Post Danmark og Belgisk Post udgiver i november et fælles. frimærke. Foto: Belgisk Post og Post Danmark.

Relaterede dokumenter
Rullende treårig handlingsplan for den internationale kulturudveksling D. 26. februar 2008/lra

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

Det Danske Kulturinstitut Folketingets Kulturudvalgsmøde

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

TORNBJERG INTERNATIONAL

Vardes Kulturelle Rygsæk

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

Kulturministeriets og Udenrigsministeriets internationale kulturudveksling. Handlingsplan Kunststyrelsen

Vardes Kulturelle Rygsæk

Studieture til udlandet for politikere og ansatte i Rebild Kommune i 2014

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 14 Offentligt

Emne: De gode gamle dage

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Invitation Arts Education konference

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling'

Kultur- og Fritidsudvalget Københavns Kommune 04/06/2018

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond

Salaam Filmfestival. Projektbeskrivelse for

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d

Danmarks internationale kulturudveksling Årlig redegørelse 2010 fra Udenrigsministeriet og Kulturministeriet Kunststyrelsen

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer

REFERAT. Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur Møde nr. 5 Mødedato: 2. september 2014 Tidspunkt: kl Sted: Lokale

Annes Atelier. Medlemmerne i panelet i. Tom Jørgensen Kunstanmelder, forfatter, redaktør af Kunstavisen mm.

Globale englestemmer

Jens Bohr 20/1 0-25/

Rejse til venskabsbyen Anjo 2018

Højt til loftet hos Vignir

En historie fra det virkelige liv. -Historien -Refleksion -Status - Spørgsmål

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

L a n d s f o r e n in g e n til S a m v ir k e m e lle m D a n m a r k o g S o v je tu n io n e n

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

FORSIDE & REDAKTION: Lis Nielsen REPRO & TRYK: PM Tryk. Stenløse

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

KUNSTBYGNINGEN I VRÅ -Engelundsamlingen

Jyllinge Festival Jyllinge Festival - aftalt at der fremsendes en ny udgave UG

3. Udbredelse af kendskabet til kunst og kultur i Furesø Kommune specielt med fokus på skolesøgende børn.

Kursus marts Er det noget for dig. Anderledes fotografering Mislykkede billeder Iscenesat fotos

Ib Orla-Jensen 1 4/04-1 3/

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Program Kunstforeningen Aktivitetscenter Struer

en lærerguide kunstnernes efterårsudstilling

Skole- Kulturudvalget Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby. Att.: Lis Rom Andersen

Kære ansøgere til ungdomsuddannelserne

PROFESSIONEL KUNST FOR BØRN OG UNGE

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

Dans Film. Teater Design

Folkeuniversitetet = støvet og kedelig?

HVAD. En kort gennemgang af konceptet

Sølvgade v. SMK : 28 meter x 2 = 56 m / 11 pieces à 20 spray = 240 spray à 50 DKK = DKK ex. moms

ALEXEI SVETLOV / RUS UDDANNELSE Kunstakademiet "The Children Art Studio", Hermitage Museum, Skt. Petersborg, Rusland.

Program. Et brag af en forårsoplevelse med musik, dans og akrobatik udført af lokale kunstnere. tirsdag den 14. april kl MENNESKER MED OVERSKUD

Vardes Kulturelle Rygsæk

Projektrapport: Scenekunst for børn og unge udveksling mellem Danmark og Cuba

GUTTERMANN KULTURPRODUKTION

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Sabanci University.

Udvalgspolitik Kulturudvalget

KULTURHUSLEDER. Kulturhus Trommen. Hørsholm Kommune. København september Jobprofil. gør god ledelse bedre

Forord til "Verden læser spansk 2016" af undervisnings-, kultur- og sportsministeren

Mest storbyferie for pengene

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: University of Sydney.

