Nyuddannede djøferes kompetencer
|
|
- Einar Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/ Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4 Nyuddannedes kompetencer...6 Oversættelse af kompetencer...9 Om undersøgelsen Djøf gennemfører hvert andet år en undersøgelse blandt nyuddannede djøfere for at afdække deres erfaringer med jobsøgning og deres første job efter endt uddannelse. Målgruppen er både ledige og beskæftigede nyuddannede. Nærværende notat beskriver en del af resultaterne fra undersøgelsen gennemført i april Undersøgelsen er sendt til knap kandidater fra 2012 og Der er 1.388, der har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 39 (når der tages højde for ikke-valide mailadresser). Notatet tager udgangspunkt i svarene fra de nyuddannede, der har haft deres første job. Spørgsmål vedr. metode kan rettes til analysekonsulent i Djøf Kathrine Brandt på kab@djoef.dk / Øvrige spørgsmål kan rettes til Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf Wenche Marit Quist på wmq@djoef.dk /
2 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job De nyuddannede djøfere mener især, at et relevant studiejob har været afgørende for, at de fik deres første job. Respondenterne er blevet bedt om at prioritere op til tre forskellige faktorer, som de mener, var afgørende for, at de fik deres første job. Figur 1 viser hvor meget de forskellige faktorer er valgt som førsteprioritet. Her fremgår det, at relevant studiejob er den faktor, der er valgt som førsteprioritet flest gange. Herudover er det en væsentlig faktor, at arbejdergiver kendte dem i forvejen fx pga. ansættelse som student på arbejdspladsen. Figur 1: Hvad tror du var afgørende for, at du fik dit første job? (Prioriter de tre vigtigste ved at skrive 1 ved det vigtigste osv.). Førsteprioritet. Af Figur 2 fremgår de nyuddannedes erhvervserfaring eller anden praktisk erfaring, inden de fik deres første job. 70 procent af de nyuddannede djøfere havde erfaring fra et studierelevant studiejob, da de søgte deres første job efter endt uddannelse, 34 procent havde erfaring fra praktikophold og 27 procent havde erfaring fra andet (ikke-studierelevant) studiejob. 2
3 Figur 2: Havde du erhvervserfaring eller anden praktisk erfaring ved ansøgningen til det, som blev dit første job? (Sæt gerne flere kryds) Det første job Godt halvdelen af de nyuddannede djøfere, der har haft deres første job, begyndte deres jobsøgning inden eller mens de skrev speciale/afsluttende projekt, mens knap en tredjedel begyndte deres jobsøgning efter afleveringen. 16 procent søgte ikke selv efter deres første job, men blev headhuntet, tilbudt opgradering af studiejob el. lign. Tabel 1: Hvornår begyndte du for alvor at søge efter dit første job som kandidat? Før jeg begyndt på speciale/afsluttende projekt 11% Mens jeg skrev speciale/afsluttende projekt 46% Umiddelbart efter aflevering af speciale/afsluttende projekt eller afsluttende eksamen En måned eller senere efter aflevering af speciale/afsluttende projekt eller afsluttende eksamen Jeg søgte ikke selv efter mit første job (blev "headhuntet", tilbudt "opgradering" af studiejob el.lign) 19% 8% 16% Blandt dem, der blev headhuntet, tilbudt opgradering af studiejob el. lign. er langt de fleste, 83 procent, blevet ansat på den arbejdsplads, hvor de har haft studiejob. 3
