Indledning KOLDING KOMMUNES LEGEPLADSSTRATEGI DEL 1 - VISIONEN
|
|
- Gregers Carstensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Legepladsstrategi
2 Indledning Vej og Park administrerer i dag 21 offentlige legepladser jævnt fordelt over hele Kolding Kommune. I de senere år er flere legepladser blevet nedlagt, og dårlige legeredskaber er blevet fjernet, hvor tilstanden ikke har været sikkerhedsmæssig forsvarlig. Med udgangspunkt i legepladsinspektionerne fra 2015 har forvaltningen foretaget en kortlægning af de offentlige legepladser som viser, at mange legepladser er nedslidte og ikke tidssvarende. Forvaltningen kan konstatere, at der ikke findes en tilstrækkelig plan for placering og indhold af offentlige legepladser og ønsker med en legepladsstrategi at øge fokus herpå. Legepladsstrategien beskriver den langsigtede og overordnede strategi for Kolding Kommunes legepladser. Dvs. hvilke kriterier, legepladskategorier og viden om børns udvikling og bevægelsesmønstre, der skal ligge til grund for det fremtidige arbejde på legepladsområdet i Kolding Kommune. 1
3 Indholdsfortegnelse: Indledning... 1 Indholdsfortegnelse:... 2 Formål med legepladsstrategien... 3 Overordnet vision for offentlige legepladser i Kolding Kommune Legepladsernes indretning... 4 Rum og funktioner... 5 Elementer og redskaber... 6 Terræn... 7 Beplantning... 7 Materialer, teksturer og farver... 9 Børn og unges brug af udemiljøer... 9 Legepladskategorier Udflugtslegepladser lokallegepladser Lommeparker Kriterier for legepladser Overordnede kriterier Øvrige kriterier Sikkerhed Tilgængelighed og synlighed Afstand til legeplads Antal brugere pr. legeplads Designproces og inddragelse Tjekliste Placering og tilgængelighed Helhedstænkning i opgaveløsningen Indretning Sikkerhed
4 Formål med legepladsstrategien Formålet med legepladsstrategien er at betragte legepladserne i et mere helhedsorienteret perspektiv og hermed sikre, at der fremadrettet tages stilling til placering, kvalitet, brugere, indhold og størrelse. Legepladsstrategien tager udgangspunkt i flere af Kolding Kommunes gældende politikker, bl.a. Bylivsstrategien og den kommende Outdoorstrategi samt de politiske fokusområder, hvor flere fokusområder også understøtter udviklingen af byrum. Der skal gives mulighed for at kunne bruge parker, legepladser og grønne områder til rekreation, udfoldelse og oplevelser. Legepladsstrategien giver mulighed for at indtænke disse hensigter og ønsker i udformningen af de offentlige legepladser i Kolding Kommune. Legepladsstrategien skal gælde på såvel de eksisterende legepladser samt på fremtidige legepladser. Strategien skal så vidt muligt indtænkes i byudviklingsområderne, og dermed sikre gode muligheder for at etablere arealer til ophold, aktiviteter og leg. Hvis anlæg af en legeplads kan prioriteres i en tidlig fase i et byggemodningsforløb, så vil et nyt boligområde fremstå mere attraktivt og børnefamilievenligt. Beplantning og formgivning af terræn på friarealerne kan udføres tidligt i forløbet og vil resultere i, at området er mere overkommeligt at indrette, når grundejerforeningerne er klar. 3
5 Med en legepladsstrategi fås et værktøj, som giver en rød tråd at arbejde efter, og som man kan prioritere legepladserne ud fra. De enkelte legepladsers berettigelse bliver synliggjort, og ressourcerne kan derfor bedre målrettes til de områder, hvor de gør mest nytte. Overordnet vision for offentlige legepladser i Kolding Kommune. Kolding Kommune tilbyder borgere og gæster mulighed for leg og ophold. Vi tilbyder kreative og alsidige legemiljøer, hvor gode oplevelser, læring, fysiske udfordringer og glæden ved samvær er i fokus Begrebet legeplads nuanceres. I stedet for at være en snævert defineret plads med legeredskaber vil legeområderne fremover indgå som en mere helstøbt del af de grønne områder. Indretningen skal være en kombination af legeredskaber og det naturlige legerum, hvor terræn og spændende beplantning lægger op til kreative udfoldelsesmuligheder, varierede naturoplevelser og ophold. En nytænkning i alternative materialer og udformning åbner op for, at Kolding Kommune kan sætte fokus på design og innovativ tænkning. Dette skal give anledning til fokus på bevægelsesmuligheder og læring. Legepladserne skal være gode æstetiske løsninger i udemiljøet, hvor de gode rum inviterer og stimulerer børns fantasi til bevægelse og den frie leg. Desuden vil gode velindrettede legepladser også tiltrække mange mennesker og give mulighed for at mødes på tværs af samfundsmæssige skel. Strategien skal ligeledes føre til, at Kolding Kommunes offentlige legepladser fremover får et aldersmæssigt større spænd og tilbyde lege og opholdsmuligheder for børn og unge i aldersgruppen 0-12 år. Dette understøtter flere af de politiske fokusområder samt skolereformen som har fokus på børn og unges bevægelse og læring. Eleverne i folkeskolen skal bevæge sig i gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Bevægelsen skal være med til at give børn og unge sundhed og trivsel, og det skal understøtte læring i skolens fag. Alle former for bevægelse i skolen skal have et pædagogisk sigte. Bevægelse kan foregå både på sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdet, på naturarealer og i klasseværelset. Legepladsernes indretning I formgivningen og planlægningen er det overordnede mål at skabe spændende udemiljøer, der appellerer til de forskellige aldersgrupper, inspirerer til leg, bevægelse og ophold og giver positive oplevelser for den enkelte. Derved kan der etableres et godt fundament og gode vaner for leg og bevægelse og dermed en chance for, at disse også vil blive fastholdt fremadrettet. 4
