Nedslidte legepladser

Transkript

1 Nedslidte legepladser Forslag til nyt driftssystem - Projektopgave - - Teknisk diplomuddannelse i Parkvirksomhed Modul Opgavestyring

2 Forord Dette projekt er den afsluttende opgave på modul 1, Opgavestyring. Rammen for projektet er: Udgangspunktet for projektet er en eller flere opgavetyper i en forvaltning/virksomhed (eller dele heraf) og/eller en historik for et eller flere styringsforløb ved anlæg og drift af friarealer Den studerende skal her i forhold til modulets temaer udpege og opstille relevante problemstillinger for styring af opgaver og via analyse og brug af værktøjer fra modulet anvise løsninger, som kan føre til effektivisering/optimering i forhold til tidligere erfaringer og /eller større fælles succes for de involverede parter.. Det aktuelle projekt tager sit udgangspunkt i min arbejdshverdag, helt konkret i driften af legepladserne i Sønderborg kommune. Vi er netop nu i gang med at opbygge et nyt driftssystem for legepladserne i kommunen og denne projektopgave ligger i umiddelbar forlængelse af dette arbejde. Jeg har valgt at fokusere på driften af legepladser af flere grunde. For det første fordi vi gennemgangen af legepladserne, har erfaret at mange legepladser ikke opfylder de nye standarder DS/EN 1176 og 77, for det andet at mange af vores legepladser er nedslidte, for det tredje oplever vi at legepladserne et af de områder indenfor forvaltningen af de grønne områder hvor vi har flest borgerhenvendelser. Endelig er området genstand for opmærksomhed fra fagcenter sundhed som er opmærksomme på de grønne byrum, og i særdeleshed vore legepladser, i deres bestræbelser på at forbedre sundheden for børn og unge mennesker. Det er således mit håb at jeg i opgaven ved hjælp af en analyse af den eksisterende driftspraksis kan anvise løsninger som kan føre til større succes fremover med driften af legepladserne i Sønderborg kommune. Skov og Landskab, KU Parkdiplomuddannelsen Nov.2008 Lise-Lotte Lemvig Lise-Lotte Lemvig 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund Problemformulering Afgrænsning af opgaven Metoder Organisering af legepladsdriften i dag Resurserne Faglige kompetencer Økonomien Omgivelserne Udvikling af nyt driftssystem Interessentanalyse SWOT-Analyse Mål og aktiviteter for det nye driftssystem Økonomi Succeskriterier for projektet Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1 Tabel over offentlige legepladser i Sønderborg kommune Bilag 2 Kort over offentlige legepladser Bilag 3 Problemtræ nedslidte legepladser Bilag 4 Måltræ nedslidte legepladser Bilag 5 Vind ipod Bilag 6 Udkast til legeplads kriterier Bilag 7 Kvalitetsbeskrivelse af Legeudstyr Bilag 7.1: Serviceaftale Bilag 8 Sammenhæng imellem anskaffelsespris og vedligeholdelsesomk Bilag 9 Interessentanalyse Bilag 10 Swot-analyse Bilag 11 Pestanalyse Bilag 12 Billeder af legepladser Lise-Lotte Lemvig 3

4 1.0 Indledning 1.1 Baggrund I Sønderborg kommune har vi 29 offentlige legepladser. Ud af disse er ca. 30 % så nedslidte at de ikke er egnede til at bruge til leg (bilag 1,2 og 12). Pladserne står enten helt eller delvis tomme da legeredskaber er blevet taget ned stykke for stykke for at forhindre ulykker på rådne og defekte legeredskaber. Andre pladser er bare slidte og opfylder ikke de nye legepladsnormer beskrevet i DS/EN 1176 og 77, men de gamle normer fra før Dette resulterer i bl.a. forringede legemuligheder for områdets børn, klager fra borgerne, øget risiko for ulykker, negativ presseomtale som igen giver Sønderborg kommune et negativt image i forhold til at skabe acceptable muligheder for udfoldelser for børn i kommunen Problemformulering Rapportens formål er, med afsæt i en analyse af eksisterende driftspraksis, at afdække årsagerne til de nedslidte legepladser. Med baggrund i analysens konklusion anvises forslag til et nyt driftssystem som har fokus på visioner, målsætninger, kvalitets- og økonomistyring samt øget brugerinddragelse. Jeg vil på den baggrund søge at besvare følgende spørgsmål: Hvordan opbygger vi et driftssystem der sikrer løbende vedligehold af udstyret på legepladserne? Hvordan kan vi fremover sikre velholdte og sikre legepladser til gavn for brugerne? Afgrænsning af opgaven Emneområdet er begrænset til offentlige legepladser i Sønderborg kommune. I Sønderborg kommune er vi i gang med at udvikle et nyt driftssystem til drift af legepladser og jeg vil i den udstrækning der er materiale til det illustrere beskrivelserne af det nye driftssystem med dokumentation fra vores arbejde i afdelingen. Projektet ligger således i forlængelse af det daglige arbejde i afdelingen, og skal bidrage til en løsning af den konkrete problemstilling med hensyn til legepladsdriften i kommunen Metoder Udvikling af et nyt driftssystem sker ved gennemførsel af et projekt (Mikkelsen og Riis 2007 s. 13). Grunden til at jeg vælger projektformen er at vi har brug for en omorganisering og synliggørelse af legepladsdriften med det formål at opnå en varig ændring i den måde den er organiseret på i kommunen. Jeg vil gennemføre et strategisk planlægningsarbejde som kan deles op i en strategisk analyse, strategisk udvikling og strategisk implementering.(lægaard og Vest 2003 s. 34). Hovedvægten i projektopgaven ligger på analysen og det strategiske udviklingsarbejde. Implementeringen vil jeg berøre kort i min perspektivering. Som en hjælp til at strukturere det strategiske udviklingsarbejde i hovedafsnittet vil jeg tage udgangspunkt i de tiltag og ændringer der sker på hhv. strategisk, taktisk, og operationelt niveau i organisationen. Problemtræet/måltræet (Bo Vagnby 2000) bruges i den indledende fase i projektet til at få indkredset problemer og løsninger på problemanalysen.(bilag 3 og 4) Som baggrund for min strategiske udvikling af det nye driftssystem vil jeg benytte mig af følgende analyseværktøjer (Lægaard og Vest 2003 kap 3.1): Lise-Lotte Lemvig 4

5 SWOT- analysesom giver et øjebliksbillede af trusler og muligheder, samt styrker og svagheder i organisationen lige nu Interessentanalyse, da en væsentlig forudsætning for et projekts succes er at påvirke interessenterne til at se, tænke og agere anderledes for at opnå nye nyttevirkninger. PEST-analyse, PEST-analysen vil jeg fortrinsvis bruge i perspektiveringen, hvor jeg vil gå ind og vurdere holdbarheden af den fremlagte strategi. Jeg vil arbejde med en tidshorisont på 1-5 år. Tidshorisonten er valgt med den begrundelse at det politiske flertal kan skifte i perioden hvilket kan give ændringer i de økonomiske og organisatoriske rammer vi arbejder under. Disse ændringer kan være f.eks. ændrede økonomiske prioriteringer samt ønsker om udlicitering. Hovedvægten i projektet vil blive lagt på det strategiske udviklingsarbejde. Som inspiration til det nye driftssystem vil jeg lade mig inspirere af HelPark (Randrup et all 2004 s.31-36), der arbejder med begrebet områdebeskrivelser hvor der er fokus på visioner og målsætninger for et velafgrænset område, f.eks. en legeplads, som grundlag for en helhedsorienteret drift. Endvidere vil jeg vurdere økonomien på legepladsdriften efter en implementering af det nye driftssystem. Det gælder både standardplejen, behovet for reinvesteringer og nyanlæg. Jeg vil bruge betegnelserne bestiller og udfører om personalet i hhv. Veje og Trafik (taktisk niveau) og Vej og Park (operationelt niveau) selv om vi ikke arbejder efter en BUM-model i kommunen. Bestiller og udfører dækker udelukkende over en opdelt organisation hvor bestilleren tager sig af planlægning, anlæg og forvaltning af de grønne områder og udføreren, her den kommunale entrepenør Vej og Park tager sig af den praktiske udførsel af driften. Lise-Lotte Lemvig 5