4 Tabel 2: Hvordan fandt arbejdsgiveren dig, da han ville tilbyde dig et job? (dem, der er blevet headhuntet mv.) Arbejdsgiveren kendte mig fra min tid som studerende på samme arbejdsplads 83% Gennem mit netværk 10% Andet 5% "Kaffemøde" 2% På LinkedIn 2% På min personlige hjemmeside 0% På Facebook 0% På Twitter 0% Forberedelsen til arbejdsmarkedet Langt de fleste nyuddannede djøfere oplever, at deres uddannelse har rustet dem til deres nuværende jobfunktion. Hele 42 procent svarer i høj grad, mens 50 procent svarer i nogen grad. Tabel 3: Oplever du, at din uddannelse har rustet dig til din nuværende jobfunktion? I høj grad 42% I nogen grad 50% I mindre grad 7% Slet ikke 1% Når der deles op på sektor, fremgår det, at de nyuddannede, der er ansat i den offentlige sektor, oplever, at deres uddannelse i lidt højere grad har rustet dem til deres nuværende jobfunktion sammenlignet med dem, der er ansat i den private sektor. Tabel 4: Oplever du, at din uddannelse har rustet dig til din nuværende jobfunktion? Opdelt på sektor. Privat Offentlig I høj grad 38% 48%* I nogen grad 53%* 46% I mindre grad 9%* 5% Slet ikke 1% 0% Hvis der deles op på uddannelsesgrupper er der samlet set ikke nogen forskel mellem de fire uddannelsesgrupper jurister, universitetsøkonomer, handelshøjskoleøkonomer og samfunds- og forvaltningsuddannede. Inden for den private sektor viser det sig dog, at jurister i lidt højere grad end de samfunds- og forvaltningsuddannede oplever, at deres uddannelse har rustet dem til deres nuværende jobfunktion. De nyuddannede, der har haft studierelevant arbejde, oplever i højere grad end dem, der ikke har haft studierelevant arbejde, at deres uddannelse har rustet dem til deres nuværende jobfunktion. 4
5 Tabel 5: Oplever du, at din uddannelse har rustet dig til din nuværende jobfunktion? Opdelt på studierelevant arbejde. Ej studiejob Studiejob I høj grad 34% 45%* I nogen grad 52% 49% I mindre grad 12%* 5% Slet ikke 2% 1% To ud af tre mener i meget høj, høj eller nogen grad, at deres studium har forberedt dem til en karriere i den private sektor. Knap fire ud af fem mener i meget høj, høj eller nogen grad, at deres studium har forberedt dem til en karriere i den offentlige sektor. Tabel 6: Har dit studium forberedt dig på en karriere i den private sektor? I meget høj grad 9% I høj grad 29% I nogen grad 33% I mindre grad 22% Slet ikke 7% Tabel 7: Har dit studium forberedt dig på en karriere i den offentlige sektor? I meget høj grad 19% I høj grad 35% I nogen grad 29% I mindre grad 15% Slet ikke 3% Ikke overraskede, mener de nyuddannede, der er ansat i den private sektor, i højere fra end nyuddannede ansat i den offentlige sektor, at deres uddannelse har rustet dem til en karriere i den private sektor. Det samme billede gør sig gældende for den offentlige sektor, hvor dem, der er ansat i den offentlige sektor, i højere grad oplever, at deres uddannelse har rustet dem til en uddannelse i den offentlige sektor sammenlignet med de ansatte i den private sektor. Tabel 8: Har dit studium forberedt dig på en karriere i den private sektor? Opdelt på sektor Privat Offentlig I meget høj grad 12%* 7% I høj grad 37%* 22% I nogen grad 33% 33% I mindre grad 13% 30%* Slet ikke 5% 8% De samfunds- og forvaltningsuddannede føler sig i lavere grad end juristerne, universitetsøkonomerne samt handelshøjskoleøkonomerne forberedt til en karriere i den private sektor. Derimod føler de sig i lidt højere grad end de øvrige 5
6 uddannelsesgrupper forberedt til en karriere i den offentlige sektor. Endvidere viser det sig, at handelshøjskoleøkonomerne i lidt mindre grad end de øvrige uddannelsesgrupper føler, at deres uddannelse har forberedt dem til en karriere i den offentlige sektor. Tabel 9: Har dit studium forberedt dig på en karriere i den offentlige sektor? Opdelt på sektor Privat Offentlig I meget høj grad 12% 25%* I høj grad 29% 39%* I nogen grad 32%* 25% I mindre grad 23%* 9% Slet ikke 5%* 1% Nyuddannedes kompetencer De nyuddannede har vurderet i hvilken grad de har erhvervet 15 kompetencer under deres uddannelse samt i hvilken grad de har brug for disse kompetencer i deres job. Som det fremgår af Figur 3, vurderer de overordnet set, at de har behov for alle 15 kompetencer. Nogle kompetencer er