7 TIL SABBATTEN 13. MAJ 2017 Den tjenende leder Ugens vers Introduktion Kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer (1 Pet 5,7). Studier om kirker, der har fremgang, lægger altid vægt på betydningen af effektive ledere. En sådan ledelse henter sine visioner hos Gud og hans ord og giver mulighed for alle i forsamlingen til at bruge deres åndelige gaver i udførelsen af missionsbefalingen. Men kirkelig ledelse er yderst krævende. Frivillige, som ofte giver deres tid, selv om de i forvejen har meget travlt, er de personer, som i det store og hele får menighederne til at fungere. Medlemmer kan stemme med deres fødder ved at udeblive, hvis der sker noget, de ikke kan støtte. En effektiv leder må desuden også være dybt åndelig. Og vi må ikke glemme, at Peter skriver til menigheder, der oplevede forfølgelse. I sådanne tider er menighedens leder særligt udsat. Hvem er da udrustet til en sådan opgave? I 1 Pet 5,1-10 skriver Peter om kristen ledelse på det lokale menighedsplan. I disse vers skriver han om nogle af de afgørende egenskaber, der er nødvendige for ikke alene lokale ledere, men også for medlemmerne. Hans ord er lige så relevante for os i dag, som de var dengang. Ugens tekster 1 Pet 5,1-10 ApG 6,1-6 Jer 10,21 Matt 20,24-28 Ordsp 3,34 Åb 12,7-9 66
SØNDAG 7. MAJ 2017 Forstandere i den tidlige kirke ApG 6,1-6 14,23; 15,6 1 Tim 5,17; 1 Pet 5,2 Til at tænke over Hvilket indblik giver disse tekster os mht. de udfordringer, den tidlige kirke mødte, og den rolle, dens ledere havde? Når en stor gruppe mennesker begynder at tro på Gud og tilslutter sig kirken, er det en stor velsignelse fra Gud. Men som den tidlige kirkes erfaringer viser os, kan hurtig vækst skabe problemer. ApG 1-5 viser fx Helligåndens ledelse og mange menneskers omvendelse til kristendommen. ApG 6,1-6 beskriver resultatet: gruppen blev for stor for dens ledere, og der blev brug for at etablere en struktur for at kirkens daglige funktioner kunne udføres. Den sag, der satte de organisatoriske svagheder på spidsen, var klager over diskrimination. Den græsktalende gruppe klagede over, at dens enker blev tilsidesat ved den daglige maduddeling. Som en løsning blev en gruppe på syv mænd specielt udvalgt til at hjælpe de tolv apostle med at styre kirkens resurser. Det er rigtigt, at den tidlige kirke på en særlig måde blev ledt af Helligånden. Men selv da var der brug for at oprette en menighedsstruktur. En af de nøglegrupper af ledere, som der meget tidligt var behov for, var forstanderne, som blev indsat i hver lokal menighed. Paulus og Barnabas indsatte sådanne forstandere som ledere for de nyoprettede grupper af kristne, når de rejste til steder, der endnu ikke havde hørt om Jesus (ApG 14,23). Forstanderne fik mange forskellige roller i den tidlige kristendoms tid. Som ledere i de lokale menigheder måtte de mange gange påtage sig den opgave at undervise nye medlemmer. De prædikede og sørgede for, at de nødvendige opgaver blev udført for at sikre hele menighedens ve og vel (ApG 15,6; 1 Tim 5,17; 1 Pet 5,2). Hvordan kan du lære bedre at samarbejde med lederne i din lokale menighed, selv om I måske ikke altid er enige i alt? 67
MANDAG 8. MAJ 2017 Forstandere 1 Pet 5,1-4 Hvilken holdning skulle ledere vise i deres opgaver som ledere i kirken? Hvordan kan disse principper anvendes på os alle, uanset hvilke roller vi har? Peter begynder sin vejledning til forstandere (ældste) med at henvise til, at han selv er medældste. Dernæst nævner han to ting omkring sig selv: han er et vidne om Jesu lidelser, og han forventer at have del i den herlighed, som skal åbenbares. Ved at sige det understreger Peter den første egenskab, der bør findes hos en forstander: en forstander (ældste) bør forstå betydningen af, hvad Kristus har lidt for os, og det store håb, han giver os. Peter sammenligner forstanderens opgave med en hyrde, der passer Guds hjord. Ved at sammenligne menigheden med får, antyder han, at ligesom får af og til kan gå deres egne veje, kan menighedens medlemmer gøre det samme. I de situationer skal forstanderen lede dem tilbage til menigheden og hjælpe dem til i harmoni at arbejde sammen med den. De ældste skal også være ydmyge eksempler på, hvordan en kristen skal opføre sig. Jer 10,21 Ez 34,8-10 Zak 11,17 Hvilken advarsel finder vi i følgende tekster for dem, der er hyrder? En vigtig side af kristent lederskab er at samarbejde med kirkens medlemmer ligeså tålmodigt, som hyrder må arbejde med deres får. Forstandere skal blidt bringe dem