PROJEKTKONKURRENCE ROCK. magneten
|
|
|
- Svend Dideriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROJEKTKONKURRENCE ROCK magneten
2 Forundersøgelsen og konkurrenceprogrammet er udarbejdet af: CEBRA a/s, arkitekter maa Vesterbro Torv 1-3, 2. sal 8000 Århus C GASOLIN - Fotograf: Susanne Mertz
3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indbydelse 07 Om Musicon - en anderledes planlægning af en anderledes bydel 08 Om ROCKmagneten - et banebrydende koncept 16 Om aktørerne - en samling af visonære institutioner og firmaer 20 Om konkurrenceopgaven 30 Planmæssige forudsætninger 44 Økonomi og tid 56 Konkurrencetekniske bestemmelser 58 Orange scene. Fotograf: Musicon-sekretariatet PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten
4 INDBYDELSE Med dette konkurrenceprogram indbyder vi hermed fem prækvalificerede totalrådgivere til at deltage i en projektkonkurrence om et nyskabende, internationalt bydelshus med tilknyttede byggerier på Musicon i Roskilde. Den samlede betegnelse for projektet er ROCKmagneten, som dækker over en række primære aktørers egne private byggerier og en fællesdel - et bydelshus - bestående af funktioner, der opføres af de samme aktører, til fælles og offentlig brug. ROCKmagneten skal opføres af Danmarks Rockmuseum, Roskilde Festival Højskole og Roskildegruppen*, og såvel bydelshuset som de private byggerier forventes realiseret etapevis. Det bemærkes at Roskildegruppen dog endnu ikke har afklaret hvem, der skal være bygherre for deres del, hvilket behandles yderligere under afsnittet Konkurrenceopgaven. Herudover forventer initiativtagerne til dette projekt, at der indenfor en kortere årrække vil blive opført andre bygninger på Musicon, som tilsvarende i deres funktion vil udgøre nogle visionære og kreative institutioner og væresteder. PRÆKVALIFICEREDE TOTALRÅDGIVERE Lundgaard & Tranberg (Danmark) i samarbejde med COWI, Steen Høyer Landskab og konsulent i byrum Kristine Samson. Dorte Mandrup Arkitekter (Danmark) i samarbejde med SeARCH, Topotek 1, Arup, Jesper Kongshaug Lysdesign og Dage & Mortensen Akustik. Transform (Danmark) og Wingårdh Arkitektkontor (Sverige) i samarbejde med Schul Landskabsarkitekter, Okra landscape architects, Grontmij/Carl Bro og konsulent Tom Nielsen. MVRDV Architekten (Holland) i samarbejde med COBE Arkitekter, Arup, Wessberg, Transsolar Energietechnik, LiW Planning samt konsulenterne Patrick Blanc, Alex Nyborg Madsen og Kurt Finsten. Brisac Gonzales Architects (England) i samarbejde med AIgruppen, Algren & Bruun Landskabsarkitekter, VIA trafik, Max Fordham, duchs Sceno, Speirs + Major og økonomisk konsulent Davis Langdon. Konkurrencen udskrives af Danmarks Rockmuseum i samarbejde med Roskilde Festival Højskole. Repræsentanter for Roskildegruppen har medvirket i forbindelse med konkurrencens tilrettelæggelse, og medvirker også under bedømmelsen med henblik på, at føle så stor nærhed til valget af ROCKmagneten som muligt, og dermed sikre den bedst mulige fysiske sammenkobling, når de har fået afklaret bygherreforholdet for deres egen del. Konkurrencen afvikles i to faser. Første fase omhandler en diagrammatisk bydelsplan for det samlede konkurrenceareal samt et konceptuelt forslag til ROCKmagneten. Anden fase, hvori indtil tre af de fem prækvalificerede totalrådgivere deltager, omhandler det konkrete forslag til bygningerne, herunder en kvalificeret arkitektonisk stillingtagen til bydelshuset med de tilknyttede byggerier samt deres relationer til de nære omgivelser. Fotograf: Lars Bech * Roskildegruppen består af Foreningen Roskilde Festival, Fonden Roskilde Festival, Roskilde Events & Consult A/S, Roskilde Kulturservice A/S, Roskilde Grejudlejning A/S og Event 4000 A/S. PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten
5 O M M U S I C O N EN ANDERLEDES PLANLÆGNING AF EN ANDERLEDES BYDEL En musisk og kreativ bydel et kulturelt hot-spot i Danmark Roskilde Kommune købte i 2003 en nedlagt betonfabrik og de omkringliggende arealer Unicon-grunden med det formål at skabe en kreativ, musisk bydel, der bygger på oplevelsesøkonomiske visioner. Bydelen har fået navnet Musicon, og hovedgaden er døbt Rabalderstræde. Med det navn ligger der en naturlig forventning om en helt speciel gade, som allerede nu er planlagt med indlagte byrum, varierende vejbredder og åbne regnvandskanaler. Fleksibilitet og foranderlighed er nøgleord ikke blot for Rabalderstræde, men for hele Musicon, for der skal være plads til en gadefest, hvis den pludselig opstår! Roskilde Kommune har ambitioner om, at lade Musicon blive en national rugekasse for virksomheder fra den kreative branche med behov for utraditionelle rammer. Udviklingen af bydelen afhænger af de idéer og projekter, som folk byder ind med. Det betyder også, at jo flere der byder ind med forskellige projekter, jo mere interessant og attraktiv bliver Musicon. Med en strategi, der således udfordrer den traditionelle måde at udvikle byer på, har Musicon en enestående mulighed for at blive et nyt spændende kulturelt område i Danmark. Fotograf: Musicon-sekretariatet Kilde: Musicon-sekretariatet PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten
6 Fotograf: Musicon-sekretariatet Musicons historie Musicon har en broget fortid. Området var oprindeligt en del af Roskildes bymark, og blev brugt som landbrugsjord. Kortstudier foretaget af Roskilde Museum viser, at grusgravning på arealet påbegyndtes i årene lige efter år 1900, og fortsatte under den efterfølgende betonproduktion i 1940 erne. De to største grusgrave i området blev i en periode fra benyttet som kommunal losseplads til bl.a. husholdningsaffald. Omkring 1940 grundlagde Holbæk-firmaet Hotaco betonvarefabrikken Sjællands Betonvarefabrik på dele af arealet. Omkring 1947 fusionerede Sjællands Betonvarefabrik og De Danske Betonfabrikker A/S, i daglig tale KH Beton. I 1987 fusionerede en række betonfirmaer - alle under FL Schmidts ejerskab - til det vi i dag kender som Unicon, herunder KH Beton og Færdigbeton A/S. Oktober 2003 indgik Unicon A/S en aftale med Roskilde Kommune om salg af den ca m 2 store grund på Køgevej i Roskilde for i alt 57 mio. kr. På daværende tidspunkt husede grunden Unicons produktion af betonrør, fliser og elementer. Roskilde Kommune overtog grunden 31. december 2003, på baggrund af overvejelser om at etablere en musisk bydel i området. Herefter udarbejdede Roskilde Kommune forskellige visioner for bydelen. Som følge af kommunesammenlægningen i blev arbejdet sat i bero, for at lade det nye byråd tage stilling til områdets funktion. Sammenlægningsudvalget tilsluttede sig modellen om Den levende bydel, hvorefter arbejdet med visionerne for området fortsatte. I foråret 2008 flyttede bydelens kommunale kontor, Musicon-sekretariatet, ind i Unicons oprindelige administrationsbygning, der i dag kaldes Musicon-huset. Visionen for Musicon Når Musicon er færdigudviklet om år, vil den være en bydel med mere end arbejdspladser og flere end 650 familieog ungdomsboliger. Det kreative og musiske er i fokus nu, og vil fortsat være det, hvilket betyder en bydel med f.eks. øvelokaler, åbne værksteder, gallerier, butikker, scener, café, restaurant, rockmuseum, kreative virksomheder, højskole, bydelshus, dansehus, boliger, grønne områder mm. Musicon skal være en bydel, der appellerer til både børn, unge og voksne. Visionen er at aktører og aktiviteter, hvad enten de er permanente eller midlertidige, sammen skaber Musicons puls og liv. Summen af dem alle, og deres indbyrdes vekselvirkning, er Musicon. Løbende bliver området udviklet, og aktører som Foreningen Hal 12 Skate & Event, Roskilde Events & Consult, Roskilde Grejudlejning, Roskilde e-sport, Åben Dans, Roskilde Festival, Danmarks Rockmuseum, foreningen Kunst på Musicon, Bymusen og Råstof Roskilde er blandt pionererne, der er med til at skabe livet før byen. Der blev i 2010 afholdt flere end 50 arrangementer i bydelen. Kulturelle arrangementer gør det dog ikke alene. Der skal bygges meget nyt på Musicon for at nå målet om arbejdspladser og 650 boliger. Og der er allerede nu taget hul på byggeriet. Der er opført 196 ungdomsboliger i Rabalderstrædes nordlige ende fordelt på to byggerier, Essex Park Musicon og NODEN. De første lejere flyttede ind i juni 2010 og over 95 % af boligerne er udlejet. Musicon er allerede en bydel, de unge vælger til. Roskilde Tekniske Skole har købt et m 2 stort areal, og har i foråret 2010 afholdt en projektkonkurrence om et nyt afsnit af skolen, der skal placeres langs motorvejen. Der er første spadestik på første etape af byggeriet i november Der er i slutningen af 2009 afholdt en arkitektkonkurrence om Musicons første kreative familieboliger. Der er nu udarbejdet et færdigt program, og jorden udbydes til salg i Desuden har en række mindre virksomheder, foreninger og organisationer lejet sig ind i allerede eksisterende bygninger på Musicon. I 2008 var der fire aktører på Musicon. Ved udgangen af 2010 var tallet vokset til 20. Udviklingen er i gang! Fotograf: Musicon-sekretariatet Fotograf: Musicon-sekretariatet Collage: Peter Schultz Jørgensen 10 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 11
7 Musicon-sekretariatet Bydelen har fået sit eget kontor, Musicon-sekretariatet, nedsat og drevet af Roskilde Kommune, som siden marts 2008 har haft det daglige ansvar for at udvikle bydelen. Det sker i tæt samarbejde med andre afdelinger i Roskilde Kommune som f.eks. Natur & Miljø, Park & Vej, Kultur og Plan & Byg. Sekretariatets rolle er at skabe sammenhæng mellem igangværende og kommende projekter, midlertidige aktiviteter og permanente projekter. Denne tilstedeværelse er især vigtig, fordi udviklingen af Musicon foregår uden en færdig masterplan, og derfor i højere grad er baseret på dels dialog med interessenterne, dels en løbende tilpasning af planerne for området. Udviklingen foregår med afsæt i en politisk vedtaget strategi fra 2007 kaldet Musicon Strategi & spilleregler, der vedlægges dette konkurrenceprogram. Tanken er at skabe et bymiljø (som man kender det fra historiske bymidter som f.eks. Roskilde by), som består af mange aktører. Bymiljøet skal have tid til at udvikle sig, og skal ikke underlægges en stram planlægning. Der skal planlægges så lidt som muligt og så meget som nødvendigt. Sekretariatet har det daglige ansvar for at skabe liv i bydelen fra starten, og står for at leje hallerne ud til events, istandsætte gamle bygninger og haller til kreative erhverv/kulturelle aktiviteter samt at finde de rigtige lejere. Kontoret fungerer som indgang for henvendelse fra projektudviklere, aktører og event-arrangører. Sekretariatet hjælper aktørerne og projekterne på vej, har overblikket over de forskellige tiltag på Musicon, og sikrer, at de er i overensstemmelse med visionen for bydelen. Musicon-området Bydelen er placeret midt i Roskilde sydby mellem Roskilde bymidte og Festivalpladsen, hvor Roskilde Festival bliver afholdt. Fra bydelen er der nem adgang til kollektiv trafik og Holbæk-motorvejen, der er beliggende lige syd for området, hvilket gør området til et stort aktiv for Roskilde Kommune. Området som kan bebygges (hele Musicon) dækker et areal på m 2, hvilket svarer til omkring 40 fodboldbaner eller et område som Holmen i København. Området er opdelt i fem temazoner; Frizonen, Kulturzonen, Madzonen, Festivalzonen og Uddannelseszonen. Intentionerne bag denne zoneopdeling er, at tydeliggøre bydelens profil og gøre det lettere at orientere sig, men de grænser, der ses af Musicon Strategi & spilleregler, er flydende og skal kun ses som skitser. Frizonen betragtes som en geografisk afgrænset zone, mens de øvrige zoner udelukkende skal indikere et potentiale i at samle forskellige profiler omkring Rabalderstræde. Den fremtidige udvikling af Musicon vil medvirke til at præge indholdet i zonerne, grænserne og overgangene mellem dem. Projektet for ROCKmagneten, dvs. bydelshuset med tilknyttede byggerier, skal placeres i området kaldet Frizonen. Frizonen er et område, der i særlig grad giver plads til eksperimenter, let støjende aktiviteter og midlertidig anvendelse. Aktuelt er en skulpturpark under udvikling, og Frizonen er også det oplagte sted for bygninger af midlertidig karakter. Frizonen har en markant og synlig placering mod Rabalderstræde og rummer flere industrihaller, der pt. bruges til events og midlertidige aktiviteter, men som med tiden kan tænkes ombygget og udnyttet til erhverv eller lign. Musicons planmæssige forhold gennemgås senere i konkurrenceprogrammet, men der henvises i øvrigt til bilaget Musicon Strategi & spilleregler. Kilde: Musicon-sekretariatet Fotograf: Musicon-sekretariatet 12 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 13
8 Fotograf: Musicon-sekretariatet Midlertidighed - værksted i nedlagt industrihal, Amsterdam. Fotograf: Musicon-sekretariatet Styringsredskaber for Musicon Fravalget af en egentlig masterplan for Musicon resulterer i, at der ikke er en stram fysisk planlægning af området fra starten. Tanken er at lade kreative iværksættere få mulighed for at vise, hvad de kan gennem eksperimenter og midlertidige aktiviteter, og hvis det kan bære, lade deres tilstedeværelse i bydelen blive permanent. Andre projekter, der fra starten er mere levedygtige, har mulighed for straks at etablere sig permanent gennem et udviklingsarbejde med Musicon-sekretariatet. Denne form for ad-hoc planlægning fordrer et engagement fra planlæggere og kommende brugere, der er frit for indgroede holdninger, fordomme og forventninger til, hvor strømlinet en byudvikling skal være. I stedet for traditionelle planlægningsredskaber udvikles området med et sæt fleksible styringsredskaber, der præger projekterne og området i den ønskede retning. Udover Musicon-sekretariatet drejer det sig f.eks. om: Kreativ projektguide - til virkeliggørelse af projekter på Musicon: Projektguiden, der forventes endelig godkendt i april 2011, skal inspirere og udfordre bygherrer og projektudviklere i udviklingen af deres projekt, så det lever bedst muligt op til Musicons vision og profil som en musisk kreativ bydel baseret på bæredygtige principper. For at kunne arbejde i retning af visionen for Musicon er visionen brudt ned til 5 prioriterede mål for bydelen de 5 Musicon-mål. Målene beskriver de kvaliteter og kendetegn som Musicon skal indeholde. Målene fungerer som helt centrale rettesnore eller vejvisere i sekretariatets løbende samarbejde med aktørerne om at udvikle Musicon. De 5 Musicon-mål er: En musisk og kreativ bydel Musicon skal styrke Roskildes position som en musisk by og være en bydel med udgangspunkt i det legende og skabende menneske, hvor bydelens aktører i samspil danner nye koblinger og lader ideer og viden mødes. Der skal være miljø for at tænke skævt, innovativt og anderledes for at skabe projekter af international klasse. Bydelen skal have gode forhold for kulturerhverv og kreative virksomheder og rumme spændende kulturelle arrangementer og attraktioner, musik og kunst, ildsjæle og iværksættere. Livet før byen - og byen med liv Musicon skal være en levende bydel med aktivitet det meste af døgnet. Folk skal mødes, undres, opleve og inspireres. Der skal være plads til spontanitet, nysgerrighed, leg og bevægelse. Midlertidige aktiviteter skal give bydelen identitet, vise vej for permanente aktiviteter og skabe foranderlighed og dynamik. Forskellige anvendelser skal blandes og tilsammen skabe aktivitet og afveksling. Eksperimenterende