DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Til Medlemmer af Akademisk Råd på SCIENCE MØDEINDKALDELSE 19. FEBRUAR 2015 Forum SCIENCE Akademisk Råd (AR 1/2015) Mødedato: Fredag d. 27. februar 2015, kl. 09.00-12.00 FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ 17 Sted: Fakultetssekretariatet, Bülowsvej 17, 1870 Frederiksberg Mødelokale A 145 1870 FREDERIKSBERG C DIR 35332162 Forslag til dagsorden: Kl. 09.00 1. Velkommen til nye repræsentanter for de studerende præsentationsrunde Kl. 09.10 2. Godkendelse af dagsordenen Kl. 09.15 3. Korte meddelelser Kl. 09.20 4. Status på uddannelsesområdet (Orientering/drøftelse) Kl. 10.05 5. Copenhagen Science City (Drøftelse) Kl. 10.25 Pause Kl. 10.35 6. KU Senat Orientering om mødet d. 19. februar 2015 og eventuel opfølgning i Akademisk Råd (Orientering/drøftelse) Kl. 10.55 7. Kl. 11.00 8. Kl. 11.10 9. Udpegning til Akademisk Råds Forretningsudvalg (Beslutning) Kommende møder i Akademisk Råd (Drøftelse) Orienteringer Kl. 11.25 10. Eventuelt MOB 40318714 stla@science.ku.dk www.science.ku.dk REF: STLA SAG: 011-0001/13-5000 Sagsnr. oplyses ved henv.
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET AR-møde den 27. februar 2015 Punkt 1 Akademisk Råd 27. februar 2015 pkt. 1 SAGSFREMSTILLING 18. FEBRUAR 2015 Velkommen til nye repræsentanter for de studerende præsentationsrunde Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse Indstilling Rådets medlemmer bedes i en bordrunde om at give en kort præsentation af sig selv. Baggrund I henhold til standardvedtægterne for Akademiske Råd på KU blev der i efteråret 2014 afholdt valg af studenterrepræsentanter og suppleanter til Akademisk Råd. På SCIENCE blev der valgt følgende: Niels Christian Holm Sanden (Biologi-bioteknologi) (Genvalgt) Sanaz Khamisi (Biokemi) (Nyvalgt) Mathias Mikkelsen (Fysik) (Nyvalgt) Suppleanter: 1. Søren Vilhelmsen (Geografi og geoinformatik) (Genvalgt) 2. Marie Lautrup (Jordbrugsøkonomi) (Nyvalgt) Valgperioden for studenterrepræsentanterne er 1. februar 2015 31. januar 2016. Studenterrepræsentanterne Jens Arne Antoft og Lisa Lolk Hauge samt suppleant Albert Skorstensgaard udtrådte af Akademisk Råd pr. 1. februar i år. FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C DIR 35332162 MOB 40318714 stla@science.ku.dk www.science.ku.dk REF: STLA SAG: 011-0001/13-5000 Sagsnr. oplyses ved henv. Bilagsoversigt: Bilag 1.1: Oversigt over medlemmer af SCIENCE Akademisk Råd pr. 1. februar 2015
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) Københavns Universitet Bilag 1.1 Akademisk Råd 27. februar 2015 Medlemmer af Akademisk Råd Dekan John Renner Hansen (formand) dekan@science.ku.dk VIP-repræsentanter (valgt for perioden 1. februar 2013 til 31. januar 2016) Professor Charlotte Fløe Kristjansen Niels Bohr Instituttet (NBI) kristjansen@nbi.ku.dk Repræsentationsområde: Fysik, Kemi Professor Karsten Raulund-Rasmussen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) krr@ign.ku.dk Repræsentationsområde: Geografi/Geologi, Skov&Landskab, Statens Naturhistoriske Museum Lektor Lotte Bang Pedersen Biologisk Institut (BIO) lbpedersen@bio.ku.dk Repræsentationsområde: Biologi, Jordbrug/Økologi, Plantebiologi/Bioteknologi Professor Michael Palmgren Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) palmgren@plen.ku.dk Repræsentationsområde: Biologi, Jordbrug/Økologi, Plantebiologi/Bioteknologi Professor Niels Kærgård Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) nik@ifro.ku.dk Repræsentationsområde: Fødevarevidenskab, Fødevareøkonomi, Human ernæring, Idræt Professor Søren Eilers Institut for Matematiske Fag (MATH) eilers@math.ku.dk Repræsentationsområde: Datalogi, Matematik, Naturfagenes Didaktik Studenterrepræsentanter (valgt for perioden 1. februar 2015 til 31. januar 2016) Niels Christian Holm Sanden Biologi-bioteknologi xsb644@alumni.ku.dk Sanaz Khamisi Biokemi vpr694@alumni.ku.dk Mathias Mikkelsen Fysik ljt123@alumni.ku.dk 1
TAP-observatører (valgt for perioden 1. februar 2013 til 31. januar 2016) Fuldmægtig Camilla Volden Van Fakultetssekretariatet (FS) van@science.ku.dk HR-konsulent Hanne Drøidal Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) hdr@food.ku.dk Økonomikonsulent Kristian Bjergbakke Statens Naturhistoriske Museum (SNM) kbjergbakke@snm.ku.dk Suppleanter for Søren Eilers Professor Carl Winsløw Institut for Naturfagenes Didaktik (IND) winslow@ind.ku.dk Professor Mads Nielsen Datalogisk Institut (DIKU) madsn@di.ku.dk Suppleanter for studenterrepræsentanter Søren Vilhelmsen Geografi og geoinformatik wfh951@alumni.ku.dk Marie Lautrup Jordbrugsøkonomi sxz468@alumni.ku.dk Suppleant for TAP-observatører Fuldmægtig Morten Helmstedt SCIENCE Fakultetssekretariat mortenh@science.ku.dk Sekretariat Stein Larsen, Fakultetssekretariatet stla@science.ku.dk Opdateret 2. februar 2015/stla 2
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Punkt 3 Akademisk Råd 27. februar 2015 AR-møde den 27. februar 2015 pkt. 3 SAGSFREMSTILLING 18. FEBRUAR 2015 Korte meddelelser FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C DIR 35332162 MOB 40318714 stla@science.ku.dk Indstilling Under dette punkt kan medlemmer og observatører give korte meddelelser af interesse for Akademisk Råd. Bilagsoversigt: Ingen bilag www.science.ku.dk REF: STLA SAG: 011-0001/13-5000 Sagsnr. oplyses ved henv.
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Punkt 4 Akademisk Råd 27. februar 2015 AR-møde den 27. februar 2015 pkt. 4 SAGSFREMSTILLING 18. FEBRUAR 2015 Status på uddannelsesområdet FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C Indstilling Prodekan Henrik Busch vil gøre status for arbejdet på KU og SCIENCE vedr. fremdriftsreformen, dimensionering og studieordninger. Henrik vil også kommentere Kvalitetsudvalgets forslag. Akademisk Råd inviteres på den baggrund til at drøfte aktuelle temaer på uddannelsesområdet. Bilagsoversigt: Ingen bilag DIR 35332162 MOB 40318714 stla@science.ku.dk www.science.ku.dk REF: STLA SAG: 011-0001/13-5000 Sagsnr. oplyses ved henv.
