F O A F A G O G A R B E J D E Serviceassistenternes faglighed
Marts 2008
Indledning Dette notat beskriver serviceassistenternes faglighed. Det er ikke altid en let opgave at beskrive en gruppes faglighed. For den fælles faglighed er ikke bare gennemsnittet af hvert enkelt serviceassistents faglighed. Den fælles faglighed er tværtimod rodnettet, der giver næring, saft og kraft, til at hver enkelt kan udfolde sin faglighed på sin helt egen måde. Samtidig hænger faglighed og kvalitet sammen. Man kan ikke have kvalitet på et område uden faglighed, og man kan se at fagligheden for serviceassistenterne er blevet udviklet ved af uddannelsen. For at indkredse den fælles faglighed starter vi med begyndelsen: Med at beskrive, hvem serviceassistenterne er. Herefter beskriver vi udviklingen henimod serviceassistenternerne anno 2008. På den baggrund kan vi beskrive serviceassistenternes faglighed, inden vi som notatets sidste afsnit skitserer nogle af de fremtidige muligheder og udfordringer. Portræt af gruppen: Hvem er serviceassistenterne? Det er nu 13 år siden, serviceassistenterne fik deres uddannelse. Tidligere var området præget af forskellige uddannelser og fagligheder, men siden 1994 har der været en erhvervsuddannelse der i dag er fremherskende hos dem, der arbejder på området. Der er to typer af serviceassistenter: Hospitalsserviceassistenter og virksomhedsserviceassistenterne. Hospitalsserviceassistenterne udfører typisk opgaver som rengøring, transport og assistance til patienter, medvirken ved genoptræning, anretning af mad og drikke og lignende opgaver på hospitalerne. Virksomhedsserviceassistenterne udfører typisk opgaver som rengøring, lettere kantineopgaver, indkøb og varebestilling, receptionsopgaver, mindre vedligeholdelsesopgaver og lignende. Fælles for de to typer serviceassistenter er, at de fritager andre jobgrupper på hospitalerne og i virksomhederne for de opgaver, der ikke har med deres kernefunktion at gøre. For eksempel kan serviceassistenterne være med til at frigøre sosu-assistenterne og sygeplejerskerne for opgaver, der ligger uden for deres kernefaglighed. Der bliver uddannet lidt flere virksomhedsserviceassistenter end hospitalsserviceassistenter. Tal fra serviceerhvervenes uddannelsessekretariat (SUS) viser, at der i 2007 i alt er blevet uddannet 7524 serviceassistenter, hvoraf 61% (4567) er virksomhedsserviceassistenter og 39% (2957) er hospitalsserviceassistenter. Tallene fra 2007 er dog præget af Forsvarets indsats for at uddanne dets husassistenter til serviceassistenter.
