Analyse af serviceassistenter

Transkript

1 Brevid.: Analyse af serviceassistenter Indledning Med afsæt i budget 2011 er det besluttet at se nærmere på serviceassistenter i Region Sjælland: Serviceassistenter Opgaverne inden for serviceassistenter er som udgangspunkt ens på regionens sygehuse, men forskelligt organiseret. Der foretages derfor en analyse, der omfatter elementerne i de eksisterende ordninger, herunder opgavesammensætning, faggrupper, lokal organisering, ledelse og økonomi. Analysen vil indeholde en konkret beskrivelse af de erfaringer, der er gjort med de enkelte ordninger, herunder en oplistning af fordele og ulemper. (Budget 2011) Analysen er ikke i sig selv et beslutningsgrundlag til en model for løsning af serviceopgaverne i Region Sjælland, men er udelukkende en beskrivelse af den nuværende organisering og arbejdstilrettelæggelse for så vidt angår serviceassistenter. Den omhandler derfor ikke en sammenligning med andre modeller for løsning af serviceopgaverne, men fokuserer udelukkende på, hvordan serviceassistenterne er organiseret i Region Sjælland. Analysen baserer sig på følgende materiale: Interviews med servicecheferne de steder, hvor der er ansat serviceassistenter, de pågældende enheders driftsaftaler, oplysninger om løn og sygefravær, opgave- og kompetenceprofiler for serviceassistenter, oplysninger om uddannelsesmæssige kompetencer samt diverse materiale i form af rapporter, analyser og evalueringer i forbindelse med opretningen af serviceassistentfunktionerne i 1990 erne. Analysen skal ses i sammenhæng med andre tiltag i forbindelse med serviceopgaverne, herunder den analyse af konkurrenceudsættelse, som bl.a. indeholder en analyse af rengøringsområdet, logistikoptimeringsprojektet (LOOP) samt Danske Regioners benchmark af støttefunktioner (rengøring og vaskeri). Serviceopgaver De serviceopgaver, der kan varetages af serviceassistenter, dækker over opgaver inden for følgende områder: Side 1 af 9

2 Rengøring, Madservering Patienttransport Kørsel af affald mv. Rekvirering af depotvarer Linnedhåndtering Anden understøttelse af plejepersonalet Kapelfunktion Opredning af senge Begrebet serviceopgaver dækker også over opgaver af mere teknisk karakter, som f.eks. el, vand, varme, bygningsvedligeholdelse, elevatordrift mv. Disse opgaver indgår ikke i denne analyse, og begrebet serviceopgaver bruges her kun om de opgaver, der kan varetages af serviceassistenter jf. ovenstående. Serviceopgaverne kan varetages af en eller flere af følgende faggrupper: Portører Rengøringsassistenter Husassistenter Serviceassistenter. Hvilke faggrupper, der varetager hvilke opgaver, afhænger af, hvordan opgaverne er organiseret. Serviceassistenter - historik Serviceassistenterne er en forholdsvis ny faggruppe, hvis opgaver og kompetencer udgør en kombination af rengøringsassistenternes, husassistenternes og i nogle tilfælde også portørernes opgaver og kompetencer samt i mindre grad dele af plejepersonalets kompetencer. Serviceassistentfunktionen er opfundet i 1990 erne med afsæt i den daværende udvikling i form af øgede krav fra borgere, politikere, patienter og medarbejdere om øget kvalitet, fleksibilitet og konkurrencedygtighed. De øgede krav, herunder måske særligt fra medarbejderne, om større indflydelse på eget arbejde og for at undgå nedslidning både fysisk og psykisk, gav anledning til at se nærmere på en udvikling af servicefunktionerne. Særligt rengøringsassistenterne har historisk været ramt af det hårde fysiske arbejde med et højt sygefravær til følge, og udgangspunktet har derfor mange steder været, hvordan man kunne give rengøringsassistenterne mere ansvar og mere varierede arbejdsopgaver. Konkret udmøntede overvejelserne sig nogle steder i en sammenlægning af faggrupperne: husassistenter, rengøringsassistenter og visse steder også portører. Ligesom der nogle steder blev arbejdet på at flytte opgaver fra plejepersonalet til serviceassistenterne. Et af de steder, hvor der blev evalueret på etableringen af serviceassistentfunktionen var på Køge Sygehus i Serviceassistenterne blev introduceret i på Køge sygehus, og erstattede fuldt ud rengøringsassistenter, portører og husassistenter. Hovedkonklusionen i evalueringen er, at serviceassistentprojektet er en succes ud fra følgende parametre: Side 2 af 9

