FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

Transkript

1 FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g

2 Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs trykkeri

3 Mundtlig beretning...4 Indledning...4 Velfærdssamfundet...5 Bedre vilkår for tillidsrepræsentanterne...6 Fagpolitiske målsætninger...6 Forhandlings- og overenskomstområdet...7 Uddannelse...9 Udlicitering...10 Arbejdsmiljø...11 Afslutning

4 Mundtlig beretning Indledning Vi skal turde udfordre hinanden i vores faglige og politiske arbejde. Vi skal også turde stille de spørgsmål, som vi kun går rundt og tænker på at stille og samtidig skal vi kunne tåle at høre svarene. Hvis vi kan det, så er der god mulighed for en saglig og konstruktiv debat. En debat der skal være med til at sikre, at stævnen hele tiden peger mod fremtiden. For der er nok af opgaver, der ligger og venter på os. I den skriftlige statusrapport har vi stillet en række spørgsmål, som vi glæder os til at diskutere med jer i dag. Spørgsmålene tager udgangspunkt i de diskussioner, som bestyrelsen har haft det seneste års tid. Sektoren består af mange faggrupper og selvom om mange af dem ikke er nævnt i min mundtlige beretning er de ikke glemt. Jeg skal understrege, at vi i det daglige arbejde har vores opmærksomhed rettet mod alle faggruppernes generelle problemer både på overenskomstområdet og andre fagpolitiske områder. Her kan f.eks. nævnes beredskabsforliget, den nye aftale med Læsø Færgefart og alle overenskomsterne for de mindre grupper i Københavns Kommune. Der er ingen tvivl om, at sektorernes eksistens eller videre skæbne bringes til debat frem mod næste kongres. Derfor er det vigtigt, at den centrale sektor styrker samarbejdet med de lokale sektorer. Hvordan skal vi udbygge samarbejdet mellem den centrale sektor, sektorbestyrelsen og de lokale sektorer? Hvordan bliver vi bedre medspillere i hverdagen? Jeg tror også, at vi i fremtiden skal lægge op til et tættere samarbejde med Køkken- og Rengøringssektoren. Vi har set eksempler på sammenlægninger lokalt af de to sektorer. Da ressourcerne lokalt kan være beskedne, synes jeg, 4

5 at det er en optimal løsning. Men det giver ingen mening at sammenlægge sektorerne centralt, idet vores faggrupper intet har til fælles. Ved sammenlægninger lokalt kan det sagtens være en repræsentant fra Køkken- og Rengøringssektoren, der deltager i Teknik- og servicesektorens aktiviteter, dog uden, at den pågældende er valgbar til f.eks. de faglige udvalg og den centrale sektorbestyrelse. I den forbindelse vil det være oplagt at kigge på de faglige udvalg og deres rolle. Hvilke roller skal de spille fremover og hvilke opgaver skal de løse? Skal de knyttes tættere til den centrale sektor? Velfærdssamfundet Jeg mener, at vi har pligt til at blande os i samfundsdebatten. Specielt nu, hvor Regeringen har kørt det tunge skyts i stilling: Udfordringsretten, tværfaglige A-kasser og skattestop med risiko for nedskæringer på vores områder samt nedprioritering af arbejdsmiljøet er tiltag, der udgør en trussel mod vores velfærdssamfund. Udfordringsretten, hvor private virksomheder uopfordret kan byde på amtskommunale opgaver er en direkte trussel mod mange af vores arbejdspladser samtidig med, at der er risiko for, at servicen overfor borgerne forringes. Med lov om tværfaglige A-kasser er vi nødt til at forholde os til en prismæssig konkurrencesituation uden fortilfælde. Der er stor prisforskel mellem de enkelte A-kasser i LO - og det vil betyde en omfattende trafik af medlemmer mellem A-kasserne. Det betragter vi som en trussel mod solidariteten og samarbejdet mellem LO-forbundene. Loven er ideologisk betinget og blottet for visioner. Der er en række andre opgaver, som f.eks. arbejdsløsheden og en kommende arbejdsmarkedsreform, som Regeringen bør yde større opmærksomhed. 5