Figuren til højre viser, hvor mange der har gennemført uddannelsen i perioden 2000 til 2005 1. Som det ses er der udsving fra år til år, men under ét med en klart opadgående tendens i antal uddannede pr. år. Serviceassistenternes faglighed FOA og 3F deler overenskomsten for serviceassistenterne. 100 50 Der findes ikke præcise 0 tal for, hvor stor andelen '00 '01 '02 '03 '04 '05 er for hvert af de to År forbund, men indtrykket er at det især er FOA der har overenskomsten Antal uddannede serviceassistenter Tendens (lineær) med serviceassistenterne på hospitalerne. Begge forbund er optaget af, at der skal være fælle fodslag i forhold til medlemsgruppen og arbejdsgiverne. Figuren til højre viser antallet af ansatte serviceassistenter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at figuren viser antallet af ansatte ved hospitalerne (dvs. hospitalsserviceassistenterne). Virksomhedsserviceassistenterne er altså ikke med. Figuren viser, at der er blevet ansat 17% flere serviceassistenter siden år 2001, selv om der også her er dyk (mest markant i 2006). Antal ansatte serviceassistenter Arbejdsløsheden 1750 blandt 1700 serviceassistenter er 1650 meget lav: Der er kun registreret 46 ledige 1600 serviceassistenter. En 1550 beregning af 1500 uddannelses- og beskæftigelsestallene 1450 tyder samtidig på, at 1400 de uddannede 1350 serviceassistenter i høj grad kommer i 1300 beskæftigelse inden for deres fagområde. Uddannelsen til serviceassistent uddanner derfor i høj grad til relevant beskæftigelse. Antal Antal 400 350 300 250 200 150 Antal uddannede serviceassistenter '01 '02 '03 '04 '05 '06 '07 År Antal ansatte serviceassistenter Tendens (lineær) 1 Tallene er stillet til rådighed af Undervisningsministeriet. 1
Fra ufaglært til serviceassistent FOA har i Rapport fra en gulvspand beskrevet, hvordan ensidigt rengøringsarbejde er nedslidende. Rengøring er nemlig tungt ensidigt, gentaget arbejde. Og det slider i en grad, så der blandt medlemmerne af Kost-Service er en markant større risiko for at være så fysisk nedslidt, at de ikke magter et almindeligt arbejdsliv, end det er tilfældet for andre grupper på arbejdsmarkedet. Alternativet er fleksjob. Der er mange undersøgelser for eksempel fra Arbejdsmiljøinstituttet der viser, at rengøring overskrider de internationalt vedtagne standarder for acceptable belastninger. Arbejdsmiljøinstituttet anbefaler derfor, at rengøring helt afskaffes som fuldtidsarbejde. Anbefalingen i Rapport fra en gulvspand, der er udgivet af FOA s hovedbestyrelse, er at Rengøringsarbejdet som vi kender det i dag afskaffes og erstattes med bredere jobs. Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvordan jobs der udelukkende indeholder rengøring kan erstattes af jobs, der har et bredere jobindhold. Her er serviceassistentuddannelsen central. For det første fordi den netop tager sigte på at kombinere rengøring med andre typer af opgaver. Og for det andet fordi den tiltrækker dem, der allerede arbejder i faget og derfor er i fare for nedslidning. Uddannelsen til serviceassistent kan tages som 1-årig eller 2-årig uddannelse. For at tage den 1-årige uddannelse skal man være mindst 25 år og have mindst to års relevant erhvervserfaring. Derfor er den 1-årige uddannelse ofte et naturligt valg for personer, der i forvejen arbejder på området og gerne vil have udvidet deres kompetencer og dermed deres opgaver. SUS-tallene for hvem der har gennemført uddannelsen viser, at 85% af dem der blev uddannet i 2007 tog den 1-årige uddannelse til serviceassistent, mens 15% tog den 2-årige uddannelse. Ser vi kun på hospitalsserviceasistenterne er det 77% der har taget den 1-årige uddannelse og 23% der har taget den 2-årige uddannelse. Disse tal viser, at serviceassistentuddannelsen er