3 En række faggrænser er brudt op Der er færre faggrupper og overenskomster Der er større fleksibilitet Den enkelte serviceassistent har opnået større arbejdstilfredshed Der er sket et uddannelsesløft Nogle af serviceassistenterne har fået et lønløft. Derudover konkluderer evalueringen, at omlægningen giver mindre sårbarhed ved sygdom og færre barrierer for at udføre arbejdet fleksibelt under hensyntagen til en helhedsbetragtning. Omkring fleksibilitet vurderer evalueringen endvidere, at der med tiden vil blive en højere grad af fleksibilitet i takt med at rutinerne og erfaringerne opsamles i servicegrupperne. I forbindelse med kvaliteten af de opgaver der løses af serviceassistenter, herunder særligt rengøringsopgaverne, er konklusionen ud fra de almindelige kontroller, at standarden er tilfredsstillende. Serviceopgaverne i Region Sjælland I de tre amter, der siden er blevet til Region Sjælland, er der gjort forskellige erfaringer med organisering af serviceopgaverne, og de forskellige måder at organisere arbejdet på, har sat sine spor på organisationen i dag. Overordnet set er der således i Region Sjælland i dag to måder at organisere serviceopgaverne på: den ene model er en opsplitning af serviceopgaverne i rengøring, madservice og portøropgaver, mens den anden model er ved at samle funktionerne i serviceenheder, som har ansvaret for alle opgaver inden for servicefunktionerne. I den første model er visse af serviceopgaverne (primært rengøring, men også opgaver i relation til madservice, sengehåndtering, m.v.) samlet i Koncernservice og heraf er dele af opgaverne udliciteret til private aktører. Den resterende del af opgaverne (portøropgaver) er organiseret på sygehusene. I den anden model, hvor serviceopgaverne er samlet i serviceenheder på sygehusene, er der i varierende grad arbejdet med at nedbryde barriererne mellem de forskellige funktioner ved at samle de forskellige opgaver inden for færre faggrupper. Det betyder, at der, hvor nedbrydningen af de faglige barrierer er nået længst, er rengøringsassistenter, husassistenter og portører erstattet af serviceassistenter, samt at der er flyttet opgaver fra plejepersonalet til serviceassistenterne. I Region Sjælland er der i alt 283 serviceassistenter fordelt på primært serviceafdelingerne på følgende 4 sygehuse: Køge 122 (+ 5 i driftsafdeling), Nykøbing F. 56, Næstved 53 og Psykiatrien 28. De resterende 19 serviceassistenter er fordelt med en til tre på forskellige afdelinger, hvor de varetager specifikke opgaver. Disse 19 indgår ikke i analysen. Oversigt - Serviceassistenter i Region Sjælland pr. 25. januar 2011 Enhed Antal Køge sygehus serviceafdeling 122 Køge sygehus driftsafdeling 5 Nakskov sygehus serviceafdeling 12 Nykøbing F. sygehus serviceafdeling 56 Side 3 af 9

4 Næstved sygehus serviceafdeling 53 Næstved sygehus anæstesiafdeling 1 Næstved sygehus - kirugisk afdeling 1 Slagelse sygehus - medicinsk afdeling 1 Psykiatrien serviceafdeling 28 Psykiatrien - børne- og ungeområdet 1 Sygehusapoteket 3 I alt 283 Note: Opgørelsen er udtryk for den enkeltes organisatoriske tilhørsforhold ifølge lønsystemet. Organisering af serviceopgaverne Som det fremgår af ovenstående er serviceassistenterne i Region Sjælland primært placeret inden for 4 sygehuse: Køge, Nykøbing, Næstved og Psykiatrien. I det følgende beskrives organiseringen i form af ledelse, struktur og sammenhæng med afdelingerne samt de opgaver, der varetages af serviceassistenterne. Køge Der er i dag 122 serviceassistenter i