PROJEKTKONKURRENCE ROCK magneten
OM ROCKmagneten E T B A N E B R Y D E N D E K O N C E P T Orange Stage - fotograf Nanna Kreutzmann, Rockphoto PROJEKTKONKURRENCE
Bag projektet Bag idéen om ROCKmagneten står en gruppe initiativtagere, der med fælles kærlighed til det kreative, til det musiske og til iværksætteri har fundet sammen om, at etablere et nyskabende og internationalt bydelshus, samtidig med etableringen af egne byggerier på Musicon i Roskilde. Danmarks Rockmuseum, Roskildegruppen, Roskilde Festival Højskole og iværksættervirksomheden Incubator stiftede oprindeligt et interessefællesskab kaldet 9:30, opkaldt efter det første ønske til placeringen af et fælles byggeri på Musicon i Hal 10. Hallen er en del af det oprindelige produktionsanlæg for Unicon, og den postindustrielle æstetik og de store rum havde en robusthed, som var umiddelbar tiltrækkende og brugbar for aktørerne. Senere undersøgelser forud for udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet, har dog vist, at der er knyttet for mange bindinger, såvel planmæssige, funktionelle og tekniske som økonomiske til at genbruge Hal 10 i forbindelse med dette projekt. Hal 10 er derfor ikke længere tiltænkt en rolle som bydelshus, men vil fortsat spille en væsentlig rolle som ramme for midlertidige aktiviteter på området i tråd med de overordnede intentioner bag Musicon. ROCKmagneten, der er betegnelsen for det samlede projekt, skal i stedet opføres indenfor det område på Musicon, der benævnes Frizonen. Se www.musicon.dk. Trods det ændrede valg til placering af det samlede byggeri, er intentionen stadig at etablere et nyskabende og internationalt bydelshus i fysisk forbindelse med en række spændende og markante nybyggerier. Aktørerne bag projektet har ændret sammensætning siden det oprindelige interessefællesskab, og kan i dag opdeles i henholdsvis primære og sekundære aktører: De primære er de aktører, der udover en andel af bydelshuset etablerer deres eget byggeri. De primære aktører tæller i dette konkurrencegrundlag Danmarks Rockmuseum, Roskilde Festival Højskole og Roskildegruppen. De sekundære er de aktører, der enten lejer sig ind i det færdige byggeri, hvad enten det er i bydelshuset eller hos en primær aktør, eller deltager i driften af det færdige byggeri. De sekundære aktører tæller Musicon-sekretariatet, Madhuset, Roskilde Bibliotekerne, Incubator, Game House, Åben Dans, Bandakademiet m.fl. Baggrunden for samarbejdet om ROCKmagneten er et ønske blandt aktørerne om, at løfte hinandens behov i fælles løsninger. Hver aktør har derfor forpligtet sig til, at indgå i et samarbejde om at etablere en række væsentlige funktioner, herunder café, scene, auditorium, biograf, møde- og klubfaciliteter, reception/ modtagelse, eksperimenterende værksteder mm., som sammen med de nære udearealer og det urbane rum vil udgøre et nyskabende, internationalt bydelshus på Musicon. Alle de primære aktører gennemgås kortfattet efterfølgende, men fælles for dem alle er, at de vil medvirke til at skabe et bydelshus med en evig puls, der ikke er afhængig af tidspunktet på døgnet eller året, men af de aktiviteter, der hele tiden finder sted i bygningen eller de nære omgivelser og det urbane rum. Samarbejdet om ROCKmagneten skaber således en ny form for synergi i fælles rammer mellem kultur, uddannelse og erhverv. ROCKmagneten
PROJEKTKONKURRENCE Stemningsinspiration - Jahrhunderthalle, Bochum
