KUNSTEN AT SKABE FÆLLESSKABER / KLIMA ER EN VARM KARTOFFEL HVORDAN FÅR MAN DET GJORT COOL?

magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 43 / oktober / 2009 EVENTKOMMUNIKATION KUNSTEN AT SKABE FÆLLESSKABER / KLIMA ER EN VARM KARTOFFEL HVORDAN FÅR MAN DET GJORT COOL?

04 / JOBJÆGERNE 1 INDHOLD TEMA: EVENTKOMMUNIKATION Helle på 45 og Andreas på 29 er på jagt efter job. Helle, der er korrespondentuddannet, prøver for første gang i sit liv at være arbejdsløs, mens den nyuddannede cand. comm.er Andreas skal kæmpe med det klassiske problem at alle stillingsopslag stiller krav om erfaring. I de næste numre af KOM magasinet følger vi dem på nært hold i ansøgninger og afslag. Strategier og strabadser. Coaching og kurser. Jagten er begyndt. 08 / FORMANDSVALG: DE TO KOMBATTANTER 12 / KUNSTEN AT SKABE FÆLLESSKABER At kommunikere med events handler om at skabe et fællesskab. Eventkomunikation kan skabes af ord, af billeder eller måske af et særligt sted i byen hvor mennesker foretager sig noget sammen. Eventkommunikation rummer en blanding af forventning og uforudsigelighed. En god event giver os i fællesskab lov til at bygge luftslotte i form af produkter, holdninger eller dagsordener. En dårlig event hvirvler blot tom snak op. De er begge to født i Jylland, de mener begge at ærlighed er en god egenskab, begge nævner ord med magt i når de skal vælge hvad de afskyr mest. Og de vil begge være formand for Kommunikation og Sprog. Mød Birgitte Jensen og Per Lindegaard Hjorth på en anden måde end du plejer. 16 / KLIMA ER EN VARM KARTOFFEL HVORDAN FÅR MAN DET GJORT COOL? Spørgsmålet om klima er en varm kartoffel, men hvordan får man det samtidig gjort cool? Når København til december er vært for klimatopmødet COP15, er der en enestående mulighed for at fortælle omverdenen at København er helt i front når det gælder klima og miljø. 24 / ERINDRINGER OM EN GÅTUR MED FÆLLESSKABET Hvert år går tusindvis af danskere, svenskere, polakker og tyskere millioner af kroner hjem til velgørenhed i ECCO Walkathon. ECCOs event begyndte før CSR blev moderne, og fylder godt i skoproducentens marketingmiks. Den kommunikerer nemlig værdier der er vigtige for virksomheden, og den virker. Eventens deltagere får en mere positiv opfattelse af brandet ECCO.

LEDER TEKST / FORMAND BIRGITTE JENSEN, FORBUNDET KOMMUNIKATION OG SPROG FOTO / CARSTEN SNEJBJERG BEGIVENHEDERNES TIDSALDER COP15, IOC s kongres, Barack Obamas besøg alle tre store begivenheder som er med til at sætte Danmark på landkortet. Begivenheder som selvfølgelig har deres eget liv og betydning, men også begivenheder der afføder mange andre begivenheder. Virksomheder, kommuner og organisationer læner sig op ad disse store begivenheder og sætter egne dagsordener der passer ind i den store dagsorden. Vi prøver at associere os selv med de store begivenheder. Vi prøver at bruge den opmærksomhed der rettes mod dem til at fremme vores egne dagsordener. Det er selvfølgelig altid nemmere for nogle end for andre. Hvis ens dagsorden ligger langt fra den store begivenheds, kan det være svært og måske lidt søgt. I KS har vi overvejet hvordan COP15 passer ind i vores dagsorden. Vi har ingen klimapolitisk dagsorden. Men vi har dagsordener der i høj grad understøtter det internationale islæt. Både IOC-kongressen og COP15 stiller store krav til sproglig og kulturel forståelse, og derfor har vi da også forsøgt at få det på landkortet. Om det er lykkedes, vides ikke, men der er da i hvert fald en gryende opmærksomhed på at internationalt er andet end engelsk. I kølvandet på COP15 er der opstået en ny kommunikationsdisciplin klimakommunikation. Den handler ikke om at kommunikation skal være klimavenlig selvom der selvfølgelig også stilles krav om at produktionen af trykt kommunikation skal foregå på den mest klimaskånsomme måde. Den handler dybest set mest om hvordan man kommunikerer at man er klimabevidst, altså blot endnu et udtryk for CSR. Og som med alt muligt andet kan man ikke kommunikere noget man ikke er. Så kommunikationen skal fortælle det gode budskab, og jo flere der gør det og taler om det, jo bedre. På den måde er klimakommunikation medvirkende til at gøre os alle sammen bevidste om sagen. Men eventkommunikation handler ikke kun om store politiske begivenheder. Begivenheder er en form for kommunikation der med udbredelsen af oplevelsesøkonomien vinder mere og mere indpas. Vi er ikke længere modtagelige for almindelige reklamefremstød i samme grad som tidligere. Vi køber ikke længere bare produkter; nej, produkterne skal sige os noget, de skal leve op til vores krav om miljørigtig produktion og ordentlig behandling af de arbejdere der laver dem, og de skal understøtte vores identitet. Eventkommunikation går derfor hånd i hånd med storytelling. Begivenheder skal være med til at understøtte den historie producenterne gerne vil fortælle os. Tænk bare på mælkeproduktionen. Når vi sidder med vores mælkekarton ved morgenbordet, møder vi den hyggelige landmandsfamilie der har lavet mælken, og vi får billedet af køer på marken og evigt solskin. Men inderst inde ved vi jo godt at mælkeproduktion er en fabriksproduktion. Det passer bare ikke ind i vores billede. Vi kan ikke i samme grad identificere os med ko nummer 47 i løsdriftstalden som med Maren Malkeko der går og tygger drøv på marken. Landmændene forsøger med begivenheder som åbent landbrug og køernes første dag på græs at understøtte det hyggelige landmandsliv selvom det retfærdigvis skal siges at de også giver os et indblik i hvordan moderne landbrugsproduktion foregår. Men tilbage står at der er hyggeligt derude på landet. Både storytellingen og begivenhederne understøtter det. Og vi køber stadig mælk. Birgitte Jensen, formand, Kommunikation og Sprog KOM magasinet ISSN: 1604-0961 Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Birgitte Jensen (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) aparte (layout) KOM magasinet 2009 Nr. Deadline Udgivelse 44/2009 17/11 11/12 Annoncer DG Media a/s Telefon 70 27 11 55 Fax 70 27 11 56 epost@dgmedia.dk Årsabonnement 8 stk. 500 kr. for ikkemedlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets og/eller a-kassens holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) Formand Birgitte Jensen. Grafisk design & produktion aparte Tryk Elbo Grafisk Oplag 7.660 eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli 2008-30. juni 2009. Adresse Skindergade 45-47 Postboks 2246 1019 København K Telefon 33 91 98 00 Fax 33 91 68 18 E-mail: info@kommunikationogsprog.dk Internet: www.kommunikationogsprog.dk Postgiro 8 17 65 90 Ekspedition Mandag-torsdag kl. 10-16 Fredag kl. 10-15 Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Gl. Strand 46 1202 København K Tlf. 33 42 80 01

I DE NÆSTE NUMRE AF KOM MAGASINET FØLGER VI TO JOBSØGENDE KS-MEDLEMMER PÅ NÆRT HOLD I ANSØG- NINGER OG AFSLAG. HELLE, TV, OG ANDREAS, TH, FÅR VEJ- LEDNING AF KONSULENT JEANETTE SVENDSEN FRA KS.