omdrejningspunktet i forhold til at give dem, der allerede arbejder på området, et kompetenceløft. I forhold til at hindre nedslidning fra rengøring er udfordringen derfor at sikre, at så mange som muligt benytter uddannelsen og at de får lov at anvende kompetencerne, når de er færdiguddannede. Den modsatte side af medaljen er, at det har vist sig at være en udfordring at få tilstrækkeligt mange unge til at tage den 2-årige uddannelse. Når det kun er 23% af serviceassistenterne på hospitalerne der tager den 2-årige uddannelse skyldes det ikke kun at uddannelsen er en succes hos dem, der allerede arbejder på området. Det skyldes også, at det er vanskeligt at rekruttere unge under 25 år til uddannelsen. 2
Udviklingen på arbejdspladserne Udviklingen fra ufaglært til serviceassistenter er ikke foregået i et tomrum. Den udvikling af serviceassistenternes faglighed, som er foregået og stadig er i gang, spiller altså sammen med udviklingen på arbejdspladserne. Udviklingen er sket som et samspil mellem uddannelsen og arbejdspladserne. Man kan ikke sige, om det er uddannelsen eller udviklingen på arbejdspladserne der kommer først. Kun, at uddannelse og udvikling på arbejdspladserne sker i et samspil. De fem vigtigste tendenser er: Effektivisering/fokus på pris: Kommunerne og de enkelte organisationer (fx hospitaler) er nødt til at holde konstant fokus på udgifterne. Derfor er der fare for, at rengøringsarbejdet bliver udsat for besparelser der forringer arbejdsvilkårene og gør rengøringsarbejdet mere maskinelt. Opgaveglidning: Der foregår en løbende opgaveglidning i den offentlige sektor, det vil sige eksisterende opgaver der med tiden overgår til andre faggrupper. For eksempel i form af, at opgaver der tidligere er blevet løst af sygeplejersker nu løses af social- og sundhedsassistenter. Eller i form af, at administrative opgaver flyttes væk fra faggrupper, der ikke har dem som deres kernekompetence. Opgaveglidningen betyder, at faggrænserne generelt er i spil, potentielt til gavn for serviceassistenterne. Ny organisering: Med ny organisering tænker vi for eksempel på selvstyrende grupper, rotationsordninger og lignende. De nye måder at organisere arbejdet på betyder bedre muligheder for indflydelse og variation, men stiller også krav til medarbejderne om fleksibilitet, tværfaglighed og lysten og viljen til selv at planlægge arbejdet. Nye arbejdsfelter: Der er sket og vil ske en stadig udbygning af de arbejdsfelter, der er relevante for serviceassistenter. For eksempel i form af leve-bomiljøer, hvor opsplitningen mellem pleje- og omsorgsopgaver er mindre end på de nuværende plejecentre. Andre udbygningsmuligheder kan være sundhedscentre, bo- og naboskaber, skoler og daginstitutioner. Rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft: I takt med, at det bliver sværere for arbejdsgiverne at rekruttere arbejdskraft, vil der komme øget fokus på at tilbyde attraktive arbejdsvilkår til de ansatte. Denne tendens kan både være en fordel og en ulempe for serviceassistenterne: En fordel, fordi de selv kan få tilbudt mere attraktive jobs. Og en ulempe, fordi arbejdsgiverne kan være mere forsigtige med at lave nye tiltag, der bringer andre grupper (for eksempel portører eller SOSU-assistenter) i spil. Tendenserne er med til at sætte spillereglerne for serviceassistenternes faglighed. Effektiviseringen/fokus på pris betyder således et pres i retning af fuldtids rengøring, mens de nye organiseringsformer omvendt betyder muligheder for en bredere jobbeskrivelse. Vi har sammenfattet de fem tendenser i figuren herunder. Som det ses virker de fleste kræfter i retning af tværfaglighed, men effektiviseringen virker modsat og rekruttering/fastholdelse kan virke begge veje. Hvis effektiviseringskravet bliver stærkt og rekrutteringsdagsordenen bliver til ugunst for serviceassistenterne kan resultatet derfor være status quo, eller ligefrem en bevægelse over mod monofagligheden. 3