6 I hele designprocessen er det vigtigt at have forståelse for og fokus på helhedsoplevelsen, som er et resultat af det sammenspil, som opstår mellem områdets elementer: - Rum og funktioner - Elementer og redskaber - Overordnet udtryk - Formgivning af terræn - Beplantning - Materialer, teksturer og farver En konsekvens af en manglende positiv helhedsoplevelse kan evt. være, at brugerne ikke registrerer eller husker området, og når nyhedsværdien er forsvundet, kan lysten til at anvende stedet forsvinde. Det handler om selve løsningen og om at skabe spændende, inspirerende og udviklende rammer, som er tilpasset målgruppen i forhold til alder, behov og ønsker. Samtidig skal løsningen tilpasses de omkringliggende omgivelser samt være realistiske i forhold til den fremtidige drift og vedligeholdelse. Et legeområdet skal invitere dets brugere ind og tydeligt vise, at dette er et sted til leg, bevægelse og ophold. Rummenes forskellige udtryk, elementer og skalaer betyder, at de appellerer til forskellige aldersgrupper samt anvendelse. Foto: TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS v/tina Thiel Beck Rum og funktioner I forbindelse med planlægning af udemiljøerne skal der skabes rum, der giver mulighed for at forskellige typer af leg, bevægelse, ophold og andre aktiviteter kan finde sted på samme tid, uden at de kommer i konflikt med hinanden. Dette gør sig gældende uanset, om det er et område til de små eller store, en naturlegeplads, en temalegeplads eller et bevægelseslandskab. Krav til rum kan være: - Rum til fordybelse - Rum til ophold - Rum til få og mange 5
7 - Mulighed for at observere hinanden - Mulighed for at være en del af legen/aktiviteten, men på afstand - Være lidt afskærmet Rummene skabes, så der både er åbne og mere lukkede rum. De enkelte rum bør ikke ses som enkeltstående satellitter, der bare placeres uden en overordnet plan, men skal indgå i et godt og naturligt sammenspil med hinanden. I alle facetterne af formgivningen skal der hele tiden være fokus på, at den er alderssvarende, kan tilføre værdi til den tiltænke gruppe i forhold til udfordringer og sug i maven, kan motivere til leg, bevægelse og ophold samt appellere til brugernes forskellige fysiske niveauer. Eksempler på legepladser uden rumopdeling. Man kan overskue legepladsen i ét kig, og der er ingen rum at udforske og lege gemme i. Foto: Kolding Kommune, Vej og Park Rummene skal give brugerne mulighed for forskellige typer oplevelser og aktiviteter, appellere til fantasien og nysgerrigheden, skabe kreativitet og lyst til at afprøve nye grænser/færdigheder samt være fleksible og kunne tilpasse sig brugen. Hvis legepladsen efter en årrække på baggrund af befolkningsudviklingen ikke længere er aktuel, vil redskaberne kunne fjernes eller flyttes, men der vil stadig være et smukt parkområde som inspirerer til ophold og måske lidt leg. Elementer og redskaber Succes og kvalitet defineres ikke ud fra antallet af elementer og legeredskaber eller om stedet eksempelvis indeholder de klassiske redskaber som sandkasse, vippe, gynge og et klatretårn. Det handler om at få en tæt interaktion mellem legeredskaber, forskellige elementer, terræn og beplantning og de landskabelige kvaliteter. Samtidig kan det spille en økonomisk rolle, hvilke valg man tager, da der kan være en anden økonomi forbundet med eksempelvis etablering af beplantning og anlæggelsen af forskellige typer af belægninger i sammenligning med opsætningen af et 4-tårnet klatreredskab, der kræver et stort faldområde. Et andet aspekt er at turde bryde med den gængse opfattelse af, hvordan et udeareal skal se ud, og hvad det skal indeholde, og samtidig have en forståelse for den værdi og det store potentiale, 6
8 der ligger i også at anvende et steds egne kvaliteter i form af terræn og beplantning samt udnytte forskellige materialer, teksturer, former og farver. Der kan også ses stor værdi i at anvende kunst, skulpturer og installationer i disse miljøer til at understøtte et områdes tema og funktion eller at tilføre en ekstra dimension og et twist til områdets udtryk, så det eksempelvis kommer til at fremstå mere råt, sejt, urbant og skulpturelt. Ved at benytte sådanne elementer på varierede og til tider utraditionelle måder kan disse både anvendes som rumdannende elementer og være med til at give et udemiljø sit helt eget og særlige udtryk. Valg af redskaber og elementer afhænger ligeledes af, hvilken målgruppe man henvender sig til, børns legevaner ændrer sig som de bliver ældre, hvilket kræver varierede tilbud af elementer på legepladsen. En ny og vigtig medspiller, når man taler om tilbud på legepladser, er