Fra klinik til borgerens livsverden Paradigmeskifte, recovery og rehabilitering 6. Danske rehabiliteringskonference 30.10.2013 Marselisborgcenteret og Rehabiliteringsforum Danmark Finn Blickfeldt Juliussen fju@socialstyrelsen.dk
Rehabilitering: en proces med fem komponenter 1) Målrettet (løbende evaluering) 2) Tidsbestemt (evaluering og kursjustering) 3) Samarbejdsproces (kursen fastsættes i dialog) 4) Koordineret (horisontal- vertikal figur/grund) 5) Videnbaseret (aktuel bedste viden)
Rehabilitering: en proces med fem komponenter 1) Målrettet 2) Tidsbestemt 3) Samarbejdsproces 4) Koordineret 5) Videnbaseret
Hvad er Recovery? Der skelnes mellem: 1) Recovery i personlig forstand (borgerens indefra-perspektiv) 2) Recovery i klinisk og I social forstand (fagfolks udefra-perspektiv) Personlig recovery er udsprunget fra de levede erfaringer som mennesker har gjort sig med at overvinde eller mestre psykiske vanskeligheder. Levede erfaringer = Hvad hjalp det enkelte menneske? Hvad er den enkeltes vendepunkt-fortællinger? Personlig recovery har fokus på personlig oplevet trivsel. Det gode og tilfredsstillende liv i borgerens egen optik. Personlig recovery bæres af personens eget håb - og af håbefulde netværk
Hvad er Recovery? Recovery i klinisk og i social forstand (fagfolks udefra-perspektiv) Er reserveret borgere som modtager en psykiatrisk diagnose. 60% af de som får diagnosen skizofreni kommer sig (forskningsbaseret) 35% af de som får diagnosen skizofreni, kommer sig i social forstand (forskningsbaseret) 25% kommer sig i klinisk forstand (forskningsbaseret)
Hvad er Recovery? Recovery i personlig forstand (borgerens indefra-perspektiv) er en rejse over 4 stationer 1. Udvikling af en positiv identitet. Livskvalitet og trivsel er dybt personlige oplevelser 1. Udvikling af en meningsfuldhed omkring de psykiske vanskeligheder 1. Udvikling af autonomi, en rejse fra andres forvaltning af en, mod større selvforvaltning 2. Udvikling af værdsat social rolle, enten generobring af en tidligere værdsat rolle, eller udvikling af ny rolle. Personlig recovery er et recoverybegreb som dækker alle borgere med alle typer af funktionsnesættelse
Hvad er Recovery? Forskning i vendepunktsfortællinger viser at der er 4 overordnende forhold som gør sig gældende omkring recovery: 1) Det er langt overvejende de borgere, der har et socialt netværk som oplever recovery 2) Adgang til fællesskaber, eksempelvis uddannelse, arbejde og lokalsamfund, er sammen med en velfungerende økonomi, faktorer som understøtter recovery 3) Håb om bedring har central betydning for recovery, uanset om håbet bæres af den enkelte eller bæres i det betydningsfulde netværk omkring borgeren. 4) Recovery er en individuel proces der ses, opleves og virker indefra. Recovery styrkes gennem opmuntring fra andre
Vendepunktsfortællinger Fagfolk enten fremmer eller hæmmer recovery - men fagfolk er sjældent de afgørende vendepunkter Vi vil ikke ha det i tilbyder, vi vil ha det i har! Uddannelse, arbejde og netværk unge borgere WHO: Fagfolk skal bryde barrierer for deltagelse Mennesker med funktionsnedsættelse kan opnå deltagelse via køre-ramper ind til rådhus, bibliotek og diskotek. Køre-ramper som sikrer disse steders tilgængelighed. Men tilgængelighed kan også forstås som mentale og sociale ramper ind til lokalsamfundets fællesskaber, de lokale arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og foreningsliv. Ramper som bryder sociale og psykologiske barrierer for deltagelse Adgangsgivende ramper udgøres også af metoder med dokumenteret effekt ny teknologi eller udredningsmetoder med afsæt i borger-ressourcer (VUM)
Antagonister i rehabiliterings - praksis
brugerbevægelsen Nothing about us without us Recovery i personlig forstand (borgerens indefra-perspektiv) Borgerens indefra-perspektiv = borgeren som ekspert (first-person knowledge) Et recovery-orienteret møde = et møde mellem to typer af eksperter. Borgeren, 1. eksperten (first person knowledge) møder den faglige ekspert, 3. eksperten (third person knowledge)
Refleksion over sprog og for-forståelse Refleksion: Er begrebet bruger-inddragelse stærkt nok til at dække mødet mellem borger og fagprofessionel? Hvor ligger magtforholdet i brugerinddragelse? Ligger magtforholdet anderledes i begrebet 1. og 3. ekspert? Refleksion: Personlig recovery er et eksistentielt begreb. Vil de fleste af os før eller siden få brug for at gennemleve en recoveryproces? Som pårørende eller som patient/bruger/klient. Kan borgere som oplever pludseligt funktions-tab få brug for recovery? Kan man være kørestolsbruger og samtidig være i krise? Have depression eller psykose?
