Vi siger det, som det er!



Relaterede dokumenter
Vedtaget 12. juni 2017 af Kommuneforeningen. Nye ideer langsigtede løsninger

Fælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Radikal Politik i Skive Kommune

VENSTRE NORDFYN. Venstres valgprogram KV13

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

VI KAN LANGT MERE - SAMMEN

VENSTRES VALGPROGRAM ET STÆRKERE FREDERICIA, HVOR ALLE SKAL MED VENSTRE I FREDERICIA

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Debatmateriale til Furesø Kommunes borgermøde om budget

Vejen Byråd Politikområder

Det kreative Århus Frihed Omsorg Kreativitet Kommunalpolitiske visioner Århus Radikale Vælgerforening

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Borgmesterens budgettale ved Byrådets 1. behandling af budget 2017

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Haderslev Kommune På vej mod De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Forord. På vegne af Byrådet

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Arbejdsmarkeds- og integrationspolitik:

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Vi arbejder for Odense

Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Odense Byråd,

Erhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Kommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

Direktørgruppen, Juli Ny virkelighed - ny velfærd

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Byrådets vision: Vejle med Vilje

1. Bosætning. 2 stevns kommune

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015

Arbejder for Odense. STEEN MØLLER ny borgmester ARBEJDER FOR ODENSE

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

MEDBORGERSKABSPOLITIK

Det virker som om Socialdemokraterne har bestemt sig for at byggerierne med et trylleslag løser alle problemer. Det er ikke rigtigt.

Handicappolitik Ishøj Kommune

VENSTRE VISER VEJEN ISHØJ... EN BY I BEVÆGELSE

Handleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.

Profil. Det kommunale selvstyre er grundlæggende et liberalt koncept. Og Liberal Alliance ønsker at styrke det både økonomisk og politisk.

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

2018 UDDANNELSES POLITIK

K o m m u n a l v a l g e t

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Venstres budgettale ved 1. behandlingen af Odense Kommunes budget for 2014

Puls, sjæl og samarbejde

Handicap politik [Indsæt billede]

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

Principper for kommunikation i Odense Kommune

MED KUNST SÆTTER VI GIVE PÅ VERDENSKORTET

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vi bygger fremtidens Skive Kommune

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

SOCIALDEMOKRATIET FREDERIKSHAVN KOMMUNE

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018

Odder Kommunes vision

Bydele i social balance

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Oplæg til regionale partnerskabsaftaler

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Vision Nordfyns Kommune

Velkommen til borgertopmøde

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Der er noget, vi skal, og der er noget, vi vil!

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Værdi for mennesker, virksomheder og samfund

Børne- og ungdomsborgmesteren. Anledning Førstehandling af budget Dato Torsdag den 27. august Klokken Starter fra kl. 16.

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed

Bydele i social balance

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Transkript:

Vi siger det, som det er! Venstre Odenses kommunalpolitiske handlingsprogram for byrådsperioden 2014-2017 Nye tider nye løsninger I Venstre siger vi det, som det er. Der er ikke råd til alt. Vores samfundsmodel er under pres. For at sikre, at vi også om 10 år har et godt velfærdssamfund, kræver den en omlægning. I Venstre vil vi prioritere kernevelfærd og skabe gode betingelser for vækst i den private sektor frem for prestigeprojekter og ydelser til alle. Udfordringen er klar: Vi skal gøre det bedre og billigere. Vi skal finde nye løsninger, der understøtter borgerens egne evner til at stræbe efter det gode liv Vi skal skabe grundlaget for, at flere private arbejdspladser kan opstå med gode rammebetingelser for erhvervslivet til at skabe vækst Vi har modet til at tage debatten om, hvad der er dit og mit ansvar og hvad der er fællesskabets Vi skal ikke bruge penge på prestigeprojekter, der aldrig bliver gennemført i stedet skal vi satse på realiserbare projekter, der kan bringe Odense fremad Heldigvis er der et stort potentiale: Vi har verdens største offentlige sektor, så der er mulighed for at effektivisere. Flere penge er ikke nødvendigvis lig med bedre kvalitet. Andre og nye måder at løfte opgaverne på kan medføre, det både bliver billigere og bedre. Vi har rigtig mange engagerede og vidende medarbejdere og borgere, der kan bidrage til en omlægning. Vi vil som mennesker helst selv, ingen bliver lykkelig af at blive pakket ind i hjælp og frataget deres valgmuligheder. Det kræver lederskab og frem for alt kræver det åben dialog, ærlighed, sund fornuft og mod til at gå nye veje. Borgere og medarbejdere skal inddrages i at finde løsninger. Politikerne skal turde tage også de svære beslutninger og gå foran, når der skal ske forandringer. Alt det skal være til stede for at sikre næste generation af velfærdssamfundet. 1

