Vejen til større deltagelse i FP7 (II) En analyse af danske ansøgere og deltagere i temaerne Sundhed, NMP og Energi

Vejen til større deltagelse i FP7 En analyse af danske ansøgere og deltagere i temaerne Sundhed, NMP og Energi Udgivet af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3544 6200 E-post: fi@fi.dk August 2009 Publikationen udleveres gratis, så længe lager haves, ved henvend else til: Schultz Distribution Herstedvang 4 2620 Albertslund Telefon: 43 63 23 00 Telefax: 43 63 19 69 Hjemmeside: www.schultz.dk E-post: schultz@schultz-grafisk.dk Publikationen kan også hentes på Forsknings- og Innovationsstyrel sens hjemmeside: www.fi.dk Oplag: 1.500 Forsidefoto: Fotolia og udlånt af DTU Danchip, Layout og tryk: PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge a/s ISSN web: 1903-9662 ISSN tryk: 1903-9654 2 FP7 (II)

Nummer 2, 2009 Vejen til større deltagelse i FP7 (II) En analyse af danske ansøgere og deltagere i temaerne Sundhed, NMP og Energi FP7 (II) 3

Forord I 2009 er budgettet for EU s rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration større end nogensinde. Det bliver ved med stige frem mod rammeprogrammets slutning i 2013. Med de voksende bevillinger følger en stadig større konkurrence, og derfor er der behov for at sætte yderligere fokus på potentialerne for de danske muligheder i programmet. Netop i disse år har Danmark brug for at udnytte rammeprogrammets tilbud om forskningsog udviklingssamarbejder af internationalt format. EU s 7. rammeprogram tilbyder danske forskere og virksomheder en unik adgang til viden, penge og internationale netværk, der alle kan være afgørende i kampen om overlevelse under den globale økonomiske krise. Denne rapport er én i rækken af Videnskabsministeriets analyser af den danske deltagelse i rammeprogrammet. Den første analyserapport om det 7. rammeprogram fremhævede potentialet for en større virksomhedsdeltagelse. Videnskabsministeriet har på baggrund af analysen iværksat en opsøgende kampagne, der sætter fokus på danske virksomheders uudnyttede muligheder for at deltage i rammeprogrammet. Jeg håber, at denne rapport kan være med til at sætte endnu mere fokus på, hvordan vi kan øge Danmarks andel ikke alene af rammeprogrammets mange midler, men især af den viden og de internationale netværk, der til stadighed skal være med til at placere Danmark blandt de bedste og mest konkurrencedygtige vidensamfund i verden. Helge Sander Videnskabsminister 4 FP7 (II)

Indhold Forord... 4 Summary... 6 Resumé... 7 1 Indledning... 8 1.1 Metode og kildemateriale... 9 1.2 Centrale emner for analysen... 10 1.2.1 Succesrater... 10 1.2.2 Konkurrencen på universiteterne... 10 1.2.3 Kvaliteten af danske ansøgninger... 11 1.2.4 Hvordan evalueres ansøgninger til FP7?... 11 1.3 Struktur... 12 2 Den danske deltagelse... 15 2.1 De tre temaer... 16 2.1.1 Hvilken rolle spiller danske deltagere?... 16 2.1.2 Succesrater... 17 3 Sundhed... 19 3.1 Status i få ord... 19 3.2 Overblik... 20 3.3 Konkurrencen om kontrakter i Sundhedsprogrammet... 22 3.3.1 Succesrater... 22 3.3.2 Universiteternes konkurrence... 22 3.4 Kvaliteten af danske Sundhedsansøgninger... 24 3.5 Dansk sundhedsforskning i internationalt perspektiv... 25 3.6 Har forskningsmiljøet kapacitet til større deltagelse?... 26 4 Nanovidenskab, -teknologi, materialer og ny produktionsteknologi (NMP)... 29 4.1 Status i få ord... 29 4.2 Overblik... 30 4.3 Konkurrencen om kontrakterne i NMP-programmet... 31 4.3.1 Succesrater... 31 4.3.2 Universiteternes konkurrence... 32 4.4 Kvaliteten af danske NMP-ansøgninger... 33 5 Energi... 37 5.1 Status i få ord... 37 5.2 Overblik... 38 5.3 Konkurrencen om kontrakterne i Energiprogrammet... 40 5.3.1 Succesrater... 40 5.3.2 Universiteternes konkurrence... 40 5.4 Kvaliteten af danske Energiansøgninger... 42 5.5 Vindenergi: En dansk succes men hvor er koordinatorerne?... 43 5.5.1 Den danske deltagelse i Vindenergiprojekter... 43 6 Konklusioner... 46 6.1 Sundhed... 46 6.2 NMP... 46 6.3 Energi... 47 Ordforklaring... 48 Oversigt over figurer og tabeller... 49 Kildehenvisninger... 50 FP7 (II) 5

Summary Seventh Framework Programme for Research, Technological Development and Demonstration activities (FP7) of the EU is a vital source of world-class knowledge. This knowledge is the key to Denmark s competitive edge as one of the leading knowledge societies in the world. This report analyses the potential and limitations of Danish participation in FP7 in the areas of Health, Nanosciences and Nanotechnologies, Materials and new Production Technology (NMP) as well as Energy. The analysis gives a number of proposals for optimising the FP7 participation of Danish research teams and enterprises in FP7. Overall, Denmark is in a strong position in the competition for EU funding under the three themes. The proportion of EU funds awarded to Danish researchers has been larger for these three themes than for other programmes. In addition, Denmark s success rates are generally higher than the average success rates for all member states under the three themes. Part of the FP7 competition has taken place at the Danish universities, but the extent of competition seems to be more limited within the themes Health, NMP and Energy than within the themes Food, agriculture, fisheries, biotechnology (KBBE), Information and Communication Technologies (ICT) as well as Socio-economic Sciences and Humanities (SSH). The latter three themes were analysed in the first report in the series The path to greater FP7 participation. Research and development in health sciences is a Danish position of strength, which is reflected in the relatively extensive Danish participation in the Health programme. Health is the priority area in which Denmark has received the largest EU grant under FP7 measured in absolute figures. The grant to Denmark is the second-largest in Europe overall on a per capita basis. Furthermore, when it comes to winning FP7 contracts, the success rate has been higher for the Danish participants in Health than for the average FP7 participant. Notwithstanding the good Danish results in the Health programme, there seems to be room for greater Danish participation in terms of the number of researchers in the public sector who have been the most prominent among the Danish participants under the Health theme. Danish participants in the NMP programme have received a higher proportion of the EU funds than the average Danish participant in FP7 overall. In addition, Denmark s success rates are generally higher than the average success rates for all member states in FP7 as a whole. In general, Danish coordinators have prepared good applications for the NMP programme, and half of them have been invited to contract negotiations with the EU. In order to improve Denmark s success rate for the NMP theme, applications with Danish coordinators must be enhanced by only a few, but demanding, points. Denmark s participation in the Energy programme is successful in many ways. Under the Energy theme, Denmark has received by far the largest proportion of EU grants for any research theme. In addition, Denmark s success rates are higher than the FP7 average, and in general, Danish coordinators have prepared good applications for the Energy programme. However, the analysis points out an unexploited path to even greater Danish participation in the Energy programme. Research and development within wind-based energy technology is a Danish position of strength, but despite the Danish talent base, Denmark has not yet had any coordinators in the sub-programme Wind energy under the Energy programme. This indicates unexploited capacity for Danish coordinators of wind energy projects. 6 FP7 (II)

