Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013)
Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen idet hovedparten af pladserne er placeret i Sønderborg by. Samtlige legepladser opfylder standarderne i DS/EN 1176 og 77, og der laves inspektion i henhold til vores kvalitetsbeskrivelse. Vores driftssystem for legepladserne består af følgende elementer. Udarbejdelse af en vision for vores legepladser (del 1) Udarbejdelse af kvalitetsbeskrivelser for udstyret på pladserne (beskrivelse findes i Kvalitetshåndbog for grønne områder i Sønderborg kommune ) Målbeskrivelser for legepladserne (del 2) Registrering i GIS Udarbejdelse af drifts og anlægsbudgetter (del 1) Med baggrund i ovenstående har vi skabt mulighed for at sikre den løbende vedligeholdelse af udstyret på legepladserne samt sikre at vores udstyrsmasse ikke bliver forringet fremover. Endvidere vil vi projektere legepladser i nye områder af kommunen så endnu flere børn har adgang til gode og sikre legepladser Den systematiske gennemgang af legepladserne resulterer i: Nedslidte legepladser er blevet renoveret fra 2008 til 2012. Anlæg af 6 bydelslegepladser og 3 lokallegepladser samt 2 udflugtslegepladser. 1
Indholdsfortegnelse 1 Strategi for legepladsdriften i Sønderborg kommune... 3 1.1 Overordnet vision for området:... 3 1.2 Kriterier for legepladser... 3 1.2.1 Overordnede kriterier... 3 1.2.2 Øvrige kriterier:... 4 1.2.3 Legeplads kategorier:... 4 2 Hvor skal der være legepladser i Sønderborg kommune?... 6 2.1 Hvor mange børn bor der i de forskellige distrikter... 6 2.2 Hvornår bør der være en legeplads i et lokalområde?... 7 3 Hvad vil det koste?... 9 3.1 Den daglige drift... 9 2
Strategi for legepladsdriften i Sønderborg kommune 1.1 Overordnet vision for området: Sønderborg Kommune skal være et sted hvor der er plads til leg. Kommunen skal være kendetegnet ved let adgang til gode legemiljøer hvor alle aldersgrupper kan opleve glæden, samværet, de gode oplevelser og den læring, som følger med, når man forsvinder ind i legens univers. Det overordnet mål er at skabe udfordrende og sikre rammer for børns leg og udvikling inden for de økonomiske rammer, der eksisterer i Sønderborg Kommune. Enhver legeplads er en stor investering. Det er derfor vigtigt, at både eksisterende og nye legepladser lever op til en række kriterier for at sikre bedst muligt anvendelse af de tilgængelige resurser på området. Ikke alle legepladser skal opfylde de samme kriterier. Nogle legepladser skal være samlings sted for alle aldersgrupper fra store dele af kommunen, mens andre skal være lige rundt om hjørnet så børn kan komme til og fra under sikre forhold. Vores målgruppe er børn 0-12 år. I praksis kan der forekomme forskellige kategorier af målgrupper på de enkelte legepladser. Det er således at pladserne som udgangspunkt er indrettet for børn 0-12 år. Der kan dog være pladser som indrettes målrettet efter små børn (0-6 år) eller større børn (6-12 år). På den måde vil målgruppen opleve en større legekvalitet på pladserne. Vores erfaring i Sønderborg kommune er at aktiviteter for de 6-12 årige skal styrkes. De 12 år skal ikke opfattes som en kategorisk øvre grænse, idet der vil være lege-/aktivitetspladser der vil kunne tilbyde aktiviteter for børn udover de 12 år. Det vil være tilfældet i fremtiden ved nyanlæg og renovering, hvor vi i de tilfælde det er muligt, vil prøve at tilgodese behovene for de større børn i højere grad. 1.2 Kriterier for legepladser 1.2.1 Overordnede kriterier I forbindelse med nyanlæggelse af legepladser skal det sikres, at de følgende kriterier opfyldes, uanset hvilken kategori af legeplads der er tale om: Legepladserne skal bidrage til at styrke børns motorik, sundhed og bevægelse. Virke udfordrende på børns udfoldelse og fantasi. Understøtter børn i forskellige aldre og med forskellige legemønstre. Pladserne skal indbyde til familieophold og socialt samvær. De skal være af høj kvalitet både med hensyn til æstetik, arkitektur, materiale og udførsel. 3