Visionen om et Bydelshus Vi ser ikke bydelshusets del af ROCKmagneten som en entydig størrelse, men snarere som en vision eller et organisk begreb, som med denne projektkonkurrence, skal tilføres en åben og fleksibel fysisk form. Visionen skal så at sige udkrystalliseres i rum og uderum, der fleksibelt, imødekommende og markant kan samle aktørerne bag projektet i et nyskabende koncept. Et koncept hvor alle aktører har gensidig glæde af hinandens tilstedeværelse, og netop herigennem tilbyder funktioner og aktiviteter til bydelshuset og et fællesskab, der bredt formuleret rummer aktørerne selv og alle Musicons brugere og besøgende. Idéen er, at hver af de primære aktører opfører sit eget byggeri, som derefter fysisk bliver en del af det samlede byggeri. Hver af aktørernes eget byggeri består af en del, der principielt betragtes som aktørens private og en del, der betragtes som offentlig. Den private del af byggeriet rummer funktioner, der er specifikt til brug for den enkelte aktør, mens den offentlige del rummer funktioner, som benyttes gensidigt af de øvrige aktører (primære og sekundære) og besøgende i bygningen. Summen af aktørernes offentlige dele udgør bydelshuset, der kvalificeres yderligere af, at aktørerne er en nyskabende sammensætning af kultur, uddannelse og erhverv, hvilket forventeligt vil skabe en hidtil uset synergi, til gavn for såvel aktører som besøgende. Bydelshuset vil blandt andet indeholde scene, biograf, café, madhus, møde- og klublokaler og lægge op til aktiviteter som dans, teater, koncerter og foredrag. Bydelshuset kan som nævnt bruges af alle aktører til fælles- eller enkeltaktiviteter, men det er vigtigt at understrege, at alle Musicons øvrige aktører og besøgende kan benytte huset, så det derigennem styrker sin egen eksistensberettigelse. Vi forestiller os et bydelshus, som med sine aktiviteter bliver et møde- og samlingssted, der efterstræber at være tilgængeligt i døgnets 24 timer. Selv når huset er lukket ser det åbent og imødekommende ud. Bygningen er som en osmotisk membran, der tillader indkig og udblik til alle tider og sider. Alle aktører deltager i projektet ud fra deres egen, og vores fælles, overbevisning om, at vi har funktioner og aktiviteter at tilbyde bydelshuset, som vil skabe det liv og miljø vi ønsker. Der er med andre ord tale om mere og andet end rum og funktioner der er tale om en indstilling til fællesskabet. I den nuværende konstellation for ROCKmagneten, og som grundlag for denne konkurrence, er der tale om tre primære aktører, som sammen, over flere etaper, opfører egne og sammenbyggede byggerier, og derigennem et bydelshus - en ROCKmagnet. Projektet skal dog have den konceptuelle rumlighed at nye aktører, såvel primære som sekundære, kan komme til, eller at der kan ske udskiftning blandt aktørerne. Dette gælder også selvom det betyder, at en fremtidig aktør opfører et selvstændigt byggeri, som ikke er i fysisk forbindelse med de andre og bydelshuset. Blot de er forbundet af det urbane rum, og idéen om at byde sig til for fællesskabet og åbne sig for besøgende i dele af eller hele sit byggeri. I denne projektkonkurrence skal det derfor anskueliggøres, hvordan familien kan vokse ikke kun i selve ROCKmagneten, men for hele Frizonen. ROCKmagneten bestående af aktørernes egne byggerier, bydelshuset og de nære omgivelser vil sammen fungere som en generator for den samlede byudvikling af Musicon. Projektet er den første permanente tilstedeværelse i Frizonen, og vil tilbyde en lang række funktioner, som vil nære hele Musicons liv. Som beskrevet tidligere er visionen bag Musicon, at brugere og aktiviteter tilsammen skaber en musisk og kreativ bydel, der fleksibelt udvider sig og trækker sig sammen efter behov og aktørernes engagement. Tilsvarende er visionen for bydelshuset, at det næres af aktørernes tilstedeværelse og engagement. Sammen eller på skift