STABILISERENDE RYGOPERATION



Relaterede dokumenter
DISCUSPROLAPS PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ SKØRPING TLF FAX KONTAKT@SKOERPING.

STABILISERENDE RYGOPERATION LUMBAL DESE

Stivgørende operation i lænden - uinstrumenteret dese. Patientinformation. 6. december 2016 Version 2

Information og vejledning efter stabiliserende rygoperation

STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDEN (INSTRUMENTERET LUMBAL DESE)

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Information til patienter med stabilt brud i ryggen.

STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN

Tlf (i tidsrummet kl. 8-15) vejledning efter. Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 7/ ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE

Fri-lægning af nerver i ryggen (dekompression)

patient information til voksne patienter opereret for rygskævhed (Skoliose) Rygsektionen Ortopædisk Hospital afd. E

- STABILISERENDE RYGOPERATION

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

Information om Stabiliserende rygoperation uden skinner og skruer

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled

INFORMATION OM STIVGØRENDE OPERATION I LÆNDERYGGEN (Spondylodese)

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (regime)

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering (Uinstrumenteret dese)

Patientvejledning. Slidgigt i lænden. Dese

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

Insitu Bypass operation

Fjernelse af en nyre - nefrektomi

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled (med bevægerestriktioner)

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Stivgørende operation i lænden. Patientinformation. 2. oktober 2019 Skrevet af: Peter Blyme Version 3.0

Patientvejledning. Slidgigt i lænden. Dese

patient vejledning Rygsektionen Ortopædkirurgisk afd. E om stabiliserende operation i ryggen Århus Kommunehospital

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et kunstigt hofteled

TEA / Tromendarterectomi

Rygbrud information om påsætning af korset

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled (anbefalinger)

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: Telefax:

Stabiliserende operation i ryggen

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Information fra Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Gode råd fra ergoterapeuten, når din hofte er gået af led

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Kræft i livmoderhalsen

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et halvt kunstigt hofteled

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

Knæartroscopi Efter operationen

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Til patienter og pårørende. Rygbrud. Information om påsætning af korset. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

TVT og TVT-O. Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

Stabiliserende operation i nakken

Indsættelse af nyt hofteled

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Diskusprolaps i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Iliaca-Femoral Bypass

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps

Patientinformation. Vejledning til patienter med korsetbehandlet brud i ryggen i ryggen. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese)

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Operation på legemspulsåren pga. åreforkalkning

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

Vejledning om indsættelse af kunstig knæled

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Til børn og unge, som skal opereres for rygskævhed skoliose og kyfose.

DISKUSPROLAPS I LÆNDEN

Gode råd fra ergoterapeuten, når du har fået et halvt kunstigt hofteled

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering

INFORMATION OM SLIDGIGT I KNÆET OG KNÆPROTESE (KNÆALLOPLASTIK)

Brystfjernelse hos mænd

Ballonudvidelse af hjertets kranspulsårer

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

Fjernelse af livmoderen

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om operation for diskusprolaps

Brystløft. Forundersøgelsen: Din tryghed er vores største prioritet:

SLIDGIGT I HOFTEN OG HOFTEPROTESE

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientinformation. Laparotomi. Underlivsoperation ved åbning af bughulen. Gynækologisk klinik

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Forsnævring af rygmarvskanalen i lænden (Spinalstenose)

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Kikkertoperation hvor livmoderen fjernes gennem skeden. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

FYS. efter operation i lænderyggen

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt knæled

Sådan træner du, når du har fået et kunstigt hofteled

Information til patienten. Operation for nedsynkning af underlivsorganer. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner

PATIENTINFORMATION LIVMODERFJERNELSE/HYSTEREKTOMI VED KIKKERTOPERATION

Brystformindskende operation

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Ortopædkirurgisk Afdeling. Skulderprotese. Patientinformation.

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Transkript:

STABILISERENDE RYGOPERATION

Du er blevet tilbudt en operation i din ryg og har i den forbindelse sikkert en del spørgsmål, som vi vil prøve at besvare i denne folder. I de første 3 måneder er der en række særlige hensyn der gør, at du skal følge et bestemt forløb samt overholde nogle bestemte regler, som vi også vil beskrive her. STABILISERENDE OPERATION I RYGGEN Hvem får foretaget en stabiliserende operation? Bliver jeg helt fri for smerter? Er der noget jeg selv kan gøre for at sikre et godt resultat af operationen? En række lidelser i lænderyggen kan give kroniske smerter i lænden. I en del tilfælde stråler smerterne ud i benene, hvilket skyldes at der er dårlig plads til nerverne i rygmarvskanalen. Lidelserne kan blandt andet dreje sig om ledskred mellem to hvirvler eller forandringer i lænderyggen pga. alder eller slidgigt. Ved en stabiliserende operation i ryggen får man to eller flere hvirvler til at vokse sammen. 70-80% af de patienter, som bliver opereret, opnår en betydelig lindring af deres smerter og får en bedre livskvalitet og et højere aktivitetsniveau. Det er dog sjældent, at man bliver totalt fri for smerter. Det altafgørende for at operationen lykkes er helingen af knoglerne. Hvis du er ryger, kan du selv øge chancerne for et godt resultat ved at holde op med at ryge eller i det mindste nedsætte dit forbrug af tobak det første halve år efter operationen. Gigtmedicin som fx. Brufen og Kodimagnyl forringer også i betydelig grad helingen af knoglerne, hvorfor du i samråd med afdelingens læ ger og egen læge bør erstatte gigtmedicinen med anden smertestillende medicin efter operationen. Knoglehelingen er først komplet 1 år efter operationen. 2

