2001-05-01 DBR-undersøgelse: Forventninger til nydimitterede ingeniører, der ansættes i betonbranchen Baggrund DBR har tidligere taget initiativ til undersøgelsen Analyse af betonbranchens behov og ønsker til medarbejdernes uddannelse og kompetence. Resultatet af denne undersøgelse, der i praksis blev udført af analysefirmaet Bysted A/S, forelå i begyndelsen af 1998. Resultatet er på mange måder en gentagelse af den almindeligt kendte offentlige mening: Kvaliteten af de nye ingeniører i betonbranchen er faldende, og ansvaret ligger i de fleste tilfælde hos ministeren, langt fra branchen selv. Med Bysted-undersøgelsen kan det konkluderes, at betonbranchen ønsker generalister med en bred, grundlæggende viden. Således skal betoningeniører både vide noget om beton som materiale og om betonkonstruktioner. Betonbranchen peger på fire problemer med uddannelserne: 1. Uddannelsesstederne har for få ressourcer til undervisning og forskning. Det er derfor ikke muligt at uddanne kandidater med en kvalitet, der opfylder branchens forventninger. 2. Kandidaterne (navnlig civilingeniørerne) har svært ved at omsætte teori til praksis. 3. Kandidaterne mangler viden om bl.a. betonkonstruktioners drift, vedligehold og reparation. 4. Der er for lidt kontakt mellem uddannelsesstederne og erhvervslivet (betonbranchen). Efter Bysted-undersøgelsens offentliggørelse afholdt DBR en workshop om uddannelse af danske betoningeniører (den 27.10.99). Formål Formålet med nærværende undersøgelse er at generere konkrete ønske-profiler for nyuddannede ingeniører, der skal ansættes hos henholdsvis entreprenører, rådgivere og producenter samt hos offentlige bygherrer og hos institutter. Undersøgelsen skal ses som en konkretisering af Bysted-undersøgelsens resultater om betonbranchens forventninger til nydimitterede ingeniører. Metode Undersøgelsen er gennemført ved, at ansatte i betonbranchen på afdelingslederniveau (dem, der ansætter de nyuddannede ingeniører og kan følge deres arbejde til daglig) har udfyldt et skema med prioritering af fagdiscipliner, som nyuddannede burde have med i bagagen fra uddannelsesstederne. Nedenfor er listet de fagdiscipliner, det har været muligt at prioritere imellem. Fagdisciplinerne er udvalgt af DBR. I:\DBR\2001\Interviewundersøgelse.doc 1
2001-05-01 Betonteknologi Betonsammensætning og proportionering (levetidsprojektering) Tilstandvurdering, vedligehold og reparation Betonstatistik (anlægsteknik) (regneark, tegneprogrammer mv.) (FEM-programmer og lignende) Beton Byggeplads Kvalitetsstyring og miljøstyring af beton De interviewede har kunnet fordele i alt 30 point på de 18 fagdiscipliner, dog maksimalt 5 point til et enkelt fag. (0= ikke vigtigt, 5= meget vigtigt). Det har været muligt at ledsage pointfordelingen med en kort kommentar. Resultater Antallet af besvarelser er som følger: Producenter: 12 Rådgivere: 9 Institutter: 2 Offentlige bygherrer: 4 Entreprenører: 18 I alt 3 besvarelser er frasorterede, fordi det samlede antal point i disse besvarelser overstiger 30. I bilag 1 ses prioriteringen af de 18 fagdiscipliner for henholdsvis rådgivere, entreprenører, producenter, offentlige bygherrer og institutter og som gennemsnit af de 5 kategorier af aftagere (de 5 kategorier er vægtet lige). I:\DBR\2001\Interviewundersøgelse.doc 2