4 / 5 JOBJAGT TEKST / ANDERS KLEBAK FOTO / MARTIN FOLDGAST JOBJÆGERNE 1 HELLE PÅ 45 OG ANDREAS PÅ 29 ER PÅ JAGT EFTER JOB. HELLE, DER ER KORRESPONDENTUDDANNET, PRØVER FOR FØRSTE GANG I SIT LIV AT VÆRE ARBEJDSLØS, MENS DEN NYUDDANNEDE CAND.COMM.ER ANDREAS SKAL KÆMPE MED DET KLASSISKE PROBLEM AT ALLE STILLINGSOPSLAG STILLER KRAV OM ERFARING. I DE NÆSTE NUMRE AF KOM MAGASINET FØLGER VI DEM PÅ NÆRT HOLD I ANSØGNINGER OG AFSLAG. STRATEGIER OG STRABADSER. COACHING OG KURSER. JAGTEN ER BEGYNDT - Så du jobopslaget fra Albatros Travel? spørger Helle. Andreas nikker bekræftende. - Men jeg søgte den ikke, siger han. Andreas og Helle sidder med en kop kaffe i "Lille mødelokale" hos Kommunikation og Sprog i Skindergade. De er begge på jagt efter et job og vil formentlig læse de samme opslag og søge de samme stillinger i den kommende tid. De går begge efter kommunikationsjob. På den måde har de noget til fælles. Men der stopper sammenligningen. Helle Brandt Rejndrup er 45 år og har siden hun blev uddannet korrespondent i 1985, været på arbejdsmarkedet. Hun blev sagt op fra et job som marketingschef i en industrivirksomhed i sommer, og det er første gang hun prøver at være arbejdsløs. Andreas Binderup Thomsen på 29 år blev færdig som cand.comm.er fra RUC i januar og har siden været i gang med jobsøgningen. De to har sagt ja til at deltage i en række artikler der fortæller om strabadser, succeser, samtaler og strategier i deres jobsøgning. KOM magasinet træffer dem første gang til et møde med karrierekonsulent og certificeret coach Jeanette Svendsen. Hun skal de næste måneder rådgive, coache og i det hele taget skærpe de to jobjægeres sigte så de forhåbentlig får ram på et job. Forbundet har flere tilbud som Helle og Andreas vil gøre brug af i løbet af processen. Vil ikke gå i stå De fleste der har prøvet arbejdsløshed på egen krop, kender de symptomer Helle og Andreas fortæller om. Man føler sig unyttig, familie og venner spørger lidt for ofte hvordan det går med jobsøgningen, og man begynder at tvivle på sine evner. - Det kan være hårdt ikke at have noget at rive i, fortæller Andreas. Man føler ikke man bruger sig selv fornuftigt, og jeg mangler input udefra. Det er heller ikke så godt for egoet at gå rundt uden noget at lave. Men jeg ved jo at jeg har meget at byde på så selv om det selvfølgelig påvirker mig, bestræber jeg mig på ikke at lade mig gå for meget på af situationen, siger han. Han kan også mærke det han kalder et "moderat pres" fra omgivelserne. Især er hans forældre begyndt at blive lidt stressede over hans mangel på job. - Jeg skal ikke stå til regnskab for dem, men jeg skal alligevel gøre rede for hvad jeg har foretaget mig. Og de opfordrer mig til at søge bredere. Helle kender også de spørgsmål der begynder at melde sig, når man går rundt derhjemme uden job lidt for længe. Selv om hendes fyring handlede om økonomi og ikke om hendes faglige kunnen, rammer det stadig personligt, og hun har flere gange spurgt sig selv: "Hvorfor blev det mig?" - Så begynder man at tvivle på sine egne evner. Det er ikke godt, siger hun. Helle fik et halvt års fritstilling med løn, og som hun selv siger, er det både godt og skidt. - Jeg har kunnet holde fri og tage det lidt roligt her i starten, men jeg begynder selvfølgelig også at få fornemmelsen af at jeg bør gøre noget nu. Alle andre går jo på arbejde, og jeg kan mærke en rastløshed. Jeg vil ikke gå i stå, siger hun. - Når man har et arbejde, kan man godt gå rundt og ønske sig et halvt års ferie. Men det kan føles lidt tomt når der ikke er nogen der har brug for én. Første ansøgninger Andreas har allerede smidt en pæn stak ansøgninger ud siden han satte foden mere på speederen i april. Umiddelbart efter specialeafleveringen rejste han til Frankrig som skiinstruktør så han har ikke været i fuld sving med søgningen siden han blev færdig. Men tredive stykker er det blevet til, vurderer han indtil videre uden gevinst. Han har endnu ikke fået muligheden for at sælge sig selv til en jobsamtale. Og det er ikke fordi han har været for kræsen at der ikke har været hul igennem.

