Medlemsmøde 12. januar 2015 på Diakonissestiftelsen Indsamlingsloven
Program Indsamlingsnævnet Kort om Nævnets arbejde Periodens møder ISOBROs oplæg til Indsamlingsnævnet 15. december 2014 Drøftelse af fortolkningsspørgsmål ISOBROs arbejde med afgrænsningsproblematikker Grundlaget for kontaktarbejdet Mødets bidrag til den nedsatte arbejdsgruppe Samspillet mellem indsamlingsloven, generalklausulen om god indsamlingsskik og den grundlovssikrede foreningsfrihed Indsamlingsorganisationens råderum Eventuelt
Indsamlingsnævnet Indsamlingsnævnet er et uafhængigt kollegialt forvaltningsorgan, som er oprettet af Folketinget ved lov nr. 511 af 26. maj 2014. Alle myndighedsopgaver på indsamlingsområdet varetages fremover af Indsamlingsnævnet.
Indsamlingsnævnet Fører tilsyn med, at indsamlinger foretages i overensstemmelse med indsamlingsloven. Fører en offentlig tilgængelig fortegnelse over indsamlinger Offentliggøre regnskaber for indsamlinger på nævnets hjemmeside.
Indsamlingsnævnet Træffer afgørelse i sager om ansøgning om tilladelse til foretagelse af hus- og gadeindsamlinger, samt tilladelse til at anvende indsamlede midler til andre formål end oplyst ved anmeldelsen af indsamlingen. Behandler herudover klager om overtrædelse af god indsamlingsskik.
Nævnsmedlemmer Formand Christian Lundblad (Retspræsident ved Aalborg Byret) Suppleant: Hanne Rahbæk (Advokat) Udpeget efter indstilling fra ISOBRO Robert Hinnerskov (Generalsekretær, ISOBRO) Suppleant: Mette Grovermann (Sekretariatschef, ISOBRO) Tina Donnerborg (Bestyrelsesformand og chef for kommercielle aktiviteter hos Røde Kors) Suppleant: Torben Schack (Næstformand for bestyrelsen og afdelingschef hos Ældre Sagen) Udpeget efter indstilling fra Dansk Erhverv Rasmus Larsen Lindblom (Velfærdpolitisk chefkonsulent) Suppleant: Louise Høegh (Advokat) Udpeget efter indstilling fra Forbrugerrådet TÆNK Benedicte Federspiel (Chefkonsulent) Suppleant: Tina Dhanda Kalsi (Seniorjurist)
Sekretariatet Indsamlingsnævnets sekretariat er en enhed i Civilstyrelsen. Sekretariatet består pt. af sekretariatsleder Jeanette Wulf Andersen og nogle fuldmægtige. Sekretariatet bistår Indsamlingsnævnet med administrationen af indsamlingsreglerne, så som at modtage anmeldelser om indsamlinger og regnskaber samt føre tilsyn med, at de indsamlede midler er anvendt i overensstemmelse med det formål, der er angivet i anmeldelsen, og at formålet er lovligt. forbereder sager til nævnet, herunder ansøgninger om tilladelse til at foretage hus- og gadeindsamlinger, og klager om overtrædelse af god indsamlingsskik. bistår nævnet i forbindelse med varetagelsen af en række generelle opgaver, blandt andet den løbende opdatering af nævnets praksis og undersøgelse af juridiske problemstillinger varetager driften af nævnets hjemmeside.