Mellem Kunsthuset Palæfløjen-Roskilde Kunstforening og Kultur- og Idrætsudvalget er indgået aftale om driftstilskud og vilkår for tilskud.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sanne Nørgaard Laursen. Navn på universitet i udlandet: University of Ljubljana

GROWOP! F E S T I V A L

Strategi Greve Gymnasium

ARTIST IN-RESIDENCE. Forår Chris Ziegler (DE)

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Sort/Hvid åbner NOMA på trods af brand

København, 11. august Til Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune,

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Udvekslingsophold. Frankrig, Kina, Mexico, Spanien, Tyskland & USA

Indkaldelse til bestyrelsesmøde på Støvring Gymnasium. d. 20. september 2015 kl ca

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version

Odense - Drømmenes By. Radikal Kulturpolitik

Epinion og Pluss Leadership

Aftale om Det Kongelige Teater

teaterforestillinger og filmproduktioner om det mangfoldige danmark

KORFESTIVAL MAJ

Det Musikalske St. Petersburg

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

Udvekslingsophold. Frankrig, Italien, Kina, Mexico, Spanien, Tyskland & USA

25 tekster om udviklingen af Danish Design

NYE VEJE FOR FESTIVALEN

Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik

Søren Kierkegaard Kulturproduktion & Edition NONSK Kultur

EN LÆRERGUIDE TIL EKSPERIMENT OG FÆLLESSKAB

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var højst tilfreds på det faglige niveau, men synes ikke det sociale var på toppen.

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

FORMANDENS BERETNING 2015

Transkript:

KULTURDIALOG Nyhedsbrev fra Det Danske Kulturinstitut Nr. 14 November 2006 Kulturdialog udgives af Det Danske Kulturinstitut Vartov Farvergade 27 L, 2. sal 1463 København K Tlf.: +45 33 13 54 48 Fax: +45 33 15 10 91 www.dankultur.dk dankultur@dankultur.dk Redaktør: Marie Dinesen Ansvarshavende redaktør: Finn Andersen Post Danmark og Belgisk Post udgiver i november et fælles frimærke. Foto: Belgisk Post og Post Danmark. Læs i dette nr. bl.a. om: Tolerance til debat (Estland) En trædesten for dansk kunst (Kina) KOVIKAVIkonferencen (Litauen) Tysklandspremiere på Sven Holm-skuespil (Tyskland) BENELUX The Multiage Society Hvad gør man, når befolkningsandelen af ældre er stærkt voksende, mens kulturtilbud til ældre er meget få, og kulturen hovedsageligt er rettet mod de yngre generationer? Denne problemstilling skal nu debatteres, og derfor mødes en række internationale organisationer i Bruxelles på seminaret Towards a Multiage Society: The Cultural Dimension of Age Policies den 29. og 30. november. De medvirkende er bl.a. UNESCOs medlemslande, aktive ældre, forskere, politikere og en række kulturorganisationer. Heriblandt det Danske Kulturinstitut, repræsenteret af næstformand Steen Langebæk, der skal være hovedordstyrer. EUNIC Brussels, sammenslutningen af europæiske kulturinstitutter, organiserer kulturelle aktiviteter, der berører seminarets hovedtema. Derudover vil der være en filmfestival med film om ældre og kultur samt fernisering på udstillingen Forever Young. Mere info om projektet: www.dkibenelux.org/seminar_dk.htm Belgica 2006 Post Danmark og Belgisk Post udgiver i november et fælles frimærke. Dette bliver offentliggjort i forbindelse med filatelimessen Belgica 2006, som foregår i Bruxelles den 16.-20. november. Danmark er speciel gæst ved denne messe, og der vil være en stand, der præsenterer dansk design, musik og kunst. Blandt de deltagende danske firmaer er blandt andre Fritz Hansen, Zigzign, Le Klint, Linie Design samt Silkeborg Kunstmuseum og Visit Denmark. Det Danske Kulturinstitut samarbejder med Belgica om indholdet af den danske stand. Mere info: www.belgica2006.be Artikel om undervisningssystemet i Danmark Fra den 8.-12. oktober var en gruppe hollandske undervisningseksperter på studietur i Danmark for at se nærmere på det danske undervisningssystem. Institutleder i Benelux Lone Leth Larsen har skrevet en artikel om turen med titlen Perler og problemer. Institutlederen skriver bl.a. Tænk, at børn på en gang kan være så engagerede og så samtidigt være så tilsyneladende udisciplinerede! [ ] Hele artiklen vil snart kunne læses på www.dkibenelux.org/ vidensbank_dk.htm Benelux: www.dkibenelux.org Kontakt: info@dkibenelux.org

