Marts 2015 En arbejdsdag på Hørvævsmuseet Orientering til vore medlemmer Hørvævsmuseet på Krengerup Læs mere på hjemmesiden hvm-krengerup.



Relaterede dokumenter
NYHEDSBREV. Det er et temmelig langt Nyhedsbrev denne gang. Der er meget, som skal læses igennem.

fortsat fra foregående side...

Alle der ønsker at deltage på den censurerede del af festivalen, både ind- og udenlandske kunstnere, skal:

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

- Håndarbejde, Taskeflet, Madlavning for mænd, Sløjd, holdene kører fint.

Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014

Kære medlemmer! Efter sommerferien fortsætter vi med it-cafe mandag, onsdag og torsdag kl , fra mandag den 20. august.

Dagsorden for generalforsamling i Nexø og Omegns Museumsforening. Formandens beretning.

Lokalcenter Tranbjerg KOLORITTEN. marts gratis -

Kåre tager ansvaret for multimedieprojekt sammen med Bo. Bo har overtaget ansvaret da Kåre rejser med arbejde.

HØRVÆVSMUSEET REFERAT FRA IDÉSEMINARET DEN 14. MARTS 2013

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

Formanden har ordet :

Orientering om løst og fast fra formanden

Nyhedsbrev, november 2003

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Efterår Lad os mødes... Tilbud til mennesker med hukommelsesproblemer, deres familie og venner. DemensNetværk Rudersdal og Rudersdal Kommune

Referat fra. Vinklubben, Slagelse. Generalforsamling ved Styregrupperne for Vinklubben & Vinklubbens Venner. d. 1. juni 2012 kl.

Aktiviteter Efterår

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Nyhedsbrev. uge

Generalforsamling 12. april 2015 kl Skolestuen, Græse Gl. Skole

NYHEDSBREV Vestjysk Motocross Club, Tinghedevej 7, 6715 Esbjerg N

I mere end tyve år har Violas liv været beriget af hendes passion for at udforske farvernes muligheder på lærredet.

Hilsen fra redaktionen

Krejbjerg - Nyt September 2015

Bestyrelsens beretning Generalforsamling Grønbechs Gård

Referat af generalforsamling i kunstforeningen Skråningen mandag den 5. oktober 2015

MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET MEDLEMSBLADET

Hjerneskadeforeningen - Lokalforening SYDFYN Referat af Generalforsamling 21. januar 2008

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND Hüttel-Sørensens Vej 61, 9310 Vodskov MARTS 2017

Rosenbladet Juni - juli 2015

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU TILMELDING NU om Meget mere Animation Læs mere Horsens Kunstmuseum

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Dagsorden for generalforsamlingen

Referat fra bestyrelsesmøde d. 20 nov

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

REFERAT GENERALFORSAMLING TURKONTORET FREDAG DEN 26. JANUAR 2018

I 2014 sagde vi farvel til Bo Lyskjær, som desværre kun var med et år, men grundet hans arbejde i hundeklubben kunne det ikke rigtig passe sammen.

International Art Festival 2012 er succesfyldt overstået, ikke mindst på grund af megen velvilje fra de mange sponsorer, som vi skylder STOR TAK.

1. Emne: Generalforsamling 2019

Tak for en rigtig god medlemsweekend med Generalforsamling m.m. I kan se referatet og formandsberetningen på hjemmesiden.

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

Generalforsamling 2011

Grundejerforeningen i Lodshaven

Ordinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl

AKTIVITETSPLAN HELENEHUSET

Uge

Invitation Vestegnens Kulturuge & Børnekulturugen & Frivillig FredagsFejring september 2016

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

Referat fra generalforsamlingen i Katrinedal Borgerforening 2016/17

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Referat fra Brande Golfklubs Generalforsamling Tirsdag den. 16 Marts kl i Klubhuset, Nordlundvej 87, 7330 Brande

BRODERI ASKOV HØJSKOLE

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl

Efterår årg. nr. 2

din kreative fremtid starter her Læs om top sommer skoler SKO TILMELDING NU LEN Horsens Kunstmuseum

NYHEDSARKIV Ny formand. 7 sølvårer uddelt. Æresmedlem. Godt kammeratskab. Generalforsamling. Så er vi blevet en madklub!!!!