teknologien, som i disse år også udvikler sig til at kunne fungere på elektroniske legepladser hvor den virtuelle verden udfordrer børnenes bevægelse og motorik. Man kommer brugerne i møde ved at bruge teknologier, de er fortrolige med og som de finder cool Terræn Terræn kan tilføre spændende rum samt appellere til forskellige typer af leg, bevægelse, fysisk aktivitet og ophold. Det kan anvendes til både at løbe op og ned af, som gemmesteder, udkigsposter og hemmelige kroge i fordybningerne. For at kunne udnytte disse kvaliteter skal der bl.a. fokuseres på størrelse, form og placering samt at brugerne nemt kan aflæse, hvad man må og hvordan det varierede terræn kan anvendes. Ligeledes skal man huske på områdets eksisterende terræn, og hvordan eksisterende kvaliteter som eksempelvis volde, bakker og fordybninger kan anvendes på en spændende måde i formgivningen. Når man etablerer bakker o. lign., bør disse hverken blive for små eller for store. Volde, bakker og terrænniveauer skal etableres med højder, der passer til den tiltænkte brug og aldersgruppe og med hensyntagen til områdets efterfølgende drift. Der kan arbejdes med den helt naturlige græsbakke eller med bakker og niveauer, der skabes med anvendelse af kunstgræs og flydende gummi. Valget afhænger af det enkelte steds udtryk, den ønskede funktion, anvendelse og det forventede slidniveau. Beplantning Beplantning tilfører liv og farve og tiltrækker dyreliv til et område samt bidrager til at skabe rum med skygge og læ. Parallelt hermed kan en varieret beplantning være med til at stimulere forskellige sanser samt give brugeren mulighed for at følge, hvordan årstiderne skifter og andre naturoplevelser. 7
9 Beplantningerne appellerer til forskellige aldersgrupper samt anvendelse. Foto: Kolding Kommune, Vej og Park Beplantning er et stærkt rumdannende element eksempelvis omkring et sandkassemiljø eller et gyngeområde, ligesom det kan skabe spændende rammer for ophold. Beplantning kan inspirere og understøtte forskellige typer af leg og bevægelse eksempelvis i form af legekrat, labyrinter, huler eller anvendes til at skabe en eventyrlig ramme omkring en balancebane. Endvidere kan beplantningen bruges til små dyrkningshaver eller duft- og sansehaver. Mulighederne er mange, og beplantning kan på forskellige spændende måder tilføre værdi. Derfor skal man i planlægningen af området også have øje for arealets eksisterende beplantning af eksempelvis busketter og store træer, og hvordan disse kan indgå i området. Hvis legepladsen er placeret i et eksisterende grønt område, bør skellet mellem legeområde og parkområde udviskes, så legepladsen bliver en integreret del af parken. Der skabes naturlige sammenhæng til de omgivende arealer, samtidig med at legepladsen bliver mere synlig og tilgængeligheden øges. Hvis beplantningen er tæt, bør der tyndes ud. Og et stort åbent areal gøres mere indbydende ved at plante robuste planter, der tåler slid samtidig med at de opdeler arealet i rum. Hvilken en beplantning, der vælges, afhænger af det enkelte sted, ønsket funktion og udtryk, og der kan benyttes alt lige fra blomsterløg, klatreplanter, stauder, græsser og buske til træer. Beplantninger må gerne kunne inddrages i legen som legekrat, hvor det er tilladt at der er mere slid end man normalt tillader i en mere traditionel parkbeplantning. Legepladsen skal være robust og skal kunne tåle at børnene tager den til sig og inddrager alle elementerne i deres leg. 8
10 Legekrat, stier og legehuler er sjove og spændende hele året rundt. Foto: TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS v/tina Thiel Beck Materialer, teksturer og farver Materialer, teksturer og farver anvendes ofte til at give det enkelte sted sit helt eget udtryk, men de kan ligesom terræn og beplantning også være med til at inspirere og stimulere til forskellige typer af leg, bevægelse og ophold. Belægningsskift, forskellige teksturer og farver kan appellere til de forskellige sanser, vække nysgerrigheden samt interessen for et område, ligesom det kan indikere retninger, sværhedsgrader og rumafgræsninger. Valget og sammensætningen kan endvidere være med til at tilføre området et helt særligt, spændende og inspirerende udtryk, så det appellerer til den tiltænkte aldersgruppe. Børn og unges brug af udemiljøer I arbejdet med at skabe inspirerende og udviklende udemiljøer til børn og unge er det vigtigt at have en forståelse for, at leg og bevægelse går hånd i hånd. Vi bevæger os, når vi leger, og samtidig lærer og tilegner vi os en masse forskellige færdigheder og egenskaber både fysisk, psykisk, socialt og kognitivt. Parallelt med dette kan udemiljøerne også være med til at skabe positive relationer, oplevelser samt værdi for det pågældende område. Uanset alder og køn har børn og unge det samme overordnede formål med brug af udearealer, nemlig at få positive oplevelser og aktiviteter. Dette betyder, at udearealer overordnet set skal kunne tilbyde det samme. Nøgleordet er alderssvarende, og med det menes der, at udemiljøerne via deres udtryk, formgivning, faciliteter og anvendelsesmuligheder skal tilpasses, så de er alderssvarende til den målgruppe, som områderne er tiltænkt. 9