DANMARK Sydafrikanske hiphop-beats kommer til Danmark Danskerne får nu en helt enestående mulighed for at opleve den sydafrikanske hiphop-gruppe ETC Crew, når de som en del af det dansk-sydafrikanske udvekslingsprojekt HeartBeat street2street giver koncerter seks steder i landet den 8.-15. november 2006. På trods af, at hiphoppen har sine rødder i afrikansk kultur, er det sjældent, at afrikansk hiphop får opmærksomhed i den vestlige verden. Gruppen vandt 6. oktober 2006 en hiphopkonkurrence i Cape Town for unge rap-grupper som en del af det udvekslingsprojektet HeartBeat. Konkurrencens førstepræmie var en mini-koncertturné på danske spillesteder som Gimle, Vega og Rust. Desuden er ETC Crew et af hovednavnene på årets Natværk (en del af Operation Dagsværk). HeartBeat er et kulturudvekslingsprojekt, der arbejder for at forbedre de sociale og økonomiske forhold i den tredje verden. Projektet er støttet af bl.a. Center For Kultur og Udveksling, Det Danske Kulturinstitut og Mid Week Brakes og giver den upcoming sydafrikanske hiphopgruppe en mulighed for at møde københavnske unge, der trods meget forskellige baggrunde deler samme interesse for hiphop. En anden ambition bag projektet er at vise en ny og mere positiv side af Sydafrika, fremfor det billede af et korrupt og kriminelt samfund, som ofte eksponeres i medierne. Se koncertplan og læs mere om projektet på hjemmesiden www.street2street.dk. Mariehjemmene i Benelux Mariehjemmenes ledelsesgruppe besøger ultimo oktober/primo november Belgien, hvor de vil stifte bekendtskab med det belgiske sundhedsvæsen inden for socialpsykiatri og ældreområdet. Der er bl.a. arrangeret besøg på plejehjem og kommunale organisationer. Ligeledes skal gruppen besøge Det Flamske Socialministerium for at få indblik i den regionale organisatoriske struktur og strategi samt ledelsesmæssige udvikling. Den sydafrikanske hiphop-gruppe ETC Crew. Foto: M.Y. Salomon. Danmark: www.dankultur.dk Kontakt: dankultur@dankultur.dk estland Tolerance til debat Tolerance er et aktuelt debatemne i Estland. Den 30. august afholdtes konferencen Cultural tolerance in an international perspective i Tartu som en del af Tartu Filmfestival. Der var flere internationale oplægsholdere til stede, deriblandt Yildiz Akdogan fra Demokratiske Muslimer i Danmark. På konferencen blev tolerancebegrebet diskuteret i et internationalt perspektiv, men med særlig fokus på de nationale problemer, som Estland står i. Efter 15 års selvstændighed er Estland stadig i gang med at opbygge en estisk identitetsfølelse i en befolkning bestående af både etniske estere og russisksprogede. Mere info om konferencen: http://2005.poff.ee/?todo=view_ page&id=401&lang=2&st= Estisk kunst provokerer 7. oktober 19. november kan udstillingen KOVIKAVI-konferencen ses på Kunsthallen Brænderigården i Viborg. Udstillingen er resultatet af et udstillingsprojekt med danske og baltiske kunstnere og består af både individuelle og fælles arbejder inden for billedkunst, grafik og glas. Dertil har hvert land udarbejdet et udstillingskatalog, der afspejler det enkelte lands bidrag til udstillingen. Estiske deltagere i projektet er Urmas Muru, Kaido Ole, Jaak Arro, Marko Mäeveer og Raul Rajangu, som Det Danske Kulturinstitut i Estland har været behjælpelig med at få til Danmark. Disse estiske kunstnere deltog også alle i 1991, da den første kunstudveksling mellem Danmark og Baltikum blev arrangeret af Det Danske Kulturinstitut. Der er nu gået 15 år, og det er igen blevet tid til at diskutere forståelsen af verden. Resultatet ses i det estiske bidrag til KOVIKAVI-konferencen og det dertil hørende udstillingskatalog Gorilla says: Fuck!. Planen er, at KOVIKAVI-konferencen i 2007 også skal udstilles i Tallinn. Booze-up in Bullerby fra udstillingskataloget Gorilla says: Fuck! Foto: Tundmatud Gorillad Estland: www.dankultur.ee Kontakt: info@dankultur.ee

