Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag



Relaterede dokumenter
Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Interviewguide udarbejdet i forbindelse med udviklingen af Silkeborg Biblioteks nye hjemmeside 2. halvdel 2006

Aktiviteter med beboerne

VEJLEDNING. Sådan får vi alle til at føle sig velkomne i Ungdommens Røde Kors

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Formålet med metoden er, at deltagerne lærer af egen praksis samtidig med, at de kvalificerer egen praksis.

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale

Med Døden til Middag Med Døden til Kaffe Med Døden til Frokost

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

Side. 1. Praktiske forberedelser Filmens opbygning Pædagogik og anvendelse Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

10 principper bag Værdsættende samtale

Kom i dybden med arbejdsglæden

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Syv veje til kærligheden

København S, 10. juni Kære menigheder

Forældreguide til Zippys Venner

Forebyggelse af ludomani blandt klassetrin.

Børnerapport 3 Juni Opdragelse En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Sådan leder du et forumspil!

HJÆLP EN NYBEGYNDER I GANG MED IT GUIDE

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

Sådan håndterer du et forumspil!

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Bordkort til at fremme den positive forældredialog på skoler

Fra aktiv lytning til Karl Tomm

Gør møder til vigtige samtaler og opnå bedre resultater

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Ordstyrerens køreplan

Samtalehjulet et værktøj til personcentreret samtale om livet med demens

Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i kort opsporende samtale om alkohol. v. psykolog Anne Kimmer Jørgensen

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?

introduktion tips og tricks

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Vejledning til opfølgning

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Guide til sociale medier og web

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

2. Kommunikation og information

Hvad skal der konkret gøres?

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Sådan byder vi nye medarbejdere velkommen

Klasseaftaler og regler om alkohol

Ung i Egedal Vi involverer unge

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

Sådan skaber du dialog

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Læsning i indskolingen

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Tal om Trivsel. genvej Til Trivsel

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Spørgeskema Undervisningsmiljø klasse

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Om besvarelse af skemaet

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Transkript:

Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag er en simpel og hyggelig anledning, hvor en gruppe mennesker samles på tværs af interesser, fagligheder og holdninger. Målet er at gøre det let at lære hinanden at kende og skabe plads til, at vi kan tale sammen om nogle af de større og lidt sværere emner, som vi ofte undgår, eller som vi sjældent får tid eller lejlighed til at snakke om. Så som vores håb og bekymringer for fremtiden både for os selv i vores egen hverdag, i vores lokalsamfund og i det større samfund. Samtalemiddagene er et eksperiment, der har til formål at skabe plads til samtaler om store, svære og til tider politisk ladede emner. Men på en åben, ærlig og respektfuld måde, hvor vi kan høre hinandens perspektiver, lære af hinanden, og se hvad vi har til fælles på trods af vores umiddelbare forskelligheder. Vi håber, at samtalemiddagene kan inspirere til nye, mere åbne og nysgerrige samtaler, og måske ligefrem give anledning til nye forbindelser og samarbejder på tværs af samfundet. Denne guide fører dig igennem trin for trin, hvad der skal til for at holde en god samtalemiddag. Rigtig god fornøjelse. Og igen tak fordi du tager del i Det Fælles Bedste! 1