din kreative fremtid starter her SKO LEN TILMELDING NU Nyhed Horsens Kunstmuseum mode * 3D

Thyholm Idrætsforening

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Festival kataloget 2013 er på gaden

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

FALKEPOSTEN. december

Årsberetning 2009 RIBE TWINTOWN ASSOCIATION RIBE PARNTERSTADTVEREIN L ASSOCIATION DE JUMELAGE

Læs om: Efterårsudstillingen 2017 Formanden har ordet Medlemsstatestik Kunsterportræt Nytårskuren

Åben 1. juni til 31. August: Lørdage og søndage fra kl Generalforsamling, Onsdag den 28. marts 2007, kl. 19, i kontoret for Bælum Varmeværk

Beredskabsbunkeren i Bernstorffsparken

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

KOMMENDE ARRANGEMENTER

HERMOD-NYT NYHEDSBREV NR. 4, Velkommen til 4. udgave af Hermod-Nyt, som formidler nyheder og info, der ikke er at finde på hjemmesiden.

Maj Årgang Nr. 1

Maj, juni og juli Bestyrelsen :

Broderi

Agility udvalget i kreds 6

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Nyhedsbrev 08. marts 2015

TEGNE, MALE, MODELLERE

Kulturarrangementer September, Oktober, November og December 2014

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Hold Øje uge 10. Musik på tværs samme fredag 4/4 om aftenen kl. 17. Generalforsamling d. 23/4 kl. 17.

Mødereferat. Kjeld Sivertsen fremlagde beretning (vedlagt i kopi). Beretningen blev enstemmigt vedtaget, og bestyrelsen præsenterede sig selv

Referat af Bestyrelsesmøde Guldborgsund Frivilligcenter Mandag d. 6. oktober kl , Banegårdspladsen 1A. Afbud fra: Erling, Margrit, Susanne, Bo

NØDEBO NIMBUS NYT. 1. kvartal 2014.

Krejbjerg Nyt. Fælles nyt fra foreninger i Krejbjerg og omegn Oktober Det er i år fredag, den 29. november kl

Årshjulet for Version 3. Måneder. Her deltager Alle

NR. 136 December 2006

Nr. 1, Januar 2012 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

En måned med mange aktiviteter!

TIL FRIVILLIGE PÅ HOSPICE SJÆLLAND NYHEDSBREV MAJ 2015

This text is a preheader which elaborates on the content in the View the news letter online

Undervisningen i Datastuen gennemføres i 2 perioder om året. Første periode afvikles i februar/marts og anden periode i oktober/november.

Testcenter Østerild. Landboforeningen Odder Skanderborg. Program

idéseminar

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Kurser efterår Alt optaget! IT-kurser på bibliotekerne efteråret 2015:

Aalborg Kommunale Kunstforening

Transkript:

Marts 2015 En arbejdsdag på Hørvævsmuseet Orientering til vore medlemmer Hørvævsmuseet på Krengerup Læs mere på hjemmesiden hvm-krengerup.dk

Til vore medlemmer Hermed referat fra generalforsamlingen og bestyrelsens beretning, som den blev forelagt ved generalforsamlingen. Der fortælles om udstillinger mm. i den kommende sæson, som starter fredag den 1. maj. Der er vedlagt årsregnskab for 2014, samt indbetalingskort til betaling i bank, på posthus eller i netbank. Kontingent kan også overføres til vores konto i Fynske Bank 6851 0001012483 - husk at angive navn. Hørvævsmuseet glæder sig over den trofaste medlemsflok, og det er vort håb at vore medlemmer atter i år vil støtte museet. Vi håber at se jer til sæsonåbningen den 1. maj kl. 11 se invitationen på bagsiden. Venlig hilsen Bodil Lindeloff, Formand Museets åbningstider Maj og september: Weekend og helligdage kl 13-17 Juni, juli og august: Alle dage undtagen mandag kl 13-17, mandag er der lukket September: Weekend og helligdage kl 13-17 Museet er lukket fra 1. oktober til 30. april undtagen for forudbestilte grupper på minimum 10 personer. Entre Voksne 50 kr., børn har gratis adgang. Grupper (min. 10 personer) 45 kr. pr person. Udstillinger og aktiviteter i 2014 Udover de faste udstillinger og rundvisninger bød Hørvævsmuseet i 2014 på temaudstillingen Modsætninger mødes med billedkunstner Rita Gram. I caféen var der skiftende udstillinger sommeren igennem: 3. maj 15. juni: Susanne Rishede, Paulette Adam & Lisbeth Degn: Strik med garner som ter sig 17. juni 13. juli: Rita Mortensen: Tekstile billeder fra Grønland 14. juli 17. aug.: Kirsten Lang og Birgit Kjær Thomsen: Tekstil udstilling med filt, væv og billeder Side 2