magasinet for kommunikation og sprog nummer 43 / oktober / 2009 DET KAN VÆRE HÅRDT IKKE AT HAVE NOGET AT RIVE I. MAN FØLER IKKE MAN BRUGER SIG SELV FORNUFTIGT - Jeg går bestemt ikke kun efter drømmejobbet. Jeg søger på rigtig mange forskellige kommunikationsjob, men også for eksempel projektlederstillinger kan være interessante, fortæller han. I flere tilfælde har han bedt om feedback på sin ansøgning, og svaret er ofte: "Du har gode kvalifikationer, men vi har ansat en med mere erfaring". - Det er jo lidt frustrerende. Rigtig tit spørger de efter erfaring i opslagene, og lige præcis på det punkt synes jeg at jeg mangler ammunition når jeg skal skrive mine ansøgninger. Et studiejob som kommunikationsmedarbejder i DelebilFonden har givet noget praktisk erfaring i pressehåndtering og ekstern kommunikation, men der skal åbenbart mere til. Andre gange lyder svaret nemlig: "Du mangler kundskaber inden for it". Det har ansporet Andreas til at melde sig til et it-kursus gennem jobcentret. I de næste to måneder skal han oprustes på den front. Han har også spredt budskabet om at han er jobsøgende i sit netværk, men også her uden resultat. - Mit netværk er udmærket, og mine venner ved godt jeg leder efter job, men jeg er ikke gået aktivt ud og kontaktet folk jeg ikke har direkte kontakt med. Jeg har for eksempel heller ikke skrevet om det på Facebook, siger han. For Helle er situationen selvfølgelig anderledes. Hun er lykkeligt fri for dagpengesystemet indtil videre. Men med mere end tyve års erfaring fra erhvervslivet er det en uvant situation for hende at stå uden arbejde. Det har fået hende til at tænke over hvad det præcis er hun vil arbejde med. Og her kommer hun lidt i tvivl. Hendes karriere har været meget marketingorienteret, men på det seneste er den drejet mere over i kommunikation. Blandt andet har hun taget en videreuddannelse i virksomhedskommunikation. - Jeg har fået noget viden og erfaring med branding og strategisk kommunikation som jeg rigtig gerne vil bruge i mit næste job. Men jeg tror der er mange ledige inden for mit felt, så det er en skarp konkurrence. Indtil nu er det blevet til fem ansøgninger som hun i skrivende stund ikke har fået svar på. Krisen kradser kun lidt Men hvordan ser jagtterrænet ud for Helle og Andreas? Er det et rigtigt dårligt tidspunkt at være nyudklækket cand.comm.er? Er det håbløst at søge kommunikationsjob lige nu på grund af finanskrisen? Faktisk ser det ikke så slemt ud, lyder meldingen fra Susanne Møller Pedersen, der er fag- og karrierechef i Kommunikation og Sprog. Lige nu ligger der godt 400 opslag på Jobklip, som er forbundets database over relevante job. Som hun ser på statistikkerne, er der ingen grund til dybe panderynker. Det er først i de seneste måneder at finanskrisen har kunnet spores i en svagt stigende arbejdsløshed for forbundets medlemmer. Gennemsnitstallene viser at 5,7 procent af medlemmerne eller lidt over hver tyvende har været ledige i 2009. En klar stigning i forhold til 2,6 procent sidste år, men stadig i et niveau hvor bekymringerne må holdes i ave. Der er dog ingen tvivl om at Andreas står med en større udfordring end Helle, siger Susanne Møller Pedersen. - Alt andet end lige vil hun have det nemmere. Hun har erfaring og samtidig er marketing- og salgsjob ikke så hårdt ramt som kommunikationsområdet. Vi kan også se at det er de nyuddannede der har det sværest, siger hun. Men stadig er der grund til at bevare optimismen. En anden kurve som Susanne Møller Pedersen hiver frem, viser at dimittender klarer sig ganske godt i forhold til for fem-seks år siden. Her var over 20 procent stadig uden job et år efter studierne. Af dem som blev færdiguddannet i sommeren 2008, har 12-13 procent ikke fundet job inden for et år. Næste skridt Tilbage i Skindergade har Helle og Andreas så småt lagt billet ind på nogle af forbundets medlemstilbud. Andreas vil gerne deltage på et kursus i at skrive pressemateriale og artikler. Og Helle har meldt sig til en karrierecoaching-session. De har også begge bestilt tid hos Jeanette til et karriereråd-

6 / 7 givningsmøde. Formålet er i første omgang at få klarlagt Helles og Andreas jobsøgningsstrategier og kompetencer. Hvad vil de, og hvad kan de? Er der noget de kan gøre anderledes i deres måde at søge på, og er der jobtyper de burde overveje at søge? Mødet kræver en indsats fra deltagerne for som Jeanette Svendsen siger: - Jo klarere forventninger I har til hvad I vil have ud af sådan et møde, jo mere vil I få ud af det. KOM magasinet vender tilbage til de to jobjægere i løbet af efteråret og tjekker hvad de har fået ud af rådene, om de er på sporet af deres bytte, eller om det allerede er nedlagt. ANDREAS BINDERUP THOMSEN HELLE BRANDT REJNDRUP Alder: 29 år Uddannelse: Cand.comm. i kommunikation og virksomhedsstudier fra RUC. Blev færdig januar 2009. Begynder på et tomåneders it-kursus for at skærpe it-kundskaberne. Joberfaring: Studiejob i Delebilfonden som kommunikationsmedarbejder. Har desuden joberfaring som skiinstruktør og som lærer på en skole for unge med ADHD/DAMP. Jobstatus: Jobsøgende, nyuddannet. Søgestrategi: Går efter job der har med kommunikation at gøre, og er også i gang med at søge job hvor han får dagpenge med sig. Udfordringer: Mangler joberfaring, vil blive bedre til at skrive ansøgninger Alder: 45 år Uddannelse: Korrespondent i engelsk og tysk siden suppleret med merkonom i marketing og akademimerkonom i virksomhedskommunikation. Joberfaring: 24 års joberfaring i forskellige industrivirksomheder som salgs- og marketingskoordinator, seneste job var marketingschef. Jobstatus: Jobsøgende. Blev sagt op i en sparerunde. Søgestrategi: Søger bredt. Vil gerne i retning af kommunikationsstillinger. Udfordringer: Føler sig ikke sikker på hvad hun skal gå efter, hvad hun har kvalifikationer til, og hvad hun har lyst til. Har både sprog, marketing og kommunikation som ballast

TEKST / ANNE NIMB magasinet for kommunikation og sprog nummer 43 / oktober / 2009 FORMANDS- VALG DE TO KOMBATTANTER DE ER BEGGE TO FØDT I JYLLAND, DE MENER BEGGE AT ÆRLIGHED ER EN GOD EGENSKAB, BEGGE NÆVNER ORD MED MAGT I NÅR DE SKAL VÆLGE HVAD DE AFSKYR MEST. OG DE VIL BEGGE VÆRE FORMAND FOR KOMMUNIKATION OG SPROG. MØD BIRGITTE JENSEN OG PER LINDEGAARD HJORTH PÅ EN ANDEN MÅDE END DU PLEJER Da Per Lindegaard Hjorth meddelte at han ville udfordre forbundets siddende formand Birgitte Jensen på posten, opstod der en helt ny situation i Kommunikation og Sprog. Her har vi altid været vant til mere fredelige tilstande uden kamp om formandsposten. Sågar valget til det nye repræsentantskab endte som et fredsvalg. Men sådan gik det ikke når det gælder formandsposten. Når repræsentantskabet mødes 14. november, har de to formandskandidater at vælge imellem. Birgitte Jensen, der netop har rundet 10-års jubilæet som formand, og Per Lindegaard Hjorth, der har siddet i hovedbestyrelsen i flere omgange, i den seneste periode som næstformand. Og det kan meget nemt gå hen at blive en særdeles dramatisk dag, den 14. november. Umiddelbart kan der se ud til at blive et tæt løb mellem de to kandidater. Og som forbundets vedtægter er skruet sammen, kan det ende ligesom et pavevalg: Ingen forlader lokalet før der er fundet en vinder medmindre et forslag om at sende formandsvalget til urafstemning fra Birgitte Jensens liste, Fag og Fagforening, og de to lister den er i valgforbund med, Privatlisten og Offentligt Ansatte, bliver vedtaget. De tre lister mener at medlemmerne skal høres fordi repræsentantskabet blev fundet ved et fredsvalg, og de argumenterer kraftigt for deres urafstemning. Men det er Per Lindegaard Hjorth og hans liste Nyt KS helt uenige i. De mener at forslaget er i direkte i strid med gældende vedtægt og ydermere i strid med de demokratiske processer der er vedtaget med den nye struktur i KS. Og det skal der nok komme en god lang debat ud af. Hidtil har de fire lister og dermed de to kandidater først og fremmest markeret sig med deres syn på forbundet, fremtiden, politikken og så videre. Det sker både på forbundets hjemmeside, i nyhedsbrevene og her i KOM magasinet. Denne gang har vi valgt at bringe en lidt mere personlig præsentation af de to kombattanter. De har hver fået en liste med spørgsmål, dels et udvalg af de såkaldte Prousts spørgsmål (forfatteren Marcel Prousts spørgsmål, der siges at kunne afsløre ethvert menneskes inderste tanker), dels nogle spørgsmål som er KOMs egne. Dem har de besvaret skriftligt. Og herefter har vi haft en lille samtale om deres svar.

