FOA: Teknik- og servicesektoren S t a t usra p p o rt
Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs trykkeri
Kapitel 1: Sektoren...6 Medlemstal... 6 Fagpolitiske målsætninger... 7 Velfærdskampagne...7 Medlemshvervning...8 Branchesamarbejde og information om Ny Løn...8 Serviceinformation...9 Fokus på faglighed...9 Bedre vilkår for tillidsvalgte... 9 Parkeringsservicassistenter omfattet af TSS-overenskomsten...10 Forhandlingsudvalgene...11 Kapitel 2: Uddannelse...12 KTO-aftalen om efteruddannelse...12 Uddannelsesbesøg i Skive Kommune...13 Brugerbetaling...13 Ejendomsområdet...14 Erhvervsuddannelse...14 Status på praktikpladssituationen...14 Arbejdsmarkedsuddannelser...14 Vagt og kontrolområdet...15 Arbejdsmarkedsuddannelser...15 Parkeringsservice...15 Vaskeriområdet...15 Det amtskommunale vejområde...15 Kapitel 3: Overenskomstområdet...17 Tekniske servicemedarbejdere og tekniske serviceledere samt parkeringsvagter i KL...17 Amtsvejmænd, åmænd, vejformænd, maskinførere, brofogeder og ikkeledende bropersonale m.fl. i ARF...18 Amtsbetjente/-formænd og skolepedeller m.fl. i ARF...18 Trafikmestre i Odense og Århus...19 Buschauffører i Odense og Århus...19 Buschauffører i ARRIVA...19 Trafikkontrollører/driftsassistenter i ARF...19 3
Personale ved trafiktjenesten i HT samt personale i HT s Kundecenter... 19 Tjenestemandsansatte driftsledere i HT tjenestegørende i ARRIVA... 19 Brandmænd og beredskabsassistenter i KL... 19 Brandpersonale i København og Frederiksberg kommuner... 20 Formænd i KL... 20 Maritimt personale i KL... 20 Specialarbejdere i Københavns Kommune... 20 Parkeringsserviceassistenter og formænd i Københavns og Frederiksberg kommuner... 20 Betjent-, underformands- og medhjælpere i Københavns Kommune... 21 Kedel-, maskin- og motorpassere i Københavns Kommune og KL... 21 Miljøkontrollører ved Miljøkontrollen i Københavns Kommune... 21 Formandsgrupper og mesterstillinger samt skolebetjente i Københavns Kommune... 21 Tekniske servicemedarbejdere og ledere i Frederiksberg Kommune... 21 Tekniske arbejdsledere i Frederiksberg Kommune... 21 Driftsledere i ARRIVA Danmark A/S... 21 Trafikledere ved AOS nu ARRIVA... 22 Københavns Idrætsanlæg (inspektører samt tekniske servicemedarbejdere og rengøringsmedarbejdere)... 22 DGI-Byen, tekniske servicemedarbejdere og - ledere... 22 Læsø Færgefart... 22 Fase 2-forhandlinger... 22 Kapitel 4: Udlicitering... 23 Sagsanlæg om 50 tjenestemænd fra Bus Danmark... 23 Odense Bytrafik... 23 EU-forordning om personbefordring... 23 Connex sagsanlæg... 24 Lovforslag 159 om servicestrategi og udfordringsret... 24 Udbudsgrænse... 25 Kapitel 5: Arbejdsmiljø... 26 Nakke- og skulderlidelser hos buschauffører... 26 Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning & Forskning... 26 4
Her laver min far vejen til dig...27 Bilag 1...28 Bilag 2...29 Bilag 3...30 Bilag 4...33 5
Kapitel 1: Sektoren Statusrapporten indeholder i år 7 spørgsmål, som skal danne udgangspunkt for en fremtidsrettet debat på årsmødet. Spørgsmålene tager afsæt i en række emner, som sektorbestyrelsen har diskuteret og arbejdet med i indeværende år. Bestyrelsen har derfor lagt op til en diskussion af emnerne med deltagerne på årsmødet, således at bestyrelsen får fastlagt nogle overordnede rammer for det fremtidige arbejde. Spørgsmålene er fremhævet med fed og findes tilfældige steder i statusrapporten. Medlemstal Den 30. april 2002 var der 13.617 medlemmer i sektoren. Af dem var 11.263 erhvervsaktive, mens 2.354 enten var pensionister eller efterlønsmodtagere. Tallet for de erhvervsaktive er siden 31. december 2000 til april 2002 faldet med 346 medlemmer, hvilket svarer til en tilbagegang på 3,1 %. I sektoren er der 13 % kvinder og 87 % mænd, hvilket er det omvendte billede af forbundets kønsfordeling blandt medlemmerne. Gennemsnitsalderen er henholdsvis 46,3 og 48,8 for kvinder og mænd (bilag 1 er en opgørelse af aldersfordelingen i de enkelte faggrupper). En del af tilbagegangen i medlemstallet skyldes, at to af de offentlige vaskerier er blevet privatiseret. Det drejer sig om Korova og Institutionsvask. Det betyder, at 115 medlemmerne pr. 1. april 2002 blev overført til andre organisationer. Sektoren har på vaskeriområdet kun medlemmer tilbage på Centralvaskeriet, Bispebjerg Hospital. Sektoren har efterfølgende valgt at lægge faggruppen ind under lønarbejdergruppen, som i forvejen udelukkende består af mindre københavnergrupper. 6