Arbejdspladser er velfærdens forudsætning Erhvervslivet er kommunens motor. Det offentlige finansieres af, at der er et velfungerende erhvervsliv, der tjener penge til samfundet og har ansatte, der betaler skat. Derfor er det afgørende, at der bevares og skabes varige arbejdspladser i det private erhvervsliv. Samarbejdet med det private erhvervsliv skal prioriteres langt højere i de kommende år. Vi skal have mindre bureaukrati og en mere kundeorienteret tilgang til erhvervslivet. For kommunen er virksomhederne kunder der skal behandles derefter. Kommunens medarbejdere skal ikke blot være sagsbehandlere, der kun siger ja eller nej til virksomhedernes ønsker de skal være rådgivere og samarbejdspartnere, der hjælper med at finde løsninger på virksomhedernes behov for kommunale godkendelser mv. Venstre vil arbejde for, at der dannes konsortier af lokale virksomheder, der kan byde på de kommende store anlægsopgaver som eksempelvis nyt sygehus og letbane. Derudover vil vi arbejde for, at anlægsopgaverne udbydes i mindre entrepriser, så lokale virksomheder og konsortier fra Odense og Fyn får en fair og reel chance for at vinde. Styrke offentligt-privat samarbejde og udvikle nye former for fælles opgaveløsning eksempelvis inden for lokalplanlægning og IT Understøtte at erhvervslivet i samarbejde med kommunens medarbejdere udvikler nye produkter og løsninger, der kan skabe omsætning, arbejdspladser og eksport i lokale virksomheder eksempelvis inden for velfærdsteknologi og miljøområdet Udfordre erhvervslivet til at skabe innovative løsninger inden for kommunens arbejdsområde eksempelvis energirenovering og undervisning Udforme offentlige udbud, så lokale virksomheder kan være med i tilbudsgivningen og have en reel chance for at vinde Fortsætte afviklingen af dækningsafgiften (særskat på erhvervslivet) Sikre, at der altid er et bredt udvalg af erhvervsgrunde til salg Tilbage til livet også arbejdslivet Odense og Fyn har en lavere beskæftigelsesgrad end resten af landet. En tredjedel af borgerne i den arbejdsdygtige alder står helt uden for arbejdsmarkedet. Arbejdsløsheden er ekstra høj i Odense, og hvad værre er, de helt unge er overrepræsenteret i statistikkerne én ud af ti 18-årige modtager kontanthjælp. Den kurve skal knækkes. Knækkes til gavn for de ledige, til gavn for kontanthjælpsmodtagerne, til gavn for førtidspensionisterne og til gavn for fællesskabet. Vi skal tilbage til, at det drejer sig om både ret og pligt. Ret til hjælp fra samfundet, hvis man har behov. Pligt til selv at yde en indsats. Pligt til at tage det arbejde, der er at få. Det er et uacceptabelt paradoks, at tusinder er på offentlig forsørgelse, samtidig med at der er ledige job eller job, der besættes med udenlandsk arbejdskraft. 2

