Hoveduddannelse Oftalmologi Region Nord 1. Indledning Oftalmologi er det lægelige speciale, som beskæftiger sig medicinsk og kirurgisk med sygdomme i øjne og synsbaner herunder bestemmelse af brille- og kontaktlinsestyrker. Oftalmologien udføres af speciallæger i øjensygdomme. Målbeskrivelsen i oftalmologi indeholder beskrivelse af de minimum kompetencer, som en speciallæge i øjensygdomme skal have erhvervet gennem den kliniske uddannelse. Derudover er der i uddannelsesforløbet mulighed for at den enkelte læge kan fordybe sig indenfor fagets medicinske og kirurgiske delområder. 2. Beskrivelse af specialet 2.1 Oftalmologiens arbejdsområder Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer en bred berøringsflade med øvrige lægelige specialer samt ortoptister, optikere og sygeplejersker og andet sundhedsfagligt personale. Oftalmologien indgår som et væsentligt område i det diagnostiske og behandlingsmæssige samarbejde ved ekstraokulære medicinske og kirurgiske sygdomme. Oftalmologen møder i sin kliniske hverdag såvel nyfødte, børn, unge, voksne som ældre patienter. Det oftalmologiske speciale omfatter emner indenfor Kirurgiske og medicinsk oftalmologi Akut og elektiv oftalmologi Opsporing, overvågning, behandling og kontrol af oftalmologiens folkesygdomme (cataract, glaukom, aldersbetinget makuladegeneration, diabetes, skelen) Diagnostik og behandling af kongenitte og akkvisitte øjenlidelser Socialoftalmologi med blindhedsforebyggelse og rehabilitering Opbygning af regionale og nationale registre vedr. øjensygdomme og synshandicap. Dansk oftalmologi giver således mulighed for en klinisk afvekslende hverdag, hvor en kombination af fagets mange facetter kan tilpasses den enkelte udøver. 1
2.2 Ansættelsessteder og arbejdsopgaver Speciallæger i oftalmologi arbejder ved offentlige og private hospitaler og i speciallægepraksis. Speciallægen kan vælge at subspecialisere sig i delområder af det oftalmologiske speciale, og disse funktioner kan varetages indenfor hele den danske syge/sundhedsorganisation. Som eksempler på ansættelsessteder kan nævnes: Speciallæge ved offentlige og private sygehuse Speciallæge i øjenlægepraksis Speciallæge i organisatoriske og administrative funktioner indenfor det offentlige sygehusvæsen og forvaltningssystem 2.3 Oftalmologiens nationale historie Blandt de lægelige specialer hører oftalmologien til et af landets ældste og har således siden år 1900 gennemført videnskabelige møder. Fra i begyndelsen af at være et fag, som blev praktiseret udenfor hospitalsvæsenet blev oftalmologien i løbet af det 20. århundrede etableret på danske sygehuse, hvor den kirurgiske aktivitet hovedsagelig har været placeret. Ændringer i mikrokirurgiske teknikker og anden medicinsk udvikling har dog medført, at opdelingen mellem hospitalsog praksisbaseret oftalmologi fortsat oplever en gensidig vekselvirkning, hvor de kirurgiske og medicinske ydelser flyttes fra hospitalssektor til praksissektor og omvendt. Det må forventes, at denne vekselvirkning vil forsætte i de kommende år til gavn for fagets fortsatte udvikling. Som øvrige medicinske specialer oplever oftalmologien en glidning fra kirurgisk aktivitet til sofistikeret medicinsk behandling. Således har udviklingen indenfor de seneste 30-40 år ikke alene medført en eksplosiv udvikling indenfor mikrokirurgiske teknikker med tilhørende utensilier men også en forsat medicinsk-farmakologisk udvikling indenfor specifikke præparater til brug i behandlingen af øjensygdomme. Med kendskabet til igangværende studier er dette en udvikling, som forventes at forsætte og imødeses i de kommende år. Oftalmologien har derfor oplevet en generel glidning fra egentlig sengekrævende indlæggelser og behandling til at være et udpræget ambulant speciale. Således gennemføres mange af de medicinske og kirurgiske indgreb nu udelukkende ambulant. Dette medfører, at sengeantallet på danske øjenafdelinger er reduceret til et minimum og at muligheden for at udføre oftalmologiske ydelser ikke nødvendigvis kræver en større hospitalsafdeling, men kan udføres i speciallægeklinikker. Mht. vagtdækning er det dog fortsat således, at denne varetages af øjenafdelinger på offentlige sygehuse. 2.4 Oftalmologiens nationale organisation I Danmark er oftalmologien fordelt mellem praksissektor og hospitalssektor. Oftalmologien varetages af ca. 275 speciallæger, hvoraf ca. 150 har ydernummer med den offentlige sygesikring og udgør praksissektoren. Den resterende del på 125 speciallæger er ansat indenfor det offentlige hospitalsvæsen og enkelte på private hospitaler. Samtidig eksisterer der mulighed for at udøve faget indenfor deltidsansættelser som øjenkonsulenter i kombination med egentlige faste stillinger. 2
På offentlige sygehuse er der 13 øjenafdelinger og et mindre antal klinikker på privathospitaler. Alle danske amter udover Bornholms amt har en øjenafdeling, i Nordjyllands amt findes to offentlige afdelinger. Af de 13 offentlige klinikker, er 5 universitetsklinikker fordelt på Københavns Universitet H:S Rigshospitalet, H:S Frederiksberg Hospital, Københavns Amts Sygehus i Herlev Aarhus Universitet Aarhus Kommunehospital, Aalborg Sygehus Syddansk Universitet Odense Universitetshospital. Derudover findes Center for Handicappede under Københavns Amt, Statens Øjenklinik/Kennedy Instituttet under Socialministeriet og Øjenpatologisk Institut ved Københavns Universitet samt amtslige Kommunikationscentre (Synscentraler/institutter). 2.5 Speciallægeuddannelsens praktiske opbygning Efter turnus uddannelse og erhvervelse af autorisation til selvstændigt virke som læge indeholder speciallægeuddannelsen til øjenlæge klinisk uddannelse i stillinger der indgår i henholdsvis introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb. Til speciallægeuddannelsen er der tilknyttet tværfaglige såvel som specialespecifikke kurser. Den samlede uddannelsestid efter turnus er 60 måneder. fordelt med 12 mdrs. introduktion efterfulgt af 48 mdrs. hoveduddannelse. Hoveduddannelsen skal foregå på mindst to uddannelsesgivende øjenafdelinger og hoveduddannelsesstedet placeres på en af landets universitetsafdelinger. Introduktionsuddannelse: 12 måneders ansættelse ved en oftalmologisk afdeling.. I introduktionsuddannelsen skal der indbygges begyndende mikrokirurgisk træning i wet-labs. Under introduktionsuddannelsen gennemføres tværfaglige og basale specialespecifikke kurser. Hoveduddannelse: 48 måneders ansættelse med stigende kompetenceudvikling i medicinsk og kirurgisk oftalmologi. Ansættelserne indgår i hoveduddannelsesforløb på øjenafdelinger i Danmark samt i øjenlægeklinik. Derudover kan hoveduddannelsesforløbet kan indeholde fokuserede kliniske ophold i tilgrænsende medicinske og kirurgiske specialer. Ansøgning om hoveduddannelsesforløb kan først ske, når kompetencekravene i introduktionsstillingen er opfyldt, evalueret og godkendt. Hoveduddannelsen tilrettelægges således at den uddannelsessøgende efter 48 måneder skal have opfyldt de i målbeskrivelse omhandlede mål. 3