byggeri og industrielle spor Bygninger og byrum på Musicon skal være oplevelsesrige, inspirerende og udfordre den besøgende. Nye lag skal føjes til gamle ved at bygge videre på de eksisterende spor i området. Formsprog og stoflighed skal digte videre på - eller spille op til - det rå og industrielle udtryk. Sekratariatet går ikke efter det pæne og ensartede, men ønsker en bydel med forskellighed og små og store fortællinger. På Musicon skal der være højt til loftet med plads til eksperimenterende, opsigtsvækkende, karakterfuld, nyskabende og overraskende arkitektur. Et laboratorium for bæredygtig trafik Musicon skal være et laboratorium for fremme af bæredygtig trafik. Sekratariatet vil undersøge, hvordan busser, cykler og gang kan erstatte bilen som det foretrukne transportmiddel til gavn for både klima, bymiljø, sundhed og trafiksikkerhed. Musicon skal tilbyde de bedste forhold for brugere og besøgende, der kommer til bydelen gående, cyklende eller med kollektiv transport. Parkeringspladser til biler skal begrænses og udformes, så de fylder mindst muligt både fysisk og visuelt i bymiljøet. En miljøvenlig bydel Musicon-bydelen skal være en miljøvenlig bydel ved at være et tæt og grønt byområde med fokus på innovative, bæredygtige løsninger. På Musicon har forsøget og udviklingen en værdi i sig selv, og påvirkningerne af uønskede stoffer og klimagasser fra bydelen skal derfor begrænses ved at benytte ny og eksperimenterende viden i etablering og drift af det fysiske miljø. De enkelte projekter skal forholdes til livscyklusperspektivet ved at tænke i produktion, langtidsholdbarhed og genanvendelighed, og aktører i bydelen skal tilskyndes opmærksomhed på egen adfærd og forbrug. Princippet om midlertidighed: Princippet om midlertidighed er et væsentligt styringsredskab i udviklingen af Musicon. Midlertidighed og foranderlighed skaber dynamik, og giver mulighed for at bruge bydelen som et laboratorium. Midlertidige projekter kan være arrangementer såsom udstillinger, konferencer, danseforestillinger, koncerter, workshops, loppemarkeder. Midlertidige projekter kan også være streetbasket på et areal, som ikke bruges til noget permanent endnu eller en cirkusvogn, der er omdannet til café henover en sommer. Tanken er, at selv når Musicon er fuldt udbygget, vil der være afsat arealer til det midlertidige. Musicon-sekretariatet ser flere fordele ved brugen af midlertidige aktiviteter: De giver mulighed for at udvikle livet i et nyt område - inden byen reelt er der - kaldet livet før byen. De kan give borgerne mulighed for at opdage området og dets muligheder på et tidligt stadie i byudviklingen. De kan påvise nye behov og krav til områdets udvikling og dermed give input til arbejdet med udviklingsplanerne. I forhold til Musicons eksisterende bygninger betyder det f.eks., at man i stedet for at istandsætte bygningerne fra starten, gør det løbende på baggrund af erfaringer. Musicon-sekretariatet og Roskilde Kommune tror med andre ord på midlertidigheden som et bærende planlægningsprincip, fordi det skaber forandring, og tillader en aktivitetens Darwinisme, hvor nyt og endnu bedre afløser det bestående. Kun de bedste aktører/idéer overlever 14 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 15
9 OM ROCKmagneten E T B A N E B R Y D E N D E K O N C E P T Bag projektet Bag idéen om ROCKmagneten står en gruppe initiativtagere, der med fælles kærlighed til det kreative, til det musiske og til iværksætteri har fundet sammen om, at etablere et nyskabende og internationalt bydelshus samtidig med etableringen af egne byggerier. Danmarks Rockmuseum, Roskilde Festival Højskole og Roskildegruppen samt iværksættervirksomheden Incubator ønskede oprindeligt, at etablere sig i et fælles byggeri på Musicon i Hal 10, som samtidig gav titlen 9:30 til initiativet. Hallen er en del af det oprindelige produktionsanlæg for Unicon, og den postindustrielle æstetik og de store rum havde en robusthed, som var umiddelbar tiltrækkende og brugbar for aktørerne. Senere undersøgelser forud for udarbejdelsen af dette konkurrenceprogram, har dog vist, at der er knyttet for mange bindinger, såvel planmæssige, funktionelle og tekniske som økonomiske til at genbruge Hal 10 i forbindelse med dette projekt. Hal 10 er derfor ikke længere tiltænkt en rolle som bydelshus, men vil fortsat spille en væsentlig rolle som ramme for midlertidige aktiviteter på området i tråd med de overordnede intentioner bag Musicon. ROCKmagneten, der er betegnelsen for det samlede projekt, skal i stedet opføres indenfor det område på Musicon, der benævnes Frizonen. Konkurrencearealet beskrives overordnet senere i dette konkurrenceprogram, men Frizonen er yderligere behandlet i bilaget Musicon Strategi & spilleregler. Trods det ændrede valg til placering af det samlede byggeri, er intentionen stadig at etablere et nyskabende og internationalt bydelshus i fysisk forbindelse med en række spændende og markante nybyggerier. Aktørerne bag projektet har ændret sammensætning siden det oprindelige interessefællesskab, og kan i dag opdeles i henholdsvis primære og sekundære aktører: De primære er de aktører, der udover en andel af bydelshuset etablerer deres eget byggeri. De primære aktører tæller i dette konkurrencegrundlag Danmarks Rockmuseum, Roskilde Festival Højskole og Roskildegruppen. De sekundære er de aktører, der enten lejer sig ind i det færdige byggeri, hvad enten det er i bydelshuset eller hos en primær aktør, eller deltager i driften af det færdige byggeri. De sekundære aktører tæller Musicon-sekretariatet, Roskilde Bibliotekerne, Incubator, Game House, Åben Dans, Bandakademiet m.fl. Baggrunden for samarbejdet om ROCKmagneten er et ønske blandt aktørerne om, at løfte hinandens behov i fælles løsninger. Hver aktør har derfor forpligtet sig til, at indgå i et samarbejde om at etablere en række væsentlige funktioner, herunder café, scene, auditorium, biograf, møde- og klubfaciliteter, reception/ modtagelse, eksperimenterende værksteder mm., som sammen med de nære udearealer og det urbane rum vil udgøre et nyskabende, internationalt bydelshus på Musicon. Alle disse aktører gennemgås kortfattet efterfølgende, men fælles for dem alle er, at de vil medvirke til at skabe et bydelshus med en evig puls, der ikke er afhængig af tidspunktet på døgnet eller året, men af de aktiviteter, der hele tiden finder sted i bygningen eller de nære omgivelser og det urbane rum. Samarbejdet om ROCKmagneten skaber således en ny form for synergi i fælles rammer mellem kultur, uddannelse og erhverv. Experience Musico Project i Seattle. Fotograf: Danmarks Rockmuseum 16 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 17
10 Visionen om et Bydelshus Vi ser ikke bydelshusets del af ROCKmagneten som en entydig størrelse, men snarere som en vision eller et organisk begreb, som med denne projektkonkurrence, skal tilføres en åben og fleksibel fysisk form. Visionen skal så at sige udkrystalliseres i rum og uderum, der fleksibelt, imødekommende og markant kan samle aktørerne bag projektet i et nyskabende koncept. Et koncept hvor alle aktører har gensidig glæde af hinandens tilstedeværelse, og netop herigennem tilbyder funktioner og aktiviteter til bydelshuset og et fællesskab, der bredt formuleret rummer aktørerne selv og alle Musicons brugere og besøgende. Idéen er, at hver af de primære aktører opfører sit eget byggeri, som derefter fysisk bliver en del af det samlede byggeri. Hver af aktørernes eget byggeri består af en del, der principielt betragtes som aktørens private og en del, der betragtes som offentlig. Den private del af byggeriet rummer funktioner, der er specifikt til brug for den enkelte aktør, mens den offentlige del rummer funktioner, som benyttes gensidigt af de øvrige aktører (primære og sekundære) og besøgende i bygningen. Summen af aktørernes offentlige dele udgør bydelshuset, der kvalificeres yderligere af, at aktørerne er en nyskabende sammensætning af kultur, uddannelse og erhverv, hvilket forventeligt vil skabe en hidtil uset synergi, til gavn for såvel aktører som besøgende. Bydelshuset vil blandt andet indeholde scene, biograf, café, møde- og klublokaler og lægge op til aktiviteter som dans, teater, koncerter og foredrag. Bydelshuset kan som nævnt bruges af alle aktører til fælles- eller enkeltaktiviteter, men det er vigtigt at understrege, at alle Musicons øvrige aktører og besøgende kan benytte huset, så det derigennem styrker sin egen eksistensberettigelse. Vi forestiller os et bydelshus, som med sine aktiviteter bliver et møde- og samlingssted, der efterstræber at være tilgængeligt i døgnets 24 timer. Selv når huset er lukket ser det åbent og imødekommende ud. Bygningen er som en osmotisk membran, der tillader indkig og udblik til alle tider og sider. Alle aktører deltager i projektet ud fra deres egen, og vores fælles, overbevisning om, at vi har funktioner og aktiviteter at tilbyde bydelshuset, som vil skabe det liv og miljø vi ønsker. Der er med andre ord tale om mere og andet end rum og funktioner der er tale om en indstilling til fællesskabet. I den nuværende konstellation for ROCKmagneten, og som grundlag for denne konkurrence, er der tale om tre primære aktører, som sammen, over flere etaper, opfører egne og sammenbyggede byggerier, og derigennem et bydelshus - en ROCKmagnet. Projektet skal dog have den konceptuelle rumlighed at nye aktører, såvel primære som sekundære, kan komme til, eller at der kan ske udskiftning blandt aktørerne. Dette gælder også selvom det betyder, at en fremtidig aktør opfører et selvstændigt byggeri, som ikke er i fysisk forbindelse med de andre og bydelshuset. Blot de er forbundet af det urbane rum, og idéen om at byde sig til for fællesskabet og åbne sig for besøgende i dele af eller hele sit byggeri. I denne projektkonkurrence skal det derfor anskueliggøres, hvordan familien kan vokse ikke kun i selve ROCKmagneten, men for hele Frizonen. Det er her bydelsplanen skal vise sin duelighed. ROCKmagneten bestående af aktørernes egne byggerier, bydelshuset og de nære omgivelser vil sammen fungere som en generator for den samlede byudvikling af Musicon. Projektet er den første permanente tilstedeværelse i Frizonen, og vil tilbyde en lang række funktioner, som vil nære hele Musicons liv. Som beskrevet tidligere er visionen bag Musicon, at brugere og aktiviteter tilsammen skaber en musisk og kreativ bydel, der fleksibelt udvider sig og trækker sig sammen efter behov og aktørernes engagement. Tilsvarende er visionen for bydelshuset, at det næres af aktørernes tilstedeværelse og engagement. Sammen eller på skift fylder de rammerne ud og skaber et bydelshus med et inciterende miljø, der til enhver tid vil invitere nysgerrige til at benytte bydelshusets mangfoldige palet af tilbud og aktiviteter. Projektet er udviklet som en knopskydning af strategien for Musicon og blandingen af kultur, uddannelse og erhverv i Frizonen. Men det stopper ikke med det. ROCKmagnetens bydelshus er ikke kun en samling funktioner i et markant, visionært, åbent og offentligt sammenhængende byggeri. Det er også interaktionen mellem bygninger og omgivelser. Vores ønske og ambition er, at grænserne mellem ude og inde ved hjælp af arkitekturen og byrummenes udformning og karakter udviskes, så bydelshusets aktiviteter og tilbud trækkes ud i Musicon og Musicon trækkes ind i bydelshuset. Derfor er forholdet mellem det urbane rum og bydelshuset afgørende i fortolkningen af konceptet. Overordnet kan man sige, at hvis Musicon udgør det offentlige rum, så udgør aktørernes egne byggeriers private del det ikke-offentlige rum. Imellem disse befinder bydelshuset sig et uderum i form af en bygning eller en bygning opfattet som et uderum. Det er heri en af konkurrencens store interessante arkitektoniske spændingsfelter ligger. Midlertidighed - værksted i nedlagt industrihal, Amsterdam. Fotograf: Musicon-sekretariatet Visionen rummer også en fleksibel fremtidsstrategi, som er undfanget af den overordnede strategi for udviklingen af Musicon. Denne projektkonkurrence bliver et øjebliksbillede. Den er baseret på det kendskab og de aktører, som vi er på nuværende tidspunkt, og som vi ved vil skabe en spændende og aktiv ROCKmagnet. 18 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 19
11 O M A K T Ø R E R N E EN SAMLING AF VISIONÆRE INSTITUTIONER OG FIRMAER Fotograf: Roskilde Kommune? PRIMÆRE AKTØRER DEM DER BYGGER ROCKmagneten skal opfylde behov fra markante og meget forskellige aktører, og samtidig skal det være et sted, som offentligheden vil gøre udbredt brug af. Projektet skal kunne honorere ønsker til fleksibilitet og udviklingen af konceptet og projektet over tid i forhold til Musicon-strategien. Det gør det til en udsædvanlig og udfordrende arkitektonisk opgave. De primære aktører er, som beskrevet tidligere, de tre store aktører, som hver især etablerer deres eget byggeri. En del af dette byggeri dedikeres til bydelshus, mens den anden del øremærkes egne funktioner og aktiviteter. Om Danmarks Rockmuseum Danmark skal have et rockmuseum! Det bliver et rockeksperimentarium, hvor man kan se, høre og føle den danske populærmusiks historie fra 1950 ernes rock n roll frem til i dag med et bud på i morgen. I indspilningsstudiet kan du indspille din egen version af dit yndlingshit. På scenen kan man trykke den af foran et jublende 3D-publikum på Roskilde Festival. Og historien bliver fortalt gennem den faste udstilling og de aktuelle tematiske særudstillinger. Det er kultur- og samtidshistorie for fuld udblæsning. Fra beat til street. Siden 1950 erne har tidens lydbillede været domineret af rockog popmusik. Rocken har leveret inspiration til jazzen, og også klassiske musikere er begyndt at overtage nogle af rockens fremtrædelsesformer med solister, der iscenesætter sig med markante virkemidler. Set med nutidens udsyn betragtes rocken som en af de stærkeste kulturelle bevægelser i det tyvende århundrede. Tiden er derfor inde til, at der etableres et nationalt specialmuseum for denne kunstneriske udtryksform, som i så høj grad både har påvirket og afspejlet resten af samfundet. Når Danmarks Rockmuseum slår dørene op, vil de besøgende træde ind i en helt ny type kulturhistorisk museum i Danmark. Her bliver publikum mødt af et brag af oplevelser, der bygger bro mellem musik, teknik, ungdomskultur og samfund, udland og indland samt mellem oprør og accept. Rocken rummer både vildskaben og provokationen, men også kvaliteterne til at blive allemandseje og en slags seismograf over de strømninger, der gennemsyrer samfundet til en given tid. På Danmarks Rockmuseum bliver musikken rammen om en erindringsrejse ind i den enkelte besøgendes individuelle ungdomshistorie. På Danmarks Rockmuseum vil musikken fungere som en pegepind, der belyser en række centrale samfunds- og kulturhistoriske begivenheder, som til forskellige tider har haft betydning for musikkens udtryk. Danmarks Rockmuseum på Musicon bliver et væld af oplevelsesmuligheder. Besøgende vil møde en helt ny form for kulturhistorisk museum. Visionen er at Danmarks Rockmuseum bliver et rummeligt hus med udstillingsfaciliteter, interaktive produktionsrum, scene, lydstudier, bibliotek, arkiv samt undervisnings- og forskningsfaciliteter. Museet skal ikke blot belyse dansk rockmusik som en betydningsfuld kulturarv. Med fremadrettede pædagogiske virkemidler vil museet blive et levende eksperimentarium og byde på udfordrende