18. aug. 28. sep.: Moderne broderier fra fru Zippe og Galleri Moderne ved Pelse Alsbo I efterårsferien 11. okt. til 19. okt.: Fra museets gemmer Julesalg i weekenden 22.-23. nov. med mange forskellige boder Eksempler på andre aktiviteter Børn med voksne kunne lære at sætte en trend på en rammevæv, workshop med Paulette Adam og Lisbeth Degn, Aktivitetsdag på museerne på Krengerup, Knipledag, Rokketræf. Hørvævsmuseets butik Vidste du At museumsbutikken er åben alle hverdage mellem kl. 9:00 og 12:00. Ring gerne i forvejen på 64 72 28 85 At vi har mange forskellige hørtekstiler vævet af de frivillige på museets gamle væve At vi forhandler dejlige varer fra det svenske firma Ekelund At vi også sælger tekstiler fra Estland og Litauen At det er muligt at købe gamle tekstiler i Oldemors linnedskab At det er let at finde en god gaveide i mange forskellige prislag side 3

Generalforsamling 7. marts 2015 1. Valg af ordfører 2. Bestyrelsens beretning. 3. Regnskabsaflæggelse. 4. Fastsættelse af kontingent. Kontingentet er i øjeblikket 125.kr. 5. Forslag fra bestyrelse og medlemmerne til behandling. 6. Valg til bestyrelse. Kamma-Hanne With, Knud Friis Sørensen og Bodil Lindeloff er på valg. 7. Valg af en suppleant. Marianne Krämer er på valg som suppleant. 8. Valg af revisorer. Henny Mazanti er på valg som revisor. 9. Aftenskolens beretning. 10. Aftenskolens regnskab. 11. Evt. Ad 1 Niels Jørgensen valgt til ordstyrer Ad 2 Beretning godkendt. Se bilag 1. Ad 3 Ad 4 Ad 5 Ad 6 Ad 7 Ad 8 Godkendt. Besøgstallet stabilt. Likviditeten god. Lønudgiften lavere. Andre varer lavere både i salg og indkøb. TUS udgifterne endnu ikke fastsat og afholdt. Uændret kontingent 125 kr. Ingen forslag indkommet. Knud Friis Sørensen og Bodil Lindeloff blev genvalgt. Anders Hasseriis blev nyvalgt efter skriftlig afstemning. Marianne Krämer blev genvalgt. Henny Mazanti genvalgt. Ad 9 Godkendt. Se bilag 2. Ad 10 Ad 11 Godkendt med bemærkning om at banken har skiftet navn. Orientering om TUS udvalgets arbejde. Der ønskes hjælp til at sy røde tråde i brochurer. Se bilag 3. Hovedrengøring 15. april kl. 9.00. Vagtmøde den 24. marts kl 16 med rundvisning og demonstration af brandudstyr og hjertestarter. Der kan bruges flere aktive. Butikken har potentiale til større aktivitet, hvis arealet udvides. Side 4

