Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda
Rød panda
Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er primært et vegetarspisende pattedyr. Ailurus fulgens kan oversættes til noget i retning af»ildfarvet kat«eller»skinnende kat«. Lokalt i Nepal kaldes den røde panda wha og chitwa efter dens stemme. Den røde panda kaldes også for lille panda eller kattebjørn. Udbredelse Rød panda kan findes i Himalaya og Kina. Mere specifikt i Nepal, Sikkim, Bhutan, nordlige Burma og det sydlig-centrale Kina i provinserne Yunnan og Sichuan. Levevis Ligesom den store panda spiser den store mængder af bambus, men kosten inkluderer også frugt, rødder, agern, bær, æg, græs og lav. Røde pandaer i fangenskab spiser også kød. Den røde panda er en suveræn klatrer og skaffer hovedparten af sin føde i træer. Den røde panda lever i skove og bambustykninger i 1.800-4.000 meters højde. Den røde panda kan springe op mod 1½ meter, når den springer fra gren til gren. Den synes at foretrække lidt lavere temperaturer end den store panda. Hunnerne kræver hule træer eller andre gemmesteder i deres omgivelser så de har et sted at føde deres unger. Pandahunnen flytter fra bolig til bolig når hun har født sine unger, for at minimere risikoen for, at rovdyr skal finde hende. Pandahunner finder deres føde indenfor et territorium på omkring 3,4 kvadratkilometer. Den røde panda lever som voksen isoleret og er mest aktiv om natten. Den røde panda får et kuld på 1-4 unger (normalt 2) mellem midt i maj til midt i juli. Ungerne fødes med pels, men er blinde og hjælpeløse. Pandaen begynder at indtage fast føde omkring femmåneders alderen. Den fødedygtige alder nås efter 18-20 måneder. 3
Koala
Koalaen er et pungdyr Der lever i Australien. Pungdyr føder deres unger som andre pattedyr og ikke nede i pungen, som nogen tror. Men ungen bæres rundt i morens pung, hvor den er godt beskyttet. I modsætning til kænguruen vender koalaens pung nedad, så moren skal sørge for at holde den godt snøret til, så ungen ikke skvatter ud. Koalaungen er kun 2 centimeter lang, når den bliver født. Samme størrelse som en humlebi. Den bliver i pungen til den er et halvt år gammel, og der ikke længere er plads til den. Ungen flytter først hjemmefra, når den er 2 år, og moren får sin næste unge. Kræsent dyr Koalaen er et af verdens allermest kræsne dyr. Den spiser kun én eneste ting: blade fra eukalyptustræer. Det kan man godt lugte på den: koalaen lugter som et kæmpe eukalyptusbolsje. Eukalyptusbladene er fulde af plantegifte, som er livsfarlige for andre dyr. Men koalaen har en hårdfør mave, der kan klare giften. Til gengæld giver plantegiften koalaen skrumpehjerne. Dens hjerne ligner nærmest to tørre valnødder, noget man ikke kender fra andre dyr. Det er muligvis derfor, at koalaen altid er så sløv. Den sover nemlig det meste af tiden. Koalaen holder sig ofte til en lille klump eukalyptustræer det meste af livet - her finder den nok blade at spise. De voksne er normalt ikke særligt selskabelige og foretrækker at have deres træer for sig selv. Hannerne afmærker deres træer ved at smøre barken med deres duft - det gør de ved at gnubbe barken med en kirtel, der sidder på deres bryst. Selv et år efter, at en hankoala er død, sidder hans duft stadig i hans træer, og det får andre hanner til at holde sig væk. Trusler Koalaen er blevet jaget for sin pels, og i starten af 1900-tallet blev den næsten udryddet. I dag regnes den ikke for specielt truet, men den lider under, at dens eukalyptusskove fældes. 5
Elefanter
Elefanter Der findes to arter, den afrikanske elefant (Loxodonta africana) og den asiatiske elefant (Elephas maximus). Sidstnævnte kaldes ofte også for indisk elefant. De to arter kan kendes på ørerne. Hvor de afrikanske elefanter har meget store ører, er disse tydeligt mindre hos den lidt mindre asiatiske elefant. Den afrikanske elefant opdeles i to underarter: Savanne-elefanten, (Loxodonta africana africana), er den største af alle elefanter og har de største ører. Den noget mindre skovelefant, (Loxodonta africana cyclotis), vejer kun op til 3,5 tons, og har ører af mellemstørrelsen. Den afrikanske elefant er udbredt over det meste af Afrika, men er gået voldsomt tilbage. I dag regner man med, at der kun findes omkring 300.000-400.000 dyr. Den asiatiske elefant vejer op til 5 tons, og dens ører er væsentligt mindre end den afrikanske elefants, og det er kun hannerne, der har stødtænder. Den asiatiske elefant fandtes engang så langt vestpå som Irak og Syrien og helt over til Den Gule Flod i Kina. I dag er den asiatiske