eux på uddannelsen. I forlængelse af hvert oversigtsskema 1-2 fremgår en oversigt over fag beskrevet med højere præstationsniveau end det obligatoriske. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte, jf. 34 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 22/9-14. Fagets højere niveau erstatter det obligatoriske niveau og fagets bidrag til kompetencemålene undervejs i hovedforløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet. Det skal bemærkes, at skemaerne 1-2 kun indeholder fagrækken for skoledelen. Praktikmålene fremgår af et særligt skema, skema 5, som er fælles for alle elever hvor praktik indgår i uddannelsen. 2

3 Forklaring: Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesordningen kan kun indeholde regler om delmål, hvor det konkret i hvert enkelt tilfælde er begrundet i nødvendige hensyn til systematisk skoleskift eller sammenhæng med mål for praktikuddannelsen. Konkret gøres det ved at inddele trin/specialekolonnerne i kolonner svarende til hver skoleperiode/praktikperiode og markere de skoleperioder med kryds, hvor det pågældende fag bør gennemføres. Hvis en sådan markering skønnes nødvendig, bør der sættes så mange krydser som muligt af hensyn til fleksibilitet for skoler og virksomheder. Da antallet af skoleperioder/praktikperioder ikke ligger fast, kan der i en kolonne også angive fx 1. del og 2. del af hovedforløbet. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesadministration. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i den gældende bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag nr af 22/ Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Eleven kan anvende den læring, eleven opnår i skoleundervisningen, til at løse arbejdsopgaver i praktikken, og omvendt kan eleven gennem formulering og refleksion over praksiserfaringer videreudvikle sine måder at løse arbejdsopgaver på i skoleundervisningen. Alle uddannelsens uddannelsesspecifikke fag og praktikmål bidrager til kompetencemålet Eleven kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra praktikken. Forklaring: Inden for rammerne af 4, stk. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, kan beskrives krav til samspillet mellem skolen og praktikvirksomheden og som en del af skoleundervisningen at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis, så læringsmulighederne i vekseluddannelserne bliver bedst mulige. Det er fx, hvis skolen udformer skriftlige opgaver, som skal løses i praktikperioderne eller omvendt, eller hvis der er anvisninger på, hvordan elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog anvendes. Bedømmelse og beviser mv. Grundlaget for frontline pc-supporter uddannelsen er mål- og fagbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for afsluttende bedømmelse. Efterfølgende retningslinjer er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og de konkrete afslutningsprøver. Den afsluttende eksamens formål Eksamen har til formål at evaluere elevens faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for det pågældende speciale, og vise at eleven er i stand til at anvende denne viden ved løsning af en given opgave. Eleven skal i forbindelse med idéudvikling, planlægning og gennemførelse af opgaverne kunne inddrage teoretiske og praktiske forhold fra hele uddannelsen, herunder information af og samarbejde med andre i processen. Inden for de givne rammer skal eleven kunne forholde sig til helhed og sammenhænge og kunne fordybe sig i et mere afgrænset problemfelt af relevans for elevens uddannelse og arbejdsområde. Endeligt skal eleven kunne evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål. 3

4 Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den afsluttende prøve gennemføres tidligst 3 måneder før udlæringsdatoen. I særlige tilfælde, og med saglig begrundelse herfor, kan prøven finde sted op til 6 måneder før udlæringsdatoen jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 41, stk. 2. Den afsluttende prøve kan under ingen omstændigheder finde sted tidligere end 6 måneder før udlæringsdatoen, medmindre der er givet dispensation fra Undervisningsministeriet. Den afsluttende prøve gennemføres på skolen i forbindelse med et afsluttende skoleophold. Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever til det faglige udvalg. Ved bedømmelsen anvendes 7-trinsskalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Censorer Skolen indkalder en censor, fra en af de øvrige skoler som udbyder hovedforløbet. Denne indvarsles til bedømmelse ca. 3 måneder før prøven. Censor skal have de fornødne fagkundskaber. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes efter reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser af en lærer (eksaminator), udpeget af skolen, og af censor. Skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer, som er givet, til det faglige udvalg seneste 1 uge efter eksamensresultatet er meddelt til eleven. Det faglige udvalg har udarbejdet en karakterblanket, der kan hentes på iu.dk. Karakterer og bedømmelse Der lægges ved bedømmelsen af prøverne vægt på følgende: 1. Teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål. 2. Almene og personlige kompetencer til selvstændigt og effektivt at kunne planlægge og varetage almindeligt forekommende arbejdsopgaver. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve ogcaeopgaven, herunder den mundtlige fremlæggelse, giver eksaminator og censor efter votering samlet én karakter for hver prøve. Eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen fremkommer som et gennemsnit af de karakterer der er givet for henholdsvis den praktiske prøve og caseopgaven (herunder den mundtlige fremlæggelse). Beregningen af eksamenskarakteren foretages af eksaminator og censor. Den endelige prøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 7-trinsskalaen i overensstemmelse med nedenstående afrundingsskema: Afsluttende eksamen Eksamen består af: 1. en praktisk prøve, der omfatter fejlfinding. 2. en caseopgave med en mundtlig eksamen. Den praktiske prøve Den praktiske prøve består i, at eleven foretager systematisk fejlfinding til modulniveau på branchetypisk udstyr, med hovedvægten lagt på systemforståelse og systematik i fejlsøgningsproceduren. 4

