Magasinet for Danske Ejerledere ErhvervsCentrum August / September 2014 Basel III Nye regler for bankerne påvirker udlånsmuligheder Side 4 Lendino Danmarks nye markedsplads for lån til virksomheder Side 12 Brasilien Det store land med de mange muligheder for vækst Side 15 & 28 Connie Hedegaard: Europa skal satse mere på alternativ energi Side 18 Investér i sunde mindre og mellemstore virksomheder Gennemsnitligt afkast p.a. 8,7 % * * 2013 gav et afkast på 10 % Bestil prospektet nu på www.deei.dk BLIV MOBIL MED 3BUSINESS & SPAR OVER 8.400 KR SE HVORDAN PÅ SIDE 7
Godt fra start Velkommen til det nye nummer af Magasinet for Danske Ejerledere, der udgives af ErhvervsCentrum forum for ejerledere. Første nummer af magasinet udkom i maj i år. Det kom så godt fra start og fik så mange positive tilkendegivelser, at vi har valgt at hæve oplaget fra 27.000 til 35.000 denne gang. At komme godt fra start betyder alverden. Det ved ejerledere. At komme godt fra start giver motivation og energi til at komme videre. Det betyder, at man har de første gode historier at fortælle om sin virksomhed og sit projekt, og at man med dem kan få skabt større interesse og tiltrække kunder, medarbejdere og investorer. For hvordan kommer man som virksomhedsejer godt fra start med nye projekter i en verden, hvor kapital er blevet væsentligt sværere at få fat i? Hvordan får man mulighed for at ekspandere og måske endda komme ud over Danmarks grænser, når penge- og kreditinstitutter ikke kan eller vil låne penge ud, fordi de skal følge nogle regler, som kommer fra en komité i Basel? Problemet står ikke alene, og det vedkommer alle. Det står højt på EU s dagsorden at fremme vedvarende energikilder og gøre samfundet mere uafhængigt af fossile brændstoffer fra lande som f.eks. Rusland. Men der skal også kapital til at rejse vindmøller og solcelleanlæg m.v. Det handler om penge, om politik og selvfølgelig også om miljø. Vi har derfor spurgt EU s miljøkommissær Connie Hedegaard om, hvordan hun ser tingene. Læs om alt dette og mere til her i Magasinet for Danske Ejerledere. Med venlig hilsen Christian Søgaard Ansvarshavende udgiver ErhvervsCentrum er en del af projekt Institute Of Cooperation, som har til formål at styrke samarbejdsrelationer virksomheder imellem og på tværs af lande. ErhvervsCentrum ApS Trelleborggade 5 2150 Nordhavn Telefon 50 52 54 80 erhvervscentrum@erhvervscentrum.dk www.erhvervscentrum.dk Side 2 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere
INDHOLD Side 4 Side 8 Side 9 Side 12 Side 14 Side 15 Side 18 Side 22 Side 24 Side 27 Side 28 Basel III - det nye bankregulativ Finanstilsynets nye bestyrelse Dansk lobby-succes på vej? Konkurrence til bankerne Læs om Lendino Et eksempel fra Lendino Kapital til landbrug i Brasilien Interview med Nivea Gajardoni & Christian Frandsen Miljø, politik og penge Eksklusivt interview med EU-Kommissær Connie Hedegaard Bæredygtigt byggeri i Korea Teknologisk Institut hold workshop Bliver der tid til at bruge gevinsten? Vinderen af sidste nummers konkurrence Nye administrative lettelser på vej til danske virksomheder Rettidig omhu er nøglen til succes i Brasilien Mød iværksætteren Carsten Snedker Magasinet for Danske Ejerledere Ansvarhavende redaktør Niels Jørgen Langkilde Redaktion, layout og produktion Lene Mollerup Forside EU-Kommisær Connie Hedegaard Foto: Den Europæiske Union, 2014 Oplag 35.000 ISSN 2246-6118 Magasinet for Danske Ejerledere udgives af ErhvervsCentrum ApS Trelleborggade 5 2150 Nordhavn Ansvarshavende udgiver Christian Søgaard Udgivelser april/maj august/september november/december Tryk PrintDivision A/S Distribution Bladkompagniet A/S 4x27 Amager-Øbro Taxi Annoncesalg erhvervscentrum@erhvervscentrum.dk Hel eller delvis gengivelse af artikler og billeder i Magasinet for Danske Ejerledere må alene ske med skriftlig tilladelse fra ErhvervsCentrum. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, billeder eller andet materiale, der indsendes uopfordret. Ej heller tages der ansvar for eventuelle fejl i magasinet. ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 3
Basel III Af Niels Jørgen Langkilde / Foto: Danske Bank Finanstilsynet har den 19. juni 2014 udpeget følgende som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI): Danske Bank A/S Nykredit Realkredit A/S Nordea Bank Danmark A/S Jyske Bank A/S Sydbank A/S DLR Kredit A/S Igennem finanskrisen har der været arbejdet intenst med at sikre en bedre regulering af bankerne. Finanskrisen viste meget tydeligt, at det var muligt at ryste hele banksystemet, når for mange banker vurderede alt for mange låntagere alt for positivt. En række reguleringer af banksektoren er derfor blevet rullet ud over det meste af verden. I EU er der også sket reguleringer. Et særligt problem har været, at nogle banker er så store, at det ikke er acceptabelt, at de bryder sammen og går konkurs. Sker det, vil det rive så mange virksomheder med i faldet, at det vil betyde en betydelig tilbagegang i den samlede økonomi i det pågældende land. I Danmark har Danske Bank en sådan position. Først kom Basel I og II Når man siger Basel III, så skyldes det selvfølgelig, at der også har været et Ba- Kriterier Instituttets balance udgør mere end 6,5 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt. Instituttets udlån i Danmark udgør mere end 5 pct. af danske penge- og realkreditinstitutters samlede udlån i Danmark. Instituttets indlån i Danmark udgør mere end 5 pct. af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark. sel I, som blev udstedt i 1988 og implementeret i 1992, og et Basel II, der blev udstedt i 2004 og implementeret i 2006. Basel III blev fremlagt af Basel-komitéen i efteråret 2010. Reglerne var oprindelig planlagt til at blive rullet ud fra 2013-15, men de blev først udskudt til 2018 og siden til 2019, da reglerne var svære at leve op til for en stor del af bankerne. Basel III indeholder hovedparten af reguleringerne fra Basel I og II med markante skærpelser af bl.a. definitioner og kapitalkrav. Nogle elementer ændres stadig løbende. En del af diskussionen handler om de danske realkreditobligationers vurdering. Kongeriget Danmark har den holdning, at disse meget likvide papirer skal tillægges en højere værdi, end andre lande og institutioner anser for rimeligt. Danmarks synspunkt har været, at det er manglende viden, der har medført den lavere vurdering. En for lav vurdering vil påvirke bankernes udlånsmuligheder meget alvorligt. Fortsættes... Side 4 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere
Peria Capital For VirKSoMHED For investor Formidling af: Egenkapital Finansiering Garantier Partnerskaber Strukturering og placering af virksomhedsobligationer Investering i: Mindre virksomheder Mellemstore virksomheder Puljer af virksomheder Afskrivningsprojekter Virksomheder i Europa...og udenfor Europa Energi & infrastruktur PERIA CAPITAL Danmark Rumænien Schweiz Sydkorea Trelleborggade 5 1-3 Lacul Tei Blvd, 6th floor, Eschenstrasse 9 9 Songpadaero 18 gil DK-2150 Nordhavn room 601-602 CH-6312 Steinhausen (Munjeong-Dong) 020371, District 2, Bucharest Songpa-ku, Seoul Telefon +45 70 22 45 77 - contact@periacapital.com - www.periacapital.com
Konsekvenser for bankerne Konsekvenserne for pengeinstitutterne har været, at de har skullet skaffe sig ekstra kapital, så de bedre kan modstå økonomiske ufredstider. Det har betydet væsentligt skærpede krav til bankernes indtjening, da de kan tilføre overskuddet til den nødvendige kapital. Det har masser af bankkunder mødt i det daglige. Lån som tidligere var en selvfølge, er det ikke længere. Større krav om overskud på driften, har gjort pengeinstitutterne meget mere forsigtige i deres kreditgivning. En effekt af de skærpede regler for bankerne er, at andre former for finansiering af projekter har set dagens lys. Erhvervsobligationer er et af disse relativt nye instrumenter for låntagerne. Andre låntagningsinstrumenter udvikles løbende, da pengestrømmen gennem bankerne af de fleste opfattes som værende blevet væsentligt dyrere. Flere arbejder med at knytte kapitalejere tættere på dem, der ønsker at låne. Finanstilsynets reguleringer af disse strukturer er i sin spæde begyndelse. Øgede administrative omkostninger For at få en mere sikker bankdrift kræves en række sikkerhedsmæssige procedurer fulgt. For små pengeinstitutter kan disse nye administrative regler være meget omfattende, og det kan være med til at modvirke det ekstra overskud, som skulle skabes for at have et mere solidt kapitalgrundlag. Dette har været et af elementerne i den interesse for fusioner i banksektoren, som vi har oplevet de seneste år. Baselkomitéen Basel-reglerne bliver udarbejdet af Baselkomitéen for banktilsyn (Basel Committee on Banking Supervision) Komitéen blev oprettet i 1974 med det formål at styrke det internationale finansielle systems stabilitet. Komitéen koordinerer det globale samarbejde inden for banktilsyn. Sekretariatet har plads i Den Internationale Betalingsbank (Bank for International Settlements (BIS)) som ligger i byen Basel i Schweiz. Danmark er ikke repræsenteret i Baselkomitéen. Men Finanstilsynet i Danmark modtager relevante dokumenter og har mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil. Baselkomitéen har repræsentanter fra Belgien, Canada, Frankrig, Nederlandene, Italien, Japan, Luxembourg, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA. Side 6 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere
FÅ EN MOBIL ARBEJDSPLADS FOR KUN 360,05 KR./MD. SÆRTILBUD TIL BETALENDE MEDLEMMER HOS ERHvERvSCENTRUM SPAR OvER 8.400 kr. Din mobile arbejdsplads fra 3business Normal pris Betalende medlem hos Erhvervscentrum iphone 5S 16 GB 3999,20 kr. 0 kr. ipad Air 4G 16 GB 3.744,80 kr. 0 kr. Oprettelse 79 kr. 0 kr. Abonnement: 3Business Fri tale Fri sms/mms 100 GB data 2 stk. SIM-kort 36 måneders binding 13.644 kr. 12.961,80 kr. SAMLET PAKKEPRIS 21.769,80 kr. 12.961,80 kr. Tilbuddet gælder til og med den 31. oktober 2014 og forudsætter samtidig oprettelse af et Medium eller Max medlemskab hos ErhvervsCentrum. Et års medlemskab koster 2.500 kr., og giver en række fordele læs mere på www.erhvervscentrum.dk Hvis du ønsker at benytte dig af særtilbuddet fra 3Business; skriv til erhvervscentrum@3.dk Læs mere om tilbuddet her: 3.dk/medlemstilbud
Finanstilsynets nye bestyrelse Med den nye lov om finansiel virksomhed, som følger op på Bankpakke 6, nedsættes en bestyrelse i Finanstilsynet. Erhvervsog vækstminister Henrik Sass Larsen har netop offentliggjort sammensætningen af bestyrelsen. Bestyrelsens sammensætning: Professor, dr.jur., Københavns Universitet, Mads Bryde Andersen (formand) Professor, Ph.d., CBS, David Lando Fhv. viceordførende direktør Jakob Brogaard Fhv. direktør Jan Hoffman Chief Financial Officer, BESTSELLER A/S, Lise Kaae Vicedirektør, Danmarks Nationalbank, Jens Lundager. Herudover udestår et medlem til bestyrelsen. Der er fundet en kandidat med international finansiel ekspertise. Det sidste medlem forventes udpeget i slutningen af august eller begyndelsen af september. Finanstilsynets direktør Ulrik Nødgaard Foto: Henrik Clifford Præsenterer Gratis revolution af din virksomheds taxikørsel Vi lancerer for alle senere på året. Men du kan blive en af de 25, der allerede får adgang til oktober! Nem app- og onlinebestilling: Bestil din taxi med kun 2 klik via Drivr appen eller via computer. Følg din chauffør live på kortet. Nul administration: Automatisk digital kvittering efter endt tur og fuldt overblik inkl. integration til ERP systemer. Nem betaling. Vælg mellem virksomhedskonto eller kreditkort. Fuldt overblik og kontrol: Fuldt overblik over virksomhedens taxi-forbrug. Mulighed for individuel administration af beløbsgrænser på alle medarbejdere. Nye teknoligiske muligheder: Nemme digitale taxiboner til dine gæster, flat rates på transport til lufthavne og automatisk tildeling af de bedste chauffører. Tilmeld din virskomhed allerede i dag hello@drivr.com
Dansk lobby-succes på vej? Af Niels Jørgen Langkilde / Foto: Trine Søndergaard EU-Kommissionen lytter til danske argumenter EU-Kommissionen har fremlagt udkast vedrørende de kommende EU-likviditetsregler. Set med danske briller er vurderingen af de danske realkreditobligationer helt afgørende. Forslaget fra Kommissionen indebærer, at realkreditobligationer, der opfylder en række nærmere kriterier, kan medregnes som ekstremt likvide aktiver i bankernes likviditetsberedskab. Det samme regnes statsobligationer for. Efter forslaget må realkreditobligationer udgøre op til 70 pct. af den enkelte banks likviditetsberedskab. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager sagde efter fremlæggelsen af forslaget bl.a.: Jeg er tilfreds med, at Kommissionen har lyttet til vores gode argumenter, især at danske realkreditobligationer får det bedste likviditetsstempel og principielt anerkendes som ligeså likvide som statsobligationer. Det er et stort fremskridt. Nu handler det om at sikre, at principperne i udspillet også finder vej til de endelig regler. Regeringen har arbejdet intenst for denne sag, og vi vil følge sagen helt til dørs, så Kommissionens gode udkast også bliver til endelige regler. Også erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen er tilfreds. Han siger bl.a.: Regeringen har stort fokus på at sikre de bedste rammer for det velfungerende danske realkreditsystem. Hvis de endelige regler udformes som udkastet, vil danske institutter fortsat i stort omfang holde realkreditobligationer så Fortsættes... ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 9