Teoretiske og færdighedstrænende kurser: Fire ugers generelle tværfaglige kurser i kommunikation, pædagogik, ledelse/administration og samarbejde gennemføres i såvel turnusuddannelsen som under introduktions- og hoveduddannelsesforløbet. Seks ugers specialespecifikke oftalmologiske kurser med i alt 210 timer evalueret undervisning gennemføres under introduktions- og hoveduddannelsesforløbet. Kurserne omfatter teoretiske og færdighedstrænende dele. De færdighedstrænende kurser omfatter deltagelse i wet-lab, hvor operative og behandlingsmæssige procedurer kan afprøves på fantom, dyremodeller og/eller kadavere. De specialespecifikke kurser er alle obligatoriske ligesom det klinisk tværfaglige kursus i neurooftalmologi vil være obligatorisk. De obligatoriske specialespecifikke kurser i oftalmologi skal omfatte følgende elementer: Basale Oftalmologiske instrumenter (14 timer) Optik og refraktion (14 timer) Okulær fysiologi (14 timer) Okulær farmakologi (14 timer) Øjenpatologi (21 timer) Mikrokirurgiske færdighedskurser (14 timer) Kliniske Okulær traumatologi (7 timer) Oculære adnexa (7 timer) Cornea (10,5 timer) Cataract (7 timer) Glaukom (10,5 timer) Retinale lidelser (10 timer) Uveale lidelser (7 timer) Corpus Vitreum (4 timer) Socialoftalmologi (7 timer) Oftalmologisk genetik (7 timer) Skelekursus (14 timer) Videregående mikrokirurgisk færdighedskursus (14 timer) Børneoftalmologi (14 timer) Tværfaglige kliniske kurser Neurooftalmologi 4
Delkurserne afholdes i en cyklus med 2 års mellemrum. Som udgangspunkt skal den uddannelsessøgende læge først gennemgå rækken af basale kurser forud for den kliniske kursusrække. I specielle tilfælde kan denne regel fraviges såfremt det er hensigtsmæssigt for den enkelte læges uddannelsesforløb. Sådanne aftaler varetages af den regionale kliniske lektor efter samråd med uddannelsesstedet og delkursuslederen. Delkursuslederen skal have tilknytning til, og delkurserne skal afholdes ved en øjenafdeling tilknyttet eet af de 3 universitetscentre eller ved Center for Handicappede under Københavns Amt, Statens Øjenklinik under Socialministeriet eller ved Øjenpatologisk Institut ved Københavns Universitet. Ansvaret (delkursusledelse) for afholdelse af de enkelte delkurser sendes i licitation hvert 6. år. De enkelte delkurser skal af de enkelte indbydere samles i forløb af mindst 21 timer og højest 35 timer. Uddannelsesudvalget i Dansk Oftalmologisk Selskab, hovedkursuslederen samt de kliniske lektorer i de 3 uddannelsesregioner udvælger de enkelte delkursusarrangører og er ansvarlige for at den samlede kursusrække udbydes. Det tilstræbes herunder, at antallet af delkurser fordeles ligeligt mellem de 3 regioner. De teoretiske kursusmoduler, specialespecifikke og forskningsmetodologiske kurser kan eventuelt gennemføres gennem evaluerede kursusophold i udlandet. Godkendelse af sådanne udenlandske kursusforløb kan ske efter individuel vurdering i det regionale videreuddannelsesråd med endelig godkendelse af hovedkursuslederen. I hoveduddannelsen skal delelementer af den kliniske uddannelse på sygehus og i speciallægeklinik gennemføres ud fra de opstillede mål. Dette betyder, at den uddannelsessøgende læge skal gennemføre ophold i speciallægeklinik for at få godkendt det samlede uddannelsesforløb. Såfremt en læge som led i andet godkendt uddannelsesforløb (nationalt eller internationalt) har erhvervet sig kliniske kompetencer, der svarer helt eller delvist til kravene i målbeskrivelsen, vil uddannelsestiden kunne nedsættes efter indstilling fra hoveduddannelsesstedet og vurdering af de regionale råd for lægers videreuddannelse med endelig godkendelse af hovedkursuslederen. 5
3. Præsentation af regionen Region Nord omfatter fire midt- og nordjyske amter (Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Århus Amt) med et samlet befolkningsunderlag på 1,7 mio. mennesker. Til at servicere befolkningen med oftalmologiske ydelser findes fire afdelinger (en i hvert amt) med en række tilknyttede satellitter, samt en lang række praktiserende speciallæger fordelt udover regionen. Antallet af hospitalsansatte læger er 54 (27 yngre læger, 27 overlæger heraf 2 kliniske professorer) og antallet af praktiserende speciallæger er 42. Uddannelse til øjenlæge Uddannelsen til speciallæge i oftalmologi omfatter dels mindst én ansættelse i introduktionsstilling (1 år) samt en efterfølgende ansættelse i hoveduddannelse (4 år), som beskrevet i detaljer nedenfor. Introduktionsuddannelse findes på alle fire afdelinger (i alt 11/år) og har en varighed af et år. Den har til formål at give en grundig basisviden om øjet og dets sygdomme, samt erhverve gode færdigheder i basale undersøgelsesteknikker. Hoveduddannelsen er på 4 år og opbygget af tre moduler i følgende rækkefølge: 1. 2½ år på en højtspecialiseret afdeling 2. ½ år i speciallæge praksis 3. 1 år på funktionsbærende enhed Under hoveduddannelsen vil endvidere indgå 2 fokuserede ophold som beskrevet nedenfor. Hoveduddannelsen består i én af de fire nedenstående kombinationer, afhængigt af det konkrete stillingsopslag: 1 Århus Praksis Holstebro 2 Århus Praksis Thisted 3 Aalborg Praksis Holstebro 4 Aalborg Praksis Thisted 1. Modul - Højtspecialiseret enhed (2½ år) Århus Universitetshospital omfatter øjenafdelingerne i Århus og Aalborg og er motor for den faglige udvikling i regionen, ligesom en betydelig del af den samlede danske øjenforskning foregår her. Forskning og faglig udvikling har her høj prioritet, for herved at sikre at patientbehandlingen til enhver tid vil være baseret på den seneste viden. Den lange ansættelse her har til formål at give et dybere kendskab til øjensygdomme i almindelighed, skabe mulighed for introduktion til diverse subspecialer samt muliggøre sammenhængende kliniske eller teoretiske forskningsforløb. 2. Modul - Speciallægepraksis (½ år) Formålet med denne ansættelse er at give erfaring med håndtering af uselekterede patienter og hermed opnå kendskab til en bredere patientgruppe end den der ses på hospitalsafdelingerne. 3. Modul - Funktionsbærende enhed (1 år) Findes på øjenafdelingerne i Holstebro og Thisted og foregår det sidste år af uddannelsen. Der vil her blive lagt vægt på opfølgning af færdigheder erhvervet på universitetsafdelingerne samt i praksis. Der vil specielt være lagt vægt på undersøgelse og behandling af patienter i eget regi under supervision. Ligeledes vil der være mulighed for (under forudsætning af interesse og evner) en bred kirurgisk oplæring i øjenkirurgi, som kan omfatte en eller flere af følgende 6