2001-05-01 I figur 1 ses den procentvise prioritering af de 4 hovedkategorier af fagdiscipliner indenfor de 5 aftagergrupper og som gennemsnit af de 5 aftagergrupper (de 5 kategorier er vægtet lige). Rådgivere Entreprenører 35% 19% 12% 34% Producenter Offentlige bygherrer 20% 25% 19% 28% 23% 32% 19% 34% Institutter Gennemsnit 21% 2% 38% 17% 27% 39% 19% 37% Signaturforklaring: Prioritering af fagdisciplinerne: Betonteknologi Rådgivere Figur 1 - Procentvis prioritering af fagdiscipliner I:\DBR\2001\Interviewundersøgelse.doc 3
2001-05-01 Diskussion Når man betragter hovedkategorierne af fagdiscipliner, er der forbløffende enighed om prioriteringen i de 5 aftagergrupper. Det kan ses af figur 1, at har en høj prioritet hos alle 5 aftagergrupper. Jf. bilag 1 fordeler denne prioritering sig som gennemsnit ligeligt mellem de 4 fagdiscipliner indenfor. Bilag 1 viser dog, at rådgivere og producenter vægter højest, og entreprenører og offentlige bygherrer vægter højst, mens institutter vægter højst. Den væsentligste forskel i prioritering er jf. figur 1, at entreprenører ikke overraskende vægter højt (især og Kvalitets- og miljøstyring), mens denne kategori har en relativ lav prioritering hos de andre aftagergrupper (lavest hos institutter og rådgivere). Betonteknologi er jf. figur 1 højst vægtet hos institutter (især og Betonsammensætning og proportionering) og lavest vægtet hos entreprenører. Den største spredning på resultater findes for producenter, hvilket kan forklares ved, at i denne kategori er repræsenteret både ved producenter af frisk beton og producenter af elementer og varer. Frisk betonproducenter har kun lidt interesse i fagdisciplinen, mens denne fagdisciplin er prioriteret forholdsvist højt hos producenter af elementer og varer. En kommentar fra et af institutbesvarelserne er, at det er vigtigere at nyuddannede har en ordentlig grunduddannelse indenfor termodynamik, kemi, fysik og matematik og kan tænke end, at de kan noget om beton. Ved vurdering af resultaterne skal følgende forhold tages i betragtning: Det forholdsvist lille antal besvarelser. De på forhånd af DBR udvalgte fagdiscipliner. Af kommentarer til spørgeskemaerne fremgår, at følgende fagdiscipliner mangler: Planlægning, materialelære, projektstyring, sprog, forskalling/formmateriel. Fordelingen af fagdiscipliner indenfor de 4 hovedkategorier af fagdiscipliner. F.eks. kunne (anlægsteknik) lige så godt have været placeret under som den valgte placering under. Det valgte antal point til fordeling. Der er i spørgeskemaerne et par kommentarer gående på, at der er for få point til uddeling. Næste skridt Næste skridt kunne være at sammenholde ønskeprofilerne for nyuddannede med studieplanerne på uddannelsesstederne. Ønskeprofilerne kan anvendes som grundlag til at vurdere omfanget af den nødvendige undervisning indenfor de enkelte fagdiscipliner. Undersøgelsen kan evt. senere suppleres med interviews med betoningeniører med 1-2 års erfaring, der meget præcist vil kunne gøre rede for gabet mellem den viden, de har I:\DBR\2001\Interviewundersøgelse.doc 4
2001-05-01 haft med i deres faglige bagage, og den viden, der har været nødvendigt for at løse de opgaver, de er blevet stillet. I:\DBR\2001\Interviewundersøgelse.doc 5
Rådgivere I:\DBR\2001\Interviewundersøgelse.doc 6
Entreprenører I:\DBR\2001\Interviewundersøgelse.doc 7
Producenter I:\DBR\2001\Interviewundersøgelse.doc 8
Offentlige bygherrer I:\DBR\2001\Interviewundersøgelse.doc 9
Institutter I:\DBR\2001\Interviewundersøgelse.doc 10
Gennemsnit I:\DBR\2001\Interviewundersøgelse.doc 11