vigtigere end andre og behovet varierer da også fra 2,5 til 3,8 i gennemsnit. Det gennemsnitlige behov er 3,1. Af de 15 kompetencer kan 8 betragtes som værende særligt vigtige, idet de ligger over gennemsnittet. Af figuren fremgår endvidere differencen mellem om kompetencen er erhvervet under uddannelse og om der er brug for den i jobbet. Det interessante er her, om forskellene i vurderingerne af de uddannelsesmæssige kompetencer matcher forskellene i behovene på arbejdsmarkedet. Et godt match er således enten en høj vurdering på begge dimensioner eller en lav vurdering på begge. De kompetencer, som de nyuddannede har opnået på uddannelsen, får en gennemsnitlig score på 2,5, hvilket svarer til en neutral vurdering. Kompetencerne erhvervet under uddannelsen ligger således et stykke under det, som de mener, de har brug for i deres arbejde. Når det samlede kompetencebehov på 3,3 sammenlignes med de kompetencer, der er erhvervet under uddannelsen, ligger forskellen på 0,6. De to kompetencer: selvstændigt at planlægge og løse opgaver samt at arbejde analytisk vurderes som værende blandt de vigtigste i forhold til, hvad der er brug for i jobbet. Samtidig er disse to kompetencer relativt godt matchet, idet differencen er relativt lav. At formulere sig kort og klart både skriftligt og mundtligt vurderes ligeledes som relativt vigtig, men denne kompetence er dog en anelse dårligere matchet, idet der er et gab på 0,8. At arbejde løsningsorienteret (omsætte ideer til praksis), omstillingsevne samt at indgå i ligeværdigt samarbejde uanset uddannelse er tre kompetencer, der 6
7 vurderes som værende relativt vigtige i jobbet, men hvor der er et dårligt match, idet differencen er relativt høj. Figur 3: Nyuddannede djøferes vurdering af i hvor høj grad de har erhvervet 15 kompetencer under deres uddannelse, samt i hvor høj grad kompetencerne anvendes i jobbet. Af Tabel 10 fremgår forskellen mellem nyuddannede ansat i den offentlige og private sektor. Blandt de privatansatte er det gennemsnitlige behov 3,2, mens det gennemsnitlige behov for de offentligt ansatte er 3,1. Både de offentligt og privat ansattes vurdering af om kompetencerne er erhvervet under uddannelsen er 2,5. Igen ses det, at de to kompetencer: selvstændigt at planlægge og løse opgaver samt at arbejde analytisk vurderes som værende blandt de vigtigste i forhold til, hvad der er brug for i jobbet. Samtidig er disse to kompetencer relativt godt matchet i begge sektorer, idet differencerne er relativt lave. Dog er differencen i forhold til selvstændigt at planlægge og løse opgaver lidt højere i den private sektor. Dette skyldes, at de nyuddannede, der er ansat i den offentlige sektor, i højere grad oplever, at de har erhvervet denne kompetence under deres uddannelse. At formulere sig kort og klart både skriftligt og mundtligt vurderes ligeledes som relativt vigtig i begge sektorer, men denne kompetence er dog en anelse dårligere matchet, idet der er et gab på henholdsvis 0,9 og 0,8. 7
8 At arbejde løsningsorienteret (omsætte ideer til praksis), omstillingsevne samt at indgå i ligeværdigt samarbejde uanset uddannelse er tre kompetencer, der vurderes som værende relativt vigtige i jobbet, men hvor der er et dårligt match, idet differencen er relativt høj. De nyuddannede, der er ansat i den offentlige sektor, oplever i noget højere grad end de nyuddannede i den private sektor, at de har brug for politisk tæft (forstå politisk og/eller organisatoriske interesser) i deres job. De oplever dog ligeledes, at de i højere grad har erhvervet denne kompetence under deres uddannelse, men gabet er fortsat højere i den offentlige sektor sammenlignet med den private sektor. De nyuddannede, der er ansat i den private sektor oplever i noget højere grad end de nyuddannede i den offentlige