Discipliner: katarakt, glaucom, skele, okuloplastisk samt vitreo-retinal kirurgi. Uddannelsen på de to afdelinger er baseret på mesterlære princippet, med kvalificeret supervision i alle uddannelsens faser. Mikrokirurgisk træning Under hoveduddannelsen vil den kirurgiske træning kunne opnås via lokalt placerede wet-labs samt ved træning i nyopbygget færdighedstrænende laboratorium. Forskning Forskningen varetages hovedsageligt af Århus Universitetshospital (Århus Kommunehospital og Aalborg Sygehus), men der foregår også forskning på afdelingerne uden universitetsstatus. Forskningsaktiviteten på de enkelte afdelinger fremgår af nedenstående tabel, hvor den samlede videnskabelige produktion også er anført. Antal publikationer i perioden 2000-2002 Århus Aalborg Holstebro Thisted Samlet antal publikationer 2000 23 2 0 1 26 2001 12 4 0 1 17 2002 22 7 0 2 31 Til at initiere og understøtte forskning i regionen findes professorer, lektorer samt videnskabeligt uddannet personale (dr.med. og Ph.d.). Fordelingen af disse personer på de forskellige afdelinger er anført i nedenstående skema. Det ses, at der på alle afdelinger findes videnskabeligt uddannede personer, til at understøtte forskningsaktiviteten. Århus Aalborg Holstebro Thisted Samlet antal Professorer 2 0 0 0 2 Lektorer 5 1 0 0 6 dr. med. 6-7 * 1 1-2 * 1 10 Ph.d. 8-9 * 3 0-1 * 1 13 * En læge under uddannelse er pt. ansat i Holstebro men foretager sin forskning ved øjenafdelingen Århus Kommunehospital. Denne læge er anført som dr.med. og Ph.d. ved øjenafdelingerne i både Århus og Holstebro. Sammenfattende En uddannelse til speciallæge i oftalmologi i Region Nord vil sikre et bredt og grundigt kendskab til alle felter indenfor oftalmologi, som er nødvendige for at udføre arbejde som praktiserende speciallæge eller sygehusansat læge. Der vil ikke alene blive lagt vægt på medicinsk oftalmologisk kendskab, men også på erhvervelse af kirurgiske færdigheder. Endvidere vil alle blive tilskyndet, til deltagelse i større eller mindre forskningsprojekter, for herigennem at få kendskab til videnskabelig arbejdsmetode. 7
4. Kort om de fire afdelinger: Øjenafdelingen, Holstebro Sygehus Funktionsområde Øjenafdelingen på Holstebro Sygehus har amtsfunktion for diagnostik og behandling af øjensygdomme i Ringkøbing Amt med 275.000 indbyggere. Afdelingen modtager fortrinsvis patienter til undersøgelse og behandling fra amtets praktiserende øjenlæger. Øjenafdelingen modtager kun undtagelsesvis henvisninger til ikke akutte øjenundersøgelser fra de almen praktiserende læger. I samarbejde med de kliniske afdelinger på sygehusene i Ringkøbing Amt modtager vi patienter til øjenundersøgelse, når det er et led i den diagnostiske udredning af en patient, der er henvist til en klinisk afdeling. Øjenafdelingen betjener Herning Sygehus med øjenundersøgelser ½ dag pr. uge i Herning. Øjenafdelingen varetager undersøgelse og behandling af øjensygdomme, der ikke af Sundhedsstyrelsen er anbefalet centraliseret på enkelte lands-landsdelsafdelinger. Det drejer sig hovedsagligt om grå stær, diabetisk nethindesygdom, aldersrelaterede nethindesygdomme og andre nethindesygdomme, grøn stær, uklarheder i øjets glaslegeme, skelen, tårevejssygdomme, hornhinde sygdomme inkl. simple hornhindetransplantationer samt infektiøse sygdomme i og omkring øjet. Hertil kommer en række neurooftalmologiske undersøgelser af patienter indlagt på neurologisk afdeling. Størrelse Øjenafdelingen er placeret i en forholdsvis ny bygning, som primært er indrettet til at varetage ambulante øjenundersøgelser og operationer. Afdelingen råder over 2 operationsstuer og 8 undersøgelsesstuer med moderne apparaturer. Endvidere har vi en operationsstue til rådighed 1 dag om ugen på Sygehusets dagkirurgisk afsnit, hvor der opereres skelepatienter og øjenlåg m.m. som ikke kræver operationsmikroskop. Vi har mulighed for at have 4 øjenpatienter indlagt på et fælles sengeafsnit sammen med ørenæse-halsafdelingen. Afdelingen er udstyret til at varetage moderne diagnostik og behandling af øjensygdomme. Det kan nævnes at afdelingen bl.a. råder over 3D-ultralydsapparatur til øjets bagerste afsnit, ultralydsmikroskopi til øjets forreste afsnit (UBM), Optical Coherence Tomograph, Confocal Scanning Laser Ophthalmoscop, samt et nyt digtalt funduskamera med høj opløselighed. På det kirurgiske område råder vi over moderne udstyr til operationer i øjets bagerste afsnit, til cataractkirurgi. Arbejdstilrettelæggelse Overlægerne er i en vis udstrækning subspecialiseret, således at flere faglige områder fortrinsvis varetages af en eller to overlæger. Arbejdet tilrettelægges, således, at lægerne har faste ambulatoriedage og faste operationsdage. Der bookes patienter til den enkelte læge ca. 2 måneder frem. 1. reservelægerne får tildelt eget ambulatorium, således at de under supervision kan følge de enkelte patienter i et længere forløb. 8
Alle udannelsessøgende læger får tildelt en tutor, og det indgår i arbejdsplanen, at alle uddannelsessøgende 1 formiddag pr uge har fælles ambulatorium med 1 overlæge. Der afholdes fælles klinisk konference / undervisning en gang om ugen. Vagtforhold Overlægerne eller 1. reservelægerne har vagt for indlagte og nyopererede øjenpatienter samt akutte øjenpatienter henvist af vagtlægerne. Ved behov for akut kirurgisk behandling uden for normal arbejdstid henvises patienterne til øjenafdelingen i Århus. Normering 1 ledende overlæge 4 overlæger, hvoraf en er uddannelsesansvarlig 1 afdelingslæge 2 introduktionsreservelæger 2 1. reservelæger (fase 3). I 2007 opnormeres afdelingen med yderligere en 1. reservelæge. 1 oversygeplejerske 8 sygeplejersker 1 ledende lægesekretær 3 sekretærer Andet Afdelingsledelse: Ledende overlæge dr. med. Jens Bjerre Winther Oversygeplejerske Tove Breumlund. 9
