NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Sendt elektronisk.
|
|
- Magnus Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Sendt elektronisk. Vingsted den 24. marts Vedrørende Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar til Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark j.nr Danmarks Sportsfiskerforbund takker for muligheden for at kommentere udkast til strategi for bæredygtig akvakultur i Danmark Strategien skal udarbejdes i hvert af medlemslandene efter reformen af den fælles fiskeripolitik er vedtaget. Det er et krav at medlemsstaterne udarbejder en national flerårig strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren. Det er i Danmark NaturErhvervstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen der har udarbejdet udkast til Strategien. Formålet med strategien er at anvise retning for en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark frem mod EU-Kommissionen har udarbejdet retningslinjer med fokus på: administrative procedurer, fysisk planlægning, konkurrencedygtighed og lige vilkår. Strategien tager udgangspunkt i de eksisterende miljømæssige- og erhvervsmæssige reguleringsrammer og finansielle rammer, og forudsætter overholdelse af vandrammedirektivet og de nationale vand- og naturplaner, herunder kravet om ikke-forringelse af miljøets tilstand. Danmarks Sportsfiskerforbund hilser med glæde at der er taget dette initiativ. Vi mener der eksisterer et godt grundlag i Akvakulturudvalgets anbefalinger fra Disse anbefalinger bør justeres på enkelte områder, specielt i forhold til at inddrage de sidste 4 års erfaringer og viden. Det er unikt i EU, at vi i Danmark har grønne organisationer sammen med erhvervsinteresser i f.eks. Akvakulturudvalget der sammen forsøger at finde enighed om fælles anbefalinger. Det var Danmarks Naturfredningsforening sammen med DSF, der var inviteret med i Akvakulturudvalgets arbejde, og begge organisationer har siden været løbende inddraget i dialogen om akvakultur. Senest i foråret 2013 med deltagelse i Workshop forud for strategiudarbejdelsen, og efterfølgende i møde om strategien. På workshoppen og efterfølgende møder gjorde DSF det klart, at vi så mange og store udfordringer i forhold til at udarbejde en bæredygtig akvakulturstrategi. Uagtet, at vi anerkender at der er opnået mange forbedringer med de moderne ferskvandsanlæg, der har frigjort sig helt eller delvist fra vandløbenes vand. Disse anlæg som afsætter et meget mindre miljøaftryk, ved en meget større produktion, har virkelig gjort en forskel. Men erhvervet og myndighederne er langt fra i mål.
2 At der nu skal udarbejdes en bæredygtig strategi, må som første mål sikre, at der for alvor speedes op i processen med at implementere ny teknologi, samt at myndighederne får styr på miljø- og vandindvindingstilladelser på eksisterende anlæg. Der er stadig ca. 75 produktionsanlæg langs de danske vandløb, som endnu aldrig har fået en miljøgodkendelse. Der er stadig mange spærrende opstemninger, der forhindre de naturlige fiskebestande i at skabe en selvreproducerende bestande, fordi de spærrer for fiskenes vandring op- og nedstrøms i vandløbene. Der er ofte et sammenfald mellem manglende miljøgodkendelse, og manglende passage forbi de spærrende opstemninger, der benyttes til vandindvinding af åens vand. I Udkastet er beskrevet at strategien er udarbejdet med udgangspunkt i de eksisterende miljømæssigeog erhvervsmæssige reguleringsrammer og finansielle rammer, og forudsætter overholdelse af vandrammedirektivet og de nationale vand- og naturplaner, herunder kravet om ikke-forringelse af miljøets tilstand. Med disse rammer in mente, og da vi må konstatere, at der er endog meget store udfordringer der skal løses før der med den nuværende produktion er målopfyldelse på natur- og miljøområdet, kan det være vanskeligt at se hvordan målene i strategien kan opfyldes. For overfladevand og kystvand ud til 1 sømil fra land (vandrammedirektivet) taler basisanalysen fra januar 2013 sit tydelige sprog det står meget dårligt til med miljøtilstanden i det danske vandmiljø. Derfor virker det også overambitiøst, at det er Regeringens mål, at produktionen af fisk og skaldyr i dansk akvakultur er forøget med 50 % i 2020, mens kvælstofbelastningen pr. produceret enhed kun skal reduceres med 25 % i Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer derfor at Regeringen melder ud hvordan den har forestillet sig at der skal kompenseres for en stigning i belastningen med 12 ½ % - og det alene for kvælstof, hertil kommer ekstra fosfor, mens BI5 belastningen er behændigt udeladt. Forudsætter strategien f.eks. en vækst i produktion i netbure med fisk uden rensning (havbrugene) er der en stor belastning med iltforbrugende slam, som lokalt forringer miljøets tilstand. I strategien står: For havbrug er der ikke sket samme kraftige reduktion af næringsstofpåvirkning. Havbrugene kan ikke umiddelbart etablere en direkte renseforanstaltning til at reducere deres næringsstofpåvirkning. I stedet må anvendes andre indirekte rensningsforanstaltninger. Den eneste mulighed disse havbrug kan kompensere for den massive udledning af næringssalte og foderrester og fækalier, er ved kompensationsopdræt af tang og muslinger. Der er reelt og konkret en række fundamentale problemer med disse såkaldte kompensationsopdræt, som endnu ikke er afklaret.. Det drejer sig blandt andet om effektiviteten af tang- og muslingeanlæg. Dette forhold er dårligt belyst, ligesom der er en lang række uafklarede produktionsproblemer. Det er ikke ordentlig belyst endsige dokumenteret, hvordan man vil producere, håndtere, høste, forarbejde og distribuere de enorme mængder af muslinger, som må være en konsekvens, hvis ikke havbrug skal på land. Der er desuden problemerne med kompensationsanlæggenes virkning på det lokale miljø. Det drejer sig om den rest energi som muslinger leverer i form af fækalier. Der er registreret store områder med iltsvind under muslingeanlæg. Hertil er der problemer med kompensationsanlæggenes beskygning af f.eks. ålegræs på bunden. På det marineområde ser vi derfor ikke at strategien forholder sig til opfyldelse af EU's Havstrategidirektiv, og realistisk forklarer hvordan Regeringen har tænkt sig at opnå målopfyldelse, med en øget produktion Hvad skal begrænses hvis akvakulturerhvervet skal vækste? DSF anser det for urealistisk, at der udenfor 1 sømilegrænsen fra kysten, er at der er god miljøtilstand i alle europæiske havområder senest i Midlet til at opnå god tilstand er udarbejdelse af havstrategier med målsætninger for natur og miljø, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer. Målet er med andre ord at sikre en bæredygtig udvikling og udnyttelse af havene til gavn for os og de fremtidige generationer.
3 Men der er desværre langt igen, før Danmark kan opfylde disse mål. Miljøtilstanden i alle de indre danske havområder syd for Anholt er dårlig. Vi skal helt op til Læsø før miljøtilstanden bliver moderat, og god er miljøtilstanden først langt oppe i Skagerrak. Vi finder ikke at der i tilstrækkeligt omfang er redegjort for disse udfordringer, i det foreliggende udkast til en akvakulturstrategi. Fra Udkastet Truslerne er ikke mindst udfordringerne med at finde de rette placeringer både på land og til vands for udvidelse af produktionen og håndteringen af miljøkravene vedrørende udledning af Næringsstoffer mv. En udvidelse af havbrugsproduktionen forudsætter overholdelse af vandrammedirektivet, de Nationale vandplaner og naturplaner samt havstrategidirektivet. Ny produktion indenfor vandplanernes reguleringsområde med miljømålet god økologisk tilstand (dvs. ud til en sømil fra basislinjerne) vil som udgangspunkt forudsætte fuld kompensation for merudledningen af kvælstof/næringssalte. Udenfor vil disse områder ny produktion eventuelt kunne tillades uden Kompenserende foranstaltninger. Ny produktion skal dog i begge tilfælde stadig vurderes i forhold til både habitat- og havstrategidirektiverne og andre interesser. Det skønnes, at der med udpegning af havbrugszoner frem mod 2020 vil blive grundlag for etablering af ny havbrugsanlæg med en samlet produktionskapacitet på op imod tons fisk. Vi frygter, at man med strategien øger forureningen, og mange års miljøforbedringer vil derved blive afskrevet, og kystturismen vil falde, uagtet at der et stort vækstpotentiale for bæredygtig turisme langs Danmarks km lange kyststrækning. Det rekreative fiskeri med fiskestang er en ikke uvæsentlig indtægt til samfundsøkonomien med en omsætning der ifølge Fødevareministeriets undersøgelse fra 2009 omsatte for mere end 2,7 milliarder årligt. Danmarks Sportsfiskerforbund finder det også særdeles problematisk at placere åbne burfiskeanlæg i havområder, hvortil det offentlige har investeret betydelige beløb til reduktion af næringsstoffer i form af spildevandsrensning. Det er ikke samfundsmæssigt en omkostningseffektiv strategi at fjerne kvælstof og fosfor fra spildevand i rensningsanlæg, og samtidigt