Landfill Mining - danske og internationale erfaringer samt eventuelle perspektiver for AffaldPlus v/henrik Wejdling, AffaldPlus Bestyrelsesmødet 27. januar 2017
Landfill Mining en afart af Urban Mining Flytte fokus Fra udvinding af råstoffer fra geosfæren Til udvinding af råstoffer fra den antropogene sfære (hvor råstofferne ophobes i allerede bearbejdet form)
Derfor Urban Mining - Hvor ellers?
Survey of the Stocks: Buildings Dominic Wittmer, DAKOFA/ISWAkongres, 2006 method Buildings Dominic Wittmer fandt i Schweiz store mængder kobber i bygninger, således (opgjort i kg/indbygger): 32 kg i tage 24 kg i el-installationer 13 kg i varmeinstallationer 9 kg i sanitære installationer I alt således 78 kg kobber pr. næse i bygninger + 106 kg/næse i infrastruktur + 35 kg/næse i transportm. = 229 kg/næse i alt
Landfill Mining Deponierne det sidste stop for råstofferne i samfundets stofskifte med omgivelserne Stigende interesse i ind- og udland for at udvinde de tabte ressourcer (energi og materialer), begrænse miljø- og klimaeffekter samt genskabe deponeringsvolumen
Første gang beskrevet 1958, Tel Aviv Formål (dengang som nu?) Bevare kapacitet Reducere foot-prints (miljøeffekter) Energiudnyttelse Materialegenanvendelse Reduktion af efterbehandlingsomkostninger, herunder overvågning
Danske erfaringer Refa (2010/2011) RenoSyd (lige nu)
Landfill-mining DK erfaringer fra I/S REFA (2010/2011) Deponeret historisk affald, deponeret før forbuddet mod deponering af forbrændingsegnet affald Opgravet og sorteret lavteknologisk Her pilot-test 50-60 % 40-50 % Bortskaffelse Nyttiggørelse Gen -deponering Aktuel driver 87 % brændbart 7 % dæk 35-44 % 3-4 % Kommende? 4 % beton 1,6-2 % 1,5 % jern 0,6-0,8 %
Erfaringer på punktform Ved udgravningen på Gerringe Miljøanlæg har det vist sig, at der er muligt at udgrave og udsortere brændbart affald og at potentialet har været højt svarende til ca. 50%. Potentialet af det genanvendelige affald har til gengæld ikke været så højt som forventet < 1% og kvaliteten af de genanvendelige materialer har været ringe, og svære at komme af med til en økonomisk gevinst for entreprenøren. Resultaterne af prøveudgravningerne viser, at der kan være arbejdsmiljøproblemer ved at grave i tidligere deponeret affald f.eks ved fund af asbest- og andet farligt affald. Desuden vurderes det, at såfremt man graver i den organiske fraktion, hvilket ikke har været tilfældet her, så bør der tages yderligere forbehold for at sikre medarbejderne ve og vel ifht deponigas og lugtgener m.m. Første fase aldrig helt tilendebragt grundet favorabel aftale om tysk affald til forbrænding
Renosyd lige nu..
Foreløbige resultater Svært at finde det metal, som forudgående scanning ellers antydede Endelig afrapportering afventer
Internationale erfaringer RenoSam-survey i 2009 EURELCO et tvær-europæisk konsortium, der arbejder under overskriften Remining Europe
RenoSam s 2009-survey Lister næsten 40 projekter kloden rundt Nogle grunde til faktisk foretaget mining: Genskabe deponeringsvolumen Fjerne al affald m.h.p. at spare efterbehandling Reducere udslip af perkolat Udnytte arealet til industriområde Undersøge genanvendelsesmuligheder Udnytte komposteret materiale i deponiet Udnytte energi-indhold
RenoSam s 2009-survey Indsamlede erfaringer fra 6 fuldskalaprojekter: Naples Landfill, Florida USA Edinburg Landfill, New York USA Frey Farm Landfill, Pennsylvania USA Perungudi and Kodungaiyur Dumping Grounds, India Måsalycke Landfill, Sweden
Væsentligste findings Fordele Genvundne materialer kan afsættes Udsorteret jord kan genanvendes til daglig afdækning Forbrændingsegnet affald energinyttiggøres Reducerede efterbehandlingsomkostninger Farligt affald fjernes Ulemper Dårlig kvalitet af genvundne materialer Ineffektiv subsidiering Mangelfuld udsortering Udslip af deponigas Arbejdsmiljøproblemer Uhensigtsmæssige logistiske forhold på udgravnings- og behandlingssted
Konklusioner, 2009-survey Despite everything older landfills do have a large LFM potential, but problem can be lack of information. Doing LFM from only an economic point of view is not advisable because of the different drawbacks - digging up an old landfill you ll never know what you find. If the purpose is to improve the environment then LFM is not far from cleaning a potential contaminated ground, removing the contaminated masses and creating new areas with high value and new possibilities, which often is described as a very expensive operation
Aktuelle EURELCO-projekter
EURELCO har meget fokus på gamle deponier
Nordisk EURELCO-projekt In general, landfills which need to be excavated can be categorised as: Highly toxic landfills (perhaps 20% of all) Those of interest for material and energy recovery Landfills located close to sea, lakes, rivers and potential drinking water resources Landfills with high emission of methane gas to the atmosphere
Mulige perspektiver for AffaldPlus Følges RenoSam- og EURELCO-indstillingerne er de kontrollerede AffaldPlus-deponier ikke dem, der bør have første prioritet. Affald deponeret efter 1. januar 1997 har: lav brændværdi, lavt potentiale for drivhusgasemission og formentligt et relativt lavt indhold af genanvendelige og/eller miljøfarlige materialer. De kontrollerede deponier er miljømæssigt hensigtsmæssigt placeret i f.t. overflade- og grundvand. Volumenbehovet er dækket ind for mindst de næste 50 år og udgør derfor ej heller et incitament.
25.000 AffaldPlus-kommunernes samlede, estimerede deponeringsbehov og kapacitet/år (ton) 20.000 15.000 10.000 5.000-2013 2018 2024 Kapacitet/år, hvis 50 år
Evaluering af AffaldPlus-deponier i f.t. det nordiske EURELCO-projekt In general, landfills which need to be excavated can be categorised as: Highly toxic landfills (perhaps 20% of all) Those of interest for material and energy recovery Landfills located close to sea, lakes, rivers and potential drinking water resources Landfills with high emission of methane gas to the atmosphere Heller større fokus på deponier fra den ukontrollerede tid, og her især deponier nær overflade- eller grundvand
Flytte fokus?