F O A F A G O G A R B E J D E. Fagpolitiske målsætninger. Kost- og Servicesektor

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E Fagpolitiske målsætninger Kost- og Servicesektor

2 Grafisk tilrettelæggelse af omslag: GraFOA Maja Honoré Forsidefotos: Mike Kollöffel Layout indhold: Kost- og Servicesektor Oplag: 300 eksemplarer Tryk: FOAs trykkeri, september 2008

3 Når alt er vigtigst hvordan prioriterer man så?! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det ville være mere end svært for ikke at sige umuligt at prioritere et emne frem for et andet. Som du kan læse i det efterfølgende materiale, har sektorbestyrelsen diskuteret og beskrevet de emner og områder, som de finder vigtige at den centrale sektor beskæftiger sig med i den kommende kongresperiode. Emnerne er ikke prioriteret ej heller opsat i en særlig rækkefølge. For hvordan prioriterer man arbejdsmiljø frem for ledelse, når vi ved, at disse to ting oftest hænger sammen? Nemlig at god ledelse sikrer et meget bedre arbejdsmiljø for dig på din arbejdsplads er jo ingen hemmelighed. Eller hvordan skal vi skille udvikling af arbejdspladsen fra uddannelse, når vi også ved, at det er gennem uddannelse, at man med størst sandsynlighed kan udvikle arbejdspladsen hurtigst og bedst. Og sådan kunne det blive ved. Derfor er emnerne ikke i prioriteret rækkefølge, men forsøgt beskrevet så rene som muligt. Altså er f.eks. emnet arbejdsmiljø beskrevet udfra en arbejdsmiljøsynsvinkel. Det videre arbejde vil således bestå i, at sektorårsmødet diskuterer emnerne, kommenterer dem, og giver input til den nye bestyrelse, som skal arbejde videre med målsætningerne og ikke mindst: hvordan vi når de mål, som vi har sat os. Og det er her, at du som læser kan bidrage med dine gode ideer både på selve sektorårsmødet, men også efterfølgende. På side 15 kan du finde en oplistning af emnerne, samt kolonner hvori du kan skrive dine ideer til hvordan vi kan arbejde med de forskellige emner både i den centrale og lokale sektor. Vi håber meget på, at du vil være med og bidrage med dine ideer. Vi skal bruge dem senest 3. november 2008, så de kan indgå i behandlingen af emnet på sektorbestyrelsesmødet i november. Med de venligste hilsner Ann. Marie Liepke og Gina Liisborg Fagpolitiske målsætninger

4 4 Fagpolitiske målsætninger

5 Indholdsfortegnelse: Arbejdsmiljø 7 Organisering af medlemmer 8 Ledelse 9 Overenskomst 10 Uddannelse 11 Udvikling af arbejdspladserne 12 Uligheder og skævheder 13 Idé-skema 15 Fagpolitiske målsætninger

6 6 Fagpolitiske målsætninger

7 Arbejdsmiljø Medlemmerne i Kost- og Servicesektoren hører fortsat til de grupper, der har størst risiko for at få arbejdsskader. Arbejdsmiljøinstituttet har analyseret sig frem til, at jobbene er så hårde, at kvinder over 45 år ikke længere har den fysik, der skal til for at arbejde med rengøring i dag. Når jobbene i dag er så hårde, skyldes det især et meget højt tempo og mange ensidige gentagne bevægelser og problemerne er taget til i takt med stigende konkurrence. Herudover viser mange undersøgelser, at mange af jobbene inden for sektorens område, hører til de brancher med lavest indflydelse på eget arbejde, og de dårligste muligheder for uddannelse og kurser. Med disse arbejdsforhold er der mange af vores kolleger, og især de ældre, der lider af daglige smerter og besvær i muskler og led. Endnu en undersøgelse om sygefraværet, foretaget af FOA (2008) underbygger dette. Kostog Servicesektorens medlemmer har den triste rekord i antallet af sygedage. Især langtidssygemeldingerne belaster i denne sammenhæng. Risikoen for ikke at kunne vende tilbage til arbejdet, øges i takt med sygefraværets længde. Derfor skal FOA Kost- og Servicesektoren sætte større og mere fokus på forebyggelse og trivsel, disse to elementer skal være med til at skabe bedre forhold for vores medlemmer. Det psykiske arbejdsmiljø bliver stadig dårligere rundt omkring på arbejdspladserne. Der er en stigende tendens til problemer med stress og mobning på arbejdspladserne. Baggrunden er i høj grad manglende eller usynlig ledelse, ringe indflydelse og stigende tempo. Når der så samtidig er en meget stor del af arbejdspladserne, der forsømmer arbejdet med APV en, så fortsætter problemerne og vokser sig meget større. Kost og Servicesektorens medlemmer har igennem mange år været udsat for konkurrence og udliciteringer. Det er et pres, som regeringen er ansvarlig for. Udsprunget af deres ideologi om, at den offentlige sektor er ineffektiv og for dyr. Hvorimod det private kan gøre det bedre og billigere. En ideologi, som vi kan se ikke befordrer et bedre arbejdsmiljø for vores medlemmer. Alene den kendsgerning, at medarbejderne ikke inddrages i diskussionerne og processen omkring udliciteringer, er yderst belastende for deres psykiske arbejdsmiljø. En situation, der sætter vores medlemmer i et pres, hvor de hele tiden skal være i konkurrence på løn og arbejdsvilkår, for at modsvare en privat sektor, hvor priserne ofte er urealistiske lave. Især i starten hvor det handler om, at komme ind på det offentlige område. Selvom der centralt er aftalt procedure for indflydelse ved udlicitering, skærpet informationspligt for arbejdsgiveren m.v., så oplever vores medlemmer fortsat at dette ikke altid efterleves. Uanset hvad årsagen er, vil det være medlemmerne der betaler prisen, enten ved færre kolleger eller dårligere ansættelsesforhold/-vilkår. Fagpolitiske målsætninger

