Østerbrokvarteret. Program for Områdefornyelse, 2011

Østerbrokvarteret Program for Områdefornyelse, 2011

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Program for områdefornyelse på Østerbro er udarbejdet af Odense Kommune i samarbejde med sbs rådgivning a/s i 2011 Projektgruppe Odense Kommune: Lene Skouw, Byplan, By- og Kulturforvaltningen (projektleder) Heidi Hauschild Jensen, Byplan, By- og Kulturforvaltningen Tanya Mikkelsen, Trafik og Anlæg, By- og Kulturforvaltningen Steen Himmer, Park og Natur, By- og Kulturforvaltningen Anne Ramborg, Trafik og Anlæg, By- og Kulturforvaltningen Tom Pedersen Rønning, Socialområdet, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Redaktion: Kurt K. Christensen, sbs rådgivning a/s (projektleder) Lars L. Clement, sbs rådgivning a/s sbs rådgivning har været tilknyttet som konsulent Kort: Grundkort Odense Kommune, hvor ikke andet er angivet Kort og Grafik: Odense Kommune/sbs rådgivning a/s, hvor ikke andet er angivet Foto og illustrationer: Odense Kommune/Odense Bys Museer/sbs rådgivning a/s, hvor ikke andet er angivet By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune Byplan, Plan og Byg, Nørregade 36-38 5000 Odense C www.odense.dk sbs rådgivning a/s Kigkurren 8M, 3 sal 2300 København S www.sbsby.dk 2

Forord I Odense har vi visionen At lege er at leve. Vi vil være kendt som den legende og kreative by, hvor mennesker og ideer har alle muligheder for at folde sig ud, og hvor overskud og glæde gør livet værd at leve. Den legende og kreative by er en by, hvor vi tænker nyt og sætter fokus på relationer, læring og udvikling. I Odense har vi derfor sat en ny virkelighed på dagsordenen, der handler om samarbejde, forebyggelse og fællesskaber. Det betyder, at vi styrker og mobiliserer civilsamfundets ressourcer og inddrager borgerne, så de er medskabere i udviklingen af vores by. Vi udviser solidaritet og deltager med de kompetencer, vi hver især har, og sammen skaber vi et samfund med tryghed, ligeværd og livskvalitet for alle. Østerbro er en spændende bydel. Det er en bydel, der huser mange forskellige slags mennesker, og den har et utroligt potentiale til at bidrage til en kreativ og mangfoldig by, hvor der skabes relationer og udvikling på tværs af sociale og kulturelle skel. Det er derfor en bydel, der fortjener et løft, og det kan dette program være med til at understøtte. Programmet er blevet til i en tæt dialog med borgerne i området. Uden borgernes bidrag var vi aldrig nået i mål med den kvalitet og det indhold, som programmet har i dag så stor tak for indsatsen. De konkrete ideer og initiativer skal over de næste 5 år ikke bare bidrage til at løfte Østerbro men også bidrage med tilbud om nye og flere kvaliteter end i dag. Jeg glæder mig til at følge processen de kommende 5 år og tilblivelsen af ideerne og se det færdige resultat - for Østerbro skal være et trygt sted at bo, hvor der er plads til alle. Steen Møller Rådmand i By- og kulturforvaltningen 3

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Indholdsfortegnelse Læsevejledning...5 Indledning...6 Kapitel 1 - Områdefornyelsen Områdefornyelsen...10 Proces... 12 En profil af området en bydel med udfordringer og potentialer... 16 Kapitel 2 - Indsatsområder i områdefornyelsen Østerbro på vej...22 Kommunale planer og politikker i relation til projektideerne...24 Bygningsfornyelse...26 1. Lommeparker...28 2. Omdannelse af erhvervsejendommen Coop...30 3. Stiforbindelse, Jernbanestien... 32 6. Identitet og overgange til området...38 7. Omdannelse af Ridehusgade...40 8. Trafiksanering...42 9. Cykelforbindelser og sammenhænge...44 Analyse...46 10. Mobile hellesteder...48 11. Dagvarmestue/værested...50 12. Kulturelle Events... 52 Kapitel 3 - Øvrige forhold i områdefornyelsen Organisation...56 Budget og finansiering...58 Handlings- og tidsplan... 60 Målsætning og succeskriterier med områdefornyelsen...63 Investeringsredegørelse...64 4. Enggade... 34 5. Byrum og pladser... 36 4

Læsevejledning Programmet for områdefornyelsen beskrives i 3 kapitler. Kapitel 1 Kapitel 1 omhandler baggrunden og forståelsen af områdefornyelsen samt programarbejdet og den proces, som er gennemført frem til byrådets vedtagelse af programmet. Der redegøres også for de afholdte borgermøder, workhops og det opsøgende arbejde i området samt tilblivelsen af programmet. Endvidere er beskrevet visionen for områdefornyelsen. Sidst i kapitlet er der nævnt de udfordringer og potentialer, der er i området, og som områdefornyelsen tager udgangspunkt i. I afsnittet er også redegjort for områdeafgrænsningen og områdets historiske udvikling, herunder de overordnede karakteristiske forhold for området. Kapitel 2 Kapitel 2 indeholder en opsummering og en redegørelse for områdefornyelsens indsatsområder samt de enkelte projektideers udfordringer og forslag til konkrete løsninger. I det indledende afsnit er der redegjort for kommunens politikker og planer, som det videre arbejde skal tage udgangspunkt i. Kapitlet beskriver også strategien for støtteberettigede foranstaltninger indenfor bygningsfornyelse. Her præsenteres også kortlægning af bygningsfornyelsesbehovet set i forhold til energioptimering. Kapitel 3 I kapitel 3 beskrives den fremtidige organisation for områdefornyelsen. Der nedsættes en kommunal tværgruppe, og der nedsættes arbejdsgrupper for det videre arbejde med at planlægge de enkelte projektideer. Der angives rammer for områdefornyelsens styregruppe og for kommunens og områdefornyelsens kommunikationsstrategi i det videre forløb med områdefornyelsen. Områdefornyelsens budget og finansiering er også beskrevet i et selvstændigt afsnit, ligesom der er redegjort for forudsætningerne og beskrivelse af en handlings og tidsplan for realisering af projektideerne fra 2012 til udgangen af 2016. Kapitlet rummer også et afsnit, hvor der er beskrevet områdefornyelsens overordnede målsætninger og succeskriterier. Sidst i kapitlet er der redegjort for de private og offentlige investeringer i området og hvilken af disse, der vil få væsentlig betydning for områdefornyelsen samt den generelle udvikling af området. Redegørelsen rummer kendte initiativer samt redegør for sandsynlige, men mere usikre potentielle investeringer i området. 5