Der arrangeres cafésøndage hver 3. søndag i måneden i sæsonen med levende musik. Alle bedes uddele brochurer ved mulige anledninger. Bilag 1: Bestyrelsens beretning, nedenfor Bilag 2: Aftenskolens beretning, side 7 Bilag 3: TUS-udvalgets beretning, side 7 Referat ved Gunnar Brandt, sekretær. Bilag 1: Bestyrelsens beretning 2014 2014 var 20-året for museets åbning. Dagen d. 9. juli blev fejret med flag i kagerne. Den egentlige markering var efterårsudstillingen Fra museets gemmer. En udstilling med et udsnit af alle de mange effekter, som museet gennem 20 år har samlet og opmagasineret. Året begyndte med vævekurset, som igen var fuldtegnet og med venteliste. I april havde vi en del grupper, som gjorde, at hovedrengøringen og malearbejde måtte indpasses i kalenderen og fordeles over en længere periode. Vi havde i den forbindelse god hjælp af Lone, som var i jobprøvning på det tidspunkt. Der blev dog tid til et førstehjælpskursus sponsoreret af Tryg-fonden i anvendelsen af hjertestarteren for alle frivillige. Vi har haft noget el-reparation i vævehallen og cafeen, der er sat en dør i væggen fra reposen og ind til loftet. Assens kommune har efter gentagede forespørgsler sat husnumre op til Skoda og Hørvævsmuseet, så postvæsnet og andre kan finde os. Karen Margrethe gik på pension 1. maj og i hendes sted tiltrådte Carina, som havde været i grundig oplæring siden februar. Desværre blev det et kort bekendtskab, da Carina fraflyttede Fyn og derfor holdt her til jul. På PR-siden har vi i to år haft et samarbejde med de højfynske attraktioner i form af en fælles annonce i Fynsmagasinet. Fynsmagasinet udkommer ikke mere, så om det samarbejde slutter med det, må tiden vise. I 2014 har vi annonceret i Gruppeguiden, som især henvender sig til busselskaber, og Visit Assens turistguide. Vi har sendt pressemeddelelser og nyhedsbreve ud til aviser og medlemmer. Der ud over har vi annonceret i de lokale dagblade ved særlige events. Vores hjemmeside sammen med vores brochure betragter vi, som det vigtigste ansigt udad til. side 5

Udstillingerne hele sommeren var sat op af kunstnere udefra. En af caféudstillingerne gav anledning til en workshop, og ved nogle af de andre udstillinger kunne vi invitere medlemmerne til at komme og møde kunstneren. Et initiativ vi gerne vil udbygge. Hele sommeren igennem var der mange arrangementer både i huset og ud af huset. Assens kommunes Vi gør hinanden gode, hvor vi viste film om Hørvævsmuseet. Indvielsen af Skodabussen, som skulle køre mellem Krengerup og Fuglezoo. Det blev ikke noget tilløbstykke. Vi havde en bod ved Sommerlegene i Glamsbjerg. Vi var også på Assens torv med hørforarbejdning i forbindelse med gamle træskibes besøg i byen. Museumsdagen et samarbejde med Krengerup slot, Skoda og os. Børnenes Dag i Glamsbjerg. Alle aktiviteter der gav omtale og publikumsinteresse. Andre aktiviteter som Rokketræf og Knipledagen var i samarbejde med lokale foreninger. Efterårsudstillingen Fra museets gemmer var museumudvalgets værk i samarbejde med væveholdet og skoletjenesten, som udstillede i cafeen. Der blev også tid til en studietur for de aktive, som gik til Vedstårup Teglværk, Lyng Kirke og Trapholt Kunstmuseum. Hele efteråret var udstillingslokalet fyldt med rammevæve, som blev betjent af glade og ivrige skoleelever, som fik en væveoplevelse. En stor succes. En weekend i november havde vi inviteret til julesalg. 14 boder med al slags husflid og kunsthåndværk blev det til. Et par dage med masser af handel, god julestemning og mange gæster. Side 6