8 Organisering af medlemmer Alle der arbejder inden for et givent overenskomstområde og dermed nyder godt at de aftaler der er indgået, skal være organiseret i den organisation, som har indgået overenskomsten/aftalen. Så enkelt kan det siges Men der har desværre været en tendens til, at nogle kunne komme udenom. Det viser statistikkerne om medlemsudviklingen med al tydelighed. Denne mulighed skal indsnævres. I FOA og Kost- og Servicesektoren skal ikke være til at komme udenom. Derfor er der brug for mange og forskelligartede indsatser. Sektoren er kendetegnet ved, at mange af arbejdspladserne er små eller hvor vores medlemsgrupper udgør den mindste medarbejdergruppe. Det betyder ofte, at man er for få til at vælge en tillidsrepræsentant, og dermed enten må undvære en eller vælge en fra en anden faggruppe. Dette er ikke nødvendigvis en god løsning. Tillidsrepræsentanten har ofte fokus på og bliver uddannet i forhold til sin egen faggruppe, uddannelse og arbejdsvilkår. Og da tillidsrepræsentanten er fagforeningen på arbejdspladsen, giver det os og dermed vores medlemmer, et problem. Den faglighed, som skal være vores medlemmers kendetegn, bliver ofte forsømt og dermed bliver faggruppen usynlig på arbejdspladsen. I forvejen er det ikke nemt, at være den mindste medarbejdergruppe på arbejdspladsen og samtidig også have en anden faglighed end den, der er primær-fagligheden. Eksempelvis på sygehuset, hvor den kendte faglighed er plejefagligheden, men hvor vores medlemmer har servicefagligheden. Set i lyset af dette må et af vores indsatsområder være, at der bliver valgt flere tillidsrepræsentanter for vores egne faggrupper. Derfor er der brug for, at den centrale sektor får udarbejdet værktøjer, aftaleskitser m.m., som både kan hjælpe de lokale sektorformænd/-ansvarlige i gang med dette arbejde, og som kan resultere i flere tillidsrepræsentanter. Og dermed mere synlighed til Kost- og Servicesektoren til gavn for medlemmerne. Men vi kan ikke tilskrive de manglende tillidsrepræsentanter alene-ansvaret med det faldende medlemstal i sektoren. Både den centrale sektor og de lokale enheder har en meget stor og tung opgave med at komme tættere på arbejdspladsen, og dermed blive mere synlig. Som sektor kan vi ikke klare dette alene. Vi har brug for det øvrige FOA til at løse denne opgave. Derfor støtter vi ethvert tiltag, der kan bringe flere medlemmer til sektoren og dermed til forbundet. Der skal en bred indsats til, hvis det skal lykkedes. 8 Fagpolitiske målsætninger

9 Ledelse Personaleledelse spiller en vigtig rolle på den enkelte arbejdsplads. Det gælder både i udvikling af og på arbejdspladserne samt ikke mindst arbejdet med at fastholde og rekruttere medarbejdere til vores områder. Kost- og Servicesektoren skal være med til at sikre, at vores medlemsgrupper har og får en ledelse, som lever op til dette. Sektorens medlemsgrupper skal have ret til god ledelse, som målrettet forholder sig til deres arbejdsvilkår, udviklingsmuligheder og personalepolitiske forhold. Her tænkes i kompetenceudvikling, alsidigt stillingsindhold (mindske nedslidning), og kendskab til arbejdet og medarbejderne. Sektoren ønsker sig en ledelse, som skal: kompetenceudvikle og uddanne medarbejderne udvikle arbejdspladsen og arbejdsmetoderne ville noget med området og de ledelsesopgaver, som der er. Ledelsen skal kunne se muligheder, samtidig med at de værdier som arbejdspladsen bygger på respekteres. Ledelsen skal kunne se medarbejderne som medspillere frem for modspillere, og inddrage den viden, som er til rådighed. Ledelsen skal kort og godt have talent for at se de ressourcer, der er til rådighed, de muligheder som dette rummer, og ikke mindst udvikle i respekt for de involverede medarbejdere. Og til dette formål er det et krav, at lederen uddannes til at være personaleleder. Fagpolitiske målsætninger