Serviceafdelingen på Køge sygehus. De er organiseret i 10 selvstyrende grupper med en fast opgaveportefølje, som varierer afhængigt af, hvilke afdelinger de arbejder på. Hver servicegruppe servicerer flere afdelinger og arbejdet tilrettelægges i samarbejde med afdelingsledelserne og med afsæt i de konkret behov på det pågældende tidspunkt. Der lægges vægt på fleksibilitet og kontinuitet i opgaveløsningen. De selvstyrende grupper er organiseret i en samlet Serviceafdeling, med en servicechef i spidsen. De overordnede rammer for grupperne fastlægges i en driftsaftale, der indgås mellem serviceafdelingen og sygehusledelsen. Som eksempler på serviceafdelingens opgaver, kan nævnes: Rengøring Bestilling og håndtering af patienttøj og andet linned samt uniformer Lejring, forflytning og intern transport af patienter Anretning og servering af mad til patienter Vask og opredning samt udbringning af senge Kapelfunktion Transport, sortering og bortskaffelse af affald Transport af medicin og udbringning af sterilvarer På Køge sygehus er modellen med serviceassistenter således gennemført i forhold til at nedbryde de faglige barrierer, idet de tre faggrupper husassistenter, portører og rengøringsassistenter er lagt sammen til serviceassistenter. Uddannelsesmæssigt har serviceassistenterne på Køge sygehus gennemgået et overenskomstaftalt uddannelsesforløb til serviceassistent, men der tilbydes også løbende den erhvervsfaglige uddannelse til serviceassistent. Serviceafdelingen har som mål at skabe rammerne for det optimale patientforløb. Serviceassistenterne indgår derfor i teamet på de afdelinger, de er tilknyttet, for i fællesskab med afdelingerne at skabe gode forhold for den enkelte patient. Side 4 af 9

5 Serviceafdelingen varetager driftsrelationerne til eksterne leverandører og koncernservice vedrørende madleverancer, rengørings- og vaskeriydelser og står for uddannelse af serviceassistenter. Næstved og Nykøbing På Næstved og Nykøbing sygehuse er serviceopgaverne samlet i fælles serviceafdelinger på de respektive geografier. I Serviceafdelingerne er der siden år 2000 (i det daværende Storstrøms Amt) arbejdet med en gradvis overgang fra rengøringsassistenter til serviceassistenter i form af, at rengøringsassistenterne bliver tilbudt erhvervsuddannelsen til serviceassistent. I Serviceafdelingerne er der ansat både serviceassistenter, rengøringsassistenter og portører. For Nykøbing sygehus ser fordelingen således ud: Serviceassistenter (56), rengøringsassistenter (44) og portører (47). Tilsvarende for Næstved sygehus: Serviceassistenter (53) rengøringsassistenter (68) og portører (54). Dertil kommer den øvrige del af Serviceafdelingerne, som også varetager opgaver af mere teknisk og administrativ karakter. I Næstved og Nykøbing sygehuse (Storstrøms Amt) var beslutningen om at indføre faggruppen serviceassistenter ikke begrundet i et ønske om at nedbryde de faglige barrierer i forhold til portørerne, men i stedet at skabe en fleksibilitet omkring og gradvis flytning af plejeopgaverne, hvilket der efterfølgende er arbejdet løbende med. Konkret er opgaver, der tidligere blev varetaget af sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter som f.eks. bestilling af depotvarer, sterilvarer, linned, på pladslægning og fyldning i skabe, betjening af buffet, tilberedning, anretning og servicering af patientmad, forflytning af patienter, hjælp til genoptræning, lejring af patienter samt diverse rengøring af udstyr m.m. flyttet til serviceassistenterne. Serviceassistenterne undervises endvidere i HLR (hjerte-lunge-redning), hjertestop og lejring af patienter. Hovedopgaverne i Serviceafdelingen er at løse rengørings-, service- og forflytningsopgaver, samt postudleveringen på sygehusene. Det tilstræbes at tilpasse serviceydelserne til sygehusets udvikling og behov, og der flyttes, i samarbejde med afdelingerne, flere og flere opgaver fra afdelingerne ind i