oplevelser, som de besøgende ikke kan få andre steder. Ny teknologi vil gøre museet interaktivt og formidlingen til noget ganske særligt. Rockmuseet kan transformere de besøgende, skabe identitet og nærvær - på tværs af generationer. Det bliver et sted i grænselandet mellem traditionelt museum og et oplevelsescenter - og med en stærk international, globaliseret appel. Rockmuseet er for alle; fra nørden over skoleklassen til familien, der alle vil prøve drømmene af. Energi, innovation og ungdomskultur er nøgleord for indholdet. Interaktivitet, udforskning og kreativitet er nøgleord for formen. På Danmarks Rockmuseum vil avancerede formidlingsformer komme til at spille sammen med den mere klassiske museumsformidling. Historierne, der fortælles ud fra ægte genstande, konkrete hændelser og personer, vil være forskningsmæssigt forankret. Aktiviteterne i Danmarks Rockmuseum spænder vidt. Der er fokus på rockens kulturhistorie og betydning, ligesom der er mulighed for, at få fingrene i rigtige instrumenter og arbejde med musikken, uanset om man er øvet eller utrænet. Der er indhold til flere timers besøg, og der er oplevelser nok til genbesøg. Ved at lægge forskellige og valgfrie fortællingsruter ind mellem de mange genstande og indtryk, bliver Danmarks Rockmuseum til en slags forvandlingskugle, hvor publikum selv styrer, hvordan deres besøg skal forme sig. Særligt Danmarks Rockmuseum skal være tilgængeligt for Musicons gæster og borgere 24 timer i døgnet. I det omfang der ikke er tale om fysisk tilgængelighed, skal bygningen med sin udformning og udtryk signalere åbenhed. Dette tænkes at kunne ske ved at tilføre dele af museet transparens, f.eks. i form af et butiksvindue, hvor forbipasserende kan få et indblik i udstillingen. Sandsynligvis er der også interaktive installationer udenfor eller som en del af facaderne (som en hæveautomat eller info-stander), hvor man kan prøve udvalgte dele af museets udstilling udenfor åbningstid. Generelt bliver lys og lyd helt centrale begreber på hele rockmuseet. Dels som konkret indhold, da en væsentlig del af de historier, der skal fortælles, handler om udviklingen inden for især lyd, men også lys - altså lys og lyd som genstande. Men også som formidlingsmæssige greb, som kan medvirke til, at iscenesætte det øvrige indhold i form af auditive og visuelle stemninger. Det betyder, at det er et af de punkter, hvor der må påregnes efterfølgende tilpasning af arkitekternes tegninger og ingeniørernes beregninger - først når akustikere, udstillingsdesignerne og lyd/lys-konsulenterne har været med ind over den fysiske planlægning, vil kravene til lys og lyd være helt klare. Danmarks Rockmuseum har i dag etableret sig med sekretariat i Musicon-huset med en sekretariatsleder, to museumsinspektører med ansvar for hhv. indsamling og formidling samt en kommunikationsmedarbejder og sekretær, hvoraf de to sidstnævnte også arbejder for Musiconsekretariatet. Dertil kommer en række praktikanter og frivillige såkaldte Rockpiloter. I forbindelse med åbningen af Danmarks Rockmuseum forventes medarbejderstaben at stige til 15 medarbejdere og et antal frivillige. 20 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 21
12 L.O.C. og Simon Kvamm ved satellitudstillingen ROCK ME. Fotograf: David Bjørnsten-Lindhard Danmarks Rockmuseum er organisatorisk en del af Roskilde Museum, og er underlagt museumslovens bestemmelser. Danmarks Rockmuseum er gennem denne tilknytning til Roskilde Museum allerede principielt statsanerkendt. Det samlede udstillingsareal i Danmarks Rockmuseum er ca m 2 i den private del. Hertil kommer en række bydelshusfunktioner såsom butik/billetsalg, café, scene/åben biograf på 500 m 2. Danmarks Rockmuseum og den første del af bydelshuset etableres i etape 1. Under udviklingen af konceptet for Danmarks Rockmuseum er der udarbejdet en række Delrapporter, der behandler forskellige aspekter af museet samt Prospekt for Danmarks Rockmuseum. Delrapport 1 og Prospekt vedlægges dette konkurrenceprogram, men det understreges, at de udelukkende er ment som inspiration og orientering, og ikke som en forventning om et arkitektonisk udtryk eller krav til rumligheder. Om Roskilde FESTIVAL Højskole Roskilde Festival Højskole skal være et nyt og nutidigt bud på en urban og innovativ højskole. Højskolen vil tage det bedste fra den danske højskoletradition, kombinere det med Roskilde Festivals mangeårige erfaringer med at lave en af verdens bedste festivaler, og skabe et helt særligt rum for den kreativitet og det vovemod, der i dag er efterspurgte kvalifikationer i samfundet til gavn for hjernen og hjertet. Lysten og modet til at søge nye udfordringer og danne nye fællesskaber tiltrækker hvert år tusindvis af unge mennesker til Roskilde Festival og netop lyst, mod og engagement skal være bærende for Roskilde Festival Højskole. Højskolen vil skabe et sted, hvor den kreative og midlertidige energi kan kanaliseres hen, når festivalpladsen lukker, i nogle rammer der ikke er styret af pensum og eksamener, men derimod drivkraft og engagement. Roskilde Festival Højskoles faglighed centrerer sig omkring verdensborgerskab, innovation og oplevelsesproduktion, og tager med udgangspunkt i Roskilde Festival afsæt i den skabende proces omkring den rytmiske/kunstneriske scene, realisering af kulturelle begivenheder, og engagement i den verden vi lever i gennem humanitært og kulturelt arbejde. Højskolens faglige og fysiske rammer skal afspejle midlertidigheden. Arkitekturen skal være fleksibel og urban, med fokus på bæredygtighed, fysisk aktivitet og individuelt engagement i fællesskabet. Færdiggørelsen af højskolens byggeri har et tidsperspektiv på fire til seks år afhængig af finansieringsprocessen, men Roskilde Festival Højskole er allerede en aktiv medspiller på Roskilde Festival og Musicon. I juni 2010 afholdte højskolen således sit første kursus, med i alt ca. 75 elever og frivillige over en periode på 14 dage. Ved at starte på denne måde, har højskolen opnået en unik og værdifuld indsigt i, hvad de fysiske rammer skal kunne. Erfaringerne fra den midlertidige proces, kan aflejres og afsætte spor i højskolens faste rammer. Bag Roskilde Festival Højskole står i dag, før den fysiske etablering af skolen, en forstander, en arbejdende skolekreds på 70 og en bestyrelse på ni personer. Efter åbning af højskolen forventes en stab på ca. 35 medarbejdere, fordelt på ledelse, lærere, administration, kommunikation og praktisk personel, herunder køkkenpersonale. Det samlede skoleareal for Roskilde Festival Højskole er ca m 2, inkl. 78 boligenheder for elever, der forventes etableret i etape 2 af byggeriet. For Roskilde Festival Højskole er der det særlige forhold, at højskolen iflg. højskoleloven skal eje egne faciliteter på eget matrikel. Disse faciliteter kan udenfor skolens undervisning benyttes indenfor rammerne af højskoleloven af byens borgere, Musicons brugere og områdets øvrige aktører. I denne konkurrence betyder det reelt, at de faciliteter, som for Roskilde Festival Højskoles vedkommende, betragtes som de offentlige, dvs. bydelshusfaciliteter, skal være integreret i højskolens eget byggeri, men have let adgang fra bydelshuset. Om Roskildegruppen Roskildegruppen er stedet, hvor frivillige ildsjæle og professionelle projektmagere skaber Roskilde Festival og masser af andre små og store kulturarrangementer i Danmark. Roskildegruppen består af Foreningen Roskilde Festival og Fonden Roskilde Festival samt de fire selskaber Roskilde Events & Consult A/S, Roskilde Kulturservice A/S, Roskilde Grejudlejning A/S og Event 4000 A/S. Trods de forskelligartede projekter, der løses rundt omkring i Roskildegruppens selskaber, er der ét formål, der knytter gruppen sammen: Alle indtægter doneres til velgørende og kulturelle formål. Det var medarbejderne fra Roskildegruppen, der afviklede VM i Fodbold for Hjemløse i sommerferien 2009 på Rådhuspladsen i København. Det var Roskildegruppens folk og frivillige, der stod bag den CO2-neutrale musikscene under FN s klimatopmøde i København i december Det var Roskildegruppen, der stod for programindhold og afvikling af Roskilde bys vinterfestival Ånd & Viden. Og endeligt er det Roskildegruppens udlejningsforretning, der året rundt udlejer alt fra mobilhegn, festtelte, engangsservice og toiletter til arrangementer og fester i hele landet. Roskildegruppen løser kort sagt et hav af opgaver inden for især eventplanlægning i musik- og kulturlivet, og kompetencerne går hele vejen fra den tidlige idéudvikling til den praktiske afvikling. Roskildegruppen blev skabt, da Foreningen Roskilde Festival som arrangerer Roskilde Festival for nogle år siden blev tilbudt at lave en række arrangementer ude i byen. Derfor blev der oprettet en række nye selskaber med hvert deres virksomhedsområde. 22 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 23
13 Udover at nyttiggøre Roskilde Festivals know-how og medarbejdere året rundt, er Roskildegruppens fire selskaber og Fonden Roskilde Festival skabt for at fremtidssikre Roskilde Festival økonomisk og tilpasse festivalen de mange krav, som skatte- og momslovgivningen stiller til et skatte- og momsfritaget non-profit-arrangement. Skulle Foreningen Roskilde Festival komme i økonomiske vanskeligheder, kan Fonden Roskilde Festival hjælpe festivalen ved at yde finansiel støtte til Foreningen Roskilde Festival. Foreningen Roskilde Festival er arrangør af Roskilde Festival, som er Nordeuropas største kultur- og musikfestival. Siden den første festival i 1971 har Foreningen Roskilde Festival doneret mere end 120 millioner kroner til velgørenhed. Den omfattende frivillige arbejdskraft er en hjørnesten i hele Roskilde Festivals eksistensgrundlag, og ingen andre festivaler i verden har en så stor tilslutning af frivillig arbejdskraft. Over frivillige er årligt med til at skabe den unikke orange feeling, når musikken er i fuld gang. Roskildegruppen har, på tidspunktet for konkurrencens afholdelse, endnu ikke afklaret, hvem der skal være bygherre for deres del af byggeriet. Roskildegruppen har derfor et ønske om, at flere realiseringsmuligheder står åbne, herunder muligheden for, at en privat investor opfører byggeriet og lejer det ud til Roskildegruppen. Uanset realiseringsmodel er det Roskildegruppens intention, at deres byggeri tilpasses det bygningsmæssige koncept, der bliver et resultat af konkurrencen. Fonden Roskilde Festival er moderselskab for Roskildegruppens fire aktieselskaber, og overskud fra selskaberne doneres via denne fond til almennyttige formål. Fonden står også for drikkevaresalg på Roskilde Festival. Roskilde Events & Consult A/S er et eventselskab, som bygger på erfaring oparbejdet i forbindelse med Roskilde Festival og andre arrangementer. Selskabet planlægger, etablerer og afvikler arrangementer for eksterne kunder og for deres regning og risiko. Roskilde Kulturservice A/S er et administrationsselskab, hvis personale løser mange forskellige opgaver i form af arbejde for de projekter og arrangementer, der udføres blandt andet i Roskildegruppen. Alle lønnede medarbejdere, der arbejder for f.eks. Roskilde Festival, er ansatte i Roskilde Kulturservice A/S Event 4000 A/S er et eventselskab, som bygger på erfaring oparbejdet i forbindelse med Roskilde Festival og andre arrangementer. Selskabet planlægger, etablerer og afvikler arrangementer for egen regning og risiko. Roskilde Grejudlejning A/S udlejer grej og materiel året rundt til arrangementer overalt i landet. Selskabet har erfaring i at løse små og store opgaver i forbindelse med udlejning af grej til midlertidige arrangementer, og den primære kundegruppe er således kulturarrangementer, koncerter og events med Roskilde Festival som den største kunde. Roskildegruppen har i dag ca. 50 faste fuldtidsmedarbejder, et stort antal praktikanter og projektansatte, og mere end frivillige i forbindelse med afholdelsen af hver festival. Det samlede areal for Roskildegruppen er ca m 2 for den private del og 550 m 2 for den offentlige del. Roskildegruppens private byggeri og andel af bydelshuset forventes etableret i etape 3 af byggeriet, men i forbindelse med etape 2 etableres forventeligt ca. 600 m 2 administration til udlejning for bl.a. Musicon-sekretariatet. Fotograf: Musicon-sekretariatet 24 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 25
14 Fotograf: Musicon-sekretariatet SEKUNDÆRE AKTØRER DEM DER LEJER ELLER DRIVER FACILITETER De sekundære aktører er alle aktører, som ser en stor værdi i den fysiske tilknytning til bydelshuset eller en af de primære aktører. De sekundære aktører opfører ikke egne byggerier, men kan bidrage til etableringsomkostninger for udvalgte funktioner i bydelshuset. De sekundære aktører lejer sig ind i bydelshuset eller hos en af de primære aktører, eller deltager i driften af funktioner i ROCKmagneten. Det skal understreges at såvel Roskildegruppen som de sekundære aktører ikke skal behandles på samme detaljeringsniveau som Danmarks Rockmuseum og Roskilde Festival Højskole i konkurrencens fase 2, men derimod udelukkende som rumligheder og en indikation af arkitektoniske sammenhænge mellem de enkelte aktører og funktioner, jf. afsnit om konkurrenceopgaverne. Om Musicon-sekretariatet Se beskrivelsen af Musicon-sekretariatet tidligere i dette konkurrenceprogram på side 13. Som en koordinerende og udadvendt kommunal aktør er Musicon-sekretariatet en oplagt sekundær aktør i ROCKmagneten. Perspektivet for Musicon-sekretariatet er derfor, at det vil flytte fra de nuværende lokaler, og leje sig ind i nye administrations- og mødefaciliteter, der etableres som en del af Roskildegruppens første byggeri i etape 2. Musiconsekretariatet er ikke vurderet selvstændigt arealmæssigt ift. det kommende byggeri, men indgår i en fleksibel arealpulje (600 m 2 ) for udlejning i Roskildegruppens byggeri. Om Roskilde Bibliotekerne Roskilde Bibliotekerne har i dag i Musicon-huset etableret et videnslaboratorium, hvor der eksperimenteres med bibliotekstilbuddene, og hvor ny biblioteksservice afprøves i 1:1. Roskilde Bibliotekerne er dermed allerede en del af livet og udviklingen af bydelen. Byggeriet for Danmarks Rockmuseum indeholder i sit funktionsprogram et fagbibliotek, der særligt henvender sig til forskere. Biblioteket ses som en integreret del af foyeren for rockmuseet og er dermed en aktiv del af bydelshuset. Biblioteket skal således bidrage til Danmarks Rockmuseum, til livet i bydelshuset og til udviklingen af Musicon som helhed. Biblioteket på Danmarks Rockmuseum er på en gang tro mod den musisk-kreative vision for Musicon og mod materialernes fortsatte digitalisering og bibliotekets håndtering af denne. Danmarks Rockmuseum og Roskilde Bibliotekernes ambition er i fællesskab at skabe et 4. sted. Biblioteket på rockmuseet skal tænkes ind som et moderne mødested et anderledes bibliotekstilbud - for både besøgende af museet, de andre aktører på Musicon og borgere i Roskilde generelt. Mellem Danmarks Rockmuseum og Roskilde Bibliotekerne er der indgået en aftale om udvikling og drift af biblioteksfunktionen. Roskilde Bibliotekerne vil have medarbejdere tilknyttet Danmarks Rockmuseum, men funktionen indgår arealmæssigt i rockmuseets rumprogram og arealer, nærmere betegnet i skoletjenesten, samling og læsesal. Rockmuseets biblioteksfunktion etableres således i forbindelse med etape 1. Om Incubator Incubator skal aktivt medvirke til etablering, udvikling og konsolidering af små og mellemstore virksomheder, hvis forretningsgrundlag retter sig mod anvendelse af kreative ressourcer og kompetencer i en kommerciel sammenhæng. Det er Incubatorens mission at øge overlevelses- og succesraten blandt disse virksomheder. Dette vil ske ved at stille et netværk af spidskompetencer og rådgivning indenfor jura, revision, forsikring, kapital og beskyttelse af intellektuelle rettigheder til rådighed for de virksomheder, der etableres i Incubatorfunktionen. Incubatoren vil kunne huse virksomheder som f.eks NOGAP - Nordic Game Production A/S, et selskab etableret af Forskerparken CAT, der bliver Danmarks kommercielle ramme for udvikling af computerspil. Nordic Game Production vil rumme alle administrative og økonomiske rammer nødvendige for en kommerciel udvikling af den danske computerspil-industri. Virksomheden vil med fordel kunne udnytte den struktur som Incubator-funktionen vil kunne tilbyde. Ydermere vil der være en stærk synergi mellem Nordic Game Production og de teknologisk interaktive faciliteter som Danmarks Rockmuseum planlægger. Incubator lejer sig ind i administrations- og mødefaciliteter, der etableres som en del af Roskildegruppens byggeri. Incubator er ikke vurderet selvstændigt arealmæssigt ift. det kommende byggeri, men indgår i en fleksibel arealpulje (600 m 2 ) for udlejning i Roskildegruppens første byggeri i etape 2. Arrangement på Musicon. Fotograf: Musicon-sekretariatet 26 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 27