8 / 9 BIRGITTE JENSEN Prousts spørgsmål: Deres foretrukne navne? Martin, Anders, Mathias, Gustav og Benedikte. Deres foretrukne beskæftigelse? Forbundsformand. Den egenskab De søger hos en mand? Ærlighed og åbenhed. Den egenskab De søger hos en kvinde? Ærlighed og åbenhed. Deres helte i det virkelige liv? Alle dem der arbejder for at gøre verden til et bedre sted at være for alle. Hvad De afskyr frem for alt? Magtfuldkommenhed. Deres største fejl? At jeg altid tror på det bedste i mennesker det giver skuffelser. Hvem kunne De tænke Dem at være ud over Dem selv? Jeg er godt tilfreds med at være mig selv. Deres drøm om lykken? Et sundt og godt liv. Den naturlige egenskab, De gerne ville have? Musikalitet. Det primære træk ved Deres karakter? Godt humør. Deres sindsstemning netop nu? Mismodig, men med gryende kampgejst. Deres devise? Ærlighed betaler sig. KOM-spørgsmål: Alder? 47. Fødested? Herning. Hvordan var din skolegang? Spændende fordi jeg lærte to forskellige systemer at kende: forsøgene med projektundervisning og en mere traditionel. Jeg foretrækker absolut det første. Hvor god synes du din studentereksamen var? Over middel. Hvad var dit yndlingsfag? Historie og dansk. Hvad er det smukkeste sprog du kender? Dansk. Hvis du skulle være kommunikationschef, hvor ville du så helst være det? Dansk Røde Kors. De fem navne som Birgitte Jensen nævner som sine foretrukne, er navnene på hendes nevøer og en enkelt niece. Og præcis det faktum betyder at vi med det samme kommer til at tale om Birgitte Jensens familie og baggrund i Herning, hvor hun er opvokset sammen med en far der er fagforeningsaktiv bager, en mor, en storebror og en lillesøster. - Men selvom jeg er den mellemste i en søskendeflok, og selvom jeg ikke ligner de andre så meget som de ligner hinanden, har jeg aldrig følt mig klemt, fortæller Birgitte Jensen. Det var glæden ved læsning af bøger og helst mange af dem der gjorde at Birgitte skilte sig ud fra familien ikke fordi de andre ikke læste, men slet ikke så ivrigt som Birgitte, som fik lagt grunden til det der senere skulle gøre hende til mønsterbryder: Hun var den første akademiker i hele familien også når man tæller fætre og kusiner med.

magasinet for kommunikation og sprog nummer 43 / oktober / 2009 - Og det var der slet ingen tvivl om. Det var tydeligt at det i hvert fald ikke skulle være en uddannelse hvor jeg skulle bruge hænderne. Som min svoger så kærligt har sagt, så har jeg 10 tommelfingre på hver hånd. I mange år troede Birgitte at hun skulle være bibliotekar, og i en periode var det journalist, men det endte med en nysproglig studentereksamen og en uddannelse, først til tosproglig korrespondent, siden til en EA i tysk og engelsk og endelig en kandidatuddannelse, cand.ling.merc. i tysk. Tre gange to år med uddannelse, de sidste på Handelshøjskolen i Århus. - Jeg kan godt lide sprog fordi det kan bruges til noget. Det var også derfor det blev handelshøjskole og ikke universitet. Så kunne jeg bruge min uddannelse i det private erhvervsliv, hvilket jeg fik gjort gennem 12 år i Crisplant (som blandt andet sælger udstyr til fyldning af gasflasker og sorteringsanlæg til bagage). Jeg tror dog også at det ville have været endnu mere optimalt for mig at blive uddannet i dag hvor man kan få andre profiler end det sprogfaglige ind over sin uddannelse. Jeg ville gerne have haft meget mere kommunikation, og det er da også derfor jeg nu har valgt at gå i gang med masteruddannelsen i virksomhedskommunikation i Århus, siger hun. Forandringer og nyt job? Allerede mens Birgitte Jensen var studerende, gik hun i gang med at være aktiv i fagforeningsarbejdet. Det var så at sige kommet ind med modermælken. I første omgang var det kredsbestyrelsen i Århus, siden blev det forbundets hovedbestyrelse. Her har hun været med til en forandringsproces der begyndte før hun blev formand, og som siden har ført til at forbundet har fået et nyt navn og et nyt optageområde. Birgitte Jensens foretrukne beskæftigelse er forbundsformand. Det er nemlig gået i blodet. - Det er ikke et job som alle andre. Man kan ikke tage det af når man kommer hjem. Det fylder rigtig meget, men jeg vil ikke gå så langt at jeg kalder det et kald, siger Birgitte, som har tænkt over hvordan det vil være hvis hun må gå som formand efter repræsentantskabsmødet: - Det er et vilkår for alle undtagen dronningen selvfølgelig at man ikke har et job til man dør. Jeg vil blive ked af det fordi jeg har nogle ting jeg synes jeg skal gøre færdige, og fordi jeg gerne selv vil vælge hvornår det skal være at jeg stopper. Men jeg har også lovet mig selv at jeg ikke skal pensioneres fra det. Og jeg har også andre job jeg godt kunne tænkte mig. Det tror jeg er noget alle mennesker overvejer når de nærmer sig de 50, og det har jeg selvfølgelig også gjort. Gryende kampgejst Der er et par af Proust-spørgsmålene der tydeligvis har fået formanden til at tænke på den situation hun står i nu med en udfordrer på posten. Et af dem er det med den største fejl hvor hun svarer At jeg altid tror på det bedste i mennesker det giver skuffelser. - Jeg har siden tænkt på at jeg egentlig ikke synes det er en rigtig fejl. Jeg ved jo godt at folk indimellem har bagtanker at det er sådan selvom jeg har den livsindstilling at tro på at alle mennesker gør ting af et godt hjerte. Man kan godt blive skuffet selvom man godt ved at det ikke altid er sådan, så det er ikke det samme som at være naiv. Det andet er spørgsmålet om Deres sindsstemning netop nu, hvor hun svarer mismodig, men med en gryende kampgejst. - Det var sådan jeg havde det den dag. Efterhånden har jeg det mere sådan at jeg vil kæmpe for formandsposten for at få lov at gøre nogle af de ting jeg har sat i gang, færdige. PER LINDEGAARD HJORTH Prousts spørgsmål: Deres foretrukne navne? Jeg foretrækker ikke umiddelbart nogen navne da det for mig er personligheden og ikke navnet der tæller. Man jeg bliver presset, kan jeg bedst lige gamle danske navne som Marie, Anne, Anders og Peter og lignende. Deres foretrukne beskæftigelse? Erhverv? Formand for KS. Mere upræcist: En stilling der giver indflydelse og har med dialog, samarbejde og interaktion med andre mennesker at gøre. Den egenskab De søger hos en mand? Ærlighed (og åbenhed). Den egenskab De søger hos en kvinde? Ærlighed (og åbenhed). Deres helte i det virkelige liv? Mennesker der har overskud til at lave frivilligt arbejde. Og mennesker der hjælper udsatte mennesker socialt, helbredsmæssigt osv. Hvad De afskyr frem for alt? Uærlighed og magtbegær. Deres største fejl? Min uudtømmelige appetit. Deres drøm om lykken? Et liv i symbiose, hvor privat- og arbejdsliv går op i harmonisk enhed, dvs. lykkeligt samliv med mange sociale kontakter og et job der udfordrer og holder mig oppe på tæerne og mere jordnært: En dejlig sommeraften på terrassen hvor jeg nyder god mad og vin sammen med gode venner. Den naturlige egenskab De gerne ville have? Tålmodighed. Det primære træk ved Deres karakter? Engagement.