Resumé EU s 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7) er en vital kilde til viden i verdensklasse. Den viden er afgørende for Danmarks konkurrenceevne som et af verdens førende vidensamfund. Denne rapport analyserer potentialer og begrænsninger i den danske deltagelse i FP7 inden for temaerne Sundhed, Nanovidenskab, -teknologi, materialer og ny produktionsteknologi (NMP) samt Energi. Analysen munder ud i en række bud på, hvor danske forskergrupper og virksomheder kan blive bedre til at deltage i rammeprogrammet. Overordnet står Danmark stærkt i konkurrencen om EU-midlerne i de tre temaer. Danske forskere og virksomheder har inden for disse temaer hjemtaget en større andel af EU-midlerne, end de har gjort under andre programmer. Derudover er de danske succesrater generelt højere end gennemsnittet for alle landes succesrater i de tre temaer. En del af FP7-konkurrencen har fundet sted på de danske universiteter, men omfanget af konkurrencen synes at være mere begrænset inden for temaerne Sundhed, NMP og Energi end inden for temaerne Fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi (KBBE), Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og Samfundsvidenskab og humaniora (SSH), der blev analyseret i den første rapport i serien Vejen til større deltagelse i FP7. Forskning og udvikling inden for sundhedsvidenskab er en dansk styrkeposition, og det afspejler sig i den relativt høje danske deltagelse i Sundhedsprogrammet. Sundhed er det prioritetsområde, hvor Danmark har modtaget den største EU-bevilling fra FP7 målt i absolutte tal. Bevillingen til Danmark er den næststørste i hele Europa målt pr. indbygger. Konkurrencemæssigt har danske deltagere i Sundhed desuden haft større succes med at hjemtage FP7-kontrakter end den gennemsnitlige deltager i FP7. Til trods for de gode danske resultater i Sundhedsprogrammet synes der at være rum for en større dansk deltagelse, hvis man ser på antallet af forskere i den offentlige sektor, der har været de mest fremherskende blandt danske deltagere i temaet for Sundhed. Danske deltagere i NMP-programmet har modtaget en højere andel af EU-midlerne end den gennemsnitlige danske deltager i hele FP7. Derudover er danske succesrater generelt højere end de gennemsnitlige succesrater for alle lande i hele FP7. Og danske koordinatorer har generelt skrevet gode ansøgninger til NMP-programmet, hvor halvdelen af dem er blevet inviteret til kontraktforhandlinger med Europa-Kommissionen. Hvis den danske succesrate for temaet NMP skal øges, kræver det, at ansøgninger med danske koordinatorer forbedrer sig med ganske få men krævende point. Den danske deltagelse i Energiprogrammet er på mange måder en succes. Under temaet Energi har Danmark modtaget langt den største andel af EU-bevillingerne for noget forskningstema overhovedet. Tilmed er de danske succesrater højere end gennemsnittet i FP7, og danske koordinatorer har generelt skrevet gode ansøgninger til Energiprogrammet. Analysen peger imidlertid på en hidtil uudnyttet vej til en endnu større dansk deltagelse i Energiprogrammet. Forskning og udvikling inden for vindbaseret energiteknologi er en dansk styrkeposition, men til trods for den danske talentmasse har der endnu ikke været nogen danske koordinatorer i Energiprogrammets underområde for Vindenergi. Det tyder på en hidtil uudnyttet kapacitet for danske koordinatorer inden for Vindenergiprojekter. FP7 (II) 7

1 Indledning Nye energiteknologier er et forskningsfelt, der får afgørende betydning for de kommende års politiske klimastrategier. I 2009 orienterer verden sig mod Danmark og COP15 i debatten om vedvarende energikilder. Det retter søgelyset mod dansk energiforskning, der er blandt de bedste i verden inden for teknologier som vindkraft. Men hvordan fastholder Danmark førerpositionen i kapløbet om den nyeste og bedste viden? EU s 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7) er en vital kilde til viden i verdensklasse ikke mindst for energiforskningen. Rammeprogrammet støtter forskningsog udviklingsprojekter, der går på tværs af næsten samtlige videnskabelige discipliner. Projekterne samler de bedste forskere og virksomheder fra næsten 200 forskellige lande, og tilsammen er de med til at styrke EU s konkurrenceevne som verdens førende vidensamfund. Budgettet til det 7. rammeprogram er det hidtil største. Over en 7-årig periode fra 2007 til 2013 fordeles mere end 380 milliarder kroner, og det store budget baner vejen for en endnu større dansk deltagelse end tidligere. Men konkurrencen om EU-midlerne er hård, og en stigende professionalisering af udarbejdelsen af ansøgninger i andre lande stiller stadig større krav til danske forskergrupper og virksomheder. Der er derfor behov for endnu mere viden om danske ansøgeres kvaliteter, hvis de skal stå sig bedre i konkurrencen om FP7-kontrakterne. Denne rapport stiller skarpt på den danske deltagelse i blandt andet Energiprojekter under FP7. Gennem analyser af potentialer og begrænsninger i ansøgninger forsøger rapporten at besvare spørgsmålet om, hvordan danske forskergrupper og virksomheder kan blive bedre til at deltage i rammeprogrammet. Vejen til større deltagelse i FP7 (II) analyserer følgende af rammeprogrammets temaer: 1. Sundhed 2. Nanovidenskab, -teknologi, materialer og ny produktionsteknologi (NMP) 3. Energi. Sundhed er det næststørste tema under FP7 med et budget på ca. 45 milliarder kroner fordelt over rammeprogrammets syv-årige levetid. Forskning og teknologisk udvikling inden for sundhedsvidenskab er en dansk styrkeposition men præger det også den danske deltagelse i temaet for Sundhed? Rapporten tydeliggør, hvorfor der er tale om en styrkeposition og stiller skarpt på, hvorvidt der er potentiale for en større dansk deltagelse. Nanovidenskab og -teknologi er et relativt nyt forskningsområde i Danmark. Ikke desto mindre er det et område, der kan få afgørende betydning for Europas borgere både på sundheds- og velfærdsområdet. Analysen ser på tendenser i den danske deltagelse i NMP-programmet og vurderer, hvor danske ansøgere kan forbedre deres ansøgninger. Nye energiteknologier er et centralt emne i dansk forskningsog innovationspolitik. Analysen kortlægger den danske deltagelse i rammeprogrammets tema for Energi, og stiller blandt andet skarpt på området for Vindenergi en dansk styrkeposition. 8 FP7 (II)