5 Caseopgaven Caseopgaven med den mundtlige prøve omfatter: a) dimensionering, opbygning og konfiguration af et system bestående af branchetypisk udstyr, hardware og software, hvor der skal tages udgangspunkt i forskellige caseopgaver med individuelle kundeønsker, b) udarbejdelse af en rapport, der indeholder dokumentation for konfiguration og argumenter for valg af komponenter samt brugermanual. Casepgaverne fordeles ved lodtrækning på eleverne i hold på højst 4, og varigheden er normalt 1 undervisningsuge. Under prøven fremlægger den enkelte elev mundtlig en beretning ud fra det skriftlige arbejde. Den mundtlige beretning andrager maksimalt 20 minutter. Fremlæggelsen finder normalt sted i den sidste uge af den afsluttende skoleperiode Indstilling til omprøve Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen (omprøve), eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning. Omprøve aflægges kun i den del af eksamen hvor karakteren 02 ikke er opnået. Eleven kan kun aflægge omprøve en gang. Skolen kan dog efter samråd med det faglige udvalg tillade, at eleven aflægger omprøve på ny, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder.. Adgang til sygeeksamen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Forklaring: Uddybende beskrivelse af reglerne i bekendtgørelsen med hensyn til den praktiske gennemførelse af den løbende og afsluttende bedømmelse, udstedelse af beviser, kommunikation mellem fagligt udvalg og skole mv. Den uddybende beskrivelse skal følge strukturen for bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelsen. 5

6 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid i uger Frontline pc-supporter Grundfag Fag nr Teknologi Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Fag nr. 608 Erhvervsforståelse Fag nr. 609 Computerteknologi Fag nr. 610 Netværk I Fag nr. 612 Kundebetjening I Fag nr. 787 Produktkendskab I Fag nr. 788 Kundebetjening II Fag nr. 789 Produktkendskab II Fag nr. 186 Teknisk produktkendskab på apparatniveau Fag nr. 522 Teknisk produktkendskab på systemniveau 2 uger 1, 2 og 6 F 2 X 11 uger 7 og 8 1, 2 og 6 Rutineret 1,5 X 1, 2 og 6 Rutineret 1,5 X 3-5 Begynder 1 X 3-6 Begynder 1 X , 2, 5 og 6 Rutineret 1,5 X 1, 2, 5 og 6 Rutineret 1,5 X 6

7 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid i uger Frontline pc-supporter Valgfri uddannelsesspecifikke fag Fag nr. 194 Audio- og videoprodukter Fag nr. 195 PC integration med audio/videoprodukter Fag nr. 791 Backup teknologi I Fag nr. 792 Databaser Fag nr. 793 IP-telefoni Fag nr. 794 Mobile og trådløse systemer Fag nr. 795 Netværk II Fag nr. 796 Netværk III Fag nr. 797 Operativsystemer I Fag nr. 798 Operativsystemer II Fag nr. 799 Operativsystemer III Antal ugers valgfag Antal skoleuger i alt 5 uger Rutineret 3 X Rutineret 1,5 X Rutineret 1,5 X Rutineret 1,5 X Rutineret 1,5 X Rutineret 2,5 X 2 uger 20 uger 7

8 Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 1 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. [Fag 1] [Fag 2] [Fag n] 8