Hele året har TUS-udvalget arbejdet sammen med arkitektfirmaet Isager for at få udarbejdet en fondsansøgning for at skaffe midler til at få etableret en vævesal på loftet, så vi kan tilbyde væveundervisning hele året rundt. Det er en langvarig og sej proces. Et andet helårsprojekt som vi fortløbende arbejder med er at fastholde og viderebringe den viden og ekspertise, vi har omkring driften af væveriet med alt hvad det indbefatter af kædeskæring, korthugning, reparationer, smøring og vedligeholdelse og meget mere. 2014 blev et godt og begivenhedsrigt museumsår, som på trods af den varme og solrige sommer fik et rimeligt besøgstal. Jeg vil slutte min beretning med en meget stor tak til alle, der på forskellig vis med deres indsats er med til at gøre dette sted muligt. Tak. Bilag 2: Aftenskolens beretning 2014 Årets vævekursus var som sædvanligt præget af kursisternes store energi. Selv om vævesalen kun er ledig ti uger om vinteren, blev der opnået gode resultater, dels fordi kursisterne havde forberedt arbejdet grundigt inden kursusstart, dels fordi der blev givet mulighed for at arbejde og få instruktion også uden for undervisningstiden. Trods den begrænsede plads i vævesalen blev der plads til to ekstra kursister på begynderniveau. Vi ser stadig frem til den dag, hvor udvidelsen af vores faciliteter kan give os plads til flere timers arbejde og til flere deltagere. Plantefarvningskurset blev igen i år afviklet i Krengerups charmerende gamle vaskehus. Der blev arbejdet med stor kreativitet, og Ulla Mariager førte sine kursister gennem spændende eksperimenter. Aftenskolens bestyrelse har i løbet af året gjort sig mange tanker om aftenskolens funktionsområde, dens status, struktur og styring. Formodentlig kan der træffes en række beslutninger ved næste generalforsamling. Bent Bille Bilag 3: TUS-udvalgets beretning 2014 Arbejdet med TUS Tekstil UdviklingsStedet er et arbejde for HVM s fremtid. Der er behov for mere plads til igangværende aktiviteter væveskole og skoletjenesten og til nye aktiviteter. Disse skal bringes ind i en sammenhæng, hvor aktivitet og udvikling er kodeord. Da det er det Fonde ønsker at støtte. TUS har sammen med arkitektfirma- side 7

et Isager udarbejdet det baggrundsmateriale, der beskriver HVM s fremtid i 6 delprojekter: Et vidensprojekt Et undervisningsprojekt Et museumsprojekt Et projekt om aktivt medborgerskab Et udviklingsprojekt Et kulturturisme projekt Hvert projekt har sit eget budget og pengene skal søges fra mange forskellige fonde til hvert af delprojekterne. Det centrale projekt, som kræver bygningsmæssige ændringer og udvidelse, er undervisningsprojektet. Hvis vi skal have en fremtid, som et levende, arbejdende museum, skal vi have bedre plads til skoletjenesten og til væveskolen. Det er herfra kommende generationer af vævere og tekstil interesserede skal komme. Vi har fået kontakt med Rektor for Kolding Designskole Elsebeth Gerner Nielsen, som vi ønsker som protektor for TUS-projektet. Rantzauer ne vil vi bede om at skrive et forord og så skal vi have så mange anbefalinger fra organisationer, institutioner, myndigheder, firmaer, tekstilkunstnere m.fl. som muligt. Hvis mange anbefaler projektet, er Fondene mere villige til at give støtte. Der er udarbejdet et minihefte, der kort forklarer hvad TUS går ud på og beskriver de 6 delprojekter (rundsendes til generalforsamlingens fremmødte). Endvidere er der udarbejdet baggrundsmateriale til det samlede projekt, som foreligger i udkast, men mangler afpudsning (rundsendes). Der vil blive brug for at alle hjælper med at færdiggøre ansøgningsmaterialet, med at vi får ryddet op på loftet og får indsamlet penge til TUS arbejdet. Der afholdes månedlige strategimøder med Isager. Miniheftet skal sendes ud i maj, baggrundsmaterialet skal være færdigt inden sommerferien, hvor der også skal foreligge en ansøgningsplan dvs. en køreplan for hvilke fonde, der skal søges hvornår og til hvad! Ansøgninger skal indsendes i en 3 mdr. periode i efteråret, og det er håbet at der vil være penge til at få i gangsat nogle ændringer/ombygning i 2016. Niels Bentzen, Fmd. TUS Side 8