FØR OPERATIONEN Hvis du skal opereres på Aalborg Sygehus, vil du, den dag du bliver indlagt, møde en del personale: Sygeplejersken vil fortælle dig om hvordan indlæggelsen kommer til at forløbe hvordan plejen skal foregå hvad du kan forvente af os, og hvad vi forventer af dig Fysioterapeuten vil vise dig hvordan du kommer ind og ud af sengen efter operationen hvordan du bedst vender dig i sengen hvordan du ligger bedst hvordan du rejser og sætter dig Ergoterapeuten vil gennemgå de regler, du skal overholde i forbindelse med personlig hygiejne samt af- og påklædning fortælle om hjælpemidler (du har fået et måleskema, som skal udfyldes, ved rørende indretning af hjemmet, så man kan se, hvilke hjælpemidler du får brug for at låne med hjem) Narkoselægen vil tale med dig om bedøvelsen Ryglægen vil også tale med dig og sammen med dig gennemgå operationsmetoden, forløbet efter operationen, risici og hvordan prognosen er. Hvis du skal opereres på Frederikshavn Sygehus, vil du nogle dage før operationen blive indkaldt til at få skrevet journal, og du vil samtidig møde ergoterapeuten, narkoselægen og ryglægen. Den dag, du bliver indlagt, vil du møde sygeplejersken og fysioterapeuten. OPERATIONEN Hvordan foregår operationen? Hvor lang tid varer operationen? Kan der opstå komplikationer i forbindelse med operationen? I nogle tilfælde opererer man kun fra rygsiden, men for det meste laver man 3

en kombineret operation, hvilket vil sige, at man først opererer fra rygsiden og derefter fra bugsiden. Operationen starter fra ryggen, hvor kirurgen gør hvirvlerne stabile med stave og skruer. Samtidig bliver der gennem det samme sår taget knoglevæv fra hoftekammen og det bliver placeret mellem hvirvlernes tværtappe på siden af disse. I de tilfælde, hvor der er dårlig plads i rygmarvskanalen, bliver de nerver, som er klemte, frilagt. Inden såret bliver lukket igen, bliver der i mange tilfælde indlagt et smertekateter (et lille plastikrør til at give smertestillende medicin igennem) og ét eller flere dræn som sikrer, at der ikke kommer blodansamling. I de tilfælde, hvor du bliver opereret fra bugen laver kirurgen et snit på venstre side mellem navlen og skambenet. Kirurgen fjerner nu de syge discusskiver/ båndskiver mellem de nederste ryghvirvler og indsætter i stedet et hult plastikbur, som bliver fyldt med knogle sparet fra den første del af operationen. Såret lukkes med tråde eller clips. Du får lagt et kateter op i blæren, så du ikke behøver at lade vandet selv, idet vandladningen kan være hæmmet pga. operationen og den medicin, du får. Operationen varer ca. 5 timer, men du vil være bedøvet i længere tid (et par timer mere). Som ved andre rygoperationer er der en lille risiko for komplikationer i form af betændelse og beskadigelse af en nerverod. Den samlede risiko er 1-2%. EFTER OPERATIONEN Har jeg ondt, når jeg vågner efter operationen? Skal jeg have noget medicin? Hvornår kan jeg komme ud af sengen? Hvornår skal trådene/clipsene fjernes? Hvornår må jeg komme hjem? Du vil have smerter efter operationen, hvorfor du får smertestillende medicin, muligvis igennem det lille smertekateter. Desuden kan du også få lokalbedøvelse i smertekatetret, hvis du har brug for det. Smertekatetret bliver fjernet efter 4-5 dage pga. risikoen for infektion, og herefter vil du få smertestillende tabletter i stedet for. For at mindske risikoen for infektion får du Diclocil (penicillin) de første 3 dage efter operationen. 4

