Boliger 2004:1 Tilgangen af boliger 1999-2003, bestanden af boliger pr. 1. januar 2004 samt det beregnede behov for boliger Flere nye boliger i 2003 end i 2002 Tilgangen af boliger i 2003 Perioden 1999-2003 Bestanden af boliger 1. januar 2004 Figur 1 I 2003 var tilgangen af boliger i byerne 209. Det er 34 boliger flere end i 2002, hvor tilgangen af boliger var 175. I bygderne var tilgangen 23 boliger i 2003, hvilket er 13 boliger flere end i 2002, hvor der blev ibrugtaget 10 boliger. Ser man på perioden 1999-2003 har der været en samlet tilgang på 930 boliger til den samlede boligmasse. Af disse ligger 821 boliger i byerne og de resterende 109 boliger i bygderne. Antallet af boliger blev 1. januar 2004 opgjort til 20.928. Af den samlede bestand af boliger ligger 83 pct. i byerne og 17 pct. i bygderne. Antallet af boliger i Maniitsoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat udgør ca. halvdelen af det samlede antal boliger i byerne. Byggeriet af boliger 1968-2003, fordelt på byer og bygder Antal Boliger 800 700 600 500 400 300 Ialt By 200 100 0 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996 1995 1994 1993 1992 1991 1990 1989 1988 1987 1986 1985 1984 1983 1982 1981 1980 1979 1978 1977 1976 1975 1974 1973 1972 1971 1970 1969 1968 Bygd
Indholdsfortegnelse Flere nye boliger i 2003 end i 2002... 1 Figur 1 Byggeriet af boliger 1968-2003, fordelt på byer og bygder... 1 Datagrundlaget... Hovedresultater... Tilgangen af boliger 1999-2003... 3 4 5 Tabel 1 Boligbyggeriet 1968-2003 fordelt på byer og bygder... 5 Tabel 2 Tilgangen af boliger 1999-2003, fordelt på kommuner... 6 Tabel 3 Tilgangen af boliger 1999-2003, fordelt på kommuner, byer og bygder... 6 Figur 2 Tilgangen af boliger 1999-2003, fordelt på byer og bygder... 7 Tabel 4 Boligtilgangene pr. 1. januar 2000-2004, fordelt på ejer og finansieringsform... 7 Bestanden af boliger 1. januar 2004... 8 Tabel 5 Bestanden af boliger 1. januar 2004, fordelt på byer og bygder... 8 Tabel 6 Bestanden af boliger fordelt på boligareal og samlet areal, 1. januar 2004... 9 Figur 3 Bestanden af boliger fordelt på boligareal, 1. januar 2004... 9 Tabel 7 Bestanden af boliger fordelt på antal beboelsesrum 1. januar 2004... 10 Figur 4 Bestanden af boliger fordelt på antal beboelsesrum 1. januar 2004... 11 Behov for boliger 1. januar 2004... 11 Tabel 8 Beregnet behov for boliger og dækningsprocenter pr. 1 januar 2004... 11 Tabel 9 Boligbestand, boligbehov og boligmangel 1. januar 2004 13 Figur 5 Beregnet mangel på boliger i byerne ved PB20... 13 Figur 6 Beregnet mangel på boliger i bygderne ved PB20... 14 Tabel 10 Bestanden af boliger 1. januar 2004, fordelt på ejerformer... 15 Figur 7 Bestanden af boliger 1. januar 2004, fordelt på overordnede ejerformer... 15 Side 2 Boligstatistik 1999-2003
Datagrundlaget Statistikken er baseret på tilladelser til ibrugtagning Boligstatistikkens grundlag for perioden 1992-2003 er de tilladelser til ibrugtagning som kommunerne har udstedt. En ibrugtagningstilladelse skal foreligge før en bolig defineres som færdiggjort og dermed kan tages i brug. En gang om året indsender kommunerne oplysninger til Grønlands Statistik. Af disse fremgår det hvilke boliger, der har fået ibrugtagningstilladelse. I de tilfælde hvor Grønlands Statistik har observationer uden årstal for tilladelsen anvendes opførelsesåret i stedet. Boligregisteret justeres hver år i forhold til, hvor mange boliger der er