EDB I PSYKOLOGPRAKSIS

DIGITALT AF CLAUS WENNERMARK EDB I PSYKOLOGPRAKSIS Hvad er baggrunden for den it-rammeaftale, foreningen har indgået med Plass Data? Og hvordan bør man i det hele taget forholde sig til køb af edb-udstyr i privat praksis? 22 PSYKOLOG NYT Nr. 2. 2006

ILLUSTRATIONER: HENNING CHRISTENSEN For omkring et år siden afsluttede Dansk Psykolog Forening forhandlingerne om en ny overenskomst med Sygesikringen. Foreningen kom hjem med et godt resultat, der blandt andet indebar en væsentlig forøgelse af honorarerne. Som et element i aftalen indgik en forpligtelse for de privatpraktiserende psykologer til pr. 1. januar 2007 at afregne elektronisk med Sygesikringen og at modtage henvisninger fra den henvisende læge via internettet samt i det hele taget at kommunikere via internettet ved hjælp af det såkaldte Edifact-system. For privatpraktiserende psykologer som helhed er denne overenskomst et vidnesbyrd om, at vi for alvor er blevet accepteret som en integreret del af det danske sundhedsvæsen. For den enkelte psykolog betyder det også, at han dels skal investere i edb, dels skal sætte sig ind i noget, som for mange psykologer kan ligge ret fjernt. Der er gået knap et år siden forhandlingerne og der resterer endnu knap 11 måneder, til forpligtelsen træder i kraft. Det er imidlertid min fornemmelse, at ret få har fået taget hul på denne opgave. Af egen erfaring ved jeg, at hele denne proces tager tid, lang tid. Skal det nås, så er det nu på tide at gå i gang. Foreningens initiativ Overenskomsten var knap underskrevet, før det i Dansk Psykolog Forening stod klart, at det måtte være muligt at hjælpe de berørte psykologer. En arbejdsgruppe blev nedsat med den opgave at undersøge markedet for firmaer, der kunne tilbyde et egnet journalsystem. Som undersøgelsesparametre valgte man, at journalsystemet skulle kunne opfylde overenskomstens krav, men også om det pågældende firma tidligere havde lavet edb-systemer til psykologer og dermed havde kendskab til psykologpraksis. Og om firmaet havde en sådan størrelse, at det rent praktisk var i stand til at løfte opgaven. Endelig forholdt man sig til prisniveauet. Ud fra det materiale, der blev indhentet, viste det sig, at Plass Data opfyldte alle de krav, der var opstillet. Prisen var også derefter, men efter flere forhandlingsrunder med Plass Data kom man ned på et fornuftigt leje. Dansk Psykolog Forening kan derfor anbefale sine medlemmer at anvende Plass Datas system X-dont som et system, der kan opfylde de krav, som Sygesikringen stiller, og endda har en række velgennemtænkte detaljer, som yderligere vil lette arbejdet for den privatpraktiserende psykolog. Ligeledes er der med Plass Data indgået en aftale, der sikrer, at systemet løbende bliver tilpasset ændringer fra myndigheder og andre samarbejdspartnere, og at systemet løbende bliver evalueret af en bruger- Nr. 2. 2006 PSYKOLOG NYT 23