Du skal ud af sengen senest 1-2 dage efter operationen, og det vil personalet selvfølgelig hjælpe dig med. Trådene eller clipsene skal fjernes 10-12 dage efter operationen, enten af en sygeplejerske på afdelingen, din egen læge eller en hjemmesygeplejerske. De fleste kan udskrives 7-14 dage efter operationen. Transporten hjem foregår liggende og arrangeres af plejepersonalet. REGLER DU BØR OVERHOLDE DE FØRSTE 3 MÅNEDER For at sikre at din ryg vokser godt og stabilt sammen er det vigtigt, at du de første 3 måneder overholder følgende regler: Hold ryggen ret når du skal ind og ud af sengen Undgå at vride i ryggen Bøj ikke mere end 80 grader i hoften Løft de første 4-6 uger ikke byrder, der vejer mere end 2 kg, og husk at holde byrden tæt ind til kroppen Sid ikke længere end 10-15 minutter ad gangen i starten, mens du er indlagt og sid ikke med benene over kors Undlad at køre med bil, bus og tog samt at flyve de første 6 uger efter operationen Efter 6 uger må du være passager i bil, bus, tog og fly Efter 3 måneder må du selv køre bil 5

AT KOMME I GANG EFTER OPERATIONEN Da du har fået en del af din ryg stabiliseret eller stivgjort, kan de andre bevægelige led i ryggen blive udsat for større belastning end hos en person, der kan bevæge i hele ryggen. Du skal selvfølgelig også passe på din nyopererede ryg. Herunder følger en række råd til, hvordan du forholder dig de første dage efter operationen. Når du ligger i sengen Når du ligger på siden, er det godt at have en pude mellem de bøjede knæ samt en pude til at støtte i lænden. Når du ligger på ryggen, er det godt med en pude under knæene. De første dage vil du få brug for hjælp til at vende dig, både fordi du har fået lagt et dræn og fordi du har ondt. Derfor ligger du på et Avendelagen@. Hovedgærdet må ikke hæves mere end 20 grader. Du vil ikke få sengegalge. Når du kommer op Personalet vil hjælpe dig med de ting, du har svært ved. En fysioterapeut vil vise dig en række øvelser, som du skal lave dagligt i de første 3 måneder. Endvidere vil du blive vejledt i, hvordan du bruger ryggen mest hensigtsmæssigt. En ergoterapeut vil fortælle dig, hvordan du bedst klarer at gå i bad, at gå på toilettet, at tage tøj på mv. Endvidere vil I snakke om dine boligforhold - vurderet ud fra det måleskema, du har udfyldt. Når du sidder En af de første dage efter operationen kan du afprøve en arbejdsstol og en skråpude, som du skal bruge, når du sidder. Når du skal spise Før du har fået lov at komme op, skal du ligge på siden i sengen og spise med bordpladen i niveau med sengen. Når du har fået lov at komme op, men endnu ikke har lånt en arbejdsstol, spiser du stående, lænet op ad sengen med bagdelen støttende på sengekanten med en hoftevinkel på 80 grader. Når du har fået arbejdsstolen, kan du sidde og spise ved bordet. Når du skal på toilettet Så længe du har kateteret til smertestillende medicin siddende, har du også blærekateteret. På grund af operationen og medicinen kan du godt få nogle gener fra maven i form af oppustet hed, problemer med at komme af med afføringen samt kvalme. For at få maven i gang igen kan du få et afføringsmiddel. Så længe du skal ligge i sengen, og når blærekatetret er fjernet, får du et bækken (til kvinder) eller en kolbe (til mænd), som du kan lade vandet i. Når du må 6

komme op på toilettet, er det vigtigt, at toilettet har den rette højde, så du kan sætte og rejse dig på den rigtige måde samt sidde med lige ryg. Derfor kan du få brug for en toiletforhøjer. Når du skal tørre dig, skal du prøve at undgå at vride i ryggen. Når du skal i bad Du kan stå op og tage brusebad eller du kan sidde på en skråtstillet badebænk. For at undgå at bøje og vride i ryggen, skal du bruge hjælpemidler med forlænget skaft til at vaske og tørre benene med. Når du skal tage tøj på Når du må komme op, kan du klæde dig på, mens du sidder på sengekanten. Da du kun må bøje 80 grader i hoften, kan det igen være nødvendigt med hjælpemidler til at få tøjet på og af underkroppen. En ergoterapeut vil vise dig, hvordan du gør. Gå med fodtøj der sidder fast om foden og ikke åbne træsko eller hjemmesko. FØR UDSKRIVELSEN Afsnittet har tilknyttet en socialrådgiver, som du kan komme til at tale med, hvis du har brug for det. Personalet vil hjælpe dig med at få kontakt til socialrådgiveren. Du vil få hjælpemidler med hjem. Hvis det er muligt, beder vi dig selv sørge for, at de bliver hentet på hjemsygehuset. Hvis det ikke er muligt for dig, kan sygehuset sørge for, at hjælpe midlerne bliver bragt hjem til din bolig. HJEMME IGEN Pas godt på ryggen Det bliver dit ansvar fremover at passe godt på din ryg. Lad den vejlede dig uden at lade den styre dit liv. Det er vigtigt at forstå, at operationen ikke giver dig en ny ryg. Det er væsentligt for hele dit velvære, at du fortsat holder dig i gang både fysisk, psykisk og socialt. Færdsel De første 6 uger efter operationen skal du, som tidligere nævnt, ikke køre med bil, bus, tog eller flyve på grund af risikoen for en hård opbremsning og på grund af stød og vibrationer. Efter 6 uger må du være passager i bil, bus, tog og fly, hvis du sidder på din skråpude og med tilbagelænet ryglæn. Husk at variere stillingen fx ved at køre korte afstande og holde små pauser, hvor du strækker dig. Efter 3 måneder må du gerne selv køre bil igen. Du må 7