revet ned. Ivittuut kommune, gruppen uden for kommunal inddeling, stationer samt Kangerlussuaq indgår ikke i tabellerne. Endelig er værelser i fælleshusholdninger (børnehjem og skolehjem) ikke medtaget. Til gengæld indgår kollegieværelser og værelser på alderdomshjem samt ældreboliger i nogle af tabellerne. For perioden før 1992 er registerbaserede oplysninger tilgængelige, så tilgangen af boliger samt bestanden af boliger kan opgøres på årsbasis fra og med 1988. Hver lejlighed er én bolig Oplysninger om boligerne ligger på b-nummer niveau En kommune har Ikke indberettet Når der er tale om bygninger med flere lejligheder, er hver lejlighed registreret som én bolig. Er der fx ti lejligheder i én bygning, defineres de som ti boliger i statistikken. Efter overtagelsen af boligstatistikregistret foretog Grønlands Statistik en basistælling baseret på forskellige administrative boligregistre. Efterfølgende års tilgange af boliger er indhentet ved at fremsende spørgeskemaer til de enkelte kommuners tekniske forvaltninger. Disse oplysninger er basiskilder i forhold til datagrundlaget. Samtlige oplysninger om boligerne ligger på b-nummerniveau, der er et referencenummer til den udstedte ibrugtagningstilladelse for et boligbyggeri. Kvaliteten af oplysningerne om b-numre er dog varierende, hvilket vil fremgå af publikationen. Det skal gøres opmærksom på at Ittoqqortoormiut kommune ikke har indberettet for 2003. Derfor er Ittoqqortoormiut ikke medtaget i tabellerne for 2003. Boligstatistik 1999-2003 Side 3
Hovedresultater Faldende byggeri i bygderne Perioden 1999-2003 Boligbestanden 1. januar 2004 Byggeriet af boliger i bygderne har varieret i perioden 1999-2003 og nåede i 2002 det laveste niveau siden 1971, hvor kun 12 boliger blev taget i brug i bygderne. Antallet af færdiggjorte boliger i byerne har svinget fra et minimum på 33 i 1997 til et maksimum på 687 i 1986. Ser man på perioden 1999-2003 har der været en tilgang på 930 boliger til den samlede boligmasse. Af disse er 821 boliger bygget i byerne mens de resterende 109 boliger er bygget i bygderne. 1. januar 2004 var der 20.928 boliger. Af disse ligger 17.458 i byerne og 3.470 i bygderne. Til disse tal skal lægges 1.082 kollegieværelser og 763 værelser på alderdomshjem. Den samlede boligmasses areal var 1. januar 2004 ca. 1.379.633 m 2, hvilket giver et gennemsnitligt areal pr. bolig på 63,8 m 2. Antallet af beboelsesrum i den samlede boligmasse er ca. 61.001 eller i gennemsnit 2,9 rum pr. bolig. Tallene er excl. beboelsesrum på kollegier og alderdomshjem. 34 pct. af boligerne ejes af Grønlands Hjemmestyre, ca. 25 pct. af private og ca. 21 pct. af kommunerne. For ca. 11 pct. af boligmassen er der ikke opgivet, hvem der ejer boligen. Ejerformen for værelser på kollegier og alderdomshjem varierer og udgør ca. otte pct. mens ca. en pct. af den samlede boligmasse er ejet af den danske stat. Den beregnede efterspørgsel efter boliger I tabel 8 er den potentielle efterspørgsel efter boliger beregnet for byer og bygder i kommunerne. Efterspørgslen efter boliger er markant højere i Nuuk end i de øvrige byer. Hvis det beregnede behov for boliger skulle dækkes ud fra ovennævnte kriterier mangler der for øjeblikket ca. 2.000 boliger for befolkningen over 20 år. For bygdernes vedkommende er den potentielle efterspørgsel af boliger højest i Upernavik kommunes bygder, hvor der mangler ca. 250 boliger, jf. figur 5 og figur 6. For en forklaring på beregningen af den beregnede potentielle efterspørgsel af boliger henvises til Behov for boliger 1. januar 2004, side 10 i denne publikation. Side 4 Boligstatistik 1999-2003