11 Ser man nærmere på, hvad positive oplevelser og aktiviteter kan dække over, kan det være forskellige legemønstre, bevægelsesformer og aktiviteter, eksempelvis: - Rolle- og fantasilege - Stille og vilde lege og aktiviteter - Kreativitet og konstruktionslege - Bevægelse og fysisk aktivitet - Rum til fordybelse og ophold - Sansestimulering og foranderlighed - Natur og dyreliv Uanset alder og køn er de alle vigtige. Leg og bevægelse har ingen alder, men lysten hertil kan ændre sig. Hvordan bruger de forskellige aldersgrupper områderne, og hvordan formgives rum, der appellerer til både pigerne og drengene? Det er flydende, hvornår der aldersmæssigt sker skift i brug og krav til, hvad er et udemiljø skal kunne tilbyde. Det er ligeledes flydende, hvad der henvender sig til henholdsvis piger og drenge. Mange faktorer kan spille ind fra den enkeltes udvikling til arv og miljø og til vennegruppen. Hvis man ser på aldersgrupperne, tegner der sig dog nogle overordnede tendenser både aktuelt og for udviklingen i fremtiden. Med udgangspunkt i forskellige aldersinddelinger vil der i det nedestående blive præsenteret nogle af disse tendenser. De 0-5 årige: - Sand- og konstruktionslege - Rollelege - Mulighed for at kunne gemme sig - Bygge hemmelige steder - Steder hvor man stile og uforstyrret kan sidde og lege med eksempelvis dukker - Tumle- og kamplege - Køre i mooncars - Spille bold - Gynge, vippe, snurre, rutsche, trille, kravle, balancere - Klatre og hoppe i trampolin I forhold til opholdsmiljøerne skal disse være funktionelle samt hovedsagelig appellere til de voksne, da de oftest anvendes som møde-/samlingssted, til madpakkespisning samt til ophold for de voksne. Jo bedre de voksne trives på legepladsen, des længere bliver børnene der. De 6-9 årige: - Rolleleg - Snurre, gynge, klatre og hoppe, balancere 10
12 - Mulighed for at kunne gemme sig - Bygge hemmelige steder - Kolbøttestænger - Hinke, sjippe - Spille bold - Dansescene Forventningerne til rammerne ændres dog, så sværhedsgraden, udfordringsniveauet og sug i maven bliver større end tidligere. Opholdsarealerne begynder langsomt at blive mere interessante for børnene, men de har stadigvæk størst værdi for de voksne, da børnene endnu ikke har nået en alder, hvor de selv kan tage hen til og benytte områderne. De årige: Her ses legemønstre i stil med de 6-9 åriges, dog med et endnu større udfordringsniveau og mulighed for sug i maven. Parallelt hermed ser man også stigende interesse for flere specialistfærdigheder, eksempelvis: - Parkour - Skateboard - Rulleskøjter og løbehjul - Interaktive faciliteter - Klatre - Udfordre sig selv Opholdsmiljøer begynder at få en endnu vigtigere rolle end for de to foregående aldersgrupper, da opholdsmiljøerne giver mulighed for at være med i en leg eller aktivitet lidt på afstand og mere passivt, hvorved motivationen til at deltage bevares. Bibeholdelse af motivationen kan evt. medføre, at den enkelte igen får mod på at prøve kræfter med en færdighed, som man ikke havde mestret tidligere, en lyst der nok ville være minimal, hvis man helt var blevet udelukket fra en leg/aktivitet. En uddybelse af børn og unges brug af udearealer kan ses i bilag 3 Inspiration til design af udemiljøer til børn og unge De forskellige aldersgrupper bruger legepladsen forskelligt, og aktiviteterne bør afspejle det. Foto: Kolding Kommune, Vej og Park 11
13 Legepladskategorier Kolding Kommune tilbyder 3 forskellige kategorier af legepladser, som har forskellige kriterier i forhold til indhold og størrelse. Legepladser som administreres af grundejerforeninger og i børnehaver er ikke medregnet. De allerede eksisterende legepladser skal i videst muligt omfang indplaceres i disse kategorier. I det følgende omtales antal aktiviteter på legepladserne. Med aktiviteter menes der både gængse legeredskaber, men det kan også betyde en bakke man kan trille på, en bålplads, en figur skåret i træ kort sagt, alt der kan bruges til leg og bevægelse. 1 - Udflugtslegepladser Udflugtslegepladser er legepladser der har noget særligt at byde på, og lægger op til et længerevarende besøg og udflugtsmål. Disse legepladser vil være karakteriseret ved en god beliggenhed og have fokus på tilgængelighed for handicappede. Placeringen kan tilknyttes allerede eksisterende attraktioner eller populære udflugtsmål, så der opnås mulighed for samspil mellem flere aktiviteter, samtidig med at der også vil være sikret god tilgængelighed, uanset hvilket transportmiddel, man benytter. Udover selve legeredskaberne er der på udflugtslegepladserne behov for faciliteter som siddepladser, spisepladser, p-pladser samt toiletfaciliteter og måske en kiosk. En udflugtslegeplads skal indeholde en bred vifte af aktiviteter og vil typisk være opbygget omkring et tema. Aktiviteterne skal være omgivet af varieret terræn med spændende beplantning og forløb som indbyder til forskellige lege og ophold. Ud over Legeparken i Kolding er der ingen legepladser der lever op til denne kategori. Det er et mål at der på sigt etableres 2 nye udflugtslegepladser i Kolding Kommune. 