Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78
Side 79 Side 80
Side 81 Side 82
Side 83 Side 84
Side 85 Side 86
VANDREHJEM Når vi vandrer ud ad Præstøvej drejer vi til højre ad Rolighedsvej (hvis man har overnattet på vandrehjemmet skal man lidt tilbage ad Præstøvej og til venstre ad Rolighedsvej). Lidt nede af Rolighedsvej går vi til venstre ad stien (mod Åsen) vi holder til højre ad den første sti, (ikke op ad trapperne) Til venstre ad vej (Bag Bakkerne) kryds den store vej og fortsæt fremad på den anden side, til højre ad asfaltsti og efter 40 m. til venstre ad sti, i stiy hold til venstre. Efter bommene fortsætter vi ad stien, krydser vejen og videre ad asfaltstien, ved målerskabet holder vi til venstre, til venstre over træbroen. Fortsæt fremad Dyssegårdsvej, kryds Vordingborgvej og videre ad Gavnøvej. Ved beplantningen med birketræer langs vejen går vi til venstre mod Sandbakken, lidt fremme holder vi til højre lidt opad en mindre sti og følger denne langs bebyggelsen. Ved Sandbakken står et bord/bænk som indbyder til en pause, her holder vi til højre ad den store sti, vi fortsætter ligefrem ved bommene og ved skiltet knallert forbudt svinger vi til venstre ud over markerne. Ved asfaltvejen går vi til venstre over Vejlø Bro. Når vi kommer til Vejlø holder vi til højre ind i byen. Foran os ligger Vejlø Kirke. Vejlø kirke er en teglstensbygning fra o. 1275. Den bestod oprindelig af kor og skib, hvortil der o. 1500 blev føjet et tårn i vest og et sakristi (præsteværelse) ved korets nordside. Kirkens hoveddør er nu en portal i tårnets vestside, der leder ind til våbenhuset i tårnets nederste etage. I skibets langsider ses under de vestligste vinduer kirkens to gamle, nu tilmurede døre. Foran norddøren har der tidligere været et våbenhus, vel fra o. 1500. Det er revet ned engang i 1800 erne, men man fandt husets fundamenter ved en arkæologisk udgravning 2002. Af de smukke, murede hvælv er dét i koret samtidig med kirkens opførelse i 1200 erne, mens de to hvælv i skibet er indbygget senere, måske i 1400 erne. Korhvælvet smykkes af et kalkmaleri, der er lige så gammelt som kirken. Det forestiller den tronende Kristus i en mandorla, omgivet af de fire Side 87 Side 88
evangelistsymboler, angivet med deres navne. Billedet har været overkalket, men er fremdraget igen 1872. Kirkens store jernvinduer og portalen i vest er kommet til ved restaureringer i 1846 og i 1870 erne; oprindelige vinduer ses nu kun i korgavlen. Ydermurene var rødkalkede (ligesom Vester Egesborg kirke) indtil 1870 erne, da man rensede for puds og kalk, så facaderne igen fremtræder med deres store røde munkesten. Kirken er åben alle dage fra 8:00 til 16:00 og er et besøg værd Vi svinger imidlertid før kirken til venstre mod Svenstrup. I Svenstrup følger vi Dybsøvej til højre og svinger til venstre ad V.Egesborgvej, denne vej følger vi helt til Vester Egesborg. Ved byskiltet tager vi vejen til venstre mod Vester Egesborg Kirke. Vester Egesborg kirke er opført 1250-1300. Tårn og sakristi ca. 1500. Koret er ombygget omkring 1780. Den røde kirke hører til det middelalderlige kirkebyggeris senere fase. Kirkens ældste del, det unggotiske skib, er opført af mursten op imod år 1300. Kirken er normalt ikke åben, Men kirkegården er stille og fredelig med en bænk til en lille pause. Her går vi til højre ad hovedvejen mod Vordingborg, denne følger vi de næste 3 km. Når vi når op på Stejlebanke så nyd udsigten over Dybsø Fjord, her er der ligeledes mulighed for noget at spise fra Grønhøj Kiosken. Efter de 3 km. drejer vi til højre mod Kostræde Banker. I kostræde går vi til højre ad Bellisvej, ved enden af denne går vi til venstre, krydser asfaltvejen og fortsætter ad Højdevej. Vi går til højre ved Køng Møllevej til gården Norvang. Før gården går vi til venstre, på modsatte side finder vi en raste/telt plads med en shelter, her går vi til venstre, fortsæt ad asfaltvejen. Vi går til højre ad Togårdsvej og før Sallerup går vi til højre mod Svinø ad Avnøvej. I højresvinget går vi til venstre ad Fjordgårdsvej og straks til venstre ad Hanebjergvej. Ved Hanebjerggård (Pilecenter) findes der også en teltplads med shelter, her drejer vi til venstre, derefter til højre ad Koholtevej, vi følger vejen til venstre ved Hjørnebo og til højre ved gårdene. I Skaverup går vi til højre ad Skaverupvej til Næs-Skaverup som vi fortsætter igennem til vandet og her holder vi til venstre ad en lille sti, over kanalen og videre langs diget. Ved trappe over diget (vær opmærksom) svinger vi til venstre ad sti, videre Sandløbervej. Ved skiltet blind vej går vi ligefrem ad sti mellem hækkene og ved