Øjenafdelingen, Sygehus Nord, Thisted Funktionsområde Afdelingen er en amtsafdeling på basisydelsesniveau for Viborg Amt, der har 235.000 indbyggere. Øjenafdelingen er placeret på Thisted Sygehus. Afdelingen varetager al kirurgisk øjenbehandling på sygehus i Viborg Amt, samt hovedparten af den oftalmomedicinske udredning og behandling. Afdelingen dækker primært Viborg Amt men modtager et stigende antal patienter fra tilstødende amter. Øjenafdelingen har tilsynsfunktion på Thisted Sygehus øvrige afdelinger. Afdelingen har et tæt samarbejde med den selvstændige medicinske øjenklinik på Viborg Sygehus, der bemandes af en overlæge med speciel interesse i børneoftalmologi. Hovedparten af patienterne er henvist fra amtets 7 praktiserende øjenlægekolleger med hvem afdelingen har et tæt samarbejde. Fraset corneatransplantation og refraktive indgreb varetages al kirurgi i forreste afsnit og øjenomgivelser inklusive tåreveje. Al vitreoretinal kirurgi varetages med undtagelse af tumorbehandling i bagre afsnit. Fra 2004 påbegyndes fotoscreening af diabetiske øjensygdomme, i første omgang for amtets nordlige område. Størrelse Afdelingen består af en øjenklinik med 4 veludstyrede undersøgelsesenheder, diverse undersøgelses- og behandlingsrum (foto, perimetri, YAG- og Argon laser), venterum til ambulante operationspatienter samt 2 fuldt udrustede operationsstuer. Afdelingen har fire 5 døgns hotelsenge samt mulighed for indlæggelse af patienter med behov for heldøgns overvågning og behandling. Arbejdstilrettelæggelse Øjenafdelingen modtager patienter til undersøgelse og behandling på alle hverdage i dagarbejdstiden (kl. 08-16). Arbejdsopgaverne fordeles ligeligt imellem overlægerne, dog med en vis subspe cialisering i henhold til overlægernes interesseområde. Vagtforhold Afdelingen modtager akutte øjenpatienter i dagarbejdstiden på hverdage. Udenfor normal arbejdstid har afdelingens overlæger alle dage hele året telefonvagt med viderevisitation til akut behandling på øjenafdelingerne i henholdsvis Aalborg eller Århus. Normering 4 overlæger 1 reservelæge i introduktionsstilling 1 afdelingssygeplejerske 8 sygeplejeassistenter 1 sygehjælper 3 sekretærer Andet Øjenafdelingens personale er positivt indstillet på at fortsætte med og udvide deltagelsen i den videre uddannelse af vordende øjenlæger. Der planlægges 1 introduktionsstilling samt 3 hoveduddannelsesstillinger fremover. På den uddannelsesmæssige front er øjenafdelingen relativ ny på scenen. Der er gennemført 1 introduktionsstilling til alles tilfredshed. Uddannelsen på afdelingen har været og vil også fremover være baseret på mesterlæreprincip med kvalificeret supervision i såvel undersøgelsessituationer som behandlingssituationer. Der har været mulighed for at skabe nødvendig tutor-oplæring på det teoretiske niveau. Desuden er overlægen på Viborg Sygehus positivt indstillet på at deltage i uddannelsen af vordende øjenlæger og kan tilbyde ophold på klinikken med indhold fokuseret på emnet børneoftalmologi. 10
Øjenafdelingen ved Aalborg Sygehus. Funktionsområde Øjenafdelingen ved Aalborg Sygehus har til huse med størstedelen af aktiviteten i Aalborg, mens der i Hjørring er et afsnit, der altovervejende beskæftiger sig med kataraktkirurgi og tilsynsvirksomhed over for patienter på Sygehus Vendsyssel. Størrelse Produktionen i 2002 kan groft resumeres som 736 indlæggelser, 1.739 sengedage 18.724 ambulante besøg, 4.329 operationer (heraf 2506 kataraktoperationer), ca. 1.200 tilsyn og 665 telemedicinske ydelser. I Aalborg er der et ambulatorium, et operationsafsnit med 3 operationsstuer og et sengeafsnit fælles med Øre- næse- Halsafdelingen, hvor Øjenafdelingen disponerer over 6-8 sengepladser. I Hjørring er der et ambulatorium, en operationsstue, adgang til et dagkirurgisk sengeafsnit samt mulighed for indlæggelse. Den lægelige aktivitet i Hjørring foregår i form af udetjeneste, mens sygeplejerskerne og sekretærerne er ansat til at arbejde i Hjørring. Desuden har én overlæge udetjeneste på Synsinstituttet i Nordjyllands Amt. Arbejdstilrettelæggelse Afdelingen tilbyder hovedparten af basisydelserne i oftalmologien og har desuden landsdelsfunktion på områderne kompliceret diagnostik og rehabilitering af synshandicap, kompliceret oftalmogenetisk vejledning, kongenit katarakt hos børn under 6 år, kompliceret diagnostik og behandling af vitreoretinale sygdomme samt diagnostik og behandling ved komplicerede neurooftalmologiske tilstande. (Medicinsk endokrinologisk Afdeling ved Aalborg sygehus har landsdelsfunktion på malign exophthalmus ved thyreoidea associeret oftalmopati. Denne funktion udøves i praksis i samarbejde med bl.a. øjenafdelingen). Vagtforhold Afdelingen har døgnvagt med forpligtelse til at betjene Nordjyllands Amt. Desuden modtages akutte patienter fra Viborg Amt efter telefonvisitation fra Øjenafdelingen i Thisted. Der er et forvagtslag bestående af yngre læger og et bagvagtslag bestående af overlæger og yngre læger. Når bagvagten ikke er en erfaren specialist, er der en overlæge, der har beredskabsvagt. Normering Der er ansat 10 overlæger og 11 yngre læger samt 32 sygeplejersker. Forskning Forskningen ved afdelingen er under udbygning, og i forbindelse med den nye speciallægeuddannelse er det meningen, at hver enkelt vordende speciallæge skal involveres i et eller flere forskningsprojekter. Yngre læger under uddannelse er velkomne til selv at byde ind med projektforslag. Ellers vil tilbudene om projektdeltagelse først og fremmest have tilknytning til afdelingens landsdelsfunktioner. Der er gode muligheder for finansiering af ph.d.-projekter. 11
Øjenafdelingen, Århus Kommunehospital: Funktionsområde Øjenafdeling J, som er den største øjenafdeling i Vestdanmark, ligger på Århus Kommunehospital og har satellitfunktioner på centralsygehusene i hhv. Randers, Silkeborg og Grenå samt Psykiatrisk Hospital i Risskov. På øjenafdelingen er alle basisspecialer repræsenterede. Som universitets- og landsdelsafdeling behandler øjenafdelingen et antal patienter fra andre jyske amter for visse typer øjensygdomme. Det gælder især hornhindesygdomme, svulster i øjnene og vitreoretinale sygdomme samt alvorlige øjenlidelser og specialdiagnostik af nethindesygdomme, der skyldes sukkersyge. Endvidere behandler øjenafdelingen ondartede svulster i øjnene hos børn fra hele Danmark. Øjenafdelingen varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med øjensygdomme på et dokumenteret grundlag, og som er afstemt med befolkningens behov, etiske forventninger, og den øjenfaglige udvikling. Den faglige afgrænsning kan defineres ved: Sjældne eller komplicerede øjensygdomme