Nr. 22. Juni 2015 VGT tættere på The Confession vinder Årets Hektor Side 2 Gymnasiet er blevet mere kaotisk Bodil Ingversen ser tilbage på sine 36 år som gymnasielærer Side 3 Hr. VUC bryder ud af skemaet Efter 33 år takker VUC-leder Steen Søby Andersen af og går på efterløn. Student - og hvad så nu? Mød seks studerende og læs om deres drømme for fremtiden Side 6-7 Side 4 STUDENT 2015
Tættere på VGT udgives af Vestjysk Gymnasium Tarm, VUC/HF. Ansv. redaktør: Rektor Mikkjal Helmsdal. mh@vgt.dk HEKTOR 2 Tekst og layout: Informationsmedarb. Mie Kirkeby mie@vgt.dk Vestjysk Gymnasium Tarm, VGT Skolegade 15 6880 Tarm Tlf.: 9737 1833 E-mail: vgt@vgt.dk Kontoret er åbent (på skoledage) Mandag - torsdag kl 7.30-15.00 Fredag kl. 7.30-14.00 VGT tilbyder u tre kompetence-givende uddannelser: STX, HF og VUC/HF-enkeltfag u almen gymnasial uddannelse for hele det vestjyske lokal-område u inspirerende undervisning på et højt fagligt og pædagogisk niveau Tre af de fem prisvindere - Morten Møller Sørensen (tv), Thanushiya Nageswaran og Jeppe Olesen. Vindere af filmprisen: - Teknikken og plottet var det sværeste Filmdrømme Det er de små detaljer, der afgør, om en film bliver vellykket eller ej. Teknikken og et godt plot var største udfordring for vinderne af Årets Film. Halvanden måneds hårdt arbejde ligger der bag den 10 minutter lange film The Confession, der ved prisuddelingen Hektor løb med titlen som Årets Film. De hårdtarbejdende elever er Jens Ørbæk Andersen, Jeppe Olesen, Morten Møller Sørensen, Nanna Marie Ærø Skjerning og Thanushiya Nageswaran, der alle går i 3c. Et tvetydigt plot En kort film skal have et stramt plot og samtidig vække publikums nysgerrighed, og netop plottet har holdet udviklet lidt hen ad vejen. - Vi arbejdede med budskabet, så vi fik en tvetydighed ind i filmen, der gør, at man ikke helt ved, hvordan den ender. Det giver filmen noget, siger Thanushiya Nageswaran. Filmen fortæller historien om en religiøs mand, der ved et uheld påkører og dræber en pige, hvorefter han stikker af fra uheldet. Ulykken sætter hans tro på prøve, og filmens slutning efterlader publikum et rum til fortolkning. Tekniske udfordringer For Jeppe Olesen, der er hovedrolleindehaver i filmen, er det en drøm at gå filmens vej efter gymnasiet, og han har også trukket en stor del af arbejdet med filmen. - Det er svært både at spille hovedrollen og at være instruktør så skal man mange gange frem og tilbage mellem kameraet og scenen, siger Jeppe Olesen. Det er også ham, der har redigeret filmen, og her har den tekniske del fyldt meget. - Jeg har prøvet mange forskellige programmer af, inden jeg fandt et, der var detaljeret nok, uden at det var alt for indviklet at finde ud af, siger Jeppe Olesen. En anden udfordring var at sætte scenen ude i virkeligheden og få de planlagte optagelser med hjem. - Det var svært at optage scenen med uheldet, for der var meget trafikeret, da vi skulle filme. Og det var heller ikke meningen, at der skulle være vidner til biluheldet, men det fandt vi ud af, at der alligevel var i baggrunden, så der var nogle scener, vi måtte tage om, siger Morten Møller Sørensen. Sidste knude, filmholdet nu skal have løst, er at blive enige om, hvilken film de skal se i biografen, når de skal indløse præmien, der følger med prisen.