10 / 11 Deres sindsstemning netop nu? Totalt afslappet. Deres devise? Jeg har faktisk to: Ændr, accepter eller forsvind. Fløde, remoulade eller rødbeder kan redde alt! KOM-spørgsmål: Alder? 50. Fødested? Skrydstrup Sogn, Vojens, Sønderjylland. Hvordan var din skolegang? God, total uproblematisk, godt kammeratskab. Hvor god synes du din studentereksamen var? Lidt over middel de tre værste år i mit liv! Hvad var dit yndlingsfag? Historie. Hvad er det smukkeste sprog du kender? Tysk. Hvis du skulle være kommunikationschef, hvor ville du så helst være det? Dansk Sportsdanserforbund. Per Lindegaard Hjorth forstår ikke hvorfor nogle mennesker går til numerolog. For ham er et navn ikke vigtigt. Det er menneskets personlighed der betyder noget. Men nu har han så nævnt nogle navne, og adspurgt hvorfor det så blev dem, nævner han deres klang. For klang siger Per Lindegaard Hjorth noget. Han betegner sig selv som meget musisk (selvom han ikke spiller et instrument). Og det er også derfor han altid har haft let ved at lære sprog. - Jeg havde højere karakterer i matematik i skolen, men sprog var sjovere, siger han. Oprindelig var det fransk han kastede sig over. Han læste fransk og boede halvandet år i Frankrig. Da det kom til stykket, blev det dog en cand.ling.merc. i tysk der blev kandidatuddannelsen. - Jeg valgte tysk fordi det kan bruges til mere, og fordi jeg synes det er et smukt sprog. I modsætning til mange som mener at det er et kommandosprog. Hvis jeg for eksempel hører hvordan Richard von Weisszäcker talte tysk, så bliver jeg dybt fascineret. Tysk er smukt og fonetisk dybt interessant, synes jeg. Per Lindegaard Hjorths karriere har ført ham til flere større danske og tyske selskaber. Han har arbejdet for Brüel & Kjær, for Siemens, og i dag er han afdelingschef i Hamburg-Mannheimer/Europæiske Rejseforsikring i København. Kandidatuddannelsen gik han først i gang med som 32-årig. Inden da var han korrespondent i tysk og fransk og merkonom i personaleledelse og i godt, fast arbejde. Men det blev sagt op fordi han gerne ville lære mere. Ledelse er samarbejde Næste ambition er så formandsposten i KS. Den går han efter fordi han er glad for det faglige arbejde. Det betyder især meget at det har noget med holdninger, meninger og værdier som kan bringes videre til mennesker at gøre. Men han går også efter den fordi han mener det er vigtigt at lønmodtagerne i Danmark ved at de har en fagforening der både kan hjælpe med brandslukning og faglig udvikling. - Jeg synes det er spændende at have med mennesker at gøre i den sammenhæng. Og jeg vil gerne bruge mine evner til at debattere og skabe konsensus i jobbet som formand. Jeg betragter ledelse som samarbejde og agter at være meget synlig og i nærkontakt med medlemmerne hvis jeg bliver formand, siger Per Lindegaard Hjorth. Uærlighed og magtbegær er de ting som Per Lindegaard Hjorth afskyr allermest. Han vil hellere benytte sig at ordet indflydelse om det at ønske at være formand. - Indflydelse er når man sammen med andre beslutter en retning. I en fagforening som er demokratisk, skal man høre hvad de tillidsvalgte siger. De bruger deres dyrebare fritid på at skabe bedre forhold for andre mennesker. Og man kommer ikke langt med ren rå magt. Ordet indflydelse er bedre fordi det rummer de ting som man skal sætte på magten for at give det en mindre negativ klang. Realiseringen af en drøm Han har været aktiv i KS i mange år. I de senere år på deltid det vil sige 90 procent rent lønmæssigt på jobbet for at få plads til KS-arbejdet. - Formandsposten er realiseringen af en drøm. Jeg er lykkeligt gift, men jobbet jeg har, mangler det med at man føler at man gør noget for nogen. Selvom jeg har det godt, så mangler der det sidste. For mig er formandsjobbet JOBBET. Jeg ville være besøgsven hvis ikke jeg var aktiv i KS. Noget skal man gøre. Her bliver vi også nødt til at høre hvordan det vil være for ham hvis han ikke bliver valgt til formand. - Jeg vil klart blive skuffet hvis repræsentantskabet ikke vil have mig, men det skal prøves og det kan ikke nytte noget at græde over det hvis det ikke lykkes. Jeg har brugt en sætning som jeg lever efter, som min devise: Ændr, accepter eller forsvind. Det betyder at man skal forsøge at ændre tingene. Hvis det ikke er muligt, så skal man acceptere eller forsvinde. Og det gælder også her. Han synes det er lang tid at vente på 14. november. Men det hænger måske også sammen med at han nævner tålmodighed som en egenskab han gerne ville have og således har for lidt af. - Jeg er utålmodig, og det kan selvfølgelig være positivt for så får man nogle ting lavet.