Fagpolitiske målsætninger I statusrapporten fra 2001 er sektorens fagpolitiske målsætninger beskrevet. Dem er der blevet arbejdet med siden sidste årsmøde og på nogle områder, har sektoren nået de mål, der blev sat for de enkelte aktiviteter, mens der på andre områder stadig arbejdes for at nå målene. Nedenfor følger en status af de fagpolitiske målsætninger. Velfærdskampagne Målsætningen med velfærdskampagnen var at igangsætte initiativer op til kommunalvalget 2001. Det kom der en pjece ud af med titlen Kommunalvalg 2001 Nogle tanker om velfærd - Nogle spørgsmål til politikerne. Pjecen var sektorens bidrag til forbundets velfærdskampagne Gode arbejdspladser er grobund for Danmarks velfærd. Sektorens pjece var tænkt som inspiration til lokale valgmøder. Der var udformet en række spørgsmål om blandt andet velfærd og udlicitering med udgangspunkt i sektorens faggrupper. Pjecen er også med til at sætte fokus på medlemsgrupper, som sædvanligvis ikke er særlige synlige men alligevel leverer en stor del af de daglige velfærdsydelser. Som en forlængelse af sektorens velfærdskampagne havde bestyrelsen valgt at gøre velfærd til tema på faggruppelandsmøderne i foråret 2002. I den anledning havde sektoren bedt Henning Olsson, journalist på Tv-avisen, om et oplæg vedrørende regeringens velfærdspolitik. Foruden en redegørelse af folketingets valgresultat og socialdemokratiets valgnederlag kom Henning Olsson med sin vurdering af udviklingen af velfærdssamfundet de kommende år. Han mener ikke, at den nuværende regering vil ændre velfærden væsentligt. Han begrunder det med, at begge regeringer er (og var) underlagt de samme økonomiske rammer. 7
Medlemshvervning En vigtig målsætning har været at profilere sektoren og derigennem øge medlemstallet. Målet var 200 nye medlemmer inden 1. juli 2002. Sektoren udgav i oktober 2001 præsentationspjecen Fagforeningen også for fremtiden, som i billeder og sprog fortæller om sektorens medlemsgrupper og hvilke fordele der er forbundet ved et medlemskab af FOA. Pjecen er sendt til alle lokale sektorer og er tænkt som en appetitvækker til potentielle medlemmer. Et halvt år efter udgivelsen har sektoren foretaget en effektmåling af pjecen. Der har i de adspurgte afdelinger ikke kunne påvises nogen indmeldelser på baggrund af pjecen. Målet med 200 nye medlemmer blev desværre langt fra opfyldt. Til gengæld har pjecen fået megen ros for at synliggøre faggrupperne, sektoren og forbundet på en enkel, illustrativ og læsevenlig facon. Medlemshvervning er en opgave, der til stadighed kræver tillidsrepræsentanternes, afdelingernes, sektorernes og forbundets opmærksomhed. Branchesamarbejde og information om Ny Løn Planerne om at indgå et branchesamarbejde med andre organisationer på vores området er blevet skrinlagt. Det Kommunal Kartel har nemlig overhalet os indenom og taget initiativ til et branchesamarbejde. Sektoren er repræsenteret i samarbejdet ved sektornæstformand Reiner Burgwald. Arbejdet er stadig i sin indledende fase men forventes at blive udbygget de kommende år. Mange af de idéer, som sektoren havde om branchesamarbejdet, arbejdes der nu videre med i Det Kommunale Kartel. Det samme gælder informations- og inspirationsmaterialet om Ny Løn. Forbundets sektion for forhandling og overenskomst har udarbejdet et elektronisk informationssystem svarende til det, som sektoren havde planer om. 8
Spørgsmål 1: På hvilke områder ville det være oplagt at styrke samarbejdet med henholdsvis SiD og Dansk Funktionærforbund? Og hvordan kunne samarbejdet tænkes udført? Serviceinformation Det er et område, som sektoren for alvor tager fat på allerede i næste måned på et møde mellem sektorbestyrelsen og de lokale sektorformænd. De lokale sektorformænd er inviteret til en drøftelse om krav og forventninger til hinanden. Mødet er et led i udviklingen af den fremtidige service overfor de lokale sektorer. Spørgsmål 2: På hvilke områder er det oplagt at udbygge samarbejdet mellem den centrale sektor og de lokale sektorformænd? Hvad skal de lokale sektorer tilføre den centrale sektor og omvendt? Fokus på faglighed Faglighed hænger nøje sammen med uddannelse og udvikling af faggruppens fagområde. Sektoren arbejder løbende med at forbedre og udbygge både erhvervsuddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne (se kapitel 2). I november 2002 afholder sektoren en konference, hvor målet er at profilere ejendomsserviceassistentuddannelsen. Idéen er at udbrede kendskabet til uddannelsen både blandt medlemmerne og arbejdsgiverne. På den måde håber vi på at kunne styrke fagligheden for TSS-grupperne. Bedre vilkår for tillidsvalgte På Teknik- og servicesektorens årsmøde i 2001 blev der sat fokus på tillidsrepræsentanternes fremtidige rolle. På mødet holdt arbejdsmarkedsforsker Jesper Due og tidligere forbundsformand Poul Winckler hver et oplæg om emnet. Indholdet fra oplæggene og debatten arbej- 9