Gymnasiet er blevet mere kaotisk Stolene i billedkunst er sat op, og Bodil Ingversen har afsluttet sine sidste elever på VGT. Pension Bodil Ingversen har gennem 36 år været en del af gymnasieverdenen og har oplevet, hvordan gymnasiet har flyttet sig fra det praktiske til det teoretiske. Bodil Ingversen kom til VGT i 1979. For de, der synes, det er lidt længe siden, kan hukommelsen støtte sig ved krykker som disse: det var året, hvor Tommy Seebach med Disco Tango vandt det danske Melodi Grand Prix, og hvor Margaret Thatcher blev valgt som briternes nye premierminister. Og så var det også året, hvor Grønland fik hjemmestyre. Stopper med overskud på kontoen Mange studenter har fået huen på siden, og der er i eksamenstiden en strøm af kendte ansigter for Bodil Ingversen, når hendes tidligere elever - studenternes forældre - kommer på besøg på VGT. Men med sommerferien i år sætter Bodil Ingversen et punktum for en lang karriere som gymnasielærer. Med sine 66 år har hun besluttet sig for, at det er tid til at gå på pension. - Man skal holde op, mens man stadig har overskud til at skabe sig en ny tilværelse. Jeg glæder mig til at få tid til at gribe nogle af alle de spændende muligheder, der er, når man ikke arbejder, men har tid til at lege, siger Bodil Ingversen. Engang var der tid til indlæring Hun ser nu tilbage på 36 gode år, og en stor forandringsperiode i gymnasiet generelt. - Det er blevet mere kaotisk. Da jeg begyndte, var der mere tid og ro til indlæring. Eleverne skulle ikke lave to-tre ting samtidig, og den digitale verden har gjort, at mange elever i dag har svært ved - Der er liv her hele tiden, og jeg har nogle søde og intelligente kollegaer med sans for humor. Vi har det utrolig godt med hinanden og kan også snakke om dybt alvorlige ting. Bodil Ingversen at huske ting, siger Bodil Ingversen. Udviklingen er desuden gået fra praksis til at være mere teoretisk. En detalje, der viser netop den udvikling, er skolens keramiske ovn, der netop er blevet fjernet. - Da jeg begyndte, hed det jo formning. Nu hedder det billedkunst, og der er så meget teori, vi skal nå at gennemgå, at der simpelt hen ikke er tid til, at eleverne selv får fremstillet noget i ler, siger Bodil Ingversen. Et dejligt arbejde Selvom hun ser frem til pensionistlivet, er det også med vemod, at hun takker af. - Det har været et fantastisk dejligt arbejde med unge mennesker fulde af energi. Der er liv her hele tiden, og jeg har nogle søde og intelligente kollegaer med sans for humor. Vi har det utrolig godt med hinanden og kan også snakke om dybt alvorlige ting, siger Bodil Ingversen. Hun havde forleden sine sidste elever oppe til eksamen. - Jeg fik lov til at slutte af med at give et 12-tal. Det er altid rart at slutte af på en god måde, siger hun. Hjemmegjort højskole Hun har ingen konkrete planer for pensionisttilværelsen, men glæder sig til at have tid til at være sammen med venner, børn og børnebørn. Og så ser hun også frem til at fortsætte en hyggelig, hjemmegjort højskoletradition med en gruppe venner. - Vi skiftes til hvert halve år at lave højskole for hinanden om de ting, vi nu hver især er eksperter inden for. Det er en gruppe kreative mennesker, så det er altid enormt hyggeligt og spændende at være en del af, siger Bodil Ingversen. 3
Hr. VUC bryder ud af skemaet og takker af Steen Søby Andersen kort inden afgang mod den sidste opgave som censor - denne gang i København. 4 Afsked Steen Søby Andersen har siden 1983 været en central drivkraft bag VUC i Ringkøbing og sidenhen også i Tarm. Nu takker institutionen i institutionen af for at gå på efterløn. Man kunne forestille sig billedet af den erfarne cirkusartist, der slår ud med armene, bukker og børster savsmuldet af ærmet for sidste gang. Det er i hvert fald det billede, 61-årige Steen Søby Andersen selv drillende bruger over for sine kollegaer, der trods en fremskreden alder vælger ikke at gå på efterløn. - Jeg plejer at drille dem med, at de er for forfængelige til at stoppe. De kan ikke få nok af at være på. Og ærlig talt kan jeg jo godt forstå det, for det er lige præcis, når man som lærer er på, og har en god ping-pong med