sammen til gudstjeneste og til at dele budskabet om Jesus til dem, der har brug for at lære ham og frelsen i ham at kende. Peter bemærker også, at forstandere bør udøve deres opgave frivilligt og ikke af tvang. Det er ikke altid let at finde personer, der er villige til at påtage sig de udfordringer, det indbefatter at være leder i menigheden. Dette kommer meget tydeligt til udtryk på de tidspunkter, hvor menighedens embedspersoner skal vælges. For at en menighed skal fungere godt, skal en række embeder udfyldes. Der er god grund til, at mange er tøvende med at påtage sig en lederopgave i kirken. Nogle af disse opgaver kræver meget tid, og de, der er egnede til disse opgaver, er tit i forvejen involveret i mange ting. Andre føler måske, at de ikke er forberedt nok til at påtage sig opgaven. Men Peters formaning er, at hvis man bliver spurgt, bør man villigt påtage sig lederrollen, hvis det kan lade sig gøre. 68
TIRSDAG 9. MAJ 2017 Den tjenende leder 1 Pet 5,3 Matt 20,24-28 Hvilke vigtige principper for kristent lederskab finder vi i disse tekster? På græsk er nøgleordet i 1 Pet 5,3 katakurieuontes. Det samme ord findes i Matt 20,25 og betyder undertrykke eller herske over. Den formaning, der gives til forstanderne i 1 Pet 5,3 siger derfor: Gør jer ikke til herskere over dem, I har ansvaret for, og minder om Jesu ord i Matt 20,25. Matt 20,20-23 giver os sammenhængen for Jesu ord i 20,24-28. Jakob og Johannes mor havde henvendt sig til Jesus med en anmodning om, at den ene af hendes sønner skulle sidde ved Jesu højre side og den anden ved hans venstre side, når han oprettede sit rige. Jesus er mild og overbærende mod dem og bebrejder dem ikke deres egoisme ved at søge fortrin frem for deres brødre. Han læser deres tanker, han kender dybden af deres hengivenhed mod ham. Deres kærlighed er ikke kun en almindelig menneskelig hengivenhed; selv om den er besmittet af det jordiske element i dens menneskelige udtryksform, er den en udstrømning fra kilden med hans egen frelsende kærlighed. Han vil ikke irettesætte, men gøre den dybere og renere. (Ellen White, Jesu liv, s. 393). Jesus forklarer, at denne æresplads kun gives af Faderen, ikke af Jesus selv. Men så fortsætter han med at forklare, at den afgørende forskel mellem hans rige og hedningernes riger ligger i den slags ledere, der vil være i hans rige. De, som ønsker at være ledere, hvor Jesus er konge, må blive tjenere, for ledere i Jesu rige vil være ligesom Jesus er. Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange (Matt 20,28) Peter kalder derfor kirkens ledere til det samme ideal: den overgivelse og selvfornægtelse, som vi ser i Jesus, må også åbenbares i dem. Til at tænke over Læs Fil 2,4-8. Hvordan stemmer det, Paulus siger her med det, Peter skrev? Og hvordan kan vi gøre det, vi kaldes til i disse vers? 69
ONSDAG 10. MAJ 2017 Klædt i ydmyghed Samfundet var inddelt i forskellige lag i den verden, Peter levede i. Den herskende elite havde, hvad man i dag måske ville kalde en afgørende indflydelse. Omkring dem var der grupper af mennesker med lavere rang; en slave havde den allerlaveste stilling. Ydmyghed var en passende holdning hos de laverestående over for de højerestående. Det græske ord for ydmyghed indbefatter betydningen lavtstående, ubetydelig, svag og fattig. Det beskriver mennesker uden status og magt i samfundet. Uden for jødedommen og kristendommen blev ordet ydmyg forbundet med dem, der havde en lav status, og at opføre sig ydmygt ville ikke nødvendigvis blive opfattet som en passende opførsel for frie mennesker. 1 Pet 5,5-7 Hvad er bemærkelsesværdigt i det, Peter skriver, når vi tager samtidens kulturelle sammenhæng i betragtning? I Bibelen ses ydmyghed i et andet lys, end det gjorde på Peters tid i den kultur, han levede i. Peter citerer fra Ordsp 3,34 fra Septuaginta oversættelsen (Det Gamle Testamente på græsk), et vers, der også citeres i Jak 4,6. I Det Gamle Testamente er det en del af Guds handling i historien at ydmyge de høje og mægtige (Es 13,11; 23,9; Job 40,11). Den passende holdning over for Gud er ydmyghed. Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer (1 Pet 5,6). Ydmyghed, ikke stolthed, bør kendetegne en kristen i alle forhold, ikke kun over for Gud, men også over for andre mennesker (1 Pet 5,5). Kristne, også kristne ledere, er klar over, at de er syndere, der frelses på grund af Guds nåde. I den forstand er vi alle lige, og vi bør alle ydmyge os ved korsets fod. Denne ydmyghed må vise sig i vores forhold til andre, især dem, vi har ansvar for. Alle og enhver kan ydmyge sig over for Gud, himlens og jordens skaber. Det er også forholdsvis let at være ydmyg over for dem, der står over os og har magt over os, og som står højere på rangstigen, end vi gør. Men den sande prøve kommer, når vi viser ydmyghed over for dem, der står under os, som ikke har nogen magt over os. Dette er den ydmyghed, Peter taler om i sit brev. Til at tænke over Hvad er det ved korset og det, det repræsenterer, der altid bør gøre os ydmyge? 70