1.1 Metode og kildemateriale Denne rapport bygger hovedsageligt på data fra Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for forskning. Rapporten anvender udtræk fra Europa-Kommissionens database, E-CORDA. De nyeste tilgængelige tal er fra 1. april 2009. Data indeholder oplysninger om ansøgninger til FP7 forud for den 1. april 2009. Tallene er ikke fuldstændige. Der er således en lang række oplysninger om afsluttede opslag, som Europa-Kommissionen ikke har medtaget i den aktuelle opdatering. Ved den seneste opdatering var der foretaget 151 opslag efter ansøgninger til forskellige områder i rammeprogrammet. E-CORDA-databasen indeholder pr. 1. april 2009 kun oplysninger fra 105 af disse. Projekter måles som ansøgninger, der succesfuldt har gennemført eller er i kontraktforhandlinger med Europa-Kommissionen, idet langt de fleste kontraktforhandlinger fører til endelige kontrakter. Dette tal er det bedste bud på antallet af nuværende kontrakter i FP7, da oplysninger om endeligt forhandlede kontrakter kan være meget forsinkede i E-COR- DA-databasen. Således kan der gå mellem 120 og 550 dage fra en ansøgningsfrist til, at data om endelige kontrakter foreligger i E-CORDA. Der er fra politisk side en særlig interesse for små og mellemstore virksomheders (SMV) deltagelse i rammeprogrammet. Imidlertid er der i data desværre en mangelfuld angivelse af virksomhedernes størrelse. Denne rapport skelner derfor ikke mellem store virksomheder og SMV er. Databasen indeholder data om succesrater og finansielle tilskud på projekt- og deltagerniveau. På projektniveau findes yderligere informationer om projektdeltagere, program, opslag, projekttype og projektets titel. På deltagerniveau er der også oplysning om nationalt tilhørsforhold, samt om deltageren er koordinator eller partner. Danske partneres retslige deltagerstatus beror på deres selvrapportering, hvilket ofte medfører fejlagtige oplysninger, hvor eksempelvis offentlige institutioner uforvarende anfører sig selv som private virksomheder. Denne oplysning er derfor søgt korrigeret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Det har ikke været muligt at foretage en tilsvarende korrektion for andre landes deltagere. I data for temaerne Sundhed og Energi findes kun 1-trinsansøgninger, bortset fra knap 3 % af Energiansøgningerne. Data om NMP-programmet er derimod domineret af 2-trinsansøgninger, som udgør 62 % af alle ansøgninger. 2-trinsansøgninger har konsekvenser for succesraten, der vil være naturligt højere end succesraten for 1-trinsansøgninger. Det skyldes, at succesrater for 2-trinsansøgninger i E-CORDA-databasen kun beregnes på baggrund af ansøgninger på 2. trin, hvorved en stor mængde afviste ansøgninger fra 1. trin ikke regnes med i succesraten. Desuden er tærskelværdier minimumskravet til kvaliteten af en ansøgning forskellige for henholdsvis 1- og 2-trinsansøgninger (se afsnit 1.2.4). FP7 (II) 9

1.2 Centrale emner for analysen Succesrater, konkurrencen på universiteterne og kvaliteten af danske ansøgninger er alle parametre, der kan belyse, hvor der kan være potentiale for en større dansk deltagelse i rammeprogrammet. De tre parametre står derfor centralt i analysen af hvert af de tre tematiske prioritetsområder. Herudover vil undersøgelsen af hvert af de enkelte temaer forsøge at inddrage yderligere data og undersøgelser i den udstrækning de foreligger om dansk forskning relateret til de tre temaer. De tre centrale parametre behandles særskilt i kapitel 3, 4 og 5 for hvert af de tre temaer. Men først introduceres baggrunden for at forstå de valgte parametre. 1.2.1 Succesrater Succesraterne fortæller os ikke alene, hvor danske partnere har størst medgang i deres ansøgninger, men også hvor de møder størst konkurrence. Succesrater zoomer således ind på områder, hvor danske forskergrupper og virksomheder er nødt til at blive bedre til at skrive ansøgninger og udtænke projektidéer, hvis de skal lykkes i kampen om EU-midlerne. Succesrater og kvaliteten af danske ansøgninger er derfor centrale emner for analysen af tendenser i den danske deltagelse, og hvor Danmark klarer sig godt eller halter bagefter i konkurrencen med udlandet. 1.2.2 Konkurrencen på universiteterne Danske forskere konkurrerer internt på hvert enkelt universitet om kontrakterne og midlerne i FP7. Forskere på samme universitet bruger således både årsværk og penge på at kappes med hinanden om EU-midler. Kan de ressourcer udnyttes bedre? Analysen sætter spørgsmålet til debat ved at se på de otte danske universiteter 1 og omfanget af den interne konkurrence på det samme universitet og den eksterne konkurrence mellem universiteterne. Hvor mange gange søger universiteterne det samme emne, og hvor mange kontrakter kommer der ud af det? Danske universiteter Aarhus universitet Aalborg universitet Copenhagen Business School Danmarks Tekniske Universitet IT-Universitetet Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet En større intern koordinering af universiteternes FP7-indsats kunne ideelt set frigøre nogle af de ressourcer, som universiteterne bruger på kappestriden. I stedet kunne forskerne bruge deres tid og energi på at skrive bedre ansøgninger, påtage sig større roller i ansøgnings- og projektfasen og måske deltage i endnu større projekter. En større koordinering af FP7-indsatsen på det enkelte universitet kunne også øge universiteternes strategiske fokus på, hvordan de ønsker at deltage i rammeprogrammet, herunder skabe større bevidsthed om, hvem der søger, og hvad der søges om. Det ville støbe fundamentet for en større udveksling af forskernes erfaringer med at udforme ansøgninger til EU s rammeprogram. Dermed kunne danske ansøgere i højere grad drage fordel af hinanden frem for blot at optræde som konkurrenter. I et vist omfang kunne man måske også tale om muligheden for at koordinere FP7-indsatsen eksternt mellem universiteterne. Erfaringsudveksling mellem de forskellige universi- 1 Optællingen omfatter ikke universitetshospitalerne. 10 FP7 (II)