kursisterne, at det er sjovt at være lærer, siger Steen Søby Andersen. Efterløn er en naturlig tanke Selv har han dog ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at efterlønsalderen skulle være punktummet for hans karriere som underviser, studievejleder og leder på VUC. - Det har altid været en naturlig tanke at stoppe ved efterlønnen. Som min kone og jeg har talt om, så ved man aldrig, hvad der sker, og det er dejligt at få nogle gode år, hvor vi kan gøre, hvad der passer os, siger han. De har ingen konkrete planer, andet end at lade alle muligheder stå åbne og tage dagene som de kommer. Netop den skemalagte hverdag, som Steen Søby Andersen gennem årene som underviser, studievejleder og leder har fartet rundt i, kommer han ikke til at savne. - Men jeg har jo været glad for at undervise, og jeg kommer til at savne mine rare kollegaer og kursister, siger han. Ikke en dinosaur For Steen Søby Andersen er de 32 år på VUC nærmest en selvfølgelighed. - Jeg føler mig ikke som en dinosaur, for der er bare en tradition i lærerfaget for, at man bliver mange år det samme sted. Jeg føler, jeg er kommet i mål nu, siger han. Han har i perioder også undervist gymnasieelever og mærket forskellen mellem dem og VUC-kursisterne. - På VUC kommer kursisterne her af meget forskellige årsager, og man kan ikke gå ud fra, at det er en homogen gruppe på samme måde som en gymnasieklasse. Man er nødt til at stikke fingeren i jorden og finde ud af, hvem de hver især er. De har en anden erfaringsverden, og det er sjovt at se, hvordan en kursist med personlighed og pondus kan få respekt i en klasse, selvom vedkommende måske ikke fagligt er den stærkeste, siger Steen Søby Andersen. Jeg føler mig ikke som en dinosaur, selvom jeg har været her i mange år. Der er bare en tradition i lærerfaget for, at man bliver mange år det samme sted. Jeg føler, jeg er kommet i mål nu. Steen Søby Andersen Tæt kontakt til kursisterne Han har gennem årene altid sat pris på den tættere kontakt med VUC-kursisterne. - De vil gerne snakke også efter timerne, og man kommer tættere på dem, siger han. Inden han lukker og slukker helt, går turen en sidste gang ud af huset som censor denne gang i København. - Alting, jeg gør for tiden, er for sidste gang, og det er en lidt underlig fornemmelse, men det føles rigtigt. Derfor kan det jo godt være, jeg bliver lidt sentimental på den sidste dag, siger Steen Søby Andersen med et smil.
Kurt og Co takker af: - Det har været sjovt at være her Nye eventyr Kurt Bøndergaard og teamet Mad og Co har opsagt aftalen med VGT. De skal fremover slå de gastronomiske folder på Ringkøbing Bryghus. De seneste tre år har Kurt Bøndergaard og holdet bag Mad og Co været at finde i køkkenet på VGT, men dagene er efterhånden talte, for Mad og Co rejser i stedet til Ringkøbing for at drive restaurant. - Det har været sjovt at være her, og det er med vemod, at vi holder her på VGT. Det er friske unge mennesker, og vi har været glade for at arbejde tæt på dem, siger Kurt Bøndergaard om beslutningen. Maden må ikke koste så meget Med en SU til at fylde lommen op med kan tiderne jo blive trængte, og det er nok især på det økonomiske område, at Kurt Bøndergaard har kunnet mærke, at kunderne er studerende. - Det må ikke koste så meget, og vi kan nemt se på omsætningen, om de lige har fået SU. Derudover stiller de som alle andre kunder krav til det, de vil have, siger Kurt Bøndergaard. De unge er slet ikke så sunde endda Den unge og oplyste kundegruppe, kunne man måske tro, havde hang til sunde retter, men den misforståelse kan Kurt Bøndergaard hurtigt feje af bordet. - Nogle vil gerne have noget sundt, men de fleste vil egentlig gerne bare have noget godt, uanset om det er usundt. De gange, hvor vi har lavet noget rigtig sundt, har det i hvert fald ikke rigtig fanget dem, siger han. Dimissionstiden er den bedste Højdepunkterne set fra køkkensiden er Kurt Bøndergaard slet ikke i tvivl om: - Det er dimissionen, hvor man virkelig kan se, hvor stor en glæde de har, når de er færdige. Først er der perioden, hvor alt er spændt og intenst, og så er det fantastisk at se glæden ved dimissionen og det er lige