dede sektoren videre med og afholdt i december 2001 en konference for tillidsvalgte. Formålet med konferencen var dels at få en klar fornemmelse af, hvilke TR-vilkår der skulle satses på ved overenskomstforhandlingerne og dels at få inspiration til nye moduler på TRuddannelsen. Konferencen blev fulgt op med pjecen Bedre vilkår til tillidsvalgte, som kort beskriver konferencedeltagernes forventninger og krav til fremtidens tillidserhverv. Deltagerne pegede på, at følgende forhold ønskes forbedret; arbejdsgiverbetalt PC er, mere tid til TRarbejdet og en vikarordning for TR. De store udfordringer de kommende år er; Ny Løn, udlicitering, rekruttering af nye tillidsrepræsentanter og medlemshvervning. Efter konferencen har sektorbestyrelsen i samarbejde med forbundets TR-afdeling arbejdet på at udvikle et sektorrettet overbygningsmodul på TR-uddannelsen. Det har vist sig, at der er stort behov for at udvikle et kursus med fokus på udlicitering, kontraktstyring, privatisering og udfordringsret. De tillidsvalgte føler ofte, at de ikke er tilstrækkelige klædt på, når arbejdspladsen står overfor en udlicitering. Sektoren har valgt at afholde overbygningskurserne som en tredages konference med plads til 60 deltagere. Konferencen forventes at finde sted i begyndelsen af 2003. Parkeringsservicassistenter omfattet af TSS-overenskomsten På et møde den 17. oktober 2001 mellem SiD, KL og FOA blev det aftalt, at parkeringsserviceassistenterne fremover omfattes af TSSoverenskomsten. Derfor havde sektoren den 4. december 2001 indkaldt de afdelinger, der organiserer faggruppen, til en drøftelse af det fremtidige arbejde i faggruppen. Sektoren har foreløbig mellem 30 og 40 medlemmer på KL-området. Der er dog på nuværende tidspunkt ingen planer om at oprette en egentlig faggruppe med eget fagligt udvalg. Dette kan muligvis blive aktuelt på et senere tidspunkt. 10
Forhandlingsudvalgene I forhandlingssituationer har det vist sig uhensigtsmæssigt, at nogle af sektorens forhandlingsudvalg er for store. Det gælder især i forhold til overenskomsten for tekniske servicemedarbejdere og ledere, hvor de 5 faglige udvalg tilsammen udgør et forhandlingsudvalg på 15 personer. På amtsrådsforeningens område (skoler) består forhandlingsudvalget af 6 personer. Problemet er også udtalt i forhold til aftalerne med Københavns Kommune. Bestyrelsen har i en lang periode diskuteret mulige løsningsforslag til, hvordan forhandlingsudvalgene kan slankes og gøres mere smidige. En af løsningerne kunne være at etablere et fleksibelt forhandlingsudvalg i bestyrelsen samt to personer fra hver overenskomst. Med fleksibel menes, at den repræsentant fra bestyrelsen, der ved noget om den pågældende overenskomst, indtræder i forhandlingsudvalget. En anden model kunne være at skære de store forhandlingsudvalg ned til maksimum 3 personer. Spørgsmål 3: Hvad er idealløsningen i forhold til den fremtidige forhandlingsstruktur? Og hvad er en realistisk løsning? Spørgsmål 4: Hvad skal de faglige udvalgs rolle være fremover? Hvilke opgaver skal de løse? 11
Kapitel 2: Uddannelse Sidste periodes generelle stagnation på uddannelsesområdet er vendt til en mindre fremgang i uddannelsesaktiviteterne for sektorens medlemmer. Medlemmernes behov for uddannelse øges i takt med ændringer og nye krav på arbejdspladsen. Ny teknologi og ændrede organisationsformer betyder øgede krav til færdighederne indenfor kommunikation og anvendelsen af PC er til bl.a. informationssøgning og arbejdstilrettelæggelse. KTO-aftalen om efteruddannelse Den nye KTO-aftale om efteruddannelse og kompetenceudvikling, som trådte i kraft 1. april 2002, strammer lidt op i forhold til den gamle aftale. Der skal afholdes en årlig drøftelse i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg i kommunen, hvor følgende skal drøftes: De overordnede mål for kompetenceudviklingsindsatsen på arbejdspladsen Sammenhængen mellem arbejdspladsens mål, strategier og kompetenceudvikling Hvordan arbejdet med kompetenceudvikling evalueres. Det præciseres endvidere i den nye aftale, at opfølgning skal finde sted mindst hvert andet år. Sektoren håber, at den nye aftale sætter skub i udviklingen på området. Erfaringerne viser dog, at udviklingen af medarbejdernes kompetencer kræver benhårdt arbejde af vore tillidsrepræsentanter. De skal bearbejde og motivere arbejdsgiverne samtidig med, at de ofte skal oplyse de lokale samarbejdspartnere om regler og aftaler. Der skal satses bevidst på at udvikle de menneskelige ressourcer på arbejdspladserne, hvis det offentlige arbejdsmarked skal fremstå med attraktive jobs med udviklingsmuligheder fremover. 12
Spørgsmål 5: Hvordan styrker sektoren arbejdet med kompetenceudvikling lokalt? Uddannelsesbesøg i Skive Kommune For at igangsætte lokale uddannelsesaktiviteter har sektorbestyrelsen holdt møde med borgmesteren i Skive om muligheden for at fremme blandt andet ejendomsserviceassistentuddannelsen i kommunen. Borgmesteren redegjorde for, at aldersfordelingen blandt medarbejderne, deres uddannelsesmæssige baggrund samt manglende initiativ fra medarbejderne var de væsentligste årsager til, at ejendomsserviceassistentuddannelsen ikke anvendes i Skive Kommune. Kommunen lovede på mødet, at de vil gøre en aktiv indsats på uddannelsesområdet. Spørgsmål 6: Hvordan udbredes kendskabet til erhvervsuddannelserne lokalt? Brugerbetaling Sektoren ser med stor bekymring på de begrænsninger og forringelser, den nye regering er i gang med at gennemføre på voksen- og efteruddannelsesområdet. Regeringen har besluttet at flytte ressourcer fra arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser. Det betyder, at der er indført brugerbetaling på en lang række af de uddannelser, som er medlemmernes eneste mulighed for at erhverve de nødvendige kompetencer. Det er sektorens mål, at de store grupper af kortuddannede medlemmer skal have mulighed for at kvalificere sig i forhold til arbejdsopgaverne på deres arbejdsplads, uanset om det gælder almen uddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse eller erhvervsuddannelse. Derfor er adgangsbegrænsning og brugerbetaling helt uacceptable midler i forhold til disse grupper. 13