6 2.0. Organisering af legepladsdriften i dag 2.1 Resurserne Faglige kompetencer Planlægningen af legepladsdriften er forankret i Fagcenter teknik, Veje og trafik som udgør det taktiske niveau i organisationen. I afdelingen er der ansat 3 medarbejdere, en landskabsarkitekt, en skov- og landskabsingeniør samt en jordbrugsteknolog, der arbejder med forvaltningen af de grønne områder i kommunen. Fig. 2.1: Organisationsdiagram For Fagcenter Teknik Borgmester Direktion Fællessekretariat INNOVATION Borger- Service Sundhed Børn og uddannelse Kultur og Fritid Teknik Økonomi Arbejdsmarked Voksne med Særlige behov Ældre Natur, Miljø Og Byg Forsyning HR Personale Veje og Trafik Vej og Park Operationelt niveau (udfører) Taktisk niveau (Bestiller) Hardeshøj-Ballebro Færgefart Brand og Redning Fagcenterchef Teknik Sønderborg lufthavn Kommunale ejendomme Sønderborg havn Lise-Lotte Lemvig 6

7 Selve driftsudførslen er organiseret i Vej og Park, hvor der er 3 grønne formænd, en overordnet koordinator for området samt ca. 50 specialarbejdere, gartnere, samt 4 tømrere heraf 2 med certifikat til at lave sikkerhedscheck på legepladser Økonomien Driften af legepladserne ligger budgetmæssigt under kontoen parker og legepladser, og er ikke skilt ud så det er muligt at se hvad legepladsdriften koster. Driftsbudgettet har ikke været fremskrevet i 8-10 år, dvs. det er gradvist blevet udhulet af inflationen. Dette medfører at vi for at kunne opretholde et uændret plejeniveau har måttet effektivisere driften hvert år. Man kan således sige at New Public Management (Greve 2003) har virket. I 2006 besluttede en styregruppe fra de 7 gamle kommuner, at implementere et nyt resursestyringssystem, Navision Elbæk og Vejrup i Vej og Park. Dette medførte af legepladserne siden januar 2007 har været registreret på et særskilt sagsnummer. På dette sagsnummer har den samlede drift på legepladserne været registreret, hvilket medfører at der ikke eksisterer nogle resursetal for driften af udstyret alene. Det vil med implementeringen af det nye driftssystem være muligt at lave den områdestyring vi har brug for til at styre økonomien på legepladsdriften både standardplejen og udgifter til reinvesteringer og nyanlæg. 2.2 Omgivelserne De 28 legepladser i kommunen er fordelt med en kraftig overvægt i Sønderborg by som har alene 21. Der eksisterer en ufuldstændig digital registrering i GIS, ArcMap, fra 2003, da det kun er legepladserne i Sønderborg der er registreret. Denne registrering er endnu ikke blevet ajourført, da den sammen med den øvrige grønne registrering, som legepladserne er en del af, endnu ikke er komplet, og som på grund af kommunesammenlægningen, er blevet yderligere forsinket. Der foregår således ikke en systematisk digital registrering af de grønne områder. Vi vil dog ved implementeringen af legepladsprojektet gennemføre en registrering i GIS af de legepladser der endnu ikke er registreret samt lave en korrektur på den allerede eksisterende registrering, så registranten er opdateret for elementet legepladser. Arealregistret er en nødvendig forudsætning for den videre drift. Uden en mængdeangivelse er det ikke muligt at lave en optimal driftsplanlægning. Indtil nu, har driften af legepladserne været udført uden brug af målbeskrivelser og definerede krav til kvaliteten af udstyret. Der har ikke været nogen kontrol af driftsudførslen, andet end den egenkontrol der indtil nu har været i Vej og Park. Håndtering af både anlæg og drift af legepladserne kan bedst karakteriseres ved brandslukning, tilfældigheder, sporadiske borgerhenvendelser, samt utilstrækkelig overblik over behovet for legepladser i relation til f.eks. geografi, og målgrupper. Forvaltningen af de grønne driftsopgaver i sønderborg kommune, befinder sig i en overgangsfase fra en traditionel enhedsorganisation til en opdelt organisation hvor der skal aftales en ny opgavefordeling imellem aktørerne i den grønne forvaltning. Vi skal ligeledes være gearet til at samarbejde med andre fagområder omkring anvendelsen af de grønne områder I sådan en moderne forvaltning må det konkluderes, at den eksisterende håndtering af driften er utidssvarende og bør afløses af et driftssystem, der har fokus på målsætninger, kvalitetsog økonomistyring, øget brugerinddragelse og således øget nytteværdi for interessenterne. Lise-Lotte Lemvig 7

8 2.3 Nye samarbejdsformer i kommunen Fagcenter sundhed har, i deres udkast til en sundhedspolitik for Sønderborg kommune, vist stor interesse for at inddrage byens rum, og i særdeleshed legepladserne, i deres bestræbelser for at udvikle rammerne for bevægelse og motion for byens borgere. I den forbindelse har vi indledt et forpligtende samarbejde, i bestræbelserne på at forbedre kvaliteten af vore legepladstilbud i kommune. Vi er således i gang med at opføre en ny legeplads i nær tilknytning til et stort boligområde som erstatning for en udtjent legeplads. I projekteringsfasen har de unge mennesker været inddraget, i forbindelse med den endelige udvælgelse af det udstyr, der skulle etableres på den nye aktivitetsplads (bilag 5) Udgifterne til denne renovering kommer fra fagcenter sundheds budget. Fagcentret har ligeledes for budget 2009 afsat ca til renovering af offentlige legepladser. Denne omstændighed har affødt et sæt kriterier/politikker, udarbejdet i fællesskab imellem de to fagcentre, teknik og sundhed. (bilag 6), som skal styre en målrettet og velbegrundet anvendelse af disse anlægsmidler fremover. 3.0 Udvikling af nyt driftssystem Strategisk udviklingsarbejde er karakteriseret ved fastlæggelse, definition og formulering af vision mission og værdigrundlag (Lægaard og Vest 2003 s. 37). Dette kan gøres konkret ved at udforme en politik på området. På baggrund af missionen og visionen formuleres de strategiske målsætninger, og operationaliseringen i form af konkrete mål og handlingsplaner. I det aktuelle projektet er målet at strategiudviklingen skal føre til udvikling af et nyt driftssystem. En forudsætning for at få succes med at udvikle et nyt system, er en analyse af vigtige områder i den eksisterende praksis som har betydning for den nye strategi. 3.1 Interessentanalyse Som beskrevet i metodeafsnittet benytter jeg en interessentanalyse (Bilag 9) for at lokalisere de vigtigste aktører i og omkring projektet. Nedenstående aktører har en markant indflydelse på projektets succesrate, og det er således vigtigt at afdække deres forventninger til og betydning for projektet. Jeg vil kort redegøre for grunden til at følgende interessenter er vigtige for projektets gennemførsel. Primære interessenter Ledelsen i fagcenter teknik: Forventer kendskab til økonomi og kvalitet af legepladserne. Stole på at ydelsen bliver leveret. Styrer den overordnede økonomi. Bestillere i Veje og Trafik: Projektledelse/udførsel. Direkte økonomiansvarlig. Hovedansvarlig for implementering af det nye driftssystem. Vej og Park (udførende enhed): nøgleenhed i forhold til at udføre driftsopgaverne i henhold til de nye kvalitetsbeskrivelser. Videndeling med bestiller i Veje og Trafik i forhold der har betydning for driften af legepladserne, økonomi, organisering, samt borgerhenvendelser. Sekundære interessenter Politikerne: I dette tilfælde udvalget for teknik og miljø samt udvalget for sundhed. Stor interesse i projektets output, borgerne skal sikres høj nytte af legepladserne, stiller økonomiske resurser til rådighed for driften af legepladserne Borgerne/brugerne: Aftagere af produktet, høj nytte af legepladserne, bør inddrages mere i den fremtidige drift. Fagcenter sundhed: Stiller midler til rådighed til renovering og nyanlæg af legepladser. Delagtig i udarbejdelse af legepladspolitik. Lise-Lotte Lemvig 8