give tilladelse til store nye udledninger af samme stoffer fra andre. I hvert fald ikke uden en politisk klar tilkendegivelse af, hvorfor man træffer disse valg. Det er endvidere tankevækkende at en ny produktion eventuelt kan tillades uden kompensationsopdræt, hvis det blot foregår udenfor 1 sømil fra basislinien. Samt at blot der udpeges havbrugszoner frem mod 2020, vil der blive grundlag for etablering af nye havbrugsanlæg med en samlet produktionskapacitet på op imod tons fisk uden at det præciseres, hvordan den øgede belastning skal håndteres. Det kræves de nødvendige kvælstofkvoter fjernes fra andre brancher, som det også er beskrevet i anbefalingerne fra Akvakulturudvalget. Vurderingen af placering på land er mere kompleks end på havet, fordi der ofte er væsentligt flere interesser at tage hensyn til. Kommunerne, der er administrerende myndighed, vil med fordel kunne indarbejde potentielle lokaliteter i kommuneplanlægningen og lade akvakultursektoren indgå i kommunens erhvervsstrategi og/eller de regionale vækstplaner. DSF påskønner at myndigheder skal hjælpe med at indarbejde potentielle lokaliteter i kommuneplanlægningen, så det gør placering på land sagsbehandligsmæssigt nemmere, men DSF er meget uenig i at fordi de forurenende havbrug bliver placeret på havet, er der færre interessenter at tage hensyn til. Det mener vi at forløbet omkring havbrugene ved Horsens Fjord er et tydeligt eksempel på.
4 Danmark indtager p.t. en international førerposition indenfor fiskeopdræt i recirkulering, og vi har således et enestående udgangspunkt for at sikre os en betydende del af det hastigt voksende verdensmarked for denne teknologi. Markedet tiltrækker sig stadig større bevågenhed fra store, internationale koncerner. Med samhørende forskning, udvikling og innovation og den koblingmellem teori og praksis, som traditionelt har fundet sted herhjemme, vurderes det, at Danmark også fremadrettet har gode muligheder for at bibeholde en international førerposition. Forsætter Udkastet og: Regeringen vil understøtte fortsat udvikling og forbedring af produktionsmetoder, teknologi og foder til akvakultursektoren. Regeringen vil sammen med interessenterne arbejde for en opdatering og fælles forankring af prioriteringerne af forsknings-, udviklings- og innovationsaktiviteterne for akvakultur, første gang i 2014 og herefter hvert andet år. Regeringen vil sammen med interessenterne arbejde for at styrke samarbejdet mellem erhverv, forskningsmiljøer og andre relevante parter. Regeringen vil arbejde for, at støtte til investeringer i konkurrencedygtige og miljøeffektive teknologier med henblik på reduceret miljøbelastning og økonomisk optimering af produktionen, herunder investeringer i økologisk produktion eller nye mere miljøeffektive produktionsformer prioriteres, under hensyntagen til den samlede prioritering i det kommende fiskeriudviklingsprogram Miljøstyrelsen har sammen med DI og AquaCircle allerede etableret et velfungerende partnerskab, der har til formål at øge eksporten af teknologi. Partnerskaber omfatter en lang række nøgleaktører inden for branchen og videns institutioner. Konkret er en række danske udstyrsleverandører via partnerskabet ved at etablere et demonstrationsprojekt i Vietnam, der ligesom Europa ønsker at udvide deres akvakultur. Projektet går under navnet VIDATEC (Vietnamese Danish Aquaculture Technolgy Excellence Center). Efter offentliggørelse af udkastet til strategi, har vi fundet et såkaldt White Paper med titlen: Rethinking aquaculture to boost resource and production efficiency, der er udgivet af The Rethink Water network and Danish Water Forum White Papers, Copenhagen udgivet Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer til at denne publikation, der er imponerende i beskrivelsen af den know-how vi besidder i Danmark indenfor den moderne akvakulturteknologi, bør inspirere og indgå i strategien, inden den endelige akvakulturstrategi sendes ud i færdig form. Afslutningsvis vil vi opfordre til at de landbaserede saltvandsopdræt får mere opmærksomhed i strategien. Der eksisterer anlæg i fuld skala til opdræt af laks. Vi får ofte oplyst af erhvervet, at regnbueopdræt i netbure, er den produktionsform af ørredkaviar der er mulig, da det ellers ikke er økonomisk bæredygtig. Danmarks Sportsfiskerforbund mener det er nødvendigt at tage politisk stilling til om denne produktion er samfundsmæssig bæredygtig. Hvis en produktionsform er med til at forhindre målopfyldelse i det marine miljø, og modarbejder de store offentlige investeringer i rensning af spildevand fra borgere og industri, må det klart meldes ud politisk. Det er tankevækkende hvis man politisk accepterer, at hver husstand i snit betaler kr. for rent vand, og det koster et tilsvarende beløb som gennemsnitstal, når samme husstands spildevand afledes til det kommunale rensningsanlæg, mens der forsat tillades udledning fra netbure i det marine miljø, uden anden rensning end dyrkning af tang og muslinger.