15 Om Åben Dans Åben Dans productions er et egnsteater i Roskilde. Det er et kompagni, der kan skifte stil og udtryk fra forestilling til forestilling. En kendetegnede ting er dog en kunstlet menneskelighed med kroppen i centrum og et forsøg på, at kommunikere direkte til publikum. Kompagniet arbejder tæt sammen med kunstarterne musik, billedkunst og arkitektur, og er ikke bange for at tage chancer og være radikale i afsøgningen af dansens muligheder i nye sammenhænge. Der skabes scenekunst på egne præmisser samtidigt med, at publikum er betaget og provokeret. Kompagniet vil både rykke grænser og underholde. Det vil lave folkelig avantgarde. Åben Dans productions er et af Danmarks flittigst turnerende moderne dansekompagnier. Det henvender sig til publikum i hele landet med en blanding af humor, galskab, alvor og æstetik, og lægger meget arbejde i formidling af forestillingerne, f.eks. i form af workshops, foredrag og publikumsdiskussioner. Åben Dans vil leje sig ind i bydelshusets scene og scenefunktioner samt publikumsfaciliteter i forbindelse med forestillinger. Arealerne er en del af bydelshusets funktioner og fremgår af rumprogrammet. Om Bandakademiet Fotograf: Musicon-sekretariatet Bandakademiet er den eneste institution i Danmark, som arbejder med systematisk talentudvikling af rytmiske orkestre. Bandakademiet har siden 2006 været etableret som et pilotprojekt under Roskilde Kommune. Bandakademiet er et eksperimentarium, hvor bandet og musikken er i centrum. Visionen er at Bandakademiet skal hjælpe det enkelte band med, at udvikle dets talent og potentiale med afsæt i bandets egenart. Bandakademiets mål er at sparke bandet videre i dets udvikling. At klæde det enkelte band optimalt på til at få det bedste ud af sit potentiale og de karrieremuligheder, der er. Det er udvikling på bandets præmisser. Bandakademiet er ikke en skole med formaliserede undervisningsforløb eller en over night stjernefabrik. Det er derimod intense og skræddersyede forløb på et højt niveau, som tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte band. Der er one-to-one sessions, clinics, workshops og møder med forbilleder og erfarne folk fra musikbranchen. Der er tale om et målrettet arbejde med styrker og svagheder, koncerter, indspilninger og mini-tours. Bandakademiet er desuden fra 2009 en del af KarriereKanonen, som udover DR/P3 omfatter Roskilde Festival, KODA og Spillesteder.dk. Bandakademiet er ikke vurderet arealmæssigt ift. det kommende byggeri, men indgår i en fleksibel arealpulje for Roskildegruppens byggeri, hvad angår administrationsfaciliteter, mens scene og øvelokaler lejes fra henholdsvis Danmarks Rockmuseum og Roskilde Festival Højskole. Danseforstilling fra Åben dans. Fotograf: Ditte Valente 28 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 29
16 OM KONKURRENCEOPGAVEN Fotograf: Musicon-sekretariatet Konkurrenceopgaven, fase 1 Fase 1 af konkurrencen er en principiel bearbejdning af hele konkurrencearealet, der defineres som den nordlige del af Frizonen, jf. det digitale kortgrundlag, og skal resultere i en diagrammatisk bydelsplan for hele Frizonen og et overordnet koncept for placering af og volumen for ROCKmagneten, dvs. bydelshuset med de tilknyttede byggerier. Med udgangspunkt i intentionerne bag hele Musicon, Strategier og Spilleregler, og kvaliteterne i midlertidighedens tilstedeværelse, skal deltagerne således fremkomme med et konceptuelt forslag til Frizonens kommende urbane karakter og miljø. Forslaget skal udformes som en stemningsmættet bydelsplan, der overordnet behandler byrummenes indbydes forhold, og forholdet til Rabalderstræde og Musicon samt byrummenes forhold til ROCKmagneten. I forbindelse med bydelsplanen skal deltagerne overveje kvaliteten i de eksisterende industrihaller, og hvordan det påvirker det urbane rum, om industrihallerne bevares eller fjernes. Fjernelsen af industrihallerne må ikke være en forudsætning for gennemførelsen af ROCKmagneten. ROCKmagneten placeres i Frizonen, blandt andet fordi denne del af Musicon repræsenterer hele områdets industrikultur gennem de mange historiske spor. I den arkitektoniske tilgang til bygninger, og særligt omgivelser og pladsdannelser, er det vigtigt at fastholde og formidle den rå industrielle stil fra tidligere tiders betonproduktion. Et markant udtryk for en industrikultur og arbejderkultur som et vigtigt element i områdets særegenhed og identitet. Med udgangspunkt i Kommuneplan 2009, skal de bydende tage stilling til, og anbefale, tætheder og bygningshøjder for kommende byggerier i konkurrencearealet/nordlige del af Frizonen. Kommunens forestillinger er som udgangspunkt, at bygninger generelt opføres i op til 5 etager, enkelte bygninger op til 12 etager og at bebyggelsestætheden er på mellem 100 og 150 %. I det omfang de bydende skønner det relevant, vil der argumenteret kunne anbefales andet. Det er væsentligt at bemærke, at bydelsplanen ikke skal ses som et kommende endeligt og styrende planlægningsredskab for den resterende udvikling af Frizonen, men som en belysning af potentialerne ved zonen. Bydelsplanen skal i høj grad illustrere og bevise, at den foreslåede placering af ROCKmagneten fortsat levner udstrakt mulighed for andet byggeri og midlertidige aktiviteter i Frizonen, der fremtidigt skal kunne udvikles med udgangspunkt i Musicon - strategier og spilleregler. Bydelsplanen skal tage højde for at kommende byggerier og midlertidige aktiviteter, skal medvirke til at styrke Musicon som helhed, og ROCKmagneten i særdeleshed. Bydelsplanen skal ligeledes illustrere og definere forhold som forslagsstilleren betragter som vigtige at respektere i den videre bearbejdning af forslaget, såfremt det udvælges til deltagelse i konkurrencens fase 2. Bydelsplanen skal også belyse, hvor der ikke må bygges på Frizonen eller hvilke begrænsninger, der er væsentlige ved kommende byggerier, for at bevare intentionerne bag den foreslåede placering og konceptet for ROCKmagneten. Der vil i forbindelse med bedømmelsen af fase 1 blive lagt vægt på, at de bindinger som byggerier i denne konkurrence lægger på de øvrige arealer i Frizonen, vil være så minimale som mulige. Der skal fortsat være mulighed for, at området kan udvikles gennem eksperimenter og midlertidighed til et tæt og levende område med stor variation og sammensathed. Det vil også blive vurderet i bedømmelsen, i hvor stor grad byggeriets udformning og placering skaber gode muligheder for at lægge mindre, midlertidige og eksperimenterende byggerier og aktiviteter op ad ROCKmagneten. Bydelsplanen skal overordnet illustrere forslag til pladsdannelser i forbindelse med ROCKmagneten, forslag til nærparkering, ankomst til bydelshuset og ankomst til de tilknyttede byggerier, programmering af de nære byrum og mulighed for kommende aktørers engagement i bydelshuset, idet det dog bemærkes, at disse ikke betragtes som sammenbyggede med ROCKmagneten. Endelig skal bydelsplanen illustrere udvidelsesmuligheder for de primære aktører. Der er ikke defineret et fremtidigt udvidelsesareal, hvorfor bydelsplanen blot forventes, at illustrere et mulighedsrum for udvidelser. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at bydelshuset og såvel Danmarks Rockmusem og Roskilde Festival Højskole i høj grad er afhængige af en synlig og markant placering, at de har et ønske om et aktiv placering i byrummene, og at det samlede byggeri visuelt og funktionelt skal invitere Musicon ind - grænserne mellem ude og inde bør udviskes, og funktioner skal kunne opleves 24 timer i døgnet, uanset om bygningerne er lukkede eller ej. Frizonen er et kvarter, der dyrker essensen af Musicon og samtidig skiller sig ud fra det øvrige Musicon. Frizonen er Musicons levende og foranderlige midte, hvor eksperimenter, installationer og midlertidige bygninger sørger for, at hvert besøg bliver en ny oplevelse. I Frizonen er stemningen vildtvoksende, eksperimenterende og støjende. Der er frihed til at skille sig ud, at være sig selv og have medbestemmelse. Her må man råbe, støje og stritte. Rammerne skal indbyde til, at man prøver sig frem, udvikler sig over tid og forandrer sig, og der er frihed til at lege, lytte og lære. Frizonen giver frihed til at bevæge sig af egne veje rundt på udforskning i området, og kan rumligt bindes sammen af et stort sammenhængende underlag uden skel, med en bymæssig karakter og en fleksibel anvendelse. 30 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 31
17 Konkurrenceopgaven, fase 2 På baggrund af bedømmelsen af konkurrencens fase 1, udpeges der op til tre forslag, der skal viderebearbejdes i konkurrencens fase 2. Grundlaget for gennemførelse af fase 2 vil være dette konkurrenceprogram med tilhørende bilag samt en foreløbig udgave af dommerbetænkningen. Denne vil dels indeholde et generelt afsnit møntet på alle tre forslag, dels nogle individuelle bemærkninger, der udpeger på hvilke punkter, man ønsker en yderligere bearbejdning af bydelsplanen. Herudover vil viderebearbejdningen i konkurrencens fase 2 omfatte en konkretisering af selve byggeopgaven, der er omfattet af konkurrencen, og bringe den et spadestik dybere. Der ønskes i fase 2 en argumenteret viderebearbejdning af konceptet for ROCKmagneten samt en behandling og forslag til programmering af de nære byrum omkring bygningerne. Generelt skal man bemærke, at hvis man billedligt og diagrammatisk betragter bydelshuset som centrum for det samlede byggeri (alle tre etaper), og de tre tilknyttede byggerier er beliggende omkring centrum, så vil offentligheden aftage efterhånden som man bevæger sig ud i de tilknyttede byggerier - som ringe i vand. Med andre ord kan man sige, at de primære aktørers funktioner, i det omfang de ikke direkte er beskrevet som beliggende i bydelshuset, bør organiseres efter deres potentielle aktive indfyldelse på livet i bydelshuset. Jo mere aktiv og åben en funktion kan tænkes, jo tættere bør den placeres på bydelshuset. Tanken er at disse funktioner ikke alene påvirker bydelshusets puls og daglige liv, men også forventeligt vil give større synergi de tre primære aktører i mellem, idet de alle vil kunne drage fordel af hinandens åbne funktioner. Samtidig skal det dog bemærkes, at hver af de primære funktioner forventes at have daglig indgang gennem bydelshuset, men at de ligeledes bør have mulighed for en selvstændig indgang, der ikke er afhængig af arrangementer i bydelshuset. Disse indgange bør tage højde for adgangsforhold, synlighed, nødvendig parkering, evt. varetilkørsel osv. Rumprogrammerne og forventninger til sammenhæng mellem funktioner og aktiviteter fremgår for hver af de primære aktørers byggeri samt for deres andel af bydelshuset af de kommende sider, men en række udvalgte væsentlige funktioner for bydelhuset, Danmarks Rockmuseum og Roskilde Festival Højskole, behandles på næste opslag kort for øget indsigt i tankerne bag og forventninger til projektet. I relation til Roskildegruppens situation vedrørende bygherreforholdet skal deres del af ROCKmagneten ikke gennemtegnes som gældende for de to andre bygherrer. Såvel Roskildegruppens andel i bydelshuset som deres eget byggeri skal volumenmæssigt indpasses i et fælles koncept i forhold til de oplysninger, der fremgår af afsnittene om, men skal som sagt ikke detaljeres på samme niveau som de to øvrige. Af samme årsag er der ikke opstillet et detaljeret rumprogram, men derimod en beskrivelse af de hovedfunktioner som Roskildegruppens bygning skal rumme, deres samlede arealbehov og lignende overordnede oplysninger. Detaljeringsgraden af Roskildegruppens byggeri, gør sig ligeledes gældende for de sekundære aktører, idet disse enten benytter funktioner i bydelshuset, og dermed vil være tegnet i konkurrencens fase 2, eller benytte sig af fremtidige funktioner i Roskildegruppen, og dermed være omfattet Roskildegruppens volumen. Opmærksomheden skal i øvrigt henledes på, at de tre bygninger, der på et tidspunkt tilsammen skal udgøre ROCKmagneten, skal opføres på en måde, så de juridisk kan betragtes som tre selvstændige bygninger. Det betyder ikke, at de fysisk set ikke må være koblet sammen bygningsmæssigt, men at de skal kunne afhændes enkeltvis og til anden side, uden at større bygningsmæssige indgreb måtte blive nødvendige (svarende til ejerlejlighedsprincippet). Det forventes at konkurrenceforslagene i fase 2 belyser kontaktfladen mellem de tre primære aktører og bydelshuset. Hvordan manifesterer de enkelte aktører sig i den samlede ROCKmagnet? Hvor åben/lukket betragtes overgangen til bydelshuset? Er den enkelte primære aktør bygget på bydelshuset eller ind i bydelshuset? Eller er den slet ikke bygget fysisk sammen med bydelshuset, men i stedet tilknyttet mentalt eller blot af overflader, retninger og andre arkitektoniske virkemidler? Det forventes ligeledes, at forslagene tager stilling til konsekvenserne af den ventede etapedeling af byggerierne, og det understreges, at det er overordentlig vigtigt, at byggeriet efter hver etape ikke fremstår amputeret, men tværtimod ser helstøbt og afsluttet ud. I den forbindelse er det ikke kun byggeriernes ydre, der vurderes væsentlig, men også det indre miljø og de funktionelle og oplevelsesmæssige kvaliteter i bydelshuset. L.O.C. ved satellitudstillingen ROCK ME. Fotograf: David Bjørnsten-Lindhard 32 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 33