9 Hver af interessenterne har forventninger til projektet på forskellig måde. Projektledelsens opgave er at stille disse interessenter tilfredse, og opnå deres accept til projektet. Ændringer i interessenternes forventninger og krav vil kunne ændre projektet. Sådanne ændringer kunne være ændrede krav fra brugerne, nedskæringer i driftsbudgetterne. Forventningerne fra de forskellige interessentgrupper kan være i direkte modstrid med hinanden. F.eks. kan det være vanskeligt at skulle nedtone brugernes forventninger, ved eventuelle nedskæringer i driftsøkonomien. 3.2 SWOT-Analyse I den strategiske analyse, og identifikation af forandringsbehovet benytter jeg en SWOTanalysemodel. En sådan analyse er en kritisk situationsanalyse, hvor resultatet er identifikation af særlige opmærksomhedsområder i projektet. (Lægaard og Vest 2005 s ). Denne analyse, hvor såvel interne som eksterne forhold analyseres, danner i projektet baggrund for en udvikling af den videre strategi indenfor driftsområdet. Lægaard og Vest beskriver kritisk SWOT som et bindeled imellem analyse og intention. I den aktuelle SWOT-analyse, har jeg taget udgangspunkt i mine egne observationer af den eksisterende driftspraksis i kommunen (bilag 10) Fortolkning af analysen Ud fra SWOT-analysen fremkommer forskellige behov for forandring på hhv. strategisk, taktisk og operationelt niveau. Strategisk Der er brug for et redskab der udstikker overordnede mål og retningslinier i forbindelse med fremtidig drift og anlæg af legepladser i kommunen. Dette redskab skal ligeledes tage højde for dynamikken i udviklingen af grønne områder. Med dynamik menes ændringer over tid i den beplantningsmæssige ramme omkring legepladsen, samt ændringer i områdets omgivelser, det være sig f.eks. ændret befolkningssammensætning, ændret arealanvendelse, eller nye krav fra brugerne. Parametre der indgår i disse overordnede retningslinier kan være f.eks. målgruppe, tilgængelighed, størrelse og indretning, geografisk placering, definition af forskellige typer af legepladser, borgerinddragelse mm. I Sønderborg har fagcenter teknik og fagcenter sundhed indgået et samarbejde om at udvikle og forbedre legepladserne i kommunen. Der er således også her brug for et redskab der virker på tværs af faggrænser, og målretter anvendelse af midler til området. Taktisk Bedre service til borgerne/brugerne i form af klare kvalitets- og målbeskrivelser og registreringer af hvilke legepladser der er omfattet af driftsplanen fremover. Ovenstående er en forudsætningen for en effektiv styring af økonomien på området. Med økonomistyring vil vi overfor borgerne/brugerne/politikerne kunne dokumentere hvilken service der ydes på området og den deraf afledte økonomi. Endvidere har vi mulighed for at optimere driften og via nøgletal og benchmarking på elementniveau, foretage konsekvensberegninger i forbindelse med ændringer i plejen af legepladserne. Endelig vil vi med klare kvalitetsbeskrivelser kunne kontrollere at den udførende leverer den aftalte kvalitet. Lise-Lotte Lemvig 9

10 Operationelt Risikoen for ulykker på legepladserne skal elimineres. Det er uacceptabelt for kommunen at borgerne kommer til skade i forbindelse med brug af de kommunale legepladser. Negativ omtale i dagspressen og omtale af politikerne der fremstår som uansvarlige og uden overblik over kommunens aktiviteter. Det nye driftssystem skal således rumme elementer og indsatser på alle 3 niveauer. 3.3 Mål og aktiviteter for det nye driftssystem Her i rapporten fokuseres der på vedligeholdelsen af udstyret på legepladsen. En legeplads er imidlertid en del af en større sammenhæng med mange forskellige elementer som græs buske træer mm. Hvis vi skal sikre os en tankegang der fokuserer på helheden, og muligheden for at kunne udvikle et område, til gavn for vores brugere, er det nødvendigt at benytte en ramme der kan rumme dette. I HelPark (Randrup et al s.31-36) opereres med områdebeskrivelserne, som kan karakteriseres som en beskrivelse af området som helhed, bestående af en samlet vision for området, suppleret med en kvalitetsbeskrivelse, dvs. arealtype, mængde, tilstandskrav, udførsels krav, for plejen af det enkelte element. Hvis vi bruger det paradigme på vores legepladsprojekt, vil det sige at vi skal lave en samlet vision/politik. I bilag 6 er vedlagt vores udkast til en legepladspolitik i Sønderborg kommune. Det ideelle vil være, at udarbejde en samlet parkpolitik for de grønne områder i kommunen. En legepladspolitik kunne være en del af denne samlede politik. Med hensyn til de enkelte legepladskategorier vil man kunne udforme en mindre vision for udflugtslegepladserne (bilag 6). For bydels- og lokallegepladserne vil det være tilstrækkeligt at udarbejde en mindre målbeskrivelse. Det er vigtigt at det personale der skal udføre plejen, kender til visionen og målsætningen for et område, da det vil være med til at kvalificere de beslutninger,der skal tages omkring den konkrete pleje samt at styre plejen i retning af visionen. Skov og landskab udgav i 1998 publikationen, Kvalitetsbeskrivelse af grønne områder (Juul et al. 1998). Denne publikation rummer kvalitetsbeskrivelser for de forskellige elementer, indenfor det grønne driftsområde. Således også forskellige former for udstyr. Vi er imidlertid i gang med, at udarbejde vores egen kvalitetshåndbog i Sønderborg kommune,og har således også været i gang med at kigge på kvalitetsbeskrivelserne for udstyret på legepladserne. Et udkast til et sådan sæt kvalitetsbeskrivelser, kan ses i bilag 7. Vi har suppleret selve kvalitetsbeskrivelsen, med et kontrolskema (Aaris- Sørensen 2007 s.13), hvor udvalgte funktioner på legeudstyret,skal tjekkes med jævne mellemrum. Disse skemaer kan, både være et værktøj der bruges i det daglige arbejde, og også en dokumentation/kontrol, på af de beskrevne tilstandskrav er opfyldt. Når jeg sammenfatter ovenstående, kan jeg konkludere at det nye driftssystem skal indeholde følgende aktiviteter: Legepladspolitik/kriterier skal tage højde for brugerinddragelse Målbeskrivelser for legepladserne Kvalitetsbeskrivelser for udstyret på legepladserne Udarbejdelse af et driftsbudget med baggrund i kvalitetsbeskrivelserne Digital registrering af legepladserne i GIS Lise-Lotte Lemvig 10

11 For at få et overblik over sammenhængen, imellem de forskellige handlinger og mål, og de værktøjer der er resultatet af aktiviteten, har jeg udarbejdet nedenstående tabel. I tabellen er medtaget missionen og vores vision for legepladsdriften i kommunen. Tabel 3.1 sammenfattende oversigt over elementerne i det nye driftssystem Missionen: Pleje og vedligeholde de offentlige legepladser til gavn for brugerne Formål med projektet Udarbejdelse af nyt driftssystem til legepladserne i Sønderborg kommune Visionen: Sønderborg kommune skal være et sted hvor der er plads til leg. Kommunen skal være kendetegnet ved let adgang til gode legemiljøer, hvor alle aldersgrupper kan opleve glæden, samværet, de gode oplevelser og den læring, som følger med, når man forsvinder ind i legens univers. Aktivitet Effekt/mål Værktøj/indikator Niveau Kvalitetsbeskrivelser for udstyret på legepladserne Legepladspolitik/kriterier- skal tage højde for brugerinddragelse Velholdte, sikre legepladser kontrol af kvaliteten klare servicemål overfor interessenter Klar strategi på området visioner mål delmål, Efficiens lave det rigtige Kvalitetshåndbog Legepladspolitik/kriterier Taktisk Strategisk Målbeskrivelser for legepladserne Bedre service til borgerne Områdebeskrivelser/ Målbeskrivelser Taktisk Udarbejdelse af et drifts budget med baggrund i kvalitetsbeskrivelserne Resurserne er afpasset det aktuelle serviceniveau konsekvensberegning af besparelser/ændringer i driften Budget Taktisk /operativ Registrering i GIS Overblik over driftsområdet logistikredskab forudsætning for styring af økonomien Arealregister Taktisk/ operativ 3.4 Økonomi Ved hjælp af registreringer af det udstyr vi har på vores legepladser, koblet med kvalitetsbeskrivelserne, er det muligt at lave en budget (Melander 1993 s 103) over legepladsdriften.vi har endnu ikke nogen enhedspriser i organisationen, vi kan bruge til budgetlægningen. Aaris-Sørensen (2007) har imidlertid, i samarbejde med en leverandør af legepladsudstyr, på baggrund af en nøje gennemgang af priser på legeudstyr, sammenholdt med legeudstyrets serviceringsbehov, opstillet en tabel der viser sammenhængen imellem prisen på udstyret og driftsomkostningerne (bilag 8). Disse tal vil jeg bruge til at få et mål for, hvor stort driftsbudgettet skal være. Ved en efterfølgende resursestyring, kan jeg følge mit budget, og se om beløbet holder i vores organisation. Lise-Lotte Lemvig 11