Figur 1: Kræfter der påvirker rammerne for serviceassistenternes faglighed Fordi der er træk (pile) til begge sider er det vigtigt, hvordan FOA vælger at agere. Hvis FOA vælger at promovere serviceassistenternes faglighed kan det give markant bedre arbejdsvilkår, mindre nedslidning og lignende. Vælger FOA en forsigtig strategi kan det betyde stagnation og usynlighed for serviceassistenterne. Hvad siger arbejdspladserne? FOA har foretaget en undersøgelse blandt en række arbejdsgivere. For eksempel sygehuse, folkeskoler, plejecentre og kommuner. Det var dem, der havde ansvaret for rengøring, der deltog i undersøgelsen. Ansvaret kunne både være på institutionsniveau og for hele kommunen. Det betyder, at dem der deltog i undersøgelsen om nogen må forventes at kende til serviceassistenterne. Undersøgelsen, der blev foretaget af Capacent Epinion, bestod af telefoniske interview af 54 personer med ansvar for rengøring, havde følgende fokuspunkter: o o o o o o Hvor arbejder serviceassistenterne? Hvor godt kender man uddannelsen? Hvilke opgaver løser serviceassistenterne? Hvad er grundene til, at nogle kommuner/institutioner ikke har serviceassistenter ansat? Har det været overvejet at give de eksisterende medarbejdere mulighed for at gennemføre uddannelsen til serviceassistent? Hvis nej: Hvorfor ikke? Kender kommunen/institutionen ordningen med voksenelevløn? Og ved man, at uddannelsen til serviceassistent kan finansieres på den måde? 4
Tilsammen giver undersøgelsens spørgsmål altså et godt billede af, hvordan serviceassistenterne bliver opfattet hos arbejdsgiverne. En slags spejl på fagligheden, kan man sige. Sygehuse Pleje Folkeskoler Kommuner Hvor findes serviceassistenterne? Hvis vi først ser på, hvor Andel der har serviceassistenter ansat serviceassistenterne arbejder, viser figuren til højre at der er flest serviceassistenter på sygehusene, færre i plejesektoren og færrest i folkeskolerne. Ser vi på kommunerne under ét er det 55%, der har serviceassistenter ansat. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% De arbejdspladser, der har serviceassistenter, blev spurgt om hvilke opgaver serviceassistenterne løser. Besvarelserne viser, at der på de fleste arbejdspladser er tale om en kombination af rengøring og noget andet. For eksempel Har plejeopgaver, tager de ældre op om morgenen og gør rent om eftermiddagen og rengøringsopgaver og timekoordination. Med udgangspunkt i disse tal kan vi derfor konstatere, at serviceassistenterne også set fra arbejdsgivernes synspunkt har en faglighed, der er bredere og som giver mulighed for at løse flere typer af opgaver. Tilfredsheden med serviceassistenterne hos arbejdsgiverne kan også ses af, at 57% af dem der har serviceassistenter ansat overvejer at give flere af de ansatte mulighed for at uddanne sig. Kun lidt mere end hver fjerde (29%) har ikke planer om det, og 14% svarer ved ikke. De arbejdspladser, der ikke har serviceassistenter ansat, er blevet spurgt om grunden. Resultaterne viser, at den vigtigste enkeltgrund er manglende kendskab. Nogle arbejdspladser oplever problemer med rekruttering til uddannelsen, og en enkelt arbejdsplads har fravalgt serviceassistenterne på grund af modstand hos andre faggrupper. Men som det ses af figuren er disse begrundelser langt fra så vigtige som det manglende kendskab. Hvorfor har I ikke serviceassistenter ansat? Ikke opmærksom på uddannelsen Problemer med rekruttering til uddannelsen Modstand hos andre faggrupper Andet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Andel Der er mange arbejdspladser, der har angivet andre grunde end de her angivne til, at de ikke har serviceassistenter ansat. Hvis man kigger nærmere på disse tekstbesvarelser er der for mange arbejdspladsers vedkommende tale om, at 5
