Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige dokumentation og de politiske prioriteringer, som begrunder ministerens vurdering af, at der i Kattegat findes et miljømæssigt råderum, der gør det muligt at udlede 800 t kvælstof og 96 t fosfor uden, at det påvirker havmiljøet negativt. Samrådsspørgsmål AÆ Hvilke antagelser baserer ministeren sig på, når han udtaler, at en ekstra udledning af 800 t kvælstof og 96 t fosfor kan udledes til Kattegat uden det vil være i strid med havstrategidirektivet, når Kattegat er langt fra at opnå god miljøtilstand? Samrådsspørgsmål AØ Hvorledes og med hvilke konkrete tiltag vil ministeren sikre, at den ekstra udledning på 800 t kvælstof og 96 t fosfor i den åbne del af Kattegat ikke via havstrømme kan ende tættere på kysten og dermed forringer den økologiske kvalitet af vandet i vandrammedirektivets område og dermed vil være i strid med vandrammedirektivet? Indledning Tak for invitationen til dette samråd om råderum til etablering af havbrug i Kattegat Regeringen har et mål om at skabe vækst i akvakulturerhvervet på et bæredygtigt grundlag. Dette er baggrunden for, at regeringen og Dansk Folkeparti som en del af Fødevare- og landbrugspakken har udarbejdet en vækstplan for akvakultur. Af vækstplanen for akvakultur fremgår det bl.a., at der fremsættes et lovforslag, der skal give bemyndigelse til at fastsætte regler om, at der ved miljøgodkendelse af havbrug kan fastsættes vilkår om etablering og drift af kompenserende foranstaltninger med marine virkemidler til fjernelse af kvælstof og fosfor, f.eks. muslingeopdræt. 1 2
Sådanne vilkår skal kunne fastsættes, hvis der i det område, hvor havbruget ønskes etableret eller udvidet, ikke inden for det eksisterende miljømæssige råderum kan tillades en merudledning af næringssalte. L 111 [Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)] blev d. 1. juni vedtaget af et bredt flertal bestående af Regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. I forbindelse med Fødevare- og landbrugspakken blev der identificeret et miljømæssigt råderum svarende til 800 tons kvælstof i havområdet uden for vandområdeplanerne. Dette er således baggrunden for, at der peges på, at placering af havbrug i Kattegat giver mulighed for en øget havbrugsproduktion på ca. 16.000 tons fisk. Som jeg tidligere har præciseret, skal hvert enkelt havbrug have en miljøgodkendelse og forud for miljøgodkendelsen skal der som udgangspunkt foretages en vurdering af påvirkningen af miljøet. Hvis en sådan forudgående vurdering viser, at etablering af havbrug (med eller uden kompenserende marine virkemidler) ikke kan foretages indenfor rammerne af vores EU-retlige forpligtelser, vil der naturligvis ikke kunne gives en miljøgodkendelse. I forbindelse med vækstplanen for akvakultur og lovbehandlingen af førnævnte lovforslag, har der været rejst flere spørgsmål om råderum, forståelse af evt. brug af kompenserende virkemidler samt om de EU-retlige forpligtigelser. Jeg vil gerne understrege, at etablering af havbrug naturligvis kun kan tillades, såfremt dette sker indenfor rammerne af gældende lovgivning, herunder lovgivning om vandplanlægning og havstrategi. Dette har muligheden for kompenserende virkemidler eller forståelsen af råderum i vækstplanen for akvakultur ikke ændret ved. 3 4
Jeg har modtaget tre spørgsmål til dagens samråd. Jeg vil gerne starte med at besvare spørgsmål AÆ og AZ under et. Samrådsspørgsmål AÆ og AZ Jeg er blevet bedt om at svare på, hvilke antagelser jeg lægger til grund for, at det ikke vil være i strid med havstrategidirektivet at udnytte det miljømæssige råderum i Kattegat til havbrugsproduktion samt om at redegøre for hvilken videnskabelig dokumentation og politiske prioriteringer, der ligger til grund for beregningen af råderummet. Jeg vil gerne starte med at forklare, hvordan jeg forstår begrebet miljømæssigt råderum. Efter havstrategidirektivet er det op til de enkelte medlemslande at definere god miljøtilstand, fastsætte miljømål og efterfølgende at gennemføre de indsatser, der er nødvendige for at opfylde målene. Dette sker bl.a. efter forudgående regional koordinering og på baggrund af en række EU fastsatte rammer. På nogle områder, herunder eutrofiering, vil det tage længere tid for havmiljøet at komme i god miljøtilstand, uanset at de menneskelige påvirkninger er nedbragt. Derfor kan man sagtens komme i en situation hvor