Serviceafdelingen, bl.a. som følge af, at det i flere perioder har været svært at rekruttere faguddannet plejepersonale. Konkret er det aftalt, at Serviceafdelingerne fra skal varetage alle opgaver i forbindelse med depot, bestilling, på pladslægning mv. for afdelingerne. I forhold til rengøringsassistenterne er det hensigten, at de skal uddannes til serviceassistenter. Udover uddannelse i rengøring, hygiejne og planlægning, giver serviceassistentuddannelsen også en grundlæggende uddannelse i dansk og IT. Uddannelsen anvendes som et rekrutteringsværktøj. Specielt for Nykøbing sygehus Medarbejderne på rengøringsområdet, herunder både serviceassistenter og rengøringsassistenter, er organiseret i to grupper, der refererer til hver sin serviceleder. Hver gruppe er tilknyttet faste afdelinger på sygehuset og der arbejdes pt. på etablering af teams i form af et pilotprojekt og med implementering i efteråret Parallelt dertil er portørerne organiseret i en gruppe, der refererer til egen serviceleder, og Side 5 af 9

6 endelig er de resterende funktioner (kapellet, informationen, depot og affaldshåndtering) organiseret under en fjerde serviceleder også på disse områder arbejdes der med teamstruktur. De fire serviceledere samarbejder tæt og koordinerer i forhold til planlægning, ferier, sygdom mv. For så vidt angår portørerne, arbejdes der med en tættere sammenhæng mellem portøropgaverne og serviceassistentopgaverne. Konkret får portørerne flere og flere opgaver, der også varetages af serviceassistenter, som f.eks. opredning af senge. Det overvejes pt. på Nykøbing sygehus gradvist at udfase portørerne til fordel for serviceassistenter med særligt fokus på transportopgaverne, men hvor rengøringsopgaverne også indgår i højere grad end i dag. Vedr. organiseringen arbejdes der med at opbygge selvstyrende teams. Målet er 6-7 teams, hvoraf et allerede er oprettet. Specielt for Næstved På Næstved er der, i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling, indført operationsassistenter, som bistår under f.eks. hofteoperationer. Denne opgave udføres pt. af 3 forskellige portører, hvilket er et fagligt løft for denne gruppe - der foregår således også her opgaveglidning. Organiseringen af serviceopgaverne på Næstved sygehus svarer til organiseringen på Nykøbing F. sygehus. Serviceassistenter, portører og rengøringsassistenter refererer til en serviceleder, men er fast tilknyttet afdelinger/områder. Vedr. organiseringen er der også på Næstved sygehus planer om en form for selvstyrende teams. Dette er dog ikke i implementeringsfasen endnu. Psykiatrien Serviceassistenterne i Psykiatrien er organiseret i en Serviceafdeling med en servicechef samt to serviceledere, der er placeret i henholdsvis Roskilde og Vordingborg. Der er i dag 28 serviceassistenter i Psykiatrien samt 22 under uddannelse. Serviceassistenterne er organiseret i selvstyrende teams, med en koordinator som omdrejningspunktet, som har den løbende kontakt til servicelederen. Hvert team servicerer bestemte afdelinger, og det tilstræbes, at det er de samme serviceassistenter, der servicerer de samme afdelinger. Der er i Psykiatrien ganske få portører, som varetager flytninger mv. Psykiatrien har ikke flytninger af patienter på samme måde som de somatiske sygehuse, og behovet for portører i Psykiatrien har derfor aldrig været i samme omfang som på de somatiske sygehuse. Portørerne erstattes efterhånden som det bliver muligt af serviceassistenter. Rengøringsassistenter er kun i Psykiatrien indtil de kan blive uddannet serviceassistenter, og det er således kun i en kort overgang fra ansættelse til gennemført uddannelse, at de er rengøringsassistenter. Hovedopgaverne for serviceassistenterne i Psykiatrien er rengøring, opvarmning, servering og anretning af mad samt diverse transportopgaver. I Psykiatrien arbejdes der løbende med en bedre udnyttelse af serviceassistenternes kompetencer inden for bl.a. hygiejne, transport og pleje, herunder at serviceassistenterne på sigt skal varetage flere plejeopgaver, transportopgaver og køkkenrelaterede opgaver. Side 6 af 9