sektor, at de har brug for at kommunikere sikkert på engelsk i skrift og tale i deres job. De oplever dog ligeledes, at de i højere grad har erhvervet denne kompetence under deres uddannelse, og dermed er gabet mindre i den private sektor end i den offentlige sektor. Tabel 10: Nyuddannede djøferes vurdering af i hvor høj grad de har erhvervet 15 kompetencer under deres uddannelse, samt i hvor høj grad kompetencerne anvendes i jobbet. Opdelt på sektor. Har brug for i job Erhvervet under din uddannelse Difference Privat Offentlig Privat Offentlig Privat Offentlig Selvstændigt at planlægge og løse opgaver 3,8 3,8 3,1 3,3* 0,7 0,5 At arbejde analytisk 3,5 3,5 3,7 3,7-0,2-0,2 At formulere sig kort og klart både skriftligt og mundtligt At arbejde løsningsorienteret (omsætte ideer til praksis) Strategisk tænkning (prioritere mellem forskellige mål) 3,7 3,8* 2,8 2,9 0,9 0,8 3,6* 3,4 2,5 2,6 1,0 0,8 3,3 3,2 2,5 2,4 0,8 0,8 At indgå i ligeværdigt samarbejde uanset uddannelse 3,1 3,2 2,0 1,9 1,1 1,3 At tænkte kreativt i forhold til opgaveløsningen 3,1* 2,9 2,5 2,4 0,6 0,5 At arbejde projektorienteret 3,2* 3,1 2,9 2,8 0,4 0,3 Åbenhed for opgaver uden for eget fagområde 3,0 2,9 2,0 1,9 1,1 1,0 Omstillingsevne 3,4 3,4 2,3 2,4* 1,1 0,9 At anvende særlige it-redskaber 3,0* 2,8 2,1 2,2* 1,0 0,6 Politisk tæft (forstå politisk og/eller organisatoriske interesser) 2,7 3,4* 2,1 2,5* 0,6 0,9 Projektledelse 2,9 2,8 2,1 2,1 0,8 0,7 At kommunikere sikkert på engelsk i skrift og tale 3,0* 2,2 2,9* 2,7 0,2-0,4 Kommerciel forståelse 3,1* 1,9 2,2* 1,8 1,0 0,1 *Forskellen mellem offentlig og privat er signifikant 8
9 Oversættelse af kompetencer De nyuddannede er blevet bedt om at vurdere, om det har været svært at oversætte deres kompetencer til arbejdsgiver. Godt halvdelen siger, at det kun i mindre grad eller slet ikke har været tilfældet, mens 35 procent svarer i nogen grad. Kun 9 procent svarer, at de i høj grad har oplevet, at det har været svært. Tabel 11: Har du oplevet, at det har været svært at oversætte dine kompetencer til din arbejdsgiver, dvs. forklare hvad du kan bidrage med? I høj grad 9% I nogen grad 35% I mindre grad 27% Slet ikke 29% Handelshøjskoleøkonomerne oplever i lidt højere grad end universitetsøkonomerne og juristerne, at det har været svært at oversætte deres kompetencer til arbejdsgiver. Juristerne oplever til gengæld i mindre grad end handelshøjskoleøkonomer og de samfunds- og forvaltningsuddannede, at det har været svært at oversætte deres kompetencer til arbejdsgiver. Tabel 12: Har du oplevet, at det har været svært at oversætte dine kompetencer til din arbejdsgiver, dvs. forklare hvad du kan bidrage med? Opdelt på uddannelse Jurister Universitetsøkonomer Handelshøjskoleøkonomer Samfunds- og forvaltningsudd. I høj grad 6% 3% 12%^ 9% I nogen grad 25% 32% 45%* 35% I mindre grad 28% 34% 23% 28% Slet ikke 41%~** 31% 20% 28% *Signifikant forskellig fra jurister ^Signifikant forskellig fra universitetsøkonomer ~Signifikant forskellig fra handelshøjskoleøkonomer **Signifikant forskellig fra samfunds- og forvaltningsuddannede De nyuddannede i den offentlige sektor oplever i lidt mindre grad end de ansatte i den private sektor, at det har været svært at oversætte deres kompetencer til arbejdsgiver. Tabel 13: Har du oplevet, at det har været svært at oversætte dine kompetencer til din arbejdsgiver, dvs. forklare hvad du kan bidrage med? Opdelt på sektor Privat Offentlig I høj grad 9% 6% I nogen grad 36% 33% I mindre grad 28% 28% Slet ikke 27% 33%* 9
10 De nyuddannede, der ikke har haft et studierelevant arbejde, mens de har studeret, oplever i højere grad end dem, der har haft et studierelevant arbejde, at det har været svært at oversætte deres kompetencer til arbejdsgiver. Tabel 14: Har du oplevet, at det har været svært at oversætte dine kompetencer til din arbejdsgiver, dvs. forklare hvad du kan bidrage med? Opdelt på studierelevant job. Ej studiejob Studiejob I høj grad 14%* 7% I nogen grad 39% 34% I mindre grad 23% 29% Slet ikke 24% 30% 10