fylder de rammerne ud og skaber et bydelshus med et inciterende miljø, der til enhver tid vil invitere nysgerrige til at benytte bydelshusets mangfoldige palet af tilbud og aktiviteter. Projektet er udviklet som en knopskydning af strategien for Musicon og blandingen af kultur, uddannelse og erhverv i Frizonen. Men det stopper ikke med det. ROCKmagnetens bydelshus er ikke kun en samling funktioner i et markant, visionært, åbent og offentligt sammenhængende byggeri. Det er også interaktionen mellem bygninger og omgivelser. Vores ønske og ambition er, at grænserne mellem ude og inde ved hjælp af arkitekturen og byrummenes udformning og karakter udviskes, så bydelshusets aktiviteter og tilbud trækkes ud i Musicon og Musicon trækkes ind i bydelshuset. Derfor er forholdet mellem det urbane rum og bydelshuset afgørende i fortolkningen af konceptet. Overordnet kan man sige, at hvis Musicon udgør det offentlige rum, så udgør aktørernes egne byggeriers private del det ikke-offentlige rum. Imellem disse befinder bydelshuset sig et uderum i form af en bygning eller en bygning opfattet som et uderum. Det er heri en af konkurrencens store interessante arkitektoniske spændingsfelter ligger. Visionen rummer også en fleksibel fremtidsstrategi, som er undfanget af den overordnede strategi for udviklingen af Musicon. Denne projektkonkurrence bliver et øjebliksbillede. Den er baseret på det kendskab og de aktører, som vi er på nuværende tidspunkt, og som vi ved vil skabe en spændende og aktiv ROCKmagnet. ROCKmagneten
O M A K T Ø R E R N E EN SAMLING AF VISIONÆRE INSTITUTIONER OG FIRMAER Audience - fotograf Jens Dige, Rockphoto PROJEKTKONKURRENCE
PRIMÆRE AKTØRER DEM DER BYGGER ROCKmagneten skal opfylde behov fra markante og meget forskellige aktører, og samtidig skal det være et sted, som offentligheden vil gøre udbredt brug af. Projektet skal kunne honorere ønsker til fleksibilitet og udviklingen af konceptet og projektet over tid i forhold til Musicon-strategien. De primære aktører er som beskrevet tidligere de tre store aktører, som hver især etablerer deres eget byggeri. En del af dette byggeri dedikeres til bydelshus, mens den anden del øremærkes egne funktioner og aktiviteter. Om Danmarks Rockmuseum Danmark skal have et rockmuseum! Det bliver et rockeksperimentarium, hvor man kan se, høre og føle den danske populærmusiks historie fra 1950 ernes rock n roll frem til i dag med et bud på i morgen. I indspilningsstudiet kan du indspille din egen version af dit yndlingshit. På scenen kan man trykke den af foran et jublende 3D-publikum fra Orange Scene. Og historien bliver fortalt gennem den faste udstilling og de aktuelle tematiske særudstillinger. Det er kultur- og samtidshistorie for fuld udblæsning. Fra beat til street. Siden 1950 erne har tidens lydbillede været domineret af rockog popmusik. Rocken har leveret inspiration til jazzen, og også klassiske musikere er begyndt at overtage nogle af rockens fremtrædelsesformer med solister, der iscenesætter sig med markante virkemidler. Set med nutidens udsyn betragtes rocken som en af de stærkeste kulturelle bevægelser i det 20. århundrede. Tiden er derfor inde til, at der etableres et nationalt specialmuseum for denne kunstneriske udtryksform, som i så høj grad både har påvirket og afspejlet resten af samfundet. Når Danmarks Rockmuseum slår dørene op, vil de besøgende træde ind i en helt ny type kulturhistorisk museum i Danmark. Her bliver publikum mødt af et brag af oplevelser, der bygger bro mellem musik, teknik, ungdomskultur og samfund, udland og indland samt mellem oprør og accept. Rocken rummer både vildskaben og provokationen, men også kvaliteterne til at blive allemandseje og en slags seismograf over de strømninger, der gennemsyrer samfundet til en given tid. På Danmarks Rockmuseum bliver musikken rammen om en erindringsrejse ind i den enkelte besøgendes individuelle ungdomshistorie. På Danmarks Rockmuseum vil musikken fungere som en pegepind, der belyser en række centrale samfunds- og kulturhistoriske begivenheder, som til forskellige tider har haft betydning for musikkens udtryk. Rockmuseet kan transformere de besøgende, skabe identitet og nærvær - på tværs af generationer. Det bliver et sted i grænselandet mellem traditionelt museum og et oplevelsescenter - og med en stærk international, globaliseret appel. Rockmuseet er for alle; fra nørden over skoleklassen til familien, der alle vil prøve drømmene af. Energi, innovation og ungdomskultur er nøgleord for indholdet. Interaktivitet, udforskning og kreativitet er nøgleord for formen. På Danmarks Rockmuseum vil avancerede formidlingsformer komme til at spille sammen med den mere klassiske museumsformidling. Historierne, der fortælles ud fra ægte genstande, konkrete hændelser og personer, vil være forskningsmæssigt forankret. Aktiviteterne i Danmarks Rockmuseum spænder vidt. Der er fokus på rockens kulturhistorie og betydning, ligesom der er mulighed for at få fingrene i rigtige instrumenter og arbejde med musikken, uanset om man er øvet eller utrænet. Der er indhold til flere timers besøg, og der er oplevelser nok til genbesøg. Ved at lægge forskellige og valgfrie fortællingsruter ind mellem de mange genstande og indtryk, bliver Danmarks Rockmuseum til en slags forvandlingskugle, hvor publikum selv styrer, hvordan deres besøg skal forme sig. Rockmuseet har i dag etableret sig med sekretariat på Musicongrunden med en sekretariatsleder, to museumsinspektører med ansvar for hhv. indsamling og formidling samt en kommunikationsmedarbejder og sekretær; hvoraf de to sidstnævnte også arbejder for Musicon-sekretariatet. Dertil kommer en række praktikanter og frivillige såkaldte Rockpiloter. I forbindelse med åbningen af Danmarks Rockmuseum forventes medarbejderstaben at stige til 15 medarbejdere og et antal frivillige. Danmarks Rockmuseum er organisatorisk en del af Roskilde Museum, og er underlagt museumslovens bestemmelser. Danmarks Rockmuseum er gennem denne tilknytning til Roskilde Museum allerede principielt statsanerkendt. Det samlede udstillingsareal i Danmarks Rockmuseum er ca. 2.400 m 2 i den private del. Hertil kommer bydelshusfunktioner som bl.a. butik/billetsalg, café, rockscene/åben biograf på 500 m 2. Danmarks Rockmuseum og den første del af bydelshuset etableres i etape 1. www.danmarksrockmuseum.dk Danmarks Rockmuseum i Roskilde bliver et væld af oplevelsesmuligheder. Besøgende vil møde en helt ny form for kulturhistorisk museum. Visionen er at Danmarks Rockmuseum bliver et rummeligt hus med udstillingsfaciliteter, interaktive produktionsrum, scene, lydstudier, bibliotek, arkiv samt undervisnings- og forskningsfaciliteter. Museet skal ikke blot belyse dansk rockmusik som en betydningsfuld kulturarv. Med fremadrettede pædagogiske virkemidler vil museet blive et levende eksperimentarium og byde på udfordrende oplevelser, som de besøgende ikke kan få andre steder. Ny teknologi vil gøre museet interaktivt og formidlingen til noget ganske særligt. ROCKmagneten
PROJEKTKONKURRENCE Trentemøller - fotograf Steffen Jørgensen
Om Roskilde FESTIVAL Højskole Roskilde Festival Højskole skal være et nyt og nutidigt bud på en urban og innovativ højskole. Højskolen vil tage det bedste fra den danske højskoletradition og kombinere det med Roskilde Festivals mangeårige erfaringer med at lave en af verdens bedste festivaler, og skabe et helt særligt rum for den kreativitet og det vovemod, der i dag er efterspurgte kvalifikationer i samfundet til gavn for hjernen og hjertet. Lysten og modet til at søge nye udfordringer og danne nye fællesskaber tiltrækker hvert år tusindvis af unge mennesker til Roskilde Festival og netop lyst, mod og engagement skal være bærende for Roskilde Festival Højskole. Højskolen vil skabe et sted, hvor den kreative og midlertidige energi kan kanaliseres hen, når festivalpladsen lukker, i nogle rammer der ikke er styret af pensum og eksamener, men derimod drivkraft og engagement. Roskilde Festival Højskoles faglighed centrerer sig omkring verdensborgerskab, innovation og oplevelsesproduktion, og tager med udgangspunkt i Roskilde Festival afsæt i den skabende proces omkring den rytmiske/kunstneriske scene, realisering af kulturelle begivenheder, og engagement i den verden vi lever i gennem humanitært og kulturelt arbejde. Højskolens faglige og fysiske rammer skal afspejle midlertidigheden. Arkitekturen skal være fleksibel og urban, med fokus på bæredygtighed, fysisk aktivitet og individuelt engagement i fællesskabet. Færdiggørelsen af højskolens byggeri har et tidsperspektiv på fire til seks år afhængig af finansieringsprocessen, men Roskilde Festival Højskole er allerede en aktiv medspiller på Roskilde Festival og Musicon. I juni 2010 afholdt Roskilde Festival Højskole således sit første kursus, med i alt ca. 75 elever og frivillige over en periode på 14 dage. Ved at starte på denne måde, har højskolen opnået en unik og værdifuld indsigt i, hvad de fysiske rammer skal kunne. Erfaringerne fra den midlertidige proces, kan aflejres og afsætte spor i højskolens faste rammer. Bag Roskilde Festival Højskole står i dag, før den fysiske etablering af skolen, en forstander, en arbejdende skolekreds på 70 og en bestyrelse på ni personer. Efter åbning af højskolen forventes en stab på ca. 35 medarbejdere, fordelt på ledelse, lærere, administration, kommunikation og praktisk personel, herunder køkkenpersonale. Det samlede skoleareal for Roskilde Festival Højskole er ca. 5.200 m 2, inkl. 90 boligenheder for elever, der forventes etableret i etape 2 af byggeriet. For Roskilde Festival Højskole er der det særlige forhold, at højskolen iflg. højskoleloven skal eje egne faciliteter på eget matrikel. Disse faciliteter kan udenfor skolens undervisning benyttes indenfor rammerne af højskoleloven af byens borgere, Musicons brugere og områdets øvrige aktører. I denne konkurrence betyder det reelt, at de faciliteter, som for Roskilde Højskoles vedkommende, betragtes som de offentlige, dvs. bydelshusfaciliteter, skal være integreret i højskolens eget byggeri, men have let adgang fra bydelshuset. www.roskildefestivalhojskole.dk ROCKmagneten
PROJEKTKONKURRENCE Mixerpult for Rubberhead Banditz - fotograf Per Lange
Om Roskildegruppen Roskildegruppen er stedet, hvor frivillige ildsjæle og professionelle projektmagere skaber Roskilde Festival og masser af andre små og store kulturarrangementer i Danmark. Roskildegruppen består af Foreningen Roskilde Festival og Fonden Roskilde Festival samt de fire selskaber Roskilde Events & Consult A/S, Roskilde Kulturservice A/S, Roskilde Grejudlejning A/S og Event 4000 A/S. Trods de forskelligartede projekter, der løses rundt omkring i Roskildegruppens selskaber, er der ét formål, der knytter gruppen sammen: Alle indtægter doneres til velgørende og kulturelle formål. Det var medarbejderne fra Roskildegruppen, der afviklede VM i Fodbold for Hjemløse i sommerferien 2009 på Rådhuspladsen i København. Det var Roskildegruppens folk og frivillige, der stod bag den CO2-neutrale musikscene under FN s klimatopmøde i København i december 2009. Det var Roskildegruppen, der stod for programindhold og afvikling af Roskilde bys vinterfestival Ånd & Viden. Og endeligt er det Roskildegruppens udlejningsforretning, der året rundt udlejer alt fra mobilhegn, festtelte, engangsservice og toiletter til arrangementer og fester i hele landet. Roskildegruppen løser kort sagt et hav af opgaver inden for især eventplanlægning i musik- og kulturlivet, og kompetencerne går hele vejen fra den tidlige idéudvikling til den praktiske afvikling. Roskildegruppen blev skabt, da Foreningen Roskilde Festival som arrangerer Roskilde Festival for nogle år siden blev tilbudt at lave en række arrangementer ude i byen. Derfor blev der oprettet en række nye selskaber med hvert deres virksomhedsområde. Udover at nyttiggøre Roskilde Festivals know-how og medarbejdere året rundt, er Roskildegruppens fire selskaber og Fonden Roskilde Festival skabt for at fremtidssikre Roskilde Festival økonomisk og tilpasse festivalen de mange krav, som skatte- og momslovgivningen stiller til et skatte- og momsfritaget non-profit-arrangement. Skulle Foreningen Roskilde Festival komme i økonomiske vanskeligheder, kan Fonden Roskilde Festival hjælpe festivalen ved at yde finansiel støtte til Foreningen Roskilde Festival. Roskilde Kulturservice A/S er et administrationsselskab, hvis personale løser mange forskellige opgaver i form af arbejde for de projekter og arrangementer, der udføres blandt andet i Roskildegruppen. Alle lønnede medarbejdere, der arbejder for f.eks. Roskilde Festival, er ansatte i Roskilde Kulturservice A/S Event 4000 A/S er et eventselskab, som bygger på erfaring oparbejdet i forbindelse med Roskilde Festival og andre arrangementer. Selskabet planlægger, etablerer og afvikler arrangementer for egen regning og risiko. Roskilde Grejudlejning A/S udlejer grej og materiel året rundt til arrangementer rundt omkring i landet. Selskabet har erfaring i at løse små og store opgaver i forbindelse med udlejning af grej til midlertidige arrangementer, og den primære kundegruppe er således kulturarrangementer, koncerter og events med Roskilde Festival som den største kunde. Roskildegruppen har i dag ca. 50 faste medarbejder og mere end 25.000 frivillige i forbindelse med afholdelsen af hver festival. Det samlede areal for Roskildegruppen er ca. 2.300 m 2 for den private del og 550 m 2 for den offentlige del. Roskildegruppens private byggeri og andel af bydelshuset forventes etableret i etape 3 af byggeriet. www.roskildegruppen.dk Foreningen Roskilde Festival er arrangør af Roskilde Festival, som er Nordeuropas største kultur- og musikfestival. Siden den første festival i 1971 har Foreningen Roskilde Festival doneret mere end 120 millioner kroner til velgørenhed. Den omfattende frivillige arbejdskraft er en hjørnesten i hele Roskilde Festivals eksistensgrundlag, og ingen andre festivaler i verden har en så stor tilslutning af frivillig arbejdskraft. Over 25.000 frivillige er årligt med til at skabe den unikke orange feeling, når musikken er i fuld gang. Fonden Roskilde Festival er moderselskab for Roskildegruppens fire aktieselskaber, og overskud fra selskaberne doneres via denne fond til almennyttige formål. Fonden står også for drikkevaresalg på Roskilde Festival. Roskilde Events & Consult A/S er et eventselskab, som bygger på erfaring oparbejdet i forbindelse med Roskilde Festival og andre arrangementer. Selskabet planlægger, etablerer og afvikler arrangementer for eksterne kunder og for deres regning og risiko. ROCKmagneten