der allerede er en anden person ansat i stillingen som ikke er serviceassistent og ikke ønsker at blive det. En tolkning af det er, at den manglende ansættelse af serviceassistenter er noget, der kan og måske vil blive ændret, når der på et senere tidspunkt bliver ansat en ny person. Noget tyder som nævnt på, at den manglende opmærksomhed på uddannelsen er den væsentligste enkeltbarriere for serviceassistenterne. Det bekræftes af, at det Hvor godt kender du er et mindretal af serviceassistentuddannelsen og de arbejdsgiverne der kvalifikationer, den giver? kender til uddannelsen. Hver femte (19%) arbejdsgiver siger at han/hun kender serviceassistentuddannelsen 19% 19% 25% 38% og de kvalifikationer, den giver meget godt. Yderligere en femtedel (19%) af arbejdsgiverne svarer, at de kender uddannelsen Andel godt. I alt er det altså 2 Meget godt Godt Dårligt Meget dårligt ud af fem arbejdsgivere, som kender serviceassistentuddannelsen. 0% 20% 40% 60% 80% 100% DE resterende 6 ud af 10 arbejdsgivere kender serviceassistentuddannelsen og de kvalifikationer, den giver, dårligt. Og hele 38% svarer ligefrem, at de kender uddannelsen meget dårligt. Der er et tilsvarende lavt kendskab til voksenelevløn: Det er to ud af fem arbejdsgivere (41%) der svarer at de kender ordningen med voksenelevløn meget godt eller godt en del flere (59%) der kender ordningen med voksenelevløn meget dårligt eller dårligt. Ved du, at uddannelsen til serviceassistent kan finansieres med voksenelevløn? Når det gælder den konkrete mulighed for at 22% 78% uddannelsen til serviceassistent finansieres med voksenelevløn bliver kendskabet endnu dårligere: Kun hver Andel femte (22%) ved at Ja Nej muligheden findes fire ud af fem (78%) arbejdsgivere er ikke opmærksomme på denne mulighed. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Med denne undersøgelse som et spejl for fagligheden, set i forhold til arbejdsgiverne, kan vi se at det manglende kendskab er den største barriere. Arbejdsgiverne er glade for serviceassistenterne og lader dem løse opgaver der trækker på deres tværfaglighed. Og de fleste arbejdsgivere der har serviceassistenter ansat vil gerne have flere. Men de kender ikke serviceassistentuddannelsen godt nok. Og de kender især ikke muligheden for at finansiere uddannelsen med voksenelevløn. 6
Indholdet af serviceassistentuddannelsen Serviceassistenternes faglighed Serviceassistentuddannelsen er en erhvervsuddannelse. Det er altså en uddannelse, der er anerkendt af parterne og af Undervisningsministeriet. Uddannelsens elementer er beskrevet nedenfor. Fælles for de to grene af uddannelsen er, at de veksler mellem praksis og teori. Da der senest blev lavet en evaluering af uddannelsen viste resultaterne, at eleverne/de tidligere elever er tilfredse. Resultaterne viste også, at uddannelsen for de fleste er vejen til et bredere jobindhold. Arbejdsgiverne fremhæver, at dem der har taget uddannelsen er bedre til at håndtere forandringer, tage ansvar og arbejde selvstændigt end personer, der ikke har taget serviceassistentuddannelsen. Serviceassistentuddannelsen er senest revideret i 2008. Ny bekendtgørelse træder i kraft pr. 1.7.2008. Indholdet i den reviderede uddannelse kan beskrives således: Grundforløb (20 uger): Indgangen hedder Bygnings- og Brugerservice Grundfag: Førstehjælp (0,5 uge), læring/kommunikation og samarbejde (1 uge), psykologi (1 uge), dansk F (2 uger), informationsteknologi F (2 uger). Fælles kompetencemål i indgangen omhandler: Service, samarbejde og kommunikation, konflikthåndtering, arbejdsmiljø, hygiejne