1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...
Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015
Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...
Læs mere2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013
2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing
1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar
Læs mere10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereFaktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke
Juni 2015 Faktaark 4 - Tillykke med huen: Lykke Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt, økonomisk
Læs mereFaktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014
Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning Ref. KAB/- 28.02.2017 I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereFigur 1: Udviklingen i den gennemsnitlige ledighed blandt nyuddannede djøfere, Ref. MSL
Ref. MSL I april 2017 var 1.263 nyuddannede djøfere berørt af ledighed, hvilket svarer til en ledighedsprocent blandt nyuddannede på 27,3. Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet deres
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereFaktaark: Ledelseskvalitet
Faktaark: Ledelseskvalitet Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af deres nærmeste personaleansvarlige leder i sammenhæng med forskellige faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Resultaterne stammer
Læs mereDimittendundersøgelsen (2015)
Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser
Læs mereFaktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet
Juni 2015 Faktaark 5 - Tillykke med huen: Arbejdslivet Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket socialt,
Læs mereIndledning...1. Analyse af lønforskellen mellem kvinder og mænd...2
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Ref. PIL/- 17.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mere7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013
7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark
Læs mereFaktaark: Studiejob. De væsentligste resultater fra undersøgelsen er:
Faktaark: Studiejob Dette faktaark omhandler studiejobs blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder tidsforbrug, faglig relevans og forskelle mellem bachelor og kandidatstuderende. Resultaterne stammer
Læs mereFaktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016
Ref. KAB/- Faktaark om jobtilfredshed, stress og psykisk arbejdsmiljø 2016 27.01.2017 Indhold Baggrund...1 Hovedresultater...2 Motivation og jobtilfredshed...3 Stressniveau på arbejdspladsen...5 Individuelt
Læs mereKrisen har også ramt de studerende
Marts 2013 Krisen har også ramt de studerende Dette faktaark handler om krisens betydning for de studerendes forhold både i forhold til hvor mange, der har erhvervsarbejde, hvor mange timer de arbejder,
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Ledelse) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der er
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt akademikere
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereSelvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer
Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9
Læs mereSådan fik de jobbet 2016
Ref. MBH/- 26.07.2016 Sådan fik de jobbet 2016 Indhold 1 Indledning...4 2 Metode...4 3 Hovedresultater...6 3.1 Hvilken baggrund kommer dimittenderne med? (Hvad er afgørende for at få første job hurtigt?)...6
Læs mereSådan fik de jobbet 2018
Ref. KEB/- 20.06.2018 Sådan fik de jobbet 2018 Undersøgelsen afdækker nyuddannedes erfaringer med jobsøgning og med deres første job efter endt uddannelse. Formålet med undersøgelsen er at identificere,