10 Overenskomst En af et forbunds vigtigste opgaver skal til enhver tid være, at sikre medlemmerne ordentlige løn- og ansættelsesvilkår. Dette er en central kerneydelse. Det er næppe gået ret manges næse forbi, at overenskomsten 2008 efterlod sig en del uafklarede opgaver. At de offentlige ansatte sakker bagud, er ingen nyhed. Ej heller at kvindefagene halter efter mandefagene, hvad lønudviklingen angår. Men at medlemmerne og deres forbund ikke længere stiltiende vil se til det er nyt. Derfor er der behov for, at det afklares om og hvordan Kost- og Servicesektorens medlemmer er omfattet af Mandeløn til kvindefag, ligelønskommission m.v. i forhold til forbundets overenskomst-strategi. Som en del af forbundet gælder denne kamp selvfølgelig også for medlemmerne af Kost- og Servicesektoren. Igen har en overenskomstperiode resulteret i for ringe udmøntning af ny løn. Den fælles indsats mellem parterne (FOA, 3F og KL) lykkedes ikke og dermed måtte der forsøges noget nyt. For husassistenterne betyder det en timeout til ny løn som sættes på pause. En garantilønsmodel ændres til en kvalifikationslønsmodel i håb om, at det kan påvirke lønudviklingen i en mere positiv retning. Det primære er, at sikre medlemmerne ordentlige løn- og arbejdsforhold. Dernæst skal der sikres tryghed og udvikling i jobbet, samt et godt arbejdsmiljø. Medlemmerne skal sikres ordentlige lønforhold og tryghed i deres ansættelse. Der skal være lige stor respekt og synlighed omkring enhver faggruppe, når der forhandles overenskomster. Faggrupperne skal kunne se sig selv i det endelige overenskomstresultat. Udfordringen i den kommende OK-periode bliver, at få indplaceret alle medlemmerne i den nye kvalifikationslønmodel, samtidig med at gamle forhåndsaftaler om ny løn skal revideres og tilpasses. 10 Fagpolitiske målsætninger

11 Uddannelse I en tid med megen omstrukturering og arbejdspladser i konstant forandring og udvikling, er mulighederne for at efter- og videreuddannelse, et vigtigt redskab til at fastholde medarbejderne på. Og ikke nok med det så kan en målrettet indsats faktisk være med til at rekruttere medarbejdere i en tid med mangel på arbejdskraft. Mange medarbejdere ser nemlig ikke alene på arbejdet som det er i dag men mere i retning af, hvilke muligheder de får på sigt. Uddannelse er med til at styrke både den faglige og personlige kompetence, som er så vigtigt, når der skal leveres ydelser af optimal kvalitet. Samtidig gives den enkelte mulighed for generel udvikling som menneske og kollega. Og dette skal ske gennem hele arbejdslivet. Et vigtigt element skal altid være, at alle FOA-medlemmer, herunder Kost- og Servicesektorens medlemmer, har ret til at udøve deres faglige tilegnede kompetencer efter endt uddannelse. Med dette sikres både anerkendelse af faget og den enkelte medarbejder. Medlemmerne inden for Kost- og Servicesektorens område har ofte meget svært ved at komme på kurser, og ofte er disse grupper ikke prioriteret når det gælder efter- og videreuddannelse. Det kan til dels skyldes at sektorens medlemmer ofte tilhører den mindste faggruppe på arbejdspladsen. Det kan være mere end svært at trænge igennem med kursus-/uddannelsesønsker, når kursusbudgettet er trængt og man tilhører den mindste faggruppe. Derfor er der brug for overordnede tiltag, hvis det skal lykkes. Som en del af arbejdet med Trepartsaftalen indgår uddannelse, opgaveglidning og rekruttering. For at sikre, at medlemmer af Kost- og Servicesektoren rent faktisk får del i opgaveglidningen, skal der uddannelse og ikke mindst kendskab til uddannelse til. I en mini-undersøgelse foretaget af Epinion i foråret 2008, svarede 6 ud af 10 kommunale arbejdsgivere, at de havde et dårligt kendskab til serviceassistentuddannelsen og muligheden for voksenelevløn. Det skal vi have forbedret, hvis den enkelte medarbejder skal sikres bedre. Kost- og Servicesektoren vil fortsat yde en ekstraordinær indsats omkring serviceassistentuddannelsen både regionalt og kommunalt. Fagpolitiske målsætninger