TEKST / ANNE NIMB EVENTKOMMUNIKATION Q&A CHRISTIAN HAVE, EKSPERT I EVENTKOMMUNIKATION, HAVE PR & KOMMUNIKATION. DET TRADITIONELLE OG DET NYSKABENDE ER IKKE MODSÆTNINGER Q: Hvad er det man kan opnå gennem eventkommunikation som andre kommunikationsformer ikke kan? A: Eventkommunikation kan være en stærk kommunikationsform og brugbar for skabelse af opmærksomhed. Den gode eventkommunikation skulle gerne involvere både publikum og presse, hvilket er en af dens store forcer. Når man taler om eventkommunikation, kan det være smart at definere hvad en event er. For mig er en event en eller anden form for aktivitet, stor som lille, der kan bruges til at formidle budskaber igennem. Men egentligt står det hele og falder på eventens konstruktion. Der er mange elementer som skal inddrages og overvejes hvis man vil skabe en succesrig event. Hvordan skaber vi noget der er uforudsigeligt uden at virke helt fremmede samtidig med at det skal være publikumsinvolverende og medievenligt? Uden at klargøre eventens formål vil det være yderst svært at kommunikere og skabe synlighed. Q: Hvordan synes du vi i Danmark benytter os af de store internationale events til at skabe kendskab og opmærksomhed? A: Der er ingen tvivl om at store internationale events er af stor betydning for Danmark. Internationale events på dansk jord som H.C. Andersens 200-års jubilæum, Det Internationale Melodi Grandprix eller Klimatopmødet i december sætter Danmark på verdenskortet og er vigtige elementer for andres opfattelse af Danmark og danskerne. Jeg synes vi i Danmark generelt er gode og godt rustede til at varetage os værtsopgaven ved internationale events og til at profilere os ud i internationale medier. Som eksempel derpå kan man tage H.C. Andersen-året i 2005 hvor resultatet af den internationale pressedækning var stor. 14.903 internationale presseklip i over 60 lande. Q: Hvornår skal man ikke vælge at kommunikere ved hjælp af en event? A: I nogle tilfælde kan det være strategisk uklogt at kommunikere igennem events. Hvis man ønsker at kommunikere mere kontroversielle emner som sygdom, fyringer eller naturkatastrofer, kan eventen være et dårligt værktøj at benytte sig af. Idet der tit bliver sat lighedstegn mellem en event og et kommercielt produkt, ville det være kontraproduktivt at benytte eventkommunikation til nyheder med en mere negativ tone. Q: Hvad er den bedste eventkommunikation du har oplevet og hvorfor? A: Jeg vil tillade mig at nævne Obamas valgkamp for et år siden selvom den ikke bestod af én event, men var en sammensætning af en lang række events. I forbindelse med valgkampen udvidede Obama event- og kommunikationsbegrebet idet det lykkedes ham at lave en symbiose mellem den analoge og den digitale kommunikation. Han rejste landet rundt til traditionelle fysiske vælgermøder, men samtidig fungerede han eminent på den digitale platform og nåede ud til en atypisk vælgerskare gennem digitale redskaber som Twitter og Facebook. Obama lavede en øjenåbner med sin valgsejr for et år siden og viste at det traditionelle og det nyskabende ikke behøver være modsætninger, men i en sammenkobling kan være en forstærkning af tidligere kommunikationsstrategier.

12 / 13 EVENTKOMMUNIKATION TEKST / BO KAMPMANN WALTHER ILLUSTRATION / MAJ RIBERGÅRD KUNSTEN AT SKABE FÆLLESSKABER AT KOMMUNIKERE MED EVENTS HANDLER OM AT SKABE ET FÆLLESSKAB. EVENTKOMUNIKATION KAN SKABES AF ORD, AF BILLEDER ELLER MÅSKE AF ET SÆRLIGT STED I BYEN HVOR MENNESKER FORETAGER SIG NOGET SAMMEN. EVENTKOMMUNIKATION RUMMER EN BLANDING AF FORVENTNING OG UFORUDSIGE- LIGHED. EN GOD EVENT GIVER OS I FÆLLESSKAB LOV TIL AT BYGGE LUFTSLOTTE I FORM AF PRODUKTER, HOLDNINGER ELLER DAGSORDENER. EN DÅRLIG EVENT HVIRVLER BLOT TOM SNAK OP

Enhver begivenhed indeholder sit eget dementi. Begivenheden lokker med at være kulminationen på noget. Tænk bare på en Champions League-finale eller det sus der går gennem lokalet når Apple-bossen Steve Jobs endelig løfter sløret for en ny ipod eller iphone. Samtidig med kulminationen skal der være en ny tørst at slukke, nye produkter og oplevelser at eftertragte. Eventkommunikation handler om at skabe en tændt samhørighed hvor hver deltager gerne må være materialist og romantiker i en og samme person. Idealet er en magisk cirkel kendt fra legens og spillets univers som man helst ikke vil træde ud af. Kig på sporten. Her er eventen og dens udfordrende dynamik en integreret del af kulturen. Sporten opæder sig selv i et hidsigt krav om realtid, her og nu. Af den grund har sporten historisk set altid haft behov for at blive genfortalt, dramatiseret og forenklet. I vores tid hvor medierne er bestemmende for sportens udvikling og måske endda dens væsen, risikerer begivenhederne at fordampe i en sky af udenomshistorier. Som sport har de fleste events denne dobbelthed af noget stramt styret og noget ustyrligt. Derfor gælder det om at finde nogle værktøjer til at fastholde en fascinerende usikkerhed og samtidig kontrollere kommunikationens betydning. Eventen skal tilbyde forudsigelighed men ikke for meget. Den skal fortælle historier men ikke for mange. Den skal fortælle dig hvem du er men ikke fastlåse dig. Tv-program og internetspil smeltet sammen til event I 2006 gik en række tv-selskaber, herunder det amerikanske ABC, Englands Channel Four og eventbureauet Hi-ReS! sammen om at lave et såkaldt Alternate Reality Game (ARG) baseret på den populære amerikanske tv-serie Lost. Et Alternate Reality Game er en underholdningsaktivitet som foregår på internettet, og som knytter an til virkelige personer der deltager i en arrangeret begivenhed. Publikum til denne underholdning kan følge begivenhedens udvikling, deltage i løsning af opgaver eller konkurrencer og påvirke begivenheden, der finder sted i realtid. I Lost følger man en gruppe mennesker som er strandet på en mystisk ø efter et flystyrt et sted i Stillehavet. Lost bygger videre på reality-tv, gameshow og den tragikomiske kamp for at bevare en rest af værdighed mens tåbelige studieværter stemmer spillets deltagere hjem en efter en. Alternate Reality Game har læssevis af falske hjemmesider, mærkelige faxbeskeder og mystiske antydninger som også vedrører den virkelige verden. Følger man ivrigt med i det hele, får man vist nok svar på spørgsmålet: Hvad er Lost-øens hemmelighed? Og det er hemmeligheden ved succesen: Den voldsomme trang til at få endelig besked. Denne trang kan drive en kæmpemæssig og sammensat eventaktivitet som for længst har vokset sig større end selve tv-serien. I Lost udviskes grænsen mellem fiktion og virkelighed, og brugerne, som både er seere, surfere og spillere, inviteres til at forstå, opleve meningen med serien og dens ekspanderende univers. Og brugerne kan hjælpe hinanden undervejs og danne fællesskaber om oplevelsen. Begæret efter afslutning, der også kendes fra læsningen af kriminalromaner, er en af eventens drivkræfter. En anden kraft er forførelsen som Apple kan tjene som eksempel på. Apple er en lang forførende event Forud for lanceringen af ipodden i 2001 klagede Steve Jobs over den manglende kliklyd på ipoddens hovedtelefonudgang. Ingeniørerne rev sig i håret. Men der var ingen vej udenom. De måtte lave et kunstigt klik. I dag er dette knæfald for sanseligheden i detaljen blevet afgørende for mange brands. Tænk på lyden når man lukker en Mercedes-dør. Som Don Norman bemærkede i et interview fra 2004 om emotionelt design : Man køber ikke en E-type Jaguar fra 1961. Man bliver ikke forvisset om dens funktionalitet. Man bliver forelsket i den. Norman ejer også Philippe Starcks berømte juicemaskine, men han bruger den ikke til at presse citroner. Den får mine venner til at falde i snak. Hvorfor investerer den kreative klasse i en MacBook Pro? Fordi det ser cool ud når tastaturet lyser op mens resten af flyet sover eller sveder over begsorte Compaq-taster. Apple har helt styr på selvforståelsen, og den lever sit eget virale liv på nettet. Mens den stift tilknappede pc-person farer vild i kontorprogrammer og Microsofts virusbefængte Vista, stormer den moderigtige Mac-bruger frem i livet og spenderer tiden med at spille guitar og redigere billeder fra ferien med storsmilende venner ligeledes fra den kreative klasse. Pc-folk er idioter.