man fx har reduceret tilstrækkeligt i udledningerne af næringsstoffer, uden at man ser det afspejlet i den aktuelle miljøtilstand. Der kan således gå mange år, inden at der opstår en balance mellem tilførslen af næringsstoffer til et område og miljøtilstanden i området. I de tilfælde, hvor fx. udledninger af næringsstoffer til et område er reduceret mere, end det vurderes nødvendigt for at man på længere sigt kan nå god miljøtilstand, kan man således tale om denne merreduktion som et miljømæssigt råderum, der giver plads til øgede udledninger. Det miljømæssige råderum i Kattegat på 800 ton kvælstof og 97 ton fosfor er identificeret på baggrund af to rapporter udarbejdet af hhv. den 5 6
regionale havkonvention, HELCOM, samt Aarhus Universitet. I HELCOM-regi, har man ved et omfattende modelarbejde defineret, hvor meget de samlede udledninger af kvælstof og fosfor bør reduceres for at man på sigt kan opnå god miljøtilstand. Beregningen er foretaget samlet for hele Østersøen og for de enkelte havområder, herunder Kattegat. Efterfølgende har man fordelt den samlede reduktion mellem landene, således at hvert land har fået et loft over, hvor meget det maksimalt bør udlede til et givent havområde. Danmark har i Kattegat reduceret næringsstofudledningerne mere end det definerede loft over udledninger, og det er denne merreduktion, der ligger til grund for det identificerede råderum på 97 ton fosfor, der udnyttet til havbrugsproduktion svarer til en udledning af kvælstof fra fiskene på 800 ton. Danmark har altså i øjeblikket løftet mere end sin del af byrden i forhold til at sikre, at der på sigt kan opnås god miljøtilstand i Kattegat. Men jeg vil gerne understrege, at for at der kan opnås god miljøtilstand, kræver det også, at de øvrige lande løfter deres del af opgaven med at reducere udledningerne. Det er ikke en opgave, Danmark hverken kan eller skal løfte alene. Jeg mener derfor, at det er både rimeligt og forsvarligt at øge de danske udledninger til området. Jeg påstår således ikke, at der er god miljøtilstand i Kattegat i dag. Vi må også erkende, at god miljøtilstand heller ikke vil kunne opnås i morgen, om et år eller i 2020 eller 2021, uanset om vi vælger at placere havbrug i Kattegat eller ej. Og det er netop her, jeg ser årsagen til den fortsatte råderumsdiskussion, og hvor jeg oplever, at oppositionen og regeringen taler forbi hinanden. Oppositionen argumenterer, at fordi der ikke er god tilstand nu, så kan der ikke etableres havbrug. 7 8
For mig er det fuldt forsvarligt og giver god mening at fokusere på, hvordan vi kan tilrettelægge en administration, der sikrer, at vi opnår god miljøtilstand på sigt, og som samtidig ikke bremser al vækst og udvikling, mens vi venter på at miljøtilstanden bliver god. Samrådsspørgsmål AØ Jeg bliver bedt om at svare på, hvordan det sikres, at den ekstra udledning af næringsstoffer i de åbne dele af Kattegat ikke påvirker den økologiske tilstand i kystvandene og dermed er i uoverensstemmelse med vandrammedirektivet. Inden der kan gives miljøgodkendelse til et nyt havbrug, skal godkendelsesmyndigheden sikre, at havbruget kan drives på den ønskede lokalitet indenfor rammerne af de gældende regler. Det betyder bl.a., at etablering af et nyt havbrug skal være foreneligt med både vandrammedirektivet og havstrategidirektivet. Miljøgodkendelse af havbrug, der indebærer en direkte eller indirekte påvirkning af et kystvand eller et havområde, hvor der ikke er et råderum for en merudledning af næringsstoffer, kan kun gives, hvis der sker en kompensation for de udledte næringsstoffer. Den netop vedtagne lov L 111, skal gøre det muligt, at stille vilkår om kompenserende marine virkemidler, hvor der måtte være et sådant behov. Udledningen af kvælstof og fosfor og en eventuel videre tilstrømning til nærliggende områder kan ikke måles direkte. Omfanget af udledningen eller tilstrømningen må derfor beregnes ved hjælp af modellering af udledning og spredning foretaget for det enkelte havbrug og dets specifikke beliggenhed. Hvis et havbrug er placeret i et åbent havområde, kan næringsstoffer blive ført til et eller flere kystvande via havstrømme. I et sådant tilfælde kan det komme på tale, at der skal placeres kompenserende marine virkemidler i det eller de kystvande, der påvirkes af havbrugets udledning og ikke i det havområde, hvor selve havbruget er placeret. 9 10
Tak for ordet. 11 12