Temaudstilling 2015, 1. maj - 27. september Lis Ahrenkiel: Et liv med håndarbejde Lis Ahrenkiel er uddannet på Den Danske Husflidshøjskole, Kerteminde, og har gennem årene arbejdet som formidler af håndarbejde: broderi, og patchwork, komposition og farvelære. Hendes broderi er en fortsættelse af den danske tradition med rod i den danske bondekultur. Endvidere arbejder Lis Ahrenkiel med kirketekstiler som fælles sognearbejder. Kirketekstiler er kirkeudsmykning, der gennem det fælles arbejde, bliver til kirkens personlige kunstværk. Lis Ahrenkiel beskriver sit arbejde med broderi på denne måde: Broderi er den langsomme lykke. Caféudstillinger 2015 1. maj - 14. juni Sille Brams: Inspiration fra Marokko og den danske natur Sille Brams fortæller at hun forsøger i sine billeder at afspejle den ro, hun oplever ved at være i naturen og processen med billederne starter altid med en gåtur med kamera. Billederne her på udstillingen er henholdsvis fra en rejse til Marokko, ferieture i Danmark samt fra hendes nærmiljø, hvor hun ofte er på travetur. 16. juni - 12. juli Anne Birgitte Beyer, Katrine Ørnstrup og Brynhild Tophøj: Som sig HØR og BØR Udstillingen viser farverige og overraskende nye muligheder i den ældgamle kurvebindingsteknik og bidrager med en mangfoldighed af ideer til inspiration for de besøgende på museet. Gæsterne kan få mulighed for selv at prøve kræfter med teknikken, idet man kan deltage i workshops tre lørdage i udstillingsperioden på museet med en af udstillerne. 14. juli - 16. aug. Else Høbye: Pop-op kort Et almindeligt, hvidt stykke papir er udgangspunktet for tredimensionelle kort. Else Høbye skærer og folder geometriske figurer og mønstre med lys og skygge uden brug af lim, uden at fjerne eller tilføje noget. Alle figurerne kan foldes sammen og sendes med po- side 9

sten. Magien opstår, når modtageren åbner kortet, og figuren træder frem Antoinette Thomsen: Tusch og akvarel 18. aug.-27. sep. Fyns Væve- og Textilkreds: Jord, ild, luft, vand Søndagscafe Med skinnecykel til Hørvævsmuseet Som noget nyt afholder Hørvævsmuseet søndagscafe tredje søndag i månederne maj, juni, juli, august og september. Disse dage er der levende musik, og måske fællessang. Cafeen serverer kaffe og kage, som på de øvrige åbningsdage. Vi tilbyder rundvisning hver hele time kl. 14:00, 15:00 og 16:00. Et ekstra tilbud disse søndage er transport fra Galaksen i Nårup til Hørvævsmuseet. Skodabussen kører fra Galaksen kl. 14:00. og tilbage kl. 16:00. Der kan være 7 personer i Skodabussen foruden chaufføren, men da det kun tager nogle få minutter til museet, vil Skodabussen kunne køre flere gange med kort tid imellem. Det er derfor oplagt at lave en dag ud af det: kør afsted på skinnecykel, tag Skodabussen til Hørvævsmuseet og få en hyggelig eftermiddag inden turen tilbage med skinnecyklen Aktivitetsudvalget ved Niels Jørgensen Side 10

Efterårsudstilling 10. 18. okt. Assens Billedskole udstiller Andre aktiviteter 27. juni, 4. og 11. juli Workshops i løbbinding, kl. 13.00 16.00, pris 100 kr., henvendelse katrine@ornstrup.dk 17. maj Cafésøndag med levende musik, bus fra Galaksen i Nårup 21. juni Cafésøndag med levende musik, bus fra Galaksen i Nårup 19. juli Cafésøndag med levende musik, bus fra Galaksen i Nårup 26. juli Museumsdag 16. august Cafésøndag med levende musik, bus fra Galaksen i Nårup 30. august Knipledag, kl. 13-17 13. september Rokketræf, kl. 10-16 20. september Cafésøndag med levende musik 21.-22. november Julesalg på museet, kl. 11-16 Hørvævsmuseets aftenskole 25.-26. april, 30,-31, maj og 19.-21. juni: Kursus i plantefarvning v/ Ulla Mariager, henvendelse: ullamariager@gmail.com En arbejdsdag på hørvævsmuseet Der er en del gæve mennesker, der året rundt mødes på museet mandag og onsdag. side 11