Før middagen Find en medvært Noget af det vigtigste ved samtalemiddage er, at det giver anledning til at møde folk, som I måske ellers ikke ville have talt med. Derfor er det vigtigt at finde en medvært, der har andre venner, andre holdninger og andre vinkler på tingene end du selv. Spørg dig selv: Hvem kender du, der også er interesseret i at tale om Det Fælles Bedste, men som har andre perspektiver end du selv? Det kan være en, der har en anden alder, en anden religion, andre holdninger, andre interesser, som er del af andre fællesskaber eller foreninger, eller noget helt sjette. Det er en god udfordring at prøve at finde folk, der ikke bare ligner dig selv og som du måske er uenig med. Det kan f.eks. være en ven, et familiemedlem, en kollega, en bekendt, en Facebook-ven eller gammel skolekammerat. Det kan også være en fra dit lokalområde, som du ikke kender personligt, men som du gerne vil lære at kende. Du kan også lave et opslag på Det Fælles Bedstes Facebook-side og efterspørge en medvært fra dit lokalområde. I virkeligheden kan det være hvem som helst, hvis syn på verden du gerne vil lære at kende og forstå lidt bedre: Hvem er de? Hvor de kommer fra? Hvorfor mener de som de mener? Det vigtigste er i første omgang at spørge dem om de vil være med, så I kan afprøve dette eksperiment sammen. Det sjove ligger i at opdage og blive overrasket over, hvad I har til fælles, og hvor I er uenige. Hvem vil da sige nej til en hyggelig anledning til at blive klogere sammen? Invitér til middag Når du har fundet en medvært, vælger I sammen et sted at holde jeres samtalemiddag, og derefter inviterer I hver en til tre venner eller bekendte til samtalemiddagen, så I bliver 4-8 personer til bords. Det er din og din medværts mulighed for at invitere andre gode folk, så I kan få en god aften sammen. Fordi du og din medvært er forskellige, vil de folk som I hver især inviterer også være forskellige og give anledning til mange tankevækkende og inspirerende samtaler på kryds og tværs. Send dem en invitation og denne guide, så de ved, hvad de kan forvente. Vi har lavet forskellige forslag til invitationer, som I kan tilpasse efter behov. I bestemmer selv, om I vil invitere til sammenskudsmiddag eller om I som værter vil byde på middag (det er jo lidt nemmere for andre at sige ja, hvis I byder på mad). Uanset hvad er det vigtigt, at I gør det hyggeligt og hjemligt, så det indbyder til samtale. 2

Under middagen Byd velkommen til en samtale og et godt måltid mad Når I alle er ankommet, kan I som værter byde velkommen og starte samtalen. En samtalemiddag er bygget op om tre små samtalemenuer, der har til formål at hjælpe jeres samtale i gang og sørge for, at I når rundt om de emner, som I er interesserede i at snakke om. For at gøre det så let for jer som muligt, har vi lavet samtalemenuer omkring otte forskellige temaer, der alle griber fat i forskellige dele af Det Fælles Bedste. I kan frit vælge at tage udgangspunkt i et af disse temaer til jeres samtalemiddag, men I kan også vælge at lave jeres egne samtalemenuer til jeres helt eget tema. Samtalemenuerne fungerer ligesom en menu på en restaurant. Eneste forskel er, at i stedet for forskellige retter man kan spise, så rummer samtalemenuerne forskellige emner og spørgsmål, som I kan vælge at snakke om. Og ligesom på en restaurant, behøver I ikke vælge alt på menuen. I behøver ikke snakke om alle spørgsmålene. Det er ikke et spørgeskema. Det er blot til inspiration. I skal bare plukke det eller de spørgsmål, der er vigtigst for jer til at starte jeres samtale. Du kan se de tre samtalemenuer som forret, hovedret og dessert for jeres samtale: Forretten hedder Introduktioner den har til formål at gøre det let for jer at lære hinanden at kende og give jer mulighed for at fortælle lidt om jer selv på en anderledes måde. Hovedretten hedder Håb og bekymringer den har til formål at hjælpe jer i gang med at tale om jeres håb og bekymringer for fremtiden, og komme i dybden med det tema, som I gerne vil sætte fokus på denne aften. Desserten hedder Hvad nu? den har til formål at hjælpe jer med at samle op på aftenens samtale og give jer mulighed for at overveje, hvad I hver især tager med jer videre fra denne samtalemiddag. På hver af menuerne står der nærmere instruktioner om, hvordan vi foreslår I bruger dem, og hvor lang tid I bør afsætte til hver menu. Som værter deltager I selvfølgelig i samtalen på lige fod med de andre deltagere, men det er en god idé at en af jer holder øje med tiden og sørger for at introducere den næste samtalemenu, når I klar til at gå videre til den næste del af samtalen. 3