18 Bydelshuset Koderne i parantes refererer til rumbenævnelser i de efterfølgende rumprogrammer. Entré/indgangsområde (DR 01 - etape 1) Området forventes at fungere som hovedindgang og fordelingsområde til såvel bydelshuset som til de tilknyttede byggerier. Fra indgangsområdet får den besøgende overblik over bydelshuset samt kontaktfladerne til de primære aktørers byggerier. Billetsalg/butik (DR 02 - etape 1) Funktionen fungerer som bydelshusets informationsskranke, reception, billetsalg og butik for Danmarks Rockmuseum. Den er ikke beliggende i museets billetterede zone, men bør placeres så den naturligt danner start og slutning på det billetterede besøg på museet. Scene/åben biograf (DR 03 - etape 1) Denne funktion er centralt placeret i bydelshuset, og skal kunne benyttes ind mod bydelshuset og ud mod det tilknyttede byrum, således at der kan afholdes udendørs koncerter med Scenen som udgangspunkt. Caféen (DR 05 - etape 1) Caféen er ideelt placeret nær Billetsalg/butik for personaleoptimering. Den er samtidig beliggende, så den kan fungere som udvidet publikumszone for Scenen. Det er afgørende at Caféen placering og rumlighed sammentænkes med Scenen (DR03), således at Caféen lejlighedsvis fleksibelt kan udvide sin kapacitet, og således have plads til op til 200 spisende gæster. roskilde festival højskole Lille auditorium (RH 34 - etape 2) Som alle øvrige funktioner, aktiviteter og rum i højskolen gælder det, at dette auditorium skal placeres indenfor højskolens egen geometri, dvs. indenfor egen bygning, men i optimalt i direkte kontakt med bydelshuset, således at der er mulighed for direkte adgang herfra. Stort auditorium (RH 35 - etape 2) Dette auditorium skal placeres som det lille auditorium. Auditoriet erstatter den klassiske højskoles foredragssal, og vil facilitere størstedelen af skolens offentlige arrangementer. Ideelt set bør det være et fleksibelt rum, der kan rumme mindre koncerter, foredrag, filmfremvisning, mm. Auditoriet bør tillige have mulighed for selvstændig indgang fra det tilknyttede byrum for fleksibel brug. Spisesal (RH 39 - etape 2) I forbindelse med større offentlige arrangementer i bydelshuset kan højskolens spisesal supplere Caféen i bydelshuset, og skal derfor have ubesværet adgang fra bydelshuset, ligesom den ideelt kan åbnes mod bydelshuset og det omgivende byrum. Udeaktiviteter Rumprogrammet for højskolen angiver ikke udendørs funktioner, men deltagerne i konkurrencen bedes programmere Roskilde Festival Højskoles nære omgivelser, således at de fremstår som aktive byrum for såvel højskolens brugere som besøgende i området. Højskolen udbyder bevægelsesfag, der relaterer sig til et urbant miljø; streetbasket, parkour, streetdance, skate, mm. Programmeringen af området bør herudover være af kulturel eller rekreativ karakter. Fotograf: Roskilde Kommune Danmarks rockmuseum Rockens Rødder (DR 07 - etape 1) Rockens Rødder belyser den danske rocks historie set i et kultur- og samfundshistorisk lys. Fra 1950 ernes anderumper, der måtte høre pop og rock fra en skrattende radio Luxemburg, til moderne tiders rappere, der leverer den upolerede rap i buldrende hifi-lyd. I dette centrale område er der samlet effekter og genstande, som er sat ind i en oplevelsesrig og stemningsmættet sammenhæng, der f.eks. belyser forskellige tiders ungdomskulturer, musikgenrer og syn på musikken. Rockens Rødder er indrammet af en kronologisk fortælling, som rent fysisk er placeret yderst i lokalet i en Tidstunnel. Her kommer publikum på en rejse i tiden fra rockens start og frem til i dag. Lyd-Laboratoriet (DR 08 - etape 1) Lyd-Laboratoriet er det særligt interaktive område i Danmarks Rockmuseum. Her skal publikum selv stifte bekendtskab med deres indre musiker uanset om de er rigtig gode i forvejen, eller om de er nybegyndere. Ideen er at give den enkelte en forståelse af musikken som materiale, og en lyst til at arbejde mere med musik efter besøget. Alle aktiviteter i Lyd-Laboratoriet er koblet sammen i et netværk, og det den enkelte besøgende laver, kan gemmes og hentes frem, så man kan bygge videre på sine egne produktioner ved alle øvrige aktiviteter. NOTE VEDR. DANMARKS ROCKMUSEUM For en uddybende præsentation af alle udstillingsfunktionerne og -sammenhænge i Danmarks Rockmuseum henvises til vedlagte Delrapport 1 og Prospekt for Danmarks Rockmuseum, idet det dog bemærkes, at såfremt der er afvigelser fra arealer eller fremgår funktioner af delrapporten, som er i modstrid med arealer og funktioner i dette konkurrenceprogram, er det konkurrenceprogrammets oplysninger, der skal følges. Delrapport 1 er udelukkende vedlagt som inspiration, og det skal understreges at fleksibilitet i en videre bearbejdning af projektet, såvel som i en fremtidig drift, er et nøgleord for Danmarks Rockmuseum. NOTE VEDR. AREALER Rumskemaerne på de efterfølgende sider opererer med bruttoarealer på de enkelte funktioner. Det skal bemærkes at tallene derfor forventes, at indeholde andel af flow, teknik og konstruktioner. Det er op til de bydende, at optimere indenfor program og økonomi, og søge at undgå unødvendige og uprogrammerede arealer. 34 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 35
19 rumprogram - danmarks rockmuseum (etape 1) Rumnr. Funktion antal privat m 2 offentlig m 2 Samlet m 2 Rumnr. Bemærkninger Bydelshusfunktioner Alle bydelshusfunktioner er som udgangspunkt tænkt som én samlet rumlighed. DR 01 Entre/indgangsområde DR 01 - DR 02 Museumsbutik/billetsalg DR 02 Skal placeres så et besøg i butikken er en naturlig del af besøget på Danmarks Rockmuseum. DR 03 Scene/åben biograf DR 03 Skal placeres i fysisk kontakt med Caféen (DR 05) og samtidig med facadekontakt. Scene skal kunne åbnes mod byrummet. DR 04 Backstage for scene DR 04 Placeres optimalt i privat zone, men gerne på grænsen til Scenen (DR 03) med adgang hertil. DR 05 Café + køkken DR 05 Skal placeres i fysisk og åben sammenhæng med Scenen (DR03) for fleksibel og lejlighedsvis udvidelse af Caféen. DR 06 Toiletter/garderobe/rengøring DR 06 Kan udformes som en samlet gruppe/boks eller på kanten af privat zone. I alt 5 00 udstilling DR 07 Rockens Rødder DR 07 - DR 08 Lyd-laboratorium DR 08 - DR 09 Lyd-øen DR 09 Placeres på grænsen til bydelshuset. DR 10 Særudstillingområde DR 10 - DR 11 Lyd-slusen DR 11 - I alt administration DR 12 En-mandskontorer m. mødeplads DR 12 Kontorfaciliteter for daglig ledelse. DR 13 To-mandskontorer DR 13 - DR 14 Internt mødelokale DR 14 - DR 15 Toiletter/forrum m. garderobe DR 15 - DR 16 Rengøringsrum DR 16 - DR 17 Print/kopi DR 17 - DR 18 Depot DR 18 - DR 19 Arkiv/stolelager DR 19 Etableres i funktionelt kontakt med Café (DR 05). I alt 300 Skoletjeneste/bibliotek Denne funktionsgruppe skal disponeres samlet. DR 20 Læsesal/biblioteksrum DR 20 - DR 21 Undervisningslokale DR 21 - DR 22 Undervisningslokale DR 22 - I alt 150 Areal i alt Heraf Bydelshus (offentlig del) 500 Ikke-billetteret zone Danmarks Rockmuseum (privat del) Billetteret zone Note: Note: Benævnelsen privat og offentlig refererer til, hvorvidt funktionen betragtes som bydelshusfunktion eller ej. Alle arealer er bruttoarealer. For DR02 (museumsbutik/billetsalg) henvises til 5 o. i Planlovens bestemmelser for detailhandel. Her gives der mulighed for, at en fritliggende turistattraktion o.lign. (Rockmuseet omfattet) kan have tilknyttet en museumsbutik af underordnet betydning til salg af varer, der udgør et sekundært tilskud til den primære funktion, er direkte knyttet til den primære funktion og er nødvendige i forbindelse med besøget af anlæggets primære funktion. 36 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 37
20 rumprogram - roskilde FESTIVAL højskole (etape 2) Rumnr. Funktion antal privat m 2 offentlig m 2 Samlet m 2 Rumnr. Bemærkninger Administration RH 01 Forstanderkontor m. møde RH 01 - RH 02 Sekretariat RH 02 Storrumskontor med arbejdsplads for 5 medarbejdere. RH 03 Mødelokale m. tekøkken RH 03 - RH 04 Toiletter RH 04 - RH 05 Rengøringrum RH 05 - RH 06 Depot RH 06 - RH 07 Print/kopi RH 07 - I alt 181 Elevboliger RH 08 Dobbeltværelser RH 08 Værelser benyttes både som enkelt- og dobbeltværelse. RH 09 Timelærer-/vagtlærerværelser RH 09 Benyttes af lærere, der ikke bor på højskolen. RH 10 Bad/toilet pr. to værelser RH 10 Hvert bad/toilet skal placeres og grupperes med to værelser, hvilket også gælder for vagtlærerværelserne. I alt Lærerboliger Hver lærerbolig skal indeholde de nævnte funktioner. RH 11 Køkken/alrum RH 11 - RH 12 Arbejdsværelse RH 12 - RH 13 Værelse RH 13 - RH 14 Soveværelse RH 14 - RH 15 Stue RH 15 - RH 16 Bad/toilet RH 16 - I alt Forstanderbolig RH 17 Køkken/alrum/depot RH 17 - RH 18 Arbejdsværelse RH 18 - RH 19 Værelse RH 19 - RH 20 Værelse RH 20 - RH 21 Soveværelse RH 21 - RH 22 Stue RH 22 - RH 23 Bad/toilet RH 23 - I alt RH 24 RH 25 RH 26 RH 27 RH 28 Undervisning Hovedfagslokale Kulturledelse RH 24 - Hovedfagslokale Kulturformidling/IT RH 25 - Hovedfagslokale Audiovis.oplevelsesdesign/Event- og scene RH 26 - Hovedfagslokale Rum, installation og kunst/kreativt værkst RH 27 - Hovedfagslokale Verdensborger RH 28 - Undervisningsafsnittet fortsættes på næste opslag. 38 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 39
21 rumprogram - roskilde FESTIVAL højskole (etape 2) - fortsat Rumnr. Funktion antal privat m 2 offentlig m 2 Samlet m 2 Rumnr. Bemærkninger RH 29 Sidefagslokale - Almene fag/bibliotek RH 29 - RH 30 Sidefagslokale - Musik RH 30 - RH 31 Sidefagslokale - Festivalfag RH 31 Skal placeres i højskolen, men gerne på kanten af bydelshuset. RH 32 Sidefagslokale - Bevægelse RH 32 Skal placeres i højskolen, men gerne på kanten af bydelshuset. RH 33 Fitnesslokale RH 33 Skal placeres i højskolen, men gerne på kanten af bydelshuset. RH 34 Lille auditorium RH 34 Skal placeres i højskolen, men gerne på kanten af bydelshuset. RH 35 Stort auditorium/foredragssal RH 35 Skal placeres i højskolen, men gerne på kanten af bydelshuset. RH 36 Lærerværelse RH 36 - RH 37 Pædagogisk værksted/lounge RH 37 - RH 38 Øvelokaler RH 38 - I alt Fællesfaciliteter RH 39 Spisesal RH 39 Siddeplads til 150 personer. Skal placeres i højskolen, men gerne på kanten af bydelshuset. RH 40 Køkken RH 40 - RH 41 Vaskeri RH 41 - RH 42 Opholdsstuer/elevafsnit RH 42 - RH 43 Café/Spillested/Lounge RH 43 - RH 44 Toiletter/garderobe/rengøringrum RH 44 - I alt 0 Servicefunktioner RH 40 Reception/postrum RH 40 I forbindelse med adgang fra bydelshus og egen indgang. RH 41 Værksted/pedel RH 41 - RH 42 Depot RH 42 - RH 43 Cykelparkering RH 43 Til elever. Indendørs. I alt 315 Areal i alt Heraf Bydelshus (offentlig del) 865 Roskilde Festival Højskole (privat del) Note: Benævnelsen privat og offentlig refererer til, hvorvidt funktionen betragtes som bydelshusfunktion eller ej. For Roskilde Festival Højskole er det væsentligt at bemærke sig, at højskolen, grundet Højskoleloven, ikke kan opføre byggeri, der ikke er bygget på eget matrikel til eget formål. Hele højskolen kan dog pr. definition betragtes som offentlig, så længe de offentlige tiltag på skolen ikke berører skolens undervisning. Højskolens bydelshusfunktioner skal derfor opføres indenfor højskolens eget byggeri, men i direkte fysisk forbindelse med det øvrige bydelshus. De anførte offentlige faciliteter tænkes i særlige tilfælde, at kunne anvendes til offentlige aktiviteter. Alle arealer er bruttoarealer. 40 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 41
22 overordnet program - Roskildegruppen (etape 2 og 3) Funktion samlet m 2 Bydelshusfunktioner Roskildegruppens bydelshusfunktioner rummer et Multimødeområde (350 m 2 ), der er tænkt som et multianvendeligt stormøderum, og særligt vil blive benyttet af Roskilde Festival i forbindelse med forberedelsen og afholdelsen af festivalen. Grundet rummets karakter og anvendelighed for det samlede bydelshus, skal det placeres i bydelshuset, men med mulighed for adgang direkte fra Roskildegruppens eget byggeri. Dertil kommer et Festivalrum (100 m 2 ), der som en åben rumlighed, placeres i forbindelse med Multimøde, og kan anvendes såvel sammen med som adskilt herfra. Der skal være selvstændig adgang fra bydelshusets rumlighed. De to ovennævnte rum kan forbindes med en Foyer (100 m 2 ), der fungerer som en kobling mellem bydelshuset og Roskildegruppen. I alt Forventet areal 0 Administration Administrationen skal have mulighed for ekstern indgang, og forventes at indeholde typiske administrationsfaciliteter, såsom reception, (der ligeledes skal kunne fungere som administration for de institutioner, der lejer sig ind i Roskildegruppens byggeri), postrum, en-mandskontorer, en-mandskontorer med møde, to-mandskontorer, fire-mandskontorer, storrumskontorer, interne mødelokaler, arkiv/depot, te-køkken, print/kopi, toilet/garderobe, rengøringsrum, serverrum osv. I alt Forventet areal Administration, andre brugere (etape 2) Administrationen til udlejning skal etableres i ROCKmagnetens etape 2 og skal kunne udvides med 50%. Der skal være mulighed for indgang fra bydelshuset, ekstern indgang og mulighed for indgang sammen med Roskildegruppens admnistration. Den forventes at indeholde typiske administrationsfaciliteter, såsom en-mandskontorer, to-mandskontorer, firemandskontorer, interne mødelokaler, arkiv/depot, te-køkken, print/kopi, toilet/garderobe, rengøringsrum, serverrum osv. I alt Forventet areal 6 00 Mødecenter Roskildegruppens mødecenter har ideelt adgang direkte fra bydelshuset, således at det kan benyttes i andre sammenhænge end Roskildegruppens egne. Mødecenteret består af såvel små som store mødelokaler, te-køkken, printcenter, toilet/garderobe osv. I alt Forventet areal 275 Areal i alt Heraf Bydelshus (offentlig del) 550 Roskildegruppen (privat del) Note: Benævnelsen privat og offentlig refererer til, hvorvidt funktionen betragtes som bydelshusfunktion eller ej. Da Roskildegruppens byggeri i konkurrencen udelukkende skal bearbejdes overordnet, er ovenstående arealer og funktioner udelukkende angivet for at give en fornemmelse af indhold og rumligheder i byggeriet. Alle arealer er bruttoarealer. 42 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 43
