Kun i fællesskab kan vi til privatliv på nettet

Danmark kan forme fremtidens Europa Kun i fællesskab kan vi sikre den enkeltes ret til privatliv på nettet Den grænseløse kamp mod undergravning af danske arbejdspladser Med få års mellemrum ligger CO-industri og Dansk Industri i hårde forhandlinger om de danske industrioverens komster. Hver gang må vi hver især gå på kompromis. Sådan er forhandlinger ingen får opfyldt alle krav. Mange internetbrugere kender ikke til de faldgrubber, der er på nettet, og det er derfor essentielt, at myndigheder, både på nationalt og regionalt niveau, samt virksomheder står sammen om at hjælpe og beskytte forbrugerne. side 2-3 side 9 Der er heldigvis mange udlændinge på de danske arbejdspladser, som vi med rette kan kalde gode kolleger. Nogle har været her i mange år, flere er kommet til siden Den Europæiske Union fik otte nye medlemslande fra Østeuropa og omkring Østersøen. Dig & EU side 10 EU i vores hverdag Anne E Jensen Formand Europabevægelsen Når man følger debatten om EU, får den skyld for at være mange ting, den ikke er både på godt og ondt. En ting EU dog sjældent bliver beskyldt for, er at være en del af vores hverdag. Men det er EU. Typisk kommer EU tæt på vores hverdag, når det gælder spørgsmål om miljø, forbrugernes og arbejdstagernes sikkerhed. EU har givet medlemmerne nye og bedre muligheder for at koordinere fælles løsninger på problemer, der ikke kender til grænser. Klimainitiativer er sjældent noget, der relaterer sig direkte til vores hverdag. Men mange har sikkert lagt mærke til, at el-produkter og el-pærer har fået en energimærkning på emballagen, der indikerer, hvor energieffektivt produktet er. Det er ikke bare en markedsførings-gimmick. Det er en EU-pligtig mærkning, der er ens i hele Europa, som skal hjælpe forbrugerne med at træffe de mest energieffektive

valg for miljøets og pengepungens skyld. Med mærkningen har EU samtidig opstillet nogle kriterier til visse produkters energieffektivitet, således at de mindst effektive produkter vil blive udfaset over tid. Det er blandt andet derfor, vi ikke længere kan købe gammeldags glødepærer. Når EU lovgiver om energieffektivitet og opstiller fælles klimamålsætninger, er det fordi, klimaet er et fælles europæisk anliggende som kræver, at alle landene deltager i løsningen. Derfor løses opgaven bedst i fællesskab. Samtidig er mærkningen med til at sikre, at borgerne har vished for, hvilke egenskaber produkter har, som de køber i andre EU-lande end deres eget. At skabe vished for forbrugerne er et område, hvor EU spiller en stor rolle i borgernes hverdag. Vi køber i stigende omfang varer i udlandet. Det er en god ting, og en af de ting Det Indre Marked blev skabt for at fremme. Men det er ikke nok, at vi har åbnet grænserne. Hvis Det Indre Marked skal fungere, kræver det, at forbrugerne kan stole ligeså meget på varer, de køber i udlandet, som dem de køber i den lokale butik. Derfor er EU-landene i fællesskab blevet enige om retningslinjer for ingredienslister og krav til indholdet i en lang række produkter, som vi bruger hver dag, eksempelvis kosmetik, fødevarer og rengøringsmidler. EU spiller også en rolle, når et køb er foretaget. Således har EU været med til at sikre, at forbrugere har minimum to års reklamationsret uanset hvor i Europa en vare er købt. Det er en rettighed, de fleste tager for givet. Faktisk er det ikke så længe siden, at det i bedste fald var ét år. Det er ikke kun varer, der er blevet nemmere at flytte mellem grænser. EU s borgere flytter stadig mere mellem medlemslandene. Det er fantastisk og en af de ting EU også bygger på, nemlig at sikre fri bevægelighed for mennesker og arbejdskraft. Men den øgede mobilitet betyder også, at landene oplever et større koordinationsbehov inden for service og licenser. Uden en central koordinering er den opgave svær at løse. Derfor har EU vedtaget fælles standarder for kørekort og sygesikringsbevis, således at EU-borgere er ens stillet, uanset hvor i Europa de befinder sig. Der er selvfølgelig et utal af flere eksempler på, hvordan EU præger vores hverdag som Microsoft eksempelvis beskriver inde i bladet, er EU også med til at regulere, hvordan virksomheder må bruge dine data. Men med ovenstående har jeg forsøgt at give et billede af, hvor nære forhold EU behandler. Derfor er det også helt afgørende, at vi tager EU alvorligt. Blandt andet ved at gøre vores indflydelse gældende ved det næste valg til Europa-Parlamentet. At skabe vished for forbrugerne er et område, hvor EU spiller en stor rolle i borgernes hverdag. Danmark Jens Boe Andersen Europapolitisk chef CO-industri Sinne Backs Conan Europapolitisk chef Dansk Industri 2 KolofonKontakt: Redaktion: Ida Birkvad Sørensen Tlf: 33 141 141 Jacob Orbesen E-mail: eubev@eubev.dk Christine Bille Hjemmeside: www.eubev.dk Produktion/Layout: Adresse: ProPixel.dk Rosenørns allé 35, 1.th Foto: 1970 Frederiksberg C colourbox/sxc/propixel Udgivet af Europabevægelsen - Maj 2013 Synspunkter, som udtrykkes i Dig og EU, er forfatternes egne og kan ikke tilskrives Europabevægelsen. Gengivelse er kun tilladt med tydelig kildeangivelse Med få års mellemrum ligger CO-industri og Dansk Industri i hårde forhandlinger om de danske industrioverenskomster. Hver gang må vi hver især gå på kompromis. Sådan er forhandlinger ingen får opfyldt alle krav. Men vi er altid helt enige om, at vi gerne selv vil have hånd i hanke med forhandlingerne og indholdet i vores overenskomster. Vi vil selv sidde rundt om forhandlings-

EU ER IKKE SEXET NOK HEY EU, I just met you, and this is crazy but here s our voices, so hear us maybe. Sådan reagerer de færreste danskere første gang de stifter bekendtskab med EU. Det interesserer os simpelthen ikke. Men hvorfor reagerer vi ikke som Carley Ray, med hendes hey-i-just-met-you entusiasme? EU er simpelthen ikke sexet nok. Men hvad kan vi gøre ved det? Først og fremmest er vi som danskere nødt til at gøre op med fremmedgørelsen af EU. Det er ødelæggende for demokratiet, at mange danskere ikke forstår, og derfor er ligeglade med EU s arbejde. EU skal integreres i vores hverdag, både i medierne, i undervisningen og i højere grad også i dansk politik. Vi skal oplyses om det fremmede dyr og turde klappe det, mens vi synger de sprøde toner af Carley Ray. EU er ikke noget, vi skal frygte. EU er ikke noget, vi vil frygte. Oplysningen om EU skal ramme bredt. Helt fra campisten på Marienlyst, til royalisten og hipsteren, så alle har muligheden for at forstå og deltage. (Forkortet af redaktionen). Anton Hedevang, Annesofie Olesen, Celia Brogård, Anne Hauge Madsen og Emma Sofie Jespersen, studerende, Roskilde Gymnasium 2.x kan forme fremtidens Europa er, at landene i EU er dybt afhængige af hinanden på godt og ondt. Det påvirker nemlig dansk eksport og dermed danske arbejdspladser, når vores europæiske naboer mister købekraft. Og det påvirker stabilitet, udvikling og investeringer når et enkelt land bedriver uansvarlig økonomisk politik. Konsekvenserne rækker langt ud over det pågældende lands egne grænser. bordet og tage de beslutninger, der har betydning for hver vores medlemmer. Det er kernen i den danske arbejdsmarkedsmodel. En anden ting, vi er helt enige om, er Europas betydning for Danmark. Her gælder den samme logik. Vi mener, Danmark skal være med til at præge de beslutninger, der har betydning for danske arbejdspladser og dansk konkurrenceevne. De beslutninger må Danmark ikke overlade til andre. I denne tid diskuterer danske politikere og organisationer den økonomiske krises konsekvenser for EU-samarbejdet og Danmarks placering i EU. Hvordan skal Danmark placere sig i et Europa, som under de seneste fem år har gennemgået en udvikling uden sidestykke i EU s historie? Hvordan skal Danmark forholde sig til den tiltagende europæiske integration, som har knyttet medlemslandenes økonomier langt tættere sammen? Det er væsentlige spørgsmål, som vi er nødt til at tage stilling til og som naturligt i både befolkningen og på Christiansborg fremkalder en vis tvivl og skepsis. Øverst på CO-industris og DI s dagsorden står bedre konkurrenceevne, højere produktivitet og flere arbejdspladser. De interesser mener vi bedst varetages af et stærkt Danmark i et stærkt Europa. Vi er ikke tonedøve over for de kritiske røster. Krisesnak og arbejdsløshed knyttes ofte sammen med et Europa, der er udfordret på konkurrenceevnen. Når man mister sit arbejde eller ser sin virksomhed tabe ordrer, søger man efter forklaringer. Det er naturligt. Men faktum Men hvis nogen tror, at løsningen er at sætte bomme op ved den dansk-tyske grænse eller koble os fra de internationale markeder, tager de fejl. I 2012 aftog EUlande 2/3 af dansk eksport. Det svarer til en værdi af 500 mia. kr. og holder hånden direkte over 500.000 danske arbejdspladser. Det kan og må vi ikke sætte over styr. At bakke op om det europæiske samarbejde er ikke det samme som at bifalde alle de forslag, der kommer på bordet. Men det betyder ikke, at vi ønsker at melde Danmark ud af EU, hver gang vi ikke er helt enige i de forslag, der er til debat. Tværtimod. Her er vi jo helt afhængige af, at vores medlemskab lige netop giver os adgang til at påvirke beslutningerne. Debatten om Danmarks EU-medlemskab skal ikke handle om vi vil Europa, men om hvilket Europa vi vil have. Det vil vi sørge for at understrege, når valgkampen til næste års valg til Europa-Parlamentet skydes i gang. 3

EU har givet dig mulighed for at studere i over 30 lande i Europa - ganske gratis. Jamen, EU har da ikke noget med kommunerne at gøre? Per Bødker Andersen 2. viceborgmester i Kolding kommune Medlem af Regionsudvalget i EU 4 Svaret på overskriftens spørgsmål er et rungende: JO! Ikke desto mindre er det et spørgsmål, man ofte hører, når man som kommunalpolitiker arbejder med EU. Det er faktisk sådan, at EU direkte eller indirekte påvirker kommuner i mere end halvdelen af sagerne på kommunalbestyrelsesdagsordenerne. Sammenhængen mellem EU og de danske kommuners arbejde er stor. Det er blandt andet på kerneopgaverne som erhvervsudvikling, digitalisering, udbud, miljø, klima og arbejdsmarked. Lad mig give nogle eksempler på, hvordan jeg som kommunalpolitiker og forhenværende borgmester oplever EU s påvirkning på det kommunale arbejde. Forurening af luft, hav og miljø lader sig ikke stoppe af nationale grænser. Alle EUborgere påvirkes. Derfor er den miljø- og klimalovgivning, der kommer fra EU et godt eksempel på EU s daglige påvirkning. Faktisk har EU så stor påvirkning på miljø- og klimaarbejdet i kommunerne, at op til 60 % af lovgivningen stammer fra Bruxelles. Det er for eksempel kommunernes affaldshåndtering, der påvirkes af EU, da kommunerne skal overholde EU s regler og metoder om affald, deponering og emballagehåndtering for at udnytte de ressourcer, der ligger i affaldet. Derudover kan jeg nævne EU s vandrammedirektiv, der fastsætter rammer og standarder for beskyttelsen af vandløb, søer kystvande og grundvand. Standarderne skal opfyldes inden 2015, og er på alle kommunale dagsordener i øjeblikket, da kommunerne spiller en vigtig rolle i implementeringen af lovgivningen. Et andet godt eksempel på EU s påvirkning i hverdagen er, at EU s strukturfonde investerer i at skabe vækst og beskæftigelse også i kommunerne. Disse investerings midler kan særligt i en krisetid virke som en kilde til vækstinitiativer og arbejds pladser. Hver euro der gives fra EU s investeringer, bliver til 4 euro igennem den regionale erhvervsudvikling. Dermed kan gode ideer skabe vækst. Ifølge Erhvervsstyrelsen kan den rette gearing af midlerne igennem kommunerne og vækstforaene give op mod 20.000 danske arbejdspladser og 8.000 nye iværksættervirksomheder. Det er til gavn for et stærkt lokalt erhvervsliv, godt liv på landet og i byen, en rig natur og et rent miljø. Der er mange flere og meget mere tekni ske eksempler på EU s påvirkning i hverdagen. Når påvirkningen er så stor, er det vigtigt, at vi ikke bare lader stå til. Derfor finder jeg det som lokalpolitiker vigtigt at være til stede i EU gennem mit arbejde i EU s Regionsudvalg. Forurening af luft, hav og miljø lader sig ikke stoppe af nationale grænser. Alle EU-borgere påvirkes. Derfor er den miljø- og klimalovgivning, der kommer fra EU et godt eksempel på EU s daglige påvirkning.

EU har sikret, at der ikke er sundhedsskadelige kemikalier i din make-up. Det klimavenlige indre marked Michael Minter Kommunikationschef i Danmarks grønne tænketank CONCITO Jeg blev simpelthen rystet, da jeg forleden opdagede, at danske supermarkeder sælger frossent vand i plastikposer - transporteret hele vejen fra England. Det overgår jo flaskevand med længder, som et eksempel på et dyrt, ressourcekrævende og energiforbrugende produkt, der let kunne erstattes af noget andet, der både er bedre, billigere og mindre miljøbelastende. Ja, det kan være praktisk med en pose is, hvis der skal laves kølige drinks på stranden eller picnicen i parken. Men hvorfor transportere frossent vand hele vejen fra England i en plasticpose? I en verden med klimakrise, ressourcekrise og et Europa med beskæftigelseskrise og finansiel krise dumper det lakmusprøven for bæredygtig produktion og forbrug. Det oser af sløseri og overforbrug. Frossent vand fra England i en dansk køledisk. Hverdag i EU anno 2020? Foto: Twitter/@JetteVindum Isterningerne er blot et eksempel på, at der er noget helt galt med Det Indre Marked og de forbrugerpræferencer, det skaber eller understøtter. Derudover viser de, at teknologiske landvindinger, virksomhedernes ansvar og den politiske forbruger ikke i sig selv vil sikre et klimavenligt forbrug. Der er også behov for politiske rammer på europæisk niveau, som gennem påvirkning af priser og regulering kan styre markedet i en klimavenlig retning. EU har allerede fokus på udfordringen. På klimaområdet forsøger Kommissionen at få genoplivet det kriseramte CO2-kvotesystem, som i en effektiv udgave vil gøre klimabelastende varer dyrere. Der er også netop fremlagt en grønbog om EU s klima- og energimål for 2030, hvor Kommissionen foreslår at reducere drivhusgasudledningen med 40 % i forhold til 1990 og øge andelen af vedvarende energi til 30 %. I forhold til ressourceudfordringen skitserer Køreplanen for et ressourceeffektivt Europa, hvilke instrumenter, der kan fremme bæredygtig produktion og forbrug i Europa, herunder håndtering af markeder, priser, skatter og tilskud, som ikke afspejler de reelle omkostninger ved ressourceanvendelsen, og låser økonomien fast på en ikke-bæredygtig vej. Endelig forsøger Europa-Kommissionen med kampagner som A World You Like og Generation Awake at åbne europæernes øjne for forbrugsvalg og de konsekvenser, de har for klimaet og jordens naturressourcer. I den forbindelse anerkendes det ligefrem, at vi overforbruger i Europa et forhold, der ikke er meget fokus på i den danske politiske debat. Politiske mål, strategier, vejledninger, kampagner og forbrugeroplysning gør det imidlertid ikke alene. De skal også omsættes i effektive konkrete foranstaltninger, som gør det væsentligt dyrere Foto: Colourbox.com at forurene og sætter nye minimumsstandarder for varernes energi- og ressourceeffektivitet. Aktuelt haster det at få CO2-kvoteprisen op på et niveau, som overbeviser markedet om, at vedvarende energi og andre klimavenlige løsninger er vejen frem. I det klimavenlige Indre Marked skal vi bruge flere af vores rigelige ressourcer og færre af de knappe ressourcer. På produktionssiden betyder det, at politikere og virksomheder skal flytte fokus fra arbejdskraftproduktivitet til energi- og ressourceproduktivitet. På forbrugssiden betyder det mindre handel med nye materielle goder og mere handel med holdbare kvalitetsvarer, genbrug, service og oplevelser. Markedets innovationskraft og vækstpotentiale bør orienteres mod at opfylde vores basale behov for mad, bolig, energi og transport på en bæredygtig måde, som øger eller i hvert fald ikke mindsker - mulighederne for at opnå en god livskvalitet i andre dele af verden eller for fremtidige generationer. Der vil være rigeligt at tage sig til, og det vil ikke nødvendigvis betyde mindre samhandel mellem landene, da vi fx vil komme til at handle meget mere vedvarende energi over grænserne. Men det vil være et helt andet Indre Marked, end det vi ser i ovenstående eksempel fra køledisken. 5

Kl. 6:30 Dit vækkeur ringer. Når du rækker armen ud for at slukke det, er du allerede i kontakt med EU-regler. Kl. 6:45 Du er i bad. Shampoo, sæber og cremer er alle reguleret af EU s kosmetikdirektiv. EU i din hverdag Christel Schaldemose Medlem af Europa-Parlamentet (S) EU er overalt i din hverdag. Fra du står op, til du går i seng. Ikke forstået som et stort, stygt monster, der overvåger dig. Men i form af regler og rammer for din hverdag. Kl. 6.30: Dit vækkeur ringer. Når du rækker armen ud for at slukke det, er du allerede i kontakt med EU-regler. Alle vækkeure, mobiltelefoner og andre varer har et CE-mærke på sig. Mærket indikerer, at producenten erklærer, at han eller hun overholder EU s produktregler for Det Indre Marked. Der er også EU-regler for batterierne - og deres afskaffelse - i dit vækkeur. Hvad angår din mobil, har EU fastsat regler for stråling, antennestyrke og meget andet. Kl. 6.45: Du er i bad. Shampoo, sæber og cremer er alle reguleret af EU s kosmetikdirektiv. Her bliver der stillet krav til mærkning og indhold af produkterne. Kl. 6.55: Du børster tænder. Indholdet af tandpastatuben er også bestemt af regler fra EU. Vandet fra hanen er drikkevand, og her har vi EU s drikkevandsdirektiv med en række regler for renhed og andet. Ja, selv dit toiletbesøg har et EU-skær over sig. EU regulerer nemlig spildevandet via spildevandsdirektivet. Kl. 7.00: Du er klar til at spise morgenmad. Havregryn, yoghurt og brød. Det er alt sammen madvarer, der kommer fra landbruget, og som højest sandsynligt har modtaget EU-støtte. Produktionen er underlagt EU s miljø- og fødevareregler. Mærkningen af skummetmælken og de andre madvarer er også bestemt af EU s regler - lige fra skriftstørrelse til hvilke typer af oplysninger, du skal have. Kl. 7.15: Du skal lige se morgennyhederne, inden du går ud af døren. EU s regler har stor indflydelse på hvad du ser på din fjernsynsskærm i forhold til konkurrenceregler, regler for reklamer, regler for mangfoldighed i sendefladen og så videre. Sådan kunne jeg fortsætte igennem hele din dag. Med regler for din bil, regler for dit arbejdsmiljø, regler for hvordan din computer fungerer, regler for hvordan dine data på Facebook bliver brugt og rammer for de film, du ser i biografen. Og så når vi helt frem til din sengetid. Kl. 22.30: Efter en lang dag er det tid til at gå i seng. EU bestemmer ikke, hvornår du skal gå i seng. Men bliver det til mere end søvn, så skal du vide, at også sexlegetøj og prævention er underlagt EU s regler. Drøm nu ikke om EU. Men husk, at EU temmelig sikkert er stedet, du skal gå hen, hvis du vil have ændret nogle af hverdagens rammer, regler eller varer. Og selv om EU-systemet kan føles stort og uoverskueligt, så er det ikke så svært at komme i nærheden af. Jeg er et af i alt 13 danske medlemmer af Europa-Parlamentet. Jeg lytter meget gerne til dine spørgsmål, ideer og ønsker. Vi parlamentarikere er ikke længere væk end en mail. 6

Kl. 6:55 Du børster tænder. Indholdet af tandpastatuben er også bestemt af regler fra EU. Kl. 7:00 Du er klar til at spise morgenmad. Havregryn, yoghurt og brød. Det er alt sammen madvarer, der kommer fra landbruget, og som højest sandsynligt har modtaget EU-støtte. Kl. 7:15 Du skal lige høre morgennyhederne, inden du går ud af døren. EU s regler har stor indflydelse på indholdet. Kl. 22:30 Efter en lang dag er det tid til at gå i seng. EU bestemmer ikke, hvornår du skal gå i seng, men du skal vide, at sexlegetøj og prævention også er underlagt EU s regler. 7

EKSEMPLER PÅ EU i din hverdag! EU har sikret, at du kan modtage lægehjælp, når du er på ferie i et andet medlemsland på samme vilkår som i Danmark. Med fælles standarder for varedeklarationer, har EU gjort det nemmere for dig som forbruger, at forstå og gennemskue, hvad der er i de varer, du køber. EU har via indførelsen af mærkningen, EU-blomsten, været med til at sænke elforbruget for bl.a. frysere og køleskabe. EU har været med til at sikre dig en række passagerrettigheder, hvis dit fly bliver aflyst. EU har gjort, at du ikke får en kæmpe mobilregning, når du bruger din mobil i udlandet. Og hvad har EU så gjort for mig?? EU har også været med til at forbedre dyrevelfærden. 8

Kun i fællesskab kan vi sikre den enkeltes ret til privatliv på nettet Anne Ermose Advokat Microsoft Danmark Mange internetbrugere kender ikke til de faldgrubber, der er på nettet, og det er derfor essentielt at myndigheder, både på nationalt og regionalt niveau, samt virksomheder står sammen om at hjælpe og beskytte forbrugerne. Den teknologiske udvikling buldrer afsted, og mulighederne har aldrig været så mange, som de er i dag. Eksempelvis er handlen af varer på nettet eksploderet de senere år, og det samme er brugen af sociale medier som fx Facebook og Twitter. Det betyder også, at vi udveksler informationer over nettet i et hidtil uset omfang, og ofte er der tale om private og følsomme informationer, som risikerer at blive udnyttet eller endda misbrugt, hvis de falder i forkerte hænder. Desværre er mange internetbrugere ikke klar over, hvordan deres personlige informationer håndteres og anvendes. Der er derfor brug for, at virksomheder er mere gennemsigtige på området, men også at lovgivningen bliver ved med at sætte brugerne først. For Microsoft er det helt fundamentalt, at brugere verden over har tillid til vores produkter og den måde, vi driver forretning på. I Microsoft kommer brugerne først. Derfor er én af hjørnestenene i vores virksomhed at sikre den enkeltes ret til privatliv på nettet, hvilket vil sige, at brugerne selv kan kontrollere og bestemme over deres informationer, herunder hvordan de indhentes, bruges og distribueres. Beskyttelse af den enkeltes ret til privatliv på nettet er med andre ord en integreret del af Microsofts forretningsmodel, men det er ikke tilfældet i alle virksomheder. Nogle virksomheder har eksempelvis valgt en forretningsmodel, der bygger på annoncesalg, hvor hovedfokus både i forhold til indtjeningen og i forhold til innovationen er på annoncørerne frem for brugerne. En sådan forretningsmodel understøttes ved indsamling og salg af brugernes data med det formål bedre at kunne levere målrettede annoncer. Der er meget få ting i verden, der er gratis, og navnlig forbrugere skal være opmærksomme på, at den valuta, de betaler med for internettets gratis services, i vidt omfang er deres informationer. Jeg vil ikke kommentere på, hvorvidt den ene forretningsmodel er bedre end den anden, men blot konstatere, at en forretningsmodel, som bygger på salg af brugerens personlige data, ikke gør det nemt for brugeren at bevare kontrollen over egne informationer. Det gælder så meget desto mere, hvis serviceudbyderen ikke klart fortæller brugerne, hvordan og hvorfor serviceudbyderen anvender brugerens informationer. Vi er samtidig nødt til at sikre, at vi har en lovgivning - ikke blot i Danmark men navnlig i EU, som beskytter forbrugerne. Microsoft hilser derfor Europa-Kommissionens initiativ om modernisering og harmonisering af det nuværende databeskyttelsesdirektiv velkommen, da det er nødvendigt med en konsistent bindende ramme på tværs af EU. Direktivet skal beskytte europæeres privatliv på nettet bl.a. ved at stille krav til virksomheder om at tænke borgernes ret til et online privatliv ind i designet af nye teknologier, være gennemsigtige om deres databehandling og være ansvarlige for, hvordan de bruger personlig data. Fælles europæiske og gerne internationale regler er vejen frem, for kun i fællesskab kan vi værne om vores ret til et privatliv på nettet. 9

Den grænseløse kamp mod undergravning af danske arbejdspladser Marie-Louise Knuppert international sekretær LO Der er heldigvis mange udlændinge på de danske arbejdspladser, som vi med rette kan kalde gode kolleger. Nogle har været her i mange år, flere er kommet til, siden Den Europæiske Union fik otte nye medlemslande fra Østeuropa og omkring Østersøen. Vi siger velkommen til Danmark og velkommen på det danske arbejdsmarked. Men vi siger nej til udnyttelse af udenlandske lønmodtagere, så det danske arbejdsmarked og velfærdsmodellen undergraves. Udfordringen kommer så mange steder fra, at der ikke er nogen let eller entydig løsning. Der er EU-direktiver og dansk lovgivning, som ikke er fulgt med tiden. Der er regler, der omgås og myndigheder, som ikke tager tilstrækkeligt hurtigt og håndfast på de svigefulde, der løber fra regningen i Danmark. Det giver ikke øget konkurrence, men konkurrenceforvridning til skade for gode arbejdspladser og ordentlige virksomheder. I LO har vi arbejdet med problemstillingen i mange år, og opfordrer til et bredt, organisationsmæssigt og politisk samarbejde om at fjerne den asociale adfærd på arbejdsmarkedet, der også kaldes social dumping og social turisme. Vi når kun det rigtige resultat gennem den enkelte lønmodtagers faglige aktivitet sammen med tillidsfolk, fagforeninger og forbund - og i samarbejde med de ansvarlige arbejdsgivere og virksomheder, som altid har været med i arbejdet for den danske model. Det er arbejdsmarkedspolitik på dansk og europæisk, og et langt sejt træk sammen med de danske og europæiske politikere, som vil det solidariske velfærdssamfund i Danmark og Europa. På vores hjemmeside har vi oprettet en temaside om social dumping, hvor vi bl.a. præsenterer en række løsningsforslag. Lad mig her nævne et par af dem, som vi mener, at vi skal løse sammen i Europa: Virksomheder og lønmodtagere skal have samme rettigheder I disse måneder er de europæiske politikere ved at færdiggøre et direktiv, der skal forbedre håndhævelsen af udstationeringsdirektivet fra 1996. EU-domstolen har nemlig skabt tvivl om, hvordan og hvornår kollektive kampskridt kan bruges mod den udenlandske arbejdsgiver, som ikke overholder reglerne. Derfor er det afgørende, at vi får et minimumsdirektiv, der giver landene mulighed for at gå videre med krav til den udenlandske tjenesteyder. Desuden er det nødvendigt med en social protokol som et tillæg til EU-traktaten. Den skal hindre angreb på forhandlingsretten og konfliktretten, og ved sammenstød mellem traktatens grundlæggende regler, skal de grundlæggende, sociale rettigheder have forrang. Erhvervsvirksomheder har ret til fri bevægelighed, men disse rettigheder må ikke heller ikke af EU-Domstolen løftes op over hensyn til at standse den sociale dumping. Lov er lov, og EU-lov skal overholdes og hindre social dumping Hvis de europæiske løntrykkere med ulovligheder undergraver hele ideen om et stort europæisk marked, så er der et godt svar: Europa-Kommissionen skal hanke op i sit påtalesystem og komme hurtigere efter de mange, der overtræder arbejdstidsdirektivet og udstationeringsdirektivet. De to direktiver håndhæves nærmest ikke, og derfor bør Kommissionen tvinge arbejdsmarkedssnyderne efter følgende opskrift: Europa-Kommissionen opretter en egentlig tilsynsmyndighed i relation til håndhævelse af de arbejdsretlige direktiver Arbejdsmarkedets parter skal have reel klageadgang til tilsynsmyndigheden Der må indføres en forpligtelse for de enkelte medlemslande til årligt at rapportere til Kommissionen om gennemførelse af direktiverne. Kommissionen bør udgive en særskilt, årlig rapport om udviklingen i arbejdet med bekæmpelse af social dumping i EU. 10

Flere EKSEMPLER PÅ EU i din hverdag! EU har gjort det meget nemmere for dig at kontakte alarmcentralen, hvis uheldet er ude, og du er i et andet medlemsland. EU har sikret, at børnenes legetøj ikke indeholder skadelige stoffer. Som EU-borger er du beskyttet af en række grundlæggende rettigheder f.eks. retten til privatliv, ytringsfrihed og religionsfrihed. EU har sikret, at du som minimum har ret til to års reklamationsret, når du handler i et andet medlemsland eller over nettet. EU har indført den europæiske arrestordre. Sven, sover du??? Der er så meget, jeg gerne vil fortælle dig om EU... Sven... Sven? zzzzz... EU... zzz... Gå nu i seng, Kalle!... zzz 11

Læs mere om Europabevægelsen på www.eubev.dk og find os på Facebook Livet i Europa er slet ikke så knastørt. Her får du et par skæve vinkler på livet i Europa. Først en blog om det at være stagiaire i Bruxelles og dernæst hvad der sker, når Skandinavien bliver konfronteret med resten af verden: imensieu.tumblr.com satwcomic.com Denne publikation er blevet til med støtte fra Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.