BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE

Transkript

1 BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE

2 IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X SE MERE PÅ WWW. by-x.dk 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND, SIDE 3 FORLØB, SIDE 4 WORKSHOP 1 // DATAINDSAMLING, SIDE 5 WORKSHOP 2 // IDÉGENERERING, SIDE 7 OM METODEN, SIDE 7 AFSTEMNING, SIDE 8 OPSAMLING, SIDE 10 2

4 AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE BAGGRUND Nørre Fælled Skole er en heldags profilskole med fokus på idræt og bevægelse. Der sker for tiden en del renovering af skolens fysiske og ydre rammer, for at understøtte denne profil. I dette specifikke projekt, handler det om en gennemgribende renovering/ istandsættelse af indskolingens (0-3 kl.) skolegård. Skolegården er nedslidt og de legeredskaber den indeholder er tilfældige og udfordrer ikke børnenes motorik. Skolen har et ønske om, at indskolingsskolegården understøtte skolens idrætsprofil og samtidig i høj grad medvirker til, at fremme børnenes motoriske udvikling og bevægelse i hverdagen. For at sikre, at børnenes egne forventninger og behov bliver forankret i deres legeplads, faciliterede By X i april 2014 en inddragelsesproces med et legepladsudvalg bestående af 10 elever fra indskolingsklasserne. Børn er eksperter på at være børn. Det er netop dem der bedst kan fortælle os, hvordan de vil bruge deres omgivelser. 4

5 FORLØB Forløbet har til formål at sikre, at elevernes daglige behov for leg og bevægelse bliver muliggjort. Dette skal ske på en legeplads, der inspirerer og motiverer børnene til at bruge deres krop. Samtidig skal legepladsen give indskolingseleverne en følelse af, at det er et uderum for dem, hvor de større elever ikke overtager styringen. For at kvalificere processen, blev der nedsat et legepladsudvalg på 10 elever fra kl. Formålet med at udpege et legepladsudvalg er, at opnå en tæt relation til børnene på relativ kort tid og samtidig have mulighed for, at arbejde 1:1 med dem. I indskolingen er børnene fra 6-10 år og de mindste af dem kan ikke skrive og tegne overbevisende nok til, at vi kan bruge deres inputs i en klfdkglskgl. Derfor er det nødvendigt at give dem meget hjælp og støtte i den proces. En studietur er medvirkende til, at alle deltagerne får mulighed for, at arbejde indenfor den samme referenceramme. Samtidig får de inspiration til, at åbne op for deres forestillingsevne, men opdager også muligheder og løsninger de ikke havde forestillet sig før. By X arbejdede med legepladsudvalget i et 2-(halve) dages workshopforløb, hvorefter de fremkomne løsningsforslag blev sendt til en demokratisk afstemning blandt alle indskolingens elever. Forløbet blev delt op i tre trin: Dataindsamling Workshop 1 Idégenerering Workshop 2 Afstemning 5

6 WORKSHOP 1 // DATAINDSAMLING Legepladsudvalget arbejdede i Workshop 1, med indsamling af data igennem observationer. På en studietur til Fælledparken blev de delt i to grupper og gjorde observationer omkring deres kammeraters legevaner, ud fra et skema med spørgsmålene: GYNGER Gynger er gode, fordi man kan lege sammen på dem og skubbe hinanden. Man kan sidde på gyngerne og hyggesnakke og så er det bare sjovt at gynge alene også. På store gynger kan man være flere på ad gangen og det er sjovt. Hvad leger dine venner med? Leger de sammen eller hver for sig? Hvis de leger sammen er det så en bestem leg de leger? Derudover skulle eleverne forholde sig til, hvordan de brugte kroppen når de legede. De skulle beskrive om det var benene, armene, hænderne, fødderne, maven, ryggen ect., de brugte i de forskellige lege på de respektive legeredskaber. Som opsamling på studieturen blev eleverne bedt om, at sætte smileys på deres oplevelser, således at vi kunne kategorisere legene/ legeredskaberne efter: sjovt, rart, ikke rart, kedeligt, farligt. :-) Efter at have leget og observeret, kom eleverne med følgende konklusioner: TRAMPOLINER Vi elsker trampoliner, fordi man kan lege på dem både alene og sammen med andre. Det skal ikke kun være én trampolin, men en trampolinpark med mange firkantede trampoliner, hvor man hopper fra den ene til den anden. KLATRESTATIV - KLATREFORT Der er meget sjov leg på et klatrestativ og man kan være mange sammen om en leg. Jorden er giftig og fangeleg er oplagte lege, at lege på et klatrestativ. At kunne komme højt op er sjovt og rart så kan man overskue det hele og man bliver udfordret på hvor meget man tør. 6