Tilgangen af boliger 1999-2003 Tabel 1 Boligbyggeriet 1968-2003 fordelt på byer og bygder I alt By Bygd 1968... 448 411 37 1969... 555 515 40 1970... 564 524 40 1971... 577 546 31 1972... 656 606 50 1973... 360 314 46 1974... 389 289 100 1975... 428 340 88 1976... 468 363 105 1977... 337 280 57 1978... 335 279 56 1979... 356 266 90 1980... 543 451 92 1981... 459 380 79 1982... 472 406 66 1983... 583 488 95 1984... 515 459 56 1985... 561 499 62 1986... 753 687 66 1987... 677 621 56 1988... 695 664 31 1989... 256 204 52 1990... 331 276 55 1991... 323 283 40 1992... 185 139 46 1993... 533 416 117 1994... 252 160 92 1995... 267 164 103 1996... 262 174 88 1997... 91 33 58 1998... 147 101 46 1999... 191 156 35 2000... 83 69 14 2001... 239 212 27 2002... 187 175 12 2003... 232 209 23 Perioden 1968-2003 Figur 1 og tabel 1 viser udviklingen i boligbyggeriet i perioden 1968-2003. I løbet af den 36-årige periode har der været meget store udsving i det totale boligbyggeri: Boligbyggeriet var stigende i starten af 1980'erne, men fra slutningen af 1980 erne har antallet af færdiggjorte boliger generelt været faldende, med det laveste antal boliger der blev taget i brug i 2000. Siden har boligbyggeriet i byerne dog været stigende. Boligstatistik 1999-2003 Side 5
Tabel 2 Tilgangen af boliger 1999-2003, fordelt på kommuner I alt 1999 2000 2001 2002 2003 I alt... 930 191 83 239 185 232 Nanortalik... 35 9 2 19 2 3 Qaqortoq... 43 4 4 16-19 Narsaq... 30 22 1 2 1 4 Paamiut... - - - - - - Nuuk... 376 6 4 144 122 100 Maniitsoq... 45 25 2 14 2 2 Sisimiut... 140 55 37 3 11 34 Kangaatsiaq... 13 - - 1 3 9 Aasiaat... 41 16 8-12 5 Qasigiannguit... 2 - - - - 2 Ilulissat... 77 11 12 19 14 21 Qeqertarsuaq... 14 8 5-1 - Uummannaq... 30 10 1 2 12 5 Upernavik... 38 17-9 2 10 Qaanaaq... 13 3 6 2-2 Ammassalik... 29 5 1 4 3 16 Illoqqortoormiut... 4 - - 4 - - I tabel 2 ses tilgangen af boliger de sidste seks år fordelt på kommuner. Ca. 63 pct. af den samlede tilgang af boliger er i perioden 1999-2003 er sket i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat, mens der stort set ikke har været tilgang af nye boliger i Paamiut. For Paamiuts vedkommende skyldes den manglende tilgang et overskud af boliger i kommunen i perioden. Tabel 3 Tilgangen af boliger 1999-2003, fordelt på kommuner, byer og bygder By Bygd I alt 1999 2000 2001 2002 2003 1999 2000 2001 2002 2003 I alt... 930 156 69 212 175 209 35 14 27 10 23 Nanortalik... 35 6 2 18 2 3 3-1 - - Qaqortoq... 43 4 2 15-15 - 2 1-4 Narsaq... 30 17 - - 1 3 5 1 2-1 Paamiut... - - - - - - - - - - - Nuuk... 376 6 4 144 122 100 - - - - - Maniitsoq... 45 24-3 1 2 1 2 11 1 - Sisimiut... 140 54 37 3 11 30 1 - - - 4 Kangaatsiaq... 13 - - - 1 6 - - 1 2 3 Aasiaat... 41 16 6-12 5-2 - - - Qasigiannguit.. 2 - - - - 2 - - - - - Ilulissat... 77 6 6 16 12 19 5 6 3 2 2 Qeqertarsuaq... 14 8 5-1 - - - - - - Uummannaq... 30 2 - - 9 1 8 1 2 3 4 Upernavik... 38 9-6 2 7 8-3 - 3 Qaanaaq... 13 3 6 2-1 - - - - 1 Ammassalik... 29 1 1 1 1 15 4-3 2 1 Illoqqortoormiut 4 - - 4 - - - - - - - Anm.: Tallene kan i mindre grad afvige fra tidligere år på grund af nye oplysninger fra kommunerne. Side 6 Boligstatistik 1999-2003