Periodens møder Bestyrelsen, mødtes 27. november Beslutning om afgrænsningsproblematikker Indsamlingsnævnet, mødtes 15. december Behandling af ansøgninger om H&G Drøftelsespunkter; informationsvirksomhed, teknologisk udvikling, afgrænsningsspørgsmål, orienteringspunkter. Koordinationsmøde H & G i 2015 Godkendte mødtes 6. januar Medlemsmøde om H & G i 2016 og fremefter Interesserede organisationer mødtes 6. januar Arbejdsgruppe om principper for beslutning om indsamlingsdage mødes 14. januar 2015 Indsamlingsnævnet mødes 6. februar Behandling af ansøgninger om H&G i 2016 Koordinationsmøde om H&G i 2016
Arbejdsgruppen Fundraisingloven Henrik Nørgaard Egelind, Amnesty International Kasper Viebke, Børns Vilkår Signe Angelo, Dansk Flygtningehjælp Søren Hougaard, Dansk Folkehjælp Sisan Bové, Care Danmark Jens Wilhelm Jørgensen, Folkekirkens Nødhjælp Gitte Sonnenborg Bakke, Kræftens Bekæmpelse Heidi Lausen Purup, Mødrehjælpen Merete Falkenstrøm, Red Barnet Ann Leistiko, Scleroseforeningen Morten Jørgensen, Unicef
Etik- og Lovudvalget Lene Schmidt, Danmarks Naturfredningsforening Søren Hougaard, Dansk Folkehjælp Trine Sisbo, Kræftens Bekæmpelse Tina Donnerborg, Røde Kors Ann Leistiko, Scleroseforeningen Morten Jørgensen, Unicef
Indsamlingsnævnet 15. december 2014 Drøftelse af afgrænsningsspørgsmål Historik Nævnsmødet 6. oktober, forkert fortolkning Et medlem må kontaktes med henblik på ændringer i sit medlemskab. Hvis medlemmet derimod af organisationen bliver telefonisk kontaktet med henblik på yde et bidrag, må det umiddelbart sidestilles med en husindsamling, som kræver særlig tilladelse fra nævnet, og som kun må foretages på den dag, som en eventuelt tilladelse gives til, og dermed ikke en situation, der er undtaget fra loven efter 2, stk. 1, nr. 1) om private indsamlinger. Der kan således ikke siges at være denne særlige tilknytning mellem medlemmet og organisationen i relation til en henvendelse til medlemmet om at give et bidrag, idet der er tale om noget helt andet medlemskabet. Det blev besluttet, at emnet bliver taget op på næste nævnsmøde (15.12), hvor ISOBRO kommer med et oplæg som udgangspunkt for diskussionen, og at oplægget skal indeholde eksempler. Det blev desuden besluttet, at ISOBRO forinden sender sit oplæg til sekretariatet i forbindelse med et formøde med sekretariatet
Nævnsmødet 15. december, forkert fortolkning Det må lægges til grund, at foreninger, organisationer m.v. med støtte i lovbemærkningerne har adgang til telefonisk (og i princippet også ved personlig henvendelse på medlemmernes bopæl) at opfordre til at yde bidrag, idet der her vil være tale om en privat indsamling, der falder uden for indsamlingslovens anvendelsesområde, jf. lovens 2, stk. 1, nr. 1.; dog kun så længe medlemskabet består. Man er medlem så længe, man betaler medlemskontingent. Når en person ikke længere betaler kontingent, har personen ikke en sådan tilknytning til indsamlingsformålet, at indsamlingen kan karakteriseres som værende privat.
ISOBRO til Nævnet Medlemskontingent eller et bidrag? Vigtigt for om en organisation må benytte sig af Face2Face og/eller kold Telemarketing. Har organisationen ikke medlemmer, kan hverken Face2Face eller kold Telemarketing anvendes Henvendelse fra organisationens side må kun dreje sig om medlemshvervning og ikke om andre bidrag til organisationen.
Medlemskontakt om bidrag En kontakt mellem en forening og et medlem af foreningen om et bidrag til foreningsformålet vil, som oftest, være at anse for en privat indsamling, og dermed udenfor Indsamlingslovens regi. I den gældende Indsamlingslov har man valgt at anføre, at loven ikke gælder for private indsamlinger, og private indsamlinger er herefter, i 2, stk. 1,nr. 1, defineret på følgende vis: Private indsamlinger, hvorved forstås indsamlinger, hvor opfordringen rettes til indsamlerens bekendte, eller til personer, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet.
Bemærkninger til lovforslaget Hvervning af medlemmer af eller donorer til en forening eller en organisation anses ikke for at være en indsamling i lovens forstand. En forudsætning herfor er dog, at der er tale om et reelt medlemskab eller lignende, hvor den pågældende modtager en modydelse fra organisationen, f.eks. i form af adgang til organisationens generalforsamling eller andre medlems- eller donorydelser
Medlemskontingent? Et begreb som medlemskontingent skal rumme 2 forskellige organisationstyper, nemlig de traditionelle, medlemsbårne organisationer og de organisationer, der er etableret som fonde eller selvejende institutioner. At benytte et begreb som medlemskontingent, der knytter sig til de traditionelle medlemsbårne organisationer, om de meget forskellige, og i forhold til de medlemsbårne organisationer ganske anderledes grupperinger, der knytter sig til nogle af fondene, bør underkastes en nøjere overvejelse. Det er langt fra givet, at det er hensigtsmæssigt at anvende samme betegnelse for begge gruppers vedkommende.
Medlemskab Det er og har stedse været ISOBROs opfattelse, at et medlemskab er karakteriseret ved at være fast, vedtægtsbåret og forbundet med en modydelse. En diskussion af de elementer, der indgår ved fastlæggelsen af, om der er tale om et medlemskab eller ej, kan være mere relevant, end forsøget på, så tidligt i forløbet, at finde en fælles betegnelse for den betaling for medlemskabet, der finder sted.