teter ville nationalt stille de danske universitetsforskere stærkere i den internationale konkurrence om FP7-midlerne. Men er det overhovedet ønskeligt at mindske konkurrencen på og mellem universiteterne? Kampen om forskermidlerne skærper forskningen ved at belønne de bedst kvalificerede idéer. Denne selektionsmekanisme er udgangspunktet for fordelingen af midlerne fra de nationale forskningsråd. Hvorfor kunne man spørge sig selv skulle det være anderledes med ansøgninger om forskningsmidler fra EU? Desuden skaber FP7-konsortiernes internationale sammensætning store udfordringer i forhold til at vurdere, hvilke danske universitetsforskere der burde søge rammeprogrammet frem for andre. Det er et krav, at hvert europæisk konsortium, der søger om midler fra rammeprogrammet, skal bestå af minimum tre forskere fra tre forskellige lande. Derudover skal hver forsker i konsortiet bidrage med sine unikke kompetencer. Danske forskere, der søger det samme emne fra forskellige konsortier, kan således have usammenlignelige kompetencer. Det vanskeliggør i sidste ende vurderingen af, hvem der er mest kvalificeret til at deltage i et FP7-projekt inden for et bestemt forskningsemne. Koordineringen af ansøgninger internt på universiteterne og eksternt mellem universiteterne rejser en række problematikker. Men koordineringen kunne måske føre til stærkere ansøgninger med danske partnere til EU s rammeprogram og kapacitet til i flere tilfælde at påtage sig koordinatorrollen. 1.2.3 Kvaliteten af danske ansøgninger For at yde kvalificeret støtte til danske forskere og virksomheder i ansøgningsfasen er det vigtigt at vide, hvor de er svagere end andre ansøgere i konkurrencen om FP7-kontrakterne. Analysen stiller skarpt på styrker og svagheder i de danske ansøgninger med udgangspunkt i de ansøgninger, hvor danske forskergrupper og virksomheder påtager sig rollen som koordinator. Som koordinatorer har de størst mulighed for at yde indflydelse på ansøgningsprocessen og udformningen af den endelige ansøgning. Rollen som koordinator er interessant i forhold til at øge den danske deltagelse i rammeprogrammet. Det skyldes, at koordinatorer typisk påtager sig den største rolle og modtager de fleste penge i et FP7-projekt. Udover den håndgribelige gevinst i form af flere EU-midler til dansk forskning og udvikling, så betyder en større rolle i FP7-projekter også, at danske forskere er tættere på de internationale netværk af forskere, infrastrukturer og idéer. Alt andet lige må udbyttet af deltagelsen i FP7-projekter forventes at være større, desto større rolle deltageren spiller. 1.2.4 Hvordan evalueres ansøgninger til FP7? I første omgang frasorteres ansøgninger, der ikke opfylder de formelle krav. De ansøgninger, der opfylder formalitetskravene, evalueres af mindst tre uafhængige eksperter i forhold til tre evalueringskriterier: FoU kvalitet Vurderer projektets videnskabelige og/eller teknologiske kvalitet. Har projektet klart definerede formål? Repræsenterer formålene klare fremskridt i forhold til state of the art? Er det sandsynligt, at metoderne i projektet vil gøre det muligt at nå målene for forskning og innovation? FP7 (II) 11

Implementering Vurderer kvaliteten og effektiviteten af projektets implementering samt management. Er der en tilfredsstillende plan for managementstruktur og -procedurer? Udgør deltagerne et konsortium af høj kvalitet? Har de enkelte deltagere relevant erfaring, og komplementerer de hinanden? Er der en hensigtsmæssig fordeling og retfærdiggørelse af de ressourcer, der er afsat til projektet? Impact Er projektet ambitiøst, og kan det medvirke til at forbedre konkurrenceevnen og/eller til at løse samfundsmæssige problemer? Er der innovationsrelaterede aktiviteter? Hvad er planen for spredning og/eller udnyttelse af projektets resultater? For hvert af de tre kriterier gives mellem et og fem point, som tilsammen udgør projektforslagets pointsum. En ansøgning kan således maksimalt opnå 15 point. En succesfuld 1-trinsansøgning skal have en minimumsværdi en tærskelværdi, som ligger på tre point for hvert af de tre kriterier, og summen af dem skal være mindst ti. En succesfuld 2-trinsansøgning skal på første trin have minimum 8 point for FoU og Impact, mens den på andet trin skal have minimum 12 point for alle tre kriterier. Ansøgninger med den højeste pointsum bliver udvalgt til kontraktforhandlinger med Europa-Kommissionen. Hvis de uafhængige eksperter bedømmer to ansøgninger til samme pointsum inden for det samme emne, vil eksperterne vurdere, hvilke af ansøgningerne der bedst dækker opslaget. 1.3 Struktur Efter en generel introduktion til den danske deltagelse inden for Sundhed, NMP og Energi, behandler analysen hvert tema for sig. Kapitel 3 analyserer den danske deltagelse i Sundhedsprogrammet. Kapitlet placerer dansk sundhedsvidenskab i en international kontekst og giver efterfølgende et bud på, hvorvidt det danske forskningsmiljø for sundhedsvidenskab har kapacitet til større deltagelse i Sundhedsprogrammet. Kapitel 4 ser nærmere på den danske deltagelse i NMP-programmet ud fra de tre centrale analyseparametre. I kapitel 5 undersøges den danske deltagelse i Energiprogrammet. Kapitlet ser særligt på den danske styrkeposition inden for Vindenergi, hvorefter styrkepositionen holdes op mod dansk deltagelse i Energiprogrammets underområde for Vindenergi. Afslutningsvis samler kapitel 6 op på rapportens konklusioner. 12 FP7 (II)

FP7 (II) 13

Foto: Fotolia 14 FP7 (II)

2 Den danske deltagelse Den danske deltagelse i EU s 7. rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7) omtales ofte under ét. Rammeprogrammet indeholder imidlertid en række mindre særprogrammer og prioritetsområder, som man skal se på enkeltvis for fuldt ud at forstå den danske deltagelse. De forskellige særprogrammer og prioritetsområder er vist i figur 1. Nærværende rapport beskæftiger sig med de tre prioritetsområder også kaldet temaer: Sundhed, NMP og Energi. Alle tre prioritetsområder hører under særprogrammet COOPERATION. Figur 1 EU s 7. rammeprogram opdelt på særprogrammer og prioritetsområder EU s 7. rammeprogram SÆRPROGRAM Prioritetsområde COOPERATION IDEAS PEOPLE CAPACITIES EURATOM Sundhed Fødevarer, landbrug og fiskeri, bioteknologi (KBBE) Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi (NMP) Energi Miljø (herunder klimaændringer) Transport (herunder luftfart) Samfundsvidenskab og humaniora (SSH) Rummet Sikkerhed Generelle Aktiviteter - Annex IV ERC Marie-Curie Aktioner Forskningsinfrastruktur Forskning til gavn for smv er Videnregioner Forskningspotentiale Videnskab i Samfundet Støtte til sammenhængende udvikling af forskningspolitik Internationalt samarbejde (INCO) Fusionsenergi Nuklear fission og strålingsbeskyttelse FP7 (II) 15

2.1 De tre temaer Den danske deltagelse i FP7 måles ofte på antallet af projekter, partnere, koordinatorer og størrelsen af EU-tilskud. Tabel 1 viser deltagelsen i de tre temaer samt i hele rammeprogrammet for henholdsvis Danmark og for alle lande i FP7. Tabel 1 Danmark og alle landes deltagelse i FP7 fordelt på temaerne Sundhed, NMP og Energi ALLE DANMARK SÆRPROGRAM Tema Kontrakter Partnere EU-Tilskud Mio. Kontrakt med DK-deltagelse DK-partner DK-koordinatorer EU-tilskud til DK Mio. Andel af tilskud til DK Sundhed 321 3.251 1.248,7 74 99 10 42,6 3,41% COOPERATION NMP 246 3.160 1.113,3 53 77 8 32,5 2,92% Energi 121 1.338 490,8 30 58 7 36,6 7,46% Hele rammeprogrammet 5.520 34.605 10.074,4 522 700 97 235,9 2,34% Sundhed er det tema, hvor den danske deltagelse har været størst i absolutte tal. Ser man imidlertid på andelen af EU-midlerne fremgår det tydeligt, at Danmark har fået flest midler fra Energiprogrammet set i forhold til, hvor mange midler der er uddelt under programmet hidtil. Danmark har en højere andel af EU-midler inden for både Sundhed, NMP og Energi end inden for hele rammeprogrammet generelt. 2.1.1 Hvilken rolle spiller danske deltagere? Danske deltagere i Energiprogrammet har generelt spillet en stor rolle i deres projekter. Det fremgår, hvis man ser på andelen af danske koordinatorer i de tre tematiske prioritetsområder. Koordinatorer spiller typisk den største rolle i et projekt, idet koordinatoren som regel får flere EU-midler såvel som et større ansvar end den almindelige partner. 16 FP7 (II)