gruppe, der kommer med ideer til videreudvikling af systemet. Som det er fremgået af den debat, der har været ført i Psykolog Nyt, er aftalen ikke bindende for den enkelte psykolog. Enhver kan vælge og vrage mellem de systemer, der tilbydes psykologer, og vælge det system, man synes bedst om. Foreningens opgave i denne sag har alene været at undersøge et meget uigennemsigtigt marked, der kræver en ekspertise, som de færreste psykologer besidder, og dernæst at forhandle en favorabel pris hjem til medlemmerne. Det er en service, som foreningen tidligere har tilbudt medlemmerne, når det har drejet sig om fx forsikring. Hvad skal jeg gøre? I det følgende vil jeg give nogle gode råd om, hvordan man kan forholde sig, hvis edb og computere er noget ret fremmed i ens hverdag. Hvilken hardware skal man anskaffe, og hvilke programmer er nødvendige, for at ens praksis kan opfylde sygesikringsaftalen pr. 1. januar 2007. Jeg skal kraftigt understrege, at det er mine helt personlige råd, og at jeg er en almindelig computernørd uden uddannelse på området. Hardware Har man ikke købt ny computer inden for de sidste tre år, skal man alvorligt overveje at anskaffe sig en ny, der kan honorere kravene til et moderne journaliseringssystem. Computerteknologien udvikler sig med en rasende hast, hvad der bl.a. giver sig udtryk i, at computere og software, der er mere end to-tre år gammelt, ofte kan betragtes som forældet. Man skal derfor sørge for, at det, man køber, er baseret på den nyeste teknologi. Køb gerne computeren i en forretning, der har specialiseret sig i computere, ikke i radio- eller hvidevareforretninger. Vil man have en idé om prisniveauet, kan det anbefales at klikke sig ind på www.edbpriser.dk, hvor det er muligt at søge på alt mellem himmel og jord til computere. Der er et par nøglespecifikationer, det er værd at hæfte sig ved: Processorhastigheden, som måles i GigaHz. Her skal man vælge en computer med mindst 2 GHz processor. En anden parameter er størrelsen af hukommelsen, altså harddisken. Her vil jeg anbefale minimum 40 GB. Har man et digitalkamera og skal lege med billeder, skal man vælge mindst 60-80 GB. Computerens arbejdshukommelse, den såkaldte RAM, skal være på mindst 512 MB. Jo mere RAM, des hurtigere arbejder computeren. Grafikkortet i computeren er ansvarlig for kvaliteten af det billede, man ser på skærmen. Skal man ikke spille computerspil, men kun bruge den til kontorbrug, er det billigste grafikkort alt rigeligt. Selve skærmen er et kapitel for sig selv. P.t. falder fladskærme rasende i pris. Hvis det skal være billigt og der er plads nok, kan man købe en traditionel skærm med billedrør, men en fladskærm af rimelig kvalitet kan fås for et par tusind kroner. Sørg for at opdateringshastigheden er så lav som mulig, gerne under 10-15 millisekunder. Tastatur og mus kan 24 PSYKOLOG NYT Nr. 2. 2006

man købe efter sin personlige smag her er der ikke nogen direkte anbefalinger til dig. Stationær eller bærbar? Alternativet til en stationær computer er en bærbar computer. Igen gælder det om at købe en med den seneste teknologi i. Køber man sidste års model på udsalg, kan man let få en maskine, der dels larmer og varmer meget, dels bruger meget strøm. De fleste bærbare pc ere kan maksimalt klare sig uden opladning i fire timer, så man er alligevel afhængig af 220 V stik i nærheden. Desuden er en bærbar computer væsentlig dyrere ofte dobbelt så dyr som en tilsvarende stationær så overvej nøje behovet! Internetforbindelse Ud over selve computeren skal man have en internetforbindelse, gerne en ADSL-forbindelse. I alt fald betyder hastigheden noget og derfor helst minimum 512 kb pr. sekund. I visse egne af landet er det ikke muligt at få en sådan forbindelse, hvorfor man må ty til et såkaldt modem, som bruger husets/klinikkens telefonledninger her er hastigheden max. 128 kb/s. Undersøg markedet, der er masser af udbydere med mange forskellige priser. Firewall En ting mere, som den praktiserende psykolog bør anskaffe sig, er en firewall. Det er populært sagt en kasse, som skydes ind mellem internetforbindelsen og computeren og har til formål at forhindre, at andre får adgang til computeren via internettet. Umiddelbart tror man ikke, at nogen kunne have interesse i det, men undersøger man, hvad der kommer af uindbudne gæster til sin computer, vil Nr. 2. 2006 PSYKOLOG NYT 25