Modydelser ISOBRO er enig i, at det er nødvendigt at forholde sig til indholdet af modydelserne, idet det ellers ikke vil være muligt at sikre mod en omgåelse af reglerne om medlemshvervning. Spørgsmålet er, om ikke drøftelserne med fordel kunne tage udgangspunkt i en klarlægning af, hvilket vedtægtsmæssigt indhold der er kendetegnende for et medlemskab i de traditionelle, medlemsbårne organisationer, og så lade dette være udgangspunktet for drøftelserne af, hvilket indhold modydelsen som minimum skal have, der hvor der ikke er tale om traditionelle, medlemsbårne organisationer.
Private indsamlinger (blandt medlemmer!) Om de private indsamlinger anføres videre i lovudkastet: For det andet er en indsamling privat, hvis opfordringen rettes til personer, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet. Spørgsmålet om, hvorvidt der er en sådan særlig tilknytning til indsamlingsformålet må afgøres på grundlag af en samlet vurdering. Som et typisk eksempel på private indsamlinger i denne kategori, kan nævnes indsamlinger, der iværksættes af foreninger blandt foreningens medlemmer til fordel for et foreningsformål. Betænkningen pag. 126 og 127.
Betænkning 1532 om indsamling blandt medlemmer Af Betænkningen fremgår ligeledes: Ved en forenings indsamling blandt medlemmerne til fordel for foreningens formål vil der eksempelvis være en sådan særlig tilknytning, at indsamlingen som udgangspunkt må betragtes som privat. Derimod kan en indsamling blandt f.eks. medlemmer af Folkekirken til fordel for kirkelige formål ikke siges at have en karakter, som gør, at indsamlingen må betragtes som privat. Betænkningen pag. 78.
Forkert fortolkning Et udkast til fortolkning anfører: dog kun så længe medlemskabet består samt: Når en person ikke længere betaler kontingent, har personen ikke en sådan tilknytning til indsamlingsformålet, at indsamlingen kan karakteriseres som værende privat, er det ikke korrekt.
En sag fra 2008 Justitsministeriet i sagen 2008-529-005: Justitsministeriet vejledte om indsamlingsloven og oplyste, at såfremt der foranstaltes en indsamling blandt en forenings medlemmer til fordel for et foreningsformål, vil denne indsamling efter Justitsministeriets opfattelse ikke være offentlig. For så vidt angår henvendelse til tidligere bidragydere oplyste Justitsministeriet, at hvis en sådan indsamling skal betragtes som ikke-offentlig, må det efter Justitsministeriets opfattelse kræve en fast støtte, og at det ved vurderingen heraf vil være relevant at inddrage den tidligere støttes varighed, støtteformen samt, hvor lang tid der er gået, siden støtte ophørte. For så vidt angår henvendelse til tidligere indsamlere oplyste Justitsministeriet, at tilsvarende gør sig gældende her, og at der må kræves en vis fasthed i tilknytningen til organisationen. Det kan i den forbindelse inddrages, i hvor lang tid de pågældende har samlet ind for organisationen, og hvor lang tid det er siden samarbejdsforholdet ophørte samt samarbejdsforholdets karakter og årsagen til dets afbrydelse.
Kontaktarbejde og indsamlingsetik Justitsministeriets afgørelse i 2008 udtrykker, efter ISOBROs opfattelse, stadig den gældende retstilstand. Der har ikke har været nogen relevante domstolsafgørelser på området, og der er, så vidt det er ISOBRO bekendt, heller ikke efterfølgende udtalelser i modsat retning. Den nuværende praksis for kontaktarbejdet er såvel hensigtsmæssig som velfungerende. ISOBRO har gennem de seneste 10 år arbejdet systematisk for at sikre overholdelsen af de indsamlingsetiske retningslinjer. Dette arbejde vil ISOBRO fortsætte. Det er ISOBROs opfattelse, at der ikke er behov for at ændre praksis, idet ordentlighed og redelighed er, hvad der kendetegner langt den største del af markedet. Hvad der er behov for, er at få skabt overblik over den del af indsamlingsmarkedet, der ikke tidligere har været underlagt regler om god indsamlingsskik, og som heller ikke har været opmærksomme på eller i alle henseender efterlevet den gældende lovgivning, samt få gjort op med eventuelle overtrædelser her.