meget gerne gå ture. Der er ingen faste regler for, hvor langt og hvor længe du må gå. Det vil være en god idé at starte med korte ture og gradvist gøre dem længere. Løft Det er forskelligt fra person til person, hvor meget man kan løfte, og det er det også efter operationen. Generelt anbefaler vi, at du ikke løfter mere end sv.t. 2 liter mælk de første 6 uger. Byrden skal løftes tæt på kroppen og du skal undgå at vride i ryggen. Dette indebærer selvfølgelig, at der er nogle ting du ikke kan derhjemme, nemlig det vi kalder Atungt@ husarbejde som fx at støvsuge, vaske tøj, slå græs, klippe hæk. Efter 6 uger kan du dog øge belastningen, så du gradvist - når der er gået 3 måneder - kan løfte 5-10 kg. Seksuelt samvær Når du har lyst og smerterne tillader det, kan du genoptage seksuelt samvær. Du er velkom men til at kontakte plejepersonalet, hvis du ønsker at tale om dette. Sidde og ligge På grund af din ryglidelse må du regne med ikke at kunne sidde flere timer i træk, fx en hel aften foran fjernsynet eller til fest. I starten må du kun sidde 10-15 minutter ad gangen, men du kan gradvist i løbet af de første 3 måneder efter operationen øge den tid du sidder til maksimalt 1 time. Hvis du får smerter, har du siddet for længe, og så bør du ændre stilling tidligere. Du må ikke sidde med benene over kors. Du må indstille dig på at skifte stilling ofte, dels ved at ændre stilling i stolen og dels ved at skifte mellem at sidde, ligge, stå og gå. Du må først ligge på maven efter 3 måneder. Hjælpemidler Du låner hjælpemidlerne i op til 3 måneder. Så snart du er færdig med at bruge hjælpemidler ne, skal de afleveres der, hvor de er lånt. Viser det sig, at du har et permanent behov for hjælpemidlerne, skal du henvende dig til din kommunale ergo- eller fysioterapeut. 8

AMBULANT KONTROL OG OPTRÆNING Skal jeg til kontrol? Skal jeg have optræning? Du vil automatisk blive indkaldt til ambulant røntgenkontrol og undersøgelse hos lægen efter ca. 3 måneder, 1 og 2 år efter operationen. Efter 3 måneders-kontrollen i ambulatoriet vil du blive henvist til Fysioterapiafdelingen, hvor du vil få vejledning om, hvordan du selv kan træne og bruge din ryg fremover. Du kommer først til et individuelt besøg hos fysioterapeuten og derefter tre gange på et hold med andre rygpatienter. MOTION OG SPORT Det er meget forskelligt, hvor meget man kan motionere og dyrke sport efter en rygoperation. Det er afhængigt af, hvilken sportsgren det drejer sig om, og om du har dyrket den før. Du kan forbedre din kondition ved at svømme, cykle, løbe eller jogge. Inden du starter, er det dog en god idé at søge vejledning hos fysioterapeuten. HUSK! ü ü ü ü ü at lytte til din krop at variation er vigtig at bruge hensigtsmæssige stillinger, når du arbejder og bevæger dig så vidt muligt at undgå yderstillinger og vrid i ryggen at fortsætte optræningen derhjemme PAS GODT PÅ RYGGEN - OG LÆR AT LEVE MED DEN! 9

10

EGNE NOTATER 11

Layout & DTP: Foto/AV-Sektionen, Aalborg Sygehus Reg. nr. 030411-01a ON-nr.: 058 Fagområdet for ryg- og bækkenkirurgi Ortopædkirurgisk Klinik, Aalborg Sygehus telefon 9932 2572 Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus telefon 9932 2729 Terapiafdelingen, Aalborg Sygehus telefon 9932 3105 Ortopædkirurgisk Afsnit K3, Frederikshavn Sygehus telefon 9922 5515 Hjemmeside: www.ortopaedkirurgi.nja.dk