I tabel 3 er tilgangen af boliger specificeret på byer og bygder i de enkelte kommuner. Byggeriet af nye boliger i bygderne fra 1999 været svagt faldende fra 35 til 23 boliger i 2003, mens byggeriet af nye boliger i byerne har været mere stigende med 156 boliger i 1999 til 209 boliger i 2003, jf. tabel 3 og figur 2. Figur 2 Tilgangen af boliger 1999-2003, fordelt på byer og bygder Antal 250 200 By Bygd 150 100 50 0 1999 2000 2001 2002 2003 Tabel 4 Boligtilgangene pr. 1. januar 2000-2004, fordelt på ejer og finansieringsform Ejer / Finansieringsform 1999 2000 2001 2002 2003 I alt... 191 83 239 185 232 Ejet af kommunerne, i alt... 138 46 67 67 34 Uoplyst... 6 - - - - Personale... - - 13 - - 60/40 eller 80/20... 118 36 22 7 24 Selvbyggerboliger... 4-1 1 - Forsøgsbyggeri... - 2 - - - Kommunale byggesæt... 10 8 31 59 10 Ejet af Grønlands Hjemmestyre, i alt... 2 4 22 27 106 Uoplyst... - - - 1 93 Personale... 2 4 - - 1 Selvbyggerboliger... - - 3 - - Privat... - - 19 26 12 Privat ejet, i alt... 49 33 143 90 92 Uoplyst... - - 1 - - 60/40 eller 80/20... - - 2 - - Andelsboliger... - 6 16 30 46 Selvbyggerboliger... 37 15 42 29 27 Privat... 12 10 78 27 13 10/40/50-ordningen... - 2 4 4 6 Uoplyst, i alt... 2-7 1 - Uoplyst... - - - 1 - Andelsboliger... - - 3 - - Selvbyggerboliger... 2-4 - - I tabel 4 er tilgangen af boliger fordelt på ejer- og finansieringsformer. i perioden 1999-2003. I perioden udgør de kommunalt ejede boliger ca. 37 pct. af tilgangen, mens de privatejede boliger udgør ca. 43 pct. 55 pct. af boligerne ejes dermed enten af en af Grønlands 18 kommuner eller af Grønlands Hjemmestyre. Boligstatistik 1999-2003 Side 7
Bestanden af boliger 1. januar 2004 I tabel 5 ses bestanden af boliger 1. januar 2004 fordelt på byer og bygder. Antallet af boliger blev 1. januar 2004 opgjort til 20.928, hvilket er en beskeden stigning i den samlede boligmasse i forhold til året før. Boligerne i Maniitsoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat udgør tilsammen ca. 50 pct. af den samlede boligmasse i byerne. Boligerne er placeret, så 83 pct. af boligerne findes i byerne og ca. 17 pct. i bygderne. Samme forhold gjorde sig også gældende 1. januar 2003. I analysen er der set bort fra værelser på kollegier og alderdomshjem, jf. tabel 5. Tabel 5 Bestanden af boliger 1. januar 2004, fordelt på byer og bygder I alt uden kollegier og Kollegie- Værelser på alderdomshjem By Bygd værelser alderdomshjem I alt... 20.928 17.458 3.470 1.082 763 Nanortalik... 1.004 581 423 23 41 Qaqortoq... 1.368 1.242 126 113 73 Narsaq... 811 745 66 47 46 Paamiut... 1.067 956 111 69 31 Nuuk... 5.416 5.247 169 480 127 Maniitsoq... 1.475 1.170 305 67 54 Sisimiut... 1.943 1.850 93 151 69 Kangaatsiaq... 456 197 259-20 Aasiaat... 1.282 1.181 101-59 Qasigiannguit... 622 586 36-25 Ilulissat... 1.662 1.472 190 111 65 Qeqertarsuaq... 428 401 27-22 Uummannaq... 1.022 540 482 7 24 Upernavik... 799 367 432 14 47 Qaanaaq... 352 229 123-18 Ammassalik... 1.002 521 481-35 Illoqqortoormiut... 219 173 46-7 Side 8 Boligstatistik 1999-2003