og arbejdsplanlægning. Områdefag, der er særlige for serviceassistenter inden hovedforløbet (8 uger/vejledende) omhandler: Rengøring, ergonomi, tilberedning og anretning, IT, rengøring og samfundet, certifikat almen fødevarehygiejne Hovedforløbet (23 uger): Trin 1 Rengøringstekniker (11 uger): Praktisk erhvervsrengøring (2 uger), arbejdsplaner og tilrettelæggelse (1 uge), specielle rengøringsopgaver (1,6 uger), kvalitetssikring (1 uge), rengøringshygiejne (1 uge), iværksætteri og innovation (1 uge) og dansk E (2 uger). Valgfrie specialefag: Rengøring af rene rum, rengøring af transportmidler, skadeservice og vinduespolering. Derudover kan skolen udbyde valgfag (1 uge). 7
Trin 2a) Hospitalsserviceassistent (12 uger): Patienttransport og forflytning (2 uger), forflytning og speciellejring (1 uge), tilberedning og servering/samt diæter (1 uge), engelsk (2 uger), hvad fejler den syge? (1 uge), arbejde med døende/afdøde patienter (1 uge) og hygiejnestandarden (1 uge). Valgfrie specialefag der vælges 2 uger: Genoptræning i fysioterapeutisk regi (1 uge), sterilarbejde på sygehuse (2 uger), kontakt med psykisk syge (1 uge), personer med demens/sygdomskendskab (1 uge), fastvagt på sygehusene/institutioner m.m. (2 uger), Diæt og allergikost (1 uge), arbejde på patienthotel (1 uge) og sårhageholdere (1 uge). Derudover kan skolen udbyde valgfag (1 uge). Trin 2b) Virksomhedsserviceassistent (12 uger): Mødeservice (1 uge), grundtilberedning 1 (3 uger), engelsk (2 uger), kontorsupport (1 uge), vedligeholdelsesopgaver (0,5 uger), anretning/servicering og brugerbetjening (1,5 uger). Valgfrie specialefag der vælges 2 uger: særlige specialbehandlinger/udendørs og indendørs (1 uge), kundeservice / kvalitets-styring (1 uge), ernæring/sundhed (1 uge), indeklima (1 uge), salg/administration (1 uge), grundtilberedning 2 (2 uger), grøn kost (2 uger), mad og kultur (1 uge), plante-service (1 uge), drift og omkostninger (1 uge). Derudover kan skolen udbyde valgfag (1 uge) 8
Serviceassistenternes faglighed Serviceassistenternes faglighed bliver nogle gange overset. Det kan blandt andet skyldes, at der er tale om en faglighed der ikke kun er teoretisk, men er knyttet til praksis. Men serviceassistenterne har en faglighed, som kan inddeles i fem dimensioner. De er beskrevet i figuren herunder: Ledelsesopgaver Bredere opgaver Serviceassistenternes faglighed: De fem dimensioner Tværfaglighed Bedre opgaveløsning Kommunikation og relationer 1) Bedre opgaveløsning: Serviceassistenterne er bedre rustet til at udføre arbejdet med bedre faglighed og kvalitet. For eksempel i form af bedre arbejdsstillinger eller bedre valg af materialer i forhold til opgaven. 2) Bredere opgaver: Serviceassistenterne får bredere opgaver, fordi de oplærer nye kolleger, afprøver nye midler eller metoder, udarbejder APV, starter synlig rengøring og lignende. 3) Ledelsesopgaver: Serviceassistenterne kan indgå i ledelsesbeslutninger, fx når en opgave skal måles op eller ved at tilrettelægge arbejdet i en selvstyrende gruppe. Nogle serviceassistenter deltager i større ledelsesbeslutninger, fx om indkøb af materialer eller personaleplanlægning og indkøb af vikarer. 4) Tværfaglighed: På nogle arbejdspladser får serviceassistenterne lov til at gå skridtet videre end de bredere opgaver. Det sker, når en bred pulje af jobs bliver slået sammen. For eksempel bestilling af varer, håndtering af vasketøj, arbejde i kapel, administrativ support. 5) Kommunikation og relationer: I kraft af de nye opgaver bliver relationerne til andre faggrupper og til patienter (og andre brugere) vigtige. Det betyder, at evnen til at kommunikere og indgå i et samarbejde med andre fagligheder bliver en vigtig del af fagligheden. I forhold til fagligheden for andre grupper er serviceassistenternes faglighed præget af, at de ofte er den mindste gruppe på arbejdspladserne, og at det sjældent er deres faglighed der sætter dagordenen. Hvis man for eksempel sammenligner pædagogmedhjælpere med serviceassistenter kan man se, at pædagogmedhjælpernes faglighed lettere lader sig integrere, fordi den har omsorgsaspektet til fælles med pædagogerne. Serviceassistenternes faglighed handler omvendt om service, hvorimod arbejdspladsernes faglighed handler om pleje. 9