Målet må være at gøre flest mulige borgere selvforsørgende, og at færrest mulige modtager varig, offentlig forsørgelse. Der skal tænkes nyt i jobskabelse, uddannelse og aktivering først og fremmest i samspil mellem erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og kommunen. Vi skal sikre, at hver enkelt ung kommer i gang, at den enkelte unge får skabt sig et fremtidsbillede af andet end en tilværelse på kontanthjælp eller førtidspension. Kommunens opgave er så at støtte den unge i at nå sine mål og komme væk fra helst helt uden om offentlig forsørgelse. Skabe partnerskaber med erhvervslivet og de faglige organisationer om at indsluse unge på arbejdsmarkedet Skabe forsøgs- og indslusningsordninger for førtidspensionister Skabe reelle, individuelle efteruddannelses- og omskolingsforløb Føre en konsekvent linje, hvor kontanthjælp o. lign. tages fra de, der kan, men ikke vil arbejde Odense en attraktiv by Odense skal være en attraktiv by at bo og arbejde i. Venstre ønsker, at der er et bredt udbud af attraktive boliger i velfungerende lokalområder. Der skal være mulighed for ejer- såvel som lejeboliger og mulighed for privat såvel som kommunal udstykning af grunde. Odense løser i dag rigeligt med boligsociale opgaver. Det er derfor Venstres synspunkt, at der ikke i den kommende valgperiode skal bygges flere sociale boliger i stedet skal vi sikre flere ungdomsboliger for at understøtte Odense som uddannelsesby. Billig og velfungerende fjernvarme har i årtier været karakteristisk for Odense. Det ønsker Venstre at fastholde. Vi afviser alle forsøg på at finansiere prestigeprojekter o. lign. over borgernes og virksomhedernes fjernvarmeregning. Odense har udviklet sig med forskellige områder, der er karakteriseret med forskellige funktioner. Centrum: Indre havn: Sydøst: Erhvervsområder Lokalsamfundene: Handel, oplevelser, kultur, uddannelse, café-/restaurationsmiljø, turisme og bosætning Kreative erhverv, oplevelser, café-/restaurationsmiljø, kultur, fritid og bosætning Handel (Rosengårdcentret, Bilka, IKEA), universitetet og (fremtidigt) universitetshospital, forskerpark og developervirksomheder Produktions-, transport- og engrosvirksomheder m.v. Bosætning, børneinstitutioner/skoler, lokalt handelsliv, landbrug, natur og fritidsliv 3

Fastholde, at de kommunale forsyningsvirksomheder skal "hvile i sig selv" med fokus på at skabe plads til nødvendig fremtidssikring af lednings- og kloaksystemerne. Målet er bedst og billigst mulig forsyning af fjernvarme, vand og renovation Sikre et bredt udvalg af attraktive byggerunde i private såvel som kommunale udstykninger Have fokus på flere ungdomsboliger for at sikre Odense som uddannelsesby, vi vil ikke bygge flere sociale boliger Udvikle hele byen i respekt for Odenses historie og karakteristika og en hensigtsmæssig opgavedeling mellem de forskellige områder af byen Odense er Fyns og Syddanmarks hovedstad Både når det gælder job, uddannelse, handel, kultur, privat og offentlig service, er Odense hovedstad på Fyn. Derfor har Odense et særligt ansvar for at samle først og fremmest de fynske kommuner om udviklingen af hele området. Hvad der er godt for Fyn er godt for Odense og omvendt. I kraft af bl.a. Odense Universitetshospital og af, at hovedsædet og langt hovedparten af Syddansk Universitet er placeret i Odense, har Odense også en rolle som faktisk hovedby i Syddanmark. Det er en rolle, vi skal forsvare, men også en rolle, der giver ansvar. Ansvar for at samle samarbejdspartnere som staten, regionen, de fynske og syddanske kommuner, erhvervslivet, universitetet og uddannelsesinstitutionerne om udvikling af Odense, Fyn og hele Region Syddanmark. Dyrke sammenholdet mellem de fynske kommuner og skabe fælles udvikling Samarbejde med Region Syddanmark og kommunerne i regionen om at tiltrække statslige investeringer i kultur, infrastruktur og offentlige arbejdspladser Samarbejde med Syddansk Universitet og det lokale erhvervsliv om at skabe udvikling og vækst i kraft af universitetets forskning og uddannelse Eventyrbyen Odense Med H.C. Andersen har Odense et verdenskendt bysbarn og unikt brand. Ikke mindst i Kina og Fjernøsten giver det Odense et godt omdømme og muligheder, der er unikke for en by af Odenses størrelse. Vi skal være stolte af H.C. Andersen og markedsføre ham. Vi skal, i samarbejde med private investorer, have skabt en H.C. Andersen park i digterens fødeby, der kan tiltrække turister fra nær og fjern. H.C. Andersen og det kulinariske Fyn samt herregårdsmiljøet skal danne grobund for langt mere turisme der også skal skabe nye arbejdspladser. 4