2 lokallegepladser Lokallegepladser kan variere i størrelse, men fælles for dem er, at de ligger i umiddelbar tilknytning til en lokal brugerflade såsom dagplejer, børnehaver, boligkvarterer eller et lille lokalsamfund. En legeplads på en skole kan også fungere som en lokallegeplads. Indholdet af redskaber og faciliteter kan variere og kan være bygget op omkring et tema. Der er på en lokallegeplads kapacitet til samtidig legende børn, hvilket anses for værende tilstrækkeligt. På en lokallegeplads vil der typisk være 4-8 forskellige aktiviteter, samt opholdspladser. Aktiviteterne skal være omgivet af varieret terræn med spændende beplantning og forløb, som indbyder til forskellige lege og ophold. I lokalsamfund, der ønsker at oprette legepladser via midler søgt gennem landsbypuljen, udarbejdes individuelle samarbejdsaftaler mellem lokalsamfundet og Vej og Park, som beskriver forpligtelser i forhold til drift, sikkerhedstilsyn, vedligeholdelse med mere. Arealet udpeges i samarbejde med Vej og Park i henhold til legepladsstrategien. 12
14 3 - Lommeparker Lommeparker er den lille legeplads, der typisk ligger i et boligområde. Området skal lægge op til ophold, aktiviteter og fordybelse og skal indeholde 3-5 aktiviteter og varieret terræn med spændende beplantning. Det er her de mindre børn selv kan gå hen og møde legekammerater og de større børn vil primært bruge arealet til at samles på og nyde ophold her. Kriterier for legepladser Enhver legeplads er en investering. Det er derfor vigtigt, at både eksisterende og nye legepladser lever op til en række kriterier. I forbindelse med nyanlæg og renovering af legepladser skal det sikres, at følgende kriterier opfyldes, uanset hvilken kategori af legeplads, der er tale om: Overordnede kriterier Legepladserne skal: - Bidrage til at styrke børns motorik, sundhed og bevægelse samt virke udfordrende på fantasi og læring - Understøtte børn i forskellige aldre og med forskellige legemønstre - Indbyde til familieophold og socialt samvær - Kendetegnes af kvalitet, sikkerhed og design - Skabe fysiske rammer, herunder beplantning, belægning, belysning og tilgængelighed, der medvirker til at gøre legepladserne til attraktive områder i byen Niveauer, bakker, slugter og plateauer kan danne rammen om og appellere til forskellige typer leg, bevægelse og ophold. Foto: TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS v/tina Thiel Beck 13
15 Øvrige kriterier Sikkerhed Legepladserne i Kolding Kommune skal leve op til de til hver tid gældende, standarder og normer for sikkerhed på legepladser dvs. på nuværende tidspunkt DS-EN På legepladserne skal der udarbejdes en årlig legepladsrapport, udført af TI certificeret legepladsinspektør. Kolding Kommune har 2 TI-certificeret legepladsinspektører. Legepladserne sikres ved udarbejdelse af driftsplaner for vedligeholdelse. Tilgængelighed og synlighed Brugen af legepladser afhænger af placering i forhold til målgruppens rækkevidde. Det er desuden vigtigt, at legepladserne bliver synliggjort, så målgruppen får kendskab til dem og deres muligheder. Tilgængelighed og synlighed vurderes ud fra parametrene: - God tilgængelighed med nærhed til stier, cykelstier og veje - Ingen hindringer i form af større veje, åer og andet - Godt integreret med det grønne område, og ikke være gemt væk i et hjørne - God tilgængelighed tilpasset kørestolsbrugere og handicappede på udvalgte legepladser - God synlighed som inviterer borgere til at benytte arealet. - God adgang med offentlig transport Afstand til legeplads I vurderingen af Kolding Kommunes dækning med offentlig tilgængelige legepladser medregnes også skolernes legepladser, også selvom disse ikke administreres af Vej og Park. Den nye skolereform indbyder til, at skellet mellem skole og fritid udviskes mere og mere, og tendensen er, at både skolegårde og idrætsområder begynder at åbne sig og blive til offentligt tilgængelige grønne områder. Hvis en skoles legeplads kan dække et lokalområdes behov og være den offentlige legeplads i et område, indgås der aftaler mellem skolen og Vej og Park om en fælles indsats for at indrette legepladsen til alles bedste. By- og Udviklingsforvaltningen og Børne- og Uddannelsesforvaltningen kan begge bidrage med ressourcer ved renovering og drift af legepladser placeret på skoler. De mindre børn er ikke mobile, og derfor er placeringen af legepladserne altafgørende for den fremtidige brug. I byområder tilstræbes det, at der maksimalt må være ca. 500 meter i luftlinje til en lommepark eller 1500 meter til en lokallegeplads. Dette afhænger desuden af tilgængeligheden samt befolkningstætheden i området. 14