Slip for bøvl med bogholderiet KliK Med din smartphone tog du lige billeder af dine bilag og sendte dem til Dansk Bogføring. Sådan! Du har klaret papirarbejdet for i dag. Dansk Bogføring tilbyder billige administrative kvalitetsløsninger, der er nemme for dig. Ring nu og få et uforpligtende tilbud på dine administrative opgaver. Lønadministration Bogføring, lønudbetaling Oprettelse/ophør af medarbejdere Indberetning til SKAT Afstemning til bank Fraværsadministration Sygdom Barsel Ferie Indhentning og bogføring af refusioner Finansbogholderi Afstemning Momsafregning Afregning/indberetning til SKAT Klargøring af regnskab til revisor Bogføring Kreditorbogholderi Bogføring/betaling af bilag Momsafregning Afstemning til finans Bilagskontrol Telefon 50 48 75 90 info@danskbogforing.dk www.danskbogforing.dk dansk bogføring
højere boligrenter undgås og stabiliteten på det danske boligmarked sikres for de danske boligejere. Kommissionen har fremlagt et udkast, og ikke de endelige regler, som skal vedtages af Kommissionen gennem en delegeret retsakt. Kommissionen forventes at komme med de endelige regler efter sommerferien. Herefter kan Rådet med kvalificeret flertal og Europa-Parlamentet med almindeligt flertal afvise den delegerede retsakt. Kommissionen er i dialog med medlemslandene på ekspertniveau. Regeringen oplyser, at den går videre med kontakterne med de øvrige lande og Kommissionen for at sikre hensynet til dansk realkredit også i de endelige regler. Realkreditobligationens likviditet Rammen for de kommende likviditetsregler blev fastlagt i de nye kapitalkravsregler (CRR/CRD-IV), som blev forhandlet under dansk EU-formandskab i 2012, og blev endeligt politisk vedtaget i marts 2013. Kompromiset pålagde EU28-bankmyndigheden, EBA, at gennemføre en analyse af forskellige aktivers objektive likviditetsegenskaber. Analysen blev færdiggjort i slutningen af 2013 og viste som forventet, at danske realkreditobligationer er blandt de mest likvide aktiver. EBA valgte imidlertid 20. december 2013 politisk at anbefale EU-Kommissionen at tilsidesætte denne analyse og kategorisere realkreditobligationer som mindre likvide. Der henvistes i den forbindelse til den globale standard fra Basel-komitéen, som kategoriserer aktiver efter hvem, der har udstedt dem (f.eks. om obligationerne er udstedt af et realkreditinstitut eller en stat), frem for efter deres objektive likviditetsegenskaber. Kommissionens udkast vil, hvis det vedtages i denne form, indebære, at danske institutter samlet set vil kunne holde realkreditobligationer i stort set samme omfang som i dag. Foto: Kim Vadskær
Konkurrence til bankerne Af Niels Jørgen Langkilde / Foto: Lars Dalby Et af Facebook-generationens og netværkssamfundets nye begreber er crowdfunding. Man kunne kalde det flok finansiering, hvis det skulle oversættes direkte. Nyt, og alligevel ikke nyt. Siden tidernes morgen har mange projekter og forretninger været finansieret af grupper af personer. Banker og kreditinstitutter samler penge ind fra mange forskellige personer og virksomheder, og låner dem så ud til andre personer og virksomheder. Det nye er, at man ikke nødvendigvis behøver at gå gennem en bank, et kreditinstitut eller en anden form for pengeinstitut. Man kan med de moderne teknologier forbinde långiver og låntager enklere og hurtigere med hinanden. Den helt primitive form ses på Facebook, hvor folk spørger deres netværk, om de kan låne dette eller hint, eller om de vil være med til at bidrage til et projekt. Flere musikværker, bøger og nu også film er blevet finansieret på denne måde. Den mere avancerede form ses hos internationale virksomheder. Den største er sandsynligvis Lending Club i San Francisco. De har meldt ud, at de har faciliteret lån for 5 milliarder dollars, og de forventer stadig vækst. I Danmark er crowfunding på vej op. Nogle har stiftet bekendtskab med mikro-lån i forhold til små virksomheder i u-lande, men nu er der også et tilbud til danske erhvervsvirksomheder. Lendino Lendino begyndte deres virke i februar 2013. Der er fire mand i virksomhe- den. CFO er Andreas J. H. Christensen. Han fortæller om virksomhedens start: Vi var to der gik sammen om idéen. Asger Trier Bing, der er CEO og undertegnede. Vi har etableret den elektroniske platform, som gør, at vi kan binde långivere sammen med låntagere. Vi kan gøre det enkelt, og vi er ikke bundet af det utal af regler, som er trukket ned over bankerne siden finanskrisen begyndte. Indtil nu har 100 investorer registreret sig i vores database. Det kræver, at de og vi følger loven om hvidvask. Vi har på samme måde registreret 70 virksomheder, som søger lån. En registrering er ikke ensbetydende med, at vi udbyder lån for dem. Vi kreditvurderer først selskaberne, og vi er på nuværende tidspunkt kommet igennem så mange virksomheder, at vi Side 12 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere
Virksomhedens navn: Lendino Selskabsform: IvS Produkt: Formidling af lån Ansatte: 4 Direktion: Asger Trier Bing, CEO Andreas. J. H. Christensen, CFO Adresse: Toldbodgade 51-1253 København K Mere info: www.lendino.dk Crowfunding er på vej op i Danmark. CFO Andreas J. H. Christensen fra Lendino forventer, at selskabet vil omsætte for 100 millioner kr. indenfor to år. Se eksemplet med MB Classic på næste side. kan se, at ca. 5 pct. bliver klar til at blive udbudt til interesserede investorer. Hvad var den første sag I fik igennem processen? Vores første sag var en virksomhed, som ønskede et lån på 200.000 kr. til at ekspandere virksomheden i USA. Det gik over al forventning. Der var flere, der ville skyde penge ind, end der var behov for. Alt vedrørende dette lån faldt på plads i maj dette år. Hvad er forretningsmodellen for Lendino? Vi prøver, at tiltrække seriøse virksomheder, der vil låne penge, og vi prøver at tiltrække både små og store investorer. Antallet af investorer er vigtigt, og små er lige så velkomne som store. Vores erfaring fra det første år viser, at når mange også mindre investorer analyserer en virksomhed ud fra de fremlagte lånedokumenter, så bliver vurderingen af projekterne bedre. Det er nøglen til at forstå denne finansieringsforms succes. I stedet for to eller fire øjne i en bank, så er der mange hundrede øjne som kigger med. Hvor tjener I pengene? Vi lever af en rentemarginal på 1,3 pct. af lånene og et udstedelsesgebyr på 2-3 pct. af hovedstolen. Långiverne får typisk mellem 4 og 8 pct. i afkast, heri er der taget højde for forventede tab og Lendinos gebyr. Låntagerne betaler i øjeblikket mellem 6 og 12 pct. Vi er selvfølgelig forberedt på, at vi en dag løber ind i lån, som ikke bliver betalt tilbage helt som planlagt. Men vores model er robust nok til også at klare nødlidende lån. Vi sikrer os de samme garantier, som en bank vil gøre. I England, med den største aktør, Funding Circle, er blot 1,6 pct. af