Ejendomsområdet Erhvervsuddannelse 317 elever gennemført ejendomsserviceassistentuddannelsen, hvilket er en stigning på 151 i forhold til sidste år. Af de 317 har 62 specialiseret sig indenfor erhvervs- og institutionsservice og 255 med specialet boligservice. Status på praktikpladssituationen Erhvervs og institutionsservice 201 praktikpladser 72 uddannelsesaftaler Boligservice 339 praktikpladser 110 uddannelsesaftaler For at fremme markedsføringen af uddannelsen har FOA udgivet pjecen Vender dine hænder rigtigt? - Så bliv ejendomsserviceassistent. Pjecen kan rekvireres ved at rette henvendelse til Teknik- og servicesektoren. Arbejdsmarkedsuddannelser Følgende AMU-uddannelser er endeligt godkendt: Kompetenceafklaring - særlig indholdsbeskrivelse Byøkologi i praksis Bygningsvedligeholdelse Affaldshåndtering i boligområder og institutioner Drift og vedligehold af ufyrede varmeanlæg Grundlæggende ejendomsservice Vedligeholdelse og drift af udendørs tekniske hjælpemidler. Følgende AMU-uddannelser er under nyudvikling: Bygningens tekniske installationer Institutions- og boligforhold samt service Maskiner og miljø. 14
Vagt og kontrolområdet På den nye erhvervsuddannelse er der desværre endnu ikke elever fra det offentlige område. Arbejdsmarkedsuddannelser Følgende AMU-uddannelser er endeligt godkendt: Kommunikation og konflikthåndtering for uniformeret personale Grundlæggende crowd-control Crowd-control ledelse og praktisk planlægning. Parkeringsservice Den AMU-baserede parkeringsserviceassistentuddannelse afvikles løbende. Kommunikation og konflikthåndtering for uniformeret personale er godkendt. Tre hold á 18 personer har gennemført uddannelsen og der er for øjeblikket flere hold i gang. Vaskeriområdet Det har ikke været muligt at få nok tilslutning til at oprette nye hold på vaskeri-assistentuddannelsen siden foråret 2001. Branchen og den faglige referencegruppe drøfter lige nu branchens fremtidige uddannelsesstruktur. Det amtskommunale vejområde Følgende AMU-uddannelse er endeligt godkendt: Vejen som arbejdsplads. Alle, der har vejen som arbejdsplads, tilbydes nu et to-dages kursus for at nedbringe antallet af ulykker i forbindelse med arbejde på og ved vejen. Formålet er at give deltagerne et elementært kendskab til sikkerhed og afmærkning i forbindelse med vejarbejde. Vejdirektoratet vil fra medio 2002 stille krav om, at entreprenører, ledningsejere, rådgivere og eget personale, som er beskæftiget med 15
16 anlægs- og driftsopgaver, har gennemgået kurset Vejen som arbejdsplads og bestået den afsluttende test.
Kapitel 3: Overenskomstområdet Sektoren havde i samarbejde med de faglige udvalg prioriteret kravene til de specielle forhandlinger. To hovedkrav blev desværre ikke indfriet. Det drejer sig om en overenskomst for buschaufførerne ved Århus Sporveje og et mærkbart lønløft for medlemmerne på overenskomsten for tekniske servicemedarbejdere og -ledere. Forbundsformanden tilbød at skaffe midler til et løntrin til såvel overenskomst- som tjenestemandsansatte chauffører ved Århus Sporveje og Odense Bytrafik mod, at der blev lavet en fælles overenskomst ved Århus Sporveje, men dette blev afvist af SiD. Sektoren og faggruppen må i samarbejde med forbundet sikre en varig løsning på problemerne omkring overenskomstdækning af busområdet. Med baggrund i en relativ dårlig lønudvikling blev overenskomsten for tekniske servicemedarbejdere og -ledere prioriteret højt på forbundets strategimøder. Men da overenskomsten som bekendt er en fælles overenskomst med SiD, forudsætter det naturligvis, at begge forbund ser et formål med at udjævne skævheder i lønudviklingen ved en overenskomstfornyelse. SiD valgte at fordele midlerne til de specielle forhandlinger ligeligt mellem alle deres grupper, hvorfor der ikke var midler til en umiddelbar lønstigning for gruppen som helhed. Det skal i den kommende overenskomstperiode overvejes, hvordan vi undgår en lignende situation ved næste overenskomstforhandling. Tekniske servicemedarbejdere og tekniske serviceledere samt parkeringsvagter i KL Efter 6 års ansættelse ydes et obligatorisk kvalifikationstillæg på et løntrin. Ejendomsserviceassistenternes grundløn forhøjes fra løntrin 17