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Indledning Med dette program for områdefornyelse igangsætter Odense Kommune områdefornyelse på Østerbro i perioden 2012 2016. Igangsættelsen vil omfatte en forbedring af bydelens rum og mindre gadestræk, skabe nogle bedre trafikale forhold for de bløde trafikanter gennem trafiksanering og anlæggelse af nye cykelstier med alternative ruter. Områdefornyelsen skal også bidrage til at skabe rummelighed for alle også for de sociale grupper, som føler sig udstødte. Ligeledes er det ambitionen at lave nye kulturelle events og midlertidige aktiviteter, som skal bidrage til at gøre bydelen mere attraktiv og sætte fokus på nye muligheder. Endelig igangsættes der bygningsfornyelse med energi og miljøtiltag til stor glæde for mange borgere i området. Disse mange forskellige initiativer og projektideer skal gøre bydelen attraktiv for de fleste, som allerede bor i området og kommende tilflyttere. Det er således også ambitionen at gøre området interessant og spændende at investere i for private. Odense bymidte og de umiddelbare naboområder gennemgår i disse år flere omdannelser og kvalitetsløft, hvor forskellige planer og initiativer skal bidrage og forbedre byens centrale dele. Strategien er langsigtet og omfattende, men handler samlet set om at forbedre bylivet, byens rum, sammenhænge, trafikale forhold og attraktive/rekreative kvaliteter samt rummelighed for alle. Områdefornyelsen på Østerbro skal således ses i denne overordnede sammenhæng. Desuden er hele programmet et udtryk og en katalysator for den nye tænkning, som Odense Kommune lægger ind over sin opgaveløsning i forhold til at skabe fremtidens velfærdssamfund. Vi kalder det Ny Virkelighed - Ny Velfærd, og vi skaber det i samarbejde med borgerne. Vi vil i højere grad styrke og mobilisere civilsamfundets ressourcer til at løfte opgaver, som i dag alene løses af kommunen. Det betyder, at borgernes rolle fremover vil være som medskabere eller partnere til at styrke civilsamfundet, hvor vi ved fælles indsats borgere, kommunale embedsfolk og politikere fremkommer med innovative løsninger på de udfordringer, vi som kommune og som by står over for. Odense Kommune ansøgte Socialministeriet om refusion til udgifter til områdefornyelse i januar 2011. Kommunen fik i april 2011 af det daværende Socialministerium (nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) reserveret en statslig refusionsramme til områdefornyelse i Østerbro på 10 mio. kr. for perioden 2012 2016. Odense Kommune skal medvirke med et eget økonomisk bidrag svarende til mindst 20 mio. kr. Samlet er der således afsat 30 mio. kr. i det overordnede rammebudget for en områdefornyelse på Østerbro. Kommunen lægger stor vægt på, at Østerbro og de udpegede indsatsområder med konkrete projekter udvikles i tæt dialog med grundejere, borgere og interessenter med interesse i Østerbros udvikling. Selv om beløbets størrelse kan synes som en beskeden sum, er det samtidig vigtigt, at områdefornyelsens initiativer udvikles med fokus på at skabe helheder på Østerbro, og bidrage til at udvikle Østerbro til et endnu mere attraktivt sted for lokale borgere og brugere af området. Det er samtidigt også hensigten at styrke offentlige private samarbejdsflader, der kan bidrage til medvirken og medansvar for områdets udvikling. Således omfatter områdefornyelsen en helhedsorienteret indsats, der skal gøre et centralt beliggende blandet bolig- og erhvervsområde til et fedt sted at bo og opholde sig. Områdefornyelsen bruges til: at programmere, planlægge og gennemføre områdefornyelse gennem inddragelse af de berørte aktører og interessenter at forbedre bydelens kvaliteter herunder gade og byrum, torve, pladser og opholdsarealer mv. og skabe sammenhænge og identiteter i området at etablere særlige trafikale foranstaltninger (f.eks. trafiksikkerhedstiltag) for at forbedre forholdene for de bløde trafikanter at initiere kulturelle og midlertidige tiltag som skal styrke attraktionen ved Østerbro både for det aktuelle og fremtidige Østerbro at sætte fokus på den sociale rummelighed og at styrke områdets mangfoldighed at fremme forståelsen for bygningsfornyelse med fokus på energioptimering at afprøve nye samarbejdsformer mellem kommune, borgere, organisationer, virksomheder at afprøve innovative metoder til at skabe selvbærende lokalsamfund afledt af programmets indsatsområder. Programmet for områdefornyelsen er vedtaget af By- og Kulturudvalget, 20. december 2011 Økonomiudvalget, 11. januar 2012 Odense Byråd, 18. januar 2012 6

Områdeafgrænsning Østerbro, Odense 7

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO 8

Kapitel 1 Områdefornyelse 9

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Områdefornyelse Billeder Skt. Jørgens Gade Hvad er områdefornyelse og dens betydning for Østerbro? Fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afsættes der p.t. af den samlede statslige udgiftsramme til byfornyelse 50 mio. kr. årligt til gennemførelse af områdefornyelsesprojekter. Der kan højst tildeles 10 mio. kr. i udgiftsrammen til den enkelte beslutning (det enkelte projekt) om områdefornyelse. Det forudsættes, at kommunerne bidrager med mindst det dobbelte. Formålet med den offentlige støtte til områdefornyelse er at medvirke til at trække en økonomisk udvikling af et problemramt byområde i gang. Målgruppen er alle landets kommuner, og det er alene kommunerne (kommunalbestyrelsen), som kan søge om støtte til gennemførelse af områdefornyelse. Der er fire kategorier: Nedslidte byområder i mindre byer Nedslidte byområder i større byer Nyere boligområder med store sociale problemer samt Ældre erhvervs- og havneområder. Odense Kommune har ansøgt i underkategorien nedslidte byområder i større byer. Baggrunden for områdefornyelse på Østerbro skal ses som en samlet bystrategisk satsning af bymidten og de tilgrænsende naboområder. Formålet er at løfte Østerbro og gøre det attraktivt og tiltrække nye private investorer, som også kan bidrage med investeringer i nye boliger og erhverv. Med områdefornyelsen ønskes at skabe fornyelse i byens rum og veje og igangsætte sociale eller kulturelle aktiviteter. Samlet skal løftet give nye muligheder og gøre det attraktivt for nuværende og fremtidige borger på Østerbro. Det tidligere Socialministerium (nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) har i foråret 2011 givet en reservation på 10 mio. kr. til områdefornyelse for området Østerbro.En ansøgning fra Odense Kommune om reservationsmidler til at gennemføre en områdefornyelse efter byfornyelsesloven har således ligget til grund for reservationen. Reservationen var samtidig betinget af, at der udarbejdes et mere detaljeret program. Programmet er herefter politisk godkendt af Odense Byråd den 18. januar 2012 og fremsendt til ministeriet for godkendelse. Områdefornyelse er en helhedsorienteret og borgerstyret byfornyelse. I byfornyelsesloven kan områdefornyelse for et område rumme en undersøgelse af forskellige problemsæt eksempelvis det fysiske, det kulturelle og det sociale miljø i et kvarter. 10