Mål ikke på indsatser. Mål på effekt Når i spørger mig om min tilfredshed, spørger i mig ikke om det der betyder noget for mig i min livssituation, men om det der betyder noget for jer, i jeres praksis. I spørger om jeg er tilfreds med den eller den indsats fra jeres side. Prøv i stedet at spørge mig om den og den indsats fra jeres side har betydet at jeg idag får mere sex? En borger Fortællingen om tandbørsten og kærlighed Skal vi lære borgeren at børste sine tænder - hver gang han vasker hænder? Eller skal vi følge borgerens håb, drømme, ønsker og mål? fagprofessionelle
Fagprofessionelle som samarbejdspart Personorientering: borgeren mødes som en unik person som har konkrete problemer, forhåbninger og drømme. Personinvolvering: indsatsen inddrager borgerens egne erfaringer. Selvbestemmelse: borgeren tilbydes valgmuligheder Potentiale for udvikling: alle har mulighed for recovery De nye objektive kriterier : selv-oplevet trivsel, selvvurderet helbred, selvvalgte netværk
Rehabilitering: en proces med fem komponenter 1) Målrettet 2) Tidsbestemt 3) Samarbejdsproces 4) Koordineret 5) Videnbaseret
Samfundsvisionen 2014 og frem Regeringen: Handicappolitisk handlingsplan: Et samfund for alle Her formulerer regeringen tre visioner for rehabiliteringsarbejdet: 1)et samfund med respekt for forskellighed. Hvor alle mennesker indgår ligeværdigt som medborgere i samfundets mange fællesskaber 2)et samfund som understøtter mennesker med funktionsnedsættelse i at opnå selvbestemmelse og ansvar for eget liv. 3)et samfund hvor der er fokus på det enkelte menneskes ressourcer og hvor mennesker med funktionsnedsættelse støttes i at realisere og bidrage med deres fulde potentiale.
Samfundsvisionen 2014 og frem Visionen er nye og meningsfulde fællesskaber omkring det gode liv, således at fravær af mening og fællesskab ikke forværrer eller forlænger det at opleve funktionsnedsættelse. Derfor et stigende fokus på hvordan vi bedst kan støtte op om, at personer trives, forbliver aktive og deltagende. Sikre at rammerne er tilstede således at det enkelte menneske har det godt der hvor det er, og dermed sikre at ressourcerne er til rådighed der hvor behovet for en særlig og tidsafgrænset indsats opstår
Fra klinik til borgerens livsverden Filosofisk vejledning: Det, der afgør, hvorvidt en fagprofessionel forholder sig etisk til et andet menneske, er dels om denne fagprofessionelle tænker og handler i overensstemmelse med, hvad vedkommende eksistentielt set anser for at være det gode liv, og dels om den professionelle også samtidig tør miste fodfæstet for en stund ved netop at forholde sig grundlæggende undrende og lyttende over for, at tingene måske kunne være helt anderledes. Pointen er, at først når den fagprofessionelle står i et sådant undrende forhold til borgeren, kan den fagprofessionelle "se" den unikke situation og se den unikke borger. Livsverdenen er den umiddelbare hverdagsvirkelighed, hvorfra vi henter de væsentligste dele af vores sprog, begreber og identitet. Eksistensbegrebet betegner menneskets særlige måde at være-i-verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' indlejret i den fælles livsverden Filosoffen Finn Thorbjørn Hansen (og Arendt, Foucault, Lindseth & Heidegger)
Recovery bæres af håb
For-forståelser I mødet med borgeren 82 pct mener at borgerne ikke evner at få et større socialt netværk og blive en del af flere fællesskaber 85 pct. mener, at borgerne ikke evner at bestemme over økonomi og indkøb 67 pct. mener, at borgerne ikke evner at bestemme forhold omkring egne aktiviteter 79 pct. mener, at borgerne ikke evner at have fuld indflydelse på aktiviteterne i sociale tilbud 58 pct. mener, at borgerne ikke evner selv at bestemme om madlavning, spisetider mv.