12 Procenterne dækker alene arbejdsløn. Reservedele og maling til udstyret kommer oveni. Tabel 3.2 Kalkulation over fremtidigt budget på legepladsdriften Forudsætninger for kalkulationen: 28 legepladser Gennemsnitlig værdi af udstyret kr pr. legeplads Timeløn salgspris kr. 285,00 Levetid for udstyret 15 år Varekøb i hele udstyrets levetid kr ,00 Punktvise driftsomkostninger i udstyrets levetid kr.15000,00 Kalkulation Pris i kr x 1,8% x ,00 Opstartsgebyr: papirarbejde transport ,00 3 timer x 285 x 28 Køb af reservedele maling mm , x 28 /15 Punktvise driftsomkostninger , x 28 /15 I alt driftsudgifter pr år ,00 Med prissætning af driftsøkonomien vil vi være i stand til følgende: Muligt at benchmarke/sammenligne med andre forvaltninger Mulighed for at konsekvensberegne på ændringer i plejen Mulighed for at lægge effektiviseringsmål ind i driftsplanen sammen med udfører Prissætning af det aktuelle kvalitetsniveau Udover de årlige driftsudgifter, vil vi skulle bruge resurser til nyanlæg og større renoveringer, af eksisterende legepladser. Med de mandskabsresurser vi har i afdelingen regner jeg det for realistisk at renovere/anlægge en legeplads om året. Jeg vil afsætte kr til det formål om året. For de penge vil jeg kunne anlægge en mellemstor legeplads. Pengene skal bruges til, dels renovering af de legepladser, vi vælger af beholde i henhold til vores legepladspolitik, dels nyanlæg af legepladser primært bydelslegepladser, i de områder af kommunen hvor der er få legepladser. Prioriteringen må være, at renovere eksisterende legepladser, som der stadig er basis for at beholde, dernæst nyanlæg. De kr kan også betragtes som en afskrivning på den eksisterende legeudstyrsmasse. Da kommunale budgetter ikke opererer med afskrivninger kan vi indeholde det i vores driftsbudget. I Sønderborg kommune vil vi altså skulle afsætte Kr om året til driften af legepladserne fremover. ( ). Anlæg af udflugtslegepladser forventer vi, vil kræve en bevilling ud over de kr vi har sat af til nyanlæg og renovering. Denne investering vil således ikke kunne rummes i vores udvidede driftsbudget, men vil skulle skaffes ved en anlægsbevilling. I det aktuelle projekt, får vi en ekstraudgift i år 1, da der vil blive udgifter til fjernelse af udtjent legeudstyr. Denne udgift må betegnes som ekstraordinær, da der er sket en ophobning af legepladsudstyr der er nedslidt på grund af manglende vedligehold. Et overslag på denne udgift beløber sig til kr , hvoraf de kr bliver afholdt i år da vi er startet på processen med at fjerne udtjent legeudstyr. Lise-Lotte Lemvig 12

13 Den merværdi der bliver skabt ved projektet, vil være en større nytteværdi af de investerede midler, altså sikrere legepladser, bedre vedligeholdte legepladser der kan opfylde interessenternes forventninger. Vores projekt gør det muligt for os, at beslutte om vi vil bruge de resurser der skal til, for at sikre den beskrevne legepladskvalitet. 3.5 Succeskriterier for projektet Man kan opstille nogle succeskriterier for projekter, der kan beskrives ved hjælp af indikatorer, dvs. parametre der kan måles i implementeringsprocessen (Anlægsteknikerforeningen i Danmark 2005 s. 159). Eksempler på succeskriterier i vores projekt kunne være: Mængden af nedslidte og legepladser der ikke overholder de gældende legepladsnormer DS/EN 1176 og 77 skal være reduceret til 0 ved udgangen af 2009 Økonomistyring på elementniveau (legeplads), inden udgangen af 2009 Udarbejdelse af kvalitetsbeskrivelser for legepladsudstyr inden 1.april 2009 Mindst 80 % af de adspurgte brugere skal være tilfredse med legepladstilbuddene i 2010 Udarbejdelse af konkret plan for renovering og nyanlæg af legepladser inden 2010 Godkendelse af legepladspolitik inden 1.april 2009 Udarbejdelse af økonomisk overslag på fjernelse af udtjente legeredskaber inden udgangen af 2008 Disse succeskriterier vil kunne måles på forskellig måde. F.eks. Visuel konstatering Fotodokumentation Aflevering af kontrolskemaer Ingen dårlige historier i dagspressen Færre klager fra brugerne Spørgeskemaundersøgelser Udarbejdelse af et Driftsbudget Det er afgørende i forhold til vores interessenter, at vi får opstillet nogle succeskriterier i processen, så vi har noget at styre imod. På den måde kan man sammenholde tid med kvalitet og resurser. Med andre ord, hvilke resultat- og nyttemål kan vi opfylde, med vores nye driftssystem på legepladsområdet indenfor en given tid, og hvad vil det koste. 4.0 Diskussion Når jeg vurderer det resultat der er fremkommet ved det strategiske udviklingsarbejde jeg har beskrevet i det foregående afsnit, så er det er relevante værktøjer vi får udarbejdet som skal styre legepladsdriften fremover. Det er værktøjer der virker på alle tre niveauer, strategisk, taktisk, og operationelt, hvilket bevirker at vi får en helhed i plejeindsatsen. Med kvalitetsbeskrivelserne vil vi kunne fortælle vores interessenter hvilken service de kan forvente. Ved udarbejdelses af områdeplanerne vil vi kunne beskrive det overordnede mål med plejen. Legepladspolitikken vil lette den fremtidige planlægning af legepladsdriften, ved at beskrive overordnede kriterier for f.eks. den geografiske fordeling af legepladserne, krav til kvaliteten af legepladserne, fordeling af pladserne, indretning tilpasset forskellige målgrupper, samt krav til brugerinddragelse. Lise-Lotte Lemvig 13

14 Endvidere vil det nye driftssystem give både bestiller og udfører mulighed for en detaljeret økonomistyring af området. Vi vil kunne dele driften op i basispleje, tillægspleje, samt udviklingsopgaver (Randrup et al s 35-36), ligesom det vil være muligt for udføreren at opstille enhedspriser på de forskellige elementer. Dette er en forudsætning for at kunne evaluere på egen indsats med det formål at effektivisere arbejdsprocesserne i organisationen. 5.0 Konklusion Mine analyser viser at den måde hvorpå vi håndterer driften af legepladser på i Sønderborg kommune bør afløses af et nyt driftssystem, da de forventninger de forskellige interessenter har, ikke kan indfries med den nuværende driftspraksis. Den eksisterende praksis har resulteret i at ca. 30 % af de offentlige legepladser i Sønderborg kommune er nedslidte. Det vil sige at de enten står helt eller delvis tomme, da legeredskaber er blevet ned stykke for stykke for at forhindre ulykker på rådne og defekte redskaber. Andre redskaber er bare slidte og utidssvarende og opfylder ikke de nye legepladsnormer DS/EN 1176 og 77, men de gamle normer fra før På baggrund af dette er der brug for et driftssystem der har fokus på visioner, målsætninger, kvalitets- og økonomistyring samt øget brugerinddragelse. Resultatet af det strategiske udviklingsarbejde viser at der er behov for et driftssystem der beskriver indsatser på de 3 niveauer, strategisk, taktisk og operativt. På strategisk niveau: Udarbejdelse af en legepladspolitik der tager højde for brugerinddragelse Taktisk niveau: Udarbejdelse af kvalitetsbeskrivelser for udstyret på legepladserne Målbeskrivelser for legepladserne i henhold til HelPark Registrering i GIS Taktisk/Operativt Udarbejdelse af et driftsbudget med baggrund i kvalitetsbeskrivelser Med baggrund i dette nye driftssystem, har vi skabt mulighed for at sikre den løbende vedligeholdelse af udstyret på legepladserne. Med hensyn til, hvordan vi fremover kan sikre velholdte og sikre legepladser til gavn for brugerne, så kan rapporten ikke give et fyldestgørende svar. Grundlaget for legepladsdriften vil også fremover være det nye driftssystem. Spørgsmålet er om forventningerne til systemet bliver indfriet. Dette afhænger af, hvordan den fremtidige opgavestyring,og dermed implementeringen af det nye driftssystem, kommer til at forløbe i organisationen. Dette giver denne rapport ikke nogen løsning på, da afgrænsningen ligger på det strategiske udviklingsarbejde og af den grund kun perifert berører den fremtidige implementering af den nye driftspraksis. 6.0 Perspektivering En afgørende faktor for det nye driftssystems succes vil være hvor godt det bliver implementeret i organisationen. Det vil kræve en stor indsats af bestilleren og udføreren som er hovedansvarlige for at bruge de nye værktøjer. Jeg vil bruge PEST-analysen (Lægaard og Vest 2006 s.50-60) som støtte for udformningen af de kritiske faktorer i projektet. (bilag 11) Nedenfor vil jeg fremhæve de faktorer der er kritiske for implementeringen af det nye driftssystem på forskellige niveauer i organisationen: Lise-Lotte Lemvig 14