6 De gode tider i Danmark skal udnyttes til fortsat at sikre vækst, velfærd og fornyelse. Der skal stadig gøres en aktiv indsats for at nedbringe arbejdsløsheden og sætte fokus på uddannelse. En udvikling af velfærden er også en forbedring af løn- og ansættelsesvilkår samt muligheden for at skabe attraktive arbejdspladser. Det er trods alt her, vi bruger en stor del af vores liv. Det er vores pligt at være aktive i forhold til fornyelse og velfærd og jeg er sikker på, at både jeres og vores indsats gør en forskel. Bedre vilkår for tillidsrepræsentanterne Sidste år holdt vi en to-dages konference for sektorens tillidsrepræsentanter, hvor målet var at synliggøre tillidsrepræsentanternes krav og behov for derigennem, at styrke dem i det faglige arbejde. Et andet mål var at få inspiration til nye kurser for tillidsrepræsentanterne. Konferencen blev en succes. Selve afviklingen var meget konstruktiv det kan jer, der deltog nok nikke genkendende til. Vi fik inspiration i forhold til overenskomstarbejdet og idéen til næste års konference for tillidsrepræsentanter blev født. På en tre-dages konference, som vi afholder i marts 2003 for 60 deltagere, bliver der sat fokus på udlicitering, udfordringsret og kontraktstyring. Formålet er at styrke tillidsrepræsentanternes muligheder for at afvæbne udlicitering, når uvæsnet viser sig lokalt. Fagpolitiske målsætninger Der er arbejdet meget med sektorens fagpolitiske målsætninger. Nogle målsætninger er opfyldt - andre arbejder vi med løbende. Jeg vil ikke komme nærmere ind på alle områderne men henvise til den skriftlige statusrapport. Alligevel vil jeg gerne nævne branchesamarbejdet, som er et initiativ fra Det Kommunale Kartel. Samarbejdet skal styrke sektorens arbejde på det fagligeog uddannelsesmæssige område. 6

7 Selvom vi indgår aktivt i samarbejdet, er det oplagt at spørge jer, hvordan vi både lokalt og centralt styrker samarbejdet med henholdsvis SiD, Dansk Funktionærforbund og andre beslægtede organisationer? Er det åbenlyst med et samarbejde på uddannelsesområdet, overenskomstområdet og på arbejdsmiljøområdet? Og hvordan kan et sådan samarbejde etableres lokalt? Forhandlings- og overenskomstområdet Vi har opnået en række gode resultater på overenskomstområdet i år. De er nærmere beskrevet i den skriftlige statusrapport. Vi har også haft en række oplevelser, som vi helst havde været foruden. To af vores hovedkrav blev desværre ikke indfriet. Det drejer sig om en overenskomst for buschaufførerne ved Århus Sporveje og et mærkbart lønløft for medlemmerne på overenskomsten for tekniske servicemedarbejdere og -ledere. Overenskomsten for tekniske servicemedarbejdere og -ledere blev prioriteret højt på forbundets strategimøder og der blev afsat 11 mio. kr. Det var nu op til SiD, om de ville være med til at udjævne skævheder i lønudviklingen ved overenskomstfornyelsen. SiD valgte imidlertid at fordele midlerne til de specielle forhandlinger ligeligt mellem alle deres grupper. Det betød, at der ikke var midler til en umiddelbar lønstigning for gruppen. På busområdet blev der åbnet mulighed for at skaffe midler til et løntrin til såvel overenskomst- som tjenestemandsansatte chauffører ved Århus Sporveje og Odense Bytrafik mod, at der blev lavet en fællesoverenskomst med Århus Sporveje. Dette blev også afvist af SiD. Sektoren og faggruppen er enige om, at der snarest skal sikres en varig løsning på problemerne omkring overenskomstdækning af busområdet. 7