De fysiske rammer (belysning, beplantning, belægning) skal medvirke til at gøre legepladserne til attraktive områder i byen. 1.2.2 Øvrige kriterier: Tilgængelighed En afgørende parameter for om en legeplads bliver brugt er, at den er placeret inden for målgruppens rækkevidde. De konkrete retningslinjer for dette afhænger af hvilken kategori af legeplads, der er tale om. Legepladser til mindre børn skal fx placeres tæt på børnerige beboelsesområder, og på en måde så transport til og fra pladsen ikke går via stærkt befærdede veje. Uanset legepladsernes placering er det vigtigt, at de bliver synliggjorte, så målgruppen kender dem og deres muligheder. Det er desuden vigtigt, at der også findes et antal legepladser, hvor tilgængeligheden er tilpasset til kørestolsbrugere. Sikkerhed Legepladser i Sønderborg Kommune skal være kendetegnet ved høj grad af sikkerhed. Det skal sikres ved, at nye legepladser lever op til de til enhver tid gældende standarder og normer for sikkerhed, der gælder for området (i 2008 er det: DS-EN 1176 og 1177). Ligeledes skal sikkerhed, kvalitet og levetid af legepladserne sikres ved udarbejdelse af driftsplaner for vedligeholdelse. Borgerinddragelse Når en ny legeplads planlægges med lokalområdets beboere som primære målgruppe, skal det tilstræbes, at der sker en hvis form for borgerinddragelse. Det skal være med til at sikre en følelse af ejerskab og ansvar for pladsen. Disse borgere/brugere kan være dagplejegruppe, grundejerforeningen, ungdomsklubber mm. Antal brugere pr. legeplads ved anlæggelse af nye legepladser skal det tages i betragtning hvor mange børn 0-12år, der er i lokalområdet. Vi vil benytte os af statistiktal for de eksisterende skoledistrikter som udgangspunkt for et passende antal brugere for den enkelte legeplads. Det har vist sig ved erfaringstal fra andre kommuner bl.a. Århus at 300 børn har vist sig at være passende antal pr. legeplads. Ved nyanlæg af legepladser vil det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at anlægge en helhedsbetragtning hvor eksisterende legepladser i fx boligforeninger, grundejerforeninger og på institutioners friarealer, indgår i det omfang det er muligt 1.2.3 Legeplads kategorier: Nedenfor er udspecificeret 2 forskellige kategorier af legepladser, der hver har deres særlige kriterier. De allerede eksisterende legepladser skal i videst muligt omfang indplaceres i disse kategorier. 4
Udflugtslegepladser: Pladser, der har noget helt særligt at byde på, og lægger op til et længere besøg. Denne type legeplads er typisk bygget op omkring et tema og der tilbydes en bred vifte af aktiviteter. I perioder kunne disse legepladser være bemandede, det vil gøre det muligt at have mooncars og andre løse faciliteter, der så kan låses inde. Disse legepladser vil være oplagte udflugtsmål for børnefamilier og institutioner. På disse legepladser vil der være behov for faciliteter, der går udover selve legeredskaberne fx toiletforhold, spisepladser, P-pladser og evt. en kiosk. Der findes pt. ikke nogle offentlige legepladser i kommunen, der kan leve op til denne betegnelse. Det er et mål på sigt at få etableret 2 udflugtslegepladser i sønderborg kommune. Basislegepladser: Disse legepladser er den