Billeder Skt. Jørgens Gade Generelt er målet at give et løft til et område, der er præget af fysisk nedslidning og sociale problemer. For Østerbro har fokus i høj grad været de fysiske forhold byrum, gaderum og bygningsfornyelse, trafikale forhold især for de bløde trafikanter samt de kulturområder, som kunne trænge til et løft. Områdefornyelsen vil også omhandle de udsatte i området, ikke mindst misbrugere og andre som kunne trænge til ordentlige forhold. Indirekte vil denne indsats således også have indflydelse på områdets sociale og kulturelle velvære, når det fysiske får et andet indhold og funktion. Områdefornyelse vil blive suppleret med traditionelle byfornyelsesmidler (bygningsfornyelse), som søges parallelt ved ministeriet. Og forhåbentlig vil områdefornyelsen også tiltrække private midler. Udfordringen er dels at bidrage til at skabe et velfungerende boligområde samt at skabe rum for ophold, aktiviteter og funktioner, som på sigt kan gøre området socialt bæredygtigt og attraktivt for alle samfundsgrupper. Odense Kommunes intention er med andre ord, at områdefornyelsen på Østerbro i perioden fra 2012 til 2016 skal iværksætte forskellige projekter, beskrevet i de næste kapitler. 11

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Proces Indledende borgermøde, Coop tidl. kantine Processen indtil nu Efter at Socialministeriet godkendte Odense Kommunes reservation af midler er sbs rådgivning blevet engageret til at udarbejde et program i samarbejde med kommunens forvaltninger og de aktive borgere og brugere i området. Dette er dels sket ved en annoncering af programarbejdet gennem en husstandsomdelt folder og brev. Borgermødet er desuden annonceret i lokale medier, inkl. kommunes hjemmeside. Borgermøde i Coops gamle kantine I august 2011 blev det første borgermøde afholdt. Mødet var henlagt til Coops gamle kantine i de tomme lagerbygninger på Østerbro 41. Mødet var bevidst henlagt til disse lokaliteter for at vise potentialet i de tomme bygninger og deres mulige anvendelse til midlertidige aktiviteter. Til mødet var udarbejdet et inspirationsoplæg om midlertidighed og tendenser i byrumsdesign samt eksempler på social dimension i relation til byplanlægning. På mødet blev borgere og brugere i området også informeret om ansøgningen til områdefornyelsen og tidsplanen for det efterfølgende programarbejde. På borgermødet kunne interesserede melde sig til at deltage i arbejdet med programmet. Der var mulighed for at tilmelde sig 4 workshopgrupper: 1. Kvalitet i byrummet 2. Trafikale forhold 3. Social rummelighed 4. Kulturelle events I alt ca. 125 personer deltog på borgermødet. Workshopforløb Workshoppene blev afholdt i løbet af august og frem til ultimo september 2011 med 2 møder i hver gruppe. Første workshop handlede om at sætte fokus på udfordringerne i de opstillede projektideer. På anden workshop bearbejdede arbejdsgrupperne udfordringerne med henblik på at opstille konkrete løsningsforslag. Forud for hver workshop var grupperne blevet stillet opgaver og opfordret til at foretage besigtigelse af projektideernes lokaliteter i området. I alt deltog mellem 25 30 personer. 12

Indledende borgermøde, Coop tidl. kantine Workshop om kvalitet i byrummet 13

Spørgsmål vedr. områdefornyelsens rny elsens ens 5 indsatsområder som d Hvad betyder forskønnelse af vejen for dig? Spørgsmål vedr. områdefornyelsens 5 indsatsområder Hvad betyder forskønnelse af vejen for dig? Hvad forst r d ved tra ksanering? g kan d ko e ed nogen forslag? Kulturelle events: Hvad skal vi gøre for at f ere fa ilier til o r det? Hvad skal der ske med COOP, imens vi venter på en investor? Hvilke kulturelle tilbud er du interesseret i at få i området? PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Opsøgende arbejde ved Østre Skole Opsøgende arbejde Som supplement til borgermødet og workshops har Østerbro-borgere kunnet komme med input til områdefornyelsen dels via mail men også via det opsøgende arbejde i området. Det opsøgende arbejde blev foretaget 4 steder i området: den 6. september på hjørnet af Islandsgade og Coop-grunden den 15. september i Enggade den 22. september ved Østre Skole den 29. september på hjørnet af Pjentedamsgade og Skt. Jørgens Gade Udsagn og kommentarer fra det opsøgende arbejde er blevet anvendt i de afholdte workshops. I det opsøgende arbejde har der været en direkte dialog med borgerne om området og mulighederne ved en områdefornyelse. Dette har betydet, at en bred vifte af borgere er kommet med deres mening. 14 Spørgeskema anvendt i det opsøgende arbejde

Rigtig mange af de adspurgte oplever, at vilkårene som cyklist på Skt. Jørgens Gade er dårlige, og at problemet oftest er den høje hastighed og lastbiler. Trafikale forhold: Omkring 90 % af de adspurgte siger, at de bruger cyklen som transportmiddel i hverdagen. Social rummelighed: Jeg møder flere gange om dagen de hjemløse under broen. Jeg synes, det er svært at forklare mit barn, hvem de er, og hvad de laver, og jeg føler mig ikke godt tilpas med deres hunde og optøjer. De betyder vel for min hverdag, at jeg føler en snert af utryghed og skam over, at de ikke kan se et bedre liv i det her privilegerede samfund end under en forurenet kold bro... En meget stor del af de adspurgte kan godt acceptere, at de socialt udsatte er på Østerbro som en siger, hvor skal de ellers være??.. Citat: Det falder helt naturligt ind i min interesse at være noget for mit lokalsamfund. Uden tid til særlig indsats, vil jeg nu gøre det, at jeg ikke flytter. Blive her, og være åben og imødekommende overfor dem, der vil området det godt. Jeg vil så gerne have startet en kultur, hvor vi hilser på hinanden, os der ser hinanden hver dag forbi passere. Vi hilser altid og det kunne være rart om flere havde denne åbenhed. Til forskønnelse og trafiksanering af Østerbro og Skt. Jørgens Gade har ønskerne været beskedne lavere hastighed, mere beplantning, bump og etablering af cykelstier. Udsagn fra spørgeskemaer 15 Kulturelle aktiviteter i området: Mange af de adspurgte efterlyser musik-, koncertsteder og øvelokaler. Stor interesse for midlertidig anvendelse af Coop- grunden. Især er der interesse i retning af sport/bevægelse men også kultur/musik, marked og cafe fylder meget. Kvalitet i Byrummet: Fra skemaundersøgelsen er der mange som efterlyser faciliteter til bevægelse, motion og sport især noget med boldspil til områdets nye grønne områder. Andre efterlyser grønne områder med sidde- og opholdsmuligheder og vand i byens rum. Som området fremstår i dag, så siger lige knap halvdelen af de adspurgte, at de foretrækker områder uden for Østerbro. På spørgsmålet om hvad der skal til for at engagere sig i sit område, blev der bl.a. givet følgende svar: At der er rent og pænt. Hvis man ved, det gør en forskel. At man får lov til at være med til at bestemme, hvad der skal foregå. Let tilgængelighed. At man er glad for sit område. Enighed, lyst og fællesskabsfølelse. Gøre det nemmere for handicappede at deltage i. Stor interesse for midlertidig anvendelse af Coop- grunden. Især er der interesse i retning af sport/bevægelse men også kultur/musik, marked og cafe fylder meget.