skiltet med henkastning af affald forbudt holder vi lidt skråt til venstre og op ad trappen og videre frem ad vej. Til højre i vej-t. Til venstre ad Næsbyvej (ved Næsby Strandvej). Vi fortsætter ligefrem ved skilt til hovedvej 22. Lige før hovedvejen går vi til højre ad Fixvej og efter nr. 5 til venstre ad en græsvej som vi følger til højre, lidt til venstre ad grusvej og straks til højre ad Langagervej, ved skilt nr. 22 holder vi lidt mod venstre. Når vi kommer til asfaltvejen går vi til venstre. I Neder Vindinge ved højspændingen går vi til højre ad skovvejen og hvor vejen deler sig tager vi den til venstre, ved næste deling tager vi igen den til venstre. Ved asfaltvejen går vi til højre til Rosenfeldt Side 89 Side 90
Bygningerne: Ladegårdsanlægget opførtes af Baron Reinhard Iselin 1776-1777, hvor den tidligere landsby Steenbjerg lå. Arkitekten var Chr. J. Zuber. Inden for anlægget var projekteret plads til en hovedbygning. Materialerne til Ladegården omfattede munkesten fra Vordingborg slotsruin og pommersk tømmer. Bygningerne, fire lave pavilloner, hvoraf den ene brugtes som hovedbygninger indtil 1868, og to høje og svære ladebygninger danner ligesom palæerne på Amalienborg de seks sider af en ottekant med et areal på over 1 td. land. I 1953 brændte taget på den vestlige ladebygning, der blev benyttet som kostald. En ny moderne stald blev opført i den gamle stil. Vest for det gamle klassiske anlæg opførtes i Oxholmernes tid adskillige avlsbygninger, hvoraf flere gennem de sidste 25 år er erstattet med nyt, tidssvarende byggeri: maskinværksted, traktorgarage og kølehus. Ny kostald opført i 1996. Hovedbygningen, der er tegnet af arkitekt H. Sibbern, blev opført i 1868-1870 på den af Zuber projekterede plads. En 2 etager høj rødstensbygning opførtes i renæssancestil med spirprydet tårn i midten og korte sidefløje. Allerede i 1882 lod Carl O'Neill Oxholm arkitekt H. Glahn foretage forskellige større indvendige ændringer. Hovedbygningens facader fik ved en ombygning i 1938 et mere roligt udseende, idet fire store cementkarnapper blev nedrevet. Hvor vejen svinger mod Overby går vi til venstre ad grusvejen, vi tager den første grusvej til venstre, kryds Ringvejen og fortsæt ad Kuskevej. Til højre ad Næstvedvej. Vordingborg Station ligger til højre for vejen. Side 91 Vordingborg Vandrehjem Ligger på: Præstegårdsvej 16 Se kort Vi fortsætter ad Næstvedvej og Algade. Til højre ad Torvestræde mod Vordingborg Kirke. Kirken ligger på sydvesthjørnet af det gamle Vordingborgs befæstede område.kirkeengen var oprindelig en fjord og præstegårdshaven en del af voldgraven. Omkring kirken har der været en kirkegård, som nu er nedlagt.den var afgrænset mod øst, syd og vest af den oprindelige mur fra middelalderen. Ved det sydøstlige hjørne er der en smuk portindgang til den tidligere kirkegård. Mod nord er en ny mur opført i 1972. Ved nordmuren lå tidligere den gamle latinskole, som blev nedrevet i 1865. Kirkeskibet med tårn og Side 92
tilbygninger er helt og holdent et gotisk bygningsværk, hvoraf den ældste del kan føres tilbage til 1432, hvor kirken ifølge pavelig kundgørelse blev gjort til valfartskirke med relikvier, aflad og økonomisk afkast. Hoved- og sideskibene menes afsluttet omkring år 1470. Tårnet er tilføjet omkring år 1600 og sakristiet omkring år 1700. På nordmuren er den tidligere kvindeindgang tilmuret. Koret er den ældste del af kirken. Det er ret bredt i forhold til dets højde. Udvendig mod øst støttes koret af tre stræbepiller. Muren mellem disse er opført med skiftende felter i røde og gule munkesten. Gesimsen er hvidkalket ligesom de små blindinger på de tre stræbepiller På korets sydside er sakristiet, omkring år 1700, opført med stejl tagrejsning. Taggavlen er rig i sin blindingsarkitektur. Blindingerne er varierede og brudte af skjoldformede prydelser med kantbrudte smalle midterstave. Vinduerne er spidsbuede. De røde murflader har et rigt spil af sortbrændte bindere. Forneden på muren i højre side er indridset et solur Tårnet er en senere tilbygning. Det kan ses ved, at der over døren ind til kirken er et vindue. Tårnrummet blev tidligere brugt til opbevaringssted, men i 1863 blev det indrettet til indgang og gulvet belagt med murstensfliser i tre farver. Tidligere hang lodderne fra uret to store kampesten ned gennem hvælvingerne. En vindeltrappe i muren fører op til uret og til de fire klokker. Den ældste klokke bærer årstallet 1465. Tårnuret er ikke så gammelt. På værket står: H. Smith, Maribo, 1792. Kirken er åben hverdage fra 10 til 14 i vinterhalvåret og fra10 til 15 i sommerhalvåret og den er bestemt et besøg værd. Side 93