15 Strategisk Svagt struktureret intern opgavedeling imellem bestillerenheden og udføreren. Det er overvejende den gode vilje der er afgørende for kvaliteten af driftsudførslen. Intet kontrolsystem. Tvivl om snitfladerne imellem bestiller og udfører. Taktisk Udformning af et kontrolsystem, der sikrer overholdelsen af kvalitetsbeskrivelsen, som samtidig kan fungere som et pædagogisk redskab for bestilleren og udføreren, med hensyn til at ændre adfærd, hos det personale der skal udføre driftsopgaverne. Personlige, faglige og ledelsesmæssige kompetencer hos bestilleren Bestilleren er hovedansvarlig, og drivkraften bag iimplementeringen, hvilket stiller store krav til at bestilleren kan skabe motivation for projektet. Endvidere skal bestilleren være motiveret for at arbejde på strategisk niveau. Kan være svært i en hverdag, hvor driften fylder forholdsvis meget. Operationelt Efteruddannelse af personalet i vej og park med henblik på at arbejde efter nye kvalitetsbeskrivelser. Ejerskabet hos Vej og Park både på ledelsesniveau og medarbejderniveau. Taktisk/operationelt Vilje og evne til fortsat videndeling om legepladsdriften, imellem bestiller og udfører. Sikre fokus på brugernes behov, samt at ny læring bliver anvendt til at forbedre/optimere det bestående system på alle niveauer Det er essentielt at der bliver taget hul på ovenstående problemstillinger af bestiller og udfører i fællesskab. Dette kan gøres ved at lægge en strategi med en efterfølgende handlingsplan, der kan sikre at ovenstående problemstillinger bliver løst på en tilfredsstillende måde. På sigt kunne det være ønskeligt at Vej og Park udarbejdede en virksomhedsbeskrivelser, som kunne beskrive hvilket værdigrundlag man arbejder efter, samt hvilke resurser og kompetencer der er til rådighed for driftsudførslen i virksomheden.. Ud over disse faktorer skal nævnes mulige ændringer på længere sigt (1-5 år) i de politiske forhold. En ændret politisk sammensætning af byrådet vil kunne betyde ændringer i de rammer der lægges for vores arbejde med driften af legepladserne. Mulige ændringer kunne være krav til udlicitering, politisk vedtaget BUM-model. Disse ændringer betyder traditionelt, en skarpere opdeling imellem bestiller og udfører, som ikke nødvendigvis vil være en fordel for implementeringen af vores projekt. Det er min overbevisning, at det vil sikre en bedre service til borgerne, hvis der sker en videndeling imellem bestiller og udfører, der kan føre til en løbende læring, med hensyn til planlægning og udvikling af de grønne områder. Det er dog muligt ved at bruge ideerne fra HelPark og indbygge dem i den eksisterende organisation med det formål at sikre samarbejde imellem bestiller og udfører til gavn for brugerne af de grønne områder og i dette projekt, vores legepladser. Lise-Lotte Lemvig 15

16 7.0 Litteraturliste 1.4 Samlet litteraturoversigt (Listen dækker temaerne ) Primær litteratur (= pensum) Anlægsteknikforeningen i Danmark (2005): Anlægsteknik 2. Styring af byggeprocessen. Polyteknisk Forlag. Kap Logical Framework Approach en metode til styring og opfølgning af projekter, s Bachmann, L.H. & Skovgaard, D. (ed)(2007): Håndbog i innovation. Værktøjer til inspiration. (ISBN )(71 sider) Bukh, P.N.D., Frederiksen, J., Hegaard M.W. (2000): Balanced scorecard på dansk. Ti virksomheders erfaringer. Børsen. (319 sider, Kap. 1-4, s ) (testet okt. 2008) Elkjær, J.R. & Hjulsager, K. (2008): Årsrapport og virksomhedsanalyse. Forlaget Thomson. (ISBN ). > Kap. 14, Debatten om årsregnskabet, s (se CampusNet) Finansministeriet (2002): Benchmarking i den offentlige sektor nogle metoder og erfaringer. Schultz Information. (157 sider) Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside: Eller direkte: 20sektor%20- %20nogle%20metoder%20og%20erfaringer/~/media/Files/Publikationer/2008/Do wnload/benchmarking.ashx Finansrådet (200?): Eksempel på ansøgning og virksomhedsbeskrivelse. (4 sider) ning+til+ansøgning/ (testet oktober 2008) FSL & Miljøministeriet (2003): Debatoplæg om fremtidens byrum. Miljøministeriet. (38 sider) (Tilgængelig på Internet: testet juli 2008) Greve, C. (2002): New Public Management. Nordisk Kultur Institut. (9 sider). Tilgængelig på Internet: (Testet august 2008) Greve, C. (2003): Offentlig ledelse. Teorier og temaer i et politologisk perspektiv. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Kap. 3. New Public Management en kort oversigt over begrebets historie og udvikling. S (20 sider). Helsinge Kommune, Park- og Vejservice (2005): Virksomhedsplan lagid= Helsingør Kommune (2008): Virksomhedsplan 2008, Helsingør Idrætspark. (24 sider) (testet oktober 2008) Holgersen, S. (2002): Anlægsgartner i 100 år. Grønt Miljø 1/2002. S (testet august 2008) Johansen, M (ed)(2006): Værdistrømme i virksomheden kortlægning og forbedringer. Den nye industriarbejdsplads/medarbejder. Arbejdshæfte nr. 4. (20 sider) Lise-Lotte Lemvig 16

17 Juul, J.O., Sørensen, C.A. (1996): Nøgletal, Park- og landskabsområdets omsætning og beskæftigelse. S&L, Videnblade, Park- og Landskabsserien, Blad nr , Marts 1996 Københavns Kommune (2000): Københavns Kommunes udbudspolitik. (6 sider). Tilgængelig på Internet: dlic_kbh/udbudspolitikkbh.pdf (testet aug. 2008) Københavns Kommune (2003): Balanced Scorecard. Et værktøj til ledelse og udvikling. Økonomiforvaltningen. (12 sider). (Testet okt. 2008) Københavns Kommune, Vej & Park (2006): Virksomhedsplan (18 sider) (testet oktober 2008) Lundquist, L. (u.å.): New Public Management i demokratin. I: Ronit, K. & Rothstein, B. (red.) (2005): Den politiske forvaltning historiske spor i nutidens bureaukrati. Festskrift til Tim Knudsen. Forlaget Politiske Studier. Side (21 sider). Lægaard, J. og Vest, Michael (2003): Strategi i vindervirksomheder. JPBøger. (400 sider). Kap. 2 Hvad er strategi, s , Kap. 3.1 PEST-analyse, s SWOT-analysen s , Strategiudvikling, s Mathiasen, P.B., Brønchenburg, S. & Andersen, R.T. (2004): LFA - metode til planlægning og styring af projekter. Dansk Vejtidsskrift 2004/08. (5 sider) (afprøvet august 2008) Melander, P. (1993): Økonomistyring og budgettering som ledelsesform en introduktion, Handelshøjskolens Forlag, 7. udgave. - Økonomistyring som fagområde, s , - Budgettering som ledelsesværktøj, s (Se CampusNet) Melander, P. (red.)(2002): Økonomistyringens nye ledelsesteknologier fra ABC til TQM. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. (ISBN ). Kap. II, Activity Based Costing / Management (s ), Kap. V, Total Quality Management tilblivelse, indhold og påvirkning af adfærd (s ). Melander, P. (red.)(2007): Projektstyringens problemer og værktøjer. Fra kaos til resultat. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. (ISBN ). Hansen, F.H.: Projektarbejdets effektivitet Angrebsvinkler i teori og praksis. S Christensen, J.K.: Projekter, usikkerhed, risiko og valg af styringsværktøjer. S Christensen, S. & Kreiner, K.: Projektledelse i en ufuldkommen verden. S Mikkelsen, H & Riis, J.O. (2007): Grundbog i projektledelse. Prodevo Aps. ( ). - Kap. 4 Samvirket i projektorganisationen. Projekttets omgivelser/omverden : 33, 75, , Interessentanalyse s Disponeringstænkning og værditænkning, kap. 6 s Disponereingsteknik, apendiks 6.19 s Randrup, T.B. m.fl. (2004): Helhedsorienteret Parkforvaltning - præsentation af servicekonceptet HelPark. Center for skov, Landskab og Planlægning, KVL. Baggrund. S ). - Afsnit 8.1 Virksomhedsbeskrivelser (S ). Tilgængelig på Internet: (testet august 2008) Vagnby, B. (2000): Logical Framework Analysis: A Participatory Planning Tool. Aalborg Universitet: Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. (Bestilles på tlf: ) Relevante love (hentes på nettet) Lise-Lotte Lemvig 17