Tabel 6 Bestanden af boliger fordelt på boligareal og samlet areal, 1. januar 2004 Areal med Gns. kollegier og Uop- bolig- Areal alderdoms- I alt 0-39 40-59 60-69 70-89 90+ lyst areal i alt hjem I alt... 20.928 2.921 4.098 4.162 4.245 2.677 2.825 63,8 1.379.633 1.401.773 Nanortalik... 1.004 250 242 222 139 86 65 57,7 57.898 58.666 Qaqortoq... 1.368 243 265 162 219 170 309 62,8 85.907 88.139 Narsaq... 811 111 134 214 171 82 99 67,6 54.814 55.930 Paamiut... 1.067 200 219 188 319 65 76 62,6 66.767 67.967 Nuuk... 5.416 589 1.083 665 1.472 942 665 70,9 383.922 391.206 Maniitsoq... 1.475 230 387 241 348 136 133 62,5 92.242 93.694 Sisimiut... 1.943 201 309 404 382 172 475 66,7 129.493 132.133 Kangaatsiaq... 456 16 116 161 60 40 63 64,4 29.382 29.622 Aasiaat... 1.282 159 297 300 227 122 177 64,2 82.352 83.060 Qasigiannguit.. 622 86 97 196 128 70 45 65,2 40.560 40.860 Ilulissat... 1.662 210 298 265 397 218 274 66,7 110.867 112.979 Qeqertarsuaq... 428 21 59 112 42 107 87 75,4 32.264 32.528 Uummannaq... 1.022 156 195 329 97 134 111 63,0 64.385 64.757 Upernavik... 799 135 118 267 63 122 94 63,3 50.582 51.314 Qaanaaq... 352 84 88 45 53 44 38 57,8 20.352 20.568 Ammassalik... 1.002 200 131 342 103 127 99 63,8 63.876 64.296 Illoqqortoormiut 219 30 60 49 25 40 15 63,8 13.970 14.054 Anm.: Posten "Areal i alt m 2 " fremkommer som summen af det kendte areal og antallet af boliger med uoplyst størrelse ganget med de gennemsnitlige arealer i kommunerne. Kollegieværelser og værelser på alderdomshjemmene er sat til 12 m 2. I tabel 6 er boligerne fordelt på boligareal og samlet areal 1. januar 2004. Det samlede areal udgjorde ca. 1.379.633 m 2, hvilket er en stigning på ca. 1,3 pct. i forhold til 1. januar 2003. De gennemsnitlige størrelser på boligerne er størst i Qeqertarsuaq, Nuuk og Narsaq, hvor de gennemsnitlige boligarealer er henholdsvis 75,4 m 2, 70,9 m 2 og 67,6 m 2. For ca. 13 pct. af boligernes vedkommende (2.825 boliger) er der ikke oplysninger om hvor store boligerne er. Alle tal er excl. værelser på kollegier og alderdomshjem, jf. tabel 6. Figur 3 Bestanden af boliger fordelt på boligareal, 1. januar 2004 4.500 Antal boliger 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 0-39 40-59 60-69 70-89 90+ Uoplyst Anm.: I 2.825 boliger (eller ca. 13 pct. af boligmassen) er der ikke oplyst størrelser på boliger Boligstatistik 1999-2003 Side 9
Boligareal er areal excl. køkken, toilet og gang mv. Af tabel 6 samt figur 3 ses, at der i den samlede boligmasse er ca. 4.000 boliger med en størrelse mellem 40 og 59 m 2, ca. 4.000 boliger med et areal på 70-89 m 2, og ca. 4.000 boliger i intervallet 60-69 m 2. Tilsammen udgør disse tre grupper 59,8 pct. af det samlede antal boliger i Grønland. Ud over dette er der ca. 3.000 boliger med et areal på 0-39 m 2 og ca. 2.500 boliger med et areal over 90 m 2. I tallene er værelser på kollegier og alderdomshjem ikke medregnet. Tabel7 Bestanden af boliger fordelt på antal beboelsesrum 1. januar 2004 Gsn. Værelser Værelser Rum med Uop- Antal Rum på på alder- kollegier og I alt 1 2 3 4 5+ lyst rum i alt kollegier domshjem alderdomshjem I alt... 20.928 1.892 4.972 4.841 4.377 1.237 3.609 2,9 61.001 1.082 763 62.846 Nanortalik... 1.004 129 262 217 164 80 152 2,9 2.859 23 41 2.923 Qaqortoq... 1.368 167 322 237 220 81 341 2,8 3.782 113 73 3.968 Narsaq... 811 63 186 249 127 60 126 2,9 2.362 47 46 2.455 Paamiut... 1.067 146 263 213 277 58 110 2,8 3.029 69 31 3.129 Nuuk... 5.416 575 1.180 1.292 1.192 489 688 3,0 16.241 480 127 16.848 Maniitsoq... 1.475 188 372 349 305 82 179 2,8 4.126 67 54 4.247 Sisimiut... 1.943 166 397 398 420 82 480 2,9 5.652 151 69 5.872 Kangaatsiaq... 456 1 118 138 72 12 115 2,9 1.336-20 1.356 Aasiaat... 1.282 135 305 266 298 45 233 2,8 3.632-59 3.691 Qasigiannguit... 622 52 167 146 188 16 53 2,9 1.818-25 1.843 Ilulissat... 1.662 149 353 380 376 76 328 2,9 4.875 111 65 5.051 Qeqertarsuaq... 