Fagprofessionelle i krydspres Krydspres: på samme tid rehabiliterings- og omsorgsperspektiv Krydspres: på samme tid borgerens ønsker i centrum overfor et lovgrundlag og et omkostnings perspektiv, hvor rammerne ofte er stramt foruddefinerede Krydspres: på samme tid autonomi og borgeren som herre i eget liv uden at de professionelles eneret til at beslutte indenfor offentlige budgetter, økonomiske prioriteringer og faglige vurderinger har ændret sig. For et praksisfelt, der historisk har været selvforsynende med aktiviteter og tilbud, er det en udfordring at tænke ud af boksen og udvikle positive samspil med lokalsamfundet. Alene det at arbejde med ma l i dagligdagen vil betyde, at der skal indføres nye ma der at tænke på
Viden til gavn: Metode med dokumenteret effekt Borger Styret Evaluering Feedback Informed Treatment (FIT) FIT består af to enkle og lettilgængelige skemaer, som sikrer maksimal borgerinddragelse, idet den professionelle og borgeren ved hvert møde direkte samtaler om effekt og samarbejde. Det ene skema er et effektmålingsskema, som forsøger at indfange borgerens oplevelse af den forgangne uge ud fra 4 parametre. Foruden en status er det med til at give et billede af om borgeren oplever forandringer i den retning det ønskes. Det andet skema er et samarbejdsskema. Her skal borgeren igen score ud fra 4 parametre, men udelukkende i relation til det samarbejde der har været mellem den professionnelle og borgeren. Dialogen omkring scoringerne er med til at opfange ufrugtbare indsatser og sikre bedst muligt samarbejde. Dokumentation: Scoringer fra begge skemaer indplaceres i en graf, som med tiden viser en kurve, der er med til at indikere om der finder udvikling sted eller ej. Det er dialogen om scoren ved hver samtale der er den vigtigste.
Viden til gavn: Metode med dokumenteret effekt Borger Styret Evaluering Feedback Informed Treatment (FIT) Dokumenterer effekt op til 65% i forhold til progression af (borgerstyret) udvikling FIT anvendes i dag i forhold til borgere med cancer, i psykoterapi med par og familier. I misbrugsbehandling og i forhold til borgere med psykiatrisk diagnose. I Norge er FIT en integreret metode i kommunernes sagsbehandling. "I løbet af de sidste to år har vi haft en udskiftning på 60 procent her i bofællesskabet. Nogle er kommet ud i egen lejlighed, mens en er flyttet til tilbud med mere støtte. Vi er simpelthen blevet skarpere på at finde ud af, hvad folk ønsker og har brug for, og at hjælpe dem derhen Læs mere på www.socialpsykiatri.dk Metoder og tilgange med dokumenteret effekt
Citater til slut Recovery er at rejse sig 1 gang mere end man falder (Lise Jul) Recovery er udfordringen af tillært hjælpeløshed (Positiv psykologi)
Læs eventuelt videre... Handleplan: Regeringens handicappolitiske handleplan 2013 (google og download gratis) Rapport: En moderne, a ben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser 2013 (google og download gratis) Notat: Aktuel bedste viden om mennesker med psykiske vanskeligheder. Socialstyrelsen 2013 (google og download gratis) Artikel: Fra klinik til borgerens livsverden. Tidsskriftet Uden For Nummer 2013. (google og download gratis) Bog: Finn Thorbjørn Hansen: At stå i det åbne (2008). Filosofisk vejledning Metoder og tilgange med dokumenteret effekt: www.socialpsykiatri.dk Kontakt: Finn Blickfeldt Juliussen fju@socialstyrelsen.dk