18 Litteraturliste over litteratur brugt i denne projektopgave Aaris-Sørensen (2007) Faglig ledelse af pleje og vedligeholdelsesopgaver Eksamensprojekt modul 3a Teknisk diplomuddannelse i parkvirksomhed. Anlægsteknikforeningen i Danmark (2005): Anlægsteknik 2. Styring af byggeprocessen. Polyteknisk Forlag. Kap Logical Framework Approach en metode til styring og opfølgning af projekter, s Greve, C. (2002): New Public Management. Nordisk Kultur Institut. (9 sider). Tilgængelig på Internet: (Testet august 2008) Juul et al.(1998) Skov og Landskab KU Kvalitetsbeskrivelse af grønne områder Lægaard, J. og Vest, Michael (2003): Strategi i vindervirksomheder. JP Bøger. (400 sider). Kap. 2 Hvad er strategi, s , Kap. 3.1 PEST-analyse, s SWOT-analysen s , Strategiudvikling, s Melander, P. (1993): Økonomistyring og budgettering som ledelsesform en introduktion, Handelshøjskolens Forlag, 7. udgave. - Økonomistyring som fagområde, s , - Budgettering som ledelsesværktøj, s (Se CampusNet) Mikkelsen, H & Riis, J.O. (2007): Grundbog i projektledelse. Prodevo Aps. ( ). - Kap. 1 Hvad er et projekt s Kap. 4 Samvirket i projektorganisationen Projekttets omgivelser/omverden : 33, 75, , Interessentanalyse s Disponeringstænkning og værditænkning, kap. 6 s Disponereingsteknik, apendiks 6.19 s Vagnby, B. (2000): Logical Framework Analysis: A Participatory Planning Tool Aalborg Universitet: Institut for Samfundsudvikling og Planlægning. (Bestilles på tlf: ) Randrup, T.B. m.fl. (2004): Helhedsorienteret Parkforvaltning - præsentation af servicekonceptet HelPark. Center for skov, Landskab og Planlægning, KVL. Områdebeskrivelser s Baggrund. S ). - Afsnit 8.1 Virksomhedsbeskrivelser (S ). Tilgængelig på Internet: (testet august 2008) Lise-Lotte Lemvig 18

19 8.0 Bilag Bilagsoversigt Bilag nr. 1 Liste over offentlige legepladser i Sønderborg kommune Bilag nr. 2 Kort over offentlige legepladser i Sønderborg kommune Bilag nr. 3 Problemtræ Bilag nr. 4 Måltræ Bilag nr. 5 Invitation til workshop Bilag nr. 6 Legepladspolitik Bilag nr. 7 Kvalitetsbeskrivelser for legepladsudstyr/kontrolskema Bilag nr. 8 Vedligeholdelsestabel Bilag nr. 9 Interessentanalyse Bilag nr. 10 SWOT- analyse Bilag nr. 11 PEST-analyse Bilag nr. 12 Billeder af nedslidte legepladser Lise-Lotte Lemvig 19

20 Bilag 1 Tabel over offentlige legepladser i Sønderborg kommune By Lokalitet Handling i forhold til videre drift Nordborg Østerlund Skal renoveres Revideres i henhold til legepladspolitik Augustenborg Lillehavsstien Skal renoveres Augustenborg Blæsborg Skal renoveres Gråsten Gartnerslugten, Rinkenæs Skal renoveres Gråsten Strandparken, Alnor Skal renoveres Broager Loddenmosen Skal renoveres Sønderborg Højvang Skal renoveres Revideres i henhold til legepladspolitik Sønderborg Kongevejsparken Skal renoveres Sønderborg Hørmarken Revideres i henhold til legepladspolitik Sønderborg Kløvermarken Skal renoveres Sønderborg Kaj Munks Vej Skal renoveres Revideres i henhold til legepladspolitik Sønderborg Brohovedvej Skal renoveres Sønderborg Vaskilde Skal renoveres Revideres i henhold til legepladspolitik Augustenborg Gråsten Sønderborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Sønderborg Asserballe ved Idrætsanlæg Ahlmannsparken Mosevang Præstegårdsvej Rådyrvej Møllegade Fiskervænget Apotekerhaven Sønderparken Lystbådehavnen Bülowsvej Sundgade Aprilvej Gartnerstien Bjerggade Lise-Lotte Lemvig 20

21 Bilag 2 Kort over offentlige legepladser Lise-Lotte Lemvig 21

22 Bilag 3 Problemtræ nedslidte legepladser Ekstra bevillinger Positiv/negativ politisk bevågenhed Færre skatteindtægter Pressebevågenhed Klager fra brugere Dårligt image Risiko for ulykker Øgede sundhedsudgifter Unødig brug af ressourcer Dårlig sikkerhed Hærværk Overvægtige børn NEDSLIDTE LEGEPLADSER Manglende kontrol Uklare driftsmål Manglende midler til renovering/ vedligeholdelse Manglende hensættelser Uklare kvalitetskrav Manglende bevågenhed fra administration en Dårlig økonomistyring Manglende midler Manglende politik for legepladser Lise-Lotte Lemvig 22

23 Bilag 4 Måltræ nedslidte legepladser Flere bevillinger til nye legepladser Positiv politisk bevågenhed Flere skatteindtægter Positiv pressebevågenhed Tilfredse brugere Godt image Lav risiko for ulykker Færre sundhedsudgifter Målrettet brug af resurserne til legepladser Høj sikkerhed Ejerskab for legepladserne Sundere børn VELHOLDTE LEGEPLADSER Kontrol på baggrund af tilstandskrav og og udførselskrav Klare kvalitetskrav Legepladspolitik Klare driftsmål Resurserne er afpasset aktiviteterne Mulighed for styring af aktiviteterne optimere driften Hensættelser til renoveringer af legepladser Mulighed for effektivitet - effeiciens Lise-Lotte Lemvig 23

24 Bilag 5 Vind en ipod Invitation til workshop Vind en ipod! Til alle i og 8. klasse Kom og vær med til at gøre det grønne område ved Kløvermarksskolen til et spændende sted at være. Giv din stemme til et af de 5 forslag til den nye aktivitetsplads i området og deltag i konkurrencen. Så kan du måske gå hjem med en helt ny ipod Nano 4GB? Mød op på det grønne område bagved kløvermarksskolen Torsdag d. 9. oktober kl Vi gir en sandwich! SMS konkurrence: Har du et godt navn til pladsen kan du være med i en sms-konkurrence om det bedste navn og vinde et gavekort til Kings and Queens på kr. 500,- Send dit bud til: inden d. 17. oktober kl (Almindelig sms takst.) Arrangør: Sønderborg kommune, Fagcenter Sundhed og Fagcenter Teknik Lise-Lotte Lemvig 24