Figur 2 viser således, at danske deltagere udgør en større andel af programmets koordinatorer end af partnere. Der er med andre ord en højere koncentration af danske koordinatorer end partnere under Energi. Den samme tendens gør sig også gældende om end i mindre grad under NMP-programmet. Generelt i hele FP7 har danske deltagere næsten lige så ofte spillet en stor rolle i rammeprogrammets projekter som alle andre deltagere i FP7. Det fremgår af den danske andel af koordinatorer i hele FP7, som er næsten lige så stor som andelen af partnere. Figur 2 Danske koordinatorer og partnere som andele af hele FP7 6,00% 5,79% 4,00% 2,00% 3,12% 3,05% 3,25% 2,44% 4,33% 1,76% 2,02% 0,00% Sundhed NMP Energi Hele FP7 Koordinatorer Partnere 2.1.2 Succesrater Danske forskergrupper og virksomheder har generelt haft succes med deres ansøgninger i konkurrencen om kontrakter fra EU s 7. rammeprogram. Figur 3 viser succesraterne for Danmark og alle deltagerlande i henholdsvis hele rammprogrammet og temaerne Sundhed, NMP og Energi. Succesraterne måler andelen af evaluerede ansøgninger, som Europa-Kommissionen inviterer til kontraktforhandlinger Det er vigtigt ikke at sammenligne succesraten direkte mellem de tre temaer, da de har forskellige andele af ét- og to-trinsansøgninger. 3 Eksempelvis er succesraten for NMPprogrammet væsentligt højere på grund af temaets store andel af to-trinsansøgninger. Figur 3 Danmark og alle landes succesrater målt på kontrakter i FP7 0% 10% 20% 30% 40% 50% 18% Sundhed 26% 36% NMP 46% Energi 16% 23% FP7 22% 25% Alle deltagerlande Danmark Danmark har en højere succesrate end gennemsnittet af deltagerlandene i FP7 målt på kontrakter. Sagt på en anden måde har ansøgninger med danske partnere og koordinatorer været bedre til at vinde kontrakter med Europa-Kommissionen end gennemsnittet af FP7-ansøgninger. 3 Se mere herom i afsnit 1.1. FP7 (II) 17

3 Sundhed 3.1 Status i få ord Et Mange Konkurrence Potentiale område, hvor Danmark står stærkt Forskning og udvikling inden for sundhedsvidenskab er en dansk styrkeposition både hvad angår produktivitet og kvalitet. Den danske frontposition afspejler sig i Sundhedsprogrammet under FP7, hvor Danmark har modtaget det næststørste EU-tilskud målt pr. indbygger. midler til Sundhed Sundhed er et af de programmer, hvor EU har uddelt flest midler under FP7, og den danske andel af EU-midler i Sundhedsprogrammet er højere end den gennemsnitlige danske andel af midlerne i hele FP7. om kontrakterne Konkurrencemæssigt har danske deltagere i temaet Sundhed generelt haft større succes med at opnå FP7-kontrakter end den gennemsnitlige deltager i FP7. Konkurrencen finder også vej til de danske universiteter, som har konkurreret både internt og eksternt med hinanden om FP7-kontrakterne. for større deltagelse Trods den stærke danske deltagelse i FP7-temaet Sundhed synes danske forskere i den offentlige sektor stadigvæk at have potentiale for en større dansk deltagelse i Sundhedsprogrammet. Offentlige sundhedsforskere har fx deltaget mindre i Sundhedsprogrammet end offentlige forskere generelt i hele rammeprogrammet. Den konklusion gælder uanset om man ser på antallet af videnskabeligt personale eller antallet af årsværk. Kapitel 3 gennemgår først den overordnede danske deltagelse i Sundhedsprogrammet. Herefter vurderes konkurrencen i Sundhedsprogrammet og kvaliteten af de danske ansøgninger. Afslutningsvis undersøger kapitlet styrkepositionen af dansk sundhedsforskning i internationalt perspektiv og giver et bud på, om forskningsmiljøet udnytter sin kapacitet til at deltage i rammeprogrammet. FP7 (II) 19

3.2 Overblik Sundhed er det næststørste tema under FP7 med et samlet budget på ca. 45 milliarder kroner fordelt over rammeprogrammets syv-årige levetid. Formålet med temaet er at forbedre sundheden blandt Europas borgere og forstærke den europæiske sundhedsindustris konkurrence- og innovationsevne. Sundhedsprogrammet fokuserer indsatsen på fire aktiviteter: 1. Bioteknologi, generiske redskaber og medicinske teknologier 2. Translativ forskning 4 3. Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere 4. Andre aktioner på tværs af Sundhedstemaet. Herudover yder Sundhedsprogrammet støtte til tværgående projekter, der understøtter EU s politikker på sundhedsområdet, og internationalt samarbejde har en høj prioritet under temaet. Endelig er børns og ældre personers helbred et tværgående fokusområde i Sundhedsprogrammet. Sundhed er det prioritetsområde under rammeprogrammet, hvor Danmark har modtaget det største EU-tilskud, haft de fleste deltagere og medvirket i flest projekter. Den danske andel af EU-tilskuddet er højere i Sundhedsprogrammet end den gennemsnitlige danske andel i hele FP7. Tabel 2 viser den danske samt alle landes deltagelse i Sundhedsprogrammet brudt ned på de fire aktiviteter samt en kategori for enkelte ansøgninger, der i Europa-Kommissionens data ikke er klassificeret efter aktivitetsområderne. De ikke-klassificerede ansøgninger bliver ikke behandlet i rapporten. Tabel 2 Danmark og alle landes deltagelse i Sundhed fordelt på aktiviteter ALLE DANMARK Sundhed Kontrakter Partnere EU-Tilskud Mio. Kontrakt med DK-deltagelse DK-partner DK-koordinatorer EU-tilskud til DK Mio. Andel af tilskud til DK 1 47 533 255,5 12 18 2 8,3 3,24% 2 199 2.009 823,3 47 62 5 29,3 3,56% Aktivitet 3 46 480 112,1 11 15 2 3,9 3,47% 4 27 216 54,3 3 3 0 0,5 0,93%? 2 13 3,6 1 1 1 0,6 16,67% I alt 321 3.251 1.248,7 74 99 10 42,6 3,41% 4 Forskning i integration af biologiske data og processer, hjernesygdomme, menneskets udvikling og alderdom, smitsomme sygdomme, de store sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme, diabetes og fedme, sjældne sygdomme og kroniske sygdomme. 20 FP7 (II)