Større kultur- og sportsbegivenheder er med til at give en by identitet og tiltrække såvel turister som nye borgere. Derfor skal der også satses på flere store events i samarbejde med private aktører. De skal bidrage til at sætte Odense på Danmarkskortet og skabe vækst. Arbejde for, at Odense får en H.C. Andersen park Tiltrække flere turister til Fyn og dermed skabe grundlag for nye arbejdspladser inden for turismeerhvervet Satse på større kultur- og sportsbegivenheder som trækplaster Det handler om at komme frem Vi skal sikre et Odense, vi alle kan komme rundt i. Venstre vil beholde Thomas B. Thriges Gade åben for biler. Der skal fortsat være en uhindret gennemkørselsmulighed mellem nord og syd i Odense. Der skal ske en byfortætning og forskønnelse af området, så også den del af Odense fremstår attraktiv det kan sagtes ske, selvom der kører biler. Der skal etableres en letbane fra Tarup over banegården til det nye sygehus/sdu for at fremtidssikre mobiliteten. Etablering af en letbane vil også give gode vækstbetingelser omkring de kommende stoppesteder. Fremkommelighed er ikke mindst vigtig for svage borgere og borgere med handicap. Derfor skal der også større fokus på dette i byplanlægningen. Veje er et fælles ansvar. Derfor vil Venstre fortsat arbejde for, at private fællesveje omdannes til kommunale veje. Sikre gennemkørsel nord-syd på Thomas B. Thriges Gade Arbejde for at etablere letbanen for at sikre fremkommeligheden til især universitetet og det nye Odense Universitetshospital Arbejde for, at private fællesveje opklassificeres til kommunale veje veje er et fælles ansvar Skabe flere parkeringspladser i centrum Sikre handicappede uhindret adgang til offentlige steder og bygninger 5

Lokalsamfundet er centrum i borgerens liv Odense er andet end centrum. Odense består af en række lokalsamfund, der er centrum i borgernes liv. Det er dér, hvor man bor, hvor ens børn går i skole, og hvor man har sine fritidsinteresser. Lokalsamfundene skal have plads til at udvikles, uanset om der er tale om en forstad, en bydel, en landsby eller centrum, der også er et lokalsamfund i sig selv. Skabe frihed for borgerne til at indrette lokalsamfundene, så de passer til borgernes ønsker Åbne skolebibliotekerne og gøre dem til lokalbiblioteker Opprioritere trygge skoleveje Styrke det frivillige arbejde lokalt Skabe en "vi-hjælper-hinanden-kultur Eksperimentere med "landsbypedeller" og andre modeller for at styrke sammenholdet i de mindre samfund Styrke forstadspuljen Tryghed for vores mindste børn Børn er vores fremtid. Vi skal skabe gode og trygge miljøer, så vores børn kan udvikle sig, og hver enkelt kan udnytte sit fulde potentiale. Dagpleje, vuggestue og børnehaver er ikke bare pasningstilbud, det er udviklingstilbud. Vi skal have fokus på læring, både fagligt og socialt leg og læring skal gå hånd i hånd. Det betyder f.eks., at børnene skal kunne "lege" med alfabetet, have adgang til IT og erhverve basale færdigheder før skolealderen. Kommunen skal ved pasningsbehov af børn tage udgangspunkt i det enkelte barn og den enkelte families situation for at finde så optimal en pasning som muligt om offentlig eller privat inden for de samlede økonomiske rammer. Skabe sammenhæng mellem pasningstilbud, skolefritidsordninger og skoler i de enkelte lokalsamfund gerne under fælles ledelse Styrke samarbejdet med det frivillige foreningsliv Sikre, at forældrene fortsat har valgmuligheder mellem offentlige og private pasningsmuligheder Uddannelse er vejen Uddannelse er altafgørende, hvis vi skal sikre næste generation af velfærdssamfundet i den globaliserede virkelighed. Lige fra børnehave til erhvervs- eller universitetsuddannelse skal vi skabe sammenhæng med fokus på dem, det drejer sig om: Børnene og de unge. Skolen skal tage udgangspunkt i den 6