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO En profil af området en bydel med udfordringer og potentialer Skt. Jørgens Gade 1933 Grundkort fyn, Østerbro 1954 Markante og velafgrænsede områder Østerbro er som et kageudsnit af Odense, og samtidig et velafgrænset, veldefineret geografisk område. Området er mod nord afgrænset af jernbanen, mod syd Odense Å, og mod vest Thomas B. Thriges Gade. Mod øst følger områdegrænsen skellet mellem boligområderne inde i området og erhvervsområderne med materialegård og rensningsanlæg mod øst udenfor området. Et område med sin egen historie Området skiller sig markant ud i forhold til resten af Odense i kraft af den fraværende samhørighed med bymidten og de væsentligt mere homogene naboområder. Området har desuden en meget stor spredning såvel funktionsmæssigt som socialt, og området fremstår meget sammensat og mangfoldigt. De sociale problemer udgør en væsentlig del af områdets udfordringer. Områdets historiske udvikling og sammensætning er i høj grad med til at definere Østerbro som Odenses Harlekinkvarter: Broget, farverigt og fyldt med dragende karakterer og historier. Et sammensat og mangfoldigt område Østerbro indeholder mange bebyggelsesmønstre, der varierer med hensyn til bygningernes alder, volumen og funktion. Anvendelsesmæssigt er området også bredt sammensat med en variation fra industrivirksomheder, fritids- og undervisningsaktiviteter og boligområder. Området består af forskellige kvarterer: H.C. Andersen-kvarteret omkring Overgade og Nedergade rummer ikke bare områdets ældste men også hovedparten af byens middelalderlige gadenet. Bebyggelsen er karakteriseret ved karrébebyggelse i varierende højde. Flere steder er der meget tæt bebygget med side- og baghuse. Fra midten af 1800-tallet begyndte byvæksten at brede sig mod øst. Dels i form af byhuse, der i løbet af anden halvdel af århundredet bredte sig langs Skt. Jørgens Gade, og dels ved anlæggelsen af Pjentedamsgade i 1857, som dannede grundlag for opbygningen af et egentligt brokvarter. Rytterkasernen blev anlagt omkring 1875. Østergade blev oprindeligt udlagt til boliger, men da udviklingen udeblev, ændredes området til erhvervsformål. Området blev udbygget over en længere periode fra slutningen af 1800-tallet, og 16

Øster Skole med Gasværket 1967 Coop, tidligere FDB s bygning midt i 60 erne den nyeste del er bygget så sent som i 1960 erne og 70 erne. Mellem erhvervsområdet i Østergade og boligområdet på Østerbro lå der tidligere kolonihaver. På samme areal lå, indtil sommeren 2009, Coops logistikcenter. I den østlige og sydøstlige del af området er bebyggelsen præget af haveby. Hovedparten af bebyggelsen er ældre villaer fra starten og midten af 1900-tallet. Området er kvarterets grønne bydel. Husene er bedre byggeskik, der giver området en gedigen karakter og en række rumlige kvaliteter. Skt. Jørgens Gade er gaden, der fortsætter i Overgade. På hele strækningen er husene sammenbyggede byhuse i 1½-2½ etage, og på den inderste del ligger facaderne helt ud i gadelinjen. I den ydre del af Skt. Jørgens Gade ligger arbejderboligerne. Et 60 m højt gastårn lå ud til Skt. Jørgens Gade og var i mange år, frem til 1979, en meget markant bygning på Østerbro. Siden har grunden været henlagt til et grønt område dog med forbud mod ophold, da grunden fortsat er giftig. Mod nord op mod jernbanen ligger områdets erhvervsområde, som består af mindre virksomheder. Selve bebyggelsen er overvejende én etage, men bygningerne har en højde, der svarer til to etager. Der er store erhvervsarealer, som tidligere har indeholdt store erhvervsvirksomheder. Centralt i området ligger et lille kvarter med en række forskellige blokbebyggelser, som spænder over bebyggelse fra starten af 1900-tallet til nyere bebyggelse fra 1960 erne og 70 erne. Bebyggelseshøjden varierer fra 2½-3½ etage. De mest markante bygninger i området er Rytterkasernen, Østre Skole, Coop s bygning på Østerbro, Koncertsalen i H.C. Andersens kvarteret og endelig områdets kirke. Generelt rummer området ikke mange velfungerende opholdsarealer og byrum, men der er potentialer dels i form af mindre grønne områder og byrum, som i dag ikke fremstår attraktive. 17

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Cirkus ved Rytterkasernen 1940 Ridehusgade 1953 Børnehjælpsdagen ved Rytterkasernen, 1926 Et område med store sociale udfordringer Der er markant forskel på aldersfordelingen for Østerbro og Odense Kommune som helhed. Aldersgruppen 0-17 år er nedadgående, hvilket tyder på at børnefamilier, der er i området i dag, flytter fra området. I områdets østlige del er der flere steder, hvor alkoholikere og stofmisbrugere, psykisk syge og andre skæve eksistenser opholder sig. Her er man udenfor og alene og mange er hjemløse. Samme område er også tilholdssted for prostitution, og mange af pigerne i gaden er hjemløse. De lidt mindre udsatte prostituerede holder til på de bordeller, som findes omkring Pjentedamsgade og Enggade. Det er de svageste narkomaner, som samles i området, og de er ofte til gene for beboerne. Forekomsten af sprøjter og kanyler er synlige. Narkomanerne søger ofte overnatning i kældre, skure og lignende, hvilket skaber utryghed i området og klager fra lokale borgere. Et behandlingscenter er placeret i området og behandler årligt ca. 800 personer, hvoraf det skønnes at ca. 150 personer efter endt behandling dagligt bevæger sig i Østergade og videre for at få deres behov dækket andetsteds. Centeret benyttes også af misbrugere fra andre kommuner som Nyborg, Kerteminde, Nordfyns - og Middelfart Kommune. Mange af disse misbrugere holder også til i området. Langs banelinien udleveres der hver morgen metadon til en særlig gruppe borgere. Et udleveringssted ligger også i området. I sommeren 2011 indviede Odense Kommune, i samarbejde med Kirkens Korshær, en ny natvarmestue ved Østerbro. Flytning af natvarmestuen fra Pantheonsgade i midtbyen til Østergade betyder ændring af mobilitetsmønstre og skaber nye udsatte miljøer. 18

Vestlige del af Østerbro 1955 19

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO 20

Kapitel 2 Indsatsområder i områdefornyelsen 21

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Østerbro på vej Med baggrund i områdets udfordringer/ potentialer er der i områdefornyelsen og ansøgningen om reservation af midler nævnt indsatsområder og projektideer. De i ansøgningen nævnte 5 indsatsområder og 14 projektideer er blevet brugt i forbindelse med programformuleringen og de workshops, der er blevet afholdt i den forbindelse. Indsatsområder Indsatsområder og projektideer er på de afholdte workshopes blevet udviklet i dialog med beboere og interessenter. Konklusionen fra workshopsene bliver gennemgået fra side 26-53. Indsatsområde Målsætning Projektideer Planlægning af bygningsfornyelse at opsøge, udpege og informere om bygninger, der kan forbedres. Kvalitet i byrummet at få skabt et identitetsskabende grønt rum Energiforbedrende arbejder for opnåelse af besparelser 1. Lommeparker 2. Midlertidige aktiviteter for omdannelse af erhvervsejendommen Coop 3. Stiforbindelse, jernbanestien 4. Enggade, møblering af byrummet 5. Byrum og pladser, herunder inddragelse af små pladser, hjørner og brede forarealer, grønne oaser 6. Adgang til området, tryghed og identitet 7. Forbedret gadestræk - Ridehusgade 12 af de 14 projektideer er fysisk lokaliseret i området. (se kort, modsat side) Trafikale forhold at få skabt større trafiksikkerhed og sammenhæng i gadens funktioner 8. Trafiksanering 9. Cykelstiforbindelser og sammenhænge Sociale forhold at skabe tryghed mellem de socialt udsatte og de øvrige brugere Kulturelle events at få skabt grobund for et aktivt udeliv 10. Hellesteder, møblering af byrummet til socialt udsatte 11. Dagvarmestue/værested Analysen skal beskrive de ændrede mobilitetsmønstre og problemstillinger 12. Østre Skole foreslås omdannet til et multifunktionelt rum 22

23 Kort med projektideer 1. 1. 1. 1. 2. 2. 3. 3. 4. 4. 7. 7. 5. 5. 6. 6. 8. 8. 9. 9. 10. 10. 10. 10. 11. 11. 12. 12. 6. 6. 6. 6. 6. 6. 6. 6. 6. 6. 6. 6. 6. 6. 6. 6. 5. 5.

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Kommunale planer og politikker i relation til projektideerne Østerbrokvarteret Udviklingsplan og byarkitektonisk vurdering, 2008 Høringsoplæg til ODENSE KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser ODENSE KOMMUNE BY OG KULTURFORVALTNINGEN Layout_samlet_301008_KSKR.indd 1 30-10-2008 15:22:50 Trafik- og mobilitetsplan 1 Når programmet skal realiseres og projektidéerne føres ud i virkeligheden, er det vigtigt at tænke det i forhold til kommunens politikker og strategier. Områdefornyelsen favner mange fagområder og derfor understøttes den af en lang række politikker, strategier og planer i kommunen. I det efterfølgende er givet nogle eksempler på nogle af dem, som har relation til programmets formål. Mange af indsatsområderne rækker hen over flere politikker og strategier, og det er netop dette tværgående perspektiv, der rummer store potentialer for en vellykket realisering på Østerbro. Udover de overordnede visioner, politikker, strategier mv. har Odense Kommune vedtaget Ny Virkelighed - Ny Velfærd, der handler om, hvordan vi som kommune sikrer og udvikler fremtidens velfærdssamfund. Ny Virkelighed - Ny Velfærd hviler på tre ben: Samarbejde - giver frihed til at kunne, Forebyggelse fremfor brandslukning og Fællesskaber - et rigere liv for alle. Det skal være grundstenen i alle kommunale indsatser, og Østerbro byfornyelsen og programmets formål er netop et virkelig godt eksempel på, hvordan dette tankesæt kan udmønte sig i virkeligheden. Her vil vi skabe byudvikling og byliv gennem samarbejde og fællesskaber, hvor borgerne er medskabere af deres eget lokalsamfund, og derigennem er vi sammen om at forebygge potentielle konflikter og social eksklusion. Indsatsområde kvalitet i byrummet: Vision Odense At lege er at leve - se også www.legensby.dk. Visionen med overskriften at lege er at leve blev vedtaget af Odense Byråd 23. april 2008. Visionen rækker 10 år ud i fremtiden og er omdrejningspunktet for udviklingen og markedsføringen af Odense. Byrumsstrategien - Odenses bymidte og derfor kun aktuel for den inderste del af Østerbro - skal udvikle sig til at blive et styrket net af interessante gader og pladser, der tilsammen kan byde på en palet af oplevelser, opholds- og aktivitetsmuligheder og fungere som det sociale og uforpligtende mødested for hele byens befolkning og gæster. se også www.odense.dk Arkitekturstrategien - Med Arkitekturstrategi ønsker Odense Kommune at bringe fokus på kvaliteten i byens fysiske omgivelser. Målet er at værne om og understøtte de kvaliteter, der findes i Odense og det omgivende landskab, når bygninger, bydele og landskaber omdannes, og der bygges nyt. se også www. Odense.dk Designmanual Manualen udstikker retningslinjer for benyttelse af byudstyr, belysning, belægning 24