TORSDAG 11. MAJ 2017 Som en brølende løve Som vi har set, skrev Peter på baggrund af den forfølgelse, som kirken blev udsat for. Den store strid var ikke kun et abstrakt teologisk tema for hans læsere; de oplevede det på en måde, som de fleste af os ikke har, i hvert fald ikke endnu. 1 Pet 5,8-10 Åb 12,7-9 Hvad lærer disse tekster os om oprindelsen til det onde og Satans gerninger i vores verden? Johannes Åbenbaring viser os, at de kristne spiller en rolle i den kosmiske strid mellem godhedens og ondskabens hære. Det godes hær ledes af Jesus, som er Guds Ord, Kongernes Konge og Herrernes Herre (Åb 19,13.16). Det ondes hær ledes af Djævelen, som også kaldes Satan og beskrives som en drage (Åb 12,7-9; 20,7-8). Selv om populære mediefremstillinger ja til og med nogle kristne benægter, at Satan virkelig findes, er kendsgerningen den, at Djævelen er et mægtigt væsen, hvis hensigter for os kun er onde. Men den gode nyhed er, at Djævelen til sidst vil blive ødelagt (Åb 20,9-10). Peter nedgør ikke den fare, det onde repræsenterer. Djævelen er som en brølende løve, der forsøger at ødelægge så mange som muligt (1 Pet 5,8). Peter understreger også, at hans læsere kan se Djævelens magt i deres egne lidelser. Men disse lidelser vil ende i evig herlighed (1 Pet 5,10). 1 Pet 5,10 Læs teksten igen. Hvad siger Peter til os i dette vers? Selv om vi ikke nøjagtigt ved, hvori deres lidelser bestod, kan vi se det håb, Peter udtrykker. Ja, Djævelen er virkelig. Striden er virkelig, og vores lidelser er virkelige. Men al nådes Gud har besejret Djævelen. Så hvad end vi måtte lide, hvis vi forbliver tro indtil døden (se Hebr 11,13-16), er sejren sikret takket være Jesus. Til at tænke over Hvordan kan vi lære at holde fast i tro og holde ud indtil enden, uanset hvad vi kommer til at møde? 71
FREDAG 12. MAJ 2017 Til videre studium Et storslået eksempel på Jesu tjenende lederskab finder vi i hans handlinger under nadveren. På det tidspunkt var Jesus fuldstændig klar over, hvem han var (Guds Søn), og at han snart skulle vende tilbage til sin Fader (Joh 13,1). Ved måltidet vaskede han disciplenes fødder og sagde: Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer (Joh 13,14-15). Hver gang Jesu efterfølgere vasker hinandens fødder, minder de hinanden om, at for at være leder i Guds rige, må man blive tjener. Disciplene huskede uden tvivl denne ydmyge handling, som deres mester udførte, resten af deres liv. Der er heller ingen tvivl om, at Peter havde den i tanke, da han formanede kirkens ledere om ikke at herske over andre, men at være klædt i ydmyghed. Ved at indvillige i at blive menneske udviste Kristus en ydmyghed, som de himmelske kræfter må undres over. At blive menneske vil ikke betragtes som en ydmygelse, hvis man ikke ved besked om Kristi ophøjede forudtilværelse. Vi må tage al vor forståelse til hjælp for at fatte, at Kristus lagde sin kongekåbe fra sig sammen med sin kongekrone og sin store magt og ombyttede sin guddommelighed med menneskelighed, for at kunne møde mennesker på lige fod og bringe menneskeslægten åndelig kraft til at blive Guds sønner og døtre. For at frelse mennesker blev Kristus lydig til døden, ja, døden på et kors. Den sagtmodighed og ydmyghed, der kendetegnede Kristi liv, vil også åbenbares i livsførelsen og egenskaberne hos de mennesker, der vandrer, ligesom han vandrede. (Ellen White, Guds sønner og døtre, 15. marts). Spørgsmål til drøftelse 1. Svækket efter 40 dages faste konfronterede Jesus Djævelen og modstod hans fristelser ved at citere Skriften. Hvordan kan vi modstå Djævelens fristelser i vores liv? 2. Drøft følgende spørgsmål i klassen: Ud over det, Peter lærte i de vers, vi har set på i denne uge, hvori består en god kristen leders egenskaber? Hvordan overlapper disse egenskaber verdslige lederes gode egenskaber? Hvordan adskiller de sig? 72 3. Hvordan vil du svare på påstanden om, at Satan ikke er virkelig, men kun et symbol på det onde, der findes i den menneskelige natur?