25 Bilag 6 Udkast til legeplads kriterier Plads til Leg Legeplads! Sønderborg Kommune skal være et sted hvor der er plads til leg. Kommunen skal være kendetegnet ved let adgang til gode legemiljøer hvor alle aldersgrupper kan opleve glæden, samværet, de gode oplevelser og den læring, som følger med, når man forsvinder ind i legens univers. Det overordnet mål er at skabe udfordrende og sikre rammer for børns leg og udvikling inden for de økonomiske rammer, der eksistere i Sønderborg Kommune. Enhver legeplads er en stor investering. Det er derfor vigtigt, at både eksisterende og nye legepladser lever op til en række kriterier for at sikre bedst muligt anvendelse af de tilgængelige resurser på området. Ikke alle legepladser skal opfylde de samme kriterier. Nogle legepladser skal være samlings sted for alle aldersgrupper fra store dele af kommunen, mens andre skal være lige rundt om hjørnet så børn kan komme til og fra under sikre forhold. Overordnede kriterier I forbindelse med nyanlæggelse af legepladser skal det sikres, at de følgende kriterier opfyldes, uanset hvilken kategori af legeplads der er tale om: Legepladserne skal bidrage til at styrke børns motorik, sundhed og bevægelse. Virke udfordrende på børns udfoldelse og fantasi. Understøtte børn i forskellige aldre og med forskellige legemønstre. Pladserne skal indbyde til familieophold og socialt samvær. De skal være af høj kvalitet både med hensyn til æstetik, arkitektur, materiale og udførsel. De fysiske rammer (belysning, beplantning, belægning) skal medvirke til at gøre legepladserne til attraktive områder i byen. Øvrige kriterier Tilgængelighed En afgørende parameter for om en legeplads bliver brugt er, at den er placeret inden for målgruppens rækkevidde. De konkrete retningslinjer for dette afhænger af hvilken kategori af legeplads, der er tale om. Legepladser til mindre børn skal fx placeres tæt på børnerige beboelsesområder, og på en måde så transport til og fra pladsen ikke går via stærkt befærdede veje. Uanset legepladsernes placering er det vigtigt, at de bliver synliggjorte, så målgruppen kender dem og deres muligheder. Det er desuden vigtigt, at der også findes et antal legepladser, hvor tilgængeligheden er tilpasset til kørestolsbrugere. Lise-Lotte Lemvig 25

26 Sikkerhed Legepladser i Sønderborg Kommune skal være kendetegnet ved høj grad af sikkerhed. Det skal sikres ved, at nye legepladser lever op til de til enhver tid gældende standarder og normer for sikkerhed, der gælder for området (i 2008 er det: DS-EN 1176 og 1177). Ligeledes skal sikkerhed, kvalitet og levetid af legepladserne sikres ved udarbejdelse af driftsplaner for vedligeholdelse. Borgerinddragelse Når en ny legeplads planlægges med lokalområdets beboere som primære målgruppe, skal det tilstræbes, at der sker en hvis form for borgerinddragelse. Det skal være med til at sikre en følelse af ejerskab og ansvar for pladsen. Legeplads kategorier: Nedenfor er udspecificeret 2 forskellige kategorier af legepladser, der hver har deres særlige kriterier. De allerede eksisterende legepladser skal i videst muligt omfang indplaceres i disse kategorier. Udflugtslegepladser: Pladser, der har noget helt særligt at byde på, og lægger op til et længere besøg. Denne type legeplads er typisk bygget op omkring et tema og der tilbydes en bred vifte af aktiviteter. I perioder kunne disse legepladser være bemandede, det vil gøre det muligt at have mooncars og andre løse faciliteter, der så kan låses inde. Disse legepladser vil være oplagte udflugtsmål for børnefamilier og institutioner. På disse legepladser vil der være behov for faciliteter, der går udover selve legeredskaberne fx toiletforhold, spisepladser, P-pladser og evt. en kiosk. Der findes pt. ikke nogle offentlige legepladser i kommunen, der kan leve op til denne betegnelse. Det er et mål på sigt at få etableret 3 udflugtslegepladser i sønderborg kommune. Basislegepladser: Disse legepladser er den daglige mere traditionelle legeplads, som tilbyder almindelige legeredskaber som klatremiljøer, gynger, vippedyr o. lign. Basislegepladserne kan deles op i bydelslegepladser og lokallegepladser. o Bydelslegepladser er en større legepladser, som kan være bygget op omkring et tema. Der må maksimalt være 1500 m til en bydelslegeplads i tæt bebyggede områder. Vi forestiller os 16 bydelslegepladser i Sønderborg kommune, der findes allerede en gruppe legepladser, der umiddelbart, eller med mindre ændringer, kan passer til denne kategori. (Et forslag til fordeling af bydelslegepladserne kunne være: Alnor, Gråsten, Egernsund, Broager, V. Sottrup, Gl. Dybbøl, Ny Dybbøl, Høruphav, Fynshav, Augustenborg, Guderup, Havnbjerg, Nordborg og 3 i Sønderborg) o Lokallegepladser ligger typisk i nærmiljøet. Det er mindre legepladser med enkelte redskaber, som kan være bygget op omkring et tema. Der må maks. være 500 m til en lokallegeplads. For at opnå dette mål vil det i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt at anlægge en helhedsbetragtning hvor eksisterende legepladser i fx boligforeninger, grundejerforeninger og på institutioners friarealer, indgår i det omfang det er muligt. Lise-Lotte Lemvig 26

27 De overordnede rammer for samarbejde Fagcenter Teknik og Fagcenter Sundhed har en fælles interesse i realiseringen af disse kriterier. Både i forhold til nyanlæggelse af og den daglige drift af legepladserne. Anlægsmidler, driftsmidler og initiativ til nyanlæggelse og renovering af legepladser kan komme fra begge fagcentre. I hver enkelt tilfælde skal der udarbejdes en udførlig plan for anlægs og drifts økonomien inden projekt start. Der indgås en aftale om gensidig orienteringspligt i sager, der berører legepladsaktiviteter i kommunens grønne områder. Det skal sikre synergi mellem forskellige initiativer, gensidigt ejerskab, bedre resurseanvendelse og fortsat implementering af disse legepladskriterier. Lise-Lotte Lemvig 27

28 Bilag 7 Kvalitetsbeskrivelse af Legeudstyr Legeudstyr Legeudstyr er alle former for udstyr, der anvendes til leg og fysisk aktivitet. Udstyret er fx gynger, klatremiljøer, vipper, sandkasser og andet udstyr der kan bruges til leg og fysisk udfoldelse. Vedligeholdelsen skal sikre at udstyret fungerer korrekt, altid er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand, samt at fastholde anlægsstandarden. Redskaberne skal til enhver tid overholde gældende standarder (i 2008 DS/EN 1176 og 77). Udstyret findes i parker, ved strande og andre typer af grønne områder. Legeudstyret deles op i udstyr, sandkasser og faldunderlag Standardpleje tilstandskrav Legeredskaberne skal altid overholde de gældende regler/normer på området og altid fungere og være i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand (afvigelser meldes til tilsynet) Legeudstyret skal være rent på brugsfladerne Sand i sandkasser skal altid være fri for fremmedlegemer og altid være rent ligesom de skal være fri for ukrudt og løv Faldsand skal altid være frit for fremmedlegeme og altid være rent og fri for ukrudt og løv. Faldsand skal svare til anlægsstandard i tykkelse, udbredelse og kvalitet Fastlagt standardpleje Rutinemæssig visuel inspektion af alle redskaber og enkeltdele 1 gang pr. måned jfr. serviceskema Driftsinspektion jfr. Serviceskema 2 gange årligt i april og september De øverste 25 cm sand i sandkasser udskiftes hvert år tidligt forår Vejledende standardpleje Ukrudtsbekæmpelse/opsamling af løv Renholdelse Ekstrapleje Renovering efter hærværk Afvaskning Fjernelse af graffiti Ekstra sand i sandkasser Ekstra faldsand i faldområder Maling/træbeskyttelse Lise-Lotte Lemvig 28