Der mødes ind mellem 8 00 og 8 30. Her får man en kop kaffe, eventuelt med brød til, taler lidt sammen. Er der vigtige ting, fremføres det her. Derefter går man i gang. Nogle til vævene, andre til pudsestuen, spolemaskinen. Der er dem, der sørger for at alt er i orden i cafeen, indkøb etc., og så er der kontor, telefon og regnskab, ikke at forglemme. Så er der alle dem, som virker som førstehjælper, når der går noget galt med vævene. Da der skal være rent omkring os, er der også nogle, der tager sig af dette. Der er dage, hvor vi hører glad støj. Det er de dage, hvor Skoletjenesten rykker ind. Skoleklasser fra de omliggende skoler får tilbud om en dag på museet, hvor de prøver at væve på håndvæve. Til at hjælpe med dette er der frivillige, der har forstand på væve og pædagogisk sans. Man tilstræber, at alle børn kommer fra museet med et færdigt produkt. Vi mødes igen kl. 10 30, hvor der er formiddagskaffe. Da vi på dette tidspunkt er meget slidte, både psykisk og fysisk, er det en kærkommen afbrydelse. Hvis der er fødselsdag, det har vi jo alle, afsynges fødselsdagssangen, sammen med et enkelt glas, og så er vi klar til at fortsætte indtil cirka kl. 12 00. Lis og Arne Mose Der er plads til flere frivillige på Hørvævsmuseet Caféen: Vi sælger kaffe, the, kager, tærter, sodavand og is. På det månedlige planlægningsmøde aftales hvem der passer cafeen ved gruppebesøg og i åbningstiden. Butikken: Vi sælger museets egne varer i hør, forskelligt fra Ekelund og Estland, overskud fra Oldemors Linnedskab og forskellige gaveartikler. Vi arbejder tæt sammen med caféen. Maskinvævene: Vi væver viskestykker, dækkeservietter, duge og andet. Reparerer når der er en knækket tråd eller andet driftstop. Normalt er vi to om en væv. Andre reparerer hulkort, laver kæde/trend eller arbejder med at få flere gamle væve i gang. Pudsestuen/systuen: Vi tjekker om det vævede stof er uden fejl. Syr kanter. Syr viskestykker, duge, spegepølseposer og andet til butikken. Værkstedet: Vi har ofte noget der skal repareres eller skilles ad på maskinvævene. Når dele er slidt finder eller laver vi nyt. Værktøjssamlingen vokser. Søjleboremaskinen og drejebænken er en god hjælp. Når kræfterne ikke slår til bruger vi presseren. Træværksted mangler vi endnu. Side 12

Kontoret: Ud over alt det som vores ansatte kontordame laver, skal der bruges hjælp til regnskab, EDB, registrering, brochurer, plakater, annoncer og PR. Som det ses af ovennævnte, har vi plads til både mænd og kvinder til at hjælpe med den daglige drift. Kik ind en mandag eller onsdag. Birgit Kappendrup Mandagskursus For 3 år siden blev det påpeget, at det ville være på sin plads at indvæve et logo for hørvævsmuseet, et HVM i museets hørprodukter, hvilket gav anledning til, at Bent Bille startede et kursus op i at lave patrontegning, at hugge hulkort, og at skære en kæde. Vi var 5-6 frivillige, der meldte os, og kurset blev lagt på mandage fra kl. 11-12, i vinterhalvåret. Vi startede med at lære at lave grundbinding og mønsterbinding til et HVM, til servietmønstrene fra Tommerup Væveri. Først må vi finde patrontegningen, som opbevares i kortrummet bag kontoret, sammenrullet i rør med nr. på tegningen, som svarer til nr. på hulkort-serien. Derefter skal vi finde en plads til logoet på tegningen, hvorefter vi tager en kopi til hver deltager, af det pågældende område på tegningen. Vi skal nu lave et HVM-logo med opgivelse af hvilke rækker i hulkortserien, der skal bruges, og hvor mange, og hvilke hulkort, der skal laves nye af. Når HVM-mønsteret er tegnet, finder vi hulkortserien frem og udtager de kort i serien, som skal fornyes. Hvorefter vi samler dem i rækkefølge, og er nu klar til at hugge nye kort. Først nummererer vi det nye kort med samme nummer som det gamle. Derefter lægges det i korthuggeren. Det er sådan, at én betjener korthuggeren, én betjener patrontegningen, og én holder øje med at der laves de rigtige huller i kortet. Vi skiftes så til at have posterne. Når alle kort er lavet, indsyes de i kortserien. Bent Bille har også lært os at skære en kæde. Det er en proces, som skal udføres med den største akkuratesse, idet en omhyggelig og korrekt lavet kæde medfører, at der bliver færre stop på maskinvæven. side 13