428 18 59 79 149 26 97 3,3 1.422-22 1.444 Uummannaq... 1.022 50 293 192 166 42 279 2,8 2.882 7 24 2.913 Upernavik... 799 14 220 230 177 31 127 3,0 2.391 14 47 2.452 Qaanaaq... 352 6 133 87 39 10 77 2,7 951-18 969 Ammassalik... 1.002 26 268 329 165 36 178 3,0 3.010-35 3.045 Illoqqortoormiut... 219 7 74 39 42 11 46 2,9 633-7 640 Anm.) Posten "Rum i alt" fremkommer som summen af det kendte antal rum og antallet af boliger med uoplyst størrelse ganget med det gennemsnitlige antal rum i kommunerne. Rum til beboelse er excl. køkken, toilet, gang mv. I tabel 7 og figur 4 er bestanden af boliger opgjort på beboelsesrum, hvor beboelsesrum er defineret som værende rum excl. køkken, toilet, gang mv. Den samlede boligmasses antal rum er 61.001, og er dermed steget med ca. 1,1 pct. i forhold til sidste år, jf. tabel 7. Det største gennemsnitlige antal rum findes i Qeqertarsuaq kommune med 3,3 rum, mens der i Ammassalik, Upernavik og Nuuk kommuner er tre rum pr. bolig. Alle tal er excl. værelser på kollegier og alderdomshjem. Side 10 Boligstatistik 1999-2003
Der er flest 2-rums boliger i den grønlandske boligmasse, jf. figur 4. Figur 4 Bestanden af boliger fordelt på antal beboelsesrum 1. januar 2004 6.000 Antal boliger 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 01 02 03 04 05+ Uoplyst Anm.: I 3.609 boliger (eller ca. 17 pct. af boligmassen) er der ikke oplyst størrelsen på antal rum. Behov for boliger 1. januar 2004 Tabel 8 Beregnet behov for boliger og dækningsprocenter pr. 1. januar 2004 Byer Bygder Boligbehov Dækningsprocent Boligbehov Dækningsprocent Fra 20 år Fra 25 år Fra 20 år Fra 25 år Fra 20 år Fra 25 år Fra 20 år Fra 25 år I alt... 22.669 21.554 85,2 89,6 3.787 3.660 91,6 94,8 Nanortalik... 698 675 92,4 95,6 399 396 106,0 106,8 Qaqortoq... 1.505 1.416 94,9 100,8 136 129 92,6 97,7 Narsaq... 841 805 99,6 104,1 184 171 35,9 38,6 Paamiut... 895 838 118,0 126,0 78 74 142,3 150,0 Nuuk... 7.234 6.894 80,9 84,9 182 175 92,9 96,6 Maniitsoq... 1.369 1.304 94,3 99,0 321 311 95,0 98,1 Sisimiut... 2.701 2.509 76,6 82,5 97 93 95,9 100,0 Kangaatsiaq... 257 242 84,4 89,7 312 296 83,0 87,5 Aasiaat... 1.499 1.425 82,7 87,0 100 98 101,0 103,1 Qasigiannguit.. 624 604 97,9 101,2 31 29 116,1 124,1 Ilulissat... 2.102 2.000 78,4 82,4 198 190 96,0 100,0 Qeqertarsuaq... 434 427 97,5 99,1 21 17 128,6 158,8 Uummannaq... 616 593 92,7 96,3 486 472 99,2 102,1 Upernavik... 500 503 85,6 85,1 669 664 64,6 65,1 Qaanaaq... 410 371 60,2 66,6 80 77 153,8 159,7 Ammassalik... 774 747 71,8 74,4 489 464 98,4 103,7 Illoqqortoormiut 210 201 85,7 89,6 4 4 1150,0 1150,0 Anm. Kollegieværelser indgår kun i beregning af dækningsprocenten for 'Fra 20 år'. Værelser på alderdomshjem indgår i begge beregninger. Det beregnede potentielle behov for boliger, PB Det beregnede behov for boliger, eller det antal boliger der skal til for at dække behovet for boliger, er betinget af politiske målsætninger vedrørende boligdækningen: Skal der kunne anvises bolig til alle personer over 20 eller 25 år? Ud fra hvilke kriterier skal disse mål stilles? Boligstatistik 1999-2003 Side 11