5 En bæredygtig akvakulturstrategi skal bygge på den moderne teknolog. For de moderne ferskvandsanlæg er der for opdrættet principielt ingen produktionsmæssige begrænsninger, blot udledningen holdes inden for den godkendte mængde næringsstoffer og iltforbrugende stof.. Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for at alle havbrug skal på land i recirkulerede lukkede anlæg, men anerkender, at der kan blive tale om en kortere eller længere overgangsperiode, men det kræver naturligvis, at der er styr på opfyldelse af miljømål, hvor anlæggene placeres. En svaghed, som ikke omtales i Udkastet er den risiko for udslip af fremmede fisk ved produktion i skrøbelige netbure, hvis der sker havarier. Vi så det senest i stormene i efteråret 2013, hvor store mængder regnbueørreder undslap, og huserede i vandløbene overalt på øerne, og i det østlige Jylland. Den negative betydning af disse udslip er ikke videnskabeligt dokumenteret, men at tro at fisk der søger op på gydebankerne i de danske vandløb ingen virkning har, er meget vanskeligt at overbevise os om. Danmarks Sportsfiskerforbund mener disse udslip er en trussel mod denne form for produktion, og bør medtages i Strategien. Der er vedhæftet en kopi af Rethinking aquaculture to boost resource and production efficiency, da dette skrift bør indarbejdes i strategien, og bør være et væsentligt bidrag til inspiration for politikere og andre, når den fremtidige udvikling af akvakultur i Danmark skal sættes i værk. Lars Brinch Thygesen Miljøkonsulent
Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 111 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 111 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Den 13. februar 2017 Miljø- og fødevareministerens
Læs mereNotits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse
EU & Fiskeriregulering J.nr. 16-7133-000003 Ref. MACHMO Den 4. januar 2017 Notits om høringssvar til ny havbrugsbekendtgørelse I forbindelse med den offentlige hørings af udkast til bekendtgørelse om etablering
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet
Sammenfattende redegørelse for miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet November 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Integration af miljøhensyn
Læs mereForvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer
Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts
Læs mereÅben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret
Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15
Læs mereUDKAST. til STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING AF AKVAKULTURSEKTOREN I DANMARK 2014-2020
Fødevareministeriet Miljøministeriet 20. februar 2014 UDKAST til STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING AF AKVAKULTURSEKTOREN I DANMARK 2014-2020 1 Indhold 1. INDLEDNING... 2 1.1 Afsæt for strategien... 2 1.2
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereStrategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020
Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 udarbejdet af: NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet
Læs mereBæredygtighed som afgørende princip. Dårlige erfaringer med akvakulturer i havet
1 Til Center for Fiskeri fiskeri@naturerhverv.dk Høringssvar til Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 j.nr. 12-7133-000001. Høringssvaret er indsendt af
Læs mereStrategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020
Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 udarbejdet af: NaturErhvervstyrelsen, Ministeriet
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
L 169 Bilag 1 Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 252 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 252 (MOF alm. del) stillet 6. december efter Spørgsmål
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereDambrug. Handlingsplan for Limfjorden
Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen
Læs mereHøringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20.