DIALOG TIL SABBATTEN 13. MAJ 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Uddybende spørgsmål Find eksempler fra Bibelen på - Ledere i Guds folk, som glemte princippet om at være tjenere for flokken - Ledere i Guds folk, som illustrerer tjenestens princip Find evt. eksempler på sange, der fortæller om, hvordan Jesus var Gud, men blev menneske. - Læs/syng nogle af dem sammen og drøft, hvad de siger jer om Gud som vores leder. Når vi vælger ledere til forskellige kirkelige positioner, hvilken rolle har da deres - Køn, alder, etnisk baggrund etc.? - Villighed til uselvisk tjeneste, åndelighed? Bør du altid sige ja, hvis menigheden beder dig om at påtage dig en opgave? - Begrund dit svar og drøft det med klassen. Bør alle menigheder eller grupper varetage alle menighedshåndbogens funktioner, eller bør din menighed skære nogle opgaver fra for bedre at kunne udføre det, I gør, på en god måde? Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Nævn hver især fire træk, som karakteriser en god leder i en moderne dansk virksomhed. Lav derefter en tilsvarende liste for en god menighedsleder. - Sammenlign jeres lister. Hvor er de to sammenfaldende? Er der nogle afgørende forskelle mellem en god kristen menighedsleder og en god, succesrig leder i forretningslivet? Hvis du har nogen form for lederposition i kirkens liv, tænk da over, hvorvidt du udøver den efter tjenestens princip? - Hvad kan du evt. gøre for at vokse i din tjeneste som kristen leder? - Hvad kan du gøre for at sikre dig, at dine medarbejdere, ikke mindst dem, som formelt set er underordnet din position, føler sig og bliver hørt og påskønnet, og oplever, at de inddrages i beslutningsprocesser? 73
DIALOG TIL SABBATTEN 13. MAJ 2017 Baggrund Forstå det bedre Menighederne på apostlenes tid blev ofte organiseret med synagogen som forbillede, og forstandere havde givetvis ofte en funktion, der svarede til jødiske synagogeforstanderes. Men der er intet, der tyder på, at selve organisationen fulgte identiske mønstre overalt i Romerrigets mange kristne menigheder og grupper. Organisation var et praktisk princip, og selve formen blev tilpasset menighedens faktiske mission. Husmenigheder af forskellig art oprettedes fx i hjemmene, hvor husejeren/værten ofte af sociale grunde ville være den naturlige leder. Det er vigtigt at undgå den semantiske fare: når vi i dag bruger ordet forstander, har vi allerede defineret udtrykket ud fra vores situation. Når vi derefter læser ordet i Bibelen, tager vi let for givet, at forstanderen dengang havde nøjagtigt samme arbejdsområde som i dag. Men derved læser vi vores tid ind i Bibelen i stedet for at forstå Bibelen ud fra dens egne forudsætninger. Der er fx ingen nytestamentlige tekster, der fortæller os om forstanderes funktion ved nadver eller dåb, selv om vi ofte tager for givet, at de havde det. Vi har heller ingen detaljeret beskrivelse af, hvordan et møde i en kristen gruppe rent faktisk foregik i forhold til gudstjenesteorden. Vi kan derfor ikke forsøge at indrette vores organisation efter et detaljeret, uniformt nytestamentligt mønster: et sådant findes ikke. Men principper for organisation og ledelse er givet os i Guds Ord, og dem bør vi anvende, når vi organiserer os for at fremme kirkens mission. 74
NOTER TIL SABBATTEN 13. MAJ 2017 75