enkelte elev og skal skabe et kreativt læringsmiljø, der udfordrer alle til at stræbe efter det bedst mulige uddannelsesniveau. Både de stærke og de svage elever skal udfordres til at udfolde deres fulde potentiale. Skabe sammenhæng med fokus på det enkelte barn Skabe en helhedsskole med plads til idræt, kreative fag og samvirke med lokalsamfundene En sammenhængende skoledag, hvor også det frivillige foreningsliv og erhvervslivet er naturlige partnere og en del af skoledagen Styrke sammenhængen mellem børnehave, skole og ungdomsuddannelser Skabe tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne for at understøtte bestræbelsen på, at alle unge får en uddannelse Sikre plads til og frit valg mellem alle skoleformer Skabe flere relevante studiejob for at styrke Odenses rolle som uddannelsesby Herre i eget liv det handler om værdighed Venstre ønsker, at kommunens hjælp til syge, borgere med handicap og svage ældre medborgere sker på borgernes præmisser i respekt for den enkeltes værdighed. Kommunens indsats skal fokusere på at gøre borgerne mest muligt selvhjulpne og skal ske i dialog og respekt med den enkelte. Vi vil i samarbejde med de praktiserende læger og regionen realisere projekt "Integrated Care". Vi vil kort sagt se indsatserne fra kommunens forskellige afdelinger, praktiserende læge og sygehus under ét, ikke mindst for borgere med angst- og depressionslidelser og for de ældre, medicinske patienter. Vi vil investere i tidligere og bedre indsats for at styrke borgere, der risikerer invalidering af f.eks. angst- og depressionslidelser til at forblive "herre i eget liv" og fastholde udfaldstruede borgere i arbejde. Mere kommune gør ikke mere lykkelig vi vil alle helst være selvhjulpne. Se borgere frem for sygdommen eller handicappet. Alle mennesker er forskellige og har forskellige muligheder uanset handicap eller sygdom. Derfor skal der også forskellig indsats til at hjælpe bedst muligt Sikre, det er let og gennemskueligt at være borger og være i dialog med kommunen den enkeltes evne til at navigere i det offentlige må ikke være afgørende for den rette hjælp 7

Respekt for den frivillige indsats Værdien af det frivillige foreningsliv er enorm for samfundet og for den enkelte. Venstre har som parti sin rod i det frivillige foreningsliv og de folkelige bevægelser. Det er derfor naturligt for Venstre at pege på, at de frivillige foreninger civilsamfundet skal styrkes og udvikles som det tredje ben, samfundet hviler på ved siden af markedet og det offentlige. Frivillige besøgsvenner, idrætsledere osv. kan noget andet og mere end det offentlige. Der er mange muligheder for at udvikle samspillet mellem de frivillige og det offentlige. Derfor skal der være langt mere samarbejde og idéudveksling mellem parterne med en ligeværdig respekt for de kompetencer, som såvel de frivillige som medarbejderne kan bidrage med. Gøre frivillige sociale foreninger til ligeværdige partnere, der sammen med kommunen skaber nye løsninger Styrke støtten til det frivillige foreningsliv fra idrætsforeninger over patientforeninger til sociale foreninger Invitere sportsforeninger og andre frivillige foreninger inden for i en afbalanceret helhedsskole Kulturen er livets krydderi Venstre ønsker et bredt kulturliv med plads til nye initiativer. I Venstre havde vi hellere brugt pengene anderledes end til et musikhus. Vi ser ikke et musikhus som løsningen på Odenses udfordringer og er bekymret for de fremtidige udgifter til arrangementer i huset, som meget let kan dræne den øvrige kultur eller betyde yderligere besparelser på børn, ældre og svage. Vi erkender, at flertallet i byrådet har drevet projektet så vidt, at det bliver gennemført vi vil derfor arbejde for, at udgifterne begrænses, så det går mindst muligt ud over andre områder. Koncertarrangementer og lignende skal ikke planlægges af kommunen. Pengene skal stilles til rådighed for private aktører for at få mere og bedre musik for pengene. Kultur skaber identitet, derfor skal der også være plads til større kulturelle/musikalske events i Odense, hvor kommunen bakker op om private initiativer. Sikre plads til det folkelige, nyskabende og eksperimenterende kulturliv Sikre private aktører bedst mulige rammer for at skabe både mindre og større kulturevents 8

Vi siger det, som det er Odense står over for massive udfordringer de kommende år. Vi kan vælge den kedelige besparelsesvej og "smøre leverpostejen tyndere og tyndere ud"; eller vi kan vælge fornyelsesvejen og "skabe nye pålægsvarianter, der kan strække længere". I Venstre vælger vi fornyelsesvejen. Det kræver nytænkning og sund fornuft Det kræver nye partnerskaber mellem det offentlige og de frivillige Det kræver nyt samarbejde mellem erhvervsliv og kommune Det kræver dialog, frihed og tillid til de kommunale medarbejdere og plads til forsøg Det kræver et stærkt Venstre Det kræver Jane Jegind som borgmester i Odense Men først og fremmest kræver det, at du som borger tager stilling. Vi håber, du vil hjælpe os til at skabe et fremtidssikret og godt samfund for odenseanerne. 9