som det ikke er muligt at opnå rutine i at varetage i øjenlægepraksis. Almindelige øjensygdomme i det omfang det er nødvendigt for at kunne sikre en høj faglig ekspertise, uddanne øjenlæger, samt for at kunne initiere og deltage i sikring og udvikling af den faglige kvalitet. Øjenafdelingen driver desuden på non-profit basis en biobank som fremstiller produkter til behandling af øjensygdomme og blindhed. Størrelse Øjenafdelingen har egen operationsgang med 4 operationsstuer udrustet til øjenmikrokirurgi. Hertil kommer satellitfunktionen på Randers Centralsygehus med 2 operationsstuer til grå stærkirurgi. Den centrale dagkirurgiske afdeling på Århus Kommunehospital anvendes ved skele- og øjenlågsoperationer. Arbejdstilrettelæggelse Øjenafdelingens organisation er ændret betydeligt gennem de seneste år. Alle afdelingens fastansatte læger er i dag tilknyttet en speciel gruppefunktion med en ansvarlig overlæge. Tilsvarende arbejdes mod fast at tilknytte specialuddannede sygeplejersker og sekretær til de enkelte enheder. Uddannelsessøgende læger turnerer mellem de forskellige grupper således at den yngre læge får kendskab til alle de oftalmologiske sub-specialer. Øjenafdelingen har siden april 1999 ikke haft egen sengeafdeling. Næsten alle operationer og behandlinger foretages i dag ambulant og udenbys patienter kan anvende patienthotel. Vagtforhold Øjenafdelingen har døgnvagt. Yngre læger danner 2 vagtlag i dagtiden og 1 vagtlag om natten. Hertil er der formaliseret overlæge tilkaldevagt. Normering (for læger inklusive satellitklinikker) Overlæger 9 Afdelingslæger 3,5 Uddannelsessøgende læger 9 Sygeplejepersonale 28 Sekretærer 7 Serviceassistenter 3 IT-ingeniører 2 IT-koordinator 1 12
Andet A. Forskning: Forskningen indenfor øjenfaget på Århus Universitetshospital superviseres af øjenfagets professorer. Øjenafdelingen initierer og deltager i forskning indenfor alle øjenfagets aspekter, med særligt fokus på: Biologisk optik, herunder refraktiv kirurgi på hornhinde og linse, samt hornhindetransplantation. Retinale sygdomme, herunder neurovaskulære forhold, sansefunktion, øjengenetik og screening. Der er tilknyttet ca. 10 yngre forskere (Ph.D. studerende og forskningsårs studerende) B. Uddannelse Øjenafdelingen varetager præ- og postgraduat uddannelse af læger, sygeplejersker og lægesekretærer indenfor øjenfaget. C. Afdelingsledelse: Ledende overlæge, professor dr.med. HD(O) Toke Bek Oversygeplejerske Karen Margrethe Mejlholm D. For nærmere detaljer, se internetadressen: http://www.auh.dk/akh/afd/afd-j/dk/index.htm 13
5. Hoveduddannelsens opdeling Første 2½ år Ansættelse på HSE (Århus eller Aalborg) Næste ½ år Ansættelse i speciallægepraksis Sidste år Ansættelse på FBE (Holstebro eller Thisted) På de følgende sider ses de kompetencer man vil skulle erhverve under uddannelsen, herunder hvornår de enkelte specifikke kompetencer skal erhverves. HSE-1 betyder, at den pågældende kompetence skal erhverves under det første års ansættelse på universitetsafdelingen. HSE-2 betyder, at den pågældende kompetence skal erhverves under det sidste 1½ års ansættelse på universitetsafdelingen Praksis betyder, at den specifikke kompetence skal erhverves i speciallægepraksis. FBE betyder, at den pågældende kompetence skal erhverves under uddannelsens sidste år på en funktionsbærende enhed (ikke-universitetsafdeling). Fokuserede ophold Der er indbygget 2 fokuserede ophold i hoveduddannelsen, disse er: Der planlægges nedenstående fokuserede ophold: 3 ugers fokuseret ophold indenfor neurofag Indhold i det fokuserede ophold vil være Neurofysiologi (2 dage) Neuroradiologi (3 dage) Neurologi (underopdelt som følger): Epilepsi (2 dage) Migræne (2 dage) Parkinson (2 dage) Cerebro vaskulære sygdomme (2 dage) Demyeliniserende lidelser (2 dage) Det fokuserede ophold indenfor neurofagene foreslås placeret i første del af ansættelsen på den højt specialiserede enhed. Der har været positive tilkendegivelser fra den postgraduate kliniske lektor i neurologi, Flemming W. Bach. Én uges ophold på en anden øjenafdeling eller institution, med henblik på at uddybe kompetencer indenfor særligt interesseområde. Nedenstående forslag er tænkt som inspirationskilde idet man kan tænke sig andre muligheder. Der vil i hvert enkelt tilfælde skulle udarbejdes en konkret uddannelsesplan, før et ophold kan gennemføres. Statens øjenklinik Øjenafdelingen i Herlev Panuminstituttet og Øjenpatologisk Institut Center for handikappede Amtslige synscentraler Neurooftalmologi i Aalborg Diabetesbehandling og retinal diagnostik i Aalborg Refraktiv kirurgi og tumorer i Århus Avanceret retina diagnostik i Århus Udlandsophold (Moorfields London, Øjenhospital i Gøteborg mm.) Dette fokuserede ophold arrangeres efter aftale med vejlederen på den ansættende afdeling og efter aftale med modtagende afdeling. Opholdet foreslås placeret i anden del af ansættelsen på den højt specialiserede enhed. 14
HSE 1 Aalborg/Øjenlægepraksis, 1. del OFTALMOLOGI Kompetencekrav/mål Konkretisering af mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Kunne varetage lidelser i Kunne varetage infektiøse, inflammatorisk og degenerative øjenomgivelser lidelser Wet-lab Litteraturstudium Procedureliste Kunne varetage lidelser i cornea Kunne varetage infektiøse (viral, bakteriel, svampe, paracitære), inflammatoriske, allergiske, degenerative, tumorer samt traumer. Kunne firetage diagnostisk prøvetagning fra cornea. Kunne foretage optisk og ultralyds pachymetri. Fjerne corneale fremmedlegemer. Litteraturstudium Kunne redegøre for kirurgisk behandling af cornealidelser Kunne redegøre for corneatransplantation og operation for astigmatisme med komplikationer Litteraturstudium Kunne varetage lidelser i øjets linse og linseapparat Kunne diagnosticere katarakt hos børn og forberede relevant behandling. Herunder congenit katarakt, subluxeret linse og traumatisk katarakt. Have assisteret ved flere operationer. Litteraturstudium - 15 -
Kunne redegøre for kirurgisk behandling af lidelser i øjets linse og linseapparat Kunne redegøre for forskellige former for cataractextraction og tilhørende komplikationer Litteraturstudium Kunne redegøre for operation for cataract Indikation, behandling og komplikationer Wet-lab Procedureliste Logbogsoptegnelser Kunne redegøre for kirurgisk behandling af forskellige typer af glaucom inklusive komplikationer Kendskab til YAG iridotomi, trabekulotomi, trabekulektomi og iridoplastik Wet-lab Litteraturstudium Procedureliste Logbogsoptegnelser Kunne behandle læsioner med og uden fremmedlegemer I cornea I conjunctiva Hyphæma Wet-lab Kunne redegøre for operationer for okulære traumer og henvise i relevante tilfælde Som anført Wet-lab Procedureliste Logbogsoptegnelser - 16 -