Center for Fiskeri (e post: fiskeri@naturerhverv.dk) Den 24. marts 2014 J. nr. 12 7133 000001 Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Vi kvitterer
Læs mereFEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur
FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Fødevare- og landbrugspakken fokus på vandløb og akvakultur IDA Miljø arrangement 28. januar 2016 26-01-2016 1 Fup og fakta Regeringens landbrugspakke pkt. 6: For at undgå forsumpning af landbrugsarealer
Læs mereLeder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon
Blå vækstområder i Guldborgsund Kommune Leder af Marin Gruppe Per Dolmer Orbicon pdol@orbicon.dk 21347781 FN verdensmål 2030 Forbrug i EU Fokusområder Produktion af muslinger og tang Etablering eller
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereMiljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
Læs mereAkvakulturudvalg. 1. Overordnet mål og strategi. Anbefalinger. 19. maj 2010
Akvakulturudvalg Anbefalinger 19. maj 2010 1. Overordnet mål og strategi Udvalgets overordnede anbefaling er, at akvakulturen fremover reguleres gennem en resultatbaseret forvaltning, hvor målfastsættelsen
Læs mereHøringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner
Silkeborg, den 23. juni 2015 Høringssvar fra Dansk Akvakultur til udkast til vandområdeplaner, miljøvurderinger samt udkast til bekendtgørelse om hhv. miljømål og indsatsplaner Målsætningen om vækst i
Læs mereVandområdeplanerne. - implementering af vandrammedirek4vet. Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - implementering af vandrammedirek4vet Thomas Bruun Jessen Kontorchef i Naturstyrelsen 1 Den europæiske miljødebat miljøgaran4en Danmark fik i 1986 indført den såkaldte miljøgaran4,
Læs mereErhvervet ønsker at imødegå udfordringerne og at udnytte mulighederne gennem proaktive og målrettede forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Dansk akvakulturs forsknings- Indledning Moderne akvakultur er et videnbaseret erhverv understøttet af udvikling og forskning. Det bidrager til at sikre en bæredygtig vækst, og det styrker fødevarekvaliteten
Læs mereUdkast til VVM tilladelse
Udkast til VVM tilladelse Til Etablering af havbrug ved Endelave. December 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave. Med en årlig ørredproduktion på op til 2105
Læs mereSpildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition
Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs mereFølgende to høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkast til lovforslag: Aalborg Universitet, Dansk Bilbrancheråd.
Høringsnotat Erhverv J.nr. 029-00475 J.nr. Ref. ALSKO Den 8. november 2016 Høringsnotat vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering
Læs mereRegeringens akvakulturudvalg af 2009
København 1. juli 2010 Regeringens akvakulturudvalg af 2009 Anbefalinger til en bæredygtig udvikling af dansk akvakultur Hovedrapport Baggrund I aftalen om Grøn Vækst 1 nedsatte regeringen et Akvakulturudvalg
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs merePræsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål:
Præsentation af projekt Grøn omstilling i dansk akvakultur ved overgang til recirkulering (i daglig tale: GODAOR) Formål: Projektets overordnede formål er at formidle og sprede videnskabelig viden og praksis
Læs mereBLÅ BIOMASSE A/S. Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner
BLÅ BIOMASSE A/S Bæredygtig og cirkulær anvendelse af blå biomasse til at udvikle nye proteiner BÆREDYGTIG BIOMASSE & FJORDENS RENSNINGSANLÆG BÆREDYGTIG BIOMASSE Forskere fra DTU Aqua har påpeget, at det
Læs mere2. Tilskudsordninger, der er i gang
2. Tilskudsordninger, der er i gang 10 Fælles indsatser indenfor fiskeriet 11 Fælles indsatser indenfor fiskeriet Formålet med at yde tilskud til projekter indenfor fælles indsatser fiskeri er, at bidrage
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur
Læs mereTillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
Til lovforslag nr. L 111 Folketinget 2016-17 Tillægsbetænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 24. maj 2017 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende
Læs mereEmne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af vandområder. Hvordan er vandområdernes afgrænsning vist i itværktøjet?