kina En trædesten for dansk kunst I oktober åbnede Kulturinstituttet sit eget udstillingssted i Beijing. dartex - The Danish Art Exchange-, som stedet hedder, er strategisk placeret halvvejs mellem det berømte Dashanzi Art District og Kinas nationale kunstakademi og består af 350 kvadratmeter i stueetagen ud til den centrale plads i en high-end bebyggelse, der blandt andre har danske SHL som arkitekter. dartex vil være koncentreret om samtidskunst og design, først og fremmest af danske og kinesiske kunstnere, enten i form af separatudstillinger eller som gruppeudstillinger, der præsenterer kunstnere i en dialogmæssig sammenhæng. Den første udstilling, Painting, er helliget en række kinesiske konceptkunstnere, hvoraf nogle ikke tidligere har været vist i Kina. I 2007 er det planen at vise adskillige danske udstillinger som New Adventures med foto- og videoarbejder af yngre kunstnere, et væsentligt uddrag af Arkens succesfulde Malerhjerne samt unikaværker i glas og keramik fra Galleri Grønlund og Kunstindustrimuseet. Kulturinstituttet har taget skridtet til at oprette dartex for at kunne tilbyde danske kunstnere og gallerier en trædesten i det, der ifølge mange observatører tegner til at blive et af verdens førende centre for samtidskunst. Takket være et generøst sponsorat fra en kinesisk virksomhed bliver Instituttet i stand til at drive stedet i foreløbig tre år. Ud over at være med til at synliggøre dynamikken i den danske kunstscene vil det lette arbejdet med at bringe danske udstillinger rundt i Kina betydeligt. Erfaringen viser, at når først lokale museer og gallerier har fået lejlighed til ved øjesyn at stifte bekendtskab med dette eksotiske og fjerne lands kulturudtryk, er de mere stemte for at vise dem på egne steder. dartex er en kunsthal uden kommerciel salgsfunktion knyttet til sig. Den kunstneriske linje tegnes af et udvalg på tre personer, som blandt andet har til opgave at sikre, at de valgte udstillinger kan finde klangbund i de rette kinesiske cirkler og følgelig få den pressedækning, der skal til. Inden for hjemmets vægge Få danske designere forsøger at tage favntag med tempoet og dynamikken i den kinesiske samfundsomdannelse. Ud over de sprogligt-kulturelle barrierer skyldes det formentlig, at dansk design knytter sig til emner, der finder deres bedste anvendelse i fortsættelse af en dansk måde at forstå omverden på. Designeren Henriette Melchiorsen kan blive en af undtagelserne. I projektet Urban Wall bearbejder hun en problematik, der trænger helt ind i den enkelte storbykinesers virkelighed: Hvordan introduceres en fleksibel og personlig indretning i trange boliger? Hun har benyttet et residency på Kulturinstituttet og ophold i Shanghai og Guangzhou til at afsøge potentialet for møbler der kan hænge, lænes op ad, fastmonteres eller udspændes mellem vægge, gulv og loft. Projektet skal udvikles i samarbejde med kinesiske partnere, og det kan i sig selv blive lige det, der skal til for at tiltrække lokale interessenter. Vision om Danmark Instituttet har gennemført et omfattende besøgsprogram i Danmark for tre kinesiske journalister fra det store livstilsmagasin Vision. Magasinet er en mammut på 400 sider og udkommer hver måned i et oplag på omkring en halv million. I samarbejde med en række danske institutioner bød de fem dages ophold i Danmark på flere end 20 interview og fotosessions af førende danske kunstnere, modefolk og designere. Resultatet udkommer senere på året og vil efter meldingerne at dømme fylde små 80 sider. Journalisternes rejse og ophold var sponsoreret af Kopenhagen Fur. dartex i åbningsgevandter. Foto: Li Yang Scenisk udveksling Kina begynder at få øjnene op for dansk scenekunst. Fire ledende teaterproducenter deltog i begyndelsen af oktober i KIT s velgennemførte afvikling af udstillingsvinduet P@art i København. Ugen efter besøget optrådte Nyt Dansk Danseteater for fulde huse i Beijing med succesfulde opførelser af Kridt og Silent Steps i Chaoyang 9 Theatre. Begge begivenheder var støttet af Kunststyrelsen og peger i retning af en øget udveksling på teaterfronten. Kina: www.danishculture.cn Kontakt: danish.culture@asia.com Fra forestillingen Kridt, som Nyt Dansk Danseteater opførte i Beijing. Foto: Henrik Stenberg