16 til løntrin 18. Herudover er der foretaget følgende redaktionelle ændringer: Dispositionstillæg og vinterordning adskilles uændret i to bestemmelser Der kan maksimalt tilrettelægges søndagstjeneste hver anden søndag Delt tjeneste sker kun undtagelsesvis Badeassistenter skal have mulighed for at træne til livredderprøve og bassinprøve i arbejdstiden. Endvidere forbedres elevlønnen for elever, der er fyldt 21 år ved elevforholdets begyndelse fra løntrin 1 til løntrin 2. Endelig forbedres elevlønnen for elever, der ikke er fyldt 21 år ved elevforholdets start. Spørgsmål 7: Skal TSS-overenskomsten opsplittes i to overenskomster en for medarbejdere og en for ledere? Nævn fordele og ulemper. Amtsvejmænd, åmænd, vejformænd, maskinførere, brofogeder og ikke-ledende bropersonale m.fl. i ARF Grundlønnen forbedres med et løntrin for samtlige grupper pr. 1. april 2003. Endvidere udgår bestemmelsen om værktøj. Vedrørende arbejdstøj drøftes dette i redigeringsfasen. Pensionen forbedres fra 12,5 % til 12,8 %. Amtsbetjente/-formænd og skolepedeller m.fl. i ARF Amtsbetjente, pedeller ved ældreboliger og amtsbetjentformænds grundløn forbedres med et løntrin pr. 1. april 2003. Ejendomsserviceassistenter indføjes i overenskomsten med grundløntrin 18, idet det er et krav for ansættelsen, at den pågældende har uddannelsen. Endvidere indskrives elevbestemmelse i overenskomsten. Pensionen forbedres fra 12,5 % til 12,8 %. 18
Trafikmestre i Odense og Århus Grundlønnen forbedres med et løntrin pr. 1. april 2003 og pensionen forbedres fra 12,5 % til 12,8 %. Buschauffører i Odense og Århus Der er afsat en pulje på 1,8 millioner kr. til forhandling lokalt. 1,150 mio. kr. er afsat til Århus Sporveje og 0,65 mio. kr. til Odense Bytrafik. Pensionen forbedres fra 12,5 % til 12,8 %. Buschauffører i ARRIVA Den endelige overenskomst foreligger endnu ikke i underskrevet stand. Trafikkontrollører/driftsassistenter i ARF Pensionen forbedres fra 12,5 % til 12,8 %. Personale ved trafiktjenesten i HT samt personale i HT s Kundecenter Der er afsat en pulje til senere forhandling. Tjenestemandsansatte driftsledere i HT tjenestegørende i ARRIVA Der er afsat en pulje til senere forhandling. Brandmænd og beredskabsassistenter i KL Grundlønnen for brandmænd og beredskabsassistenter forhøjes med et trin og vagtcentralpersonale lønnes som beredskabsassistenter. For beredskabsmestre, viceberedskabsmestre, brandmestre og underbrandmestre forhøjes grundlønnen også med et trin. Desuden forbedres pensionsordningen fra 12,5 % til 12,9 %. 19
Brandpersonale i København og Frederiksberg kommuner Grundlønnen for brandmænd, ambulancefolk og alarmoperatører forhøjes med et trin. For underbrandmestre og overchauffører forhøjes grundlønnen 2 trin. Arbejdstidsbestemmelserne (døgnvagt) videreføres uændret efter forligskvindens mæglingsforslag. Formænd i KL Pensionen forbedres fra 12,5 % til 13,7 %, hvoraf den ansattes egetbidrag udgør 1/3. Maritimt personale i KL Grundlønnen for skibsførere og overstyrmænd forbedres med et løntrin fra 1. april 2003. Protokollat nr. 2 vedrørende havnebetjente udgår, idet havnebetjente overføres til protokollat nr. 1 uden angivelse af specifikt nævnte havne. For havnebetjente ved Århus Havn kan der indgås aftale om konvertering til årligt ulempetillæg, decentral arbejdstid og Ny Løn. For ansatte ved de tidligere statshavne kan der optages forhandling herom. Specialarbejdere i Københavns Kommune Pensionen forbedres fra 14,8 % til 15,32 %. Endvidere overgår ansatte til månedsløn efter sammenlagt beskæftigelse i 26 uger inden for 52 på hinanden følgende uger. Der kan fortsat ske månedslønsansættelse fra ansættelsens første dag. Parkeringsserviceassistenter og formænd i Københavns og Frederiksberg kommuner Grundlønnen forbedres med et løntrin pr. 1. april 2003. Endvidere forbedres pensionen fra 12,5 % til 12,8 %. 20
Betjent-, underformands- og medhjælpere i Københavns Kommune Pensionen forbedres fra 12,5 % til 12,8 %. Kedel-, maskin- og motorpassere i Københavns Kommune og KL Pensionen forbedres fra 12,5 % til 12,8 %. Miljøkontrollører ved Miljøkontrollen i Københavns Kommune Pensionen forbedres fra 12,5 % til 12,8 %. Formandsgrupper og mesterstillinger samt skolebetjente i Københavns Kommune Pensionen forbedres fra 12,5 % til 12,8 %. Tekniske servicemedarbejdere og ledere i Frederiksberg Kommune Pensionen forbedres fra 12,5 % til 12,8 %. Tekniske arbejdsledere i Frederiksberg Kommune Pensionen forbedres fra 12,5 % til 12,8 %. Driftsledere i ARRIVA Danmark A/S Der er med virkning fra 1. april 2001 indgået overenskomst for driftsledere med en basisløn på 24.000,- kr. pr. måned. Herudover kan der aftales løn mellem medarbejderen og arbejdsgiveren. Forbundet har påtaleret ved misforhold. Endvidere er der ret til 4 feriefridage fra 2. maj 2002 stigende til 5 fra 1. maj 2003. Tillidsrepræsentantreglerne er erstattet af talsmands-ordning med et opsigelsesvarsel på 3 måneder ud over det overenskomstmæssige varsel. Det gældende hovedaftaleforhold er uændret. 21