Kunne redegøre for almene optiske principper inklusiv refraktion, refleksion, difraktion og aberation Som anført Speciale specifikt kursus i optik og refraktion Kunne varetage refraktionsanomalier Myopi, hypermetropi, astigmatisme og presbyopi Fokuseret klinisk ophold i speciallægepraksis Kunne redegøre for kirurgisk og optisk behandling af refraktionsanomalier Briller, kontaktlinser og kirurgi Speciale specifikt kursus i optik og refraktion Vejledesamtale Kunne redegøre for synsfysiologi og anatomi Kunne redegøre for normal synsudvikling Kunne redegøre for patologisk synsudvikling hos børn og voksne Speciale specifikt kursus i okulær fysiologi Kunne redegøre for Oculære farmakologiske principper Kendskab til okulær farmakologi for de vanligt brugte præparater Special specifikt kursus i farmakologi - 17 -
Kunne varetage arteritis temporalis Som anført Kunne aktivt deltage i det tværfaglige kliniske samarbejde som kan etableres for den enkelte patient. Fokuseret ophold i mindst et af følgende tilgrænsende specialer: plastikkirurgi, øre-næse-hals sygdomme, kæbekirurgi eller pædiatri, medicinsk allergologi, medicinsk rheumatologi, medicinsk endokrinologi, medicinsk infektionssygdomme eller klinisk immunologi, klinisk genetik, klinisk mikrobiologi eller neurologi, neurokirurgi, neurofysiologi og neuroradiologi. Audit af arbejdspraksis Kunne anvende reglerne for erhvervsbetingede synskrav I trafikken, alle kørekortskrav og krav i transporterhverv Vejlede patienter i, hvor oplysninger om synskrav til et erhverv kan findes Specialespecifikt kursus i socialoftalmologi Kunne kritisk vurdere videnskabelig litteratur, lærebøger og foredrag og uddrage essensen heraf. Kunne foretage en litteratursøgning Kunne redegøre for og anvende den basale medicinske statistik. Tværfagligt forskningstræningskursus - 18 -
Kunne angive nationale og internationale deklarationer vedr. lægefaglig virksomhed. Den Hippokratiske Ed Det danske lægeløfte Geneve deklarationen International Code of Medical Ethics Tokyo deklarationen Hawaii deklarationen Recommendations on the plights of sick and dying Sydney deklaration, Statement of Death Helsinki deklarationen Rekommandationer fra Den centrale Videnskabsetiske Komité Se også lægeforeningens hjemmeside (dadl.dk) Vejlædersamtale - 19 -
HSE 2 - Aalborg/Øjenlægepraksis, 2. del OFTALMOLOGI Kompetencekrav/mål Konkretisering af mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Kunne udføre avancerede oftalmologiske undersøgelser Litteratur studier Herunder: Undersøgelse af syn, øjne og øjenomgivelser Visus undersøgelse af personer uden sprog Neurooftalmologisk undersøgelse Ortoptisk undersøgelse Spaltelampe- og fundusfotografering Fluoresceinangiografi Ultralydsbiomikroskopi Mørke adaptation Papiltomografi, computerstyrel perimetri, retinal tomografi, udvidet farvesynstest Fokuseret klinisk ophold i speciallægeklinik Logbog Audit af arbejdspraksis Kunne udføre almindelige oftalmologiske procedurer Herunder: Biopsi fra ydre øjenomgivelser og conjunctiva Sondering af tåreveje Forreste kammer punktur Vitreous tap Biopsi af arterie temporalis Litteratur studier Fokuseret klinisk ophold i speciallægeklinik Logbog Audit af arbejdspraksis - 20 -
Kunne vurdere og drage konsekvens af kliniske og parakliniske undersøgelser Radiologiske undersøgelser Serologiske undersøgelser Mikrobiologiske undersøgelser Histologiske undersøgelser Cytologiske undersøgelser Elektrofysiologi Litteratur studier Fokuseret klinisk ophold i speciallægeklinik Logbog Audit af arbejdspraksis Kunne anvende og redegøre for apparatur til diagnostik og behandling af øjenlidelser Principper for opbygning Fejlkilder Vedligeholdelse Speciale specifikt kursus i apparatlære Selvstudium af apparatmanualer Bedømmelse af opgave Kunne diagnosticere og redegøre for behandling af tumorer i ydre øjenomgivelser Diagnosticere og kende behandlingen af basocellulært carcinom, spinocellulært carcinom, melanose, nevus, melanom, dermoid, angiom, lymfom, hyperkeratose, verucae og molluscum contagiosum Litteraturstudium Speciale specifikt kursus i øjenpatologi Kunne diagnosticere kongenitte og akkvisitte misdannelser i de ydre øjenomgivelser Kunne diagnosticere stillingsanomalier (ptose, entropion og ectropion) samt trichiasis, districhiasis samt dermatitis Litteraturstudium - 21 -
Kunne varetage lidelser i orbita Kunne diagnosticere, viderehenvise samt redegøre for lidelser i orbita. Herunder præ og post septale infektioner, thyreoidea associeret oftalmopati, benigne og maligne tumorer samt inflammatorisk orbitopati ( pseudotumor orbitae og myositis). Litteraturstudium Kunne varetage lidelser i tåreveje Kunne udrede og behandle epifora, tørre øjne, infektiøse lidelser i canalikler og saccus Litteraturstudium Kunne redegøre for behandling af tumorer i tåreveje Kendskab til tumorer i tårevejene (sjældne) Litteraturstudium Kunne varetage kongenitte og akkvisitte lidelser i øjets forreste afsnit Kunne varetage infektiøse (viral, bakteriel, chlamydia og paracitære), inflammatoriske, allergiske, degenerative, tumorer og traumer Fokuseret ophold i øjenlægepraksis Litteraturstudium Kunne identificere iværksætte behandling af komplikationer til medicinsk behandling af cornealidelser Uforståelitg søges afklaret Litteraturstudium Audit af arbejdspraksis - 22 -
Kunne redegøre for behandling af uvealt malignt melanom Diagnose, behandling og opfølgning Kunne varetage lidelser i retina Tilegne sig indgående kendskab til nethindesygdomme såsom vaskulære sygdomme (tromboser, embolier), serøs retinochoroideopati, hereditære nethindesygdomme, retinale huller, amotio og tumorer. Kunne medicinsk behandle retinitis Toxoplasmose Kunne diagnosticere og henvise til behandling fibroplasia retrolentalis (ROP) Kunne redegøre for risikovurdering af præmature, stadieinddeling af ROP og laser/cryobehandling: Kunne diagnosticere og redegøre for behandling af retinale tumorer Retinoblastom, fakomatoser (von Hippel s sygdom). Ekstern strålebehandling, brachyterapi, enucleation, kemoterapi og laserbehandling. - 23 -