16 Antal brugere pr. legeplads Ud fra erfaringer i kommunen samt erfaringsdata fra bl.a. Aarhus og Sønderborg kommuner, vurderes det som passende med ca. 300 børn i alderen 0-6 år pr. legeplads, i en radius af ca. 500 meter Selv om målgruppen omfatter aldersgruppen 0-12 årige, er det antallet af 0-6 årige, der er styrende for vurderingen af kapacitetsbehovet, på grund af denne gruppes begrænsede evne til at flytte sig over større afstande. Designproces og inddragelse Når vi udvikler nye legepladser og foretager større renoveringer, gøres det i henhold til Koldings vision, der skaber retning for udvikling og vækst: Kolding Vi designer livet. Der tages udgangspunkt i Kolding Kommunes designmodel med 6 faser. Hvordan processen skal forløbe, besluttes fra sted til sted, men skal sikre en god sammenhæng mellem idéudvikling og implementering. Det indebærer en testfase og kræver, at der bliver sat tid af til hele forløbet. I udvikling af nye legepladser tages udgangspunkt i stedet og de potentielle brugere. I idéfasen bør naboer og brugere inddraget, for efterfølgende at få et godt ejerskab. Ligeledes er det vigtigt, at relevante forvaltninger og institutioner inddrages fra start for en helhedsorienteret løsning. Der arbejdes med temaer for de enkelte områder eller området integreres som en del af et koncept, f.eks. åstederne. Der udarbejdes en værktøjskasse med tjeklister, som gør at der tages stilling til f.eks. identitet, skalaforhold, funktion, materialevalg mv. Selvom legepladserne tager udgangspunkt i de enkelte områder er det vigtigt at arbejde med en overordnet idé eller sammenhæng i legepladserne for at skabe genkendelighed, overblik og en fornuftig drift. 15
17 Tjekliste Kolding Kommunes legepladsstrategi skal understøtte arbejdet i de andre forvaltninger i Kolding Kommune, og sikre helhedstænkning i opgaveløsningen. Tjeklisten samler de forskellige kriterier og er tænkt som et værktøj til brug ved anlæg, nytænkning og renovering af legepladser i Kolding kommune, uanset hvilken kategori af legeplads der er tale om. Placering og tilgængelighed ca. 300 børn i alderen 0-6 år inden for 500 meter Vurdér afstand til øvrige legepladser offentlige og skolers legepladser ca meter God tilgængelighed med nærhed til stier, cykelstier og veje Ingen hindringer i form af større veje, åer og andet Godt integreret med det grønne område og ikke gemt væk i et hjørne God tilgængelighed tilpasset kørestolsbrugere og handicappede på udvalgte legepladser God synlighed som inviterer borgere til at benytte arealet God adgang med offentlig transport Helhedstænkning i opgaveløsningen Er der igangværende landsbyprojekter i området Er der igangværende byudviklingsprojekter i området Undersøg mulighed for samarbejde med øvrige forvaltninger Anvend designproces med borgerinddragende forløb Indretning Bidrage til at styrke børns motorik, sundhed og bevægelse samt virke udfordrende på fantasi og læring Understøtte børn i alderen 0-12 år med forskellige legemønstre Indbyde til familieophold og socialt samvær Kendetegnes af kvalitet, sikkerhed og design Skabe fysiske rammer, herunder beplantning, belægning, belysning og tilgængelighed, der medvirker til at gøre legepladserne til attraktive områder i byen Sikkerhed Legepladserne skal leve op til de til hver tid gældende standarder og normer for sikkerhed (på nuværende tidspunkt DS-EN ) Der skal udarbejdes en årlig legepladsrapport, udført af TI-certificeret legepladsinspektør 16
Del 2 - Kategorisering af de offentlige legepladser. Legepladsstrategi
Del 2 - Kategorisering af de offentlige legepladser Legepladsstrategi Indledning Det er et ønske i Kolding Kommune at have en tilstrækkelig plan for placering og indhold på de offentlige legepladser. I
Læs mereINSPIRATION TIL DESIGN AF UDEMILJØER TIL BØRN OG UNGE
INSPIRATION TIL DESIGN AF UDEMILJØER TIL BØRN OG UNGE Udarbejdet af: TT+, April 2016 Børn og unges brug af udemiljøer KOLDING KOMMUNES LEGEPLADSSTRATEGI I arbejdet med at skabe inspirerende og udviklende
Læs mereFREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE
FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE UDARBEJDET AF TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS JUNI 2015 1 INTRODUKTION FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE Børn og unge anvender mere og mere tid i institution og skole,
Læs mereLegepladser i Sønderborg kommune
Legepladser i Sønderborg kommune Del 1 Veje og Trafik 2009 (revideret 2013) Indledning Sønderborg kommune administrerer i dag 24 legepladser. Lokaliteterne er dog meget ujævnt fordelt ud over kommunen
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereRETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD
FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation Fordybelse Risiko 1 FOR INDRETNING AF UDEAREALER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET INTRODUKTION Udearealerne for børnehusenes
Læs mereRETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER
RETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER Fysiske udfordringer Fordybelse Risiko Leg Naturoplevelser Mangfoldighed Rumlig variation KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Rev. 2018 RETNINGSLINJER
Læs mereFremtidens legepladser
Fremtidens legepladser Forord Mangfoldighed Foranderlighed Bevægelse Leg Læring Udformning Hvad er legepladsen for en størrelse? Mangfoldighed 1 Fremtidens legeplads skal skabe en mangfoldighed af rum,
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereLegeplads i Kærene, Rødovre
1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen
BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden
Læs mereAB Thor. For alle børn og barnlige sjæle med fokus på de 1-9 årige.