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Punkt 5 Akademisk Råd 27. februar 2015 AR-møde den 27. februar 2015 pkt. 5 SAGSFREMSTILLING 19. FEBRUAR 2015 Copenhagen Science City FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse Indstilling Dekanen vil præsentere Copenhagen Science City og lægge op til en drøftelse af, hvordan potentialet i Copenhagen Science City kan realiseres, herunder hvordan SCIENCE kan medvirke til dette. Baggrund Copenhagen Science City udgøres af området omkring Københavns Universitet, Professionshøjskolen Metropol og Rigshospitalet, og rummer dermed en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning og anvendt forskning inden for farmaci, natur- og biovidenskab samt sundhedsvidenskab. 30.000 studerende og medarbejdere har til dagligt deres gang i området. Copenhagen Science City er Københavns nye vidensby, hvor erhverv, vidensinstitutioner og by frit kan skabe, dele og udnytte viden. Området er allerede i dag præget af forskning og viden, men med de kommende års historisk store offentlige investeringer bliver området et attraktivt sted at etablere virksomheder og forskningsaktiviteter. Der er samtidig også gode muligheder for private investeringer i området. Copenhagen Science City er organiseret med et udviklingsråd og et sekretariat, hvor Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Bygningsstyrelsen og Styrelsen for Videregående Uddannelser indgår i et tæt samarbejde med de tre vidensinstitutioner og erhvervslivsrepræsentanter fra Novo Nordisk, Lundbeckfond Ventures og Dreyers Fond. BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C DIR 35332162 MOB 40318714 stla@science.ku.dk www.science.ku.dk REF: STLA SAG: 011-0001/13-5000 Sagsnr. oplyses ved henv. Yderligere information kan ses her: http://copenhagensciencecity.dk/ og i vedlagte pjece. Bilag 5.1: Copenhagen Science City Pjece
COPENHAGEN SCIENCE CITY TÆT PÅ VIDEN OG FORSKNING / MIDT I EN AF VERDENS BEDSTE BYER / UNIKKE RAMMER OG MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDER 2013
// FAKTA Copenhagen Science City er attraktiv for virksomheder og vidensinstitutioner inden for Health & Life Science, CleanTech og ICT. Vidensbyen rummer 200.000 m2 til virksomheder fordelt på kontorhoteller, selvstændige lejemål i varierende størrelser og erhvervsgrunde til eget byggeri. Det giver plads til både væksthuse, små iværksættere og etablerede virksomheder. Desuden er der afsat 40.000 m2 til boliger. Der er over 35.000 arbejdspladser i vidensbyen og ca. 55.000 beboere i området. Derudover er over 20.000 studerende knyttet til områdets uddannelsessteder. COPENHAGEN SCIENCE CITY Copenhagen Science City er den nye bydel i København med fokus på Health & Life Science, CleanTech og Information Communication Technologies (ICT). Vidensbyen er centreret omkring Københavns Universitet, Professionshøjskolen Metropol og Rigshospitalet og skaber en stærk synergi mellem viden, erhverv og by. Området er allerede i dag rugeplads for viden og innovation. Milliardinvesteringer fra stat, region og kommune betyder, at bydelen de kommende år gennemgår en omfattende udvikling. Det gør Copenhagen Science City til et oplagt sted at placere virksomheder og forskningsaktiviteter. Mærsk Bygningen, Københavns Universitet Arkitektfirmaet C. F. Møller, visualisering af Mir. UNIKT MILJØ FOR HEALTH & LIFE SCIENCE, CLEANTECH OG IKT Copenhagen Science City er attraktiv for virksomheder inden for Health & Life Science, CleanTech og IKT, der ønsker at bo tæt på stærke vidensinstitutioner, tæt på nye veletablerede virksomheder og midt i en moderne, grøn storby med effektiv infrastruktur. København huser nogle af Europas stærkeste virksomheder inden for Health & Life Science, CleanTech og IKT, fx Novo Nordisk, Lundbeck, COWI, Siemens og IBM. Den position vil parterne bag Copenhagen Science City udnytte til at skabe et dynamisk og meget specialiseret forsknings-, udviklings-, erhvervs-, og uddannelsesmiljø. Med Copenhagen Science City vil vi cementere Københavns position som en moderne international vidensmetropol, hvor vækst, innovation og livskvalitet går hånd i hånd. Københavns Kommune, staten og Region Hovedstaden investerer tilsammen flere milliarder i vidensbyen for at sikre optimale rammer og samarbejdsmuligheder for virksomheder, forskere, studerende og investorer. Vi glæder os til at byde endnu flere danske og internationale virksomheder velkommen til Copenhagen Science City. Frank Jensen, overborgmester i København 2
COPENHAGEN SCIENCE CITY [ FORTSAT ] Grøn transport Foto: Troels Heien VIDEN OG ERHVERV ARBEJDER TÆT SAMMEN Hjørnestenen i Copenhagen Science City er vidensinstitutionerne. Størstedelen af Københavns Universitets natur videnskabelige, farmaceutiske og sundhedsvidenskabelige forskning og uddannelse finder sted i vidensbyen, der huser bl.a. Københavns Biocenter og kommende forskningskomplekser som Mærsk Bygningen og Niels Bohr Bygningen. Derudover hører bl.a. Rigshospitalet (Københavns Universitetshospital) og Professionshøjskolen Metropol med sundhedsfaglige og teknologiske uddannelser og vidensmiljøer hjemme i Copenhagen Science City, hvor der også findes flere store forskningsbiblioteker. Vidensinstitutionerne i området ønsker et tæt og uformelt samarbejde med både det private erhvervsliv og den offentlige sektor. De udvikler løbende nye initiativer, der kan styrke samarbejdet. Det betyder, at virksomheder har let ved at knytte kontakter til forskere, studerende og områdets øvrige virksomheder. Samtidig er områdets fysiske rammer med til at understøtte samarbejdet mellem vidensinstitutionerne og virksomhederne. Styrken ved Copenhagen Science City er, at vi skaber de bedste rammer for samarbejde mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner og mellem studerende, forskere og private og offentlige arbejdspladser. Målet er en vidensby, hvor vidensinstitutioner, erhverv og by frit kan udvikle, udveksle og udnytte viden og moderne faciliteter og dermed skabe ny vækst og innovation i samfundet. Morten Østergaard, uddannelsesminister EN LEVENDE OG LETTILGÆNGELIG BYDEL MIDT I EN DYNAMISK STORBY Copenhagen Science City ligger midt i København tæt på de store indfaldsveje og hovedårerne i Københavns velfungerende kollektive trafik. Det gør det nemt at komme til og fra vidensbyen uanset om man er i bil, med bus, metro eller S-tog eller på cykel og Københavns Lufthavn Kastrup er kun 30 minutter væk med bus og metro. Den geografiske placering har desuden den fordel, at Copenhagen Science City smelter sammen med storbyen København, der flere gange er blevet kåret til en af verdens bedste byer at bo og leve i. // FAKTA København er udnævnt til European Green Capital i 2014. Den danske stat, Region Hovedstaden og private fonde investerer de kommende år ca. 6 mia. kr. i Copenhagen Science City. Investeringerne går bl.a. til modernisering af laboratorier, udbygning af Rigshospitalet og store nybyggerier på Københavns Universitet, herunder Mærsk Bygningingen, Niels Bohr Bygningen og Data Management and Software Centre for The European Spallation Source (ESS). 3 Resultatet er en helt særlig synergi mellem viden, erhverv og by. Københavns Kommune investerer over 200 mio. kr. i områdets daginstitutioner og kollektive trafik.