fantastisk hvert år, siger Kurt Bøndergaard. Dårlige manerer En enkelt overraskelse over ungdommens manerer har han dog også fået sig undervejs. - Det har overrasket mig meget, at der er så mange af de unge, der ikke rydder op efter sig. Jeg undrer mig over, hvordan mange af dem gebærder sig, når de efterlader borde, lokaler og så videre uden at rydde op efter sig, siger Kurt Bøndergaard. Det ligger endnu ikke fast, hvornår Mad og Co takker endeligt af på VGT, eller hvem der fremadrettet skal sørge for god forplejning til elever og medarbejdere. Kreative Ida designer etiket til VGT-vinen - igen Når propperne ryger og vinen kommer på bordet til den traditionsrige dimissionsmiddag, er det med en smuk etiket på vinflaskerne tegnet af 20 årige Ida Buurgaard Nielsen, der også vandt konkurrencen sidste år. Det er første gang, at en elev vinder konkurrencen om at illustrere VGT-vinen to år i træk, og Ida Buurgaard Nielsen blev også overrasket, da det gik op for hende, at hun har vundet igen i år. - Jeg havde ikke regnet med det, når jeg nu vandt sidste år, men jeg ville alligevel prøve, siger hun. Hun hentede inspiration til årets etiket på nettet og lavede først den fine snirklede ramme, som hun efterfølgende har monteret på den endelige baggrund, der viser gymnasiets vartegn, fyrtårnet. Ida Buurgaard Nielsen regner med at fortsætte uddannelsesvejen i den naturvidenskabelige retning. - Jeg vil gerne tage en ingeniøruddannelse inden for robotteknologi, hvor man kan tænke ud af boksen, siger hun. Men tegneriet kommer under alle omstændigheder til at følge med på sidelinjen. - Det er dejligt afstressende. Jeg kobler fra, når jeg tegner, siger Ida Buurgaard Nielsen. VGT-vinen kan i øvrigt købes i butikkerne i Tarm Handelsforening. Bag etiketten gemmer der sig en Cabernet Sauvignon Reserva fra Chile. 5
Huen er hjemme - og hvad så nu? Navn: Katrine Damgaard Larsen Klasse: 2q Alder: 18 år Navn: Jan Olesen Klasse: 3a - musikklassen Alder: 19 år Navn: Jane Sønderbæk Mejlvang Klasse: 3u Alder: 19 år Navn: Jacob Køster Klasse: 2r Alder: 20 år 6 Jeg skal være voluntør på sodaterhjemmet i Holstebro i et års tid. Derudover har jeg ikke nogle konkrete planer, men uddannelsen giver jo mulighed for mange forskellige ting. I HF skal man op til alt til sidst, så jeg vil sige hav styr på alle dine ting, for når eksamenerne kommer, er det godt at have styr på det. Man skal op i det hele, så det er godt at høre efter hele vejen igennem og være klar på eksamenerne der kommer mange på samme tid. Det har været fint. Jeg har været rigtig glad for at gå her. Jeg regner med at holde et sabbatår nu, hvor jeg arbejder et halvt år og går et halvt år på Ollerup Gymnastikhøjskole. Om 10 dage rejser jeg 3 uger til Brasilien med gymnastik. Jeg interesserer mig meget for musik, så jeg overvejer at blive musikterapeut der er en uddannelse i Aalborg. Men ellers er det også det, jeg vil bruge sabbatåret til - at finde ud af, hvad jeg vil. Følg med fra starten det er det vigtigste, jeg kan sige. Så er det meget nemmere at komme igennem de tre år. Det er hårdt at læse op. Jeg tager rigtig mange gode oplevelser med mig fra VGT. Og det musikkreative har jeg udviklet meget, mens jeg har været her, så det kan jeg også tage med mig videre. Jeg har ikke helt styr på det endnu. Jeg spiller en del håndbold, og jeg vil gerne finde et arbejde, jeg kan have ved siden af det, så jeg kan spare lidt op til at flyte hjemmefra. Jeg vil gerne arbejde med mennesker og har overvejet, om det skal være fysioterapi. Den er lidt svær. Det har jeg ikke rigtig noget bud på. De venskaber vi har fået i klassen vil jeg tage med. Vi har haft en rigtig god klasse. Jeg skal ud og arbejde, så jeg vil holde et sabbatår, før jeg skal noget igen. Jeg ved endnu ikke helt, hvad jeg vil bagefter - måske efterskolelærer. Lad være med at få for meget fravær og følg med i timerne, så I har styr på tingene til eksamen. Jeg vil huske VGT for et godt sammenhold, fede fester og det, at vi fik stiftet nogle fredagscafeer. Vi fik skabt VGT Logen for at holde gang i fredagscafeerne, og den kommer til at køre videre med en blanding af HF ere og STX ere.
rektors KLUMME Navn: Sarah Pontoppidan Klasse: 3v Alder: 19 år Jeg har fået arbejde i børnehaven Katholt i Skjern, hvor jeg skal arbejde i et år. Bagefter regner jeg med, at jeg skal læse pædagog i Holstebro eller Esbjerg. Alle de fag, man har i starten, og som man måske ikke tror, man skal bruge til så meget, får man faktsik en del ud af, når man skal afslutte til sidst. Sådan noget som ordklasser, grammatik og så videre. Og så vil jeg sige, at de skal huske at nyde det, for det går stærkt. Og glæd jer til studieturen den er sjov, og den giver noget på tværs af klasserne. Jeg har lært her, at hvis man vil noget, så kan man det oprigtigt godt. Det kræver bare, at man tror på det, og at man har nogen, der støtter en. Navn: Frederik Bøgelund Klasse: 3v Alder: 20 år Jeg skal arbejde i et år til halvandet nu, og så skal jeg ud at rejse. Jeg ved, at jeg skal til Israel på discipelskole, og så vil jeg også gerne til USA på ferie, men det er ikke helt planlagt endnu. Jeg har ikke helt en plan klar for udannelse, men jeg vil muligvis være lærer. Det er vigtigt at tage det seriøst fra starten og ikke tænke, at der er tre år, til det gælder og så tro, at man kan indhente det til sidst. Man kan godt trække på noget viden fra 1. g, når man går i 3. g, så man skal passe meget på med at regne med, at man kan redde det hele til sidst. Jeg vil huske VGT som et godt lærested. Jeg har oplevet en god stemning her og har følt mig velkommen hele vejen igennem. Og så er der nogle flinke lærere. Et spændende og livligt år på VGT er ved at være overstået. Et år hvor vi har haft flere klasser end nogensinde før. Når den største flok HF- og STX-studenter, der nogensinde er blevet dimitteret fra VGT, forlader skolen onsdag den 24. juni, venter nye udfordringer forude. På det umiddelbare og praktiske plan venter et nyt skoleår, hvor nye pædagogiske udfordringer venter, og vi tager fat i nye pædagogiske tiltag, så som lancering af vores internationale studieretning og en indsats med at udvikle det pædagogiske arbejde med skriftligheden på skolen. Men der venter også en ny politisk virkelighed, hvor de mange diskussioner, der har været om gymnasiesektoren, sandsynligvis vil materialisere sig i et konkret gymnasieudspil og en gymnasiereform fra den nye regering, der tiltræder hen over sommeren. I december og januar var der forhandlinger omkring en reform af det almene gymnasium (stx). Desværre brød forhandlingerne sammen. Det er ærgerligt, fordi Folketingets partier var enige om meget store dele af indholdet i det reformforslag, som regeringen havde fremlagt. I forlængelse af sammenbruddet kom uddannelsesordførerne fra V, K, DF og LA med en samlet udmelding i en kronik i Politiken, hvor de gentog en række af de forslag, som Folketingets partier i det store og hele var enige om, herunder at fagligheden i gymnasiet skal styrkes. Kronikken gentog desværre også de fordomme, at mange unge vælger gymnasiet, fordi de ikke ved, hvad de ellers skal, og at gymnasiet er blevet en opbevaringscentral for mange unge. De borgerlige partier er derfor kommet med flere bud på, hvordan adgangsbegrænsning via karakterkrav skal gøre det sværere at komme ind i det almene gymnasium og samtidig gøre uddannelsen smallere, så den udelukkende retter sig mod videregående studier på universitetet. Det stemmer ikke overens med de erfaringer, vi, der arbejder i det almene gymnasium, har, at de fleste unge er her, fordi de ikke ved, hvad de videre skal. Vi oplever, at de unge er særdeles bevidste i deres valg af det almene gymnasium. De vælger det, fordi det er en bred og praktisk vej til en videregående uddannelse, uanset om den er kort, mellemlang eller lang. Det almene gymnasium giver dem både de grundlæggende studieforberedende, faglige kompetencer og de alment dannende kompetencer. Begge er helt afgørende for de unges succes på fremtidens arbejdsmarked. Man må håbe, at den gymnasiereform, der uvægerligt kommer inden for et eller højst to år, vil bygge på den viden, vi besidder i sektoren, og ikke på de fordomme, som alt for mange politikere giver udtryk for, uden at have faktuelt belæg for dem. Tag VGT med dig og følg livet på skolen Scan koden og følg VGT Med disse håbefulde ord vil jeg ønske jer alle lærere, øvrigt personale, elever og forældre en god sommer. Mikkjal Helmsdal Rektor 7
Året der gik VGT 2014/2015 Lanciers VGT s 127 års fødselsdag 3. g samfundsfag i Bruxelles Fredagsbar i januar VGT s volley-piger Hyttetur 2014 Vi ses til august! ScienceTalenter