lånene misligholdte. Hvad er jeres forventninger til fremtiden? Vi forventer at udstede for ca. 100 millioner kr. inden for to år. Vi forventer at vokse fra vores nuværende fire mand til seks i samme periode. Vi er klar over, at de lovgivningsmæssige fordele, vi har i øjeblikket, ikke varer evigt. Men vi tror meget på, at vi bevarer og udbygger vores konkurrencefordel ved at være 100 pct. on-line. Alt er digitaliseret, så vi skal ikke have omkostninger til dyre filialer og andre kostbare mursten. På IT-området vil vi udvikle en auktionsmekanisme, så rentefastsættelsen på lånene også kan blive elektronisk og foretages gennem de bud långiverne afgiver.vi vil også i fremtiden være en god mulighed ved siden af bankerne. Lendino er blevet bemærket Kan man fremlægge to års regnskaber og alle relevante informationer på en solid og struktureret måde, så er Lendino måske en mulighed. Er der frie midler, som man gerne vil placere i danske arbejdspladser, så er der mulighed for en lidt bedre forrentning også af mindre beløb i Lendino. Bankerne har fået en ekstra konkurrent. De har bemærket Lendino, for mange af dem har signet ind som abonnenter på Lendinos nyhedsbrev. ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 13
Selv med en årlig bruttoavance på 1,2 millioner kr. er bankernes udlånskasser lukkede for MB Classic. Et eksempel fra Lendino Af Niels Jørgen Langkilde / Foto: Lars Dalby I det seneste nummer af Magasinet for Danske Ejerledere beskrev vi tilfældet med MB Classic. En sund virksomhed som tjener godt. Virksomhedens indehaver, Jesper Fyhr Jensen, har været i flere banker, og ingen af dem ville hjælpe den velkonsoliderede virksomhed med at vokse. Omkostninger tvinger banker til at lukke for små lån Magasinet har talt med adskillige ejerledere i de seneste måneder. Vores aktuelle erfaringer er, at rigtig mange små banker ikke vil udlåne til virksomheder, hvis beløbet er under 10 millioner kr. I de store banker synes minimums-udlånet at være omkring de 20 millioner kr. Begrundelserne er lidt forskellige fra bank til bank, men omkostningerne ved at etablere lån og følge virksomhederne, der har lånt pengene, er nu så store og rentemarginalen så lille, at småudlån ikke længere kan svare sig. Basel III og andre stramninger er årsagen. Nye lånemuligheder Denne og andre lignende sager viser, hvorfor der er en skov af andre lånemuligheder under udvikling. Lendino er én mulighed. Pantebreve en anden. Erhvervsobligationer en tredje, og der er flere muligheder. For investorer er det heller ikke så interessant at låne pengeinstitutterne kapital med renter på 0, 0,5 eller 1,0 pct. i rente, når andre projekter kan give 5, 7 eller 10 pct. Historien om MB Classic Fik du ikke læst historien om MB Classic i maj-udgaven af Magasinet, så find den på ErhvervsCentrum.dk. Du kan også skrive til os på erhvervscentrum@erhvervscentrum.dk, så sender vi bladet til dig. Side 14 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere
Kapital til landbrug i Brasilien Hvordan skaffer man 2 millioner euro til at begynde opbygningen af storlandbrug i Brasilien? Læs planen for ægteparret Nivea Gajardoni og Christian Frandsen. Af Lene Mollerup / Foto: Kim Borregaard Eriksen I det sommervarme København har Magasinet sat ægteparret Nivea Gajardoni og Christian Frandsen stævne. De er i København for at finpudse deres forretningsoplæg og tale med mulige investorer. Deres plan er at leje 35-40.000 hektar landbrugsjord og derpå drive det supereffektivt. Idéen er at tage det bedste fra de brasilianske og de danske landbrugstraditioner og på den måde skabe en meget lønsom landbrugsvirksomhed. Hvordan er I kommet på den idé? Og hvorfor ikke i Danmark? Jeg må indrømme, at vi aldrig har tænkt os at forsøge i Danmark, for her er mange dygtige landmænd, som har udnyttet de gældende muligheder optimalt, siger Christian Frandsen. Vi tror ikke, at vi kan gøre det meget mere effektivt, og de danske regler og det politiske miljø skønner ikke voldsomt på iværksættere som os. EBIT per hektar landbrugsjord i Brasilien og Danmark er stort set identisk. En hektar landbrugsjord i Brasilien koster kun 5-10 pct. af, hvad en hektar koster i Danmark. Det økonomiske afkast er langt højere end i Danmark, og udbuddet af landbrugsjord er STORT. Niavea Gajardoni falder ind: Og så er Brasilien charmerende på en måde, som selv ikke en nok så dejlig dansk sommer kan ændre på: Vi kan høste to gange om året. På den måde følger ægteparret en udvikling, som man også ser i Nordamerika. De gamle landbrugsområder i New England bliver forvandlet til skov, for det er umuligt at konkurrere med de sydlige dele af USA, hvor der ligeledes kan høstes to gange om året. Fortsættes... Brasilien er et stort, frodigt land med rig natur og masser af landbrugsjord, der venter på at blive dyrket. ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 15
Navn: Alder: Fødested: Uddannelse: Tidligere bl.a.: Nivea Gajardoni 36 år Londrina Brasilien Bachelor i ledelse og administration Selvstændig varemægler og ledelsesrådgiver inden for landbrugserhvervet, Office- & Financial Manager for PVC Brasil. Hvilken baggrund har I for projektet? Vi har begge arbejdet med mange sider af landbrugserhvervet i mange år i mange forskellige lande. Derfor tror vi på, at vi kan skabe noget unikt med dette koncept, fortsætter Nivea Gajardoni, som er født og opvokset i Brasilien. Hun er fra den delstat, der hedder Mato Grosso do Sul. Denne delstat og den lidt nordligere Mato Grosso bliver stedet, hvor planerne skal tage form. Disse delstater er blandt ornitologer og zoologer kendt for verdens største vådområde, som tiltrækker millioner af fugle og dyr. Turistmæssigt boomer området også. Har I været i bankerne efter penge? Ja, vi har været i de danske banker, siger Christian Frandsen. Men de nye skrappere regler, som er en følge af Basel III, gør at bankerne har undskyldt sig med, at de allerede har alt, hvad de kan trække af den slags lån. Så det blev en række høflige afslag af typen Nej tak. Begrundelserne var ikke de samme i Brasiliens banker, siger Nivea Gajardoni. Her vil man godt låne ud til bygninger, jordforbedringer og infrastruktur, og til dels opbygningsfasen af projektet, men det skal være i kombination med udenlandsk kapital. Hvad gjorde I så? Vi blev så opmærksomme på Peria Capital A/S, som vi har arbejdet tæt sammen med om projektets udformning, så det er spændende for potentielle investorer. Vi blev enige om, at det klogeste var at dele projektet op i to faser, siger Christian Frandsen og fortæller videre: I fase 1 søger vi 2 millioner euro til opbygningen af organisationen og til rejsningen af et større kapitalgrundlag. Vi forventer at fremskaffe en aktiekapital på 90 millioner brasilianske real svarende til omkring 220 millioner danske kroner i fase 2.