Emne Spørgsmål Svar 2.1. Afgrænsning af Hvordan er nes afgrænsning vist i itværktøjet? De, der er medtaget i den tekniske afgrænsning, er, der ud fra Miljøstyrelsens viden opfylder de fastsatte kriterier.
Læs mereNotat vedrørende Hjarnø Havbrug A/S med hensyn til overtrædelser af miljølovgivningen i forbindelse med opdræt af sølvlaks mv.
Notat vedrørende Hjarnø Havbrug A/S med hensyn til overtrædelser af miljølovgivningen i forbindelse med opdræt af sølvlaks mv. Dette notat er en foreløbig opsummering af en række overtrædelser af miljølovgivningen,
Læs mereVandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Læs mereVandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen
Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)
Læs mereVand- og Natura 2000-planer Status og proces
Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0
Læs mereLokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling
Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.
Læs mereBilag 2: Vandråd Nissum Fjords indstillinger til udpegning af vandløb i Holstebro Kommune
Bilag 2: Vandråd Nissum Fjords indstillinger til udpegning af vandløb i Holstebro Kommune Opgave 1) Vurdere om de vandområder, der indgår i Miljø- og Fødevareministeriets forslag til ny afgrænsning af
Læs mereProportioner i vandmiljødebatten. Klik for at redigere titeltypografi i masteren. Klik for at redigere undertiteltypografien i masteren
Proportioner i vandmiljødebatten IDA Miljø Mandag den 14. november 2016 titeltypografi i Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund 16-11-2016 1 Danmarks Sportsfiskerforbund er en
Læs mereVandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand
Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereKlik for at redigere titeltypografi i masteren
Danmarks Sportsfiskerforbunds forventninger til arbejdet i vandråd og undergrupper? titeltypografi i Vandløbskonference 24. april 2014 på Sørup Herregård. Medlemmer af Vandråd & undergrupper, Østlige Øers
Læs mereHøringssvar til statens vandområdeplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 169 Bilag 1 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 L 169 Bilag 1 Offentligt HØRINGSNOTAT Hav og akvakultur Ref. MAMAE Den 1. februar 2018 Høringsnotat vedrørende udkast til Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
Læs mereDato: 12. februar 2014. Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000. e-post: mst@mst.dk
Dato: 12. februar 2014 Til: Miljøstyrelsen Strandgade 29 Tlf.: 7254 4000 Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk e-post: mst@mst.dk Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereImplementering af vandplanerne
Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og
Læs mereProduktionsplan for Endelave Havbrug 2014
Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Departementet Vand og Hav Slotsholmsgade København K (Sendt elektronisk:
Miljø- og Fødevareministeriet Departementet Vand og Hav Slotsholmsgade 12 1216 København K (Sendt elektronisk: mfvm@mfvm.dk) Vingsted, den 25. januar 2019. Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereFAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø
FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er
Læs mereStatistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion
Statistikdokumentation for akvakultur, struktur og produktion 0.1 Navn Akvakultur, struktur og produktion 0.2 Emnegruppe Landbrug 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor, person m.v. NaturErhvervstyrelsen Center
Læs mereHUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006
HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.