Kunne varetage traumer i relationer til øjet og øjenomgivelserne Varetage hæmatomer, læsioner og frakturer Kunne suturere simple læsioner i øjenlåg, tåreveje, cornea, conjunctiva og Sclera. Kunne udføre dette Wet-lab Procedurelister Kunne varetage umiddelbare komplikationer og senkomplikationer til øjentraumer Kunne varetage infektioner, inflammationer, sårruptur og trykinducerede forhold (højt og lavt tryk). Kunne foretage svagsynsoptisk udmåling Som anført - 24 -
Kunne varetage neurooftalmologiske lidelser Kunne foretage en klinisk neurooftalmologisk undersøgelse samt planlægge et klinisk rationelt udredningsprogram. Forstå og genkende almindelige neuroradiologi. Kunne diskutere neurooftalmologiske problemstillinger med neurologer/neurokirurger. Kendskab til flg. tilstande: Nervus optikus lidelser: neuritis, neuropatier (iskæmisk, diabetisk, toxisk, hereditær (Leber)), ødemer og tumorer Chiasma lidelser: Tumorer (hypofyse, craniofaryngiom, meningiom), aneurisme Tractus og cortex lidelser: Vaskulære, tumorer Aneurismer Pupilanomalier: Horner, Adie og RAPD Nystagmus Myastenia gravis Okulære myotonier: Ekstern oftalmoplegi, dystrofia myotonika Blefarospasmer A-V fistel Sinus cavernosus thrombase Infra nucleære, internucleære og supranucleær påvirkning af oculomotor funktionen Speciale specifikt kursus i neurooftalmologi Kunne varetage specielle øjenlidelser hos børn Børneoftalmologisk undersøgelse Speciale specifikt kursus i børneoftalmologi - 25 -
Anvende anmeldelsespligten af blinde og svagsynede børn og unge Som anført Speciale specifikt kursus i socialoftalmologi Kunne varetage øjenmanifestationer ved systemiske lidelser Øjenmanifestationer ved rheumatiske sygdomme, binedvævssygdomme, stofskiftesygdomme (thyroidea), cardiovaskulære sygdomme samt neurologiske lidelser (infarkt, aneurismer, tumorer og traumer). Kunne varetage øjenmanifestationer ved genetiske lidelser Have kendskab til retinitis pigmentosa, Best, Lebers congenitale amaurose, Kjers optikus neuropati, albinisme, vitreoretinale degenerationer (kongenit retinoschise, Stickler syndrome). Speciale specifikt kursus i oftalmogenetik Kunne redegøre for diagnostiske metoder til udredning af genetiske øjenlidelser Kromosom undersøgelse DNA analyse Stamtræsudredninger Speciale specifikt kursus i oftalmogenetik Kunne foretage visitation til genetisk rådgivning - 26 -
Kunne undervise andre personalegrupper, myndigheder, pårørende og patienter om Tiltag, der kan forebygge udvikling af sygdom, der manifesterer sig i øjne og syn Generelle risikofaktorer af betydning for sygdomme, der manifesterer sig i øjne og syn Udarbejdelse af informationsmateriale og instrukser Udføre undervisning Audit af arbejdspraksis Bedømmelse af opgave Kunne redegøre for principperne og deltage i screeningsprogrammer for oftalmologiske folkesygdomme Kunne definere hvornår en sygdom kvalificerer til screening (hyppig, identificerbar, bahandlelig, tilstand som patienten ikke selv erkender) Udarbejdelse af informationsmateriale og instrukser Udføre undervisning Audit af arbejdspraksis Bedømmelse af opgave Kunne anvende anmeldelsespligten for blinde og svagsynede børn og unge Kende skema og anmeldepligt. Kende til det videre forløb Speciale specifikt kursus i socialoftalmologi Audit af arbejdspraksis Bedømmelse af opgave Kunne indgå i tværfaglige team med respekt for de øvrige teammedlemmers meninger og rolle i samarbejdet og samtidig bidrage med egen faglig ekspertise Kunne søge råd og vejledning hos kolleger og samarbejdspartnere Kunne søge råd og vejledning fra lægelige og ikke-lægelige specialister 360 graders evaluering Audit af arbejdspraksis - 27 -
Kunne fungere i og herunder redegøre for den sundhedsorganisationens opbygning, lokalt, regionalt og nationalt Patientbehandling Forskning Uddannelsesmæssige aktiviteter 360 graders vurdering Kunne samarbejde med myndigheder med politiet med pressen med embedslægeinstitutionen med øvrige offentlige myndigheder 360 graders vurdering Kunne opretholde og udvikle faglig kompetence Anvende informationsteknologi til optimering af patientbehandling 360 graders evaluering Audit af arbejdspraksis Kunne opretholde og udvikle faglig kompetence Anvende informationsteknologi til optimering af patientbehandling 360 graders evaluering Audit af arbejdspraksis Kunne håndtere konfliktfyldte forhold overfor patient, pårørende og personale Interessekonflikter Ressourceallokering Videnskabsetik Rollespil Audit af rollespil - 28 -
Kunne anvende regler for anmeldelsespligten til nationale registre cancerregistret, synsregistret for svagsynede og blinde børn og unge bivirkningsnævnet, embedslægeinstitutionen, Statens Seruminstitut, arbejdsskadestyrelsen, sociale myndigheder politi Specialespecifikt kursus i socialoftalmologi Kunne redegøre for bestemmelserne vedrørende patientklager, patientforsikring, livstestamente og organdonation Gennemgå mindst en sag fra afdelingen. Se i øvrigt lægeforeningens hjemmeside (dadl.dk) Specialespecifikt kursus i socialoftalmologi - 29 -
Kunne etablere kontakt og kommunikere med patienter, kolleger, andet sundhedspersonale og øvrige samarbejdspartnere på niveau tilpasset situationen. Indsamle og anvende relevant information om sygdom og forhold som har indflydelse på patientens situation Kunne forelægge en problemstilling mundtligt eller skriftlig vedrørende en patient på en sådan måde, at det kan danne grundlag for en beslutning Kunne informere patienter og pårørende om kirurgiske procedurer og medicinske behandlinger herunder forventet effekt, normale per- og postoperative forløb, bivirkninger, komplikationer og risici på et niveau og i en detaljeringsgrad, der er tilpasset den enkelte patient. Kunne vejlede patienter og pårørende i beslutninger om valg af behandling Kunne informere patienter og pårørende om alvorlig, syns- og/eller livstruende sygdom på et niveau og i en detaljeringsgrad, der er tilpasset den enkelte patient. Kunne sikre at patient og pårørende har forstået en given information Tværfagligt kursus i kommunikation Rollespil Audit af rollespil Patientbedømmelse Kunne håndtere krisereaktioner hos patienter og pårørende i forbindelse med synsskade eller maligne lidelser. Tværfagligt kursus i kommunikation Rollespil Audit af rollespil Audit af arbejdspraksis - 30 -
Kunne redegøre for principperne ved informeret samtykke og indhente denne. Kunne formidle et videnskabeligt budskab samt undervise studenter, kolleger og andet personale. Kunne forberede og holde et videnskabeligt foredrag. Tværfagligt forskningstræningskursus Undervisning af andre Audit af foredrag Kunne udarbejde en projektbeskrivelse/protokol og stå for afvikling af projektet. Kunne redegøre for bestemmelserne for anmeldelser af videnskabelige projekter til de videnskabsetiske komite. Tværfagligt forskningstræningskursus Audit af projektbeskrivelsen Kunne kritisk vurdere nyt oftalmologiskudstyr. Farmaka Utensilier Medicinske og kirurgiske procedurer Speciale specifikt kursus i apparatlære - 31 -