Navn: Alder: Fødested: Uddannelse: Tidligere bl.a.: Christian Frandsen 45 år Lolland Danmark Handelsuddannet korn og foderstoffer Opstart, management og udvikling af Dansk Landbrugs Grovvareselskabs aktiviteter i Polen og Letland, Underdirektør i DLG med ansvar for indkøb af protein og foderstoffer, Rådgivning og etablering af handelsvirksomheder i Danmark, Polen og Brasilien, Ejerskab og drift af landbrug i Danmark. I Peria Capital A/S er det direktør Simon Verbik, som har arbejdet med sagen. Magasinet spurgte ham: Hvorfor prøver I at skaffe kapital til sådan et projekt, når bankerne siger nej? Vi gør det, fordi vi kan se de store kvaliteter i projektet, siger Simon Verbik og fortsætter: Det er kyndige folk, som kender den lokale kultur med de muligheder den giver, og med de muligheder for større effektivitet, som de rette maskiner, de rette afgrøder og det rette management kan give. Læg hertil, at landbrugsjorden i Brasilien er relativt billig, da bankerne på grund af en række lokale regler ikke må låne til jordkøb. Jordprisen er derfor ikke eksploderet, som vi så det her i Danmark for år tilbage. Alt det vil Triplo Brasil Invest, som projektet hedder, nyde godt af. Sluttelig lægger Simon Verbik ikke skjul på, at man i Brasilien ser en betydelig større påskønnelse af landbrugserhvervet, end vi ser i Danmark. Men dansk landbrug har udviklet en række løsninger, som med fordel kan bringes til Brasilien. Selv om arbejdskraften er en hel del billigere, så kan man ikke kalkulere med det niveau på langt sigt. Lønningerne er steget meget i Brasilien, og når Triplo Brasil vil have de bedste løsninger, så må man have de bedste folk og den bedste teknologi. Det koster, men det giver også eksportmuligheder for en række danske virksomheder, som man er i kontakt med. Hvis man dertil tør håbe på en stor handelsaftale mellem landene i Sydamerika og EU, så er udsigterne bedre, end Peria Capital tør fortælle potentielle investorer.
Miljø, politik og penge Europa skal satse på vedvarende energi Af Niels Jørgen Langkilde / Fotos: Den Europæiske Union, 2014 Trods en velfortjent ferie gav EU s miljøkommissær Connie Hedegaard et eksklusivt interview til Magasinet for Danske Ejerledere. Emnet kredsede om penge, politik og naturligvis miljø, og den danske EU-Kommissærs melding var klar: Europa skal blive mere selvforsynende med energi. Hvilke tanker gør man sig som EU-Kommissær, når man betragter det stadigt mere anspændte forhold til Rusland samtidig med, at mange af EU s medlemslande er dybt afhængige af russisk gas? Det viser mere end noget andet, at det ikke kun har en økonomisk pris, når EU s 28 medlemsstater hver dag (!) sender 1 milliard euro, svarende til 7,5 milliarder danske kroner, ud af Europa som betaling for alt det brændstof, vi importerer. Alene til Putins Rusland sender vi typisk en check på 200-300 millioner euro. Men med Ukraine-krisen har vi set, at energiafhængigheden i høj grad også har en politisk pris. Derfor mener jeg, at Ukraine-krisen i den grad giver os i Europa anskuelsesundervisning i, hvorfor det giver overordentlig god mening at nedbringe vores energiafhængighed. I et alt-andet-lige scenario vil vores nuværende import af knap 60 pct. af vores energi, vokse i 2030 til op imod 80 pct. import. Allerede nu er vi en af de regioner i verden, der er mest afhængig af, at andre leverer energi til os. Derfor synes jeg, det er oplagt, at Europa skal satse mere på alternative energikilder, som f.eks. vedvarende energi, og så skal vi satse endnu mere på energieffektivisering. Den energi vi ikke bruger, er nu en gang den billigste. Skal der fokuseres på, at EU bliver energimæssigt selvforsynende, eller skal landene vælge nye underleverandører? EU bliver ikke selvforsynende i nogen overskuelig fremtid, og derfor er det vigtigt at skabe alternative forsyningslinjer. Ikke alene skal vi diversificere i forhold til underleverandører, men en mere optimal energipolitik i Europa fordrer også, at vi investerer Fortsættes... Side 18 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere
Breve, aviser og magasiner leveret inden morgenkaffen! Hver dag året rundt sørger Bladkompagniets bude for, at erhvervspost, direct mail, kataloger og magasiner bliver afleveret i postkassen inden morgenkaffen. Også om søndagen. Og i hele landet. Læs mere om vores postomdeling i høj kvalitet og til konkurrencedygtige priser på bladkompagniet.dk Bladkompagniet er Danmarks næststørste postselskab. Udover ca. 200.000 aviser, omdeler Bladkompagniet hver nat over 100.000 breve og magasiner for danske virksomheder, organisationer og foreninger.
mere i energiinfrastruktur. Det har så den fordel, at det rent faktisk kan skabe arbejdspladser her og nu i nogle brancher, hvor ledigheden er meget høj. Er der udsigt til mere stabile forhold i de olieeksporterende lande som Irak og Libyen? I begge lande hersker der jo mildt sagt alt andet end stabile forhold. Men det viser jo også, hvorfor storpolitikken også bør interessere os i Europa - og os i Danmark. Tag nu bare ISIS i Irak. Så vidt jeg forstår, er de nærmest selvfinansierende, fordi de råder over landområder, hvorfra de dagligt kan eksportere i titusindvis af tønder olie. Modsat andre terrororganisationer er de altså ikke afhængige af økonomiske bidrag udefra. Altså så længe de kan afsætte deres olie. Skal EU til at bygge kraftværker igen, eller kan en satsning på vedvarende energi opfylde fremtidens europæiske klima- og energibehov? Er der nye støtteprogrammer for udbygningen af energikapaciteten på vej? I meget vidt omfang kan det meste af Europa klare sit energibehov gennem bedre infrastruktur og bedre forbindelser på tværs af landegrænser, der gør, at den vedvarende energi kan udnyttes langt bedre. I kombination med energieffektivisering kan det bringe os ganske langt. Men der vil da være lande, der har brug for i det kortere perspektiv også at modernisere f.eks. gamle kraftværker. Her betyder den overordnede EU-politik meget for, hvilke energipolitiske valg, der træffes i medlemslandene. Når EU sætter forpligtende mål for f.eks. vedvarende energi samtidig med, at der er en pris på CO2, ja så betyder det alt andet lige, at der er en større tilskyndelse til at investere i det mere bæredygtige frem for i det mindre bæredygtige. Og ja, i EU s budget er der ganske meget støtte at hente til energiområdet. Ikke mindst til forskning og udvikling af nye teknologier. Vil EU gøre andet for at sikre landene uafhængighed af russisk gas? P.t. arbejdes der hårdt på at etablere alternative forsyningskanaler, så Putin ikke i samme grad har interesse i at skrue op og ned for gashanerne. Men det sker jo ikke overnight. Tag et land som Bulgarien. De får næsten al deres energi fra Rusland, og gassen kommer igennem de rør, der går gennem Ukraine, og som der jo lige nu er stor strid om. Hvordan kan de klimamæssige målsætninger holdes i den nuværende situation? De BLIVER i hvert fald holdt - det kan vi jo se på tallene. Samlet set kommer EU til at overopfylde målet om at reducere CO2 udslippet med 20 pct. i 2020. Og det positive er jo, at det der er godt for klimaet, og det der er godt for energiuafhængigheden meget langt hen ad vejen kan gå hånd i hånd. Energieffektivisering og vedvarende energi f.eks. Side 20 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere
Connie Hedegaard er født 1960 i Holbæk. Connie Hedegaard er klimakommissær i EU og forhenværende minister i Danmark. I perioden 2004 til 2009 var hun miljøminister (2004-2007) og herefter klima- og energiminister. Ved udpegningen til EU-Kommissær afgik hun som klimaminister, men fortsatte som minister for FN s klimakonference i København i 2009. Connie Hedegaard er uddannet cand.mag. i litteraturvidenskab og historie. I studietiden var hun politisk aktiv og blev formand for Konservative Studerende i Hovedstaden og i perioden 1983-84 var hun landsformand for Danmarks Konservative Studerende. I 1984 blev hun medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti, hvor hun i 1987 blev forsvarspolitisk ordfører, for så i 1989 at blive partiets politiske ordfører. Connie Hedegaard valgte at stoppe i politik i 1990 og blev ansat som journalist ved Berlingske Tidende. I 1994 skiftede hun til DR, hvor hun var chef for Radioavisen frem til 1998, da hun blev studievært på DR2 s Deadline. ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 21
Bæredygtigt byggeri i Korea Af Niels Jørgen Langkilde / Fotos: Lars Dalby Teknologisk Institut inviterede til en workshop om bæredygtigt byggeri i Korea den 12. juni 2014. Workshoppen var kommet i stand for at præsentere en række bygherrer fra Korea for bæredygtige løsninger på bygge- og anlægsområdet. Det drejede sig om alt fra elementer til bygninger til selve byplanlægningen. Workshoppens tilrettelægger Anders Hermund lægger ikke skjul på, at bæredygtighed er lidt mere end grønne byggematerialer. Elementerne skal ses i helhed, og bæredygtigheden skal tænkes ind over alt. Og det er svært, men Danmark har gode erfaringer at dele ud af på området. Konsulent Anders Hermund fra Teknologisk Instituts afdeling for Bæredygtigt byggeri fortalte i sit indledende indlæg bl.a. om baggrunden for workshoppen, muligheden for at etablere konsortier og identificere de rette partnere til sådanne. Det handler også om at finde de rette projekter og søge midler til dem. Det ligger sådan, at der rent faktisk er mange forskellige midler at søge til grønne løsninger, da mange er interesserede i, at området bliver udviklet, så de også er økonomisk bæredygtige. Her har Teknologisk Institut en særlig indsigt og viden. Der blev i indlægget også præsenteret et 0-emissions-hus, som kunne sejles med containerskibe til de ønskede lande og hurtigt samles her. De følgende talere var Nils Robenhagen fra Eksportrådet, Daniel Sang-Hoon Lee fra Arkitektskolen, Anders Kähler fra Kähler A/S og Simon Verbik fra Peria Capital A/S. Simon Verbik lagde i sit indlæg navnlig vægt på vigtigheden af ikke kun at samle en klynge til et konsortium, men også at binde en sådan klynge sammen med de rette investorer. På det store billede ses Nils Robenhagen fra Eksportrådet. På det lille billede ses Simon Verbik fra Peria Capital og i baggrunden Anders Hermund fra Teknologisk Institut. Navn: Teknologisk Institut, Byggeri og anlæg - Bæredygtigt byggeri Grundlagt: 1906 Adresse: Gregersensvej 1, 2630 Taastrup Antal ansatte: ca. 1.000 Nyere løste opgaver: Mere info: Byggebranchens innovationsnetværk - InnoBYG, EPD Danmark, Udvikling af bæredygtige byggematerialer, Active House og DGNB kriterier for hospitaler, Active House og DGNB kriterier for hospitaler, Videncenter for energibesparelser i bygninger, Udvikling af LCA og miljøvaredeklaration, Energirigtigt rækkehusprojekt Sunshinehouse opført med stor succes, Industri- Netværk.dk, FISH clusters i Kina, Tyskland, Norge og Korea. www.teknologisk.dk Side 22 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere
Ejerledernes nye vej til samhandel og gode tilbud ErhvervsCentrum.dk Ejerledernes forum På bare et halvt år er mere end 5.000 virksomhedsejere blevet medlemmer af forummet www.erhvervscentrum.dk. Hver dag kommer flere til. På ErhvervsCentrum.dk kan du bl.a. fortælle om din virksomhed, dens ydelser og produkter. Og du kan finde oplysninger om andre virksomheder, der bliver drevet af ejeren selv. Her er der gode muligheder for at finde nye samhandelspartnere. Lille pris giver stor værdi Som udgangspunkt er det gratis at være medlem. Men selvfølgelig kan du blive betalende medlem af ErhvervsCentrum.dk og få adgang til meget mere. Medium og Max medlemsskaber betaler sig selv hjem igen flere gange hvert år, når du benytter dig af de tilknyttede muligheder for bl.a. annoncering og rabat på bogføring m.v. MEdLEMSSkabEr ErhvErvScEntruM Basis: 0 kr. Medium: 2.500 kr. om året Max: 4.500 kr. om året Læs meget mere om det på ErhvervsCentrum.dk. Skarpe tilbud til ejerledere ErhvervsCentrum.dk er imidlertid mere end et magasin og en hjemmeside. Vi forhandler løbende rigtig gode tilbud hjem til ejerledere, der er Medium eller Max medlemmer. Det kan vi, fordi vi repræsenterer så mange på en gang - og jo flere vi bliver, des bedre tilbud. Det siger vist sig selv. Meld dig ind nu Meld dig ind på ErhvervsCentrum.dk - du har intet at tabe men en del at vinde gennem fordele og tilbud. De er kun for ejerledere. Telefon 50 52 54 80 erhvervscentrum@erhvervscentrum.dk www.erhvervscentrum.dk
Den glade vinder af Magasinets konkurrence: Bliver der tid til at bruge gevinsten? Af Niels Jørgen Langkilde Planteskoleejer Kurt Struve blev den heldige vinder af ErhvervsCentrums konkurrence. Det spændende spørgsmål er, om han får tid til at bruge gevinsten. I det seneste nummer af Magasinet for Danske Ejerledere udloddede Brandstrup Travels en rejse til en værdi af 20.000 kr. blandt dem, der kunne svare rigtigt på spørgsmålet: Hvad koster et bronzemedlemsskab på www.erhvervscentrum.dk? 0, 2.500 eller 4.500 kr.? Det rigtige svar var 0 kr. Når den ivrige læser nu er inde at tjekke på hjemmesiden, så er der ikke længere et bronzemedlemsskab, men et basis-medlemsskab. Vinderen er planteskoleejer Kurt Struve. Ham fanger vi efter flere forgæves forsøg på telefonen. Han er på planteskolen i Vind ved Holstebro, da vi får kontakt. Når det ikke var helt let at fange Kurt Struve, så er det fordi, han har mange jern i ilden, og han passer dem godt. Vi får talt om hans engagement i idrætsforeningen, i spejderbevægelsen og alt muligt arbejde til gavn og glæde for børn og unge. Er du sådan en, der tit vinder? Ja, det kan man godt sige. I hvert tilfælde ifølge alle de mails, som jeg modtager med gevinster, der så viser sig at være mulige gevinster. Men her ser det nok lidt bedre ud. Jeg venter nu med at glæde mig, til jeg har fuglen i hånden. Dem på taget giver jeg ikke så meget for. Hvilke rejser skal gevinsten bruges til? Jeg har ikke besluttet noget endnu, siger Kurt Struve og fortsætter: Jeg venter, til jeg har set noget fra Brandstrup Travels, inden jeg begynder at planlægge noget som helst. Jeg har jo nok at se til. Konkurrencesiden i Magasinet for Danske Ejerledere fra maj 2014. Konkurrencen er udløbet og vinderen fundet. Hvad er det for en virksomhed, du ejer? Ja, jeg driver en planteskole, hvor vi i mange år har været lidt fremme i skoene. Vi var f.eks. den første planteskole, som annoncerede planter uden for lokalområdet. Det var et fint samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten. Og vi var blandt de fire første med hjemmesider i Danmark. Det var også dengang med et ukendt selskab ved navn Google. Selv om vi prøver at Fortsættes... Side 24 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere
Ålsgårde Enestående, arkitekttegnet liebhavervilla med et fantastisk lysindfald, skønne udearealer og egen badebro Nordre Strandvej, Ålsgårde arkitektur, beliggenhed og udearealer i skøn forening Kontant:... 29.950.000 Udbetaling:. 1.500.000 Brutto:... 155.475 Netto:... 135.643 Bolig/kld.: 384/10 m 2 Opført:... 2010 Grund:... 1.863 m 2 Energimærke:... B København Aarhus Odense 7022 1235 Drøm videre på lilienhoff.dk
være lidt moderne med teknikken også den i planteskolen, så er vi sådan lidt gammeldags med forretningen. Tingene skal være i orden, og vi bruger ikke noget med forudbetaling på nettet. Folk betaler for planterne, når de får dem. Vi sælger ikke katte i sække eller andre smarte løsninger. Vi skal have tilfredse kunder, og det har vi. Ellers kan du ikke drive en sund forretning. Men det kræver da lidt god likviditet? Det er såmænd ikke så slemt, siger Kurt Struve. Bankerne vil jo nødig betale penge for at låne penge af os, så vi kan lige så godt give kunderne den kredit. Vi har det sådan med bankerne, at vi foretrækker, at det er os, der spørger efter deres regnskaber og ikke omvendt. Men som selvfinansierende virksomhed kigger man sig lidt omkring for at finde ud af, hvor det er bedst at placere frie midler. I gamle dage brugte man jo pantebreve. Vi er nok ved at komme dertil, at det burde blive aktuelt igen. Bankerne er dog ikke meget for det, de vil hellere have, at man bruger deres kreditforeninger. Men de vil jo ikke låne ud til billige huse her i udkants-danmark. De vil hellere låne ud til dyre huse i de store byer. Men det er da meget mærkeligt, for herude har man da et større månedligt rådighedsbeløb, end man kan få ud, når man skal betale afdrag, renter og ejendomsskatter på et hus, som er meget dyrere, siger Kurt Struve. Virksomhed: Skovadministrationen administrerer adskillige virksomheder inden for skovbrug: Planteskoler eksport af juletræer udlejningsvirksomheder inden for skovmaskiner udlejning af ejendomme til erhvervsmæssige formål udlejning af almindelige huse - huse til beboelse. Selskabsform: ApS og A/S (Skovadministrationen er dog privat ejet og har familiefonden som ejer af holdningselskab). Grundlagt: 1971, men dengang skulle man være 20 år, før man kunne få eget momsnummer, så Kurt Struve fik det først i august 1975. Antal ansatte: 8 Produkter: Alt i haveplanter, allé-træer samt udplantningsplanter til skovrejsning, læhegn og juletræsproduktion. Adresse: Hestbjergvej 6, Vind, 7500 Holstebro Mere info: www.planteskoler.dk og www.plantepriser.dk Regnskab og rådgiving - styrke til vækst Vi tilbyder ydelser inden for: Revision Skat Rådgivning Corporate finance Prøv os! Ring på 39 29 25 00 og aftal en uforpligtende samtale. Crowe Horwath er et netværk, som består af mere end 150 uafhængige virksomheder, der yder regnskabs-og rådgivningstjenester i mere end 100 lande. Vi er kendte for vores lokale viden, ekspertise og erfaring. Og for at levere den højeste kvalitet indenfor revision, skat, rådgivning og corporate finance. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud på din revisionsopgave til meget konkurrencedygtige priser. Kontakt en af vores statsautoriserede revisiorer: Søren Jonassen, Lasse Nørgaard eller Hans Olsen. Rygårds Allé 104 2900 Hellerup info@crowehorwath.dk www.crowehorwath.net
Nye administrative lettelser på vej til danske virksomheder Foto: Kim Vadskær Det skal være slut med, at de danske virksomheder bruger unødig tid og kræfter på at finde den rette til at tage sig af deres henvendelse på de danske kommunekontorer. Nemmere adgang for virksomheder til kommuner Regeringen og KL er enige om, at kommunerne systematisk skal etablere erhvervsindgange, der sikrer, at alle henvendelser fra virksomheder lander på rette sted, så virksomhederne har en nem indgang og kontakt til kommunen. Det skal gøre det lettere at drive virksomheder i Danmark til gavn for virksomhederne, væksten og arbejdsmarkedet. Den lettere indgang for virksomhederne i kommunerne er blot ét af de 31 nye forslag fra Virksomhedsforum for enklere regler, som regeringen har besluttet at gennemføre helt eller delvist. 4 forslag gennemføres ikke. 4 forslag behandles fortsat. En række af forslagene besvarer regeringen sammen med KL. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen siger om denne aftale bl.a.: Ingen ved bedre end virksomhederne, hvor de administrative byrder er til størst gene. Derfor er jeg også glad for, at vi igen kan melde tilbage, at vi har mulighed for at gennemføre størstedelen af Virksomhedsforums forslag. Det er vigtigt. Det er medvirkende til, at det bliver endnu lettere at drive virksomhed i Danmark. 251 forenklinger bliver gennemført I alt gennemfører regeringen indtil videre 251 forslag, som Virksomhedsforum for enklere regler har stillet siden 2012. Virksomhedsforum for enklere regler er nedsat af regeringen for at sikre enklere løsninger i tæt dialog med erhvervslivet. Virksomhedsforum udpeger områder, hvor virksomheder oplever de største byrder og kommer med forslag til forenklinger. Forenklinger kan for eksempel være regler der bliver ændrede, nye processer eller kortere sagsbehandlingstider. Medlemmerne i Virksomhedsforum for enklere regler kommer fra både erhvervsorganisationer, arbejdstagerorganisationer og virksomheder, eller er eksperter med viden om forenkling. Formand er Michael Ring, som til daglig er adm. direktør for Stelton A/S. ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 27
Rettidig omhu er nøglen til succes i Brasilien Af Niels Jørgen Langkilde / Fotos: Carsten Snedker Den danske serieiværksætter Carsten Snedker flyttede i 2011 til Brasilien som følge af unik vækstmulighed i landet for en af hans teknologiske opstartsvirksomheder. Tre år er nu gået, og parallelt med en i dag succesfuld sydamerikansk markedsplatform for pågældende virksomhed, har Carsten Snedker tillige etableret et handelskammer for Skandinavien og den brasilianske delstat Minas Gerais (Scandinavia-Minas Chamber of Commerce) for bl.a. mindre og mellemstore skandinaviske virksomheder, der påtænker markedsudvikling samt højvækst i forbindelse med Brasilien. Fokus er primært cleantech, medicinsk teknologi, fødevarer, landbrug og digitale produkter/serviceydelser. Hvorfor Brasilien? Brasilien er et spændende stort land med en rivende udvikling. Landet er relativt nyt i demokratiske termer, med en moderne forfatning fra 1988 efter hårde år med militærdiktatur i perioden 1964-1985. Økonomien har taget gevaldige vækstspring de seneste 10 år. I dag er der en etableret middelklasse, som består af lidt under halvdelen af landets 203 millioner indbyggere, hvilket har øget væksten af internationale virksomheders tilstedeværelse i Brasilien. Såvel brasilianske indbyggere som virksomheder er meget hurtige til at indlejre ny teknologi i den daglige adfærd, medførende et attraktivt og dynamisk markeds- og læringsmiljø for ikke mindst innovative virksomheder. Er det dyrt for en skandinavisk virksomhed at etablere sig i Brasilien? Som for eksempel dansk virksomhed skal man tænke sig strategisk om, inden man begiver sig ind på det brasilianske Carsten Snedker er selv bosat og driver virksomhed fra den mere anonyme by Belo Horizonte, der har små 5 millioner indbyggere. Side 28 ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere
Carsten Snedker Bestyrelsesmedlem, Scandinavia-Minas Chamber of Commerce E-mail: cs@scandinavia-minas.org Scandinavia-Minas Chamber of Commerce Selskabstype: Non-profit organisation Produkter: Handelskammer for de skandinaviske lande og den brasilianske delstat Minas Gerais Inkubator & virksomhedsrepræsentation Strategisk rådgivning (forretningsudvikling, M&A, investering, eksport) Geografiske repræsentationer: Brasilien Danmark Antal medarbejdere: 10 Ledelse: Carsten Snedker Niels Leidecker Nuno Araujo Hovedkontor: Rua Bernardo Guimarães 2587 / 1504 30140-082, Belo Horizonte, MG Brasilien Telefon: Brasilien +55 (31) 99 30 04 36 Danmark +45 36 99 04 36 E-mail: info@scandinavia-minas.org www.scandinavia-minas.org marked. Brasilien ligger ca. 10.500 km fra Danmark. Det betyder ofte et trekvart døgns rejsetid, hvilket vil sige, at man som dansk virksomhed skal påregne lokal repræsentation i landet af hensyn til den brasilianske forretningsadfærd, hvor daglig operationel tilstedeværelse og kontaktpleje er et væsentligt element. Lokal tilstedeværelse kan til at begynde med løses ved outsourcing til en betroet partnervirksomhed, indtil der er nok salg og arbejdskapital til at retfærdiggøre ansættelse af personale m.v. Det er netop årsagen til, at jeg sammen med min danske forretningspartner her i Brasilien, Niels Leidecker, tog initiativ til at fungere som brobygger mellem danske virksomheder og Brasilien med udgangspunkt i den brasilianske delstat Minas Gerais samt at holde virksomhedernes transaktionsomkostninger så lave som muligt i opstartsfasen. Er Brasilien et besværligt land at lave forretninger i? Brasilien er et stort marked, hvor man kan påregne endog ganske høje vo- lumensalg, især hvis man er indstillet på lidt lavere profitmarginer end i øvrige markeder. Vejen til et første referencesalg kan dog nemt tage mellem 8 og 12 måneder, idet man må regne med længerevarende opbygninger af kunderelationer. Man skal være sikker på, at der er gensidig tillid til hinanden. Og man skal være meget grundig i forberedelser af struktur, forretningsmodel og kontrakter. Man skal være sikker på, at alt er forberedt med alle Fortsættes... ErhvervsCentrum.dk - forum for ejerledere Side 29
detaljer for øje - ikke mindst af hensyn til et lidt stivnakket brasiliansk bureaukratisk system. Med andre ord er rettidig omhu en nøgle til succes i Brasilien. Eksempelvis udstyrer vi som det første de fleste virksomheder med en dygtig advokat- og revisorkontakt til at gå i gang med etablering af et datterselskab i Brasilien. Det kan ofte gøres for under 30.000 kr. Og så kan der ansøges om importtilladelse for et produkt eller en service, og herunder få afklaret konkrete importskattespørgsmål. Dermed udstyres virksomheden med nødvendig brasiliansk struktur samt dedikation/troværdighed overfor de brasilianske kunder i forbindelse med at kunne opnå et effektivt succesfuldt første salg. I hvilket område af Brasilien bør man som virksomhed først placere sig? Den første placering af en virksomhed er naturligt afhængigt af den givne virksomheds produkt/service og tilhørende segmentfokus. Er man indenfor finansielle services er det naturlige valg Brasiliens finansielle hovedstad, Sao Paulo, hvor eksempelvis senest Saxo Bank fra Danmark har valgt at slå sig ned. Ofte foreslår jeg dog virksomheder til initialt at fokusere på storbyområder, hvor den internationale bevågenhed, og dermed produkt/ kundekonkurrence, er lidt mindre. Selv er jeg såvel privat som forretningsmæssigt bosiddende i den relativt anonyme storby Belo Horizonte, der med knap 5 millioner storbyområdeindbyggere er den 4. største by i Brasilien, placeret i delstaten Minas Gerais der er på størrelse med Frankrig og bidrager med knap 10 pct. af Brasiliens BNP. Med andre ord et mere anonymt område med dog en betragtelig markedsstørrelse. En sådan mere anonym initial placering synes dog ikke at medføre tab af forretnings- og profitmuligheder. Tværtimod er det min erfaring, at der er mulighed for en mere fornuftig sammensætning af veludbyggede netværk af relevante kompetencer samt omkostningsoptimering, der samlet giver et mere strategisk kompetent og finansielt optimeret springbræt til efterfølgende gode forretninger i øvrige områder af Brasilien. advokaterne for ejerledere Lowzow & Monberg Advokataktieselskab er specialister i danske ejerlederes juridiske forhold. Vores speciale dækker også internationale forhold, herunder udenlandsk ret og virksomhedsovertagelser (M&A), køb, salg og befragtning af skibe, legal opinions m.v. KontaKt Telefon 33 69 99 99 E-mail jm@law-dk.com www.law-dk.com Ehvervsret Selskabsret Dansk og international skatteret Kontraktsret Shipping Søret Finansiering Fondsret testamenter Landbrug og forstvæsen Landbrugsret Fast ejendom Lejeret arveret & Dødsbobehandling
Odense C Klassisk, højloftet herskabslejlighed med stuklofter, paneler, karnap og mange andre fine, særdeles velholdte detaljer Hunderupvej, Odense C stuelejlighed med attraktiv beliggenhed nær City Kontant:... 4.500.000 Udbetaling:... 225.000 Brutto:... 23.168 Netto:... 19.960 Bolig:... 215 m 2 Opført:... 1900 Opbevaring:... 44 m 2 Energimærke:... D København Aarhus Odense 7022 1235 Drøm videre på lilienhoff.dk
Investér I europæisk energi med CeeI Bond 1 A/s Afkast 10 % Højt afkast - lav risiko Central- og Østeuropa har brug for energi Opbygningen af den tidligere europæiske østblok har høj prioritet i EU. Hele infrastrukturen skal udbygges og løftes op på niveau med standarderne i Vesteuropa. Europa-Kommissionen vurderer, at investeringerne vil løbe op i mere end EUR 500 mia. svarende til ca. DKK 3.725 mia. Derfor har Central- og Østeuropa brug for energi - meget energi. 14 % af investeringerne skønnes at være i miljøvenlige projekter som f.eks. bygning af energieffektive kraftværker og energiprojekter baseret på vind, vand og sol. Projekter der traditionelt er kendetegnede ved høje afkast, og som er bakket op af grønne certifikater. Bliv investor i CEEI Bond 1 Som aktionær i CEEI Bond 1 A/S opnår du et årligt afkast på 10 % i 5 år. CEEI Bond 1 A/S investerer i erhvervsobligationer udstedt af selskaber, der arbejder med energiprojekter i Central- og Østeuropa. Obligationerne løber i 5 år og giver undervejs løbende afkast. Mindste investering er DKK 750.000. Prospekt Bestil prospekt på www.ceei.dk eller ring til 70 22 45 77. Trelleborggade 5, 2150 Nordhavn Tlf 70 22 45 77 www.ceei.dk CEEI CENTRAL EASTERN EUROPE INVEST A/S