12 Udvikling af arbejdspladserne Vi bruger en stor del af vores vågne tid på arbejdspladsen, og derfor skal den også være et sted, hvor vi trives, udfordres og anerkendes. Et sted, hvor nye måder og metoder afprøves. Hvor organisering af arbejdet ikke er afhængig af faggrænser eller vi plejer -holdninger, men af hvem der kan og vil løse opgaverne. Arbejdspladserne skal blive meget bedre til at se de kvalifikationer, som de har til deres rådighed. Ikke blot de kompetencer, som tilegnes gennem uddannelse, men også de færdigheder som den enkelte har med som personlige kvalifikationer. Opgaveglidning og rekruttering har fyldt meget i debatten om de offentlige arbejdspladser. Kost- og Servicesektoren har aktivt budt ind i forhold til vores medlemsgrupper. Både fordi det kan være med til at skabe mere alsidige stillinger for medlemmerne, men også fordi der er en vis logik i, at bruge de kvalifikationer man har til sin rådighed, bedst muligt. Altså at arbejdspladserne bliver meget bedre til at bruge de kompetencer, som de har til deres rådighed. Ledelse, arbejdsplads og medarbejdere uanset faggruppe, skal blive meget bedre til at organisere deres daglige arbejde ud fra de kompetencer der er til rådighed, og ikke hvordan de gerne vil have det. Derfor er der efter Kost- og Servicesektorens vurdering et klart behov for, at den enkelte arbejdsplads bliver meget mere bevidst om hvilke muligheder personalet indeholder. Altså hvilke fagligheder, både personlige og fagrelaterede, den enkelte er i besiddelse af. Ved at inddrage medarbejderne aktivt i organiseringen af arbejdet, kan og vil der opstå nye måder, at løse opgaverne på. Dette betyder dog ikke at ledelsen blot skal overlade opgaven til medarbejderne ledelsen har stadig et ansvar. Ledelsen skal hele tiden sørge for, at hele medarbejdergruppen er gearet til den nye organisering og dermed de nye opgaver. Dette være sig i form af uddannelse, kompetenceudvikling personligt såvel som fagligt. 12 Fagpolitiske målsætninger

13 Uligheder og skævheder (Integration og det rummelige arbejdsmarked) Et rummeligt arbejdsmarked skal være kendetegnende ved, at der er plads og muligheder for alle medarbejdere også dem der på grund af sygdom, nedslidning, alder, sprog eller hudfarve ikke er som gennemsnittet. Allerede i dag har nogle områder svært ved at rekruttere medarbejdere. Her oplever Kostog Servicesektoren en stigning i medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk. Ligesom vores øvrige medlemmer er deres kvalifikationer meget forskellige. Derudover udfordres de med arbejdspladskulturer, som de ikke kender. Det skal vi være med til, at hjælpe dem igennem. Derfor er Kost- og Servicesektoren tilhænger af, at der arbejdes med mentorordninger på den enkelte arbejdsplads. Altså hvor den nye medarbejder bliver tilknyttet en erfaren medarbejder, som kan hjælpe inden problemerne/tingene opstår. Erfaringerne fra andre overenskomstområder har vist, at denne måde at arbejde med integration på arbejdspladsen, virker. Men et rummeligt arbejdsmarked handler om andet end etnisk baggrund. Det handler også om, at arbejdspladserne i den grad er blevet effektiviserede og hver arbejdsgang sekundtaget ned i mindste detalje, så der ikke længere er plads og rum til de medarbejdere, som ikke lige er i fuldt vigør eller arbejdstrænet, hvis et sådan udtryk kan bruges. Kost- og Servicesektoren og dens medlemmer har brug for de rummelige arbejdspladser, hvor der er plads til raske som syge. Derfor skal der gøres brug af og udvikles en bred vifte af metoder, hvorfra arbejdspladsen kan hjælpes. F.eks. støttepersoner, tilføjelse af nye opgaver, omlægning af arbejdsopgaver osv. Sektoren vil arbejde for at udbrede de forskellige muligheder der er for, at udnytte det rummelige arbejdsmarked. Fagpolitiske målsætninger

14 14 Fagpolitiske målsætninger

15 Idé-skema: Emne Centrale aktiviteter Lokale aktiviteter Forslagene sendes senest den 3. november 2008 til: FOA Fag og Arbejde Att.: Kost- og Servicesektoren Staunings Plads København V Fagpolitiske målsætninger

16 16 Fagpolitiske målsætninger

17 Staunings Plads København V Tlf.: