FOKUS PÅ AUTISME. TEMA-ARTIKEL: VISO: Vi vil gerne bruges Af Eva Isager... 4 Voxpop... 8

FOKUS PÅ AUTISME Leder: KL = Kolos på lerfødder... 2 Handicapdage i Legoland... 6 Nyt autismecenter hjælper etniske minoritetsforældre... 7 Autist og forfatter... 9 Personlig assistance til at komme ind på arbejdsmarkedet... 10 Huskursus om problemadfærd... 11 Socialrådgiveren: IT-rygsæk... 12 Idrætstilbud til børn med autisme... 13 FN s Handicapkonvention en foreløbig beretning fra retssikkerhedsudvalget... 14 Temadag i Kredsforeningen Vejle om handicapforståelse... 15 Planen hedder»u-3«... 16 SOVI Sommerfest... 17 Er du ung så kom og sig din mening... 18 Om et fjernt syn... 19 Handicapdag i safariparken... 20 Kredsforeningerne... 21 Kredsforeninger og udvalg... 24 Modelfoto: Colourbox TEMA-ARTIKEL: VISO: Vi vil gerne bruges Af Eva Isager... 4 Voxpop... 8 Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad

Medlemsbladet udgives af Landsforeningen Autisme Ansvarshavende redaktør: Morten Carlsson, formand@autismeforening.dk Redaktion: Elisabeth Sandell redaktion@autismeforening.dk Layout: Annette Lund Dreyer Tryk: Als Offset ApS Oplag: 5.000 stk. ISSN: 1600-2504 E-mail: kontor@autismeforening.dk Internet: www.autismeforening.dk Bladet sendes gratis til Landsforeningen Autismes medlemmer Bestyrelse Morten Carlsson...Tlf. 70 20 40 82 (fast træffetid tirsdag fra kl. 16.00-19.00) Næstformand, Lars Grønlund...Tlf. 31 20 16 93 Næstformand: Winnie Skjødt...Tlf. 31 26 86 81 Aage Sinkbæk...Tlf. 46 32 31 67 Bernd Weibeck...Tlf. 98 38 94 62 Heidi Lassen Karen Prætorius...Tlf. 56 96 10 58 Mads Christensen...Tlf. 86 20 11 90 Pernille Saxtrup...Tlf. 26 74 01 74 Peter K. Nielsen...Tlf. 86 65 97 12 Tine Heerup...Tlf. 33 11 46 71 Sekretariat Elisabeth Sandell Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev Tlf. 70 25 30 65 Fax 70 25 30 70 E-mail: kontor@autismeforening.dk SIKON Landsforeningen Autismes Kurser og Konference Ulla Møller-Christensen, Tlf. 70 20 40 62 E-mail: sikon@autismeforening.dk SIKON Projektmedarbejder Allan Jensen, Tlf. 70 25 30 67 Email: projekt@autismeforening.dk Telefonrådgivning v/foreningens socialrådgiver Ulla Kjer, Tlf. 70 25 30 68 E-mail: social@autismeforening.dk Fælles telefontider Mandag, torsdag og fredag kl. 10-14 samt tirsdag kl. 16-19 Center for Autisme...Tlf. 44 98 23 55 Videnscenter for Autisme.Tlf. 45 11 41 91 Leder: KL = Kolos på Lerfødder Morten Carlsson, formand LA Når man har deltaget i Landsforeningens aktiviteter i en årrække, udvikler man sig hurtigt til et rigtigt brokkehoved. Nødvendigheden af, at forholde sig kritisk til samfundet, myndigheder, behandlere, politikere og mange flere er meget udtalt. Det er vores opgave ikke kun at sikre ordentlige forhold, men også udvikling og livskvalitet for alle med Autisme Spektrum Forstyrrelser, deres pårørende og de mange professionelle og frivillige der kommer i kontakt med vores børn. Det er ikke altid sjovt, at skubbe de positive ting, der trods alt forekommer til side, for hele tiden at værne om helt simple rettigheder, som vores børn og deres familier bør have. Aldrig har vi oplevet så mange klagesager og problemer. Aldrig har så få modtaget en ordentlig rådgivning og vejledning. Aldrig før har så mange måtte opleve sporadisk sagsbehandling, tilfældige afgørelser og mangel på hjælp. Også blandt vores medlemmer oplever vi familier i reel fattigdom og uden ressourcer til at klare sig menneskeværdigt gennem dagen og vejen. Det vidner både de mange henvendelser til socialrådgiveren og sekretariatet om, men også det store antal ansøgninger til vores støttefonde. Det er svært at forstå. Det er svært at acceptere i et samfund, hvor friværdier i ejendomme og spekulationsgevinster stjæler overskrifterne i medierne, altså når det ikke lige er eponiserede millionærer på to hjul. Stort set ingen interesserer sig reelt for handicappede og deres familier. Jo, jo vi kan altid få politikere til at tale pænt om området, men ingen er ansvarlige nok til, at sætte sig ordentligt ind i sagerne. Hvorfor er kommunerne endnu ikke kommet ordentlig på plads efter reformen, således at borgerne som minimum kan opleve det samme serviceniveau, som før 1. januar 2007? Hvorfor ligger der mere end 200 klagesager i Klagenævnet for vidtgående specialundervisning hen over sommeren, uden at børn og forældre kan få svar inden skolestarten her i august? Hvorfor oplever vi, at der i flæng gives afslag på støtte til forældrekurser, søskendekurser, hjælpemidler i form af KAT-kasse eller Boardmaker og meget mere. Den åbenlyse opbremsning rammer hårdt og urimeligt. Det er derfor på sin plads med en lille analyse af årsagerne. Kigger vi på lovgivningen er alle rettighederne og værktøjerne tilsyneladende i orden på de fleste opgaver. Vel kunne vi ønske os nogle klarere love og regler men intentionerne fejler ikke noget. Problemet er, at den 5. statsmagt har fået overtaget. Kommunernes Landsforening, i daglig tale KL, har tiltaget sig magten til at blokere loves udførsel (ungdomsuddannelse), nedskære eller fjerne hjælpemuligheder (rådgivning, merudgifter og hjælpemidler), manøvrere under dække af det kommunale selvstyre (nedlæggelse af specialpladser, manglende botilbud) og udstede interne dekreter til kommunerne rundt i landet. Dette har ofte til formål, at trække løsningsmulighederne i meningsløs langdrag, at sikre at kun KL selv har overblikket og dermed stække borgernes mulighed for at øve indflydelse. Skuffecirkulærer, hemmelige netværk og andre kreative, men udemokratiske initiativer må afdækkes og stoppes. Der skønnes på alle sagsområder ensidigt til fordel for kommunemagten og ingen tør sige KL imod. Selv ikke markante landspolitikere tør lægge sig ud med KL og dermed opstår et farligt demokratisk underskud. I denne sammenhæng er kommende folketingsvalg, kvalitetsreformer og andre centrale initiativer ganske uinteressante. For handicaporganisationerne må det gælde om at få stoppet KLs magtmisbrug og sikret borgernes retssikkerhed. Vi skal ikke tigge og bede om at få opfyldt vores rettigheder. Vi skal ikke bruge vores tid på endeløse udredninger og klagesager. Vi må insistere på nogle tilbud baseret på faglige vurderinger og et reelt ønske om at give alle lige muligheder i samfundet. Udgivelsesdatoer for de kommende blade i 2007 Nr. 7 udkommer i uge 39 Sidste frist for indsendelse af artikler m.m. er tirsdag den 28. august 2007. Nr. 8 udkommer i uge 43 Sidste frist for indsendelse af artikler m.m. er tirsdag den 18. september 2007. 2 Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 3

TEMA...tema-artikel! VISO: Vi vil gerne bruges Landsforeningen Autisme inviterede VISO for afklare, hvad organisationen kan gøre på autismeområdet det kom der ikke noget helt entydigt svar på Eva Isager, journalist Kommunerne er vokset i størrelse, men ikke nødvendigvis i ekspertise når det gælder støtte til mennesker med svære handicap. 1. januar blev organisationen VISO oprettet for at bistå kommuner over hele landet med at give specialiseret hjælp til borgere med særlige behov, heriblandt mennesker med autisme. For Landsforeningen Autisme er der dog et stykke vej igen, inden VISO bliver en brugbar samarbejdspartner. Den holdning gav landsformand Morten Carlsson udtryk for på et møde i juni med VISO s ledelse repræsenteret af vicedirektør Helle Thiese og faglig chef Bo Beck. Også formanden for Aspergerforeningen Aage Sinkbæk deltog.»ifølge vores socialrådgivere kan medlemmerne ikke bruge VISO til noget. I de få sager, hvor de forsøger at nærme sig VISO, bliver de sat på»hold«eller helt afvist, fordi sagerne ikke er komplicerede nok. Der har specielt været sager om børns skolegang, men vi har også haft kontakt med voksne, som ikke føler, de kan bruge VISO,» sagde Morten Carlsson. Kommuner kender ikke VISO Både Morten Carlsson og Aage Sinkbæk skød også på kommunerne. Morten Carlsson formulerede kritikken sådan:»forældrerådgivningen er for ringe i kommunerne, enkelte steder en katastrofe, og situationen bliver endnu sværere for vores medlemmer, når kommunerne ikke lader sagerne gå videre til VISO. De ved nemlig ikke, hvad VISO står for.«aage Sinkbæk supplerede:»tærsklen for, hvilke sager VISO tager sig af, bør rykke sig, når situationen er, som den er i kommunerne.det er en politisk diskussion at finde den rette balance i opgavefordelingen mellem kommunerne og VISO. Vi rådgiver på det grundlag, vi nu engang har. Dertil kommer, at vi ikke er en myndighed. Den ligger i disse sager hos kommunerne, og det er først og fremmest der, at borgerne skal henvende sig,«svarede vicedirektør Helle Thiese. Hvad er en VISO-sag? Faglig chef Bo Beck tilføjede, at VISO gerne vil gøre mere, også for den enkelte borger, og at organisationen ikke afviser nogen, med mindre man er 100 procent sikker på, at der ikke er tale om en VISO-sag.»Vi er endnu ikke selv fuldstændigt i stand til at definere, hvad der er en VISO-sag, og tvivlen kommer borgeren eller kommunen til gode. Vi er begyndt at arbejde mere smidigt. Når vi i dag får en henvendelse fra en kommune om generel rådgivning, f.eks. på autismeområdet, så tager vi sagen. Måske kan vi med tiden tage flere sager, end det oprindeligt var tænkt,«sagde Bo Beck. Fra 1. januar har VISO fået i snit ca. 2 henvendelser om dagen fra kommuner og enkeltpersoner. Antallet vokser støt, men ifølge VISOs ledelse er der stadig et stort, udækket behov for bistand over hele landet.»der er mange barrierer for os, f.eks. at den enkelte kommune efterhånden kender os, men ikke i alle tilfælde den enkelte sagsbehandler. Der eksisterer også en del myter om os, f.eks. at vi afviser mange, men det gør vi ikke og reelt kun, hvis en sag hører til et helt andet sted,«sagde Helle Thiese. Landsformand Morten Carlsson havde inviteret VISO for at afklare, hvad organisationen kan tilbyde på autisme-området. Der var ingen knivskarp konklusion, men han rundede selv mødet sådan af:»dagens budskab er: Hvis du er i tvivl, om du kan bruge VISO, så ring alligevel.«og VISO s ledelse nikkede. Fakta om VISO VISO er en national videns- og specialrådgivningsorganisation, som yder vejledende specialrådgivning og udredning i de mest komplicerede enkeltsager. Både kommuner og borgere kan henvende sig, men det er kun kommunerne, som tilbydes udredning. Desuden sikrer VISO, at der opsamles og formidles viden på de områder, organisationen dækker. VISO trækker på ca. 130 eksperter inden for en række forskellige områder. VISO har base i Odense. Kontakt sker via mail, VISO@servicestyrelsen.dk eller på telefon 72 42 37 00. Du kan eventuelt bruge et særligt kontaktskema på VISO s hjemmeside på www.spesoc.dk/viso. Det er gratis at henvende sig. 4 Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 5

Nyt autismecenter hjælper etniske minoritetsforældre Vi har hermed fornøjelsen at invitere til HANDICAPDAGE I LEGOLAND fredag den 21. og lørdag den 22. september 2007 Det glæder os at kunne tilbyde alle handicappede entre til halv pris til LEGOLAND på ovennævnte dage. En eventuel ledsager tilbydes gratis entre til LEGOLAND, under forudsætning af at den handicappede gæst er i besiddelse af enten DSB s ledsagerkort eller det tilsvarende kort fra Dansk Blindesamfund. Når I er i LEGOLAND, er der fri adgang til alle de kørende aktiviteter (dog med undtagelse af Statoil Trafikskole). Lørdag den 21. september vil der være underholdning på Piratscenen med LEGOLAND Garden og Keld & Hilda Heick. Yderligere oplysninger om arrangementet fås ved kontakt til LEGOLAND, Pia Toftdahl på telefon 7950 1712 (direkte nr.). Tilmelding til arrangementet er ikke nødvendig. Om fredagen har parken åben fra kl. 10.00 18.00 (aktiviteterne lukker kl. 17.00) og om lørdagen fra kl. 10.00-20.00 (aktiviteterne lukker kl. 18.00). Vi glæder os til at byde jer velkommen. Med venlig hilsen LEGOLAND ApS Henrik Höhrmann Direktør Mehdi Owliaie, Etnica Autisme Center Etnica Autisme Center er et familierådgivnings- og vejledningscenter, der drives i bredt samarbejde med Center for Autisme i Herlev fra den 1.9.2007.»Etniske minoritetsfamilier har behov for bedre betingelser for at kunne hjælpe deres børn«. Det mener Mehdi Owliaie, som er leder af Etnica Autisme Center. Det kan få konsekvenser for det enkelte barn, hvis samarbejdet om barnets handicap ikke fungerer. Formålet med Etnica Autisme Center er: 1. At bidrage til at familier med etnisk minoritetsbaggrund med børn indenfor det autistiske spektrum får de bedste betingelser for at fungere optimalt. 2. At yde konsulentbistand og supervision og kurser til fagfolk, der arbejder med etniske minoritetsfamilier med børn med forskellige handicaps. Etnica Autisme Center yder dels familierådgivning og vejledning målrettet familier med etnisk minoritetsbaggrund med børn med autisme spektrum forstyrrelse. Disse formål sørger Etnica Autisme Center at opnå ved: 1. At yde rådgivning og vejledning til familier med etnisk minoritetsbaggrund med børn med autisme forstyrrelse. 2. At medvirke til at højne det faglige niveau inden for rådgivning af familier med en anden etnisk baggrund via vores kurser og konferencer. 3. At sigte på at styrke de professionelle interkulturelle kompetencer, så de bliver bedre til at håndtere deres kommunikation og samarbejde med disse familier. Kulturelle barrierer Kommunikation på tværs af kulturer er ikke let. Specielt ikke, når fagfolk og forældre skal udarbejde fælles strategier for et barn med autisme. Barnets vej gennem foranstaltninger i børnehave, specialskole og eventuelle døgnanbringelser kan synes uoverskuelige for etniske minoritetsforældre uden sproglige forudsætninger og indsigt i det sociale system. Rådgivning på rette betingelser skal hjælpe de etniske minoritetsforældre et godt stykke på vej. Personale Personalet i Etnica Autisme Center består af fagfolk der er uddannet indenfor det specialpædagogiske, psykologiske og antropologiske felt. Medarbejderne har udover deres teoretiske viden om området, mange års erfaring med at arbejde med familier med børn med særlig behov og har alle interkulturel kompetence og erfaringer med at arbejde med minoritetsfamilier. Mehdi Owliaie, som er leder af Etnica autisme center, har siden 1999 arbejdet med børn og unge med autisme spektrum forstyrrelser og har udover sin pædagoguddannelse med speciale i interkulturelt pædagogik, en videreuddannelse indenfor specialpædagogik og udviklingspsykologi med særlig fokus på børn med autisme spektrum forstyrrelse. Mehdi Owliaie arbejder til dagligt på Bakkeskolen, som er en specialskole for børn med autisme i Bagsværd. Desuden er Mehdi Owliaie tilknyttet Center for autisme som ekstern konsulent. Yderligere information: www.etnica-autismecenter.dk www.centerforautisme.dk 6 Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 7

...det mener jeg! Er PPR en med- eller modspiller? Kirsten Frandsen, Odense Vi er på nuværende tidspunkt i kontakt med PPR med hensyn til vores søns skolevalg, så spørgsmålet er meget aktuelt. Vi oplever, at PPR kun kommer med én løsning og ikke prøver at skræddersy en løsning, der passer til barnet eller familien. Vores søn skal starte i skole til sommer, og vi mener ikke, at specialskolen er det sted, hvor han kan udvikle sig mest. Alligevel er det det eneste, PPR tilbyder, og det er os, der altid kommer med alternative løsninger. Eftersom vi har sagt nej til specialskolen, står vi nu uden skole til ham. Mette Aarskov Danielsen, Kastrup Jeg betragter helt klart PPR som en medspiller. Det er et lille år siden, at min mand og jeg efter et møde med vores søns vuggestue besluttede at lade en børnepsykolog observere ham hjemme og i institutionen, fordi der var et eller andet, der ikke spillede for ham. Hun konkluderede, at han højst sandsynligt har en mild grad af autisme, og vi lod ham indstille til at blive diagnosticeret. Først kastede kommunen os i armene på Børnehandicap, og vi fandt hurtigt ud af, at der ikke var den mindste hjælp at hente. Imens kunne vi se, at vores søn fik det dårligere og dårligere. Af Eva Isager, journalist Selv om han var fyldt tre år, var han blevet»syltet«i en vuggestue, hvor han helt tydeligt ikke trivedes og var alt for understimuleret. Han er et meget kvikt barn, som vi kun har set interagere med et ældre barn. Men de vidste ikke, hvad de skulle stille op med ham. Han var jo ikke diagnosticeret. For 3-4 måneder siden blev vi endelig henvist til PPR, og vi mødte op til møde beredte til kamp. Og så blev vi bare hørt og kunne lade alle forsvarstaler falde. Chefpsykologen var oprørt over vores søns situation, og der blev arbejdet hurtigt. Knap en måned senere blev vi tilbudt en børnehaveplads i en basisgruppe til ham, og en måneds tid senere kunne han starte. Det lader til at have gjort underværker for vores søn, og vi er PPR meget taknemmelige, fordi de lyttede. Vibeke Møller, Toftlund Jeg føler ikke, jeg får støtte og hjælp fra PPR og vil ikke henvende mig der, hvis jeg har brug for hjælp. Til gengæld har jeg været meget glad for amtets konsulenter. Med hensyn til at søge støtte er det en uhyggelig kamp med kommunen hvert år, og på et tidspunkt var det borgmesteren, som jeg henvendte mig til. Jeg har dog lige fået kontakt til en PPR-medarbejder, som tilsyneladende gerne vil hjælpe. Min oplevelse med PPR er lidt begrænset, da jeg bor i det gamle Nørre Rangstrup kommune, hvor man havde valgt at ansætte en psykolog og derfor ikke brugte PPR særligt meget. PPR s egen psykolog traf jeg dog sidste år, da min søns behov for støtte i skolen skulle vurderes. Det var helt klart psykologens mening, at støttetimerne skulle skæres kraftigt ned. PPR fik jeg første gang kontakt med i forbindelse med sprogundervisning for ca. 5 år siden af min dengang 2-årige søn. Sprogkonsulenten mente, at min søn var for ung, og det mente hun så de næste par år. Han kunne ikke koncentrere sig, og jeg mente, at hun skulle tage udgangspunkt i min søn særinteresse, traktorer, men det ville hun ikke. Da sprogundervisningen endelig begyndte, skete det ofte, at hun ikke dukkede op til undervisningen. Jeg bad om en anden og fik en fra amtet. Hun tog hensyn til min søns handicap, hvilket han fik meget ud af. Ane-Grethe Jespersen, København Vores dreng er 12 år og har indtil nu, hvor han afslutter 4. klasse, gået i folkeskole. Efter sommerferien skal han begynde på Frederiksgård Skole i Vanløse. Vores erfaringer med PPR er blandede. Vores direkte kontakt med og støtte fra skolepsykolog har været uden problemer. Han har indgået i samarbejdet med skole, støttepædagog, fritidshjem og børnepsykiater og har også haft god indsigt i vores drengs funktionsniveau. Til gengæld er alle de tre ansøgninger, vi har sendt vedrørende specialundervisning og enkeltintegrationstimer, endt med klagesager. Afgørelserne er endt med, at vi to gange har fået bevilget det ansøgte, mens den tredje sag endnu ikke er afgjort. Autist og forfatter Onsdag den 12. september kl. 19.15 ca. 20.30 på Holte Bibliotek Michael Lundstrøm er diagnosticeret som infantil autist og har igennem hele sin folkeskoletid haft svært ved at udtrykke sig. Men nu har han skrevet bogen»en af mange og alligevel noget særligt!«mød 20-årige Michael og hans underviser /vejleder Dorthe Bach fra institutionen Grennessminde. Gratis adgang! 8 Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 9

Personlig assistance til at komme ind på arbejdsmarkedet Allan Jensen, projektmedarbejder Hvem betaler for den Den 1. juli i år blev der vedtaget et tillæg til loven om kompensation til handicappede i erhverv mv. Hvor det før kun var muligt at få personlig assistance til at hjælpe med at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis ens handicap var fysisk, er dette nu udvidet til også at omfatte personer med en psykisk funktionsnedsættelse. Det både kan og vil få betydning for unge og voksne, som er indenfor autisme spektret. Hvem kan få personlig assistance? Personlig assistance altså en personlig assistent kan bevilges til bl.a. personer med ADHD, autisme, hjerneskade, udviklingshæmning eller sindslidelser. Assistenten kompenserer for den del af funktionsnedsættelsen, som har med udførelsen af arbejdsfunk tionerne at gøre. Assistenten hjælper med at skabe rammerne, så vedkommende kan udføre indholdet i arbejdsopgaverne. Det kan f.eks. være: At strukturere og planlægge arbejdsopgaver At instruere i og kontrollere arbejdsopgaver At huske og at koncentrere sig At skabe overblik, sammenhæng og forudsigelighed At skabe, forstå og bevare kontakter/ relationer på arbejdspladsen Støttende samtaler Hvem er den personlige assistent? Oftest vil det være en kollega eller en leder på arbejdspladsen, men det kan også være én udefra som ansættes i et antal timer til at hjælpe. personlige assistent? Virksomheden får tilskud via jobcentret i den aktuelle kommune, så der kompenseres for den tid, en medarbejder anvender på funktionen. Hvordan får man bevilget en personlig assistent? Man skal henvende sig til jobcentret i kommunen og spørge efter dem, som administrerer den personlige assistanceordning. Ordningen startede som et forsøgsprojekt, som har været gennemført i fire arbejdsformidlinger med DSI som projektleder. Det har været afprøvet, hvordan personer med psykisk funktionsnedsættelse har kunnet opnå eller fastholde beskæftigelse ved at der tilknyttes en personlig assistent. Forsøget viser at det ikke kun er muligt at fastholde, men også at integrere på arbejdsmarkedet. Som det så pænt står i bemærkningerne til lovforslaget, så kan man...»ved at tilpasse en arbejdsplads kan man i mange situationer være med til at sikre, at en funktionsnedsættelse kun har lille eller ingen betydning for, at en person kan varetag et job«. Det er meget positivt, at vi har fået denne ligestilling igennem. Og der er ingen tvivl om, at vi vil have gavn af ordningen, der som nævnt trådte i kraft den 1. juli 2007. I opfordres til at søge supplerende oplysning på DSI s hjemmeside: www.handicap.dk eller kontakte mig på adressen: projekt@autismeforening.dk eller på tlf. 6095 1677. Demetrious Haracopos, psykolog og centerleder Huskursus om problemadfærd Center for Autisme tilbyder huskurser om problemskabende adfærd for fagfolk, der beskæftige sig med følgende handicapgrupper. Målgruppen er mennesker med autisme på alle funktionsniveauer, ADHD og andre ledsagende forstyrrelser. Indsatsområder, herunder selvskadende og aggressiv adfærd, protest mod indlæring, spise- og søvnforstyrrelser, stereotyp adfærd og særinteresser, depression, ritualistisk adfærd, tvangshandlinger og tvangstanker, angst, fobier og meget mere. Kursusformen vil sædvanligvis indebære to til flere gange af 4 til 6 timers varighed pr. kursusdag med ca. 1 måned imellem hver kursusdag. Kursusindhold: Kursisterne vil, på baggrund af udfyldte spørgeskemaer, i forvejen beslutte, hvilke brugere og typer af adfærdsproblemer, der sættes fokus på. Ved første kursusdag foretages en grundig beskrivelse og analyse af udvalgte adfærdsproblemer og efterfølgende defineres, hvilke strategier, der anvendes til at ændre adfærden. Strategier og indsats afprøves i den mellemliggende periode kombineret med systematisk registreres ændringen i problemadfærden. Resultatet af indsatsen drøftes, og evt. justeres på de efterfølgende kursusdage. Hvad angår nærmere aftale om tidspunkt og pris rettes henvendelse til undertegnede eller receptionen i vores ny lokaler: Center for Autisme Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev Tlf. nr. 4498 2355 dh@centerforautisme.dk reception@centerforautisme.dk Demetrious Haracopos, psykolog og centerleder www.centerforautisme.dk 10 Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 11

IT-rygsæk Ulla Kjer, socialrådgiver børn og unge, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, som ikke kan rummes indenfor rammerne af den almindelige undervisning. Jeg har tidligere skrevet om computer, og hvor svært det nu er blevet at få en computer bevilget som hjælpemiddel. En undtagelse kan dog være, hvis man har brug for en bærbar computer, men kun i den udstrækning, at den er nødvendig og i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. Jeg er imidlertid blevet gjort opmærksom på, at det kan være relevant at orientere om muligheden for at få en computer bevilget i forbindelse med undervisningen. Det er altid skolen eller den pågældende uddannelsesinstitution, som skal vurdere, om der er behov for særlige uddannelsesmæssige hjælpemidler, og her kan en såkaldt IT-rygsæk bevilges i visse situationer. IT-rygsæk er et hjælpemiddel, man tidligere først og fremmest brugte til ordblinde elever, og begrebet dækker over, at der er brug for mere end en computer, f. eks. tillige skanner, læseprogram, syntetisk tale og printer. Den teknologiske udvikling har vist, at også personer med adskillige andre handicaps kan have gavn heraf, og rygsækken skal så indeholde de programmer og andet, som den enkelte elev/studerende har behov for. Målgruppen Man kan søge om en IT-rygsæk som et teknisk hjælpemiddel under den specialpædagogiske bistand. I Folkeskoleloven defineres målgruppen til at få specialpædagogisk bistand som For ungdoms- og voksenuddannelserne er det ikke særlig præcist beskrevet i nogen af lovene, men kun at hvis man har brug for specialpædagogisk støtte, skal man have tilbud herom. Der er så forskellige betingelser om studieaktivitet m.v., som den interesserede kan læse mere om i Lov nr. 210 af 01/03 2007 om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og tilhørende bekendtgørelse nr. 1242 af 18/12 2000. Loven kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.um.dk. Bevilling I Danmark har vi et sektoransvarlighedsprincip, hvilket betyder, at det er den instans, der har med det pågældende område at gøre, som har ansvaret for, at de nødvendige midler er til rådighed. i den kommunale folkeskole er det PPR, der skal vurdere behovet og træffe afgørelsen. i friskoler, privatskoler og frie kostskoler skal skolen i samarbejde med PPR vurdere behovet, men støtten ydes igennem Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. for alle gymnasiale, erhvervs- og videregående uddannelser indstiller studievejleder i samarbejde med den studerende og skolens ledelse til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der bevilger støtten. Alle de forskellige skole- og uddannelsesinstitutioner er knyttet til flere forskellige love, som ikke skal remses op her, men man kan altid rette henvendelse til en studievejleder på skolen eller uddannelsesstedet. Fælles for lovgivningen er, at elever og studerende kan tildeles støtte eller kompenseres for deres handicap, så de har mulighed for at deltage i undervisningen og gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Man kan evt. læse mere om den specialpædagogiske bistand på www.spsu.dk. Generelt vil jeg råde til, at man søger skriftligt og beder om skriftligt svar. I langt de fleste tilfælde er det muligt at påklage afgørelsen. Idrætstilbud til børn med autisme og ADHD i Rebild Kommune, Skørping Onsdag den 5. september fra kl. 16.45-18.00, og de efterfølgende onsdage indtil maj måned, starter et to-årigt idrætsprojekt op i Skørping hallen, for børn med autisme eller ADHD i alderen 6-12 år. Projektet er støttet af Kultur- og Socialministeriets puljeidræt til børn og unge med handicap, Rebild Kommune og DGI Nordjylland. Vi skal lave mange forskellige slags idræt; lege, boldspil, gymnastik, udendørsaktiviteter mm. tilpasset målgruppen. Der vil max. kunne deltage 15 børn, til ca. fem instruktører,»først-til-mølle«princippet gælder. Rekvirering af informationsfolder i elektronisk form, tilmelding og eventuelle spørgsmål kan rettes til Anette Bentholm: smab@it.dk. 12 Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 13

FN s Handicapkonvention en foreløbig beretning fra retssikkerhedsudvalget Aage Sinkbæk har vi ordnet på et efterfølgende aftenmøde på Kiplings Allé). En anden ting vi var lidt spændt på, var hvordan inklusion blev fremstillet, men der blev vi også beroliget. Inklusion er meget bredt fortolket i konventionen og specialskolerne falder ikke uden for denne fortolkning. Det vil føre for vidt at give et fuldt referat af alt, hvad vi kom igennem i løbet af weekenden. Vi mangler endnu at forholde de ting, vi er kommet frem til, til den danske lovgivning og man skal være forsigtig med at vise halvgjort arbejde frem. Men vi føler selv, at vi fik gjort et godt stykke arbejde, og vi ser frem til flere gode arbejdsweekender og på sigt en masse input til en forbedret dansk handicaplovgivning. Danmark har underskrevet FN s Handicapkonvention. Landsforeningens retssikkerhedsudvalg har i den anledning fået i opdrag at undersøge, i hvor høj grad dansk lovgivning er i overensstemmelse med denne konvention, og ligeledes at give nogle bud på, hvad der mangler at blive gjort, før Danmark lever op til konventionen. Det er naturligvis en ordentlig mundfuld. Alene konventionsteksten fylder 31 sider, og hvad dansk lovgivning byder på, kræver det et fireårigt universitetsstudium at få bare et minimalt overblik over. Vi besluttede derfor at begynde med at gennemgå konventionen og undervejs drøfte og brainstorme de forhold, hvor vi ikke følte at dansk lovgivning levede op til FN s krav. I erkendelse af, at vi næsten ingen vegne ville komme, hvis vi indskrænkede os til at mødes en enkelt aften nu og da, bestemte vi os for at forene det nyttige med det behagelige og arrangerede en arbejdsweekend på Bornholm Højskole fra den 22.-24. juni. Solskinsøen levede ikke helt op til sit navn, selv om maden var fantastisk. Det nærmeste vi kom solen, var da vi fik»sol over Gudhjem«, en af Bornholms mange egnsretter. Der var derfor ikke den store tilskyndelse til at drive og dase, og vi arbejdede i stedet meget målrettet og koncentreret og nåede næsten hele konventionen igennem (den sidste bid Allerførst konstaterede vi, at Danmark kun har skrevet under på selve konventionen. Tillægsprotokollen om de internationale klagemuligheder fandt regeringen for uoverskuelig i sine konsekvenser. Det kan godt bekymre os. Det er jo os, brugerne, der får brug for at klage, og det er vores rettigheder, konventionen skal sikre. Hvor meget er vores rettigheder værd uden klagemuligheder? Det nuværende danske klagesystem er tungt og lider af kraftig forstoppelse. Det kan umuligt tage flere opgaver. Så hvis regeringen mener konventionen alvorligt, bliver den nødt til at komme med et seriøst bud på, hvordan vi, brugerne, skal få mulighed for at forsvare vores rettigheder. I øvrigt er der ingen ny rettigheder for handicappede i konventionen. Den handler om vores menneskerettigheder. I erkendelse af, at disse rettigheder, som gælder for alle mennesker, i praksis ofte ignoreres for handicappede, handler konventionen om at handicappedes rettigheder skal skrives specifikt ind i lovgivningen, så de ikke så let kan ignoreres. Vi var lidt bekymrede for, om det nu skulle vise sig, når vi læste artiklerne i konventionen, at det ville være tilstrækkeligt for en regering at skrive alle de smukke ord ind i den overordnede lovgivning og så i øvrigt gøre som den plejer ved hjælp af vejledninger og cirkulærer. Det lille fif kender de naturligvis også i FN, og det er meget tydeligt understreget, at vejledninger, cirkulærer og praksis også skal bringes i orden. Temadag i Kredsforeningen Vejle om Handicapforståelse livsglæde, metode, strategi Centerklasserne i Horsens den 5. og 6. oktober 2007 Vi er glade for endnu engang, at udbyde vores temadage på Højvangskolen i Horsens. Denne gang har vi valgt at dele dagene op i en plenumdel fra fredag kl. 15.00 til lørdag kl. 14.00. Derefter er der workshops lørdag fra kl. 14.00 16.00. Plenumdelen foregår i Højvanghallen og workshops i klasselokaler på Højvangskolen. Tilmelding og yderligere information: buskjp@horsens.dk Tlf. 76 29 40 50 Pris: 1.200,- kr. Samlet pris for begge temadage alt incl. Kursusgebyr indbetales til: BG-Bank, Reg. 9452, kontonr. 5480003529 Ean. 5798006184958 Sidste frist for tilmelding: 24.09.2007 Fredag den 5.10.07 Kl. 15.00-15.10 Åbning af temadage v/leder Jens M. Grove Kl. 15.10-15.30 Åbning ved direktør for Børn og Unge Keld Christensen Kl. 15.30-17.15 Foredrag v/filosof John Engelbrecht Kl. 17.15-17.30 Pause (vand/brød) Kl. 17.30-19.00 Foredrag v/overlæge Ole Sylvester Jørgensen Kl. 19.00-19.05 Afslutning v/afd.leder Vivian Anditsch Lørdag den 6.10.07 Kl. 8.00-8.30 Morgenmad (rundstykker) Kl. 8.30-8.40 Åbning v/afd.leder Vivian Anditsch Kl. 8.40-10.30 Cand. psyk. Anne Agerbo OCD Kl. 10.30-11.00 Pause (kaffe/frugt) Kl. 11.00-13.00 Psykolog Kirsten Carlsen, KAT-kassen Kl. 13.00-14.00 Frokost (ta selv bord) kantinen Kl. 14.00-16.00 Workshops: 1. Socialrådgiver Allice Grevy + team 2. ADHD foreningen m/tine Sørensen. 3. Skolevejleder Bente Stensgaard 4. Helle Vibeke Søndergård fra Døgn- og aflastningsinstitutionen Heimdal 14 Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 15

Planen hedder»u-3«rebecca Rant, projektleder på U3 skolefagsområder og derfor vil have forholdsmæssigt mere traditionel skoleundervisning. Så blev L196 endelig vedtaget:»lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov«. Det betyder, at vores unge med en autismespektrum diagnose fra den 1. august også kan få en ungdomsuddannelse. En uddannelse, der selvfølgelig har nogle angivne rammer, men som ellers tilrettelægges efter den enkelte elevs kompetencer, stærke og svage sider. Allerede i positiv forventning om at loven ville blive vedtaget, satte Sovi, Sofieskolen og Landsforeningen Autisme sig sammen og søsatte en plan. En plan der nu er i fuld gang med at blive realiseret. Planen hedder»u-3«. U-3 er en 3 årig ungdomsuddannelse, som henvender sig til unge med autisme og et moderat funktionsniveau. I løbet af uddannelsen indgår 3 hovedområder, hvor der arbejdes på 3 niveauer. Derfor hedder uddannelsen kort og godt: U-3. Undervisningen skal tage sigte på at styrke og udvikle elevernes kompetencer, således at eleven bliver rustet stærkest muligt til den tilværelse han/hun står for at skulle føre efter endt uddannelse. Det betyder, at der for nogle elevers vedkommende overvejende vil være tale om praktiske, sociale færdigheder og selvhjælpsfærdigheder samt fritidsrettede aktiviteter frem for mere traditionelle boglige skolekundskaber. Der er defineret en række overordnede områder, som skal indgå i undervisningen. Områderne indeholder temaer/fag, som sammensættes individuelt til den enkelte elev, men det tilstræbes, at så mange fag som muligt indgår i den enkeltes uddannelsesplan. De 3 hovedområder er: Studie Fagene tilrettelægges individuelt ud fra den enkelte elevs faglige niveau, interesser og sociale færdigheder og skal ses i en sammenhæng med den enkeltes lyst og fremtidige behov. Der skal lægges vægt på, at indholdet i fagene bliver så praktisk anvendelige som muligt, således at det indlærte kan anvendes i den unges videre liv og færden og i andre sammenhænge f.eks. fritids- og arbejdsmæssigt. Erhverv Formålet med undervisningen i den erhvervsfaglige indlæring er at give den enkelte elev viden og mulighed for at tilegne sig færdigheder i det valgte fag. Målet er, at den enkelte, så selvstændigt som muligt, skal kunne overskue og udfører praktiske opgaver i forskellige miljøer og situationer og dermed bidrage til afklaring af sin fremtidige uddannelses- og erhvervsretning. hvor de ikke er i jobmæssig beskæftigelse eller følger et pædagogisk støttet forløb, hvor de enten er alene, eller deltager i en gruppeaktivitet. Uddannelsen starter i efteråret 2007 og kommer efter al sandsynlighed til at ligge på Tibbevangen i Værløse. Bygningen har været benyttet af Center for Autismes Erhvervstræning og vil været yderst egnet til at huse U-3. Har du spørgsmål eller er interesseret i at høre mere om uddannelsen, så er du velkommen til at kontakte os på: Rebecca Rant Projektleder på U-3 leder@u-3.dk Telefon: 2844 4176 sovi sommerfest inviterer pårørende, bosteder, venner af huset m.fl. til sommerfest fredag d. 31. august kl.12.30 17.00 Fællesspisning fra kl. 12.30 13.30 (tilmelding nødvendig) Fællessang og musik Sommersalg fra Butiksovi.dk En»svingom«til Spillemandsmusikerne fra»sættedammen«kaste med bolde mod dåser, gå på line m.m. Udstilling af malerier Café med salg af kaffe, the, kage, og drikkevarer Kom og vær med til hyggeligt samvær med medarbejdere og erhvervsinstruktører på sovi Transformervej 13, i Gladsaxe, 2730 Herlev Tlf. 44 44 01 12 For andre elevers vedkommende vil der være tale om, at de skal have mulighed for at udvikle sig indenfor de mere traditionelle Privatliv Formålet med denne undervisning er at forberede eleverne til den del af deres voksenliv, 16 Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 17

De Samvirkende Invalideorganisationer Er du ung så kom og sig din mening Eva Seyffert, projektkonsulent DSI Er du mellem 14 og 18 år? Har du en funktionsnedsættelse? Har du lyst til at fortælle om din hverdag, om skolen og fritiden, og har du lyst til at være sammen med andre unge en weekend? I så fald vil De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) meget gerne høre fra dig. DSI har sat sig som mål at opsamle børn og unges erfaringer, så de kan blive kendt og brugt i handicaporganisationerne. Og måske påvirke landets børnepolitik. Derfor afholder DSI to weekendseminarer for unge med handicap. De Samvirkende Invalideorganisationer (fra 1.1.2008 Danske Handicaporganisationer) er den paraplyorganisation, som de fleste handicaporganisationer er medlem af. Begge seminarer starter fredag kl. 16.30 og slutter søndag kl. 13.00. Du kan tilmelde dig seminarerne, uanset hvad dit handicap er, og hvor i landet du bor. Det koster ikke noget at deltage. DSI betaler din transport til og fra Pindstrup Centret. På centret vil der være ansat hjælpere, og du kan desuden medtage dine egne, faste hjælpere. Men mor og far må blive hjemme. Kontakt DSI for de nærmere detaljer. Det, som deltagerne fortæller om, bliver samlet i en rapport, der vil blive fremlagt på en konference næste forår. En konference for politikere og de unge selv. DSI vil desuden ud fra de unges udsagn samle en tjekliste til handicaporganisationerne og kommunalpolitikerne, så de får mere viden om, hvad unge mennesker med handicap mener, og hvordan de ønsker at blive inddraget i de beslutninger, der vedrører deres hverdagsliv. Om et fjernt syn Arne Rud, Højvangshaven 223, 6700 Esbjerg Små børn og fjernsyn er uden sammenhæng. Det begyndte med»ingrid og Lillebror«en gang om ugen. I dag kan de mindre børn se fjernsyn i flere timer om dagen. 90% af hjernen opfatter jo i billeder kun 10% i ord. Uden legens erfaringer kan fjernsynets mange billeder give hæmninger, der blokerer for legen med ord. Men et dukketeater er forebyggende. Man tager blot rammen til et gammelt fjernsynsapparat og forsyner den med et sceneforhæng, der kan trækkes til side. Figurerne, der optræder i dukketeateret, må gerne være de samme, som man ser i børneprogrammerne. Men nu er det forældrene, bedsteforældrene Læserbrev og andre familiemedlemmer, der er dukkeførere og lægger stemme til. Andre børn kan jo også være med i forestillingerne. Man kan selv digte fortællinger og eventyr og lave dukker i papmache og klippe og klistre og male dukkerne og sy tøj til dem. Det var nok det, som H. C. Andersens far, skomageren i Odense, lærte sin søn, at det er uden betydning at have ligget i et andeæg, hvis man lærer at flyve som en svane. Og det blev til eventyr på fantasiens vinger. Brug et dukketeater i børnehaven. Brug figurerne fra alle de kendte børneprogrammer i fjernsynet lige fra»ingrid og Lillebror«til»Sigurds Bjørnetime«og beskriv så børnenes udvikling på det sproglige og kreative område. Begge weekendseminarer foregår på Pindstrup Centret på Djursland. På hvert seminar skal 20 unge mødes og tale om, hvordan det er at være ung med handicap. De skal ikke repræsentere en organisation kun sig selv. Og der skal ikke kun snakkes; der er planlagt mange andre aktiviteter, herunder brug af centrets svømmehal. Alle interesserede er velkomne til at kontakte projektkonsulent Eva Seyffert fra DSI på tlf. 3638 8516 eller sende en mail til es@handicap.dk for nærmere oplysninger. Se også hjemmesiden www.handicap.dk/projekter/born-unge Du kan vælge mellem et seminar, der ligger i weekenden den 14.-16. september 2007 eller et, der ligger den 5.-7. oktober 2007. 18 Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 19

Dagsprogram Åbningstid... kl. 10-17 Gepardfodring... kl. 11.15 Falkonershow... kl. 13.15 Sortbjørneog ulvefodring... kl. 14.15 Tilkøb: Landrover Safari hver halve time fra kl. 10.30-16 Kamelridning fra kl. 12-16 Ree Park Ebeltoft Safari ligger midt mellem Tirstrup og Ebeltoft ved byen Gravlev på en naturskøn bid af Djursland. Ree Park Ebeltoft Safari Stubbe Søvej 15 Tlf. 86336150 info@reepark.dk Læs mere om safarikparkens mange dyr og aktiviteter på www.reepark.dk Ree Park Ebeltoft Safari inviterer til Handicapdag i safariparken Søndag den 16. september kl. 10-17 Fri entré til 1 medlem med 1 ledsager Medbring medlemsbevis, et medlemsblad eller anden ID, der kan dokumentere dit medlemskab i din handicapforening. Ree Park Ebeltoft Safari er en naturskøn safaripark med masser af luft omkring ca. 90 dyrearter, sjove, store, vilde og især udryddelsestruede dyr, fordelt på alverdens kontinenter. Vi ønsker at invitere jer til oplevelser tæt på dyrenes verden, og derfor åbner Ree Park Ebeltoft Safari dørene for syge og handicappede børn, unge og voksne søndag den 16. september. Flere gange i løbet af dagen kan du følge med til spændende fodringer. Dyrepasserne fodrer aber, vildhunde, geparder og bjørne, imens de fortæller om safariparkens vilde dyr. Og dyrepasserne er altid parate til at svare på dine spørgsmål. Du kan opleve rovfuglenes vingesus, når de flyver over hovedet på dig, og være heldig at prøve falkonerhandsken og holde en fugl på hånden, når falkoneren demonstrerer fjer og vingesus. Gennem westernbyen Deadwood kommer du i rette stemning på vej til det Nordamerikanske Fort Laramie. Her fra kan du skue ud over præriens sortbjørne, hvide ulve og amerikanske bisoner. Du kan ride på asiens kameler eller tage med på en Landrover safari ud til de store dyr på den Afrikanske savanne. Kig også forbi hungeparden Tosha, der i år har fået 4 gepardkillinger, som muntert leger i det høje græs. Du bestemmer selv, hvordan du vil tilrettelægge din dag i Ree Park Ebeltoft Safari, der er fyldt af aktiviteter og oplevelser for små som store tæt på alverdens dyr. Venlig hilsen Jesper Stagegaard direktør Kredsforeningen Frederiksborg Temaaften om Marte Meo Torsdag 27. september 2007 kl. 18.30-21.45 i Kedelhuset lokale 2, Fredensvej 12 B, Hillerød (ved Hillerød Bibliotek) Inger Hartelius terapeut og lektor i Marte Meo vil på temaaftenen fortælle om Marte Meo metoden og hendes erfaringer i forhold til børn med autisme. Der vil også blive vist filmklip fra en aktuel case, der dokumenterer metodens virkning på den sociale udvikling hos en 4-årig dreng William med infantil autisme. Williams forældre er med til foredraget og vil bidrage med deres oplevelse af og erfaringer fra forløbet. Der vil selvfølgelig også blive lejlighed til at stille spørgsmål. Marte Meo er en pædagogisk metode baseret på videooptagelser, der er udviklet til at støtte og forbedre samspilsrelationer. Socialrådgiver Inge Louv vil orientere om støttemuligheder for unge/voksne med autisme. Vi vil gennemgå de vigtigste bestemmelser i lovgivningen og tage et lille kig på spillereglerne for samarbejdet. Marte Meo tager udgangspunkt i de kompetencer, der i forvejen er til stede hos personerne, og ud fra en analyse af filmklip fra dagligdags situationer, sættes nye mål for hensigtsmæssig udvikling af samspillet trin for trin. I forhold til børn med autisme, har Marte Meo vist sig at være en optimal metode til at styrke og udvikle deres sociale kompetencer. Vi håber, at mange vil møde op til denne spændende temaaften, og gå derfra med nogle håndgribelige tips til at forbedre samspillene i deres egne familier! Af hensyn til traktement m.m. vil det være nødvendigt med tilmelding. Hold derfor øje med Kredsforeningens hjemmeside for opdateringer. www.autisme-frborg.dk Kredsforeningen København/Frederiksberg Sociale støttemuligheder for unge/voksne med ASF, mødet med kommunen Medlemsmøde, mandag den 10. september 2007, kl.19.00-21.30 i Valby Kulturhus (tidligere Valby Medborgerhus), Valgårdsvej 4-8 2500 Valby (ved Toftegårds Plads) Der vil blive plads til spørgsmål og drøftelse. Mødet er for såvel unge/voksne med autisme som for pårørende. 20 Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 21

Kredsforeningen København/Frederiksberg Introaften for nye medlemmer af foreningen Medlemsmøde, tirsdag den18. september 2007, kl. 19.00-21.30 i Valby Kulturhus (tidligere Valby Medborgerhus), Valgårdsvej 4-8 2500 Valby (ved Toftegårds Plads) Lokalforeningen København/Frederiksberg byder vekommen og giver en kort introduktion til foreningens arbejde. Dernæst holder psykolog Kirsten Callesen oplæg med fokus på de særlige problematikker der knytter sig til have et barn med autisme. Kirsten Callesen har gennem en årrække specialiseret sig indenfor autismeområdet og er leder af Aspergers Ressource Center. Der vil blive plads til spørgsmål og drøftelse. Mødet henvender sig særligt til forældre/pårørende til nydiagnosticerede børn og unge, men alle er velkomne. Arrangementet er gratis. Indmeldelse i foreningen! Som medlemmer kan optages forældre og pårørende til børn, unge og voksne med autisme spektrum forstyrrelse (ASF) og andre interesserede, herunder firmaer, skoler, bo- og aktivitetssteder og foreninger, der ønsker at støtte foreningens formål. Medlemsskabet er personligt, men man er velkommen til at melde flere familie-medlemmer ind. Årligt kontingent til Landsforeningen Autisme 200,- kr. De 100,- kr. går til det lokale arbejde i kredsforeningerne. Indmeldelse kan også foretages via foreningens hjemmeside: www.autismeforening.dk Ja, jeg vil gerne være medlem af Landsforeningen Autisme: Kredsforeningen Roskilde I det kommende efterår 2007 afholder Kredsforeningen Roskilde følgende foredrag/arrangementer: ORØ-tur, hygge i det fri med madpakker, få en snak med andre forældre om løst og fast. Kom og få en hyggelig tur med færgen fra Hammer Bakker til Orø. Kom og hør om mulighederne i den nye 3- årige ungdomsuddannelse. Peter Nielsen, UddannelsesCenter Hiltop og Rebecca Rant, Formand for Kredsforeningen København/ Frederiksberg fortæller om de projekter, der er i gang rundt om i landet. Bedsteforældreaften, Michael Falk Sørensen fra Sofieskolen fortæller levende om, hvordan man tackler sit barnebarn, kom og få gode ideer. Forældreoverlevelse hvordan gør man??? Foredragsaften med Hanne Veje, mor til Sofie på 13 år. Her blandes alvor og humor i et farverigt og gennemslagskraftigt foredrag. Hvordan sikrer og beskytter vi de unge, når de bliver myndige? Kom og få gode råd med på vejen af Advokat Amdi Møller, som har mange års erfaring indenfor familieret. For alle arrangementer gælder det at der er tilmelding enten telefonisk eller via vores hjemmeside. Der åbnes for tilmelding en måned før hvert arrangement. Så hold øje med vores hjemmeside www.autismeroskilde.dk Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: E-mail: EAN-nummer: Jeg er forælder til: Navn: Jeg har selv diagnosen Jeg er fagperson Kommentarer: Blanketten sendes til: Mobil: pårørende til: født år: og er født år: Andet Landsforeningen Autisme, Att. Sekretariatet, Herlev Hovedgade 199, 2730 Herlev Hvis du ikke ønsker at klippe i bladet, kan du tage en fotokopi! 22 Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad 23

Magasinpost ID-nummer 46229 B Portoservice Postboks 9490 9490 Pandrup Kredsforeninger og udvalg Kredsforeningen København/ Frederiksberg: Rebecca Rant... Tlf. 38 10 77 74 Tine Heerup... Tlf. 33 11 46 71 Kredsforeningen Nordjylland: Jørn Poulsen... Tlf. 98 15 32 42 Bente Jessen... Tlf. 98 57 17 27 Kredsforeningen Ribe: Bo Plet... Tlf. 75 45 32 46 Kredsforeningen Roskilde: Uffe Mohrsen... Tlf. 43 90 19 56 Kirsten Christensen... Tlf. 43 69 26 36 Kredsforeningen Storkøbenhavn: Kontaktperson: Torben Riis-Nielsen... Tlf. 21 21 84 62 Kredsforeningen Bornholm: Max Kjær... Tlf. 56 96 41 55 Susanne Sonne... Tlf. 25 56 91 26 Kredsforeningen Frederiksborg: Allan Jensen... Tlf. 44 95 80 72 Charlotte Sloth Jensen. Tlf. 47 10 18 63 Kredsforeningen Fyn: Else Worm Jørgensen... Tlf. 64 45 18 17 Kredsforeningen Færøerne: Landsfelagið fyri fólk við autismu...tlf. +298 50 90 31 Maiken Skardenni...Tlf. +298 22 18 43 Kredsforeningen Grønland: Ando Møller...Tlf. +299 92 11 93 Kredsforeningen Herning: Søren Dalgaard... Tlf. 97 41 34 30 Kredsforeningen Storstrøm: Alice Seldal... Tlf. 54 77 06 14 Kredsforeningen Sønderjylland: Annette Lund Dreyer... Tlf. 74 47 15 80 Lene Ravnsgaard... Tlf. 74 42 02 77 Kredsforeningen Vejle: Kollektiv ledelse, kontaktperson: Inge Frisgaard... Tlf. 75 83 43 85 Kredsforeningen Vestsjælland: Thomas Fabricius... Tlf. 57 57 67 60 Kredsforeningen Viborg: Peter K. Nielsen... Tlf. 86 65 97 12 Birgit Flæng Jørgensen Tlf. 97 52 85 84 Kredsforeningen Århus: Marianne Banner... Tlf. 86 12 25 19 Børne Elsebeth Pii Svane... Tlf. 86 21 06 06 Voksen Jane Hellkvist... Tlf. 30 20 38 94 Aspergerforeningen: Kontaktperson: Aage Sinkbæk...Tlf. 46 32 31 67 NLD-gruppen: Kontaktperson: Katrine Hald Kjeldsen...Tlf. 86 19 44 52 Karen Prætorius...Tlf. 56 96 10 58 Efterskoleudvalg, Øst: Kontaktperson: Hanne Veje...Tlf. 54 17 79 60 Retssikkerhedsudvalget: retssikkerhed@autismeforening.dk (AS-repr. = Aspergerrepræsentant i kredsforeningen) 24 Nr. 6 August 2007 Landsforeningen Autisme Medlemsblad