SPECIALLÆGEPRAKSIS - OFTALMOLOGI Kompetencekrav/mål Konkretisering af mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Kunne foretage ortoptisk behandling inklusiv Amblyopibehandling med okklusion og pinalisation. Konvergens træning, udmåle prismer og iværksætte behandling Speciale specifikt kursus i strabisme amblyopibehandling, konvergenstræning og prismebehandling med fresnelprismer og udskrive prismebrille. Kunne redegøre for og henvise til rehabiliterings muligheder for voksne blinde og svagsynede herunder akutte foranstaltninger. Speciale specifikt kursus i socialoftalmologi Bedømmelse af opgave Kunne iværksætte rehabilitering af blinde og svagsynede børn og voksne Iværksætte akutte foranstaltninger ved pludseligt synstab Iværksætte foranstaltninger ved snigende synstab Speciale specifikt kursus i socialoftalmologi Litteraturstudie Kunne iværksætte habilitering af blinde og svagsynede børn Pædagogiske tiltag Optisk vurdering af hjælpemidler Speciale specifikt kursus i socialoftalmologi Speciale specifikt kursus i refraktion Kunne varetage lidelser i øjets linse og linseapparat Kunne diagnosticere katarakt hos voksne og forberede relevant behandling. Herunder congenit katarakt, subluxeret linse og traumatisk katarakt. Have assisteret ved flere operationer. Litteraturstudium - 32 -
Kunne varetage lidelser i retina Tilegne sig indgående kendskab til nethindesygdomme såsom AMD og diabetisk retinopati Kunne varetage øjenmanifestationer ved systemiske lidelser Øjenmanifestationer ved diabetes - 33 -
FBE - Holstebro Kompetencekrav/mål Konkretisering af mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Kunne redegøre for kirurgiske behandlingsprincipper Kunne redegøre for indikationer og komplikationer for plastikkirurgiske indgreb i øjelågene. Litteraturstudium for lidelser i øjenlågene Kunne redegøre for okuloplastiske operationer Kunne redegøre for forskellige indgreb til behandling af blefarochalasis, entropion, ectropion, ptose, lagoftalmus, trichoasis og districhiasis. Kunne udføre blefarochalasis, ectropion, og entropion Wet-lab Procedureliste Logbogsoptegnelser Kunne varetage lidelser i sclera Kunne diagnosticere og redegøre for behandlingen af episklerite, sklerite og hyalin degeneration. Kunne behandle episklerite Litteraturstudium Kunne varetage efterstær med YAG-laser Kunne udføre YAG-laser kapsulotomi Litteraturstudium Logbogsoptegnelser Kunne varetage forskellige typer af glaucom Kongenit, simplex, snævervinkel og sekundær Medicinsk behandling samt YAG iridotomi Litteraturstudium - 34 -
Kunne foretage laserbehandling af glaucom med YAG-Cyclodiodelaser. Udføre YAG iridotomi og cyclodiode laser behandling Procedureliste Logbogsoptegnelser Kunne varetage uveale lidelser Udredning inklisivt fundusfoto og angiografi. rationel laboratorie udredning og tolkning, radiologi, associeret medicinsk sygdom Kunne behandle uveale infektioner og inflammationer, akutte og kroniske Anteriore, intermediære, posteriore, infektiøse (viral, bakteriel, parasit og svamp), inflammatoriske og idiopatiske. Herunder herpes simplex, herpes zoster, candida, toxoplasmose, toxocariasis, artritis associeret uveitis samt sarcoidose Behandlingsprincipper for antibiotisk og immunosuppresiv behandling Kunne varetage lidelser i corpus vitreum Kunne redegøre for glaslegemets fysiologi og patofysiologi, diagnostisere hyaloid afløsning, forstå klinisk relevans af vitrøse opaciteter. Kunne diagnosticere vitrit og andre glaslegeme relaterede tilstande. - 35 -
Kunne medicinsk behandle lidelser i corpus vitreum Planlægge medicinsk behandling af vitrit herunder panoftalmi. Kunne redegøre for behandling af lidelser corpus vitreum Medicinsk behandling og vitrektomi. Kunne redegøre for operationer på corpus vitreum Have deltaget i flere operationer som assistent eller superviseret operatør Wet-lab Procedureliste Logbogsoptegnelser Kunne laserbehandle retina og vejlede om komplikationerne Kunne foretage læserbehandling af retinale huller og rifter. Diabetogene retinalidelser og øvrige iskæmiske retinale lidelser Procedurelister Kunne redegøre for kirurgiske behandlinger af retinale lidelser og disses komplikationer Redegøre for forskellige behandlinger for amotio retina samt laserbehandling af retinale huller - 36 -
Kunne redegøre for operationer på retina Kunne redegøre for behandling af maculære huller og epiretinale membraner. Wet-lab Procedureliste Logbogsoptegnelser Kunne varetage manifest og latent skelen Eso/exotropi Esotropi infantil (non-akkomodativ, akkomodativ) Exotropi (intermitterende, konstant) Kunne varetage inkonkommitant skelen Herunder Duane s retraktions syndrom, Brown s syndrom, strabismus fixum, nystagmus blokade syndrom, paretisk skelen, og restriktiv skelen. Skal kunne udføre Hess/Lee screen Kunne redegøre for kirurgisk behandling af skelen inklusiv komplikationer Såvel operation på lige som på skrå muskler Kunne redegøre for operation for skelen Såvel operation på lige som på skrå muskler. Wet-lab Procedureliste Logbogsoptegnelser - 37 -
Kunne udnytte og prioritere afdelingens ressourcer indenfor afgrænsede områder i relation til det lægelige arbejde Redegøre for principper og krav for kvalitetssikring og udvikling Kunne redegøre for principperne for Medicinsk teknologivurdering Kunne korrespondere med andre kolleger og myndigheder, inklusiv klageinstanser Tværfagligt kursus i ledelse og administration Udforme instrukser Bedømmelse af opgaver - 38 -
FOKUSERET OPHOLD - NEUROFAGENE Kompetencekrav/mål Konkretisering af mål Læringsstrategi Evalueringsstrategi Kunne vurdere og drage Elektrofysiologi Fokuseret klinisk ophold - Neurofysiologi konsekvensen af kliniske og parakliniske undersøgelser Kunne vurdere og drage konsekvensen af kliniske og parakliniske undersøgelser Radiologiske undersøgelser Fokuseret klinisk ophold - Neuroradiologi Kunne varetage neurooftalmologiske lidelser Kunne diskutere neurooftalmologiske problemstillinger med neurologer/neurokirurger Kendskab til: Tumorer (hypofyse, craniofaryngiom, meningiom), aneurisme Nervus optikus lidelser Okulære myotonier Myastenia gravis Fokuseret klinisk ophold - Neurologi - 39 -