AB Thor Legeplads For alle børn og barnlige sjæle med fokus på de 1-9 årige. Legeværdi. For at børnene skal synes, at legepladsen er spændende og sjov, er der arbejdet med redskabernes udformning og ikke
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereLegeplads. Ejerlauget Voldbjerg. For alle børn og barnlige sjæle med fokus på de årige.
Ejerlauget Voldbjerg Legeplads For alle børn og barnlige sjæle med fokus på de 1-100 årige. Legeværdi. For at børnene skal synes, at legepladsen er spændende og sjov, er der arbejdet med redskabernes udformning
Læs mereUdendørs opholdsarealer
Udendørs opholdsarealer Denne DCUM-vejledning handler om udendørs opholdsarealer på uddannelsessteder. en beskriver, hvorfor udendørs opholdsarealer er vigtige, hvordan de bør udformes og hvilken fordel
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereBilag 3 - Cases. Ovenstående er nærmere beskrevet i pkt. 9.2 i udbudsmaterialet.
Bilag 3 - Cases Case 1 Generel beskrivelse af casen Casen vedrører levering og montering af legepladsudstyr til en integreret daginstitution. Legepladsen henvender sig til vuggestuebørn i alderen 0-3 år
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereFokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.
Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs mereSKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013
SKÆRØD GRUNDEJERFORENING 27-08-2013 HVEM ER UNO? Hvem er UNO? UNO er en danskejet virksomhed som forhandler legeredskaber, multibaner og udendørs fitness fra flere af Europas største og førende producenter.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereBY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE
BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig
Læs mereHowitzvej. Legeplads For alle børn og barnlige sjæle med fokus på de 1-9 årige.
Howitzvej Legeplads For alle børn og barnlige sjæle med fokus på de 1-9 årige. Legeværdi. For at børnene skal synes, at legepladsen er spændende og sjov, er der arbejdet med redskabernes udformning og
Læs mereRapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'
Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereBørnemiljøvurdering (Breum SFO)
Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereOBSERVATIONSGRUPPE 4-ÅRIGE. Indberetning > Observationsgruppe 4-årige
Indberetning > Observationsgruppe 4-årige 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om de observerede kompetencer hos en gruppe af 4- årige børn. Som observatør har du aftalt med din leder at observere
Læs mereFriluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereAnsøgning til Landet på Midtfyn
Ansøgning til Landet på Midtfyn Gislev Friskole og Børnehuset Solstrålen er en institution der brænder for sit nærmiljø! Efter at den kommunale skole, samt børnehave blev lukket for flere år tilbage, er
Læs mereRapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Oure/Vejstrup'
Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Oure/Vejstrup' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING 6 = Har Besvarelserne 'Har ' bruges ikke i beregning af gennemsnit. procenten
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereLEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.
LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereLegeplads. Løgten Østervej. For alle børn og barnlige sjæle med fokus på de 1-9 årige.
Løgten Østervej Legeplads For alle børn og barnlige sjæle med fokus på de 1-9 årige. Legeværdi. For at børnene skal synes, at legepladsen er spændende og sjov, er der arbejdet med redskabernes udformning
Læs mereGuide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser
1. Brugere Guide til udvikling og indretning af aktive udeområder og legepladser 3. Aktiviteter 4. Lokalitet 2. Mål 5. Løsning Lad en af vores arkitekter hjælpe jer igennem processen 3guide Figuren beskriver
Læs mereS. 1 5 SKITSEFORSLAG
S. 1 5 H E N D R I K S H O L M S KO L E, L I L L E G Å R D O G G R Ø N N E G Å R D SKITSEFORSLAG 08.03.2018 GRØNNE GÅRD LILLE GÅRD S. 2 5 H E N D R I K S H O L M S KO L E, G R Ø N N E G Å R D LOKALITET:
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereYdre cykelring ,- Oplevelsesti rundt mellem flere forsekellige landskabskarakterer. Kan både opføres i asfalt og/eller stenmel.