letland Mindekoncert for Carl Nielsen Oktober måned har stået i musikkens tegn på Det Danske Kulturinstitut i Riga. Dog med meget forskellige udtryk. Den 6. oktober gav den internationalt anerkendte danske organist Hans Ole Thers en unik koncert i Riga Domkirke. En kirke, der foruden sin arkitektoniske skønhed netop også er kendt for sit orgel, der er et af de største og mest velklingende i verden. Koncerten var arrangeret af Kulturinstituttet for at markere 75-året for den danske komponist Carl Nielsens død den 3. oktober. En række af Carl Nielsens velkendte orgelpræludier blev spillet, og koncerten bød også på Carl Nielsen, som man sjældent har hørt ham, da Hans Ole Thers improviserede over nogle af komponistens berømteste melodier - i så forskellige stilarter som barok og jazz. Jeg gav Carl Nielsen nyt tøj på, som den danske organist selv udtrykte det. Ud over Carl Nielsen bød koncerten også på musik af Charles-Marie Widor, hvis symfoniske orgelmusik Hans Ole Thers intensivt studerede i Paris gennem et års orlov, samt værker af bl.a. J.S. Bach, G.F. Händel og F. Mendelssohn-Bartholdy. Med en domkirke fyldt med begejstrede tilhørere var arrangementet en stor succes. Ud over et omfattende solistvirke i ind- og udland er Hans Ole Thers organist og klokkenist ved Helligåndskirken i København og docent ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Riga rocker dansk Det danske rockband Lack har længe været et kendt undergrundsfænomen på den Københavnske undergrundsscene, og deres seneste album Be there pulse er blevet rost i både udenlandske og danske medier. Den 19. oktober gæstede de Riga, hvor en fyldt sal hørte det bedste, Danmark kan byde på i den hårdere rockgenre. Koncerten var en del af en turne, der også bragte bandet til Sverige, Finland, Rusland, Litauen og Polen. Det Danske Kulturinstitut finansierede og markedsførte koncerten, der også havde tre lokale bands på programmet. Letland: www.dki.lv Kontakt: dki@dki.lv Den danske organist Hans Ole Thers Foto: Søren Tidmand Det danske rockband Lack Foto: Lack litauen European Ceramic Context 2006 Etablerede kunstnere og unge, spirende talenter har i september og oktober udstillet hver to nutidige værker på tre forskellige udstillinger: På Bornholms Kunstmuseum var det værker af den etablerede keramiske elite, Grønbechs Gård viste værker af de unge keramikere under 30 år og Hjorths Fabrik, Bornholms Keramikmuseum viste det industrielt producerede keramiske design. Litauen var repræsenteret af fire keramikere: etablerede Aldona Keturakiene og Dormante Steponaviciene og unge Vyte Noreikiene og Mindaugas Pridotkas. KOVIKAVI-konferencen Danmark og Litauen har indgået en aftale om et udstillingsprojekt med titlen KOVIKAVI-konferencen. Titlen refererer til de to nuværende og gamle hovedstæder henholdsvis København og Vilnius samt Viborg og Kaunas. De deltagende danske kunstnere er Tony Larsen, Svend Danielsen, Peter Stuhr og Søren Ankarfeldt. KOVIKAVI-konferencen er kurateret af litauerne Mindaugas Snipas, Jonas Gasiunas og danskeren Peter Stuhr. Udstillingen kan ses til og med den 19. november på Kunsthallen Brænderigården I Viborg. Afslutningsfase af EU-projektet Daphne Under afslutningen af EU-projektet Daphne i juli blev vejledningen Analyse af praktiske eksempler og udvidelse af samarbejde omkring forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder i Baltikum og Norden udgivet på fire sprog. Vejledningen vil blive brugt af institutioner og organisationer og er lavet på basis af projektets sidste fase, som blev afviklet i 2005-2006. Med denne fase blev der afsluttet et stort projekt, der varede 8 år, og hvor det oprindelige dansk-norsk-litauiske netværk takket være Det Danske Kulturinstitut blev udvidet også til Letland og Estland. Keramik af Mindaugas Pridotkas Foto: Kunsthallen Brænderigården Keramik af Vyte Noreikiene Foto: Kunsthallen Brænderigården Litauen: www.dki.lt Kontakt: info@dki.lt