23 P L A N M Æ S S I G E F O R U D S Æ T N I N G E R Kilde: Musicon-sekretariatet Kommuneplan, MOBILITETSPLAN og lokalplan Musicon-området dækker et areal på m 2 til udvikling af byggeri, beliggende midt i Roskilde sydby, tæt på Holbækmotorvejen og Festivalpladsen, der årligt danner rammen om Roskilde Festival. Musicon består dels af området mellem Søndre Ringvej, Køgevej, motorvejen og Maglegårdsvej (1), dels af den egentlige grund, som kan bebygges (2). En del af område 2, med navnet Frizonen (3), har sine helt egne regler, idet det er her Musicons midlertidige aktiviteter fortrinsvis kommer til at foregå. Konkurrencearealet for denne konkurrence udgør en del af Frizonen, hvilket understreger at der i Frizonen er mulighed for etablering af permanente byggerier trods udgangspunktet om midlertidighed. For hele dette afsnit af konkurrenceprogrammet henvises til hæftet Musicon strategi og spilleregler, der beskriver Musicons zone-opdeling og de målsætninger, retningslinjer og principper, der gælder for den særlige udvikling af Musicon. Hæftet er en del af denne konkurrences grundlag, og er vedlagt som bilag. I Roskilde kommuneplan 2009 er Musicon beliggende indenfor rammeområderne 3. BS.8 og 3.CB.2, der udlægger området til blandede byformål. Rammeområde 3.CB.2, der er centralt placeret langs Rabalderstræde, er udlagt til Musicon bydelscenter med mulighed for detailhandel i form af butikker til udvalgs- og dagligvarer og med en højere bebyggelsesprocent end det øvrige Musicon. Musicon ligger inden for det stationsnære område omkring Roskilde station, men uden for det stationsnære kerneområde (600 m gangafstand fra stationen). Planlægningen kan derfor overordnet set bidrage til en intensiv udnyttelse af det stationsnære område under forudsætning af, at der fastlægges supplerende tiltag, der tilskynder til brug af kollektive transportmidler. Kommuneplan 2009 fastlægger, at en væsentlig del af den fremtidige byudvikling skal foregå som fortætning af den eksisterende by, hvor Roskilde bymidte og Musicon er de primære områder. Kommuneplan 2009 beskriver trafikplanlægning som en forudsætning for bæredygtig byudvikling. Ved hjælp af mobilitetsplanlægning er det målet at opnå den bedste og mest intelligente udnyttelse af trafikkapaciteten med bæredygtige transportformer; bus, cykel og gang, som alternativ til bilen. Roskilde Kommuneplan 2009 kan ses i sin fulde ordlyd på men er vedlagt dette konkurrenceprogram i relevante uddrag. De trafikale konsekvenser af udbygningen af Musicon og fortætningen af bymidten hænger sammen. Udbygningen i begge områder skal bidrage til det kundegrundlag, der skal muliggøre et højklasset kollektivt trafiksystem. Samtidig er et højklasset kollektivt trafiksystem en forudsætning for, at de eksisterende veje kan bære den afledte trafik af den planlagte udbygning og fortætning. For at sikre en bæredygtig trafik på Musicon, hvor brugerne oftest vælger cykel, gang og kollektiv trafik som transportmiddel, har Roskilde Kommune udarbejdet Mobilitetsplan for Musicon. Mobilitetsplanen indeholder kommunens mål for trafikken og anbefalede virkemidler til at nå målet, og er vedlagt som bilag. Det samlede Musicon er omfattet af ramme- og lokalplan 540, der har som det ene hovedformål at danne grundlag for efterfølgende lokalplanlægning inden for området frem mod en fuld udbygning af Musicon til en tæt bydel. Lokalplanen muliggør anlæg af overordnet infrastruktur og fastlægger overordnede principper, der bl.a. omfatter virkemidler fra mobilitetsplanen. Lokalplanens andet hovedformål er at igangsætte udviklingen af området ved at muliggøre nybyggerier i mindre omfang uden at det kræver yderligere lokalplanlægning. På baggrund af projektkonkurrencen om ROCKmagneten skal der udarbejdes en ny lokalplan, der supplerer lokalplan 540 og muliggør, at byggeriet til ROCKmagneten kan etableres. Det vindende team forventes, at skulle bidrage med nødvendigt tegningsmateriale. 44 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 45
24 KonkurrenceAREALET Konkurrencearealet defineres som den del af Frizonen, der ligger nord for den øst-vestgående trærække, jf. kort og digitalt kortgrundlag, der ligeledes er vedlagt digitalt. Det understreges at princippet om midlertidighedens særlige betingelser i Frizonen, ikke strider mod det forhold, at bydelshuset med tilknyttede byggerier er et permanent byggeri. Midlertidigheden ses tværtimod som en styrkelse af byggeriets omgivende byrum, der derved aktiveres af varierende aktører, hvilket blot ændrer oplevelsen af bydelshuset, Danmarks Rockmuseum, Roskilde Festival Højskole, Roskildegruppen osv. fra gang til gang. Frizonen er den del af Musicon, der ligger vest for Rabalderstræde centralt i området. Frizonen rummer de store industrihaller, Søjlepladsen ved Hal 9 og et areal med spor fra det gamle produktionsanlæg. Det understreges at zone-inddelingen af Musicon betragtes som flydende og flytbare grænser. I princippet er Frizonen en geografisk afgrænset zone, men de øvrige zoner er udtryk for et ønsket og vurderet potentiale som følge af beliggenheden på Musicon. Udgangspunktet for denne konkurrence er derfor det vedlagte kortmateriale med angivelse af konkurrencearealet, og det forventes, at principperne for den kommende udformning af Rabalderstræde (Anlægsprogram til udformning af Rabalderstræde) grundlæggende respekteres, mens konkurrencearealets afgræsning principielt er, at opfatte som en membran, der kan udfordres i konkurrencens fase 1. Det bemærkes, at det forventes fra udskrivers side, at området mod Rabalderstræde gives særlig opmærksomhed i forbindelse med disponering af såvel Danmarks Rockmuseum som bydelshuset, da begge er særligt afhængige af en synlig og funktionel placering. Tilsvarende gælder det, at Roskilde Festival Højskole ønsker en tæt kontakt til det bymæssige rum og liv, der vil udspille sig mellem Danmarks Rockmuseum, bydelshuset, Rabalderstræde og det resterende Musicon, mens Roskildegruppens byggeri er mindre afhængigt af dette. Frizonen skal udvikles til at blive et tæt og mikset område med kunst, kultur, kulturerhverv, værkstedsbutikker, frirum til udfoldelse, koncerter, udstillinger mv. Frizonen skal dannes via eksperimenter og midlertidighed, der gradvist fører til, at der vil vokse aktive og foranderlige byrum op. ROCKmagneten i form af bydelshuset, Danmarks Rockmuseum, Roskilde Festival Højskole og Roskildegruppen bliver de første nye byggerier i Frizonen. Havstensvej De mere lempelige støjkrav i Frizonen giver mulighed for, at en koncentration af funktioner som åbne værksteder, øvelokaler, udstillinger og andre kulturerhvervs-aktiviteter, kan skabe et levende miljø, og have mulighed for f.eks. at hamre, slibe, spille eller optræde i det fri. Den vestligste del af konkurrencearealet vest for industrihallerne er allerede berørt af støj fra de eksisterende virksomheder langs Maglegårdsvej. Rabalderstræde Sti/vej b-b Hal 09 Hal 06 Stikvej B-B Søljeplads I Frizonen kan der også skabes et handelsliv baseret dels på værkstedsbutikker med produktion af egne varer i baglokalerne og dels på museumsbutikker i tilknytning til kulturelle attraktioner. Til værkstedsbutikker forventes der, inden for konkurrencearealet, at blive etableret ca. 700 m 2 detailhandel fordelt på mindre værkstedsbutikker af maksimalt 100 m 2. Hal 07 Hal 10 Konkurrenceareal Stikvej A-A Der vil i forbindelse med salg og udlejning af bygninger og grunde i dette område blive lagt vægt på, at virksomhederne kombinerer kultur, uddannelse og erhverv, hvilket f.eks. gælder virksomheder inden for reklame, musik, computerspil, arkitektur, design, teater, film mv. Maglelunden I Frizonen satser Musicon-sekretariatet på vildtvoksende projekter, men væksten vil ikke ske i et højt tempo. De aktører, der slår sig ned, vil gradvist etablere sig og udvikle deres aktivitet. På den måde bestemmer de, hvad Frizonen skal blive til. Det er en forudsætning, at alle aktører bidrager til Frizonens udvikling - både ved at tilføje nye kvaliteter og ved at deltage i organisering af begivenheder på Musicon. Situationsplan. Ikke i målestok 46 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 47
25 Fotograf: Musicon-sekretariatet Spor af fortiden Når man i dag bevæger sig rundt på Musicon, mødes man til stadighed af forskellige aftryk, der alle fortæller deres tydelige historie om stedets industrielle fortid reminiscenser fra en tid med betonproduktion. Fortidens aftryk er en interessant del af den oplevelse man får, og kan indgå som en naturlig del af den fremtidige bydel. Sporene vil til stadighed kunne fortælle om stedets historie som industriområde, og bidrage til områdets karakter. Sporene spænder fra belægninger og fundamenter til jernbaneskinner, men særligt de forladte industribygninger, der på forskellig vis har været en del af produktionsanlægget, skaber en markant karakter og en postindustriel æstetik, der præger hele Musicon. Musicon-sekretariatet har defineret en holdbarhedsdato på de mest markante af disse bygninger. Det betyder, at bygningerne som udgangspunkt bevares til denne dato, hvorefter Roskilde Byråd skal tage stilling til, hvorvidt bygningernes levetid skal forlænges, eller om de skal vige pladsen for en anden anvendelse eller nyt byggeri. Indtil denne dato kan bygningerne naturligvis ombygges eller udvides med det rette projekt. I den nuværende situation benyttes de eksisterende bygninger til en række mere eller mindre permanente aktiviteter, der medvirker til at skabe liv før byen kommer: Hal 1 (år 2017) benyttes i dag af Roskildegruppen som lagerfacilitet for Roskilde Grejudlejning, men kan på sigt f.eks. benyttes som Torvehal. I dele af Hal 1 er der etableret øvelokaler i samarbejde med Råstof Roskilde. Bygning 3 kaldes Laboratoriet, og er i dag ombygget til at rumme dels dansesal og eventrum, dels kontorfaciliteter for kreative erhverv. Bygning 5 (år 2027) kaldes Musicon-huset og danner ramme om Musicons administration. Huset rummer Musiconsekretariatet, Danmarks Rockmuseums sekretariat, Åben Dans, en underafdeling af Roskilde Bibliotek og Bymusen Digital Kommunikation og Råstof Roskilde. Hal 6 og 7 (år 2027) er to store sammenhængende rum til aktiviteter, der har brug for god plads. Gerne sammen med Hal 9, som der er direkte forbindelse til. Hal 9 (år 2027) er velegnet til koncerter, events, udstillinger mv. Der er plads til arrangementer med op til deltagere. Hal 9 vil på sigt blive udbygget med faciliteter, så den kan bruges hele året. Indtil videre er den bedst i sommersæsonen. Hal 10 (år 2027) kan bruges til udstillinger, forestillinger mv. Hal 11 (år 2017) lejes aktuelt ud til Roskilde Festivals klimaaktiviteter og til Roskilde Tekniske Skole. Hal 12 (år 2017) bruges indtil videre af Foreningen Hal 12 Skate & Event, der har indrettet en del af hallen til et skatelandskab med ramper til både skateboard, rulleskøjter og bmx. I den anden del har de et eventrum, hvor der blandt andet afholdes koncerter. Smedjen er et gammelt værksted, som er velegnet til mindre og mere intime arrangementer. Den gamle kantinebygning er nu omdannet til træningslokaler til Roskilde e-sport, som spiller computerspil på eliteplan. Der er også hold for børn og unge, som kommer efter skole for at spille. Trafikale forhold/veje og stier Ifølge mobilitetsplanen og lokalplan 540 skal beboere i og pendlere til Musicon transportere sig primært med cykel, gang og kollektiv trafik. Biltrafikken internt i Musicon skal begrænses, og bilerne skal færdes på de bløde trafikanters præmisser. Den overordnede vejstruktur skal udformes, så uvedkommende gennemkørende trafik forhindres. Busser skal kunne køre igennem Musicon og sikre en god og dækkende busbetjening af bydelen. Rabalderstræde skal udformes, så den kan fungere som et fleksibelt og levende byrum med mange både spontane og planlagte aktiviteter. Trafikanter på Rabalderstræde skal kunne færdes på lige vilkår efter shared space - princippet, og alle føle sig velkomne og tilpas i gaden. Rabalderstræde vil - sammen med broforbindelsen over motorvejen og højklassede cykelog gangstier fra Musicon og til Roskilde Station - indgå som en sammenhængende stiforbindelse i kommunens overordnede cykelstinet. Som led i den aktuelle anlæggelse af en motorvejstilkørsel fra Køgevej vil den eksisterende adgangsvej til Musicon fra Køgevej inden for en kort årrække blive lukket. På et tidspunkt i udbygningen af Musicon vil de tilbageblivende tre eksisterende adgangsveje fra henholdsvis Sdr. Ringvej og Maglegårdvej til Musicon ikke være tilstrækkelige til at afvikle trafikken. Der er derfor i lokalplanen planlagt for en ny adgangsvej til Musicon fra Køgevej via Stenkrogen. Den nye adgangsvej skal i første omgang etableres for at give den mest optimale buslinje for en højfrekvent busbetjening - i forhold til fremkommelighed og frekvens - fra Musicon til Roskilde station og til andre relevante busruter. For at have størst mulig effekt skal den højfrekvente busbetjening etableres tidligst muligt i udbygningen af Musicon. Den ny adgangsvej vil først blive åbnet for biltrafik, når det er trafikalt nødvendigt for betjeningen af området, om måske år, og vejen vil blive etableret uden mulighed for gennemkørsel til Rabalderstræde med undtagelse af kollektiv trafik. Frizonen vejbetjenes af hovedstrøget Rabalderstræde langs den østlige kant. Langs den nordlige, vestlige og sydlige kant betjenes zonen af de interne veje Basgangen, Bagtæppet og Lydmuren. Frizonen kan med en sti forbindes til Maglegårdsvej vest for Musicon, og denne sti kan også benyttes til varekørsel. Penselstrøget er en intern vej i Frizonen, der i sin foreløbige placering forløber langs den sydlige kant af Søjlepladsen. Penselstrøget skal have udkørsel til Rabalderstræde, men kan derudover omlægges efter behov inden for Frizonen. Frizonen kan udformes som et stort shared space med en sammenhængende gå- og køreflade mellem bygningerne. Lokalplan 540 fastsætter, at turistbusser skal parkeres i forbindelse med de samlede parkeringsanlæg. Det samme vil i princippet gøre sig gældende for afsætning, således at man går fra de samlede parkeringsanlæg til sit bestemmelsessted. Det er dog ønskeligt, at konkurrencedeltagerne i forbindelse med udarbejdelsen af bydelsplanen i konkurrencens fase 1, illustrerer mulige afsætningspladser for køretøjer generelt, dvs. busser, taxaer, biler og varetilkørsel. Fotograf: Mads Lorenzen Se evt. kort på side i Lokalplan PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 49
26 Fotograf: Musicon-sekretariatet Parkeringsforhold Målet med mobilitetsplanen betyder for parkeringen, at cykelparkeringspladser skal prioriteres i indretningen af konkurrenceområdet, placeres i nær tilknytning til endemålet og etableres i tilstrækkeligt antal og med høj standard. Antallet af parkeringspladser til biler skal begrænses til et minimum. Det vil sige, at der inden for konkurrencearealet kun skal etableres parkeringspladser, der svarer til 20% af behovet. De resterende 80% vil blive etableret i samlede parkeringsanlæg i periferien af Musicon ved adgangsvejene. De samlede parkeringsanlæg ventes at blive opført af Roskilde Kommune og finansieret gennem kommunens salg af jord. Udbygningen af de samlede parkeringsanlæg vil ske i takt med udbygningen af området. Princippet er, at parkering først etableres på terræn, og at en andel af parkeringen siden flyttes til parkeringshuse i takt med, at der gennem grundsalg er indtjent penge til etablering, og akkumuleret et parkeringsbehov, der udløser et nyt parkeringshus. Nærmeste samlede parkeringsanlæg til Frizonen vil blive etableret nord for Maglelunden med tilkørsel via Maglegårdsvej. Et parkeringsareal syd for motorvejen med fodgængerforbindelse via bro over motorvejen kan bruges i forbindelse med særligt store begivenheder. Cykelparkeringspladser skal etableres i umiddelbar nærhed af ankomstområdet til den anvendelse, som parkeringen er tilknyttet. Parkeringspladser til handicappede skal etableres efter gældende regler uansat bestemmelserne om parkering i Lokalplan 540. Det forventes, at ROCKmagneten i forbindelse med store kulturarrangementer om aftenen eller weekenden kan dobbeltudnytte parkeringspladser, der i dagtimerne anvendes af arbejdspladserne i området. Parkeringsarealet syd for motorvejen ved Festivalpladsen forventes også, at kunne anvendes som en ekstra parkeringskapacitet i forbindelse med store arrangementer. Roskilde Kommune etablerer busholdepladser som del af de samlede parkeringsanlæg ved bl.a. Maglelunden. Parkeringsnormer for henholdsvis cykel- og bilparkering fremgår detaljeret af Lokalplan 540, men det skal som udgangspunkt forventes, at der skal udlægges plads til følgende i forbindelse med ROCKmagneten (tal i parantes er det samlede normtal på Musicon, mens tal før parantes er det antal, der skal indtænkes i bydelsplanen for den enkelte aktør): Indenfor konkurrencearealer er der, som behandlet under afsnittet om konkurrenceopgaven i fase 1, mulighed for byggeri udover ROCKmagneten. Som nævnt skal der i denne fase stilles forslag til bebyggelsestæthed og -procent. I den forbindelse forventes det, at bydelsplanen anviser udlæg til såvel cykel- som bilparkering baseret på parkeringsnormer angivet i Lokalplan 540. Forslagstillerne kan i den forbindelse tage udgangspunkt i en gennemsnitlig parkeringsnorm, uanset funktion, på: Cykelpladser Bilpladser Bebyggelsestæthed og byggehøjder 1,5 plads pr. 100 m 2 bygning 1 (5) plads pr. 100 m 2 bygning Der skal for denne konkurrence tages udgangspunkt i intentionerne i Musicon strategi og spilleregler og rammebestemmelserne i Kommuneplan 2009, der fastsætter, at byggerierne ikke må opføres i mere end fem etager. Enkelte bygninger eller dele heraf kan dog opføres i op til 12 etager. Der henvises dog til konkurrenceopgaven for fase 1, s. 31. Musicon kan bebygges med en bebyggelsesprocent samlet set på 90. Konkurrencen skal forholde sig til en bebyggelsesprocent for konkurrencearealet samlet set på mellem 100 og 150. Bæredygtighed Roskilde Kommune lægger aktuelt sidste hånd på Kreativ projektguide, der fastlægger 5 Musicon-mål, herunder to vedrørende bæredygtighed. Kreativ projektguide udsendes ultimo februar som bilag. Det forventes, at de bydende tager udgangspunkt i de 5 Musicon-mål i forbindelse med deres besvarelse. Der skal gennem opgavebesvarelsen i konkurrencens fase 2 redegøres for energiklasse og bæredygtige tiltag med hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige tiltag. Nybyggeri skal iht. kommunens retningslinjer opføres som lavenergibyggeri efter gældende bygningsreglement. Undtaget er byggeri, der tilsluttes fjernvarme, som fritages for kravet om lavenergibyggeri. Om byggeriet skal tilsluttes fjernvarme eller ej er derfor op til de bydende, der kan vælge mellem flere muligheder: at lave lavenergibyggeri (2015) uden fjernvarme at lave lavenergibyggeri (2015) med fjernvarme at lave byggeri, der blot opfylder bygningsreglementets (2010) krav og er tilsluttet fjernvarme Danmarks Rockmuseum Cykelpladser Bilpladser Roskilde Festival Højskole Cykelpladser Bilpladser 65 stk. 6 (29) stk. 90 stk. 8 (38) stk. Tilgængelighed Der er en forudsætning for, at forslagene kan betragtes som konditionsmæssige, at det er sandsynliggjort, at byggeriet vil kunne opfylde gældende dansk lovgivning ift. tilgængelighed og hensyn til personer med handicap. Arrangement på Musicon. Fotograf: Musicon-sekretariatet Roskildegruppen Cykelpladser Bilpladser 28 stk. 6 (29) stk. 50 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 51