: Side 1 af 1 Idé: Ud fra konceptet er der lagt en masse brikker som sammen kommer til at danne en helt ny aktivitetsplads. Pladsen er formgivet ud fra konceptet. Derfor er der i midten en manege som er
Læs mereNY BYPARK TID PROCES DRØMME ENERGI WORKSHOPS HELHED DET ABSTRAKTE >< DET KONKRETE DYNAMIK PUNKTNEDSLAG LEG STORE OG SMÅ FANTASI SPOR MOD OG SPÆNDING
KUNST RO NATURLEG MOTORIK DYNAMIK FORDYBELSE EKSPERIMENTERING FORANDRING VÆRKSTED UNDERVISNING RO FORSØGSSTATION KREATIVITET FYSISK UDFORDRING MULTISPORT FOR ALLE UDFORDRING IAGTTAGELSE / DELTAGELSE MOTION
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs merePædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen. Alsidig personlig udvikling Handler om den måde, barnets personlige
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereGreve Privatskoles. Børnehave.
Greve Privatskoles Børnehave www.greve-privatskole.dk Kære forældre Med denne folder vil vi gerne give jer en kort introduktion til vores børnehave. Vi står naturligvis til rådighed for yderligere oplysninger
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereMELLERVANGSKOLEN 2018
UDVIKLINGS-OG INVESTERINGSPLN FOR LBORG KOMMUNES SKOLERS UDERELER MELLERVNGSKOLEN 2018 L B OR G ROSSEEL + RKPLN INTRO I N S P I R T I O N S F OTO INTRO Dette dokument har til formål at analysere skolernes
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereFra vision til virkelighed
Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereSprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014
Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af
Læs merePædagogiske læreplaner i HLL
Pædagogiske læreplaner i HLL HLL-Netværket og denne folder Udgivet af HLL-netværket Tegninger: Susan Thygesen Lay-out: Intern Service Tryk: Intern Service, december 2015 I Lyngby-Taarbæk kommune er daginstitutionerne
Læs merePædagogisk læreplan Hyllinge
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereFælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker
Fælles mål for DUS Vester Hassing Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker 1.Indledning DUS står for d et u dvidede s amarbejde. Vi er optaget af at skabe helheder
Læs mereALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE ET FÆLLES AFSÆT VISION FOR BØRN OG UNGE I ALLERØD KOMMUNE Forord Denne vision for vores børn og unges liv i Allerød Kommune er resultatet af mange menneskers indsigt og ihærdighed. Startskuddet
Læs mereVisioner for daginstitutioners legepladser
Visioner for daginstitutioners legepladser 1 Visioner for daginstitutioners legepladser Legepladser er vigtige læringsrum for vores børn, da de i løbet af deres institutionsliv tilbringer en stor del af
Læs mereLUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs
LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line
Læs mereLegepladsen i Solbyen
Legepladsen i Solbyen opstod i sin tid på de sidste ubebyggede grunde. Legepladsen har været truet flere gange af byggeplaner men er ved fælles indsats fra beboerne i Solbyen blevet reddet. Legepladsen
Læs mereDen Interaktive Legeplads
Den Interaktive Legeplads Af: Sidsel Bjerregaard/karch/0ktober 2006 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Research/workshop via probes af børns leg på Hansted Skole 3. Evaluering af workshop på Hansted Skole
Læs mereHandlingsplan til Legepladsstrategi - Åben sag
Handlingsplan til Legepladsstrategi - Åben sag Sagnr.: 18/982 Sagsansvarlig: MERETE VINDUM SCHAFBUCH J.nr.: 01.00.05 P20 Sagen afgøres i: Teknik- og Miljøudvalget Anledning Teknik- og Miljøudvalget blev
Læs mereHvad er artscapes? fiber beton, glasfiber, beton, og rustfri stål.
artscapes Hvad er artscapes? Inden for artscapes skaber vi elementer og miljøer ud fra en unik kunstnerisk proces, der baner vejen for fantasifuld interaktion mellem mennesker. Produkterne kan med deres
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereLEGEPLADS PÅ TORVET I HERNING Maj 2019
Bedømmelsesnotat LEGEPLADS PÅ TORVET I HERNING Maj 2019 Udarbejdet af: Herning Kommune By, Erhverv og Kultur Torvet 5 7400 Herning Og Herning City Østergade 21. 2. sal 7400 Herning PROJEKTERNE Alle projekterne
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereDSK-LMKFRRWImch :06 5EPBARCODE: OU662PE4345. Aabenraa. Kommune
Aabenraa Kommune 1. Indledning Hvad er formålet med virksomhedsaftalen? Virksomhedsaftalen er krumtappen for dialogen og samarbejdet mellem forvaltningen og Institutionerne forden gældende periode. Aftalen
Læs mereUdfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune
Udfoldelses og Læringsmuligheder fra legeplads til uderum i Furesø Kommune SKEMA Stedets navn: Antal børn: Alderstrin: Uderummets størrelse (kvm): Samlet legeværdi Sanser/Æstetiske oplevelser. Følesans,
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereProfil for Gandrup Idrætsdus
Profil for Gandrup Idrætsdus Hvad indebærer det at være en Idrætsdus og hvordan arbejder vi med det? Gandrup Dus blev i 2009 certificeret som Idræts-dus 1. Ideen om Idræts-dusser er opstået ud af en samarbejdsaftale
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Læs mere