polen Danske skuespil på polske scener Peter Asmussens stykke Strand, der havde polsk premiere i september 2006, spilles fortsat i november på Wilem Horzyca Teatret i Torun. Stykket er iscenesat af en ung polsk instruktør, Iwona Kempa, som også står for musikken, og som har vist sig som en dygtig iscenesætter af spil, hvor selve teksten og skuespillernes kunst tæller mere end scenografi og lys. Endnu et dansk drama nyder på det sidste en god modtagelse i Polen Stig Dalagers Drømmen, der havde premiere i 2004, spiller fortsat på Teatr im. Stefana Jaracza i byen Lodz. H.C.A.-udstilling Fra 27. november og resten af året bliver udstillingen H.C. Andersen mennesket og forfatteren, der er produceret af Odense Bys Museer og oversat til polsk af instituttets medarbejdere, præsenteret i Polen sidste gang efter at have turneret landet rundt i årene 2005/2006 i anledning af H.C.A.-jubilæumsåret. Præsentationen vil finde sted på Amtsbiblioteket i Torun i forbindelse med byens årlige bogfestival. Udstillingen har besøgt biblioteker, museer, kulturcentre og skoler i 29 polske byer, hvor den enten stod som hovedarrangementet eller også udgjorde en del af større kulturprojekter, ofte ledsaget af institutlederens oplæg om H.C. Andersens forfatterskab. Den oprindeligt planlagte måneder lange turne blev udstrakt til næsten to år pga. en enorm interesse fra kulturinstitutioners side. Efterspørgslen er stadigvæk så stor, at instituttet i samarbejde med Odense Bys Museer har planer om at producere en ny version af udstillingen. Polen: www.dik.org.pl Kontakt: d-k-i@rubikon.net.pl Peter Asmussens stykke Strand på Wilem Horzyca Teatret. Foto: Wilem Horzyca Teatrets arkiv. Skandinaviske forelæsninger Under denne titel blev der i starten af november afholdt en firedages konference i Skt. Petersborg, hvor ca. 60 russiske og enkelte skandinaviske forskere var samlet og i korte foredrag præsenterede deres seneste forskningsresultater inden for områderne historie, sprog, arkitektur, litteratur og musik i de skandinaviske lande. Konferencen, der finder sted hvert andet år, blev i år afholdt for syvende gang og var organiseret af Kunstkammeret og Skt. Petersborg Universitet. For anden gang siden Kulturinstituttets oprettelse i 2003, blev konferencen afholdt i Det Danske Kulturinstituts lokaler. Forelæsningerne afsluttes med en bogudgivelse af samtlige foredrag. RUSLAND Ribe Katedralskole til Skt. Petersborg Hele Ribe Katedralskoles lærerstab inkl. rektor - i alt 46 personer - er fra den 8. - 12. november på studietur i Skt. Petersborg for at studere russisk skoleuddannelse på gymnasieniveau. De vil under deres ophold i Skt. Petersborg møde kolleger og overvære undervisning på fire forskellige gymnasier, to med særlig vægt på humaniora og fremmedsprog og to med vægt på de naturvidenskabelige fag. Ud over de rent faglige besøg vil Ribe Katedralskoles lærerstab få tid til at besøge byens største seværdigheder, Eremitagen, Peter Paul Fæstningen og Marijnskij Teatret. Fotoudstilling på Peterhof Centrabibliotek Fra den 25. oktober - 25. november 2006 vises en fotoudstilling på Peterhof Centralbibliotek. Udstillingen er et resultat af et femårigt samarbejde mellem Viborg Medieskoler og Skt. Petersborgs Statsuniveristet for Film og TV. Udstillingen har to dele, en dansk og en russisk: Foto-udstillingen Kunstnere i Kul, der er sort-hvid portrætterer en række kendte og mindre kendte danske billedkunstnere Udstillingen From Denmark with Love er fotos taget af russiske studerende fra Skt. Petersborgs Statsuniversitet for film og TV under deres studieophold i Danmark. Rusland: www.dki.spb.ru Kontakt: dki@mail.wplus.net Udstillingen Kunstnere i Kul på Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg. Foto: Viborg Medieskoler.