29 Bilag 7.1: Serviceaftale Serviceaftale i forbindelse med drifts- og sikkerhedsinspektion af legepladser Lokalitet: Udført af: Dato: Mindre dele som slides ved brug, såsom bolte, sjækler, kæder, slanger på kæder, håndtag og fodstøtter m.m. erstattes omgående med nye efter behov og er indeholdt i aftalen. Kontrolskema for legeudstyr: Nr. Tekst Driftsinspektion hver måned: 1 Eftersyn for udragende og uafdækkede bolte, skruer, knaster m.m. 2 Eftersyn af sømsteder og evt. løbende udskiftning med skruer 3 Eftersyn og efterspænding af gyngelejer 4 Eftersyn og evt. udskiftning af sjækler, kæder og andre bevægelige sliddele 5 Eftersyn, renskæring og evt. udskiftning af slanger på kæder 6 Eftersyn af rundstokke på reb- og klatrestiger, kolbøttestænger m.m. 7 Eftersyn af gyngesæder og sædeslag 8 Eftersyn af sandkasse Hovedinspektion 2 gange pr. år i uge 15 og 36: 9 Eftersyn af faldunderlag med hensyn til tykkelse, udbredelse og kvalitet 10 Eftersyn for råd i bærende dele 11 Eftersyn af sikkerhedsafstande, spidse vinkler, klemfælder m.m. i legeudstyret 12 Eftersyn af rutschebaner: Start- og udløbsområder, flosser og splinter på kanter samt flader m.m. 13 Eftersyn af sikkerhedsafstande mellem legeudstyr 14 Eftersyn af malede trædele, krydsfinér og metaldele (Om nødvendigt påføres nyt lag maling). Bemærkninger til pkt.: Lise-Lotte Lemvig 29

30 Bilag 8 Sammenhæng imellem anskaffelsespris og vedligeholdelsesomk. Legeudstyrets Vedligeholdelse Maler- Total % Serviceaftalens pris pr. år pris i kr. arbejde pr. år For montagefirmaet i kr ,0 % 1,2 % 3,2 % ,0 % 1,2 % 3,2 % ,0 % 0,8 % 1,8 % ,0 % 0,8 % 1,8 % ,0 % 0,8 % 1,8 % ,0 % 0,8 % 1,8 % ,5 % 0,4 % 0,9 % ,5 % 0,4 % 0,9 % ,5 % 0,4 % 0,9 % ,5 % 0,4 % 0,9 % ,5 % 0,4 % 0,9 % ,5 % 0,4 % 0,9 % Lise-Lotte Lemvig 30

31 Bilag 9 Interessentanalyse Analyse af interessenterne i tilknytning til nyt driftssystem til legepladser Sønderborg kommune Interessent Politikere Borgere/brugere Lokale daglejergrupper børn i forskellige alderssegmenter Ledelse teknisk forvaltning Bestiller i Veje og Trafik Vej og park (udførende enhed) Fagcenter sundhed Interessantanalyse Forventninger, udbytte, succeskriterier, nyttemål Ingen ulykker på offentlige legepladser Ingen dårlige historier i medierne Overholdelse af love og normer Tilfredse borgere Høj nytteværdi efficiens lave det rigtige Sikre legepladser Høj nytteværdi Tilgængelighed Oplevelser Kende økonomi på driftsområdet Stole på at aftalte ydelser bliver leveret Definerer visioner og mål udarbejder operationelle mål Økonomiansvarlig for området Serviceudvikling Håndtere borgerinddragelse Kendskab til driftsområdet Udføre driftsopgaverne i henhold til kvalitetsbeskrivelserne Bedst og billigst Kapacitetsudnyttelse Forbedret livskvalitet og sundhed for de børn og unge mennesker der bruger legepladserne Sundhedspolitik Nedslidte legepladser Betydning for projektet Stor betydning for de overordnede rammer økonomi politikker kunde Styre overordnede økonomi Ansvar overfor politikerne Sørge for efficiens lave de rigtige ting Projektstyring Økonomistyring Implementere projektet efterfølgende med udførende enhed Levere viden om eksisterende praksis Afsætter midler til renovering og nyanlæg af legepladser d. 8. november 2008 Inddragelse i projektet behov for påvirkning Bør inddrages i politiker og budgetrammer Krav på reel og rettidig information vedr. legepladsers almene tilstand Stor betydning for projekt Inddragelse ved anlæg af nye legepladser Informeres om tiltag på legepladsområdet via kommunens hjemmeside Mulighed for at blogge Stor hovedaktør Stor - hovedaktør Stor - hovedaktør Inddrages ved anvendelse af egne midler Informeres om tiltag på området Udarbejdelse af politik på området Lise-Lotte Lemvig 31

32 Styrker Bilag 10 Swot-analyse Strategisk niveau Legepladser kan bruges til at forbedre livskvaliteten og sundheden for børn og unge Udarbejdelse af en legepladspolitik der kan sikre de overordnede retningslinier i forbindelse med drift og anlæg af legepladser Afsatte anlægsmidler i budget 2009 Strategisk/taktisk Tværfagligt samarbejde med fagcenter sundhed omkring forbedring af sundheden for børn og unge Taktisk Prioritering af området i forvaltningen Taktisk/operationelt Faglige kompetencer til rådighed både på taktisk og operationelt niveau med hensyn til driften af legepladserne Videndeling imellem bestiller og udfører Muligheder Strategisk Bedre servicering af borgerne ved hjælp af klare mål- og kvalitetsbeskrivelser Forøgelse af nytteværdien af legepladserne Taktisk Overblik over driftsøkonomien på området Renovering af nedslidte legepladser med afsatte anlægsmidler Svagheder Strategisk Forøgelse af nytteværdien af legepladserne Forøgelse af nytteværdien af legepladserne Ingen formaliseret definition af den interne opgavestyring imellem bestiller og udfører Intet overblik over hvor og hvilke legepladser der skal være i Sønderborg kommune Taktisk Farlige legepladser Besparelser på driftsbudgettet i 2009 Manglende beskrivelser af kvalitet og funktion Ringe brugerinddragelse hvad er borgernes behov? Hvilken økonomi er der til rådighed? Begrænset mulighed for kontrol med driftsopgaverne Manglende mulighed for konsekvensbeskrivelse ved f.eks. besparelser på området Manglende digital registrering af legepladserne Operationelt Ingen mulighed for driftsoptimering Manglende ejerskab for den nye driftsplan hos udføreren Trusler Strategisk Negativ presseomtale Nedskæringer på driftsbudgettet Dårligt image for sønderborg kommune i forhold til at tiltrække nye skatteborgere Øget pres fra borgerne for at få bedre kvalitet på legepladserne Krav om flere legepladser i områder med få eller ingen Operationelt Risiko for flere ulykker på legepladserne legepladser Lise-Lotte Lemvig 32

33 Bilag 11 Pestanalyse Pest-analyse af nyt driftssystem for legepladser i sønderborg kommune set i et 5-årigs perspektiv Politiske forhold Politisk vedtaget BUM-model Krav om udlicitering på området Sociale forhold Kompetenceudvikling af personalet i gartnerafdelingen i relation til at kunne arbejde med kvalitetsbeskrivelser Større krav til systematisk og kvalificeret videndeling imellem bestiller og udfører Arbejde i en organisation baseret på værdibaseret ledelse Nødvendigt at alle i processen har ejerskab for det nye system Store krav til faglige og personlige kompetencer hos bestilleren, som er hovedansvarlig for implementering af det nye system Økonomiske forhold Besparelser på driften Mulighed for benchmarking enhedspriser på elementniveau Større fokus på værdikæder - hvor i processen er vi ikke effektive nok - hvordan skaber vi øget værdi for brugerne Indførsel af nye ledelsesteknologier LEAN BSC Opstilling af økonomiske incitamenter i relation til driften Teknologiske forhold Ændrede krav til legepladsers indretning f.eks. inddragelse af mobiltelefoni og computerteknologi i legeaktiviteterne Lise-Lotte Lemvig 33

34 Bilag 12 Billeder af legepladser Kløvermarken, Sønderborg: Klatrearrangement med defekt rækværk, klatreplade, samt rutsjebane der ikke opfylder DS/EN 1176 Blæsborg Augustenborg: Her var engang en vippe Lise-Lotte Lemvig 34

35 Højvang, Sønderborg: Gyngestativ af telefonpæle uden faldunderlag Højvang, Sønderborg: Råd i ben på gyngestativ Lise-Lotte Lemvig 35

36 Blæsborg Augustenborg: Gyngestativ og kolbøttestænger uden faldunderlag Kaj Munks vej, Sønderborg: Klatretårn hvor trappe og rutsjebane ikke overholder DS/EN 1176 Lise-Lotte Lemvig 36