Den danske deltagelse har været størst inden for aktivitet 2 Translativ forskning. Det gælder både, hvad angår projekter, partnere, koordinatorer og EU-tilskud. Dansk deltagelse i Sundhedsprogrammet har været domineret af den offentlige sektor (højere læreanstalter samt offentlige institutioner), der har tegnet sig for to tredjedele af henholdsvis deltagelsen og EU-tilskuddet (se figur 4). Private kommercielle virksomheder har desuden spillet en større rolle i den danske deltagelse, end de har gjort generelt for alle lande, der har deltaget i FP7 (se figur 5). Figur 4 Danske Sundhedspartnere og deres tilskud fordelt på deltagertyper Sundhed deltagere Sundhed EU-tilskud 14% 10% 19% 24% 43% 21% 22% 47% Højere læreanstalt Offentlig institution Privat kommerciel virksomhed Ikke-kommerciel forskningsinstitution Figur 5 Alle landes Sundhedspartnere og deres tilskud fordelt på deltagertyper Sundhed deltagere Sundhed EU-tilskud Mio e 7% 6% 22% 11% 5% 55% 23% 11% 3% 57% Højere læreanstalt Offentlig institution Privat kommerciel virksomhed Ikke-kommerciel forskningsinstitution Andre FP7 (II) 21

3.3 Konkurrencen om kontrakter i Sundhedsprogrammet Danske forskergrupper og virksomheder har overordnet klaret sig godt i konkurrencen om FP7-kontrakterne. De danske succesrater er generelt højere end gennemsnittet. Samtidig har danske universiteter brugt en del ressourcer på at konkurrere med hinanden. 3.3.1 Succesrater Ansøgninger med danske deltagere til Sundhedsprogrammet har generelt haft større succes med at blive inviteret til kontraktforhandlinger med Europa-Kommissionen end gennemsnittet af alle deltagere i FP7. Det har navnlig været gældende inden for aktivitet 3 (Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere), hvilket fremgår af figur 6. Figur 6 Danmark og alle landes succesrater i Sundhed 1. Bioteknologi, generiske redskaber og medicinske teknologier 2. Translavtiv forskning 3. Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere 4. Andre aktioner på tværs af sundhedstemaet Sundhed samlet 0% 10% 20% 30% 40% 15% 18% 18% 22% 21% 23% 26% 26% 26% 35% Alle deltagerlande Danmark 3.3.2 Universiteternes konkurrence Danske universiteter har konkurreret både internt og eksternt med hinanden om FP7-kontrakterne under Sundhedsprogrammet. Konkurrencen har dog ikke været nær så omfattende, som beskrevet i den forrige rapport, Vejen til større deltagelse i FP7, der analyserede temaerne Fødevarer, landbrug, fiskeri og bioteknologi (KBBE), Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) og Samfundsvidenskab og humaniora (SSH). Danske universiteter har i alt sendt 135 ansøgninger til temaet Sundhed. 36 gange er de blevet inviteret til kontraktforhandlinger med Europa-Kommissionen. Figur 7 viser omfanget af universiteternes konkurrence målt på, hvor mange gange universiteterne har søgt det samme emne i forhold til, hvor mange ansøgninger der har ført til FP7-kontrakter. 6 Tre universiteter har i alt sendt seks ansøgninger til emne nummer seks. Ingen ansøgninger har ført til nogen kontrakt. Tilsvarende har fire danske universiteter søgt emne nummer 11 fem gange. Heller ikke her har ansøgningerne ført til nogen FP7-kontrakter. 6 Emnerne er i figuren nummereret fortløbende med henblik på at give overblik over antallet af emner 22 FP7 (II)

Figur 7 Hvor mange gange søger universiteterne det samme emne under Sundhed? Emner fordelt på aktivitet 4 3 2 76 75 74 73 72 71 70 69 68 67 66 65 64 63 62 61 60 59 58 57 56 55 54 53 52 51 50 49 48 47 46 45 44 43 42 41 40 39 38 37 36 35 34 33 32 31 30 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 98 1 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Ansøgninger pr. emne Kontrakter pr. emne FP7 (II) 23

3.4 Kvaliteten af danske Sundhedsansøgninger Ansøgninger med danske koordinatorer har generelt klaret sig dårligere i Sundhedsprogrammet end ansøgninger med danske partnere og udenlandske koordinatorer. Således er succesraten for ansøgninger med danske koordinatorer 19 %, mens succesraten for ansøgninger med danske partnere generelt ligger på 26 % (se afsnit 3.3.1). Danske koordinatorer har afleveret i alt 47 ansøgninger til temaet for Sundhed. Heraf er de ni blevet udvalgt til kontraktforhandlinger med Europa-Kommissionen. De 29 af ansøgningerne er blevet sendt til aktivitet 2. Figur 8 Samlet gennemsnitlig pointsum for danske Sundhedsansøgninger fordelt på aktivitet 15% 13,5 14,1 13,6 12,5 10% 7,3 8,3 9,3 7,6 5% 3,0 0% 1. Bioteknologi, generiske redskaber og medicinske teknologier 2. Translativ forskning 3. Optimering af sundhedsydelserne til europæiske borgere 4. Andre aktioner på tværs af Sundhedstemaet Sundhed samlet Udvalgt Afvist Tre ansøgninger er blevet indsendt til aktivitet 4. Alle er blevet afvist to af dem med karakterer under tærskelværdien. Overordnet skal de danske koordinatorers ansøgninger generelt hæve niveauet på alle tre bedømmelseskriterier, hvis den danske succesrate skal øges inden for Sundhedsprogrammet. De danske ansøgninger til Sundhed bør især fokusere på at forbedre deres Impact-dele. Det fremgår af figur 9, der viser delpointene for de danske ansøgninger målt på hvert af de tre evalueringskriterier. Figur 9 Gennemsnitlige point for danske Sundhedsansøgninger fordelt på evalueringskriterier 5 4,7 4,4 4,5 4 3,1 3 2,4 2,1 2 1 0 Udvalgt Afvist FoU Implementering Impact 24 FP7 (II)