Det har utvivlsomt haft betydning, at serviceassistenternes faglighed ikke er den, der sætter dagsordenen på arbejdspladserne. Men det er lige så vigtigt at være opmærksom på, at serviceassistenternes faglighed er den nødvendige forudsætning for, at de andre fagligheder kan udfylde sig. Hvis der ikke bliver gjort rent på hospitalet kan der ikke opereres. Er der dårlige hygiejneforhold kan det skabe flere indlæggelsesdage og dermed et større pres på sygeplejersker og andre faggrupper, der er beskæftiget med pleje. Den komplette beskrivelse er derfor, at serviceassistenterne har en faglighed som kernegruppe på hospitalerne og at serviceassistenterne præcis derfor er et godt grundlag for de andre faggrupper. Faglighederne er forskellige, men de supplerer hinanden godt, i stedet for at være i konkurrence. 10
Hvad er de vigtigste udfordringer? Bryd vanetænkningen og fortæl det gode budskab Den største udfordring mod serviceassistenternes faglighed er vanetænkningen. Hos arbejdsgiverne, FOA og de faggrupper som serviceassistenterne arbejder sammen med. Men vanetænkningen skal brydes, hvis serviceassistenternes faglighed skal udfoldes. Serviceassistenterne har allerede i dag en veludviklet faglighed, og kun når den får plads vil den kunne komme arbejdspladserne, kollegerne fra andre faggrupper og serviceassistenterne selv til gavn. Derfor er den første og måske vigtigste udfordring at udbrede budskabet om serviceassistenterne og de kompetencer, de har. For alting peger på, at serviceassistent-uddannelsen gør såvel den enkelte medarbejder som arbejdspladsen godt, når først arbejdsgiverne har fået øjnene op for de ting som uddannelsen tilbyder. Fagligheden er vigtig for rekruttering Når der skal rekrutteres til uddannelsen er det vigtigt, at der er en klart defineret faglighed. For fagligheden er det, man kan forholde sig til som ansøger; det der vækker begejstring og som giver et perspektiv, der rækker ud i fremtiden. Især i forhold til de unge er det vigtigt, at der rekrutteres til faget og ikke til rengøring. Her vil historien om fagligheden kunne give bedre rekrutteringsmuligheder end i dag. Sæt fokus på tværfagligheden Når fagligheden for serviceassistenterne udvikles er det vigtigt, at det sker i samspil med de øvrige faggrupper på arbejdspladserne. Serviceassistenterne skal selvfølgelig være stærkest i deres eget fag, men de skal også kunne forholde sig til de andre faggruppers faglighed. Vigtigheden af at serviceassistenterne kan forholde sig til de andre gruppers faglighed er særligt vigtigt, fordi det som nævnt ikke er serviceassistenternes faglighed der sætter dagsordenen på deres arbejdspladser. Man kan sige, at serviceassistenterne er nødt til at kunne forholde sig til plejedagsordenen, selv om det ikke er her deres egen faglighed har sit afsæt. FOA skal gøre en forskel FOA skal gøre en forskel. Der skal være forskel på, om man er medlem af 3F eller FOA. Derfor skal FOA gå i front for at udbrede serviceassistenternes faglighed, og derfor er det vigtigt at FOA entydigt og klart kan bakke op om budskabet om serviceassistenternes faglighed. 11
Kost og servicesektoren Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk layout af omslag Joe Anderson/Grafoa. Foto: Linda Berglund. Tryk FOA-tryk april 2008