8 Vi skal allerede nu begynde at overveje, hvordan vi undgår lignende situationer ved næste overenskomstforhandlinger. Vi kan ikke leve med, at andre organisationer mere eller mindre bevidst afskærer os muligheden for et tilfredsstillende resultat. Man kan spørge sig selv, om vi skal forsøge at trække os ud af forhandlingssamarbejdet med SiD på de nævnte områder? Jeg syntes, at de faglige udvalg har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. De er både kompetente og engagerede - og deres viden og input er vigtige i forhandlingerne. Det har dog på nogle områder specielt i de sammenskrevne overenskomster - vist sig uhensigtsmæssigt, at forhandlingsudvalgene er så store som tilfældet er. Forhandlingsudvalget for tekniske servicemedarbejdere og -ledere består af 15 personer og i Københavns Kommune er forhandlingsudvalget tilsvarende stort. I den sammenskrevne overenskomst på amtsrådsforeningens område udgør forhandlingsudvalget 6 personer. Det er for mange mennesker at møde op med til forhandlingerne. Der er en masse ventetid og spørgsmålet er, om den struktur ikke kan gøres mere smidig? Hvad er idealløsningen i forhold til den fremtidige forhandlingsstruktur? Det er stadig vores mål at få etableret en overenskomst for buschauffører i Århus og at få løftet grundlønnen i overenskomsten for tekniske servicemedarbejdere og -ledere. Skal vi arbejde på en opsplitning af overenskomsten for tekniske servicemedarbejdere og -ledere? Således at der laves én overenskomst for basispersonalet og én for lederne? Forbundet har i en periode arbejdet på et udvikle en database, der skal indeholde resultaterne af ny løn. Jeg kan oplyse, at databasen på dette tidspunkt afprøves i en såkaldt testversion og at databasen forventes klar i alle afdelingerne senest 1. januar

9 Uddannelse I lighed med de andre år har vi ført en aktiv uddannelsespolitik ud fra den filosofi, at uddannelse er en forudsætning for et spændende og attraktivt arbejdsliv. Indsatsen på området har resulteret i en række gode resultater i form af nye kurser. Ejendomsserviceassistentuddannelsen har vi brugt mange ressourcer på. Det er de færreste kommuner, der benytter sig af muligheden for at opkvalificere deres medarbejdere på ejendomsområdet. Selvfølgelig er der også eksempler på, at medarbejderne ikke ønsker efteruddannelsen. Årsagerne er, at medarbejderne i forvejen har en håndværksmæssig uddannelse eller de synes, at årene har indhentet dem. Men uanset hvad årsagen er, så skal vi sammen med det faglige udvalg drøfte, ved næste overenskomstforhandling, om det skal være et krav at gøre uddannelsen obligatorisk. Kommunernes kendskab til erhvervsuddannelserne varierer meget. Derfor ligger der en stor opgave i lokalt at udbrede kendskabet til de forskellige erhvervsuddannelser. Men hvordan griber vi det an? Det er vigtigt, at vi både lokalt og centralt gør en stor indsats på det uddannelsespolitiske område. Den nye KTO-aftale om efteruddannelse og kompetenceudvikling, som trådte i kraft 1. april 2002, strammer lidt op i forhold til den gamle aftale. Men erfaringerne viser, at udviklingen af medarbejdernes kompetencer kræver benhårdt arbejde af vore tillidsrepræsentanter. De skal bearbejde og motivere arbejdsgiverne samtidig med, at de ofte skal oplyse de lokale samarbejdspartnere om regler og aftaler. Hvordan styrker vi arbejdet med kompetenceudvikling lokalt? Der tales meget om problemerne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft på det offentlige område. Sektorens område er kendetegnet som et lavtlønsområde med begrænsede muligheder for videre- og efteruddannelse. Hvis vores arbejdsområde skal fremstå som attraktivt, så skal vi fortsat satse på at ud- 9