9 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præstationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præstationsstandard Der indsættes én række pr. fag Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 1 Samme navn som i skema 1 Begynder, rutineret, avanceret Fag nr. 609 Computerteknologi Avanceret 1,5 Fag nr. 609 Computerteknologi Rutineret Kommenterede [AN1]: Nyt højniveaufag, som i indhold tager udgangspunkt i det eksisterende fag på rutineret niveau. Højniveauets målpinde er under udvikling. 9

10 SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid i uger Frontline pc-supporter Grundfag Fag nr Teknologi Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Fag nr. 608 Erhvervsforståelse Fag nr. 609 Computerteknologi Fag nr. 610 Netværk I Fag nr. 612 Kundebetjening I Fag nr. 787 Produktkendskab I Fag nr. 788 Kundebetjening II Fag nr. 789 Produktkendskab II Fag nr. 186 Teknisk produktkendskab på apparatniveau 2 uger 1, 2 og 6 F 2 X 11 uger 7 og 8 1, 2 og 6 Rutineret 1,5 X 1, 2 og 6 Rutineret 1,5 X 3-5 Begynder 1 X 3-6 Begynder 1 X , 2, 5 og 6 Rutineret 1,5 X 10

11 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid i uger Frontline pc-supporter Fag nr. 522 Teknisk produktkendskab på systemniveau Valgfri uddannelsesspecifikke fag Fag nr. 194 Audio- og videoprodukter Fag nr. 195 PC integration med audio/videoprodukter Fag nr. 791 Backup teknologi I Fag nr. 792 Databaser Fag nr. 793 IP-telefoni Fag nr. 794 Mobile og trådløse systemer Fag nr. 795 Netværk II Fag nr. 796 Netværk III Fag nr. 797 Operativsystemer I Fag nr. 798 Operativsystemer II Fag nr. 799 Operativsystemer III 1, 2, 5 og 6 Rutineret 1,5 X 5 uger Rutineret 3 X Rutineret 1,5 X Rutineret 1,5 X Rutineret 1,5 X Rutineret 1,5 X Rutineret 2,5 X 11

12 Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid i uger Frontline pc-supporter Antal ugers valgfag 0 uger Antal skoleuger i alt 18 uger Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 2 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. [Fag 1] [Fag 2] [Fag n] 12

13 Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Fagnavn Præstationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Navn på det fag, hvor niveauet hæves Obligatorisk præstationsstandard Der indsættes én række pr. fag Fag nr. 609 Computerteknologi Rutineret, avanceret, ekspert Samme varighed som i skema 1 Samme navn som i skema 1 Avanceret 1,5 Fag nr. 609 Computerteknologi Begynder, rutineret, avanceret Rutineret Skema 5 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Praktikmål Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål Frontline pc-supporter Nummer svarer til nummereringen i uddannelsesbekendtgørelsen. Der indsættes én række pr. praktikmål Faget kan bidrage til flere kompe- tencemål. Kundebetjening og produktkendskab 1-9 X Netværk 1-9 X 13

14 Begrebet elevtyper: Fagrækken for den enkelte elev afhænger af elevens baggrund. Der er oprettet nogle såkaldte elevtyper, som fortæller noget om elevens baggrund. Ved hjælp af disse elevtyper, bliver det muligt at få angivet den enkelte elevs fagrække. I oversigt 1 er angivet de elevtyper, der er oprettet i systemet. I første kolonne er angivet forkortelsen af elevtypen og i anden kolonne er der givet en uddybning af, hvad den enkelte elevtype betyder. De forskellige elevtyper kan kombineres, eksempelvis en elev under 25 år direkte fra 9. kl. (EU9) som gerne vil tage talentsporet (TAL). En række af de forskellige eletypekombinationer kan efterfølgende grupperes, i og med en del af dem skal have samme fag på uddannelsen. I oversigt 2 er vist de forskellige kombinationer af elevtyper samt grupperingen af disse. I den sidste kolonne i oversigt 2 er angivet hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen hører under. Af skemaerne 1-4 i uddannelsesordningen fremgår det hvilke fag den enkelte elevtype skal have. Oversigt 1 herunder angiver, hvordan disse elevtyper kan kombineres og efterfølgende grupperes. Grupperingen afhænger som sagt af, om de skal have samme fagrække. I uddannelsesordningen har vi taget udgangspunkt i 4 fagrækker, og de er som følgende: Skema 1: EU9, EU9+ og EUV3 elever Skema 2: EUV1 og EUV2. Ved EUV1 skal praktikmål dog udelades. Skema 3a: Talentspor, unge + EUV3 Skema 3b: Talentspor, voksen Skema 4: EUX-elever Oversigt 1: Elevtyper Oversigten viser de enkelte elevtyper, samt en uddybning af disse. Elevtype Uddybning EU9 EU9+ EU9X EU9X+ EUV1 EUV2 Elever starter direkte fra 9. og 10. klasse. Grundforløbet varer et år. Elever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del af grundforløbet, der har en varighed på 20 uger. EU9 elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen EU9+ elever der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. De starter direkte på grundforløbets 2. del. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil udelukkende bestå af et reduceret hovedforløb, og er således uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil bestå af grundforløbets 2. del med en varighed op til 20. uger, samt et reduceret hovedforløb inklusiv praktikuddannelse med en maksimal varighed på 2. år. 14