14 / 15 EN EFFEKTIV EVENTKULTUR HANDLER OM AT SPILLE PÅ FORVENTNINGENS GLÆDE OG KOMME BEHOVET FOR EN AFSLUTTET, FULDKOMMEN, STORSLÅET OPLEVELSE I MØDE Dem gider man ikke sidde ved siden af til et selskab. Inden premieren på den første certificerede Apple-butik i 2001 havde Jobs en komplet prototype klar i en lagerhal naturligvis tys-tys for industrispionage er en lurende trussel i branchen. Efter diverse justeringer var templerne parat til publikum. Her køber man ikke computere, USB-stik og inkjetprintere. Nej, man går på benovet rundtur i et slaraffenland organiseret efter oplevelser, ikke produkter. Apples virtuelle musikshop itunes downloader ikke bare numre, film og videoklip til ipodden. Den synkroniserer også computeren, sørger for forbindelse til fotografiapparatet og oplader batteriet med et snuptag. Og uden at hverken familiefaren med billeder fra Costa Brava eller salgschefen der skal have peppet sine PowerPoints op, skal bekymre sig om ledninger og koder. Det hele er integreret. I et område af Apple-butikken er der stillet diverse udstyr frem så man kan se hvor nemt det er at lave sine egne videoer med ilife-software. I en anden zone er der fokus på musik mens en tredje kæler for det seriøse businessklientel. For at lokke forbrugerne op på førstesalen er trappen lavet af glas. Stedet fornemmes som en katedral. Og samtidig er det tilpas afslappet til at mange kommer lige ind fra gaden for at chatte på Facebook. At kommunikere i begivenheder er forførelse og ikke som man troede i gamle dage, manipulation. Virkeligheden bliver event I dag er vi midt i en historie der begynder i forbrugerismens endimensionalitet og fortsætter i en ny begivenhedskultur. Vi har bevæget os fra A4-teksten i damemagasinet til komplekse processer i byrummet hvor produkt, menneske og forfører mødes. Vi er vokset fra mono-medier og ind i stereo-mediernes sirenesang. Avantgarden er smeltet sammen med populærkulturen. Den tidligere envejskommunikation hvor en myndig, kittelklædt videnskabsmand solgte vaskepulver med effektive enzymer, er forvandlet til interaktivitet og eventkultur. En effektiv eventkultur handler om at spille på forventningens glæde og komme behovet for en afsluttet, fuldkommen, storslået oplevelse i møde samtidig med at der lokkes med nye oplevelser, mere mystik, nye gåder. I fodbold er det vigtigt at slå svenskerne, men selvfølgelig ikke slå dem ihjel så de ikke kan dukke op til næste års landskamp. På samme måde skal eventen også leve videre i forbrugeren. En effektiv eventkultur nærmer sig en religiøs oplevelse. Den skaber et rum for idoler, ritualer og fællesskaber næsten som Apple magter det. Produkter er døde, mennesker lever. Der er blot et uløst problem: Hvad nu hvis alle får en iphone. Er der så noget ved at eje en? BLÅ BOG BO KAMPMANN WALTHER 42 år. Lektor på Center for Medievidenskab, Syddansk Universitet. Foredragsholder, fodboldskribent på Information. Har senest udgivet bøgerne We Love People: En bog om kærlighed (2009), Madridismo: En bog om Real Madrid (2006) og Konvergens og nye medier (2005) FAKTA Ordet kommunikation kommer af det latinske gøre fælles mens event stammer fra eventus som betyder noget der skal komme

EVENTKOMMUNIKATION TEKST / KRISTOFFER DAHY ERNST FOTO / CARSTEN SNEJBJERG

16 / 17 KLIMA ER EN VARM KARTOFFEL HVORDAN FÅR MAN DET GJORT COOL? SPØRGSMÅLET OM KLIMA ER EN VARM KARTOFFEL, MEN HVORDAN FÅR MAN DET SAMTIDIG GJORT COOL? NÅR KØBENHAVN TIL DECEMBER ER VÆRT FOR KLIMATOPMØDET COP15 ER DER EN ENESTÅENDE MULIGHED FOR AT FORTÆLLE OMVERDENEN AT KØBENHAVN ER HELT I FRONT, NÅR DET GÆLDER KLIMA OG MILJØ VORES ERFARINGER FRA WORLD OUTGAMES I AUGUST VAR AT DET FØRST FOR ALVOR BLIVER SJOVT FOR KØBENHAVNERNE NÅR DE SELV ER EN DEL AF LEGEN. DET PRØVER VI AT VIDEREFØRE MED HOPENHAGEN LIVE SÅ BORGERNE KAN HØRE KONCERTER, DELTAGE I AKTIVITETER PÅ RÅDHUS- PLADSEN OG GENERELT FØLE AT DE ER EN DEL AF COP15, SIGER MARIE SCOTT POULSEN, KOMMUNIKATIONSCHEF I KØBENHAVNS KOMMUNE.