3.5 Dansk sundhedsforskning i internationalt perspektiv Dansk sundhedsforskning er helt i front i det internationale kapløb, når det gælder både produktivitet og kvalitet. 7 Den danske førerposition afspejler sig i Sundhedsprogrammet under FP7, hvor Danmark har modtaget næstflest EU-midler målt pr. indbygger. Danske sundhedsforskeres produktivitet er blandt de højeste på verdensplan målt som publikationer pr. indbygger, kun overgået af Sverige og Schweiz. Danmark er også blandt de førende lande, når man ser på forskningskvaliteten, målt på gennemslagskraften af de videnskabelige publikationer. Her ligger Danmark nummer 7 på verdensplan, igen overgået af Sverige og Schweiz. Det viser en fællesrapport fra 2008 fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning, Forskningsog Innovationsstyrelsen samt Sundhedsstyrelsen. Danmark har modtaget et af de største EU-tilskud målt pr. indbygger kun overgået af Sverige (se figur 10). Det er væsentligt at bemærke, at den danske andel af EU-midlerne til Sundhedsprogrammet tilmed har været højere end den schweiziske. Figur 10 Top-10 over Europas største EU-tilskud (e) målt pr. indbygger i Sundhedsprogrammet 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Sverige 8,8 Danmark 7,9 Finland Schweiz 7,0 6,8 Nederlandene 6,3 Belgien 4,6 Østrig 4,4 Storbritannien 3,6 Norge Estland 3,4 3,2 Deltagelsen i EU s rammeprogram er en vigtig forudsætning for, at dansk sundhedsforskning fortsat har et højt internationalt niveau. Forskningsmiljøer for Sundhed bliver i stigende grad internationaliseret, og de internationale vidennetværk, som rammeprogrammet tilbyder, er således en forudsætning for, at Danmark fortsat har adgang til og kan konkurrere med den nyeste og bedste viden. Derudover har den eksterne finansiering af sundhedsvidenskabelig forskning i Danmark traditionelt været relativ høj sammenlignet med andre forskningsområder. Her er Sundhedsprogrammet under FP7 en oplagt kilde til fortsat ekstern finansiering, især når man tager i betragtning, at de private, danske midler til sundhedsforskning begynder at finde vej til udlandet. Det private erhvervsliv har i stadig større grad finansieret dansk sundhedsforskning gennem de sidste 15 år, men erhvervslivet begynder nu at få øjnene op for at placere deres forskningsinvesteringer i udlandet. Eksempelvis foretages en stigende del af lægemiddelafprøvningen i udlandet. 8 7 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse et al. 2008 8 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse et al. 2008 FP7 (II) 25

Samlet set er fordelene ved den danske deltagelse i rammeprogrammets tema for Sundhed oplagte, og den relativt stærke danske deltagelse i forhold til resten af Europa vidner om, at danske sundhedsforskere er opmærksomme på disse fordele. Der er ingen tvivl om, at danske forskere og virksomheder står stærkt i den internationale sundhedsforskning men udnytter de deres potentiale for at deltage i FP7 tilstrækkeligt? 3.6 Har forskningsmiljøet kapacitet til større deltagelse? I hvor høj grad udnytter det danske forskningsmiljø for sundhedsvidenskab sit potentiale for at deltage i Sundhedsprogrammet under FP7? Sundhedsforskningen giver som et dansk styrkeområde Danmark et stort potentiale for at deltage i rammeprogrammet. Men hvor stor en andel af sundhedsforskningsmiljøet deltager så i FP7? Dette afsnit ser på, hvor mange af de danske forskere fra den offentlige sektor, 9 som har deltaget i rammeprogrammets tema for Sundhed. En større deltagelse i rammeprogrammet forudsætter, at der rent faktisk er forskere nok til at deltage i flere FP7-kontrakter. Antallet af forskere giver således en idé om, hvor mange ressourcer de danske forskningsmiljøer har til at deltage i rammeprogrammet. Ved nærmere eftersyn har danske sundhedsforskere fra den offentlige sektor deltaget væsentlig mindre i FP7 end gennemsnittet af offentlige forskere i Danmark. Det fremgår af tabel 3, der viser henholdsvis, hvor mange forskere fra den offentlige sektor, som har deltaget i FP7 inden for sundhedsvidenskab og inden for alle forskningsområder; hvor mange der er ansat som videnskabeligt personale (VIP) inden for sundhedsvidenskab og inden for alle forskningsområder; og andelen af VIP, som har deltaget i FP7 inden for henholdsvis sundhedsvidenskab og alle forskningsområder. Tabellen påpeger således, at offentlige sundhedsforskere har deltaget halvt så ofte i rammeprogrammet som den gennemsnitlige offentlige forsker. Tabel 3 FoU-personale i Danmarks offentlige forskningssektor Sundhed Antal deltagere i FP7 fra offentlig forskningssektor Antal VIP personer i offentlig forskningssektor 2006 Andel af VIP som deltager i FP7 Sundhed 80 6.306 1,27% Alle forskningsområder 492 19.729 2,49% Konklusionen er den samme, selv om man vælger at se på antal årsværk i stedet for antal personer. Antallet af årsværk i et forskningsmiljø kan give et mere præcist billede på, hvor meget tid danske forskere har kapacitet til at deltage i FP7 med. Frem for at tælle, hvor mange personer, der kan søge FP7, kan man så i stedet måle, hvor mange timer de kan bruge på rammeprogrammet. Tabel 4 viser således andelen af VIP-årsværk, som har deltaget i FP7. Det fremgår tydeligt, at andelen af VIP-årsværk fra den offentlige sektor, som har deltaget i FP7, er væsentlig mindre end andelen af alle offentlige VIP-årsværk generelt. 9 Der foreligger ikke gode data for det private erhvervsliv. Den offentlige sektor omfatter her: højere læreanstalter, offentlige forskningsinstitutioner (sektorforskning samt øvrige forskningsinstitutioner) samt private ikke-erhvervsdrivende enheder (opgørelse fra Dansk Center for Forskningsanalyse). 26 FP7 (II)

Tabel 4 FoU-årsværk i Danmarks offentlige forskningssektor Sundhed Antal deltagere i FP7 fra offentlig forskningssektor Antal VIP-årsværk i offentlig forskningssektor 2006 Andel af VIP-årsværk som deltager i FP7 Sundhed 80 3.270 2,45% Alle forskningsområder 492 11.128 4,42% Tallene vidner om, at det danske forskningsmiljø for sundhedsvidenskab har kapaciteten til at øge deltagelsen i EU s rammeprogram selv om Danmark har modtaget et af de højeste EU-tilskud pr. indbygger inden for Sundhedsprogrammet. FP7 (II) 27

Foto: DTU Danchip, Jesper Scheel 28 FP7 (II)

4 Nanovidenskab, -teknologi, materialer og ny produktionsteknologi (NMP) 4.1 Status i få ord Høj God Få andel midler modtaget Danske forskergrupper og virksomheder har klaret sig relativt godt i NMP-programmet målt på deres andel af EU-midler og på deres succesrater. Således har danske deltagere i NMPprogrammet modtaget en højere andel af EU-midlerne end den gennemsnitlige danske deltager i hele FP7. succesrate De danske succesrater er generelt højere end de gennemsnitlige succesrater for alle lande i hele FP7. Danske koordinatorer har generelt skrevet gode ansøgninger til NMP-programmet. Halvdelen af dem er blevet inviteret til kontraktforhandlinger med Europa-Kommissionen. Succesraten er naturligt højere for NMP-programmet, hvor størstedelen af ansøgningerne har været 2-trinsansøgninger. Man kan derfor ikke umiddelbart sammenligne dem med succesrater for andre temaer under FP7. men krævende point Skal den danske succesrate for temaet NMP øges, kræver det, at ansøgninger med danske koordinatorer forbedrer sig med ganske få men krævende point. Kapitel 4 giver først et generelt overblik over den danske deltagelse i NMP-programmet. Efterfølgende behandler det konkurrencen i programmet, og stiller skarpt på kvaliteten af de danske ansøgninger. FP7 (II) 29