Læs mereResultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)
Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereIDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI
Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine
Læs mereDe studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde
De studerendes sociale baggrund, uddannelsesvalg og erhvervsarbejde Dette faktaark handler om de studerendes sociale baggrund, herunder forældrenes højeste opnåede uddannelse, samt sammenhængen mellem
Læs mereTilbagetrækning fra arbejdsmarkedet
December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Ref. MBH- 29.02.2016 Indledning I dette notat præsenteres resultater fra en analyse af lønforskellen mellem mænd og kvinder. Analysen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2016
Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereK A N D I D ATundersøgelsen
K A N D I D ATundersøgelsen 2007 FRANSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes fortsatte karriere...6 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereDimittendundersøgelse 2014
Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes
Læs mereBeskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse
December 2013 Beskæftigelse, forbrug og jobadfærd en befolkningsundersøgelse I dette faktaark præsenteres resultaterne af en undersøgelse gennemført af Epinion for DeFacto i oktober 2013. Der er 1.070,
Læs mereK A N D I D ATundersøgelsen
K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15
Læs mereDjøf Privats lønstatistik 2017
Djøf Privats lønstatistik 2017 01.11.2017 Lønstigning på 2,9 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 2,9 pct. fra september 2016 til september 2017. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige
Læs mere1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på.
Studiejob 1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på. Før Efter Ja 10 % 45 % Nej 90 % 55 % 35 % flere af deltagerne
Læs mereDagpengesystemet. Indhold. December 2014
December 2014 Dagpengesystemet I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om dagpengesystemet gennemført af Epinion for DeFacto i september/oktober 2014. Der er 1.066, der har besvaret undersøgelsen.
Læs mereDjøf Privats lønstatistik 2016
Djøf Privats lønstatistik 2016 01.11.2016 Lønstigning på 4,2 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 4,2 pct. fra september 2015 til september 2016. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige
Læs mereRekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10
Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger
Læs mereDjøfernes kompetencer og virksomhedernes behov
Djøfernes kompetencer og virksomhedernes behov KAN UDDANNELSERNE FØLGE MED? Djøfernes kompetencer og virksomhedernes behov Kan uddannelserne følge med? Marts 2007 Udgivet af DJØF og Dansk Industri Oplægget
Læs mereDjøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)
Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser
Læs mereSelvledelse blandt akademikere Baggrundsvariable Indflydelse Klare mål og forventninger... 8
Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 3 Baggrundsvariable... 4 Indflydelse... 6 Klare mål og forventninger... 8 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 10 Stress og selvledelse... 11 Balance
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovebeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereMere end 40 procent af de nyuddannede djøfere er berørt af ledighed
Ref.PEJ/- Mere end 40 procent af de nyuddannede djøfere er berørt af ledighed 09.04.2013 Den omfattende ledighed, der har et fast tag i det danske arbejdsmarked, rammer i den grad også nyuddannede djøfere.