STORBRITANNIEN Kirsten Klein i Edinburgh Den prisvindende danske fotokunstner Kirsten Klein udstiller endnu en gang uden for Danmarks grænser med udstillingen Northern Lights. Fredag den 6. oktober havde Kulturinstituttet i Edinburgh fornøjelsen af at have besøg af Kirsten Klein. Hun var til stede ved åbningsreceptionen og svarede på spørgsmål fra de fremmødte gæster, som samtidig udtrykte stor begejstring for Kirsten Kleins smukke motiver fra Skotland. Under opholdet i Skotland besøgte Kirsten Klein Hebriderne, og planen er, at materialet fra denne tur skal danne grundlag for hendes næste udstilling i København. Designudstilling på Truman Brewery i London Det Danske Kulturinstitut vil i begyndelsen af december sætte fokus på danske designklassikere ved en stor udstilling midt i den pulserende bydel Shoreditch i London. Udstillingen vil være startskuddet til en række arrangementer, hvor nye danske designere bliver profileret i Storbritannien i løbet af 2007. Friskoleledere fra Vestsjælland til Skotland En gruppe friskoleledere fra Vestsjælland drager ultimo oktober/ primo november til Edinburgh og Glasgow. Gruppen skal besøge et bredt udvalg af uddannelsessteder, såsom en Primary school, en High school, en Secondary school samt en pigeskole. Besøgene giver gruppen en grundig indsigt i det skotske uddannelsessystem og evalueringskultur. LECT-ture til DK To engelske grupper af lærere, skoleledere og administratorer har været på studiebesøg i København og omegn. En gruppe fra Hampshire med temaet elevmedbestemmelse besøgte bl.a. Holmegårdsskolen i Kokkedal, Ungdomsbyen i Statens Pædagogiske Forsøgscenter og to børnehaver. Mødet med et meget veltalende dansk elevråd gjorde stort indtryk på de engelske gæster. En gruppe fra Sheffield med temaet aktivt medborgerskab besøgte bl.a. Karise Skole, Blaagaard Seminarium og Det Danske Skolemuseum. De engelske lærere roste de danske elevers store engagement, engelskkundskaber samt evne til at tage ansvar for egen læring. Kirsten Klein Foto: Louise Markussen Storbritannien: www.dancult.demon.co.uk Kontakt: dci@dancult.demon.co.uk tyskland Tysklandspremiere på Sven Holm-skuespil Opførelsen af Sven Holms skuespil Schumanns nat, som fik Nordisk Dramatikerpris i 1994, var det officielle åbningsarrangement ved den velrenommerede musik- og kulturfestival Endenicher Herbst 2006 i Bonn, som i år står i komponisten Robert Schumanns tegn. Tysklandspremieren fandt sted den 29. oktober på Euro Theater Central i Bonn og vil blive overværet af forfatteren. Det er Kulturinstituttet i Tyskland, der har taget initiativ til opførelsen af skuespillet, som er baseret på den tyske oversættelse af Sven Holms skuespil foretaget af institutleder i Tyskland Bernd Kretschmer. Mere info: www.eurotheater.de og www.dankultur.de Hotel Pro Forma opfører Theremin i Leipzig Blandt en række europæiske ensembler, der deltager i den 16. festival for moderne europæisk teater, euro-scene Leipzig den 7. - 12. november, er Hotel Pro Forma, der vil præsentere produktionen Theremin. Der er tale om to forestillinger på Schaubühne Lindenfels i Leipzig den 11. og 12. november 2006. Forestillingen er en fortælling om den russiske fysiker og opfinder Leon Theremin (1896-1993), som var pioner inden for de fysiske videnskaber i det tidligere Sovjetunionen. Leon Theremin opnåede berømmelse med sit elektroakustiske instrument i det Europa, hvor verdensudstillingerne var præget af repræsentanter for den nye tid. Han rejste til USA og bosatte sig i New York for at mangfoldiggøre og udvikle sine opfindelser. Forestillingen Theremin bringer tilskueren igennem et århundredes opfindelser og udvikling af den elektroniske musik, verdenshistorien og et personligt livsforløb. Mere info: www.euro-scene.de og www.hotelproforma.dk Den officielle plakat for musik- og kulturfestivalen Endenicher Herbst 2006 i Bonn Foto: Det Danske Kulturinstitut, Tyskland Tyskland: www.dankultur.de Kontakt: dki@dankultur.de Scenefoto fra Hotel Pro Formas forestilling Theremin Foto: Hotel Pro Forma