Husk, at formålet med samtalemiddagene er at gøre det muligt for mennesker med meget forskellige holdninger og perspektiver at tale sammen om deres håb og bekymringer for fremtiden. Derfor er det afgørende, at I er åbne og nysgerrige på hinandens synspunkter, og at I i fællesskab tager ansvar for at holde samtalen på sporet. Vi har nedskrevet fem principper for samtalemiddagene, som I kan vælge at bruge som et sæt spilleregler for jeres samtalemiddag. Som oftest vil I ikke have brug for dem, men hvis jeres samtale kører i ring eller der er deltagere, der ikke lader til at lytte til hinanden, kan I bruge principperne til at hjælpe samtalen videre. For så længe I er enige om målet med samtalemiddagen, kan I også fortsætte samtalen sammen. Principperne bag samtalemiddagene 1. Mød mennesker, der ikke ligner dig selv At deltage i en samtalemiddag handler om at have lysten og åbenheden til at lytte opmærksomt og få indblik i, hvordan og hvorfor andre lever, tænker og handler som de gør. Det handler om at kunne respektere de holdninger der kommer til udtryk, og have modet til at blive udfordret på sine egne holdninger. 2. Vær nysgerrig Samtale handler ligeså meget om at lytte som selv at komme til orde. Lyt og vær åben overfor andres holdninger og synspunkter. Målet er sammen at udforske og lære om et emne, som I alle er interesserede i. 3. Søg det fælles Der vil altid være noget, som vi vil være uenige om. Men der er langt mere der samler os, end der skiller os ad. Under samtalemiddagene forsøger vi at finde frem til det fælles bedste, som vi kan enes om, og blot værdsætte, at der er andre områder, hvor vi er forskellige. 4. Vær oprigtig Del det, der er vigtigt for dig. Del personlige erfaringer, viden og bekymringer. Det gør det også nemmere for de andre deltagere at gøre det samme. 5. Hjælp samtalen på vej Vær med til at tage ansvar for at holde samtalen på sporet, så I sammen får udforsket de emner, der ligger jer på sinde. Hvis en deltager fortsætter i sit eget spor, så spørg vedkommende om de vil fortsætte med spørgsmålene på samtalemenuerne, så I sammen kan nå rundt om aftenens emne. 4

Del hvad I har hørt Efter middagen Når aftenen er ved at være slut, runder du og din medvært af. Til sidst vil vi opfordre jer til at dele de overvejelser, håb og bekymringer, som I har fundet ud af, at I deler med os: 1. I kan downloade et lille feedback-skema på detfaellesbedste.dk, som I kan bruge til at samle op på, hvad der har gjort størst indtryk på jer hver især i løbet aftenen. Udfyld skemaerne, tag billeder af dem og send dem til os på feedback@detfaellesbedste.dk 2. I kan også udfylde skemaet online på detfaellesbedste.dk 3. Eller I kan dele jeres tanker på Facebook eller på Twitter med hash-tagget #detfællesbedste. Vi håber, at mange af jer vil have lyst til at dele jeres perspektiver med os. Som opfølgning på middagene vil vi rejse rundt i landet, og lave små video-interviews med nogle af værterne og deltagerne fra de mange samtalemiddage. Målet er at lave en kort video, der samler op på de væsentligste temaer og tanker fra samtalemiddagene. Som vært eller deltager er du på ingen måde forpligtet til at stille op til et interview. Men vi håber, at mange af jer vil have lyst til at dele jeres perspektiver med os, for jo stærkere og tydeligere vi alle taler, jo bedre kan vores stemmer blive hørt. Målet med at lave disse interviews er at samle de mange forskellige stemmer fra hele landet til en kort video, der samler op på alle samtalerne og opsummerer de vigtigste temaer, der kendetegner Det Fælles Bedste i Danmark anno 2015. Ved at dele jeres overvejelser og indsigter på denne måde kan I være med til at vise politikere og beslutningstagere, hvilke håb og bekymringer, danskerne har for fremtiden, og dermed være med til at præge den politiske dagsorden i Danmark. Men det vigtigste mål for Det Fælles Bedste er dog at give anledning til, at rigtigt mange danskere mødes og snakker om, hvad det fælles bedste er for dem. Alene det, at vi kan mødes på tværs og lære hinanden at kende, vil vise, hvor stort danskernes engagement og mod på fremtiden er. Og det vil vise vores ledere, at vi kan meget mere sammen, end de tror. Igen tak fordi I vil være med. Vi glæder os til at høre fra jer. 5