og beplantning i byens rum. se også www.odense.dk Belysningsplan for Odense Bymidte/kommunen. Planen angiver nogle principper for belysning på forskellige typiske destinationer byrum, vej, park etc. se også www.odense.dk Færdselshandicappede - Generelt gælder også, at løsningerne endvidere skal tage hensyn til færdselshandicappede Miljøpolitik - Odense Kommunes Miljøpolitik, som Odense Byråd vedtog i 2008, er med til at udmønte den del af Vision Odense, som omhandler den bæredygtige by se også www.odense.dk Byrumsplan - (kun aktuel for den inderste del af Østerbro) forventes vedtaget ved udgangen af 2011 - se også www.odense.dk Sundhedspolitik (Forslag der forventes vedtaget nov. 2011). I visionen om det sunde liv er der bl.a. formuleret seks mål, som skal føre visionen ud i livet - se også www. Odense.dk: 1. Arbejdsstyrken skal være sundere 2. Den mentale sundhed skal styrkes 3. Større lighed i sundhed 4. En styrket indsats for borgere med kroniske sygdomme 5. Byens rum skal fremme det sunde valg 6. Det nemme valg er det sunde valg Idrætspolitik - Idrætspolitikken tager udgangspunkt i disse fem visioner - se også www.odense.dk 1. Flere borgere i Odense deltager aktivt i foreningslivet 2. Flere fysisk aktive borgere i Odense 3. Flere idrætsudøvere i Odense udvikles til højeste nationale og internationale niveau 4. Flere idræts- og sportsevents i Odense 5. Styrkelse af samarbejdet mellem kommunale institutioner, private aktører og idrætten i Odense Indsatsområde - Trafikale forhold Trafik- og Mobilitetsplanen - Byrådet besluttede den 17. juni 2009 at vedtage Trafik - og mobilitetsplanen. Odense ser som den første kommune i landet alle transportformer i et samlet perspektiv, og der sættes fokus på gang, cykling og kollektiv trafik. Grundlaget for en spændende bymidte, der er let og attraktiv at komme ind til, er lagt bl.a. ved at få fjernet den gennemkørende biltrafik. Planen har betydning for: 1. Krydset ved Østerbro/Grønlandsgade. Kan få indflydelse på projtide 9 2. Krydset ved Skt. Jørgens Gade/ Palnatokesvej. Kan få indflydelse på projektide 9 3. Rundkørslen ved Hans Mules Gade og Østergade. Kan få indflydelse på projektide 9 4. Strækning ved Frederiksgade/ Brogade/Frue Kirke Stræde. Kan få indflydelse på projktide 9, se også www.odense.dk Designmanual se under indsatsområde Kvalitet i byrummet Indsatsområde Social rummelighed Udsattepolitikken - social lighed og retfærdighed, som Odense Byråd vedtog i 2009, er med til at sikre, at væsentlige grundvilkår er til stede i form af et sted at bo og rammer for en sund og mangfoldig livsudfoldelse. Indsatsområde Kulturelle events Foruden ovennævnte er det vigtigt at der bl.a. også tages udgangspunkt i kulturpolitikken: Kulturpolitikken - Kulturpolitikken i Odense Kommune skal bidrage til at løfte Vision Odense (se ovenfor). Kulturpolitikken er også med til at fortælle, at Odense er og skal være en ambitiøs kulturbærende by i Danmark. Kulturpolitikken tager udgangspunkt i et kulturelt værdigrundlag og fremhæver derefter udvalgte fokusområder. I politikken tydeliggøres, hvilke forudsætninger der skal være til stede for at skabe et godt og blomstrende kulturliv i Odense. Politikken nævner også nogle temaer, der kan tages udgangspunkt i - se også www.odense.dk 25

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Bygningsfornyelse Lokalitet: Hele området, Østerbro. Budget: 350.000 kr. (til kampagne) Tidshorisont: 2012 Bygningsfornyelsen: Et af indsatsområderne er at sætte fokus på bygningsfornyelse. Som en del af bygningsfornyelsen er der blev drøftet en strategi for udpegning af de boliger, hvor der kan opnås besparelser ved gennemførelse af energiforbedrende arbejder. Der er således i efteråret 2011 blevet foretaget en bygningsregistrering af udpegede ejendomme. Der har man valgt at tage udgangspunkt i de ejendomme, som har størst varmetab. Derfor er bygningerne i bygningsregistreringen udvalgt af Odense Kommune efter en termografering af bygningernes varmetab, afbildet fra luften i marts 2010 mellem kl. 02-05. Samtidig har det drejet sig om de ejendomme, som er opført før 1950. Gaderegisteringen er alene foretaget ved en visuel registrering, hvorfor forhold omkring eksempelvis tag og vinduer på de øverste etager har været vanskelige at iagttage. I alt er der registreret 9 bygningsdele via denne bygningsregistrering. Registreringen er sammenfattet i et skema, hvor det også er vurderet, hvilke arbejder der kan opnås bygningsfornyelsesstøtte til. Registreringen indeholder også BBR-oplysninger og oplysninger fra fjernvarmeselskabet om varmeforbrug. I forhold til de nævnte kriterier er antallet af interessante ejendomme 74. Alle disse ejere har efterfølgende modtaget brev samt registreringsblad og har været indkaldt til et stort informationsmøde d. 22. november 2011. På mødet deltog ialt 34 repræsentanter fra 21 ejendomme. Der blev informeret om støttemuligheder for de 3 ejerformer privat udlejning, andelshavere og boligejere, samt givet inspiration til, hvordan energiforbruget i ældre ejendomme kan minimeres. 26

Kort med termografering, der indikerer de ejendomme, der har højst varmetab d. 7. marts 2010 mellem kl. 02-05. Bygninger med højest varmetab er markeret med rødt. Eksempel på bygningsregistrering af udvalgte ejendomme. 27 Pjentedamsgade 40 Ejer-/ Andelsbolig Matr. nr 1942e, Odense bygrunde Bevaringsværdi SAVE 6 Bygningsbasis Bygningsdel Beskaffenhed Støtteberettigede arbejde Eternittag med flere revnede og forvitrede plader. samt genetablering af 1 Udskiftning af tag, isolering Tag / kviste 1 stk. ovenlys. 1 stk. kvist. stk. kvist og 1 stk. ovenlys. Udskiftning af tagrende i Ældre tagnedløb i zink med forbindelse med vedligeholdelse af tag. Etaglering Tagnedløb enkelte huller, nedløbsbrønd (fodbøjning). af nedløbsbrønd. Malet/muret facade med Facade flere afskalninger plamager. Afrensning og pudsning. Udvendigedøre Ældre fyldningsdør i træ. Byggeår Opført 1885 Ombygget Etageareal Bolig 127 m 2 Erhverv m 2 Antal boliger Bolig 1 Ejerforhold Boliger 1 ejer Boliger med installationsmangler Bad 0 Toilet 0 Centralvarme 0 Ældre trævinduer med Vinduer termoglas. Mangler vedligeholdelse. Termografisk måling Udskiftning/energi optimering af dør. Port / Gennemgang Udskiftning/energi optimering af vinduer. Ingen - Pudset sokkel med flere Kælder / revner. Mangler vedligeholdelse. Sokkel Udeareal Ikke tilgængelig Vedligeholdelse af sokkel. Baseres på konkret vurdering. Varmeforbrugs indeks Merforbrug 28,3 % 88 På mødet tilkendegav 32 ejere positiv interesse til bygningsfornyelse med energitiltag. For at følge op på denne succes vil kampagnen fortsætte i 2012, med yderligere opsøgende arbejde og kontakt til ejerne af de udvalgte ejendomme.