Trafikledere ved AOS nu ARRIVA Forhandlingerne er endnu ikke afsluttet. Københavns Idrætsanlæg (inspektører samt tekniske servicemedarbejdere og rengøringsmedarbejdere) Forhandlingerne er endnu ikke afsluttet. DGI-Byen, tekniske servicemedarbejdere og - ledere Forhandlingerne er endnu ikke afsluttet. Læsø Færgefart Læsø-færgen er nu omfattet af forbundets maritime overenskomst med KL. Der har været flere forhandlinger om implementering af den maritime overenskomst i skibsassistenternes hidtidige løn- og ansættelsesvilkår. Forhandlingerne forventes afsluttet 28. august 2002. Fase 2-forhandlinger Sektoren har i perioden 2001-2002 været involveret i 10 fase 2- forhandlinger på landsplan med henblik på at forlige de lokale parter. Der er ved hver fase 2-forhandling opnået enighed mellem parterne til et bedre resultat. 22
Kapitel 4: Udlicitering Sagsanlæg om 50 tjenestemænd fra Bus Danmark Sagen om de 50 tjenestemænd fra Bus Danmark, om hvorvidt de har fået tilbudt passende job efter salget til ARRIVA, har fået et større omfang end først forventet. Udgangspunktet var at udtage 5 prøvesager blandt medarbejderne, således at de øvrige medarbejdere fulgte sagens udfald. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), som er arbejdsgiveren, ønskede et større antal prøvesager end 5. Forhåbentlig vil det betyde, at når sagen kommer for domstolen, vil det give et mere klart billede af det endelige resultat. Odense Bytrafik 25 % af busdriften i Odense har været i udbud. 12 firmaer rekvirerede udbudsmaterialet, men licitationen endte med, at Odense Bybusser selv vandt licitationen. Foruden Odense Bybusser selv var det kun Connex Transport, der gav bud på opgaven. Buddet fra Odense Bybusser indebar endda, at kommunen ville få en økonomisk besparelse ved ikke at udlicitere! EU-forordning om personbefordring Sektoren har sammen med Det Kommunale Kartel kommenteret et forslag til forordning om personbefordring i EU. Sektoren er modstandere af forslaget, fordi der lægges op til en større grad af udlicitering af den kollektive trafik. Hvis forordningen bliver vedtaget, vil den være gældende i alle medlemslandene. Formålet med forordningen er, at sikre effektiv og attraktiv kollektiv transport ved at anvende kontrolleret konkurrence og andre foranstaltninger, samt at fremme juridisk klarhed for myndigheder og operatører. Det vil sige, at forordningen lægger op til, at kollektiv transport i større omfang udbydes i licitation. 23
Hvis en offentlig myndighed selv driver en given busforbindelse, kan myndigheden fortsætte med dette i en overgangsperiode på 8 år uden at sende opgaven i udbud. Forordningen indeholder en række hensyn, der skal tages, når der vælges at udbyde personbefordring: Det drejer sig eksempelvis om hensyn til ansættelsesvilkår, sociale hensyn og (arbejds-) miljø. Connex sagsanlæg Der verserer en sag mellem FOA og Connex om rettighederne for de chauffører, der nu er overdraget fra Bus Danmark til Connex. Sagen drejer sig om medarbejdernes ret til fratrædelsesgodtgørelse i forhold til deres FOA-overenskomst. SID-overenskomsten giver chaufførerne væsentlige forringelser i deres ansættelsesforhold, blandt andet vil de ikke længere have mulighed for fratrædelsesgodtgørelse. Sagen er nu nået så langt, at den forventes berammet til domsbehandling inden udgangen af 2002. Lovforslag 159 om servicestrategi og udfordringsret Folketinget har vedtaget en lov, der betyder, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en servicestrategi for udviklingen af kvaliteten og effektiviteten i de kommunale opgaver. I servicestrategien skal der gøres rede for, hvordan kommunalbestyrelsen har tænkt sig at bruge udbud i valgperioden. Private virksomheder får en såkaldt udfordringsret. Det betyder, at private virksomheder uopfordret kan byde på kommunale opgaver Kommunalbestyrelsen får pligt til at sammenligne privates tilbud på en opgave med kommunens egne omkostninger ved selv at løse opgaven. Kommunalbestyrelsen skal lave en redegørelse over, hvordan den følger op på sin servicestrategi og gør rede for, hvordan den har behandlet private tilbud. Der er også lagt op til, at der også på det stats- 24
lige område skal være mulighed for at private virksomheder udfordrer ved at give tilbud på at løse opgaverne. Udbudsgrænse Forbundet har gennem KTO og LO haft mulighed for at kommentere et forslag til bekendtgørelse om nedsættelse af udbudsgrænsen for opgaver, som (amts)kommuner udfører for andre offentlige myndigheder. Forslaget vil betyde, at udbudsgrænsen sænkes fra EU s tærskelværdi på ca. 1,8 mio. kr. til 500.000 kr. for opgaver som (amts)kommuner udfører for andre offentlige myndigheder. Det vil betyde, at stort set alle opgaver, som (amts)-kommuner udfører for andre offentlige myndigheder, fremover skal udbydes, selvom de ligger langt under tærskelværdien. Bekendtgørelsen er endnu ikke gældende. 25