Laboratorium, Københavns Universitet Foto: Steen Lange TÆT PÅ VIDEN OG FORSKNING I Copenhagen Science City kommer virksomheder helt tæt på Københavns Universitet, Professionshøjskolen Metropol og Rigshospitalet. Det giver let adgang til den nyeste forskning inden for sundhed og sygdom samt bio-, natur- og farmaceutisk videnskab. Vidensbyens tætte samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner har allerede ført til nye produkter og licens- og samarbejdsaftaler. // CASE: STUDENTERVÆKSTHUS Studentervæksthuset Katapult under Købehavns Universitet underviser bl.a. områdets studerende i entreprenørskab og fungerer som matchmaker for erhvervsliv og studerende, så de kan finde sammen om konkrete opgaver og udviklingsprojekter. Katapult giver også de studerende på de sundhedsvidenskabelige, natur- og biovidenskabelige fakulteter mulighed for at afprøve, om et projekt eller en idé kan danne grundlag for at etablere en virksomhed. Tilsvarende er MatchPol på Metropol et tilbud til virksomheder og institutioner om at få en studerende til at dykke ned i en konkret problemstilling som led i den studerendes praktikforløb. STÆRKT FORSKNINGS- OG UDDANNELSESMILJØ En række af Københavns Universitets internationalt førende forskningsinstitutter er samlet i Copenhagen Science City. Her foregår en stor del af forskningen inden for diabetes, genetik, stamceller, sund aldring, cancer, datalog, nanoscience og biologi i centre og institutter som Biotech Research and Innovation Center (BRIC), The Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research (CPR), The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Finsen Instituttet, Datalogisk Institut og ESS Datamanagement og Software Centret. Copenhagen Science City huser desuden Professionshøjskolen Metropol, der har en praksisorienteret indgang til professionerne omkring udvikling af fremtidens velfærdsydelser. Metropol tilbyder en bred vifte af ekspertmiljøer, grunduddannelser, efter- og videreuddannelser, biblioteker og studerende. Med sin praksisorienterede og tværfag- lige tilgang til forskning og udvikling er Metropol en naturlig partner, når ny viden skal omsættes til praksis, og når praktisk viden fra professionerne skal inkorporeres i udviklingen af nye løsninger inden for medico, sundhed, rehabilitering, velfærdsteknologi mv. Det stærke forsknings- og uddannelsesmiljø i området gør det naturligt for virksomheder at skabe samarbejder med både forskere og studerende. Copenhagen Science City er et komplet økosystem! Her mødes forskning, uddannelse og erhverv og sammen skaber de viden og innovation. Allerede tidligt i deres studietid møder de studerende virksomheder, og her skabes spin-outs, nyskabende forskningsprojekter med virksomheder og studenteriværksætteri. Thomas Bjørnholm, prorektor, Københavns Universitet 4
TÆT PÅ VIDEN OG FORSKNING [ FORTSAT ] Auditorium, Professionshøjskolen Metropol Foto: Steen Lange SAMARBEJDE OM TEST AF PRODUKTER OG OPFINDELSER Både små og store virksomheder i Copenhagen Science City har let adgang til at indgå samarbejde med områdets forskningsinstitutioner. Det har i løbet af de seneste år resulteret i en række licensaftaler, kliniske afprøvninger og nye produkter. Københavns Universitets afdeling for Forskning & Innovation støtter indsatsen for at fremme samarbejdet mellem erhvervsliv og forskning. Det sker sammen med prodekaner for erhvervs- og myndighedssamarbejde på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. ADGANG TIL KLINISK FORSKNING, APPARATUR OG DATABASER Ud over adgangen til vidensinstitutionernes teoretiske forskning har virksomheder adgang til praktisk anvendt forskning. Eksempelvis foregår den kliniske forskning først og fremmest på Rigshospitalet, der er centralt placeret i bydelen. Med sine over 100 højt specialiserede afdelinger og funktioner står hospitalet bag en lang række forsknings- og udviklingsprojekter på internationalt niveau. Forskere og klinikere på Rigshospitalet har et omfattende samarbejde med medico- og lægemiddelvirksomheder, andre hospitaler og kliniske miljøer i ind- og udland og en række leverandører og produktudviklere på serviceområdet. Desuden samarbejder hospitalet med offentlige aktører om at teste den praktiske anvendelse af forskningen. Som noget nyt kan virksomheder på Københavns Universitets erhvervsportal let få overblik over forskningsapparatur og -databaser, der står til rådighed for eksterne brugere. // FAKTA I 2011 indgik Københavns Universitet 21 licensaftaler og godt 700 samarbejdsaftaler med eksterne partnere. Københavns Universitet leder projektet Copenhagen Spin-outs, der er et regionalfondsprojekt med et budget på 40 mio. kr. Spin-out betyder, at en afdeling af en stor virksomhed bryder ud og etablerer sig som en selvstændig virksomhed. Gennem projektet, der omfatter DTU, Region Hovedstaden, investorer, forskerparker og industrien, vil parterne sætte turbo på antallet af spin-outs fra forskningsinstitutionerne og tilsammen skabe 21 spin-outs inden udgangen af 2014. Københavns Universitets erhvervsportal giver samarbejdspartnere en samlet adgang til universitetets forskning, infrastruktur og teknologioverførsel. www.erhverv.ku.dk Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: www.sund.ku.dk Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet: www.science.ku.dk Professionshøjskolen Metropols forsknings- og udviklingskontakt: www.phmetropol.dk/kontaktfogu 5
MIDT I EN AF VERDENS BEDSTE BYER Copenhagen Science City ligger centralt placeret i København, der både er kåret som en af verdens bedste byer at bo og leve i og som Europas mest specialiserede Health & Life Science-storby. Vidensbyen er en integreret del af det eksisterende bymiljø med boligkvarterer, skoler, daginstitutioner og butikker suppleret af mange grønne oaser, fritidsfaciliteter og fortovscafeer. Det skaber alt sammen liv og atmosfære i området. Verdens bedste metro Foto: Kontraframe ATTRAKTIV OG SPECIALISERET HEALTH & LIFE SCIENCE-STORBY København er gentagne gange blevet kåret til en af verdens bedste byer at bo og leve i senest af det ansete internationale livsstilsmagasin Monocle i 2012. På erhvervsfronten har København med over 100 virksomheder inden for farmakologi, biotek og sundhedsteknologi skabt sig en stærk position inden for Health & Life Science. Faktisk er København ifølge Erhvervsstyrelsen den mest specialiserede Health & Life Science-storby blandt 60 europæiske metropoler. En position, der kun kan fastholdes og udbygges gennem et fortsat stærkt partnerskab mellem byen, vidensinstitutionerne og erhvervslivet. STÆRKE REGIONALE NETVÆRK Vidensbyens placering i København betyder, at virksomhederne i området naturligt bliver en del af stærke regionale erhvervsnetværk. Mange Health & Life Science-virksomheder er samlet i og omkring København og Malmø. Det gælder store internationale virksomheder som Novo Nordisk, LEO Pharma og Lundbeck og mindre og nye biotekvirksomheder, hvoraf flere har etableret sig i forskerparken COBIS i Copenhagen Science City. Københavns stærke internationale brand som grøn metropol har også gjort København til det naturlige hjemsted for et attraktivt netværk for virksomheder, der beskæftiger sig med miljø, energi og bæredygtig udvikling Copenhagen CleanTech Cluster. 6