Undgå begrænsende fortolkning Er det på nuværende tidspunkt hensigtsmæssigt at lægge sig fast på en række definitioner? Er der ikke snarere behov for at søge at klarlægge nogle centrale begreber, som der hen ad vejen kan være behov for at finde en mere præcis definition af. Justitsministeriets vejledning i 2008 leverer ikke entydigt definerede begreber, men omtaler/formulerer bredere retningslinjer, såsom fast støtte vurderet på baggrund af støttens varighed og støtteformen samt den tid der er gået, siden støtten ophørte.
Hvilke medlemstyper? Sekretariatet ønsker ikke at anvende betegnelsen støttemedlem, hvad der ellers kunne være en naturlig betegnelse for eksempelvis de støtteforeninger, der kan knyttes til en fond eller en patientforening. Når Sekretariatet anfører, at Sekretariatet heller ikke ønsker at benytte begrebet medlemsbidrag og begrunder det med, at det skaber forvirring, idet bidrag er en gave, der ikke gives modydelse for, er det ikke en tankegang ISOBRO umiddelbart kan følge. Et bidrag er i almindelig sprogbrug ikke nødvendigvis at sidestille med en gave. Det kan, som begreb, få en naturlig plads i de situationer, hvor der netop ikke er tale om et traditionelt medlemskab og et traditionelt medlemskontingent. Betegnelsen medlemsbidrag kan efter ISOBROs opfattelse godt fungere som begreb, og det ville, i nogle henseender, være at foretrække frem for medlemskontingent.
Når borgeren tager initiativet Det er ISOBROs synspunkt, at loven ikke udtrykkeligt forbyder en organisation at tage imod et bidrag, som en borger af sig selv tilbyder organisationen i forbindelse med hvervning af medlemmer på gaden eller i forbindelse med kold Telemarketing. Hvis en borger ønsker at give en gave, et bidrag, på kr. 50.000,00 i forbindelse med en medlemshvervning på gaden, så er der ikke umiddelbart noget i loven, der forhindrer organisationen i at tage imod dette bidrag, om end det ifølge den etiske instruks for Face2Face er således, at der ikke tages imod penge på gaden.
Budskab til Nævnet Indsatsen koncentreres om den konkrete sagsbehandling og Nævnets drøftelser af mere principielle spørgsmål tager udgangspunkt i de konkrete sager, der forelægges til behandling Nævnets drøftelser holdes på et overordnet niveau og der gøres i den første periode ikke forsøg på at fremkomme med definitioner ISOBRO tilbyder inden behandlingen på Nævnsmøderne at levere bidrag til belysning af de mere principielle spørgsmål med udgangspunkt i den viden ISOBRO har indsamlet og formidlet til ISOBROs medlemmer Resultaterne af de undersøgelser af branchen som ISOBRO foranstalter, og har foranstaltet gennem tiderne, stilles til disposition for Nævnet.
Grundlaget for kontaktarbejdet Grundlov Indsamlingslov Vedtægter Anden lovgivning Generalklausul ISOBROs Indsamlingsetiske Regler
Relationen Hver dag kontakter indsamlingsorganisationerne mange danskere i telefonen og på gaden, og det er en forsvindende lille del, der klager. Det tryk mod borgeren, som blev drøftet under arbejdet med betænkningen.. Opleves det reelt på samme måde om det er lovgiver, foreningsdanmark eller civilsamfundet selv, der skal besvare spørgsmålet?
Relationen Hvornår opstår relationen? Hvis mødet mellem borger og organisation sker med henblik på medlemshvervning og borgeren på eget initiativ bringer ønsket om støtte på banen, må relationen set med borgerens øjne være opstået i kontaktøjeblikket. Hvis det er hensynet til trykket mod borgeren man ønsker at værne om, giver det ikke mening, at borgeren i dette øjeblik ikke må få sit ønske om at støtte indfriet.
Dynamisk ramme Den nye indsamlingslov må danne en tidssvarende og dynamisk ramme om indsamlingsarbejdet, så organisationerne ikke hænger fast i halvfjerdsernes jomfruelige medlemstænkning. Loven skal formå at skabe tidssvarende rammer for det helt afgørende relationsbårne møde mellem organisation og borger. Det er i dét møde afsættet tages for fremtidens udvikling af relationen, den relation som indsamlingsorganisationerne er professionelle i at håndtere, for ellers kan der ikke samles 5 mia. kr. ind hvert år.
Relationen Det må være organisationernes definition af, hvornår en relation opstår, der skal være bærende for adgangen til at engagere borgere i civilsamfundet og dermed bærende for indsamling af penge. Organisationernes har gennem en lang årrække vist, at de godt kan håndtere den afgørende relation til deres bagland, så der er ingen grund til at bureaukratisere her.
Mødets bidrag
Eventuelt