Nyt fritidstilbud til børn i 4.- 6. klasse Fritidsklubben
Velkommen i Fritidsklubben Fritidsklubben er et nyt tilbud for alle elever i 4.-6. klasse. Her får børn mulighed for at styrke venskaber og dyrke deres interesser. Fritidsklubbens aktiviteter finder sted hver dag lige efter skoletid og afløser de tidligere SFO2. De fleste aktiviteter vil finde sted på egen skole, i Bjergbanken eller Stribklubben. Som noget nyt vil der også være mulighed for at deltage i en række aktiviteter på tværs af skoler. Det kan f.eks. være en fritidsuge i billedskolen, 12 dage med musical, skoleskak en fast ugedag eller en dag om sikker trafik. I ferier og på skolefridage oprettes camps om f.eks. fodbold og science. Målet med den nye ordning er at give alle børn et godt tilbud, der understøtter trivsel, fællesskab og læring. Børnene skal have oplevelser sammen, der rækker ud over deres normale undervisning. Det er med til at skabe stærke børnefællesskaber og en god grobund for at vokse som mennesker. Prisen er 720 kr. om måneden i 11 måneder. Det er muligt at søge økonomisk og pædagogisk friplads. Jeg håber, at rigtig mange børn vil bruge muligheden, når dørene åbnes efter sommerferien. Johannes Lundsfryd Formand for Skoleudvalget Målet med Fritidsklubben Fritidsklubben skal øge børnenes muligheder for udfoldelse, læring, nye fællesskaber. Fritidsklubben sætter fokus på det enkelte barns trivsel. Fritidsklubben skal understøtte inklusions-, forebyggelses- og demokratiindsatsen.
Fritidsklubben består overordnet af tre dele: 1. Et lokalt forankret tilbud på alle skoler o Østre Skoles og Vestre Skoles tilbud er på Bjergbanken o Strib Skoles tilbud er i Stribklubben 2. En tværkommunal del, der udbydes som aktivitetsforløb 3. Aktiviteter i ferier
Samarbejde med SFO og ungdomsklubber Fritidsklubben skal have et tæt samarbejde med skolernes SFO er og med ungdomsklubberne. Samarbejde med andre den åbne skole Fritidsklubben skal etablere samarbejde med andre aktører. Det kunne eksempelvis være Musikskolen, klubber og foreninger, Aktivitets- og naturcenter, Billedskole og frivillige. Målgruppe Fritidsklubben er for børn i 4. 6. klasse
Åbningstider Fritidsklubben har åbent om eftermiddagen på alle skoledage. De aktuelle åbningstider udmeldes. Nærmere beskrivelse af den tværkommunale del Etableringen af Fritidsklubben åbner bl.a. mulighed for at gode lokale aktiviteter kan udbredes til hele kommunen. Tiltaget indeholder en base, der består af pasning lokalt, som vi kender det fra SFO2 i dag. Derudover består tiltaget af forløb og aktivitetstilbud, som foregår på skolerne og forskellige steder i kommunen sammen med elever fra de andre Fritidsklubber. Disse forløb og aktiviteter kan være Sundhed, Science, Fodboldskole, Trivselsforløb osv. Forløbenes varighed og omfang vil variere. Den enkelte elev vil på sigt kunne deltage i flere forløb. Er der perioder, hvor eleven ikke ønsker at deltage i forløb, er eleven garanteret pasning på sin hjemskole. Udbuddet og mængden af forløb og aktiviteter udvikles løbende, således, at der ved start vil være forholdsvis få tilbud. Efterhånden som der oparbejdes viden om og erfaring med den nye struktur, vil de enkelte forløb udvikle sig. De tværkommunale aktiviteter som placeres rundt i kommunen kan eventuelt være delt op i distrikter - en østlig og en vestlig genbruges i ferier have varierende længde/omfang og f.eks. placeres på: - En uge - Flere uger - Faste dage i løbet af flere uger f.eks. hver tirsdag og torsdag i en periode I september 2014 udsendes en folder der beskriver de tværkommunale tilbud nærmere. Transport I forbindelse med de tværkommunale tiltag bliver der behov for at transportere børnene rundt i kommunen. Der arbejdes i øjeblikket med at tilrettelægge transportmulighederne. Detaljer udmeldes i september. Der vil naturligvis i mange tilfælde være mulighed for at gå eller cykle.
Ferier I ferier og på skolefridage oprettes forløb og camps. Ferietilbuddene er for alle børn i aldersgruppen også for elever der ikke er tilmeldt Fritidsklubben. Der skal betales særskilt for deltagelse i ferier. Økonomi Taksten for 200 skoledage er 720 kr. om måneden i 11 måneder. Beløbet opkræves af Middelfart Kommune. Der kan søges økonomisk og pædagogisk friplads. Der gives ikke søskenderabat. Indmeldelse i Fritidsklubben Indmeldelse sker digitalt via skolernes hjemmesider. Udmeldelse af Fritidsklubben Udmeldelse sker via et Udmeldelsesskema, som kan fås på skolerne eller hentes fra skolernes hjemmesider. Udmeldelsesvarslet er 1 måned. Udmeldelse kan ske til den 15. eller til den sidste i en måned. Ledelse Den daglige ledelse af Fritidsklubben lokalt udøves af den lokale SFO-leder. Overordnet administreres og ledes Fritidsklubben af Middelfart Ungdomsskole.
Information I september 2014 udsendes en folder, der beskriver ferietilbuddene nærmere. Nærmere info Anna Trolles Skoles SFO, Alex Zinck Rasmussen 8888 4990 Båring Skoles SFO/Den Blå Kanon, Carsten Ørum 8888 5499 Ejby Skoles SFO/Egehuset, Ejner Møller 8888 5520 Fjelsted Harndrup Børneunivers SFO/ Valhalla, Anker Pedersen 8888 5535 Gelsted Skoles SFO/Pytten, Morten Jørgensen 8888 5550 Hyllehøjskolens SFO, Steen Madsen 8888 5647 Lillebæltskolens SFO, Inge Lund 8888 5783 Nørre Aaby Skoles SFO/Oasen, Jennie Thomsen 8888 5570 Strib Skoles SFO, Jan R. Holm 8888 5630 Vestre Skoles SFO, Bolette Nissen 8888 5705 Østre Skoles SFO, Nathalie Böttcher 8888 5667 Stribklubben, Vivi Møller 6340 0146 Bjergbanken, Pia Graakjær 6441 2648 Middelfart Ungdomsskole, Knud Møller 8888 5690
Middelfart Kommune 2014