Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen
Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter At de offentlige udgifter til en indbygger i en bygd er de samme som til en indbygger i en by Men der er store forskelle mellem bygder og store forskelle mellem byer Og at der er store forskelle på, hvordan bygderne fungerer I mange bygder oplever folk, at de har det godt Denne gang vil jeg se mere på, hvad bygderne betyder for Grønland
Grønlands økonomiske problem dødens gab Offentlige indtægter og udgifter Økonomisk Råd 2013
Befolkningen i bygderne tjener mindre Ja men store forskelle I gennemsnit tjener befolkningen i Innaarsuit mere end i alle byer undtagen Nuuk og Sisimiut Men i mange bygder tjener befolkningen gennemsnitligt mindst Men det er ikke interessant at sammenligne gennemsnitsindkomst Gennemsnittet skjuler meget stor spredning specielt i byerne Den rigeste tiendedel i Nuuk tjener det dobbelte af den rigeste tiende i nogle af de mindre byer Den fattigste tidendedel i Nuuk tjener nogenlunde det sammen som den fattigste tiendedel i de andre byer Forskellen mellem rig og fattig i Nuuk er en vigtig del af forklaringen på, at forskellen mellem rig og fattig i Grønland er lige så stor som i USA
Der måles kun på skattepligtig indkomst Fangst og fisk til eget forbrug, der fordeles i bygden eller som sælges privat over hele landet, tæller ikke med Det samme gælder husflid, bær mv. Vi ved ikke, hvor stor den uformelle økonomi er Den er størst i bygderne men der er store forskelle Derfor er en del bygder rigere, end man tror men der er også fattige bygder
Bygdernes indkomstskat For at samfundet kan fungere, skal der betales skat Bygderne betaler mindre skat er de derfor et problem? Bygderne betaler mindre, fordi vi sammenligner gennemsnit i bygderne med gennemsnittet i byerne Der er ikke mange rige i bygderne, og derfor er den gennemsnitlige indkomstskat lav
Hvad skaber byernes indkomst Størstedelen af byernes skattepligtige indkomst kommer fra administration, uddannelse, selvstyreejede virksomheder, handel mv. Alt sammen vigtigt men det skaber ikke en indkomst til Landskassen, der lukker gabet For en del byer er problemet, at der ikke er meget andet arbejde end at køre byen Et andet problem er, at vi i Grønland bruger og importerer mere, end vi tjener Generelt har bygdeborgerne mindre import samtidig skal vi huske, at de offentlige udgifter til en bygdeborger ikke er større, end til en i byerne
Kr. 50.000 Kommuneskat og hjemmestyreløn pr. indbygger 2008 45.000 40.000 35.000 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 Kommuneskat Hjemmestyreløn 5.000 0
En del bygder lever også af det offentlige Men hvis man sammenligner størstedelen af befolkningen i bygderne med den tilsvarende befolkning i byerne altså den befolkning der ikke har mere uddannelse end folkeskolen så er de offentlige udgifter til bygderne samlet set langt lavere end til byerne Den befolkningsgruppe får samlet set mindre i sociale ydelser i bygderne end i byerne, fordi bygdebefolkningen i højere grad klarer sig selv Hvis bygdebefolkningen flyttes til de større byer, vil de samlede udgifter stige
Uddannelse et grønlandsk problem Hvis Grønland skal tjene mere, kræver det bl.a. flere uddannede I Grønland har 6 ud af 10 i alderen 23 til 64 år folkeskolens afgangseksamen som eneste uddannelse Ikke et bygdeproblem men et landsproblem De gode bygder er bedre til at sikre deres børns uddannelse end byerne
Forældres højeste uddannelse for studenter 2006-2010 80 70 60 50 % 40 By Bygd 30 20 10 0 Folkeskole Erhvervsuddanelse Længerevarende
Hvad skaber udvikling stagnation eller afvikling? Mulighederne for fangst og fiskeri (ressource- og eksistensgrundlag) Bygdens social funktion har folk det godt, er der nogle dygtige fangere, fiskere, lærere og mennesker der får bygden til at fungere er der mange der drikker eller som har andre problemer? Det institutionelle niveau er der indhandling, god skole, butik og elværk mv.
Samme model for byer og bygder Der er en række bygder, der gennem fangst og/eller fiskeri har en sund trekant Grønlands store problem er alle de byer og en del bygder, der ikke længere har noget fiskeri, fiskeindustri (eller fangst) af betydning, og som dermed har mistet tilknytningen til eksistensgrundlaget Hvis der kan udvikles et andet erhverv, er der ikke noget problem Sker det ikke, begynder det at blive meningsløst at bo på stedet, og folk begynder at flytte som vi har set det med eksempelvis Nanortalik, Paamiut, Qasigiannguit og en række bygder Der vil forhåbentlig komme miner, men de løser ikke alene de sociale og økonomiske problemer vi er nødt til at se på alle muligheder
Udfordringen Den store udfordring er at se på alle bosteder byer som bygder om der er en sund trekant Er der muligheder for et erhvervsgrundlag Er der nogle indbyggere der menneskeligt er dygtige nok til at udnytte mulighederne Fungerer de institutionelle rammebetingelser som indhandling, skole, sundhed mv. godt nok?
Det er svært Der er følelser på spil her er jeg født og vokset op Det er svært at forudse muligheder. I 1970 erne var de rige i Sydgrønland så forsvandt torsken I midten af 1980 erne var Upernavik distrikt fattigt så begyndte de at fiske hellefisk Nu er de begyndt at fiske hellefisk i Qaanaaq Hvis man ikke kan finde gode erhvervsmuligheder, eller der ikke er dygtige mennesker, der kan udnytte dem så bør man overveje at flytte til et andet sted Eller måske slå et par bygder sammen, så der bliver tilstrækkeligt med dygtige mennesker, der kan udnytte mulighederne? Der kan også opstå gode muligheder et helt nyt sted Men husk det er ikke størrelsen, der er afgørende
Det er ikke en diskussion om bygd mod by Det kræver dialog! Derfor er det så godt, I er samlet til denne bygdekonference. Qujanaq