Kapitel 5: Arbejdsmiljø Nakke- og skulderlidelser hos buschauffører Arbejdsmedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital har undersøgt sammenhængen imellem 5 buschaufførers nakke- og skulderlidelser og belastninger i forhold til buschaufførarbejde. I 4 af de 5 sager konkluderede Arbejdsmedicinsk Klinik, at de tilbagevendende kortvarige belastninger ved at køre igennem rundkørsler, ikke er årsag til de anmeldte skulder- og nakkelidelser. Derimod skyldes de arbejdsrelaterede gener dårlig ergonomi i de gamle chaufførsæder i busserne. Arbejdstilsynet er inddraget i sagerne, og der er varslet påbud vedrørende sædestandarden i busserne, hvor sæderne generelt findes i for dårlig stand. Derudover varsles der ændring af busruternes udformning, fordi gennemkørsel af mange rundkørsler vurderes at være en unødig fysisk belastning. Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning & Forskning Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning & Forskning har udviklet en psykisk arbejdsmiljøguide. Guiden kan findes på adressen www.psykisk-arbejdsmiljoe.bar-u-f.dk. Guiden beskriver seks skolers succesfulde arbejde med det psykiske arbejdsmiljø: En folkeskole, en fri grundskole, en teknisk skole, et gymnasium, et sprogcenter og et lærerseminarium, som alle på forskellige måder har lanceret tiltag med det formål at udvikle arbejdspladsernes psykiske arbejdsmiljø. Branchearbejdsmiljørådet har ligeledes igangsat et projekt om et bedre arbejdsmiljø på skolerne: Projektet omfatter 2 regionale temamøder, der gennemføres i slutningen af 2002. Målgruppen for temamøderne er rådgivere, teknikere, beslutningstagere, arkitekter og rådgivende ingeniører samt skolernes daglige brugere. 26
Her laver min far vejen til dig Sidste års kampagne Her laver min far vejen til dig er blevet evalueret. Formålet med kampagnen var at øge sikkerheden for vejmændene ved vejarbejde og derved nedbringe ulykkerne. Politiets undersøgelser viser, at trafikanternes adfærd ved vejarbejde ikke ændrer sig markant fra det daglige trafikbillede. På baggrund af kampagnen har branchen taget initiativ til at udvikle kurset Vejen som arbejdsplads, som er omtalt i kapitel 2. Desuden har sektoren spillet en aktiv rolle i forhold til forhandlingerne mellem amterne og Trafikministeriet om det nye vejregelforslag. Det oprindelige forslag betød, at sikkerhedszonen ved skiltning af vejarbejde skulle reduceres, hvilket betød et stærkt forringet arbejdsmiljø for vejmændene. Trafikministeren har under hele sagen været enige med FOA og har i forhandlingerne med amterne fået afsat økonomiske midler til en fortsat prioritering af sikkerhed og arbejdsmiljø ved vejarbejde. 27
Bilag 1 Aldersfordeling på faggrupper. Antal erhvervsaktive medlemmer Faggruppe/år 19 29 30 39 40 49 50 59 60 67 I alt Hele sektoren 356 1.806 3.480 4.575 1.046 11.263 Amtsbetjente 1 9 15 23 4 52 Amtsskolebetj. 0 6 18 38 9 71 Amtsvejmænd 2 57 123 262 64 508 Arbejdsledere 8 98 388 564 143 1.201 Badepersonale 45 102 129 110 33 419 Betjente m.v. 23 132 302 410 117 984 Brandpersonale 129 304 460 271 31 1.195 Buschauffører 57 489 838 1.018 184 2.586 Idrætsass. 4 56 104 111 36 311 Lønarbejdere 29 152 228 316 73 798 Maritimt pers. 0 17 35 96 29 177 Pedel. ældrebo. 4 27 100 194 53 378 Skolepedel. mv 10 161 422 668 181 1.442 TSS diverse 34 149 266 421 75 945 Vaskeripersonale 10 47 52 73 14 196 28
Bilag 2 Sektorbestyrelsen Sektorbestyrelsens sammensætning er følgende: Titel og navn: Afdeling Faggruppe Sektorformand Bent Larsen Forbundet Sektornæstformand Reiner Burgwald Forbundet Bestyrelsesmedlem Marianne Rasmussen Afdeling 1 Rådh./bibl. Bestyrelsesmedlem Bo A. Jensen Afdeling1 Brandpers. Bestyrelsesmedlem Jens Erik Stigaard Holstebro Skole/pedl. Bestyrelsesmedlem Jørgen Markussen Odense Amtssk.betj. Bestyrelsesmedlem Peer Grønbech Odense Trafikpers. Bestyrelsesmedlem Kurt Bentsen Aalborg Skole/pedl. Bestyrelsesmedlem Henrik Sørensen Århus Amtssk.betj. Bestyrelsesmedlem Bo Jørgensen Odense Badepers. Suppleant Flemming Hansen Svendborg Plejehj.pedl. 29
Bilag 3 Oversigt over sektorens faggrupper og repræsentanter i de faglige udvalg Amtsbetjente og pedeller ved ældreboliger Per Andersen Mogens Wendelboe Aalborg Svend Aage Eghøj Suppleant: Niels A. Munch Arbejdsledere Allan Olsen Svend Erik Andersen Poul-Erik Dyrlund Suppleanter: Allan Dalby og Preben Nielsen Amtsskolebetjente m.m. Henrik Sørensen Jørgen Markussen Niels Jørgen Brink Suppleanter: Mogens Jensen og Peter Stenild Jensen Badepersonale Bo Jørgensen Kirsten Toft Caroc Knud-Gert Diedrichsen Suppleanter: Benny Andersen og Jørgen Jensen Amtsvejmænd Flemming Bøgvad Carsten W. Andersen Aage Johansen Suppleanter: Ivan Haugaard og Søren Hedegård Brandpersonale Per Fejrskov Pedersen Bo A. Jensen Peter Ottosen Suppleanter: Mogens Jensen og Michael Dahl Jakobsen 30
Idrætsassistenter Per Bergmann Klaus Røygaard Knud Mortensen Suppleanter: Karl Erik Andersen og Flemming Larsen Rådhus- og biblioteksbetjente: Mogens Jensen Marianne Rasmussen John Hartvig Berthelsen Suppleanter: Marinus Niel-sen og Bent Frisk Jensen Maritimt personale Kaj G. Hansen Curt Jensen Jens Hedegaard Poul Meldgaard Suppleanter: Bjarne Møllgaard Jensen og Preben Guldager Pedersen Skolebetjente/ - pedeller Ove Mikkelsen John Abildgaard Leif Lauridsen Suppleanter: Ingen Plejehjemspedeller Flemming Hansen Thorkild Jensen Arne Mathiasen Suppleanter: Henning Bonde og Finn Donsager Trafikpersonale Peter Kvist Jørgensen Bent Møller Jan Nonboe Johnny Fischer Erik Horn Jensen Kaj Rasch 31