elefants udbredelse begrænset til 13 lande, som strækker sig fra Indien i vest til Borneo i øst. Det anslås, at der i hele Asien lever mellem 35.000 og 50.000 vilde elefanter. Mater familias Elefantflokke er rene kvindekollektiver, der ledes af en gammel hun og består af hendes døtre og deres unger. Normalt mellem seks til tolv dyr, men det er ikke usædvanligt med flokke på helt op til tyve individer. Der kan også være løse forbindelser mellem sådanne kvindekollektiver, så de i perioder slår sig sammen i større slægtskabsgrupper. Når hannerne bliver kønsmodne, jages de bort, og de kan så slå sig sammen i ungkarlegrupper. Gamle hanner vandrer dog ofte rundt alene. En elefant er drægtig i 17-25 måneder, og hunnen føder som regel kun én unge. 7
Panda
Den store panda Er i virkeligheden et rovdyr, der gradvis er gået over til at spise planter. Den kan stadig finde på at snuppe mindre dyr som rotter, men det er sjældent, det sker. Videnskaben har i mange år haft svært ved at afgøre, hvor man skulle placere pandaen i pattedyrenes familiealbum. De fleste mener, at den er beslægtet med halvbjørnene - f.eks. vaskebjørnen og næsebjørnen. Pandaen er drægtig i ca. fem måneder. Den føder som regel kun en enkelt unge ad gangen. En nyfødt panda vejer bare 100 gram. Den er blind og næsten nøgen de første uger, men moderen passer godt på den, og den vokser hurtigt. Den forlader sin mor, når den er ca. 1½ år gammel. En voksen panda vejer mellem 85 og 110 kilo og måler 1,2-1,5 meter. Den kan blive omkring 30 år. Den lille røde panda - som ganske vist ikke har ret meget andet til fælles med sin storebror end navnet og forkærligheden for friske bambusskud - kan du opleve i København ZOO og i Givskud ZOO. Derfor er pandaen truet Da WWF blev oprettet i 1961, valgte organisationen pandaen som sit logo. På den måde kom den til at symbolisere kampen for den truede natur overalt på Jorden, og i dag kender alle den sort-hvide bamse. Men den store panda er et af de mest truede dyr på Jorden. Kun omkring 1.600 individer er der tilbage af dem. De lever i 1.500-3.500 meters højde i de kinesiske tågeskove. Dertil kommer nogle få store pandaer i zoologiske haver rundt omkring i verden. Mange tusinde pandaer er i tidens løb blevet skudt på grund af deres pels. Samtidig er tågeskovene ved at forsvinde. De er blevet fældet for at skaffe træ og give plads til landbrugsjord, huse, veje osv. Inden for de seneste 20-30 år har pandaen mistet omkring halvdelen af sine levesteder, og i stedet for store, sammenhængende skove var der på et tidspunkt næsten ikke andet end mindre øer tilbage, hvor pandaen kunne leve. Det var - og er stadigvæk mange steder - et stort problem. 9
Tiger
Tiger I begyndelsen af 1900-tallet levede der over 100.000 tigre i Asiens skove fra det østlige Tyrkiet til det sydlige Sibirien. Arten var udbredt i store dele af Kina, i hele Indien, store dele af Sydøstasien samt på de vestlige indonesiske øer: Sumatra, Java og Bali. Der fandtes dengang otte forskellige underarter. I løbet af 1900-tallet er tre af underarterne uddøde, nemlig Bali-tigeren (uddød i 1940 erne), den kaspiske tiger (uddød i 1970 erne) og Java-tigeren (uddød i 1980 erne). Tigeren findes i dag kun i 14 af de tidligere 24 lande, og der er kun godt 6.000 tilbage i naturen: Bengalsk tiger 3.200-4.600 Indo-kinesisk tiger 1.200-1.800 Sibirisk tiger 350-400 Sumatra-tiger 400-500 Sydkinesisk tiger 30-40 Den sydkinesiske tiger findes kun i spredte jungleområder. De få individer, der er tilbage, lever så vidt adskilte, at der knapt nok kan tales om en bestand, og det er stærkt tvivlsomt, om denne underart kan reddes. Derfor er tigeren truet Indtil 1930 erne var trofæ-jagt formentlig den største trussel mod tigeren. I perioden fra 1940 og frem til 1980 erne var problemet især tab af levesteder og dermed også mangel på byttedyr som følge af skovhugst og udvinding af mineraler. Indtil midten af 60 erne blev tigeren ligefrem anset for at være en hindring for fremskridt i landbrugsområder, og i Kina opfordrede man til aktivt at udrydde det store, sjældne kattedyr. I de senere år er efterspørgslen på så godt som samtlige dele af tigerens krop til brug i den traditionelle orientalske medicin steget voldsomt. Det er et stort problem, som hvert år koster adskillige tigre livet. Samtidig betyder opsplitningen af de områder, tigrene lever i, at risikoen for indavl er større. Det giver mindre levedygtigt afkom og nedsat frugtbarhed hos de voksne dyr. 11
Støt WWF Verdensnaturfonden på: www. wwf.dk giv et bidrag Grafisk design af: Joan Fyhn