Behovet for boliger kan beregnes ved en sammentælling af ventelisterne i de enkelte kommuner. En sådan sammentælling vil sige noget om, hvor mange personer der er skrevet op til en bolig i de enkelte kommuner, uanset ansøgerens nuværende boligsituation. Behovet for boliger kan også beregnes på grundlag af befolkningens sammensætning og de mål, der opstilles for forsyningen med boliger. I den forbindelses tales om en beregning af den potentielle efterspørgsel af boliger, forkortet PB, hvor PB angiver det antal boliger, der er nødvendige for at kunne anvise en bolig til alle par der bor sammen og alle enlige over en vis alder. Det beregnede boligbehov er et bud på, hvor mange boliger der kunne være behov for, men ikke en opgørelse af det faktiske behov. Manglen på boliger opgøres som forskellen mellem det beregnede behov for boliger og den eksisterende boligmasse. Beregning af behovet for boliger Det er vigtigt at understrege, at det beregnede behov for boliger afhænger af oplysningerne i folkeregistrene: Hvis der er opført en mand og en kvinde på samme adresse behandles de som et par, selvom der godt kan være tale om fx to søskende. Grønlands Statistik har opstillet to mål for det potentielle boligbehov, PB20 og PB25. PB20 står for det potentielle boligbehov for personer på 20 år og derover: Hvor mange boliger skal der til for at alle par og alle enlige over 20 år, skal kunne anvises en bolig? PB25 udtrykker hvor mange boliger der skal til, for at alle par fra 20 år og opefter, samt alle enlige på 25 år og opefter, skal kunne anvises en bolig. Beregningen af de to mål kræver, at man ved hvor mange der er enlige, og hvor mange der er samboende. Til det formål benytter Grønlands Statistik folkeregisteret, og i beregningerne er det antaget, at hvis en mand og en kvinde har samme adresse, er de samboende og dermed en husstand. Efterhånden som oplysningerne om adresse i folkeregisteret bliver bedre, vil opgørelsen af samboende par også blive bedre, hvilket kan have indvirkning på de beregnede behov for boliger fra år til år. Analyse af PB20 Tabel 8 viser, at det opgjorte boligbehov PB20 1. januar 2004 var 22.669 i byerne og 3.787 i bygderne. Den faktiske boligforsyning dækker henholdsvis 85,2 pct. og 91,6 pct. af disse behov i henholdsvis byer og bygder for personer på 20 år og derover. Dækningen med boliger i byerne er lavest i Qaanaaq, Tasiilaq og Sisimiut. Omvendt er behovet for boliger dækket i Narsaq og der er overskud af boliger i Paamiut. Ses der på behovet for boliger i bygderne, er det Narsaq kommunes bygder, der har den laveste dækning. Her er dækningsprocenten på ca. 36 pct. Næstlavest ligger Upernaviks bygder, som har en dækningsprocent på ca. 65 pct. I følgende kommuners bygder er der det nødvendige antal eller overskud af boliger: Qaanaaq, Paamiut, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Nanortalik, Aasiaat og Ittoqqortoormiut. Udviklingen i PB20 viser dermed, at der er blevet flere bygder, hvor der er det nødvendige antal eller overskud af boliger. Side 12 Boligstatistik 1999-2003
Tabel 9 Boligbestand, boligbehov og boligmangel 1. januar 20004 Boligbehov PB20 By Boligbestand Boligmangel PB20 Boligbehov PB25 Boligmangel PB25 Boligbestand Boligbehov PB20 Bygd Boligmangel PB20 Boligbehov PB25 Boligmangel PB25 I alt 17.458 22.669-5.211 21.554-4.096 3.470 3.787-317 3.660-190 Nanortalik 581 698-117 675-94 423 399 24 396 27 Qaqortoq 1.242 1.505-263 1.416-174 126 136-10 129-3 Narsaq 745 841-96 805-60 66 184-118 171-105 Paamiut 956 895 61 838 118 111 78 33 74 37 Nuuk 5.247 7.234-1.987 6.894-1.647 169 182-13 175-6 Maniitsoq 1.170 1.369-199 1.304-134 305 321-16 311-6 Sisimiut 1.850 2.701-851 2.509-659 93 97-4 93 0 Kangaatsiaq 197 257-60 242-45 259 312-53 296-37 Aasiaat 1.181 1.499-318 1.425-244 101 