Mere om emnet I foråret 2006 vil Claus Wennermark eller andre fra brugergruppen gerne deltage på de normale medlemsmøder i regionerne for at give yderligere orientering om implementering af edb i psykologpraksis. Spørgsmål om de emner, der rejses i artiklen, kan også sendes pr. mail til claus@psychotherapy.dk. man blive ret overrasket. En sådan firewall koster ca. 2.000 kr. og er en god sikkerhedsforanstaltning. Den kan samtidig bruges som knudepunkt for tilslutning af andre computere, printere etc., hvis man har et klinikfællesskab med andre psykologer. Det skal nævnes, at der i Microsoft Windows XP Professional er en såkaldt softwarefirewall, men den er efter min vurdering ikke effektiv nok. Software Når man har sin computer, skal den udstyres med nogle programmer ud over det journaliseringssystem, man vælger. Tidligere betonede jeg vigtigheden af at vælge en computer med nyeste teknologi, og det hænger sammen med, at moderne software stiller store krav til selve computeren. En fem-seks år gammel computer kan simpelt hen ikke afvikle moderne software tilfredsstillende. Styresystem For det første skal man anskaffe et styresystem til computeren for overhovedet at få den til at virke. Her er der ikke meget at vælge imellem, fordi alle de journaliseringssystemer, der udbydes, stiller krav om Microsoft Windows XP. Vælg professional-udgaven, da de fleste systemer alligevel forlanger det, og denne udgave er ikke meget dyrere end home -udgaven. Ofte sælges styresystemet sammen med computeren til en meget favorabel pris udnyt det! Tekstbehandlingssystem Igen er Microsoft verdensledende, og deres Office-pakke fås i forskellige versioner fra ca. 1.000 kr. og opefter. Som alternativ kan man hente OpenOffice. org gratis på internettet, det er en udmærket repræsentant for det støt stigende udbud af udmærkede gratisprogrammer. Undersøg eventuelt sammen med udbyderen af journaliseringssystemet, om der er nogen problemer med kompatibilitet (dvs. programmernes evne til at arbejde sammen). Antivirusprogram Man kan enten købe et antivirusprogram som fx det populære Norton Antivirus eller igen finde et gratis på internettet. AGV-antivirus er et udmærket gratis program. Det er meget vigtigt, at man som noget af det første installerer et antivirusprogram, for det er ærgerligt at skulle begynde helt forfra, fordi computeren har fået virus. Journalisering Er alt dette på plads, skulle man have en computer, som opfylder kravene til at kunne afvikle et af de journaliseringsprogrammer, der udbydes. Men hvilket program skal man vælge? Fra Dans Psykolog Forenings side har vi valgt at undersøge de tilbud, der kunne indhentes for et år siden, og meget kan jo være hændt på et år. Men tilbage står, at vi med Plass Data har indgået en aftale om opdatering og videreudvikling af programmet, og at programmet tilbydes til foreningens medlemmer til en favorabel pris. Vil man selv undersøge markedet, skal man være klar over, at det skriftlige materiale, der typisk fremsendes, ofte er meget uigennemsigtigt. Der loves gratis basissystemer osv., men hvad får man så gratis? Og hvad skal man tilkøbe, for at systemet virker efter hensigten? Det vælter med fremmedord som Edifact og MedCom-standarder, som ingen almindelig psykolog har kompetence til at forstå. Mit råd er at bede om en demonstration hos én selv af systemet for at se, hvad det kan. Undersøg også, hvad det koster at kommunikere over internettet med disse systemer det er nemlig ikke altid gratis. Hvad koster det at kunne lade klienten betale med Dankort, både i faste udgifter og pr. gang? Hvad koster regnskabsmodul og planlægningsmodul? Der er masser af spørgsmål, som det er umuligt at besvare fyldestgørende også fordi der hele tiden kommer nye udbydere til, og fordi tilbuddene ændrer sig. Kom i gang nu! Uanset hvad man vælger, er der dog en ting, der er helt sikker. Det her tager tid meget mere tid, end de fleste tror. Når man har købt computer eller valgt at installere det foretrukne journaliseringsprogram i ens eksisterende computer, skal man først overstå eventuelle børnesygdomme, og så skal man til at lære at bruge det. Flere firmaer forsikrer, at det kan klares på en eftermiddag, men det er rigtigt for de allerfærreste. Det tager måneder at blive dus med systemet og få det tilpasset til netop ens egen klinik med lige præcis det klientpanel, som opsøger én. Derefter skal systemet prøvekøres med Sygesikringen for at se, om det fungerer efter hensigten, så regn i hvert fald med et halvt år med indkøring af systemet og vel at mærke et halvt år, hvor man indstiller sig på at skulle lære noget nyt. Ydermere skal man tænke på, at hvis 400 psykologer venter med at beslutte sig til september måned, så vil det være svært for udbyderne af systemerne at kunne nå installation og afprøvning, kursusafholdelse osv. Vil man gøre sig selv en tjeneste, er det om at komme i gang. Nu! Claus Wennermark, privatpraktiserende psykolog. Fg. formand for Sektionen af Psykologer i Liberalt Erhverv. Medlem af Dansk Psykolog Forenings bestyrelse 26 PSYKOLOG NYT Nr. 2. 2006