Det er vældig interessant at lære disse ting, og også nyttigt for museet, at vi er flere der kan gøre det. Niels Jørgensen Er Hørvævsmuseet et værested? Et familieværksted? Et oplevelsessted? Løvens hule? Hvordan kommer vi i kontakt med unge mennesker, børnefamilier, turister, campister, spurgte jeg Rebecca, der havde taget sin klasse med til en vævedag. Det førte til en snak og et brev, hvor nogle tanker og ideer blev fremlagt så vi fik inspiration og gode ideer Hermed uddrag fra brevet i let redigeret form: Jeg tænker, at der her på Hørvævsmuseet er et helle eller et refugium fra den fortravlede hverdag. Der falder en ro over os mennesker, når vi nørkler med håndarbejde. En ro som vi skal værne om. Det er ikke kun håndværket, der skal bevares og videregives i gennem generationer, det er også den livsstil, der følger med håndværket. Det tror jeg er vigtigt at medtænke. Når vi har så travlt, som jeg oplever vi har i dag, er det enormt vigtigt for mig at være sammen med min familie, når det er muligt. En god gave til os er derfor tid sammen og en endnu bedre gave er tid sammen, hvor vi laver noget meningsfuldt og udvikler os sammen. Hvor kan vi det? Hvor kan vi lære et håndværk sammen, være sammen og fordybe os? Det kan vi på Hørvævsmuseets familieværksteder! Kom og vær med! Skab nye traditioner i din fortravlede familie. Tag mormor og morfar med eller din kusine, som du ser for sjældent! Måske kunne vi være 2-3 familier, der arbejdede samtidig? Hvis vi kender hinanden på forhånd, kan vi få en hyggelig dag ud af det. Ikke alle drømme kan virkeliggøres, men en dag er der måske rum at være i og så er det godt at vide at der er brug for det. Gunhild Berg Hulkortenes hemmeligheder At se billedet af et åkandeblad, en sommerfugl og Tommelise der holder i tråden, komme frem på klædebommen på den hundrede år gamle damaskvævemaskine er en helt særlig oplevelse, som jeg oplevede en formiddag sidste år. Side 14

I næsten halvtreds år har kortene været opbevaret for at vi kan få muligheden for at få dette billede og vi kan lave samme dug mange gange, for hulkortene kan bruges igen og igen, bare der bliver passet på dem. Nu er den gamle væv ved at blive forsynet med en ny kæde og spændingen stiger. Mon det lykkes at få maskineriet til at virke? Det kræver tålmodighed, omhyggeligt og vedvarende arbejde, som vi er mange der følger spændt. Besøgende på museet kan se alle de hulkort, der hænger rundt omkring. En hel del er i brug for at vore gæster kan købe en dækkeserviet, en dækkeløber eller et viskestykke, der kan fortælle historien om hulkortenes enestående funktion. Gunhild Berg Opstadvæv til computervæv I vores udstilling med trævæve fortæller vi om udviklingen fra oldtidens opstadsvæv til Lervads kontramarchvæv og Jacquards hulkortvæv. Sidste skud på stammen er en computerstyring, som vi er ved at montere på en Glimåkra-væv. Væven har 16 skafter, som styres af en computer. Trampningen klares med trykluft, så væveren kan nøjes med at ilægge islætstråd og banke det sammen. Styresystem Windows 95 i en stationær pc. Jo - de var klar til at komme på museum. Vi forventer at aftenskolen vil få glæde af at eksperimentere med spændende mønstre, der kræver flere skafter. Anders Hasseriis side 15

Lis Ahrenkiel: Hjerte i hvidsøm og i baldyring. To hjerter over samme grundform Program Invitation til alle vore medlemmer Sæsonåbning 2015 Fredag den 1. maj kl. 11:00-13:00 på Hørvævsmuseet 1. Velkomst ved formanden. 2. Morkoret underholder. 3. Kort præsentation af udstillingerne Efter præsentationen af udstillingerne er Hørvævsmuseet vært ved en forfriskning. 4. Museet åbner for publikum kl. 13 Side 16