10 vikle de faglige og menneskelige ressourcer og det skal vi blandt andet gøre via uddannelse og jobudvidelse Udlicitering Olof Palme sagde engang, at I politik er det som med bygning af huse: De billigste løsninger er i længden de dyreste. Sådan er det også med udlicitering. Der kan muligvis konstateres en besparelse i starten af en udlicitering. Men tendensen indenfor mange brancher går i retning af store selskaber og monopoldannelse, der hurtigt erobrer en stor del af markedet og det afspejler sig i priserne, ofte i form af en merudgift til kommunerne. Der er masser af eksempler på, at medarbejderne oplever at få deres løn- og ansættelsesvilkår forringet ved udlicitering. Det har ikke meget med velfærd at gøre. Med regeringens lov om servicestrategi og udfordringsret er der for alvor lagt op til udliciteringsfest. I servicestrategien indgår en udbudsplan, hvor der er mulighed for at indføje aftaler om f.eks. arbejdsmiljø samt løn- og ansættelsesvilkår således, at medarbejderne sikres i hele kontraktperioden. Det er en lokal opgave at sikre, at disse og lignende forhold indgår i udbudsplanen. Udfordringsretten betyder, at private virksomheder uopfordret kan byde på kommunale opgaver. Kommunen har så pligt til at sammenligne det private tilbud med kommunens egne omkostninger ved selv at løse opgaven. Det er et skræmmende scenarie, som vi helst vil være foruden. Jeg frygter at udlicitering vil stige i et omfang, vi ikke tidligere har set og vi undgår nok ikke, at vores arbejdspladser også rammes. Derfor skal vi være med til at stille nogle grundlæggende krav, hvis arbejdsgiverne vælger at udlicitere opgaverne. 10

11 Vi skal hele tiden være aktive i kampen mod udlicitering og det gælder både centralt og lokalt. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet har i hvert fald ikke fået det bedre siden regeringsskiftet. Mange planlagte aktiviteter, også på sektorens område, er blevet sat i bero. Det er hverken til gavn for medarbejdere, arbejdsgiverne eller arbejdspladserne. På positivlisten kan nævnes, at Branchearbejdsmiljørådet for Forskning og Undervisning har sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø på skoleområdet. De har målrettet indsatsen på to fronter. Dels er der lavet en hjemmeside om psykisk arbejdsmiljø og erfaringer med at håndtere problemet på skolerne og dels er der arrangeret regionale temamøder om bedre arbejdsmiljø også på skoleområdet. Jeg er glad for den indsats, fordi den retter sig mod vores medlemmer på skoleområdet, som fortsat er på Arbejdstilsynets liste over de ti farligste job. Selvom arbejdsmiljøet har svære kår er jeg stadig optimistisk. Det er jeg, fordi vores repræsentanter på området leverer et godt stykke arbejde til gavn for medarbejdere og arbejdspladserne. Og jeg ved, at de arbejder ihærdigt på at omdanne de mange ord og tanker til konkret handling. Afslutning Vi skal stadig forny os - og vi skal være mere synlige overfor medlemmerne. Vi skal måles på de resultater vi opnår og vi skal turde påvirke såvel medlemmernes holdninger som politikernes på Borgen Det er vores fornemmeste opgave. Det skal I også være med til både i jeres faglige arbejde og med den debat, der er lagt op til i dag. 11

12 Debatten i dag er blot den første i en lang række, der skal skabe en fælles forståelse for vores mål og beslutninger, der fører til forandringer til gavn for medlemmerne. Dagens program afsluttes med filmen The Navigators, der handler om privatiseringen af de engelske jernbaner. Vi glæder os til at vise jer filmen, som desværre er evig aktuel. Inden jeg slutter, vil jeg gerne sig tak for et godt samarbejde til både de faglige udvalg, afdelingerne, bestyrelsen og mine daglige medarbejdere og kolleger. 12

13 Forbundet af Offentligt Ansatte