ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

Relaterede dokumenter
OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR PRIORITERING, MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE ANVISNINGER BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

ERSTATNINGSNATUR ERFARINGER OG MULIGHEDER. Bettina Nygaard, DCE, Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Vand- og Natura2000 planer

Naturkvalitetsplanen i korte træk

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

NATURMÆSSIGE UDFORDRINGER I NATURA 2000-FORVALTNINGEN

Natura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer

LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter

DN og Naturprojekter

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

LIFE IP. Landmanden som naturforvalter LIFE16 IPE/DK/006

Natura 2000-indsatsen

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

Miljørapport for Rosborg Sø (N37)

Danmarks Miljøundersøgelser (resume af rapport sendt til EU) En status over naturens tilstand i Danmark. DMU-nyt Årgang 12 nr. 3, 28.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Erstatningsnatur i kommunerne hvordan håndterer vi det i sagsbehandlingen.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Forslag til Natura 2000 handleplan

Natura 2000 handleplaner

Natura plejeplan

Folket og forskerne i forening - Citizen science

Idé-oplæg til fredning af Trelde Skov Borgermøde 26. september 2018

Forslag til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Bjerre Skov og Haslund Skov. Natura 2000-område nr Habitatområde H229

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Internationale naturbeskyttelsesområder

En ny national plan for for for artsforvaltning

AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG ERSTATNINGSNATUR I VVM FOR INFRASTRUKTURPROJEKTER

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Foto: Kort: ISBN nr

Danske habitatnaturtyper og -arter i internationalt perspektiv

Natura plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

År: ISBN nr Dato: 18. december Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

Naturstyrelsen. Mere skov i Naturpakken

Natura 2000-handleplan Højen Bæk. Natura 2000-område nr. 80. Habitatområde H69

Foto: Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Forslag til Natura 2000 handleplan

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Carsten Rahbek Professor and Centerleader

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Natura plejeplan

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 125 Vestlige del af Avernakø

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Natura 2000-handleplan Ringgive Kommuneplantage. Natura 2000-område nr Habitatområde H237

Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening

Offentligt møde LIFE Helnæs

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198

Beskyttet natur i Danmark

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

Forslag til Natura 2000-handleplan Stege Nor. Natura 2000-område nr. 180 Habitatområde H179

Naturstyrelsen. De truede arter i tilbagegang hvor er de og hvad har de brug for?

Natura plejeplan

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

BILAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 11 FOR GRØNT DANMARKSKORT I NYBORG KOMMUNE NYE OG REVIDEREDE OPSLAG

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

KAN MAN ERSTATTE NATUR?

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Forslag til Natura 2000-handleplan Hedeområder ved Store Råbjerg

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Natura plejeplan

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?

En ny eng i bytte for 3 mergelgrave?

Hammer Bakker, østlig del

Naturpolitik Handleplan

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen. Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. 118 Søer ved Tårup og Klintholm

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Holdningspapir om naturpolitik

Natura plejeplan

Naturpleje Jammerbugt Kommune udfører naturpleje i samarbejde med ejere af naturområder. Kreaturer, får, heste og geder græsser mange steder efter,

PROGRAM NATUR-SPORET. Dette er punkt 1. Dette er punkt 2. Dette er punkt 3. Dette er punkt 5

Natura 2000-handleplan Rødme Svinehaver. Natura 2000-område nr. 241 Habitatområde H241

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

SJÆLDNE SMÅDYR I VORE VANDLØB:

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

1. Naturkapital i Vejen Kommune gennemgang af projektet ved Nora Skjernaa Hansen efterfølgende debat

Den danske Rødliste. Status for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Tilskudsordninger for skov - fordele og udfordringer

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Natura Handleplan. Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø. Natura 2000-område nr. 146 Habitatområde H129

Natura 2000 handleplan Tolne Bakker. Natura 2000-område nr. 214 Habitatområde H214