MIDT I EN AF VERDENS BEDSTE BYER [ FORTSAT ] København er ifølge WWF The world s best place for cleantech start-ups og kendt for bæredygtige løsninger, grønne visioner og ambitiøse investeringer, der skal gøre København til den første CO 2 -neutrale hovedstad i 2025. GRØNNE OASER, KULTURTILBUD OG GOD MAD I hjertet af Copenhagen Science City finder man Københavns største park, Fælledparken, hvor københavnerne spiller fodbold, slikker sol eller mødes til grillaften, når parken ikke bliver brugt til offentlige arrangementer. København er Nordens kulturhovedstad nummer ét med bl.a. nyt operahus og skuespilhus. Desuden har København en række restauranter i Michelinklassen med udvikleren af ny nordisk madkunst, Noma, i front. Noma er tre år i træk blevet kåret til Best Restaurant in The World. København har en klar fordel af, at det er let at drive virksomhed her. Christian Klibo, partner og leder af Pricewaterhouse Coopers Public Services afdeling // FAKTA København er bl.a. kåret som Nordens bedste by at drive virksomhed i (Pricewaterhouse Coopers, 2012) og Verdensbanken har udråbt Danmark som Europas letteste sted at drive forretning (Verdensbanken, 2012). Det internationale livsstilsmagasin Monocle har kåret København som den tredjebedste by i verden at bo og leve i (2012). Regionen omkring København og Malmø forventes at vokse fra 3,8 mio. borgere i dag til 4,1 mio. borgere i 2025. Københavns metro er kåret som verdens bedste (MetroRail 2010), og København har ifølge IMD verdens fjerdemest effektive infrastruktur. Bare 10 minutter fra vidensbyen og Københavns centrum kan byens borgere tage en svømmetur ved stranden, i havnebadet eller ved Svanemølle Havnen, og hverken søer eller skove er langt væk. 7 Fælledparken, Copenhagen Science City Foto: Steen Lange
COBIS, Copenhagen Science City Foto: Steen Lange UNIKKE RAMMER OG MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDER Copenhagen Science City tilbyder mange forskellige erhvervslejemål og byggegrunde. Virksomheder inden for Health & Life Science, CleanTech og IKT har mulighed for at indgå i et unikt erhvervs- og vidensmiljø med adgang til førende forskning, avancerede faciliteter, specialiseret arbejdskraft og rigtig gode transportforhold. // CASE: VIDENSKABELIGT MILJØ TILTRÆKKER UDEN- LANDSKE VIRKSOMHEDER I februar 2012 åbnede den kinesiske virksomhed BGI Europe deres europæiske hovedkontor i Vidensbydel Nørre Campus. BGI er verdens største genforskningsvirksomhed, og det stærke videnskabelige miljø og den åbne danske kultur var hovedårsagerne til, at BGI valgte Copenhagen Science City som deres europæiske knudepunkt. BGI har lejet 1.200 m2 forskningsfaciliteter i forskerparken COBIS og ønsker at styrke virksomhedens innovation og forskning i samarbejde med bydelens vidensinstitutioner. VIDENSDELING, INNOVATION OG VÆKST Den tætte kobling mellem Copenhagen Science City, den eksisterende storby og områdets stærke videns- og forskningsmiljøer betyder, at vidensbyen kan tilbyde nogle enestående rammer og muligheder for innovation og vækst for virksomheder inden for Health & Life Science, CleanTech og IKT. Visionen er at gøre det let at dele faciliteter såsom laboratorier, kantiner og auditorier. Det skaber naturlige relationer og mødesteder for områdets virksomheder, forskere og studerende og lægger op til vidensdeling og samarbejde. PLADS TIL BÅDE STORE OG SMÅ VIRKSOMHEDER Copenhagen Science City har plads til virksomheder i alle størrelser. COBIS (Copenhagen Bio Science Park) fungerer som en af områdets kuvøser for nye forsknings-tunge virksomheder, der ønsker at placere sig tæt på universitetet og Rigshospitalet. Andre steder i bydelen giver lejemål og byggegrunde i større målestok virksomheder mulighed for at flytte hele organisationen til området eller placere en del af organisationen fx udviklingsafdelingen i Copenhagen Science City. Konkret tilbyder Copenhagen Science City: Forskningsfaciliteter i forskerparken COBIS, der rummer 5.000 m2 i 2012 og 12.000 m2 fra 2014. Selvstændige lejemål i varierende størrelse. Grunde til eget byggeri. 8
UNIKKE RAMMER OG MULIGHEDER FOR VIRKSOMHEDER Green Light House, Copenhagen Science City Foto: Kontraframe [ FORTSAT ] Uanset om virksomheden er lille og nystartet eller stor og veletableret, inviterer Copenhagen Science City virksomheden til at deltage aktivt i udviklingen af fremtidens københavnske erhvervs- og forskningsmiljø. Samtidig kan virksomheden nyde godt af den alsidighed og dynamik, der allerede i dag præger vidensbyen bl.a. anført af de kreative virksomheder, der er flyttet til området de seneste år. Hvis jeg skulle starte en biotekvirksomhed i dag, og jeg havde muligheden for at gøre det et sted som Copenhagen Science City, ville det være helt ideelt. Så har man alt, hvad man har brug for. Kirsten Drejer, adm. direktør for biotekvirksomheden Symphogen ADGANG TIL VELUDDANNET ARBEJDSKRAFT Virksomhederne får adgang til veluddannet arbejdskraft inkl. studerende og praktikanter. Med etableringen af en Europaskole og International Citizen Service tilbyder København også gode muligheder og rammebetingelser for international arbejdskraft. GODE TRANSPORTFORHOLD Copenhagen Science City ligger på grænsen mellem de attraktive bydele Nørrebro og Østerbro. De store trafikårer Jagtvej og Tagensvej går tværs gennem bydelen, mens Lyngbymotorvejen har sit endepunkt lige der, hvor vidensbyen starter. Det giver bilister og buspassagerer rigtig gode transportmuligheder. Derudover gør S-tog, den kommende Metro Cityring og gode cykelstier det let at komme til og fra vidensbyen. Købehavns Lufthavn Kastrup er ligeledes nem at nå. I myldretiden tager det en halv time fra centrum af Copenhagen Science City til lufthavnen med bus og Metro. // CASE: TOPMODERNE NEUTRONSPREDNINGS- ANLÆG MULIGGØR NY TEKNOLOGI Når et af verdens mest moderne centre for materialeforskning med neutroner (ESS) bliver taget i brug i 2017, vil det kunne mærkes i Copenhagen Science City. Selve forsøgsanlægget kommer til at ligge i Lund i Sverige, men samtlige data vil blive sendt til et databehandlingscenter på Københavns Universitet i Copenhagen Science City. Det giver helt nye muligheder for forskningen og for at udvikle ny teknologi, som også virksomheder kan få glæde af. // CASE: LOKALER OG KONFERENCER Metropol udelejer lokaler til undervisning, seminarer, møder osv. Metropol har Københavns største auditorium med plads til 500 personer og har et stort udvalg af mindre auditorier og undervisningslokaler samt gymnastiksal og laboratorier. Metropol udbyder også kurser og konferencer i relation til stort set alle velfærdsprofessioner. 9