Læs mereFaktaark: Vejen til et internationalt job
Faktaark: Vejen til et internationalt job Undersøgelsen viser at: Vejen til et job i udlandet er lige oplagt, hvad enten man er ansat i den offentlige eller den private Analyse og metode er væsentlige
Læs mereStudielivsundersøgelse 2018
Ref. EMB/- 29.10.2018 Studielivsundersøgelse 2018 Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2018 og havde fokus på flere forhold blandt de studerende, bl.a. studiejob, økonomi og uddannelseskvalitet. 1 Hovedkonklusioner
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner
Ligelønsanalyse sammenligning af lønniveau offentligt ansatte i kommuner og regioner Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige
Læs mereSammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015
School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle
Læs mereUdgifterne til bolig sluger SU en
Udgifterne til bolig sluger SU en Dette faktaark handler om de studerendes boligvilkår, herunder hvor mange der har oplevet at stå uden bolig, hvor vanskeligt de mener, det er at finde en bolig, de har
Læs mereDjøf Privats lønstatistik Lønstigning på 3,3 pct.
Djøf Privats lønstatistik 2014 31.10.2014 Lønstigning på 3,3 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 3,3 pct. fra september 2013 til september 2014. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige
Læs mere9. semester, Kommunikation, København Besvaret af: 22. Har du været i praktik i dette semester?
9. semester, Kommunikation, København Besvaret af: 22 Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Har du været i praktik i dette semester? Hvilke jobfunktioner varetog du på dit praktikophold? -
Læs mereKANDIDATUNDERSØGELSEN 2014
Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet
Læs mereDjøf Privats lønstatistik Lønstigning på 3,1 pct.
Djøf Privats lønstatistik 2015 6.11.2015 Lønstigning på 3,1 pct. De privatansatte djøferes løn er samlet set steget med 3,1 pct. fra september 2014 til september 2015. Stigningen er opgjort inkl. anciennitetsmæssige
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereBudgettet balancerer men tandlægen må vente
Budgettet balancerer men tandlægen må vente Dette faktaark handler om de studerendes indtægter og udgifter, herunder hvor meget de - efter låntagning - har i underskud eller overskud ved månedens udgang,
Læs mereKANDIDATUNDERSØGELSEN
Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2012 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet
Læs mere9. semester, Informationsvidenskab, Humanistisk Informatik, København
9. semester, Informationsvidenskab, Humanistisk Informatik, København Besvaret af: 3 Har du været i praktik i dette semester? Hvor var du i praktik? Københavns Kommune Avaleo Hvilke jobfunktioner varetog
Læs mereSTUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK
Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse
Læs mereFaktaark: Praktik- og studieophold i udlandet
Faktaark: Praktik- og studieophold i Dette faktaark omhandler praktik- og studieophold i blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Læs mereFaktaark: Undervisningsomfang og kvalitet
Faktaark: Undervisningsomfang og kvalitet Dette faktaark omhandler undervisningsomfang og kvalitet blandt Djøf Studerendes medlemmer. De studerende efterspørger mere undervisning og ikke mindst tættere
Læs mereKANDIDATUNDERSØGELSEN 2014
Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet
Læs mereOm undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...
Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem privat ansatte kvinder og mænd. Analysen er gennemført på baggrund af Djøf Privats
Læs mereLederes holdning til og brug af sociale medier.