Oversigt over repræsentanterne i de seks faglige udvalg under lønarbejdergruppen: Håndværkere Henning Gram Arne Hansen Kedel-, maskin- og motorpassere Knud Christensen Henning Christensen Kim Stokkilde Målerkontrollører Karl Bender Larsen Parkeringsserviceassistenter Annie Larsen Ole Juul Lars Lauge Rasmussen Specialarbejdere Peter Pedersen Steen Vadgaard Allan Fog Winsløv Vaskeripersonale Laila Asferg Thomassen Ole Uhrbrandt Ribersholt Flemming Jensen 32
Bilag 4 Sektorens repræsentation i faglige og politiske udvalg Branchearbejdsmiljøråd BAR Michael Dahl Jacobsen BAR transport og engros Keld Albæk Jakobsen BAR transport og engros (suppleant) Peer Grønbech BAR transport og engros Reiner Burgwald BAR transport og engros (suppleant) Kurt Bentsen BAR undervisningsområdet Jens Erik Stigaard BAR undervisningsområdet (suppleant) Niels Jensen BAR bygge- og anlæg Michael Dahl Jacobsen Stående udvalg for brand og redning under BAR Keld Albæk Jakobsen Stående udvalg for brand- og redning under BAR Øvrige miljøudvalg Bent Eriksen Curt W. Jensen Kaj G. Hansen Poul Meldgaard Jens Hedegaard Brian Wittrup Reiner Burgwald Reiner Burgwald Dykkerrådet (Søfartsstyrelsen) Arbejdsmiljøudvalget (Søfartsstyrelsen) Nautisk Udvalg (Søfartsstyrelsen) Maskinteknisk Udvalg (Søfartsstyrelsen) Skibsbygningsteknisk Udvalg (Søfartsstyrelsen) Standardiseringsarbejdet S-265 redningsudstyr Arbejdsmiljøinstituttets følgegruppe Sund Bus Arbejdsgruppe om buschaufførers arbejdsmiljø ved udlicitering 33
AMU efteruddannelsesudvalg, Arbejdsministeriet Knud Christensen Ad hoc-gruppe indenfor det fyringstekniske område Bent Larsen Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Faglige referencegrupper Jens Erik Stigaard Faglig referencegruppe for ejendomsservice Laila A. Thomassen Faglig referencegruppe for vask Marianne Rasmussen Faglig referencegruppe for vagtområdet Faglige udvalg for erhvervsuddannelser, Undervisningsministeriet Asbjørn Christiansen Fagligt udvalg for vagtservice uddannelsen Jens Erik Stigaard Fagligt udvalg for ejendomsservice Jens Erik Stigaard Skuemester for ejendomsserviceass.udd., på landsplan Jan Nielsen Skuemester for ejendomsserviceass.udd., København Johnny H. A. Jørgensen Skuemester for ejendomsserviceass.udd., Århus Willy H. Rasmussen Skuemester for ejendomsserviceass.udd., Odense Knud Børge Kristensen Skuemester for ejendomsserviceass.udd., Aalborg 34
Lokale uddannelsesudvalg Knud Børge Kristensen Udvalget for ejendomsserviceassistent udd., Aalborg Tekniske Skole Klaus Gerschanoff Udvalget for ejendomsserviceassistent udd., AMU-Centret Glostrup Finn Pilgaard-Fruerlund Udvalget for ejendomsserviceassistent udd., Århus Tekniske Skole Jens Erik Stigaard Udvalget for ejendomsserviceassistent udd., Herning Tekniske Skole Peer Grønbech Udvalget for ejendomsserviceassistent udd., Odense Tekniske Skole Marianne Rasmussen Lokalt uddannelsesudvalg for sikkerhedsvagt København Kurt Bentsen Lokalt uddannelsesudvalg for serviceerhverv AMU Aalborg Knud Christensen Lokalt uddannelsesudvalg for fyringsteknik, ejendomsfunktionær og jordbrug AMU - Glostrup Jens Erik Stigaard AMU-Center Hoverdal. Brancheudvalget for uddannelse Lokale AMU-Centerbestyrelser Kurt Bentsen AMU-Center Nordjyllands bestyrelse Øvrige uddannelsesudvalg Evan W. Petersen Driftudvalget for Redderuddannelser Evan W. Petersen Arbejdsgruppen om uddannelse af ambulancepersonale. Allan Olsen Uddannelsesrådet ved Københavns Kommunes Arbejdslederskole 35
Kirsten Caroc Per Fejrskov Arbejdsgruppe vedr. livredning og sikkerhed i svømmehaller Beredskabsstyrelsens arbejdsgruppe vedrørende brand- og redningstjenester i de fremtidige beredskabsuddannelser Pensionskasser Bent Larsen Pensionskassen for amtsvejmænd, bestyrelsen Aage Johansen Pensionskassen for amtsvejmænd, bestyrelsen Reiner Burgwald Pensionskassen for trafikpersonale, bestyrelsen Peter Kvist Jørgensen Pensionskassen for trafikpersonale, bestyrelsen Nordisk samarbejde Peer Grønbech Henning Christensen Nordiska Transportarbetare Federationen Den danske referencegruppe for EPSU s komité for off. værker. Diverse udvalg Bent Larsen Forbrugsforeningen af 1886, repræsentantskabet Bo A. Jensen Grønlandsudvalget Per Fejrskov Samarbejdsgruppe vedr. Redningsrådets arbejde Peter Ottosen Uniformsudvalget Bo Jørgensen Rådet for Større Badesikkerhed Knud G. Diedrichsen Dansk Svømmebadsteknisk Forening Flemming Bøgvad Ad hoc-gruppe vedrørende udvikling af kurser for vejmænd Jørgen Markussen Forbundets ad hoc-udvalg for ligestilling Bent Larsen FOA s lederudvalg Reiner Burgwald Suppleant til FOA s lederudvalg. 36
Forbundet af Offentligt Ansatte