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Grønne områder med begrænset mulighed for aktivitet 1. Lommeparker Lokalitet: Det kommunale og fælles grønne anlæg ved karreen omkranset af Islandsgade, Færøgade og Grønlandsgade samt tilsvarende kommunale og fælles grønne anlæg på begge sider af Blæsenborg sidegade til Skt. Jørgens Gade. Budget: 1.000.000 kr. Tidshorisont: Medio 2012 / Primo 2014 Ved begrebet lommeparker forstås mindre grønne områder for alle, med nye muligheder for oplevelser, aktiviteter og uformelle mødesteder. Udfordringer De udvalgte områder fremstår i dag som grønne græsområder, uden inventar, belysning o.a. Dette faktum er medvirkende til at gøre områderne uattraktive og ukendte for hele området, - men måske ikke for naboerne til områderne. De fremstår tilsyneladende med manglende ejerskab og tilgængelighed. Udfordringen for de fremtidige projekter bliver derved at gøre lommeparkerne synlige, tilgængelige for alle aldersgrupper og gangbesværede, således at de henvender sig til en større og bredere kreds af hele Østerbroområdet. Konkrete løsninger og ønsker Gennem afholdte workshops fremkom borgerne med følgende ønsker til det videre arbejde: at skabe tryghed via belysning, at opkvalificere områderne, så de får samme bymæssige status som områdets eksisterende større parker og derved henvender sig til et bredere udsnit af områdets befolkning, at forbedre og tydeliggøre tilgængeligheden til områderne, at lommeparkerne udføres med identitetsmarkeringer, som markerer stedets funktionalitet. Eksempelvis legeelementer som mikadopinde/stolper eller lignende, at spil for voksne som eksempelvis boccia, boule og petanque indar- 28

Det videre arbejde: Følgende punkter skal lægges til grund for det videre arbejde: Forud for igangsætning af projektet undersøges evt. forurening. Spørgsmål vedr. evt. hævd på arealerne skal præciseres og afklares. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal bidrage til at omsætte de konkrete ønsker fra workshops. Eksempler på ophold- og aktivitetsmuligheder i grønne rum bejdes i den nordlige lommepark ved Grønlandsgade sammen med boldspil som eksempelvis fodbold, håndbold, volleyball etc. at aktiviteter for børn indarbejdes i den sydlige lommepark ved Skt. Jørgens Gade med udfordrende elementer til horisontal og vertikalleg i form af en naturlegeplads eller andre grønne børneaktiviteter. Bearbejdningen skal ske i respekt for de nuværende frugttræer. De skal i det videre forløb undersøges, hvorledes der kan inddrages forskellige drift- og vedligeholdelsesmodeller, der inkluderer borgerne. Øvrige krav og ønsker fra Odense Kommune til det videre arbejde, se side 24-25. 29

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Coop i dag 2. Omdannelse af erhvervsejendommen Coop Lokalitet: Østerbro 41, Coop s tidligere erhvervsbygninger på lokaliteten udgøres af 2 store lagerbygninger og en kontor/kantine enhed. Alle tre bygninger er sammenhængende, dominerende og beliggende centralt på Østerbro. Budget: 900.000 kr. Tidshorisont: Medio 2012 / Ultimo 2016 Der er behov for nedrivning, renovering og omdannelse af erhvervsejendommen Coop. Her skal der skabes midlertidige aktiviteter for at finde områdets fremtidige identitet og funktionsevne. Udfordringer Via områdefornyelsen ønskes et samarbejde med Coop for at få afklaret områdets udviklingspotentiale, samt ikke mindst mulighederne for midlertidige tiltag i den mellemliggende periode, indtil området omdannes. Samarbejdet kunne også omfatte hel eller delvis medfinansiering af disse midlertidige tiltag. Et væsentligt led i den videre proces bliver at sikre ideer til områdets mere permanente og fremtidige anvendelse via områdefornyelsen. Det skal sikres at hele området på sigt åbner sig til de omkringliggende boligområder og bruges både som et sted for midlertidige aktiviteter, ophold og som transit for gående og cyklende. Konkrete løsninger og ønsker Gennem afholdte workshops kom borgerne med følgende ønsker til det videre arbejde: At man udnytter den administrative del af bygningen til forsamlingshus med kulturelle aktiviteter indenfor musik etc. samt etablerer faciliteter som beboerrådgivning målrettet de sociale og kulturelle tiltag, rådgivning for iværksættere med tilhørende kontorfællesskab etc., At man skaber mulighed for forskellige udstillingsaktiviteter med flytbare elementer - både uden- og indendørs, At man indretter primært den administrative del til øvelokaler for 30

Eksempler på midlertidige aktiviteter lokale musikudøvere, for derved at styrke det lokale musikmiljø, At man udnytter primært lagerdelens store bygningsvolumen til eks. kunstudstilling, musikoptræden, teateropsætning, cykelbane, volleyball (også beachvolley), gocartbane, eller varehotel (en mere kommerciel udnyttelse), At man anvender både ude- og indearealerne til loppemarked og/eller basar, At arealerne mellem bygningerne anvendes til eksempelvis cykelbane for børn, der skal lære at færdes i byen som cyklist, med skilte og afmærkninger, graffitikunst, hvor bygningens facader anvendes til kunstnerisk udsmykning o.a. At det tidligere jernbanetrace etableres som cykelforbindelse til omverdenen/midtbyen, også som en permanent løsning (se også projektidé Den nedlagte jernbaneforbindelse ), At der etableres parkour for børn og voksne med flytbare elementer, som kan supplere grundens øvrige bygningselementer, At dele af Coop grunden omdannes til ungdomsboliger/kollegieværelser. - Tilstedeværelsen af studentermiljø kan give et dynamisk miljø, At der udarbejdes en interaktiv historiefortælling, pot walk krimihistorie, bl.a. kunne Coops historie gengives. Det videre arbejde: Følgende punkter skal lægges til grund for det videre arbejde: Forud for igangsætning af projektet med midlertidighed skal Coop kontaktes for at aftale rammer for brug af ejendommen Odense Kommune skal afklare rammerne for midlertidighed evt. med paradigme i andre kommunale projekter forud for igangsætning af nærværende projekt Der nedsættes en arbejdsgruppe, der arbejder videre med de konkrete ønsker, formuleret på afholdte workshop Der skal løbende ske en koordinering med indsatsområde Kulturelle Events, se afsnit 6.5. ikke mindst hvad angår midlertidige aktiviteter Øvrige krav og ønsker fra Odense Kommune til det videre arbejde, se side 24-25 31

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Det tidligere jernbanespor 3. Stiforbindelse, Jernbanestien Lokalitet: Langs den tidligere banelinie ved Enggade og Ridehusgade. Det gamle jernbanetrace, fra viadukten Thomas B. Thriges Gade til Coop bygninger centralt på Østerbro. Budget: 1.500.000 kr. Tidshorisont: Medio 2013 / Ultimo 2015 En ny sti på det tidligere jernbanespor vil være en alternativ og attraktiv stiforbindelse mellem bymidten og området, samtidig med at man oplever områdets gamle industrikultur. Undervejs skal der sikres attraktive byrum med mulighed for ophold og leg. Udfordringer Området omkring jernbaneforbindelsen fremstår i dag skummelt og utrygt. Forbindelsen mangler belysning og belægning for at kunne virke som en stiforbindelse. Skal stiforbindelsen opfattes som et attraktivt alternativ til forbindelse mellem bymidten og videre til Vollsmose, vurderes det, at følgende udfordringer skal bearbejdes: Den utrygge viadukt ved Thomas B. Thriges Gade, krydset ved Grønlandsgade og Østergade, der i dag udgør en barriere for krydsende cyklister og gående. Stiforbindelsen kunne alternativt gå videre ad Østergades vestlige del til strækning mellem Enggade og Grønlandsgade. Dette alternativ skal undersøges nærmere, parallelt med at man afsøger muligheden for at gøre strækningen mere attraktiv. Konkrete løsninger og ønsker Gennem afholdte workshops kom borgerne med følgende ønsker til det videre arbejde: At der etableres en samlet gang-/ cykelsti hele vejen fra bymidten til Vollsmose og ikke blot til Coop. Langs cykelstien skal der være plads til kunst ex. graffiti, At man bevarer dele af jernbanesveller som historiske spor, 32