Natura plejeplan

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å

Transkript:

18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU

HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus for arter og naturtype 90 % af naturtyperne har ugunstig status 30 % af arterne har ugunstig status og 31 % er ukendt Den danske rødliste Vurdering af arters risiko for at uddø 28 % af arterne er sårbare eller truede Biodiversitetskonventionen Globalt mål: at bremse tilbagegangen i biodiversiteten Ud af 139 biodiversitetselementer i 2010: 47 % i tilbagegang 25 % stabil eller i fremgang 28 % ukendt

ERSTATNINGSNATUR HIDTIDIG PRAKSIS Erstatningsnatur har hidtil primært været vandhuller Den danske lovgivning er meget restriktiv kun dispensationer til at nedlægge natur i forbindelse med anlægsprojekter (typisk motorveje) Undgå afværge (kompensere/erstatte) Mange eksempler på en positiv bestandsudvikling for padder ved anlæg af nye vandhuller som erstatning (men sikkert endnu flere fiaskoer man ikke hører om) AmphiConsult 2015

ERSTATNINGSNATUR Vers. 2.0 Politisk ønske om at gøre det nemmere at flytte rundt på naturen Er det foreneligt med målet om at bremse tilbagegangen i biodiversitete

Ingen (sektorlov) Beskyttelsesgrad Restriktiv ( 3) Streng (natura 2K) AARHUS NATURENS UERSTATTELIGH Uerstattelighed

Omkostningseffektivitet AARHUS ETABLERING AF NY NATUR Marker i omdrift Stor næringspulje, der er vanskelig at udpine (kan tage mere end 100 år at genskabe et artsrigt overdrev) Ofte ingen egnet frøbank Potentialet afhænger af jordtypen Og afstanden til spredningskilder Potentiale for naturudvikling

Øge beskyttelsesgraden (15 års udtagningsret, sommerhusområder, ikkebeskyttet gammel løvskov,.) AARHUS Bevare arealer med lang kontinuitet : græsning eller høslæt fravær af gødskning, dræning, omlægning, forstlig drift, Artsrig vegetation her findes de sjældne arter. Udlægge ny natur På arealer med næringsfattig jordbund!! DEN GODE ERSTATNING I sammenhæng med eksisterende natur - øge naturtætheden Robuste bestande/populationer af de truede arter Sikre mulighed for genopretning af naturlige processer o o o Oversvømmelser og naturlig hydrologi Helårsgræsning (robuste racer og vilde græssere) Brand, erosion, stormfald. Omkostningseffektivitet i fht indsatser På et større areal end det tabte

Hvilken naturtype? Tab af næringsbelastet fersk eng -> øget beskyttelse af gammel løvskov Hvor? Bedriftsniveau, lokalt, regionalt, nationalt eller internationalt. Forbedringer af eksisterende natur fremfor udlæg af ny natur Indbetaling til naturfond TÆNK UD AF BOKSEN Vindmølletestcenter i Østerild Rydning af fredskov erstattes med bynær skovrejsning på landbrugsjord (1:2). Godt levested om 100 år. Efterladt dyrket mark, der begrænser genopretning af naturlig hydrologi i klitlandskabet.

GRUND TIL BEKYMRING? Er en ændret brug af erstatningsnatur forenelig med målet om at bremse tilbagegangen i biodiversiteten? JA hvis: Politikerne udformer reglerne for erstatningsnatur, så naturhensyn prioriteres på lige fod med driftshensyn. Naturforvalterne sikres muligheder for at bevare de gode levesteder og rammerne til at finde den optimale erstatning for den tabte natur. Lodsejerne viser vilje til at afgive arealer med størst naturpotentiale (og hvad nu hvis det bedste erstatningsareal ligger på naboens jord?). Forskerne - forsker i virkemidler til naturgenopretning. Og udvikler et værktøj som kan måle og taksere nettoeffekter på natur og biodiversitet når der jordfordeles.