15 Elevtype EUV3 EUX MEST PREUD Uddybning Voksen-elever, der skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del. Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge. EUX Ny mesterlære: 1. år af uddannelsen foregår som praktisk arbejde hos mester. Eleven skal ikke igennem det almindelige grundforløb på skole. Oplæringen hos mester eller i virksomheden erstatter grundforløbet. Produktionsskolebaseret EUD, grundforløbet erstattes helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole efter modellen om ny mesterlære. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave, som indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Hovedforløbet gennemføres på normal vis. TAL GYM Talentspor med højniveauer i specialefag For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse indføres standardmeritter på alle de merkantile uddannelser, så studenterne får merit for dele af grundforløbet og den studiekompetencegivende del af eux-forløbet samt for en del af praktikuddannelsen og skoleundervisningen i hovedforløbet. Oversigt 2: Gruppering af elevtype Oversigten viser de forskellige kombinationsmuligheder af elevtyper samt grupperingen af disse. Dvs. hvilke kombinationer har samme fagrække. Den sidste kolonne angiver hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen henhører til. ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9 EUD lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+ EUD ikke lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+M EU9 + og mesterlære 1 EU9+P EU9 + og produktionsskolebaseret EUD 1 EU9M EU9 og mesterlære 1 EU9P EU9 og produktionsskolebaseret EUD 1 EUV3 Voksenelever fuldt forløb, ikke 1. del 1 EUV3M EUV3 og mesterlære 1 EUV2 Voksenelever standardiseret forløb, ikke 1. del 2 EUV2M EUV2 og mesterlære 2 EUV1 Voksenelever uden grundforløb og praktik 2 EU9+X EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse 4 EU9X EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse 4 EUV3X EUV3 og EUX 4 EUV2X EUV2 /EUV1 og EUX

16 ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9+X+T EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 EU9X+T EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 EUV3X+T EUV3 og EUX og talent 3a+4 EUV2X+T EUV2 og EUX og talent 3b+4 EUV1X+T EUV1 og EUX og talent 3b+4 EU9T EUD9 og talentspor 3a EU9+T EUD9+ og talentspor 3a EUV3T EUV3 og talentspor 3a EUV2T EUV2 og talentspor 3b EUV1T EUV1 og talentspor 3b EU9+G EUV2G EU9+ og GYM EUV2 og GYM EUV1G EUV1 og GYM Herudover kommer praktikmålene som fremgår af skema 5.. I uddannelsesadministration er der indarbejdet let tilgængelige funktioner, som vil understøtte de faglige udvalgs arbejde i, at tilknytte fag til de enkelte elevtyper. Elevtyperne er grupperet efter ovennævnte skema 2. Såfremt det faglige udvalg ikke tilknytter fag på disse elevtyper i grupperingen vil fagrækken ikke være synlig i systemet for skolerne. Fagene skal tilknyttes på elevtype i eud.adm.dk. Det vil foregå sådan, at man laver en bruttoliste af fag for uddannelsen og efterfølgende sætter man flueben i et skema ud for hvilke elevtyper/grupperingen, der skal have det pågældende fag. Der er ikke i eud-adm.dk sat regel for, hvor mange af disse elevtyper man skal lave for at få godkendt en uddannelsesordning, men der skal dog mindst være to. Herudover skal de faglige udvalg være opmærksomme på, at såfremt der ikke er udarbejdet et standardiseret afkortet voksenforløb er det frit for den enkelte skole at bestemme, hvor de 10% reducering skal ligge jf. 16, stk. 5 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 16