Læs mereKommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen
Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug
Læs meremejep@nst.dk nst@nst.dk
Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser
Læs mereVand- og Naturplaner / Vådområder
Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til
Læs mereVVM tilladelse. Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014
VVM tilladelse Til Etablering af havbrug ved Endelave. 7. Maj 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. VVM tilladelse til etablering af havbrug ved Endelave. Med en årlig ørredproduktion på op til 2105 tons fisk
Læs mereMiljøvurdering af kommunale handleplaner
Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle
Læs mere1. I 35 indsættes som stk. 3:
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug) I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1317 af 19. november
Læs mereKLAGE. Klage over miljøgodkendelse samt VVM-tilladelse til Hjarnø havbrug, Endelave j. nr. MST-1270-00615:
Til: Natur- og Miljøklagenævnet (Havmiljøloven) C/O Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Sendt som epost: mst@mst.dk Til: Natur- og Miljøklagenævnet (Miljøbeskyttelsesloven) C/O Miljøstyrelsen
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereVandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
Læs mereKommentar fra Danmarks Naturfredningsforening til VVM-redegørelse for ændringer i drift, Danish Salmon, Hirtshals
DN HJØRRING Formand: Jørgen Jørgensen, Fresiavej 17, 9800 Hjørring Telefon: 98 92 42 43, e-mail: hjoerring@dn.dk Hjørring, d. 20. nov. 2016 Til Hjørring kommune Kommentar fra Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereDansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt
Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet har modtaget i alt 14 høringssvar, hvoraf 3 organisationer oplyser, at de ikke har bemærkninger.
HØRINGSNOTAT Erhvervsregulering Ref. MAMAE/THOBJ Den 28. november 2018 Høringsnotat vedrørende udkast til bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet Udkast til bekendtgørelse blev
Læs mereTil de politiske udvalg i kommunerne i oplandet for Køge Bugt. Sorø den 20. september 2017
Til de politiske udvalg i kommunerne i oplandet for Køge Bugt Sorø den 20. september 2017 Evaluering og eftersendelsen af mindretalsudtalelser i forbindelse med arbejdet i Vandrådet for oplandet til Køge
Læs mereEndelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale
Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg Januar 2013 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg Startfodringsanlæg
Læs merePå vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.
Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereGRUNDNOTAT til FMPU og FEU
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 533 Offentligt GRUNDNOTAT til FMPU og FEU Kommissionens forslag til beslutning, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF,
Læs mereMøde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015
Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde
Læs mereKompensationsopdræt. Jens Kjerulf Petersen Professor. Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Kompensationsopdræt Jens Kjerulf Petersen Professor Dansk Skaldyrcenter, Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet Principper 2 Muslingedyrkning maj-juni OVERFLADE 750 m 250 m HAVBUND
Læs mereTrusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?
FOKUS-OMRÅDER Høring af Vand- og Naturplaner Det er aftalt i Grønt Råd, at der afholdes møder vedr. høringen af Statens Vand- og Naturplaner med det formål, at lokale interesseorganisationer og Kommunen
Læs mereUdviklingsplan. for dambrug og akvakulturanlæg i Vejle Kommune
Udviklingsplan for dambrug og akvakulturanlæg i Vejle Kommune Udarbejdet af Vejle Kommune. Illustrationer er udarbejdet af Vejle Kommune. Fotos er taget af medarbejdere fra Vejle Kommune, Dansk Akvakultur,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2016-17 Fremsat den 15. december 2016 af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine virkemidler
Læs mereEn lysere fremtid for fisk og fiskere
Reform af den fælles fiskeripolitik En lysere fremtid for fisk og fiskere Forslaget kort og godt Indsats over for overfiskning og til gavn for bæredygtig fiskeriforvaltning. h Sikring af fiskebestandenes
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereEndelave Havbrug. Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale
Endelave Havbrug Hvad er op og ned? Fakta og sammendrag af 600 siders høringsmateriale Danna Borg v2 Januar 2014 Regnbueørred Landanlæg og havbrug, princip Sættefisk på landanlæg Ferskvand: Klækkeanlæg
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereAnsøgning om tilladelse til etablering af et havbrugsanlæg i Hjelm Bugt, syd for Grenaa - Justeret placering.
From: Stig Prüssing (NaturErhvervstyrelsen) Sent: 10 Nov 2016 12:38:38 +0100 To: 'sfs@dma.dk';'kdi@kyst.dk';'mail@dkfisk.dk';'svana@svana.dk';'mst@mst.dk';'dn@dn.dk';'lbt@sportsfisker forbundet.dk';''mynd@aqua.dtu.dk'
Læs mereDagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg
Dagsorden for møde i Danske Havnes Fiskerihavnsudvalg onsdag den 30. april 2014 kl. 15.00-18.30 i forbindelse med Fiskerihavnsudvalgets studietur til Portugal og Spanien Indholdsfortegnelse Punkt 0 Meddelelser
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om
Læs mere