7 Opsamling og vurdering Der er serviceassistenter på fire af Region Sjællands sygehuse. Der er forskelle i måden serviceopgaverne er organiseret på de fire sygehuse imellem. Der er blandt de interviewede tilfredshed med serviceassistentfunktionen. I Køge er der arbejdet med selvstyrende grupper, hvor en af serviceassistenterne påtager sig en koordinerende rolle i forhold til servicelederen og afdelingsledelserne. Denne måde at organisere arbejdet på, er under overvejelse de øvrige tre steder. I Nykøbing er den første selvstyrende gruppe således etableret, mens Psykiatrien ser nærmere på selvstyrende grupper i forbindelse med flytning til det kommende Psykiatrisygehus i Slagelse. I forhold til serviceopgaverne på Køge sygehus blev der i 2004, gennemført en sammenligning med servicefunktionerne på Roskilde sygehus. Denne sammenligning viste, at det ikke var muligt at vurdere, hvilken model for organiseringen, der var den mest effektive. Det, der dog blev konkluderet var, at tilfredsheden i såvel afdelinger som blandt medarbejderne var størst på Køge sygehus, hvilket blev angivet til at skyldes fleksibiliteten og den nære sammenhæng mellem afdelingerne og de selvstyrende grupper af serviceassistenter. Vurderingen fra alle fire steder er, at serviceassistenternes kompetencer giver en fleksibilitet i opgaveløsningen samt et løft i kvaliteten til gavn for både den enkelte medarbejder og afdelingerne. Der er dog forskelle i kompetencerne i form af, at der i Psykiatrien, Næstved og Nykøbing satses udelukkende på serviceassistenter med erhvervsuddannelsen, mens der i Køge også fortsat er serviceassistenter, der uddannes på de overenskomst aftalte uddannelse. Denne forskel kan forklares primært ved, at der i Køge er truffet beslutning om udelukkende at have serviceassistenter, hvilket betyder, at når der rekrutteres udefra, tilbydes som opstart en overenskomstaftalt serviceassistentuddannelse, mens erhvervsuddannelsen tilbydes senere. I Næstved og Nykøbing rekrutteres i første omgang rengøringsassistenter, som så tilbydes erhvervsuddannelsen til serviceassistent hvilket også er tilfældet i Psykiatrien. Alle fire steder arbejdes der med opgaveglidning i den forstand, at der flyttes opgaver fra afdelingerne til serviceassistenterne. Alligevel er vurderingen, at der de fleste steder fortsat er et potentiale i at udnytte serviceassistenternes kompetencer bedre særligt de serviceassistenter, der har den erhvervsmæssige uddannelse. Konkret er det kun i Køge og Psykiatrien, at serviceassistenterne har overtaget portøropgaverne, hvilket betyder, at den fleksibilitet serviceassistenterne kan medføre, ikke udnyttes fuldt ud på Næstved og Nykøbing sygehuse. Dertil kommer de opgaver, der traditionelt er løst af plejepersonalet, hvor det fortsat kun er enkelte opgaver, der er flyttet til serviceassistenterne. Umiddelbart vurderes det, at de opgaver serviceassistenterne på Nykøbing F. og Næstved sygehuse varetager, i høj grad svarer til opgaverne for rengøringsassistenter på f.eks. Slagelse og Holbæk sygehuse, idet portøropgaverne ikke indgår. På Slagelse og Holbæk sygehuse er der også sket en opgaveglidning i retning af, at rengøringsassistenter varetager flere og flere opgaver, f.eks. i relation til linnedhåndtering, bestilling og modtagelse af depotvarer, klargøring af senge, opfyldning af forbrugsartikler, laboratorieopvask, kiosk og kantinefunktioner, posthåndtering m.m. Til sammenligning kan det endvidere oplyses, at en rengøringsassistents uddannelse består af sidemandsoplæring suppleret med interne kurser i rengøringsstandarder samt Side 7 af 9