Rigshospitalets kommende udbygning, Copenhagen Science City 3XN / Aarhus Arkitekterne VIDENSINSTITUTIONER Københavns Universitet er Danmarks største uddannelsesinstitution med ca. 38.000 studerende og 9.000 ansatte, heraf ca. 1.100 udenlandske forskere. Universitetet har et af Europas stærkeste forsknings- og uddannelsesmiljøer med base i Copenhagen Science City, der huser universitetets natur- og biovidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fakulteter. Rigshospitalet leverer højt specialiseret behandling til patienter fra Region Hovedestaden, Danmark, Færøerne og Grønland og har 8.000 medarbejdere. Som Københavns universitetshospital deltager Rigshospitalet i forsknings- og udviklingsprojekter på internationalt niveau og fungerer som uddannelsessted for mange tusinde sundhedsfaglige studerende, både præ- og postgraduat. Professionshøjskolen Metropol udbyder mellemlange videregående uddannelser inden for bl.a. sundhed og teknologi samt efter- og videreuddannelser. Professionshøjskolen har 1.000 medarbejdere og 10.000 studerende. De Farmaceutiske, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbiblioteker er med sine næsten 500 studiepladser, mere end 450.000 årlige besøgende og 40.000 personlige henvendelser vigtige mødesteder for studerende i bydelen. Bibliotekerne giver adgang til ca. 35.000 tidsskrifter, 1.400 databaser og opslagsværker og en halv million e-bøger. Bibliotekerne er åbne for offentligheden. Copenhagen Bio Science Park (CO- BIS) åbnede i 2009 som forskerpark og inkubator med speciale i biotek. COBIS tilbyder lokaler, faciliteter og service for op til 50 virksomheder og udviklingsprojekter inden for Health & Life Science, biomedicin og bioteknologi. Bioneer:FARMA er et godkendt teknologisk institut (GTS), der leverer laboratorieundersøgelser til den farmaceutiske industri, fungerer som bindeled mellem den universitære og industrielle forskning og fokuserer på udækkede behov for teknologisk service til støtte til små og mellemstore virksomheder, der ønsker at udvikle nye lægemidler. Copenhagen Innovation og Entrepreneurship Lab (CIEL) er et samarbejde mellem KU, CBS og DTU om at sikre, at studerende får praktisk erfaring med cases udviklet af og/eller i tæt samarbejde med virksomheder inden for bl.a. Clean- Tech, vedvarende energi og velfærd. Målet er at øge antallet af startups initieret af studerende med 10 % frem til 2016 fra de nuværende 120 startups pr. år. Biopeople er hele Danmarks innovationsnetværk inden for health of life sciences, der skaber mødesteder for private virksomheder og offentlige institutioner. 10
KONTAKT ØSTERBRO INTERESSEREDE VIRKSOMHEDER KAN KONTAKTE: Østerbrogade Vibenshus Runddel VIDENSBYENS SEKRETARIAT COPENHAGENSCIENCECITY@ADM.KU.DK TLF.: 40472616 Nørre Allé Find flere oplysninger om Copenhagen Science City på www.copenhagensciencecity.dk HARALDSGADEKVARTERET UNIVERSITETSPARKEN Fælledparken Jag Bl tve eg j da m sv ej Trianglen NØRREBRO Ta RIGSHOSPITALET ge Nørrebros Runddel DE GAMLES BY ns ve j PANUM ør N de ga o br re Skt. Hans Torv VIDENSINSTITUTIONER: Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet COBIS Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Københavns Biocenter 11 Professionshøjskolen Metropol Rigshospitalet CITY
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Punkt 6 Akademisk Råd 27. februar 2015 AR-møde den 27. februar 2015 pkt. 6 SAGSFREMSTILLING 19. FEBRUAR 2015 KU Senat Orientering om mødet d. 19. februar 2015 og eventuel opfølgning i AR Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse Indstilling Senatsmedlemmerne vil orientere om Senatsmødet d. 19. februar i år. På den baggrund kan Akademisk Råd drøfte eventuel opfølgning i Rådet. Baggrund Den rådgivende Universitetsforsamling på Københavns Universitet, i daglig tale senatet, blev nedsat af rektor i efteråret 2013. I senatet mødes medarbejdere, studerende og ledelse på tværs af universitetet for at drøfte emner og temaer, som har betydning for universitetets kerneydelser og rådgive rektor herom. Senatet består af i alt seks VIPer, seks TAPer og seks studerende udpeget af og blandt de respektive gruppers medlemmer af de akademiske råd ved KUs seks fakulteter. Derudover indgår rektor, prorektor for forskning og innovation, prorektor for uddannelse, universitetsdirektøren, KUs seks dekaner, næstformanden for Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) samt formanden for den eller de studenterorganisationer, der er repræsenteret i KUs bestyrelse, i senatet. I alt 30 medlemmer. Fra SCIENCE deltager Niels Kærgård (VIP), Kristian Bjergbakke (TAP), Niels Christian Holm Sanden (Studerende) og dekan John Renner Hansen. De af Akademisk Råd udpegede medlemmer fungerer som bindeled mellem senatet og Akademisk Råd, men repræsenterer ikke Akademisk Råd i senatets arbejde. Senatet mødes to til fire gange årligt. Derudover kan rektor indkalde til ekstraordinære møder, hvis dette skønnes påkrævet. FAKULTETSSEKRETARIATET BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C DIR 35332162 MOB 40318714 stla@science.ku.dk www.science.ku.dk REF: STLA SAG: 011-0001/13-5000 Sagsnr. oplyses ved henv. Bilag 6.1: Dagsorden for Senatsmødet d. 19. februar 2015
KØBENHAVNS UNIVERSITET Senatet MØDEINDKALDELSE 6. FEBRUAR 2015 Forum Mødedato: Senatet d. 19. feb. 2015 kl.14-16 REKTORSEKRETARIATET NØRREGADE 10 Sted: Udvalgsværelse 3 1017 KØBENHAVN K DIR 35322602 1. Godkendelse af dagsorden 2. Orientering om Udviklingskontrakt 2015-17 3. Orientering om bygningsselveje 4. Temadrøftelse om feedback til studerende Oplæg ved Bjørn Friis Johannsen, post.doc., Institut for Naturfagenes Didaktik Oplæg ved Birgitte Sloth, prodekan for uddannelse, SAMF Oplæg ved Alexander Thorvaldsen, SR-formand og senatsrepræsentant Drøftelse i senatet 5. Evt. MOB 29639167 Nele.Hoegsbro@adm.ku.dk REF: NELH
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Punkt 7 Akademisk Råd 27. februar 2015 AR-møde den 27. februar 2015 pkt. 7 SAGSFREMSTILLING 18. FEBRUAR 2015 Udpegning til Akademisk Råds Forretningsudvalg FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C DIR 35332162 MOB 40318714 Indstilling Der skal udpeges en studenterrepræsentant til Akademisk Råds Forretningsudvalg. Baggrund I forretningsordenen (vedlagt) for Akademisk Råd på SCIENCE står ( 1. Stk. 8): Der udpeges et Forretningsudvalg bestående af formanden, en repræsentant udpeget af og blandt Rådets VIP-medlemmer, en repræsentant udpeget af og blandt Rådets studentermedlemmer og en repræsentant udpeget af og blandt Rådets TAP-observatører. Forretningsudvalgets opgave er først og fremmest at sætte dagsorden for Rådets møder. Forretningsudvalget har i 2014 udover dekanen bestået af Niels Kærgård, Jens Arne Antoft og Camilla Volden Van. Jens Arne Antoft er ikke længere medlem af Rådet, og der skal udpeges en ny studenterrepræsentant i Forretningsudvalget. Forretningsudvalget har i 2014 varetaget opgaven uden at afholde møder. stla@science.ku.dk www.science.ku.dk REF: STLA SAG: 011-0001/13-5000 Sagsnr. oplyses ved henv. Bilag 7.1: Forretningsorden for Akademisk Råd på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) ved Københavns Universitet
Forretningsorden for Akademisk Råd på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE) ved Københavns Universitet Konstitution m.v. 1. Akademisk Råd (herefter benævnt Rådet) består af dekanen og derudover af 6 repræsentanter valgt af det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og 3 repræsentanter for de studerende. Det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, har en funktionsperiode på 3 år, og de studerendes funktionsperiode er 1 år. Rådet vælger en formand blandt sine medlemmer. Stk. 2. Udover de i stk. 1 valgte medlemmer, vælges af og blandt det teknisk-administrative personale 3 repræsentanter, som deltager i møderne som valgte observatører. De valgte observatørers funktionsperioder er 3 år. Stk. 3. Valg af de stk. 1 nævnte medlemmer og de i stk. 2 nævnte observatører sker efter Københavns Universitets valgstatut. Stk. 4. Prodekanerne kan deltage i Rådets møder uden stemmeret, jf. dog 6, stk. 2. I tilfælde af dekanens fravær fra et møde, udpeger dekanen en prodekan som suppleant med stemmeret. Suppleanten varetager dekanens opgaver og pligter i rådsmødet. Stk. 5. Rådet kan indbyde andre ikke-medlemmer til i nærmere angivet omfang at deltage i rådets møder som observatører. Stk. 6. Valgte observatører og observatører har taleret, men ikke stemmeret. Stk. 7. Rådet og formanden sekretariatsbetjenes af fakultetets administration. Stk. 8. Der udpeges et Forretningsudvalg bestående af formanden, en repræsentant udpeget af og blandt Rådets VIP-medlemmer, en repræsentant udpeget af og blandt Rådets studentermedlemmer og en repræsentant udpeget af og blandt Rådets TAP-observatører. Forretningsudvalgets opgave er først og fremmest at sætte dagsorden for Rådets møder. Møder 2. Rådet udøver sin virksomhed i møder, jf. dog 3. Rådet afholder mindst fire møder årligt. Stk. 2. Indkaldelse til møderne udsendes elektronisk så vidt muligt med 8 dages varsel til medlemmer og valgte observatører, jf. dog stk. 4 og 5. Indkaldelsen ledsages af en dagsorden samt relevant bilagsmateriale. Bilag 7.1 Akademisk Råd 27. februar 2015 1
Stk. 3. Ethvert medlem kan kræve punkter omfattet af Rådets kompetence optaget på dagsordenen. Punkter, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest to uger før mødets afholdelse. Bilagsmateriale til sådanne punkter fremsendes så vidt muligt elektronisk samtidig til formanden. Stk. 4. Formanden skal indkalde Rådet, når en tredjedel af Rådets medlemmer elektronisk fremsætter begæring herom med angivelse af dagsorden. Mødet skal i så fald afholdes inden 14 dage efter formandens modtagelse af begæringen. Såfremt begæringen vedrører en sag med en tidsfrist, skal mødet afholdes inden for et tidsrum, der gør det muligt at behandle sagen rettidigt. Stk. 5. Når forholdene gør det påkrævet eller den foreliggende sag er af særlig hastende karakter, kan formanden indkalde til ekstraordinære møder. 3. Sager vedr. tildeling af ph.d.-grader, doktorgrader og priser samt indstillinger af sammensætning af sagkyndige udvalg, der henholdsvis skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger og fremkomme med indstillinger vedrørende tildeling af akademiske grader og priser, kan behandles ved skriftlig høring af Rådets medlemmer. Sagerne udsendes med otte dages svarfrist. Inden svarfristens udløb kan et medlem begære en sag behandlet på det førstkommende møde i Rådet. Stk. 2. Under samme betingelser som nævnt i stk. 1 kan Rådet beslutte, at øvrige mere rutineprægede sager kan behandles skriftligt. Stk. 3. Under samme betingelser som nævnt i stk. 1 kan formanden efter konkret vurdering lade enkeltsager behandle skriftligt. Offentlighed 4. Rådets møder er offentlige. Sager kan dog behandles for lukkede døre, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt. Alle personsager, sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere, og sager, der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt, skal behandles for lukkede døre. 5. Rådets mødemateriale, herunder dagsordener og beslutningsreferater, gøres offentligt tilgængeligt. Sager, dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af lovgivningens regler om tavshedspligt, offentliggøres dog ikke. Stk. 2. Mødemateriale lægges på Fakultetets hjemmeside hurtigst muligt efter, at materialet er udsendt til medlemmer og valgte observatører. 2
Stk. 3. Det godkendte referat fra det åbne møde lægges på fakultetets hjemmeside på KUnet hurtigst muligt efter mødets afholdelse. Beslutningsdygtighed 6. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af det fastsatte antal medlemmer er til stede. Stk. 2. Rådets møder ledes af formanden. Ved formandens fravær udpeger Rådet en mødeleder blandt de stemmeberettigede deltagere. Mødelederen træffer afgørelse i alle spørgsmål vedrørende mødernes ledelse. Sagerne behandles i mødet i den rækkefølge, hvori de er optaget på dagsordenen, medmindre mødelederen beslutter andet på mødet under godkendelse af dagsorden. Stk. 3. Rådets afgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal blandt de tilstedeværende. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Dog træffes beslutninger om tildeling af akademiske grader i henhold til de afstemningsregler, der er fastsat i bekendtgørelser m.v. herom. Mødepligt, habilitet og suppleanter 7. Medlemmerne og valgte observatører har pligt til at deltage i Rådets møder. Stk. 2. Medlemmer og valgte observatører, der er forhindret i at deltage i et møde, skal underrette formanden herom inden mødets afholdelse. Formanden træffer afgørelse, om der skal indkaldes en suppleant til det pågældende møde. I beslutningsreferatet anføres for hvert enkelt møde, hvilke medlemmer og valgte observatører der var til stede under hele mødet, henholdsvis under de enkelte dagsordenspunkter. Stk. 3. Medlemmerne kan kun deltage i Rådets afstemninger, når de personligt er til stede under disse, jf. dog 3. Stk. 4. Medlemmer, valgte observatører, suppleanter, observatører og andre, der er inhabile i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag, jf. Kap. 2 i Forvaltningsloven. Stk. 5. Medlemmer, valgte observatører, suppleanter, observatører og andre, der ved, de er inhabile, eller tror, de muligvis er det, har pligt til hurtigst muligt at informere formanden herom. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er inhabil, afgøres i de tilfælde, hvor dette ikke er evident af formanden, der meddeler beslutning herom til personen. Stk. 6. Hvis et valgt medlem af Rådet mister sin valgbarhed, udtræder medlemmet af Rådet, og suppleanten indtræder i stedet for resten af valgperioden. 3
Stk. 7. Hvis et valgt medlem får orlov i løbet af en valgperiode eller på grund af sygdom eller lignende er ude af stand til at deltage i Rådets arbejde, bestemmer Rådet, om medlemmet skal udtræde for orlovsperioden eller for hele resten af valgperioden. Stk. 8. Hvis der indtræder vakance blandt de valgte medlemmer af Rådet, og der ikke er valgt et tilstrækkeligt antal suppleanter til, at Rådet kan være fuldtalligt, afgør rektor, efter indstilling fra Rådet, om besættelsen skal ske ved udpegning eller ved suppleringsvalg i den pågældende valggruppe. Indberetning om vakance indgives til valgsekretariatet af formanden. Rådet indstiller valgbare personer til udpegning. Rektor kan enten vælge at udpege den eller de indstillede eller at udskrive suppleringsvalg. Beslutningsreferat og udmøntning af Rådets beslutninger 8. Rådets beslutninger optages i et beslutningsreferat, der så vidt muligt udsendes elektronisk senest 14 dage efter mødet og forelægges til godkendelse. Godkendelse af referatet kan ske elektronisk. Ethvert medlem kan forlange sin afvigende mening optaget i referatet. Stk. 2. Formanden ekspederer Rådets beslutninger. Ikrafttrædelse og ændringer 9. Forretningsordenen træder i kraft ved Rådets vedtagelse. Stk. 2. Ethvert medlem er forpligtet til at rette sig efter formandens afgørelse med hensyn til forståelsen af forretningsordenens bestemmelser. Spørgsmål vedrørende standardforretningsordenens forståelse eller om forretningsordenens overensstemmelse med standardforretningsordenen, skal dog forelægges rektor. Stk. 3. Det skal af Rådets forretningsorden fremgå, hvornår den er vedtaget. Rådet kan ved almindeligt flertal, inden for rammerne af KUs standardforretningsorden, vedtage ændringer i sin forretningsorden. Stk. 4. Forretningsorden for Rådet tilstiles rektor. Nærværende forretningsorden for Akademiske Råd ved SCIENCE er vedtaget af Rådet d. 22. februar 2013 og træder i kraft fra samme dato. 4
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Punkt 8 Akademisk Råd 27. februar 2015 AR-møde den 27. februar 2015 pkt. 8 SAGSFREMSTILLING 18. FEBRUAR 2015 Kommende møder i Akademisk Råd FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C DIR 35332162 MOB 40318714 Indstilling Akademisk Råd kan overveje forslag til emner til behandling på kommende rådsmøder. Baggrund Rådet besluttede på mødet d. 20. oktober 2014 en mødeplan for 2015. Mødeplanen er efterfølgende blevet justeret, således at et planlagt møde d. 19. juni er blevet flyttet til d. 17. juni. Gældende mødeplan for 2015 er vedlagt. stla@science.ku.dk www.science.ku.dk REF: STLA SAG: 011-0001/13-5000 Sagsnr. oplyses ved henv. Bilag 8.1: Plan for møder 2015 i SCIENCE Akademisk Råd
19. februar 2015/stla Bilag 8.1 Akademisk Råd 27. februar 2015 Plan for møder 2015 i SCIENCE Akademisk Råd (AR) (inkl. angivelse af tentative sager til behandling og forberedende prodekan/kontor i Fak.sekr.) Uge Akademisk Råd 9 Fredag d. 27. februar, kl. 09.00-12.00 (AR 1/2015) Bülowsvej 17, lokale A-145 Velkomst til nye studenterrepræsentanter Udpegning af forretningsudvalg Fakultetssekretariatets handlingsplaner 2015 (Orientering LSEK) KU Senat (O/D JRH) Status for studiefremdriftsreformen (O/D-HBU) 17 Fredag d. 24. april, kl. 13.00-15.30 (AR 2/2015) Bülowsvej 17, lokale A-145 Budgetnotat 2015 (Orientering JRH) SCIENCE-handlingsplan for Karrier, Køn og Kvalitet (Drøftelse GRB) KU Senat (O/D JRH) Regnskab 2014 (Orientering ØKO/REGN) 25 Onsdag d. 17. juni, kl. 09.00-11.30 (AR 3/2015) Bülowsvej 17, lokale A-131 Budgetopfølgning Q1 (Orientering ØKO/REGN) Bedømmelse af prisopgaver (Godkendelse UDD) KU Senat (O/D JRH) 26 Torsdag d. 25. juni, kl. 12.30-13.45 Gimle, Frederiksberg Campus, Dyrlægevej 9, 1. sal 1. budgetseminar med AR, FSU SLT m.fl. 38 Fredag d. 18. september, kl. 09.00-11.30 (AR 4/2015) Bülowsvej 17, lokale A-145 Budgetopfølgning Q2 (Orientering ØKO/REGN) KU prisopgaver 2015 (Godkendelse UDD) 44 Tirsdag d. 27. oktober, kl. 14.45-16.00 Bülowsvej 17, Festauditoriet (Tentativt) 2. budgetseminar med AR, FSU SLT m.fl. 47 Fredag d. 20. november, kl. 09.00-11.30 (AR 5/2015) Bülowsvej 17, lokale A-145 Budgetopfølgning Q3 (Orientering ØKO/REGN) Budget 2016 (Orientering ØKO) Mødeplan og årshjul 2016 (Godkendelse LSEK) KU Senat (O/D JRH)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Punkt 9 Akademisk Råd 27. februar 2015 AR-møde den 27. februar 2015 pkt. 9 SAGSFREMSTILLING 19. FEBRUAR 2015 Orienteringer FAKULTETSSEKRETARIATET Sagstype Godkendelse Orientering Strategisk drøftelse BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C 9.1 Fakultetets økonomi Budgetpjecen SCIENCE Budget 2015 omdeles på mødet. Dekanen og fakultetsdirektøren afholder i februar Q0-møder med institutterne. Møderne tager afsæt i institutternes langsigtede økonomi (2015-2022) med henblik på afklaring af, om de enkelte institutters og SCIENCEs samlede økonomi er holdbar på længere sigt. Fakultetets styringsmodel bygger på, at væsentlige beslutninger vedrørende ressourcestyring træffes af institutterne. Institutterne står for det altovervejende ressourcetræk/forbrug på SCIENCE, når vi ser på løn, energi, infrastrukturinvesteringer mm. Q-møderne og konceptet omkring Q-møderne skal sikre, at alle dispositioner med ressourcemæssig betydning inddrages i en diskussion mellem ledelsen på institut- og fakultetsniveau således, at der sikres et oplyst grundlag for de fremadrettede strategiske initiativer med økonomisk relevans. Bilag: Ingen DIR 35332162 MOB 40318714 stla@science.ku.dk www.science.ku.dk REF: STLA SAG: 011-0001/13-5000 Sagsnr. oplyses ved henv. 9.2 Status på dialogen med DIKU og MATH På mødet i Akademisk Råd d. 20. november 2014 orienterede dekanen om den udmeldte konklusion på drøftelsesfasen om forslaget om sammenlægning af Datalogisk Institut (DIKU) og Institut for Matematiske Fag (MATH).