27 Forureningsforhold Musicon-området er forurenet i forskellig grad, men der er endnu ikke registreret væsentlige forureninger i Frizonen, og der skal således ikke tages særlige hensyn i denne konkurrence. Skulle forurening efterfølgende vise sig på byggegrundene, skal eventuelle udgifter til oprensning afholdes af grundejer. De forurenede områder omfatter særligt området mellem Rabalderstræde og Køgevej, hvorfor dette forventes anvendt til grønne arealer, parkeringsarealer eller til midlertidige aktiviteter. Kommunen overvåger forureningen for at afklare, om områderne med tiden kan bruges til andre formål. Forsyningsforhold Varmeforsyning Konkurrencefeltet ligger i fjernvarmeområde, så ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarme. Fremtidig bebyggelse skal som nævnt anlægges som energiklasse 1 (BR08) eller energiklasse 2015 (BR10). De eksisterende bygninger på Musicon er dog undtaget denne regel, da det ressourcemæssigt ikke er forsvarligt, at omdanne dem til lavenergibyggeri, i forhold til de aktiviteter, der forventes i bygningerne efter en omdannelse. Fjernvarmen i Roskilde Kommune består af overskudsvarme fra elproduktion på Avedøreværket og fra affaldsforbrænding på KARA. Fjernvarme kan derfor betragtes, som en bæredygtig måde at opvarme byggerier på Musicon. Kloakering For at skabe større biodiversitet, rekreative kvaliteter og håndtere konsekvenser af klimaforandringer skal regnvand afledes overfladisk i åbne afvandingsrender til et regnvandsbassin i områdets syd-østlige hjørne. 80% af regnvand fra veje, tage og befæstede arealer for Musicon samlet set skal afledes i render og grøfter og tilsluttes offentligt regnvandsanlæg. Resterende regnvand skal, hvor det er miljømæssigt forsvarligt, nedsives på egen grund eller tilbageholdes på grunden. Afledning af regnvand skal følge principper i overordnet terrænplan (kortbilag 5 i lokalplan 540). Regnvand fra konkurrenceområdet skal afledes mod øst til fælles rende i Rabalderstræde. Området er i dag fælleskloakeret, men er planlagt separatkloakeret. Derfor skal spildevand og regnvand separeres før tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg. Vandforsyning Musicon ligger i et område, der forsynes med vand fra Roskilde Forsyning, og ny bebyggelse forudsættes tilsluttet hertil. Da Musicon er et separat kloakeret område, hvor mindst 20 % af overfladevandet skal genanvendes eller tilbageholdes, kan der blive mulighed for at anvende tagvand til vanding af grønne områder og muligvis også toiletskyl eller lignende. Elforsyning Elforsyningen til lokalplanområdet anlægges af Roskilde Forsyning. Det er til en hver tid muligt at supplere eller dække elforsyning med alternative energikilder som solcelleanlæg, vindenergi etc. Byggemodning Byggegrundene til Danmarks Rockmuseum og Roskilde Festival Højskole overdrages byggemodnet af Roskilde Kommune, og skal derfor tænkes fuldstændigt byggemodnet med forsyningsledninger forud for opstart af byggeriet. Fjernvarme, spildevand, vand og el føres frem til byggeriet. Der betales tilslutningsafgifter i overensstemmelse med betalingsvedtægten. Regnvand kan tilsluttes det fælles kanalsystem, der anlægges som overfladeafvanding, hvoraf en del vil være fælles for grundejerne og en del vil være ejet af Roskilde Forsyning. Veje og stier til bebyggelsen udføres af kommunen, men private fællesveje vil blive overdraget til grundejerne. Parkering anlægges som beskrevet tidligere. terræn Terrænregulering ved byggemodning, placering af regnvandsbassin og render og jordpåfyld til sikring mod kontaktrisiko med forurenet jord skal følge principper i lokalplanens kortbilag 5. Overskudsjord skal søges genanvendt indenfor konkurrencefeltet. Støjforhold Virksomhedsstøj Der kan inden for Musicon etableres både støjende og støjfølsomme anvendelser. For at undgå konflikter mellem anvendelserne inddeles Musicon i lokalplan 540 i to støjzoner, X og Y (kortbilag 3 i Lokalplan 540). Støjzone X omfatter den nordligste og mest centrale del af Frizonen. Støjzone X kan anvendes til de af lokalplanområdets anvendelser, der kan tolerere og - i forhold til andre anvendelser indenfor zonen - overholde støjkrav svarende til erhvervs- og industriområde med forbud mod generende virksomheder (områdetype 2 i miljømyndighedernes vejledende grænseværdier for støj). Støjzone X må derfor ikke anvendes til almindelige helårsboliger eller tilsvarende meget miljøfølsomme anvendelser. Støjzone Y kan anvendes til de af lokalplanområdets anvendelser, der kan tolerere og - i forhold til andre anvendelser indenfor zonen - overholde støjkrav svarende til støjgrænseværdierne for områder udlagt til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse (områdetype 3). Anvendelser i støjzone X skal - i forhold til andre anvendelser indenfor zonen - overholde støjgrænseværdierne for områdetype 2 og skal samtidig ved grænserne til støjzone Y og naboboligbebyggelse overholde støjgrænseværdierne for områdetype 3 (støjzone Y) og områdetype 4 (naboboligbebyggelse). Anvendelser i støjzone X, der er lidt miljøfølsomme, skal etableres på en måde, der sikrer, at anvendelsen kan tolerere støjgrænseværdierne for områdetype 2. Fotograf: Mads Lorenzen 52 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 53
28 Konkurrenceområdet er som udgangspunkt alt overvejende omfattet af støjzone X, men da Roskilde Festival Højskole er for støjfølsom en anvendelse til, at kunne tolerere støjen i støjzone X, skal højskolen omfattes af støjzone Y. Afgrænsningen mellem støjzone X og Y skal derfor efterfølgende rettes til på baggrund af det vindende konkurrenceforslag. I besvarelsen af konkurrencen skal forslagsstiller derfor forholde sig til, hvordan højskolen kan placeres inden for konkurrenceområdet, så afgrænsningen mellem støjzonerne på en simpel måde kan ændres. Trafikstøj Ved etablering af støjfølsomme anvendelser inden for konkurrenceområdet (herunder uddannelse og højskoleboliger), skal det sikres, at de vejledende grænser for trafikstøj overholdes enten ved 1) placering af de støjfølsomme anvendelser, så de er skærmet af andre bygninger 2) udformning af facader og/eller 3) opstilling af skærme, der kan nedbringe støjniveauet fra støjkilden. Langs Musicon sydlige grænse (kortbilag 3 i Lokalplan 540), er der reserveret areal til støjafværgeanlæg. Arealet skal anvendes til opførsel af støjskærme, hvis støjfølsomme anvendelser ikke på anden vis kan blive beskyttet mod støj. Udendørs opholdsarealer Anvendelser inden for konkurrencearealet skal som udgangspunkt - sikres adgang til udendørs opholdsarealer svarende til: for højskoleboliger min. 10 % af bygningens etageareal. for erhverv og anden anvendelse min. 5 % af bygningens etageareal, dog minimum 20 m 2. For alle arealerne gælder, at støjpåvirkningen ikke må overskride niveauet svarende til de vejledende støjgrænser. Pladespilleren har tilhørt DJ Jan fra rapgruppen MC Einar Fotograf: Danmarks Rockmuseum 54 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 55
29 ØKONOMI OG TID budgetramme For Danmarks Rockmuseums byggeri og museets andel i bydelshuset (etape 1) er der fastlagt en budgetramme på 71 mio. dkr. ekskl. moms. Rammen indeholder generelle omkostninger, dvs. totalrådgiverhonorar, byggeplads- og administrationsomkostninger samt buffer for usikkerhed. Byggegrunden stilles byggemodnet til rådighed af Roskilde Kommune, og omkostninger hertil skal ikke dækkes af ovenstående budgetramme. Kommunen ejer således fortsat grunden, som Danmarks Rockmuseum indgår en vederlagsfri brugsaftale for. Til orientering er der for den efterfølgende etablering af udstillingen i Danmarks Rockmusem fastlagt en budgetramme på 50 mio. dkr. ekskl. moms. Dette beløb er ikke en del af denne konkurrence eller den kommende rådgivningsopgave, idet udstillingsdesign vil blive udbudt særskilt på baggrund af det vindende projekt. For Roskilde Festival Højskole (etape 2) er der fastlagt en budgetramme på 93 mio. dkr. ekskl. moms. Rammen indeholder generelle omkostninger, dvs. totalrådgiverhonorar, byggepladsog administrationsomkostninger samt buffer for usikkerhed. Byggegrunden overdrages byggemodnet af Roskilde Kommune, og omkostninger hertil skal ikke dækkes af ovenstående budgetramme. Roskilde Festival Højskole ejer efterfølgende grunden. For Roskildegruppens byggeri og dennes andel i bydelshuset (etape 2/3) er der tidligt estimeret en budgetramme på 44 mio. dkr. ekskl. moms. Rammen indeholder generelle omkostninger, dvs. totalrådgiverhonorar, byggeplads- og administrationsomkostninger samt buffer for usikkerhed. Aftaler vedr. overdragelse af byggegrund fra Roskilde Kommune til Roskildegruppen afventer afklaring. Ved udskrivningen af denne konkurrence er størstedelen af finansiering af Danmarks Rockmuseum samt museets andel af bydelshuset rejst, mens de øvrige primære aktører aktuelt er i gang med finansieringsprocessen. Det må derfor forventes at vinderprojektet vil blive brugt i bestræbelserne på at rejse slutfinansieringen af byggerierne. Dette vil ske sideløbende med udviklingen af det samlede byggeris etape 1. Alel beløb herover er baseret på byggeomkostningsindeks 121,9 (KV3/2010). Fotograf: Roskilde Kommune 56 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 57
30 KONKURRENCETEKNISKE BESTEMMELSER 1. Konkurrenceform Konkurrencen er en indbudt projektkonkurrence i to faser udskrevet efter reglerne om projektkonkurrencer i Udbudsdirektivet nr. 2004/18/EF af 31. marts Konkurrenceforslag inklusiv alle bilag skal afleveres med dansk tekst. Efter konkurrencen er kontrakt- og arbejdssproget dansk. 2. deltagere i konkurrencen Efter prækvalifikation er der udpeget nedenstående fem totalrådgivergrupper som deltagere i konkurrencen. Lundgaard & Tranberg i samarbejde med COWI, Steen Høyer Landskab og konsulent i byrum Kristine Samson. Dorte Mandrup Arkitekter i samarbejde med SeARCH, Topotek 1, Arup, Jesper Kongshaug Lysdesign og Dage & Mortensen Akustik. Transform (Danmark) og Wingårdh Arkitektkontor (Sverige) i samarbejde med Schul Landskabsarkitekter, Okra landscape architects, Grontmij/Carl Bro og konsulent Tom Nielsen. MVRDV Architekten (Holland) i samarbejde med COBE Arkitekter, Arup, Wessberg, Transsolar Energietechnik, LiW Planning samt konsulenterne Patrick Blanc, Alex Nyborg Madsen og Kurt Finsten. Brisac Gonzales Architects (England) i samarbejde med AIgruppen, Algren & Bruun Landskabsarkitekter, VIA trafik, Max Fordham, duchs Sceno, Speirs + Major og økonomisk konsulent Davis Langdon. Konkurrencen gennemføres i begge faser med opretholdelse af deltagernes anonymitet. Retningslinier for kendingstal fremgår af pkt KONKURRENCENS SEKRETÆR Flemming Deichmann, Arkitekt MAA Præstevænget 4, Jersie 2680 Solrød Strand T: E: [email protected] 4. RUNDVISNING OG INFORMATIONSMØDE Den 24. februar 2011 kl afholdes (som også omtalt i indbydelsesbrevet) en rundvisning på konkurrencearealet for alle konkurrencedeltagerne. Opmærksomheden henledes på, at der denne dag ikke vil blive besvaret spørgsmål, der direkte relaterer sig til konkurrenceopgaven. Spørgsmål af den art skal efterfølgende fremsendes skriftligt via konkurrencens sekretær (se ovenfor) 5. Konkurrencematerialet Konkurrencematerialet består af dette program med nedenstående bilag. Herudover vil spørgsmål og svar (jf. pkt. 6) samt eventuelle rettelsesblade og andre meddelelser til de konkurrerende indgå som bilagsmateriale til konkurrenceprogrammet. Bilagsmaterialet inklusiv konkurrenceprogrammet fremsendes i digital form på en cd-rom. Konkurrenceprogrammet foreligger desuden i en trykt udgave, som er udsendt til alle deltagere sammen med indbydelsesbrevet. Bilagsliste: Generelle Fra Kommuneplan Byudviklingstrategi Om Musicon Fra Kommuneplan Rammebestemmelser for Musicon Musicon strategi og spilleregler Ramme- og lokalplan 540 Anlægsprogram til udformning af Rabalderstræde Potentialer og Bindinger Mobilitetsplan for Musicon Kreativ projektguide (eftersendes ultimo februar) Om Danmarks Rockmuseum Prospekt for Danmarks Rockmuseum Danmarks Rockmuseum Delrapport 1 Om Roskilde Festival Højskole Prospekt om Roskilde Festival Højskole Identitet for faglokaler Lovgrundlag for højskolebyggeri (afsnit 8 er relevant) Kortmateriale - Situationsplan (dwg-fil) med angivelse af konkurrenceareal - Fra Musicon strategi og spilleregler Side 7: Principiel afgrænsning af Frizonen Side 22: Principielle temazoner Side 27: Principielle bygningstætheder Side 28: Principiel fordeling af funktioner - Fra Ramme- og lokalplan 540 Side 34-35: Illustrationsplan Side 54-55: Oversigtskort over Musicon med eksisterende forhold og bygninger. Side 56-57: Matrikel- og delområdekort Side 58-59: Støjzoner Side 60-61: Fremtidige vej- og parkeringsforhold Side 62-63: Terræn og afvanding Orange scene - fotograf: Lars Bech 58 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 59