8 et levnedsmiddelhygiejnecertifikat-kursus eller suppleret med AMU-kurser med et grundforløb i daglig erhvervsrengøring på 10 dage suppleret med kurser af 1-3 dages varighed inden for forskellige områder (f.eks. rengøringshygiejne 1 dag, arbejdsteknik 2 dage, hospitals- og institutionshygiejne 3 dage). Gennemsnitslønnen for en serviceassistent er knap 1000 kr. højere pr. måned end for en rengøringsassistent i Region Sjælland. I forbindelse med uddannelse af serviceassistenter bidrages til at regionen lever op til aftalen med regeringen om antallet af uddannelsespladser samt regeringens udmelding om erhvervsuddannelse til alle. Et særligt fokus i forbindelse med udviklingen af serviceassistentfunktionen har været at kompetenceudvikle en særlig medarbejdergruppe, med henblik på at skabe bedre arbejdsmiljø, mindske sygefravær, skabe større arbejdsglæde, mere variation i arbejdet samt fastholde medarbejdere samtidig med at serviceopgaverne udvikles. Ses der nærmere på sygefraværet er det dog ikke muligt at underbygge antagelsen om, at serviceassistenter skulle have lavere sygefravær end rengøringsassistenter. Det højere kompetenceniveau hos serviceassistenterne har betydning i forhold til kvalitet og opgaveglidning, og gør det muligt at flyttet flere opgaver fra afdelingerne til serviceenhederne, ligesom serviceassistenterne kan varetage flere opgaver selv hvilket der løbende arbejdes på. Hvad angår sammenhængen med afdelingerne, er der også her forskelle i organiseringen. I Køge og Psykiatrien er de selvstyrende grupper koblet tæt på afdelingerne i det daglige arbejde, hvilket her vurderes at give værdi i forhold til opgaveløsningen. I Næstved og Nykøbing koordineres sammenhængen til afdelingerne i højere grad via servicelederne, og det væsentligste vurderes her at være, at der er kontinuitet i de serviceassistenter, der kommer på afdelingerne. Generelt kan det konkluderes, at et væsentligt element i forhold til fleksibiliteten og kvaliteten i opgaveløsningen er kendskab til og erfaring med hinanden og arbejdsopgaverne. Det betyder, at stor personaleomsætning eller ændringer i opgaverne (f.eks. som følge af flytning af en afdeling) har betydning for opgaveløsningen. Konklusion: Udviklingen i retningen af serviceassistenter vurderes af alle fire geografier hvor ordningen findes at have betydet en større fleksibilitet i opgaveløsningen, og erfaringerne på alle fire geografier med den nye faggrupper er positive. Analysen har samtidig vist, at den lokale organisering af serviceassistenterne betyder, at der er variationer i organiseringen af serviceopgaverne og særligt i, hvordan serviceassistenternes kompetencer bruges. Analysen viser derfor, at der er behov for at arbejde med en harmonisering i forhold til organisering og opgaveportefølje, herunder en nærmere udredning af: Serviceassistenternes organisering i selvstyrende teams. Portørfaggruppens opgaver de steder, der er serviceassistenter. Serviceassistenternes kompetencer i forhold til plejeopgaverne, herunder mulighed for opgaveglidning. Fastlæggelse af ensartet uddannelsesniveau for serviceassistenterne i Region Sjælland. Side 8 af 9

9 I forhold til om området kan konkurrenceudsættes, vurderes det ikke muligt pt. at konkurrenceudsætte området samlet, idet organiseringen af opgaverne og opgaveporteføljerne varierer afhængigt af geografien. I forhold til sammenhængen med de kliniske afdelinger, vurderes dette ikke at være en hindring for konkurrenceudsættelse, men det vil p.t. være tvivlsomt, om der findes private aktører, der har kompetencen til at byde ind på området. I forhold til tilrettelæggelsen af de samlede serviceopgaver i Region Sjælland har denne analyse ikke inddraget dette aspekt. En vurdering af, hvordan serviceopgaverne fremadrettet skal tilrettelægges på regionens samlede sygehuse kan med fordel ske i sammenhæng med arbejdet omkring Fremtidens sygehusvæsen, Organisation og ledelsesprojektet, idet dette projekt også inkluderer støttefunktioner og fællesfunktioner på sygehusene. Side 9 af 9