daglige mere traditionelle legeplads, som tilbyder almindelige legeredskaber som klatremiljøer, gynger, vippedyr o. lign. Basislegepladserne kan deles op i bydelslegepladser og lokallegepladser. Bydelslegepladser er større legepladser, som kan være bygget op omkring et tema. Vi tilstræber at der maksimalt må være 1500 m til en bydelslegeplads i tæt bebyggede områder. Vi forestiller os 15 bydelslegepladser i Sønderborg kommune, der findes allerede en gruppe legepladser, der umiddelbart, eller med mindre ændringer, kan passer til denne kategori. (Et forslag til fordeling af bydelslegepladserne kunne være: Gråsten, Broager, V. Sottrup, Gl. Dybbøl, Høruphav, Fynshav, Augustenborg, Guderup, Havnbjerg, Lysabild, Nordborg og 4 i Sønderborg). På en bydelslegeplads vil der typisk være 5-8 aktiviteter samt 2 bord/bænksæt Lokallegepladser ligger typisk i nærmiljøet. Det er mindre legepladser med enkelte redskaber, som kan være bygget op omkring et tema. Der må maks. være 500 m til en lokallegeplads.. På lokallegepladser vil man kunne opleve 3-5 aktiviteter samt 1 bord/bænksæt 5
2 Hvor skal der være legepladser i Sønderborg kommune? 2.1 Hvor mange børn bor der i de forskellige distrikter For at få overblik over antal brugere pr. legeplads benytter vi statistiktal for skoledistrikterne som udgangspunkt for denne analyse. For hvert skoledistrikt findes opgørelse over hvor mange børn der findes i de forskellige aldersgrupper. På nedenstående kort ses de forskellige statistikområder indenfor kommunen. Kort over distrikter 6
I nedenstående tabel kan man se en opgørelse over hvor mange legepladser der er i det enkelte distrikt. Legepladser der ikke overholder kriterierne indenfor deres kategori er ikke talt med. F.eks. pladser hvor der kun er en enkelt aktivitet. Tabel 1: Antal legepladser i de forskellige distrikter Distrikt Antal 0-12 årige Antal legepladser bemærkninger Nordborg 782 1 Havnbjerg 497 0 Nørreskov, Guderup 782 0 Fryndesholm Fynshav 503 Augustenborg 605 1 Hørup 375 0 Tandslet 90 0 Lysabild og Kegnæs 425 0 Sønderskov 994 5 De 2 legepladser i Kløver-/Hørmarken opfattes som et legeområde Ulkebøl 829 3 Ahlmannsskolen 546 2 Humlehøj 1046 3 Møllegades legeplads tæller med her selvom den ligger på grænsen imellem 2 distrikter. Dybbøl 1087 4 Broager 765 1 Egernsund 313 0 Nybøl 251 0 Bakkensbro/Blans 342 1 v/friskolen i Blans Gråsten 681 2 Rinkenæs 251 1 Kværs 194 0 Nydam 423 2.2 Hvornår bør der være en legeplads i et lokalområde? Der er 2 overordnede kriterier der er afgørende for hvornår der skal være en legeplads i et område. Det ene er antallet af børn 0-12 år i området. Erfaringer viser at det er hensigtsmæssigt med 300 børn pr. legeplads. Det andet kriterium er afstanden imellem legepladserne. Der bør ikke være mere end 500 m i luftlinje imellem lokallegepladser. For bydelslegepladserne vedkommende må der være op til 1500 m i luftlinje i tæt bebygget område. Ved vurderingen af om der skal anlægges/nedlægges legepladser er det fornuftigt at foretage en mere nuanceret vurdering af pladserne og deres placering. Der kan f.eks. være pladser f.eks. i turistområder hvor underlaget er større end de tal der fremgår af statistikken. Endvidere kan det godt være flere legepladser i et område end antallet af børn berettiger til, hvis f.eks. nogle af pladserne i området er målrettet en specifik aldersgruppe. Vores prioritering i arbejdet med legepladserne i Sønderborg kommune er at vi først vil renovere de legepladser der er udslidte. Dernæst vil vi anlægge de 7