7 Pigerne kunne godt lide snurre-legeredskaberne, men drengene syntes de var kedelige. En rutsjebane er sjov, men den skal sættes i forbindelse med noget andet. JUNGLESTI Det er godt med noget hvor man kan gemme sig og lave huler, og samtidig er det rigtig sjovt med klatretræer. Det er sjovt, at man ikke helt ved hvad der sker om hjørnet, men det er også det der er lidt mystisk og farligt. På en sanselegeplads gik eleverne på en junglesti. De syntes overordnet den var mystisk og den fik IKKE RART smiley. Men hvis et område ligger op til, at man kan bygge huler, så er det meget bedre. Alle de tre legeredskaber fik SJOV smiley. De havde det tilfælles, at børnene syntes de fik brugt mange forskellige muskler i kroppen og blev stimuleret rent sansemæssigt. Det er en vigtigt pointe for børnene, at redskaberne har udviklingspotentiale, således at når man er fra 0. kl., så bruger man det på én måde og når man er fra 3.kl., så er man blevet dygtigere og kan nu kravle højere op, snurre hurtigere ect. Det faktum at man kan øve sig på noget og blive bedre til det, var vigtigt for børnene, for at blive ved med at finde de samme legeredskaber inspirerende. SNURRE TING At snurre rundt er sjovt og man kan lege sammen og snurre hinanden. Rutsje Det er sjovt at rutsje ned fra noget, som en måde at komme ned af et klatrestativ på. Det er godt med fart og spænding. Disse to legeredskaber fik både SJOV smiley og KEDELIG smiley. 7

8 WORKSHOP 2 // IDÉGENERERING På Workshop 2 skulle legepladsudvalget forholde sig til materialer, stemninger og aktiviteter. De arbejdede med et visuelt skema, hvor de skulle afkrydse hvad de foretrak indenfor følgende kategorier: (I parentesen kan man aflæse topscorerne indenfor kategorierne) Leg og bevægelse (Jordtrampoliner og parkour) Grønt og belægning (Blød gummibelægning) Udsmykning (Grøn væg) Ophold (Bordtennis og urban have) Aktiviteter (Afslapning i hængekøjer) Dernæst arbejdede legepladsudvalget med idégenerering, ud fra de observationer de gjorde på Workshop 1 og arbejdet med afkrydsning i det visuelle skema. Eleverne skitserede deres ideer til en illustrator, der omsatte de mange inputs til konkrete tegninger. OM METODEN: Metoden vi arbejdede med, er en tilrettet designmetode i tre faser: Registrering Idégenerering Prototype/konkretisering For at eleverne skal kunne føle sig inddraget og tage ejerskab på processen er det vigtigt, at de får de rette rammer og muligheder for, at gøre sig egne overvejelser om deres ideer og ønsker for en legeplads. I registreringsfasen indsamlede de data ud fra egen leg og observationer af andres leg. Disse data dannede rammen for næste fase, hvor eleverne udviklede ideer, som de i en afsluttende fase formgav og konkretiserede i samarbejde med en illustrator. Dernæst blev alle forslagene sendt til demokratisk afstemning blandt alle indskolingseleverne. 6 8

9 AFSTEMNING For at få inddraget hele indskolingen i processen, blev tegningerne efterfølgende hængt op i indskolingens fælleslokale, hvorefter alle eleverne fik en uge til at stemme på deres favoritter blandt de fremkomne ideer. Alle elever havde tre stemmer hver. Ca. 80 elever stemte. Børn får medejerskab til deres miljøer, hvis de bliver inddraget i et forløb, hvor deres viden og deres ideer bliver efterspurgt. Derfor er inddragelse vigtig! 9

10 Tallene viser antal stemmer

11 OPSAMLING Forløbet med eleverne i indskolingen på Nørre Fælled Skole har betydet, at elverne har haft mulighed for, at komme med deres ideer og ønsker til en ny skolegård. Men derudover har det også givet eleverne et indblik i, hvordan man arbejder i en design og innovationsproces. De har lært at bruge og arbejde med begreber som observationer, registrering, idéudvikling, samt i hvilken rækkefølge man arbejder med begreberne i en proces. Inddragelse af elever i udviklingsprocesser kræver andre metoder og arbejdsformer end dem de normalt kender fra klasseundervisningen. Det giver eleverne mulighed for, at indtage nye roller og at nogle andre tager ansvar og kommer til orde. Vi oplevede at eleverne i legepladsudvalget på Nr. Fælled Skole forstod opgaven og tog ansvaret på sig. De arbejdede fokuseret og målrettet med udfordringen og holdte humøret højt hele vejen igennem. De havde en god forståelse for, at de sad og idéudviklede på hele indskolingens vegne og var meget bevidste om, at de var repræsentanter for mange elever. 11

12 BØRN OG UNGE UDGØR 20 PROCENT AF BEFOLKNINGEN I KØBENHAVN DE ER FREMTIDENS VOKSNE!