Det videre arbejde: Følgende punkter skal lægges til grund for det videre arbejde: Forud for det videre arbejde skal det afklares med politiet, om der kan etableres en japansk fodgængerovergang. Afklaringen kan tage afsæt i lignende forsøg/projekt andetsteds i kommunen Eksempler på belysning, udsmykning etc. At der etableres japansk fodgængerfelt ved Østerbro og Grønlandsgade. Betyder at fodgængerne krydser diagonalt (evt. forsøg hermed skal afklares i samarbejde med politiet). At eksisterende stiforløb i området for cyklende/gående kobler sig på den nye stiføring, At strækningen kommer til at rumme udposninger, som små byrum for ophold og cykelparkering. At forbindelsen videreføres, så den forbinder bymidten med havebyområdet i den østlige del af Østerbro og videre ud til Vollsmose. Graffiti, samt rammerne for lovliggørelse heraf, skal afklares indledningsvis med Odense Kommune. evt. med paradigme/ erfaring fra lignende projekter andet sted i kommunen Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal bidrage til at omsætte de konkrete ønsker fra workshops Der skal i det videre forløb ske en løbende koordinering med de øvrige projektideer under indsatsområdet Trafikale forhold. Ikke mindst vedr. øst/vest-gående stiforbindelser i området Øvrige krav og ønsker fra Odense Kommune til det videre arbejde, se side 24-25 33

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Enggade 4. Enggade Lokalitet: Vejarealet inkl. p-pladserne lokaliseret umiddelbar syd for det tidligere jernbanetrace. Budget: 1.400.000 kr. Tidshorisont: Medio 2013 / Ultimo 2015 Der skal findes egnede pladser til misbrugerne i Enggade, som skaber rum både til misbrugerne og øvrige borgere. Bl.a skal der etableres opholdsmuligheder, som skaber trygge rammer videre gennem det tidligere jernbanespor. Området skal styrkes med aktive grønne rum og nye løsninger, der sikrer at udfoldelserne i Enggade kan ske med god samvittighed. Udfordringer Enggade og området omkring gaden rummer flere opholdssteder for misbrugere. Denne kendsgerning er medvirkende til at gøre opfattelsen af gaden utryg. Omvendt kan det siges, at området er det sted i byen, hvor der er plads til den adfærd. Sammen med Ridehusgade og Pjentedamsgade udgør Enggade den eneste adgangsvej til de boliger, som er placeret langs gaden. opholde sig. Udfordringerne bliver derfor ligeledes at bibeholde antallet af p- pladser, håndtere støjpåvirkningen fra jernbanen samt få ovennævnte sociale udfordringer til at spille sammen. Det er på sigt ønsket at gøre Enggade til et mere behageligt og trygt sted at bo/ 34

Det videre arbejde Følgende punkter skal lægges til grund for det videre arbejde: Forud for igangsætning af arbejdet skal det afklares, om p-pladsen helt eller delvis kan nedlægges Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal bidrage til at omsætte de konkrete ønsker fra workshops Eksempler på attraktive gaderum Konkrete løsninger og ønsker Gennem afholdte workshops kom borgerne med følgende ønsker til det videre arbejde: At fremtidige opholdsarealer oprettes som gade-/byrumslounge arealer, der dels er attraktive, nemme at rengøre/vedligeholde samt er robuste. At gadebelysningen anvendes som et sjovt og samtidigt tryghedsskabende virkemiddel. At en lokal brugergruppe inddrages i det videre arbejde, både i relation til indretning, men også mht. drift og vedligeholdelse. Arbejdsgruppen skal i det videre arbejde indtænke behov og ønsker fra lokale brugergrupper. Brugergruppen kan dels bestå af lokale borgere, foreninger og de konkrete brugere, herunder stofmisbrugere og prostituerede Arbejdsgruppen skal løbende koordinere sit arbejde i forhold til indsatsområdet Social rummelighed, og de projektideer, der arbejdes med der ikke mindst set i forhold til at arbejde sammen med stofmisbrugere og prostituerede Øvrige krav og ønsker fra Odense Kommune til det videre arbejde, se side 24-25 35

PROGRAM FOR OMRÅDEFORNYELSE PÅ ØSTERBRO Udpegede byrum til forskønnelse 5. Byrum og pladser Lokalitet: 2 hjørnepladser, henholdsvis på hjørnet af Nedergade og Frue Kirkestræde og på hjørnet af Pjentedamsgade og Skt. Jørgens Gade. Budget: 2.500.000 kr. Tidshorisont: Medio 2012 / Ultimo 2015 Der skal skabes bedre plads til udendørs ophold og forbedrede udearealer til boligkarreerne, så de i højere grad indbyder til ophold og leg. Området skal styrkes med aktive byrum og pladser samt nye løsninger, der sikrer at udfoldelserne kan ske med god samvittighed. Udfordringer Udfordringen er, at de 2 nævnte pladser ikke er særlig attraktive og lider under gener fra støj og trafik. På den måde er de ikke i deres nuværende form, indretning og placering egnet som opholdsareal. Begge hjørnepladser rummer endvidere megen ureguleret beplantning, som opleves mørk og skaber et utrygt og ugæstfrit miljø. Anvendelsen er derfor minimal, og ganske få mennesker bruger pladserne. Et 3. byrum for enden af Pjentedamsgade og Hans Mules Gade, ved rundkørselen, blev også drøftet. På mødet var der enighed om, at byrummet ikke var specielt egnet til ophold. Konkrete løsninger og ønsker Gennem afholdte workshops kom borgerne med følgende ønsker til det videre arbejde: At eksisterende bunker ved rundkørslen tæt ved Pjentedamsgade udnyttes til eksempelvis udstillinger, musikoplevelser, klublokaler etc., At belysning anvendes som lyskunst til oplysning af træer, gavle, kunstinstallation, skulpturer etc., At enkelte installationer indrettes med midlertidige genstande/flytbare loungeelementer, At opsætning af fuglekasser, bedre vilkår for sommerfugle, insekter etc. indarbejdes bl.a ved at plante flere blomster, 36