bydelslegeladser der mangler i henhold til vores analyse. Herefter kommer nyanlæg af lokallegepladser de steder hvor vi mener der er et behov. Af tabel 2 kan det ses hvor der mangler legepladser. I de mindre bysamfund hvor der mangler legepladser Lysabild, Havnbjerg, Guderup, Egernsund vi vi udbygge skolernes legepladstilbud i det omfang arealet er egnet og vi kan få en aftale med skolens ledelse. Tabel 2: Lokaliteter hvor der mangler legepladser Distrikt Antal Manglende legepladser 0-12 årige Bydelslegepladser lokallegepladser Nordborg 782 1 Havnbjerg 497 (1) Havnbjerg skoles legeplads har fået tilført kr. 150 000 2008 fra fagcenter sundhed mod at legepladsen skulle være tilgængelig udenfor skoletid. Nørreskov, 782 1 1 Guderup Fryndesholm 503 1 Fynshav Augustenborg 605 Hørup 375 1 Tandslet 90 Lysabild og 425 1 Kegnæs Sønderskov 994 Ulkebøl 829 Ahlmannsskolen 546 Humlehøj 1046 Dybbøl 1087 Broager 765 1 Egernsund 313 1 Nybøl 251 Bakkensbro/Blans 342 Gråsten 681 Pladsen i Ahlmannsparken vil blive udbygget til at opfylde legepladskriterierne for en lokallegeplads Rinkenæs 251 Kværs 194 Nydam 423 1 I alt 6 3 Konklusionen på baggrund af ovenstående tabel er: Hvis vi skal opfylde målsætninger i vores legepladsstrategi skal vi nyanlægge 6 bydelslegepladser og 3 lokallegepladser foruden 2 udflugtslegepladser. Det er et mål at vi holder øje med befolkningsudviklingen så vi er opmærksomme på når et område har det antal børn vi mener der skal til for at anlægge en ny legepladser. Det gælder både for områder der på nuværende 8
tidspunkt ikke har nok børn til at det udløser en legeplads, samt områder med eksisterende legepladser hvor børnetallet stiger på grund af nye boligområder. 3 Hvad vil det koste? Basislegepladser Nyanlæg af bydels- og lokallegepladser Når dette efterslæb er indhentet kan vi begynde at anlægge de 6 nye bydelslegepladser og de 3 lokallegepladser vi har planlagt i henhold til vores legepladsstrategi. Hvis vi regner med et beløb på kr. 400 000 til en bydelslegeplads og kr. 300 000 til en lokallegeplads bliver det et samlet investeringsbehov på 3,3 mil. Vi synes det vil være rimeligt at strække arbejdet over 5 år hvilket giver et investeringsbehov pr. år de næste 5 år på kr.660 000/år. Udflugtslegepladser Vi har planlagt at anlægge 2 nye udflugtslegepladser. Vi regner med en investering pr. plads på kr. 1 mil. Dette giver et investeringsbehov på 2 mil hvis vi skal nå målsætningen. Vi mener nok det er rimeligt at nå målet med 2 udflugtslegepladser indenfor 5 år. Samlet giver dette et investeringsbehov på kr. 6 mil hvis vi skal anlægge de nye legepladser vi har beskrevet ovenfor. 3.1 Den daglige drift Driften af de eksisterende legepladser vil koste kr. 759 000 om året. Dette beløb indeholder udgifter til sikkerhedstjek og mindre reparation og vedligehold, så som maling, reservedele, samt en større renovering af pladserne hvert tiende år. Vi regner med en levetid på en legeplads på 10 år. Efter 10 år vil alle legepladser skulle renoveres. Vi regner med en renoveringsudgift pr. plads på kr. 200 000. Dette giver os et investeringsbehov på 560 000 pr år til renovering af eksisterende legepladser. Når vores legepladser efter år er udbygget fra 2015 efter ovenstående plan, vil vores driftsudgifter andrage kr. 1 058 000 for basislegepladserne. Udgifter til drift og løbende renovering af udflugtslegepladserne vil løbe op i kr. 275 000 om året. Det vil sige vi har driftsudgifter på den samlede legepladsmasse på kr. 1,3 mil. når udbygningen af vores legepladstilbud er fuldt implementeret. Dette beløb vil kunne dække den almindelige vedligeholdelse samt renovering af udstyret så vi kan fastholde kvaliteten af vores legepladstilbud fremover. 9
10