ungarn Foredrag om 1956-opstanden 1956-opstanden blev markeret på Det Danske Kulturinstitut i Kecskemét med et foredrag den 19. oktober under tilstedeværelse af Povl Bang-Jensens søn Per Bang-Jensen. Istvan Kovacs fra Videnskabernes Akademi i Budapest holdt foredrag med titlen The Fight for Dignity og Andras Nagy, ungarsk forfatter til en bog om Povl Bang-Jensen, holdt foredrag over temaet Bang-Jensen under Fire in UN. I forbindelse med foredragsaftenen blev der åbnet en udstilling, der viser fotos, avisartikler, film og bøger om de danske idealister Povl Bang-Jensen og Ole Lippmanns indsats i forbindelse med begivenhederne i efteråret 1956 i Ungarn. Desuden fortælles på udstillingen historien om familien Vamosi, der flygtede med deres lille datter fra Budapest i november 1956 via Wien til Helsingør. Udstillingen varer til 4. december. Danske dokumentarfilm på VERZIO-filmfestivalen Danmark deltager med to dokumentarfilm på Central European University s dokumentarfilmfestival med menneskerettigheder som tema, og Det Danske Kulturinstitut har været med til at formidle filmene. De to danske bidrag er The Swenkas instrueret af Jeppe Rønde og Prostitution behind the veil, der er produceret af Jakob Høgel for Cosmo film og støttet af Det Danske Filminstitut i samarbejde med TV2. Dokumentarfilmfestivalen fandt sted i Budapest den 9.-12. november. Danske Carl Nielsen-sange i Budapest Kulturinstituttet arrangerer Carl Nielsen-koncert i Budapest den 22. november på Petöfi Museeet. Sopranen Kirsten Vaupel synger og bliver akkompagneret af den danske guitarist Kristian Buhl- Mortensen. Yderligere medvirker tre ungarske musikere fra det ungarske radiosymfoniorkester. Carl Nielsen-udstillingen Musik er liv fra Odense Bymuseum vises på museet. Carl Nielsen Fondet og Coloplast yder støtte til arrangementet. Ungarn: www.dankultura.org Kontakt: mail@dankultura.org Kulturinstituttets indbydelse til udstillingen om 1956-opstanden.