100 1 98 3 Qasigiannguit 586 624-38 604-18 36 31 5 29 7 Ilulissat 1.472 2.102-630 2.000-528 190 198-8 190 0 Qeqertarsuaq 401 434-33 427-26 27 21 6 17 10 Uummannaq 540 616-76 593-53 482 486-4 472 10 Upernavik 367 500-133 503-136 432 669-237 664-232 Qaanaaq 229 410-181 371-142 123 80 43 77 46 Ammassalik 521 774-253 747-226 481 489-8 464 17 Illoqqortoormiut 173 210-37 201-28 46 4 42 4 42 Tabel 9 viser en beregning af behovet for boliger (PB20 og PB25), og manglen på boliger pr. 1. januar 2004 i absolutte tal. Differencen mellem boligbestanden og boligbehovet (PB20) var 5.211 i byerne og 317 i bygderne. Der bemærkes dog, at boliger ikke kan flyttes mellem kommuner. Derfor er behovet for nybygning af boliger 5.272 for byerne, og 471 for bygderne. Figur 5 Beregnet mangel på boliger i byerne ved PB20 og PB25 Illoqqortoormiut Ammassalik Qaanaaq Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Ilulissat Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiaq Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik PB25 PB20 0 250 500 750 1.000 1.250 1.500 1.750 2.000 Antal boliger I byerne for PB20 mangler der flest boliger i Nuuk (1987), Sisimiut (851) og Ilulissat (630). Paamiut er den eneste by hvor der er overskud af boliger. For PB25 er det ligeledes Nuuk(1647), Sisimiut(659) og Ilulissat (528) Boligstatistik 1999-2003 Side 13
Figur 6 Beregnet mangel på boliger i bygderne ved PB20 og PB25 Illoqqortoormiut Ammassalik Qaanaaq Upernavik Uummannaq Qeqertarsuaq Ilulissat Qasigiannguit Aasiaat Kangaatsiaq Sisimiut Maniitsoq Nuuk Paamiut Narsaq Qaqortoq Nanortalik Pb25 Pb20 0 50 100 150 200 250 Antal boliger I bygderne for PB20 er det Upernavik, Narsaq og Kangaatsiaq der mangler flest boliger, henholdsvis 237, 118 og 53. Til gengæld er der flere bygder der har overskud af boliger. Såsom Illoqqortoormiut, Qaanaaq og Paamiut. Hvis man kigger på PB25, er det kun Upernavik, Narsaq, Kangaatsiaq, Maniitsoq, Nuuk og Qaqortoq som mangler boliger Tabel 10 Bestanden af boliger 1. januar 2004, fordelt på ejerformer I alt By Bygd I alt... 22.773 17.458 3.470 Ejet af den danske stat... 183 135 48 Ejet af Grønlands Hjemmestyre... 7.870 7.712 158 Ejet af kommunerne... 4.835 4.153 682 Privat ejet... 5.633 3.678 1.955 Uoplyst... 2.407 1.780 627 Kollegier og alderdomshjem... 1845 Grønlands Hjemmestyre har altid spillet en central rolle på boligmarkedet og gør det fortsat. Af tabel 10 og figur 7 ses, at ca. 34 pct. af den samlede boligmasse ejes af Grønlands Hjemmestyre. Ca. 25 pct. af boligerne er ejet af private, og er primært selvbyggerhuse. Den tredje største ejer er kommunerne, som ejer ca. 21 pct. af den samlede boligmasse. I beregningerne indgår værelser på kollegier og alderdomshjem. Side 14 Boligstatistik 1999-2003
Figur 7 Bestanden af boliger 1. januar 2004, fordelt på overordnede ejerformer Kollegier og alderdomshjem 8 pct. Statsejet 1 pct. Uoplyst 11 pct. Hjemmestyreejet 35 pct. Privat ejet 25 pct. Kommunalt ejet 21 pct. Boligstatistik 1999-2003 Side 15
Signatur forklaring: Oplysninger foreligger ikke.. Oplysninger for usikre til at angives eller diskretionshensyn. Tal kan efter sagens natur ikke forekomme 0 Mindre end halvdelen af den anvendte enhed - Nul * Foreløbigt eller anslået tal Eventuel henvendelse Nielsine Joelsen E-Mail: nij@gh.gl Boliger 2004:1 11. oktober 2004 Grønlands Statistik Postboks 1025 3900 Nuuk Tlf.: 34 50 00 Fax: 32 29 54 www.statgreen.gl e-mail: stat@gh.gl