Klimakonferencen i København handler om politik, men ikke kun. Ved siden af det politiske spil der udspiller sig i forbindelse med konferencen ligger der nemlig en velovervejet strategi om eventbranding som skal fortælle om klimabevidste københavnere til resten af verden. Marie Scott Poulsen, kommunikationschef i Københavns Kommune, er ansvarlig for brandingen af København som klimaby i forbindelse med COP15. For hende er det top vigtigt at københavnerne tager stilling til klima og miljø så de tilrejsende journalister oplever København og de, der bor der evt københavnerne - fra deres bedste side. - Københavnerne skal føle at den her klimaproblematik er interessant at beskæftige sig med og gå op i. Vi er nået et langt stykke ad vejen i at inddrage københavnerne i de mål der er på verdensplan, siger hun. De cykelglade københavnere Men er de cykelglade, økologisk handlende københavnere ikke enormt klimaog miljøbevidste? Både og, viste en international undersøgelse, som Københavns Kommune fik udarbejdet i begyndelsen af året. Den viste at København står stærkt, når det kommer til at profilere sig med nye tiltag på området, men at københavnernes konkrete viden om hvordan man for eksempel nedsætter byens CO 2 -udslip, lader meget tilbage at ønske. - Undersøgelsen viste, at københavnerne interesserer sig for klimaproblematikken og synes det er godt, at det er på dagsordenen, men at de ikke ved særlig meget om hvordan de konkret kan bidrage til et bedre klima," siger Marie Scott Poulsen, der med undersøgelsen fik afklaret hvor kommunen har mulighed for at gøre en indsats. Københavnerne ved at en forbedring af den offentlige transport kan føre til mindre CO 2 -udledning. Og så lover de at cykle på arbejde og i skole, men det er ikke så stort et løfte eftersom næsten halvdelen allerede gør det. - Det er en vanskelig øvelse, men vores opgave er at gøre noget meget abstrakt meget folkeligt. Vi har lanceret klimaplanen, som faktisk er ret fagnørdet. Den handler om biobrændsel, CO 2 -reduktion og klimarenovering af kommunens ejendomme. Det er et ambitiøst mål, og det kan aldrig lykkes hvis ikke vi inddrager københavnerne. Derfor arbejder vi meget med handlingsændrende kommunikation. Folk skal ikke bare ændre holdning. De skal ændre handling så de får nye vaner og foretager sig noget andet end det de plejer, fastslår Marie Scott Poulsen. Inddragelsen af københavnerne sker igennem events rundt omkring i byen, interaktion gennem sociale medier og subsites på Københavns Kommunes hjemmeside, kk.dk/klima, der er ajour og skaber opmærksomhed på klimaforbedrende tiltag. Eksempelvis besluttede en andelsforening for nylig at dens ejendom skulle renoveres, hvorefter en medarbejder i kommunikationsafdelingen interviewede formanden og lagde det på nettet. De små hverdagshistorier er med til at skabe det større fremskridt. - Vi er blevet langt mere operationelle i stedet for kun at udarbejde store analyser og strategier. Vi var lidt sløve med at komme i gang med grupper på Facebook, men det går meget bedre nu hvor vi arbejder med at sende informationer ud i netværk hvor folk i forvejen befinder sig, fortæller hun. Alt klimaarbejde i København Kommune er rammet ind af 'Hopenhagen'- konceptet, der både er en grafisk identitet og et forsøg på at fortælle om klima til københavnerne. En af de måder Hopenhagen henvender sig til borgerne i forbindelse med COP15, er ved den store Hopenhagen Live-begivenhed på Rådhuspladsen hvor alle københavnerne kan opleve store, internationale navne. Det handler om involvering, siger Marie Scott Poulsen: - Vores erfaringer fra World Outgames i august var at det først for alvor bliver sjovt for københavnerne når de selv er en del af legen. Det prøver vi at videreføre med Hopenhagen Live så københavnerne kan føle at de er vigtig del af COP15. Hopenhagen er en open source-kampagne i ordets egentlige forstand. Den er udviklet af IAA, International Advertising Association, som havde kampagnen klar og tilbød den til blandt andre København. Københavns Kommune bruger den både virtuelt og fysisk til at tiltrække folk. - Vi bruger den i byrummet med bannere og løbesedler når vi skal have folk ind på Rådhuspladsen, så på den måde er den lidt gammeldags. Men samtidig eksisterer den også i stor stil virtuelt (hopenhagen.org) og som lufthavnskommunikation, hvor den fungerer utroligt godt. Under World Outgames havde nogle af gæsterne set den sat op i Newark, og da de så landede i Kastrup, var den også sat op her, fortæller hun. Frivillighedskorpset Københavnerne selv har mulighed for at blive en del af klimatopmødet som en del af det frivillighedskorps, CPH Volts, der i sensommeren blev oprettet

18 / 19 VORES OPGAVE ER AT GØRE NOGET MEGET ABSTRAKT MEGET FOLKELIGT med henblik på at aflaste de store begivenheder (Outgames, IOC, klimatopmøde), 2009 og fremtiden byder på. Der er overvældende interesse om CPH Volts, så databasen bevares fremover. - Folk synes det er sjovt at være frivillig, og det er jo også en måde at komme tættere på de store begivenheder og føle at man gør en forskel, siger Marie Scott Poulsen og fortsætter: - Idéen om frivilligt arbejde er lånt fra organisationsverdenen, der i Danmark stadig er fuldstændig forankret i frivilligt arbejde. Vi er bare endnu ikke vant til det i den politiske verden, og det var også derfor alle så måbende til da Obama sidste år førte kampagne med en hær af frivillige. Store byer i udlandet har længe kigget misundeligt på København som cykelby. I byer som Melbourne og London arbejder man bevidst med at 'copenhagenize' cykelkulturen så flere cykler hver dag. I udlandet rummer det at cykle og handle økologisk en enorm signalværdi, mange tilstræber at associere sig med. Det er funky og moderne at være bevidst om sine vaner. - Men det er det altså bare ikke herhjemme det er helt almindeligt at cykle. Både i New York og London er der en underliggende miljøbevidsthed hvor vi faktisk er lidt bagud. Det er både ultraurbant og smart at cykle i de store byer samtidig med at man er møghamrende økologisk, grøn og klimavenlig, og den bevidsthed med at man både er smart og hjælper miljøet, den har London og New York formået at indprente flot i borgernes hoveder, siger Marie Scott Poulsen. Eksponeringens kunst Klimacool eller ej, København skal nok blive eksponeret rundt om i verden. Men Marie Scott Poulsen har også sine klare holdninger til hvordan Københavns Kommune skal spille sin rolle i forbindelse med klimatopmødet: - Jeg er lidt hysterisk med den lidt gammeldags kommunikation om at huske at slukke lyset og tage kolde brusebade. Det er slet ikke der, vi skal hen hvis vi stiler mod at sammenkæde miljø og urbanitet. Vi skal sigte meget mere mod at lave arrangementer, hvor københavnerne bliver involveret og i øjenhøjde kan blive informeret om hvad det er vi arbejder med. Marie Scott Poulsen er ikke i tvivl om at klimainteresserede grupper i de københavnske undergrundsmiljøer er stærkt medvirkende til at få den almindelige københavner op af sofaen. I samarbejde med miljøgruppen Penguin Army holdt Københavns Kommune i september festen Park The Car i Fisketorvets parkeringskælder med det formål at indpode fornuftige holdninger til klimaet i det unge festfolk. - Festen gik rigigt godt, men balancen er hårfin for vi har i kommunen haft en tendens til at pille de tre blå tårne (Københavns Kommunes logo, red.) af når det skulle være cool. Det nytter bare ikke noget at vi er med til at arrangere de her seje ting og så samtidig skjule at vi er afsenderen. Københavnerne skal vide at 'kommune', 'cool' og 'klima' faktisk er tre ting, der hånd i hånd kan være med til at gøre en stor forskel. BLÅ BOG MARIE SCOTT POULSEN Cand.mag. Marie Scott Poulsen, 38 år, er kommunikationschef i Københavns Kommune. Hun har tidligere været kommunikationschef i FDB, Håndværksrådet og Wonderful Copenhagen. Hun har skrevet debatbøgerne Børn på gule plader og Talent COP15 Klimatopmødet COP15 bliver arrangeret af FN. De praktiske foranstaltninger varetages i et samarbejde mellem Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Klimaministeriet og Københavns Kommune. Det foregår i Bella Centret fra 7.-18. december sideløbende med aktiviteter rundt omkring i København. Klimaplanen er en fælles politisk målsætning om blandt andet at reducere Københavns samlede CO 2-udslip med 20 pct. frem til 2015 og gøre den CO 2-neutral i 2025