31 6. Forespørgsler Fotograf: Musicon-sekretariatet Spørgsmål i forbindelse med konkurrencen må kun fremsendes skriftligt i form af til konkurrencens sekretær, som forelægger dem i anonym afskrift for konkurrenceudskriveren. Spørgsmålene vil blive besvaret løbende og sendt til alle konkurrencedeltagerne via deres kontaktperson, således som det også er beskrevet i indbydelsesbrevet. Fristen for at stille spørgsmål udløber den 12. april 2011, men det henstilles, at spørgsmål der vedrører selve konkurrenceprojektet ikke fremsendes senere end 31. marts Konkurrenceforslagets omfang i fase 1 A. Bydelsplan mål 1:1000 Planen skal vise den samlede strukturering/ disponering af området med tydelig markering af ROCKmagnetens omfang og placering samt klar angivelse af, hvad der er eksisterende bebyggelse. Alle relevante forhold vedrørende bebyggelses placering, pladsdannelser, friarealer, trafikarealer, relationer til naboarealer etc. skal fremgå af planen. Der henvises til afsnittet om konkurrencens 1. fase på side 31 i nærværende konkurrenceprogram. B. Tværprofil(er), mål 1:500 Formålet med tværprofilet (evt. flere) er at få belyst forslagsstillerens tanker omkring bygningshøjder indenfor det aktuelle område. C. Diagrammer Til at understøtte bydelsplanen vises en række diagrammer, som redegør for samspillet mellem ROCKmagneten og de nære omgivelser, den principielle arealfordeling, trafikafvikling for cyklende, gående, kørende, vareindlevering og parkering, eventuelle principielle zoneinddelinger for f.eks. støjende aktiviteter, midlertidige aktiviteter eller aktiviteter med salg samt eventuelt andre forhold, der er væsentlige for en forståelse af forslaget. D. ROCKmagneten I valgfri målestok og i en kombination af forskellige illustrationsformer (også meget gerne rumlige illustrationer) vises forslagsstillerens tanker om det nye byggeri uden at gå i detaljer med indretningsplaner o.l. Det er derimod vigtigt, at man får et billede af nybyggeriets karakter og indpasning i planen og i forhold til omgivelserne. Den omtrentlige placering af højskolens boliger skal angives i forhold til de støjende permanente aktiviteter i Frizonen. Læs omhyggeligt bygherrernes tanker om det kommende byggeri. NB! Der ønskes kun den absolut nødvendige, oplysende tekst på tegningerne E. Beskrivelse En kortfattet tekstbeskrivelse, der supplerer tegningsmaterialet med oplysninger om forslagets hovedidé og hoveddisposition samt oplysning om bebyggelsesprocenten for hele konkurrencearealet. For ROCKmagnetens vedkommende ønskes endvidere en beskrivelse af tanker om valg af materialer og principielle konstruktioner samt i hvilken grad dette byggeri sætter den arkitektoniske dagsorden for hele konkurrenceområdet. Endvidere forslagsstillerens tanker om hvorledes bæredygtighed bliver en integreret del af den samlede besvarelse. Endelig skal beskrivelsen også omtale, hvorledes man har tilgodeset kravene til tilgængelighed. Beskrivelsen afleveres i 20 eksemplarer. F. Navnekuvert Med forslaget afleveres en ugennemsigtig, forseglet kuvert, indeholdende navneseddel i A4-format med forslagsstillerens navn, adresse og telefonnummer (dag/aften), samt kendingstallet. Ved forslag med flere medvirkende skal det anføres, hvem der har ophavsret til forslaget, og hvem, der eventuelt har medvirket som medarbejder, konsulent eller rådgiver uden andel i ophavsretten. Kuverten forsynes med teksten Navneseddel og det valgte kendingstal. NB! Materialet som nævnt under pkt. A til E skal endvidere foreligge på en cd-rom, som afleveres sammen med forslaget som helhed. Denne cd-rom skal desuden indeholde alle illustrationer i enten TIF format eller JPEG format. NB! Omfanget af forslaget til konkurrencens fase 2 vil blive oplyst i et særligt brev til de indtil tre udvalgte konkurrencedeltagere. Det samme gælder for afleveringstidspunltet. 8. Forslagets udførelse Forslaget skal være anonymt, og et konkurrenceforslag eller dele heraf må ikke tidligere have været offentliggjort. Samtlige dele af forslaget skal tydeligt mærkes med et 5-cifret, vilkårligt valgt kendingstal. Tegningerne skal udføres i en teknik, der muliggør en klar opfattelse af forslaget. Alle tekster, herunder tegningspåskrifter, skal være forfattet på dansk. Der ønskes ikke detaljerede forslag, men derimod enkle streger og en ukompliceret fremstillingsform, der sigter mod at tydeliggøre forslagets hovedidé. Modeller modtages ikke og materiale ud over det der er nævnt under pkt. 7 vil ikke blive optaget til bedømmelse. Forslagets udstrækning må ikke overstige 1,2 m i højden og 1,8 m i længden. Tegningerne skal opklæbes på pap eller lignende og forsynes med ophængningsplan. Tegninger må ikke indleveres sammenrullede eller opklæbet på hårdt (læs: tungt) materiale. Forslagsstillerne bør kun indsende en kopi af forslagets original, idet der ikke vil kunne ydes nogen form for erstatning for eventuel beskadigelse eller bortkomst af det indkomne materiale. 60 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 61
32 9. Indlevering Forslag til fase 1 skal senest den 19. april 2011 være indleveret til et postkontor eller et kurérfirma og skal adresseres til: Flemming Deichmann, Arkitekt MAA Præstevænget 4, Jersie 2680 Solrød Strand Emballagen skal tydeligt være mærket: ROCKmagneten. Som dokumentation for rettidig indlevering skal der umiddelbart efter indleveringen fremsendes en kopi af indleveringskvitteringen til konkurrencens sekretær. På kvitteringen anføres som afsender det valgte kendingstal samt et telefonnummer, hvortil eventuel henvendelse kan ske, såfremt der f.eks. mangler navnekuvert i forsendelsen eller forslaget ikke er modtaget i behørig tid efter afsendelsen. Telefonnummeret vælges således, at anonymiteten ikke brydes. 10. DOMMERkomite Poul Lindor Nielsen Formand for dommerkomiteen Borgmester, Roskilde Kommune Bestyrelsesformand, Danmarks Rockmuseum Birgit Pedersen Kulturudvalgsformand, Roskilde Kommune Bestyrelsesmedlem, Danmarks Rockmuseum Annie Larsen Byrådsmedlem, Roskilde Kommune Medlem af Musiconudvalget Karsten Ohrt Direktør, Statens Museum for Kunst Frank Birkebæk Museumsdirektør, Roskilde Museum Bestyrelsesmedlem, Danmarks Rockmuseum Jesper Øland Forstander, Roskilde Festival Højskole Henrik Rasmussen Direktør, Roskildegruppen Bestyrelsesmedlem, Danmarks Rockmuseum Jan Bille Planchef, arkitekt MAA, Roskilde Kommune Arkitektfagdommer (begge faser) Jan Christiansen, Arkitekt MAA Arkitektfagdommer (begge faser) Nils Holscher, Arkitekt MAA Landskabsarkitektfagdommer (fase 1) Hans Kragh, Landskabsarkitekt MDL Ingeniørfagdommer (fase 2) Bo Søgaard, Ingeniør FRI Rådgivere for dommerkomiteen uden stemmeret: Kim Ove Olsen Direktør, CAT Lauge Brandt Bygningschef, arkitekt maa, Roskilde Kommune Trine Tybjerg Sekretariatschef, Musicon Erik Jørgensen Arkitekt MAA Lena Bruun Sekretariatsleder, Danmarks Rockmuseum Kolja Nielsen Arkitekt MAA, Partner, CEBRA a/s, arkitekter maa Juryen har ret til yderligere at indkalde særligt sagkyndige som rådgivere, såfremt der i juryen er enighed herom. Konkurrencens sekretær: Flemming Deichmann, Arkitekt MAA 11. Bedømmelseskriterier I konkurrencens første fase vil dommerkomiteen lægge vægt på følgende hovedkriterier: At bydelsplanen illustrerer et overbevisende koncept for en urban karakter og struktur, der bidrager til et tæt, levende og sammensat bymiljø indenfor konkurrencearealet og i relation til omgivelserne At placeringen og den overordnede disponering af det aktuelle byggeri skaber gode og fleksible muligheder indenfor konkurrencearealet for placering af kommende - både blivende og midlertidige - eksperimenterende byggerier og aktiviteter At det aktuelle byggeri gives en både synlig og markant placering i forhold til Rabalderstræde og Musicon som helhed At nybyggeri og eksisterende bygninger samt industrielle spor, der bevares, opleves som en spændende dualisme opgavens tema taget i betragtning At der anslås en tone på det aktuelle nybyggeri som optakt til konkurrencens anden fase. I konkurrencens anden fase vil man lægge vægt på følgende hovedkriterier: At den samlede arkitektoniske komposition forholder sig til stedets kontekst At den bygningsmæssige disposition såvel æstetisk, funktionelt og teknisk er på et højt niveau At byggeriet fremtræder med et markant arkitektonisk formsprog, der passer til et nyskabende og internationalt hus At det samlede byggeri udformes, så det fremstår udadvendt og både visuelt og funktionelt inviterer Musicons brugere og besøgende indenfor Hertil kommer at dommerkomiteen vil lægge vægt på, at den økonomiske ramme er overholdt eller vil kunne sikres overholdt gennem en viderebearbejdning. Juryen forbeholder sig ret til at indkalde særlig bistand til prisberegning i forbindelse med bedømmelsens anden fase. Fotograf: Lars Bech Kriterierne er oplyst i uprioriteret rækkefølge. 62 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 63
33 12. Vederlag Under forudsætning af, at forslaget er konditionsmæssigt udført ydes der hver af de fem konkurrencedeltagere i konkurrencens fase 1 et vederlag på dkr., ekskl. moms, som kommer til udbetaling efter, at dommerkomiteen har afsluttet bedømmelsen af konkurrencens fase 1. De forslag, der medvirker i fase 2, forventes at skulle indsendes den 31. august Offentliggørelse af konkurrencens resultat forventes at ske ultimo september For deres deltagelse i konkurrencens fase 2 modtager de særligt udvalgte deltagere et vederlag på dkr. ekskl. moms, som kommer til udbetaling efter afslutningen af konkurrencens fase 2. Såfremt arbejdet ikke kommer til hel eller delvis udførelse inden for 2 år efter konkurrencens afslutning, har vinderen krav på en erstatning på yderligere dkr. ekskl. moms. Dette beløb vil dog blive modregnet i vinderens fremtidige honorar, såfremt opgaven igangsættes på et senere tidspunkt. 13. Udstilling af forslagene Efter konkurrencens afslutning vil forslagene blive udstillet på Musicon. Nærmere information herom meddeles konkurrencedeltagerne senere. 14. Rettigheder Ejendomsretten, herunder brugsretten til forslagene tilhører konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren. Tredjepart har ret til at gengive de indsendte forslag, f.eks. i dagblade og elektroniske medier, dog kun med angivelse af forslagsstillernes navne. Det er en forudsætning, at vinderen af konkurrencen får overdraget den opgave, hvorom der har været konkurreret. Som det er fremgået af EU bekendtgørelsen har Roskildegruppen med deres byggeri et ønske om at flere realiseringsmuligheder står åbne herunder muligheden for, at en privat investor opfører byggeriet og lejer det ud til Roskildegruppen. Uanset realiseringsmodel er det Roskildegruppens intention, at deres byggeri tilpasses det bygningsmæssige koncept, der bliver et resultat af konkurrencen. 15. Forsikring Forslagene vil ikke blive forsikret, idet det forudsættes, at forslagsstillerne opbevarer originaler af forslagene. 16. Returnering af forslagene Forslagene returneres ikke, jf. pkt. 14. og HOVEDtidsplan Bedømmelsen af de fem forslag i konkurrencens fase 1 forventes afsluttet medio maj Kort herefter igangsættes konkurrencens fase 2 med deltagelse af de tre udvalgte forslag. 64 PROJEKTKONKURRENCE ROCKmagneten 65
34
PROJEKTKONKURRENCE ROCK. magneten
PROJEKTKONKURRENCE ROCK magneten OM ROCKmagneten E T B A N E B R Y D E N D E K O N C E P T Orange Stage - fotograf Nanna Kreutzmann, Rockphoto PROJEKTKONKURRENCE Bag projektet Bag idéen om ROCKmagneten
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser
Kulturerhverv, handel uddannelse & oplevelser Bydelen Musicon: 500.000 m2 Udviklingsareal: 250.000 m2 = 40 fodboldbaner Gamle haller & bygninger: 20.000 m2 ÅR 2025 ÅR 2008 4 aktører 3 arrangementer ÅR
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE
KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed
Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Dansk Talentakademi: Vision for Campus
Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical
UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 DONATIONSSTRATEGI 2018-2020 Roskilde Festival-gruppens donationsstrategi 2018-2020 beskriver Festival-gruppens donationsarbejde i de kommende tre år.
Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018
Kulturstrategi for Struer Kommune, 2015-2018 Indledning Med Struer Kommunes kulturpolitik er der formuleret et klart politisk ønske om kulturel udvikling i bred forstand. Mål og visioner gør det imidlertid
Køge vender ansigtet mod vandet
Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig
Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse
Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede
Kulturstrategi for Odense / Visioner
Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi
Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Instant City. Projektbeskrivelse. Instant One First step Instant City
NOTAT Instant City Dato 13. juli 2015 Jnr. *** Marianne Stenberg Direkte 61201935 E-mail [email protected] Projektbeskrivelse Instant One First step Instant City Instant City Instant City er første skridt på
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt
Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPENS STRATEGI OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN
OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN FORMÅL Roskilde Festival-gruppen er en almennyttig virksomhed: Bag alt hvad vi foretager os ligger vores overordnede formål, om at støtte humanitært, andet
VIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Kultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: [email protected] Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Museumspolitik for Horsens Kommune
Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets
Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv
KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for
HØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark
Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen
INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP
1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE
KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og
Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019
Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
STØVRING BIBLIOTEK OG UNGDOMSHUS
TOTALRÅDGIVER ØSTERGAARD ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - ARKITEKT NØRKÆR+POULSEN ARKITEKTER APS UNDERRÅDGIVER - INGENIØR RAMBØLL A/S UNDERRÅDGIVER - LANDSKAB RAMBØLL BYUDVIKLING OG LANDSKAB STØVRING BIBLIOTEK
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Nyt kulturhus i Tingbjerg
Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at
Kulturstrategi. for Næstved Kommune Mærk Kulturen
Kulturstrategi for Næstved Kommune 2012-2016 Mærk Kulturen 2 Foto: Lasse Bartholin / Næstved Ungdomsskole Mærk Kulturen I Næstved tror vi på kultur. Vi tror på, at den gør noget særligt ved mennesker.
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER
Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER 1 BUTIK Der bliver en butik i stueetagen på ca. 700 m 2. UDDANNELSE Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole får ca. 6200
VESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik i Nyborg Kommune
Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik i Nyborg Kommune VISION Netop i Nyborg! Midt i Danmark og med udkig til Sprudlende kultur, levende fritid og idræt og gi ŕ os oplevelser og udsyn! hele verden: er med
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum
Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling
FÆLLESSKABEREN - Byens Hus i Skibby
FÆLLESSKABEREN - Byens Hus i Skibby 2018 BYENS HUS SKIBBY Juni 2018 Opdragsgiver: Styregruppen for helhedsplan i Skibby Udarbejdet af: INDHOLD Intro 04 Helhedsplanen 04 Det fjerede scenarie 05 Brugerne