4.2 Overblik NMP-programmets hovedformål er at styrke den europæiske industris konkurrenceevne og generere den nødvendige viden, der skal sikre overgangen fra den ressourceintensive til den videnintensive industri. Programmet tager afsæt i forventningen om, at nanoteknologien og dens anvendelser bliver afgørende for at sikre den europæiske industris førerposition. NMP-programmet støtter forskning, udvikling og demonstration inden for følgende fire aktiviteter: 1. Nanovidenskab og nanoteknologi 2. Materialer 3. Nye produktionsteknologier 4. Integration. NMP-programmet er det tema, hvor Danmark har modtaget det tredjestørste EU-tilskud fra rammeprogrammet. Den danske andel af EU-tilskuddet er højere i NMP-programmet end den gennemsnitlige danske andel i hele FP7. Tabel 5 viser den danske samt alle landes deltagelse i NMP-programmet fordelt på de fire aktivitetsområder samt en kategori for enkelte ansøgninger, der i Europa-Kommissionens data ikke er klassificeret efter aktivitetsområderne. De ikke-klassificerede ansøgninger bliver ikke behandlet i rapporten. Den danske deltagelse er størst inden for aktivitet 1 (Nanovidenskab og nanoteknologi) samt aktivitet 2 (Materialer). Tabel 5 Danmark og alle landes deltagelse i NMP fordelt på aktiviteter ALLE DANMARK NMP Kontrakter Partnere EU-Tilskud Mio. Kontrakt med DK-deltagelse DK-partner DK-koordinatorer EU-tilskud til DK Mio. Andel af tilskud til DK 1 55 574 205,7 17 22 2 8,0 3,88% 2 79 874 306,3 13 21 3 10,8 3,52% Aktivitet 3 57 856 316,8 10 18 2 7,9 2,48% 4 54 855 284,4 13 16 1 5,9 2,08%? 1 1 0,1 - - - - - I alt 246 3.160 1.113,3 53 77 8 32,5 2,92% 30 FP7 (II)

Højere læreanstalter har domineret listen af danske deltagere. De har således udgjort halvdelen af deltagerne og tilsvarende modtaget halvdelen af EU-midlerne til Danmark. Højere læreanstalter har generelt udgjort en mindre del af alle rammeprogrammets deltagere (se figur 12). Figur 11 Danske NMP-partnere og deres tilskud fordelt på deltagertyper NMP partnere NMP EU-tilskud 10% 13% 39% 50% 52% 35% Højere læreanstalt Offentlig institution Privat kommerciel virksomhed Ikke-kommerciel forskningsinstitution 1% Figur 12 Alle landes NMP-partnere og deres tilskud fordelt på deltagertyper NMP deltagere NMP EU-tilskud Mio e 5% 4% 20% 40% 30% 5% 25% 34% 34% 3% Højere læreanstalt Offentlig institution Privat kommerciel virksomhed Ikke-kommerciel forskningsinstitution Andre 4.3 Konkurrencen om kontrakterne i NMP-programmet Overordnet har danske koordinatorer og partnere klaret sig godt i konkurrencen om EU-kontrakterne i temaet NMP. 4.3.1 Succesrater Generelt ligger succesraterne for NMP-ansøgninger med danske deltagere højere end den gennemsnitlige succesrate for alle NMP-ansøgninger. Især inden for aktivitet 1 (Nanovidenskab og nanoteknologi) og 2 (Materialer) har danske ansøgere haft større succes med deres ansøgninger end gennemsnittet af ansøgere i NMP-programmet. Figur 13 Danmark og alle landes succesrater i NMP 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 1. Nanovidenskab og nanoteknologier 2. Materialer 3. Nye produktionsteknologier 4. Integration 30% 31% 40% 42% 44% 46% 54% 57% NMP samlet 36% 46% Alle deltagerlande Danmark FP7 (II) 31

4.3.2 Universiteternes konkurrence Danske universiteter har i nogen grad konkurreret internt med sig selv og eksternt med hinanden om EU-midlerne og kontrakterne under NMP-programmet. Universiteterne har søgt NMP-programmet 64 gange, og i halvdelen af tilfældene er de blevet inviteret til kontraktforhandlinger med Europa-Kommissionen. Figur 14 viser omfanget af universiteternes konkurrence målt på, hvor mange gange de har søgt det samme emne i forhold til, hvor mange ansøgninger der har ført til FP7-kontrakter. 10 Et universitet har afleveret tre ansøgninger til emne nr. 11 og vundet én kontrakt. Figur 14 Hvor mange gange søger universiteterne det samme emne under NMP? Emner fordelt på aktivitet 4 3 2 1 40 39 38 37 36 35 34 33 32 31 30 29 28 27 26 25 24 23 22 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 1 2 3 4 5 6 Ansøgninger pr. emne Kontrakter pr. emne 10 Emnerne er i figuren nummereret fortløbende med henblik på at give overblik over antallet af emner 32 FP7 (II)

4.4 Kvaliteten af danske NMP-ansøgninger 50 % af NMP-ansøgninger med danske koordinatorer har ført til forhandlinger om FP7-kontrakter, hvilket er højere end de samlede danske succesrater på 46 % for alle ansøgninger med danske deltagere (se figur 13). Danske koordinatorer har i alt afleveret 16 ansøgninger til NMP-programmet, hvoraf er 8 blevet udvalgt til kontraktforhandlinger. 14 af ansøgningerne er 2-trinsansøgninger. De udvalgte ansøgninger er i gennemsnit blevet vurderet til karakteren 12,8, mens afviste ansøgninger i gennemsnit har fået 9,8 point. Figur 15 viser henholdsvis den samlede gennemsnitlige pointsum for hele temaet og for temaets enkelte aktiviteter. Figur 15 Samlet gennemsnitlig pointsum for danske NMP-ansøgninger fordelt på aktivitet 15 13,0 13,1 12,7 12,0 10,4 10,3 10 9,4 8,5 12,8 9,8 5 0 1. Nanovidenskab og nanoteknologi 2. Materialer 3. Nye produktionsteknologier 4. Integration NMP samlet Udvalgt Afvist Selv de udvalgte ansøgninger ligger tæt på tærskelværdien på 12 point for 2-trinsansøgninger. Således er der pointmæssigt ikke langt fra tærskelværdi til kontraktforhandling i NMP-programmet. De afviste NMP-ansøgninger ligger under den samlede tærskelværdi på minimum 12 point for alle tre evalueringskriterier. FP7 (II) 33

Selvom der pointmæssigt ikke er langt fra afviste til udvalgte ansøgninger, når man ser på karaktererne for de enkelte evalueringskriterier, er det selvsagt de sidste point, hvor konkurrencen er hårdest. En forbedring af de danske succesrater fordrer således en relativt lille men krævende forbedring af ansøgninger på alle evalueringskriterier. Figur 16 Gennemsnitlige point for danske NMP-ansøgninger fordelt på evalueringskriterier 5 4,4 4,4 4,1 4 3,4 3,2 3 3,1 2 1 0 Udvalgt Afvist FoU Implementering Impact 34 FP7 (II)

FP7 (II) 35