SOCIALE MEDIER Facebook, twitter og LinkedIn Lederes holdning til og brug af sociale medier. Juni 2010 Resumé... 1 Lederne aktive på sociale medier... 2 Begrænset aktivitet i arbejdstiden... 3 Sociale
Læs mereElektroniske netværk og online communities
Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk
Læs mereDet grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren
8. januar 2015 Det grænseløse arbejde i Kost- og Servicesektoren I perioden fra 23. oktober til 2. november gennemførte FOA en undersøgelse via det elektroniske medlemspanel om balancen mellem arbejde
Læs mereVelkommen til Uddannelseszooms dimittendundersøgelse. Vi sætter stor pris på din besvarelse. {Starttekst indsættes}
Velkommen til Uddannelseszooms dimittendundersøgelse. Vi sætter stor pris på din besvarelse. {Starttekst indsættes} Beskæftigelsesstatus 1) Er du eller har du været i job, efter du fuldførte din videregående
Læs mere9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af:16 + 3 med nogle svar
Studienævnet for Humanistisk Informatik 9. semester, Humanistisk Informatik, Interaktive digitale medier, Aalborg Besvaret af:16 + 3 med nogle svar Har du været i praktik i dette semester? Hvilke jobfunktioner
Læs mereDET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET
DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereNationale tendenser for patientgrupper Figur 2.1 Planlagt indlagte patienter: Landsresultat for LUP 2015
Figur 2.1 Planlagt indlagte patienter: Landsresultat for LUP 2015 fremgår af spørgeskemaet i bilag 1. Antal besvarelser er angivet i parentes. Pilene viser, om resultatet i 2015 er bedre ( ), dårligere
Læs mereFaktaark: Karriere. International Karriere 2013
International Karriere 2013 Faktaark: Karriere Djøf har henover efteråret 2012 og vinteren 2013 gennemført en undersøgelse af forholdene for de internationalt arbejdende djøfere med svar fra 689 djøfere,
Læs mere9. semester, Interaktive Digitale Medier, Aalborg Besvaret af: 18 Hvilke jobfunktioner varetog du på dit praktikophold? - Sæt gerne mere end ét x
Studienævnet for Kommunikation og Digitale Medier Praktikevaluering Efterår 2015 9. semester, Interaktive Digitale Medier, Aalborg Besvaret af: 18 Hvilke jobfunktioner varetog du på dit praktikophold?
Læs mereUndersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter
Læs mereDette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.
Faktaark: Stress Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen. Resultaterne stammer fra ACs arbejdsmiljøundersøgelse 2014. Undersøgelsen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2014
Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereSådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv
Side 1 af 9 Sådan skaber vi et bedre og længere seniorarbejdsliv UNDERSØGELSE AF SENIORARBEJDSLIVET NOVEMBER 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Hvad har betydning for at blive på arbejdsmarkedet efter
Læs mereNotat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012
Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer
Læs mereNOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse
Louise Kryspin Sørensen September 2016 NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred (SATH). I denne
Læs mereKøbenhavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Bilag B Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Målgruppebeskrivelse for udbud af aktive tilbud til primært jobparate ledige med en lang videregående uddannelse (akademikere) 1
Læs mereStuderendes studie og jobsøgning
2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,
Læs mereHurtigt i job som dimittend
Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.
Læs mereHartmanns Research: Offentliggørelse af undersøgelse af jobmarkedet og de sociale medier
Offentliggjort 13.11.2013 Hartmanns Research: Offentliggørelse af undersøgelse af jobmarkedet og de sociale medier Ny rundspørge foretaget af konsulenthuset Hartmanns viser, at ni ud af ti danske medarbejdere
Læs mereRef. MSL/ Advokateksamen. Oktober Djøf
Ref. MSL/- 29.11.2016 Advokateksamen Oktober 2016 Djøf Indhold 1. Indledning...3 1.1 Resume...3 1.2 Metode...3 2. Analyse af besvarelser...4 2.1 Fri til læsning...4 2.2 Praktisk erfaring med de emner,
Læs mereOpsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab
School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser
Læs mereSide 1 af 6. Stress blandt de studerende
Side 1 af 6 Stress blandt de studerende STUDIELIV 2017 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse Næsten halvdelen af studerende føler sig stressede... 3 Eksamen og studiet stresser... 3 De kvindelige studerende
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er
Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereLigelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn
Ligelønsanalyse sammenligning af offentligt ansatte kvinder og mænds løn Indledning I dette notat analyseres lønforskelle mellem kvindelige og mandlige djøfere, som er ansat i det offentlige. Analysen
Læs mere