Dekanen understregede, at det fortsat er fakultetsdirektionens mål at stimulere udviklingen hen imod mere bæredygtige institutter, der bl.a. kan udnytte potentialet hen over de faglige grænseflader og styrke relationerne til omverdenen. På den baggrund havde fakultetsdirektionen udpeget et antal indsatsområder for hvert af de to institutter, og der blev aftalt en proces med henblik på, at der inden d. 1. marts 2015 for hvert af de to institutter skulle foreligge en handlingsplan for de udpegede indsatsområder. Dekanen vil orientere om dialogen med DIKU og MATH. Bilag: Ingen SIDE 2 AF 4 9.3 Nye institutledere Der er ansat følgende nye institutledere på SCENCE: Niels Kroer fra Aarhus Universitet tiltræder som institutleder på Biologisk Institut den 1. marts 2015. Hanne Andersen fra Aarhus Universitet er ansat som institutleder på Institut for Naturfagenes Didaktik. Hun tiltræder d. 1. maj 2015. Claus Beier, Norsk Institutt for Vannforskning (NIVA), er ansat som institutleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning fra 1. maj 2015. Dekanen vil orientere om ansættelserne af nye institutledere på SCIENCE. Bilag: Ingen 9.4 Campusplaner Dekanen vil orientere om planerne for disponering af bygninger/arealer på Nørre Campus. Bilag: Ingen 9.4 Dataopbevaring En ny stor facilitet til lagring af elektroniske data på SCIENCE vil snart være klar til brug for fakultetets forskere, som dermed får mulighed for at leve op til de danske standarder for datahåndtering og KUs politik for forskningsdata (vedlagt). Dekanatet har besluttet, at etablere en facilitet til lagring af elektroniske data: UCPH Electronic Research data Archive (ERDA). Lagerstørrelsen er til en start på 2.3 PB, og man kan lagre sine data og dele dem med kolleger i grupper eller helt offentligt. Samtidig kan data, der ligger til grund for en videnskabelig publikation, fryses uden mulighed for efterfølgende at ændre data. Faciliteten bliver som udgangspunkt tilbudt SCIENCE forskere gratis. Den 17. februar blev der holdt et mini symposium for sektionsledere og forskergruppeledere på SCIENCE, hvor ERDA blev præsenteret, og hvor der var mulighed for at prøve hands on på den nye facilitet. Der deltog i alt ca. 40 forskere, som udtrykte stor tilfredshed med det nye tilbud. Sam-
tidigt giver faciliteten også mulighed for at lagre og dele store datamængder med kolleger, både internt og eksternt. ERDA er fortsat under udvikling, men det forventes, at den elektroniske lagringsfacilitet vil være klar til brug for alle SCIENCEs forskere med udgangen af marts måned 2015. I SCIENCEnyt d. 18. februar var der omtalte af sagen. Bilag 9.1: KUs politik for forskningsdata SIDE 3 AF 4 9.5 Alle instituttets forskere skal have en ORCID og en ResearcherID inden 1. maj 2015 Rektoratet har besluttet, at alle forskere på KU skal have en ORCID inden sommeren 2015. Institutlederne er derfor bedt om at sørge for, at instituttets forskere snarest muligt, og inden den 1. maj 2015, opretter en ORCID og en ResearcherID. ORCID er et internationalt system til entydig identifikation af forskere, og ResearchID er en forsker ID, som bruges i databasen Web of Science. En ResearcherID/ORCID vil blandt andet kunne anvendes til import af publikationsdata til CURIS, således at datamaterialet i CURIS bliver mere dækkende og korrekt for den enkelte forsker. SCIENCE Forskningsdokumentation har udarbejdet en vejledning på hhv. dansk og engelsk til, hvordan man opretter en ORCID og en ResearcherID, og når der er oprettet en ORCID og en ResearcherID skal ID en registreres i en lille formular, så oplysningerne bliver tilgængelige for SCIENCE Forskningsdokumentation. Både vejledning og formular kan findes her: http://bibliotek.science.ku.dk/forskdok/oa/. Kommunikationsmedarbejdere på institutterne er bedt om at bringe informationen i nyhedsbreve på institutterne. Bilag: Ingen 9.6 Kommissorium for SCIENCE-udvalget for køn og ligestilling i forskning og ledelse Den nye KU-handlingsplan for flere kvinder i forskning og ledelse trådte i kraft 1. februar. (Se omtale på KUnet). De enkelte fakulteter skal på basis af handlingsplanen udarbejde deres egne planer og årligt fremlægge opfyldelsen af målene til rektor. Fakultetsdirektionen har godkendt et kommissorium for SCIENCE-udvalget for køn og ligestilling i forskning og ledelse (SLK). Der lægges op til en drøftelse af SCIENCE-handlingsplan for Karrie, Køn og Kvalitet på AR-mødet i april. Bilag 9.2: Kommissorium for SCIENCE-udvalget for køn og ligestilling i forskning og ledelse (SKL)