02 oktober 2007 EM 2007/31-01

Transkript

1 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov for 2008, ikke mindst fordi vi ikke kan godtage at mindstelønnede bliver ramt, dog er vi villige til at deltage i større bearbejdelse af flest mulige indtjeningsmuligheder for landskassen, dels følgende: Bedre udnyttelse af arbejdsdygtige afskaf begrænsning af enhver individs arbejdsmuligheder samt ekstra indtægter. Vi tvivler ikke at dette kan være behjælpelig mod arbejdløshed i nogle steder, idet vi også kan forestille os at folks arbejdsdygtighed ved ubegrænsede muligheder for ekstra indtægter kan komme samfundet til gavn. Ligeledes mener vi at nogle pensionister og førtidspensionister, der stadig er arbejdsdygtige derved gives mulighed for at have bedre indflydelse i samfundet. Idet vi ved man ikke kan tjene penge uden at arbejde. Vi mener man burde stræbe efter at mange ufaglærte arbejdere, der gennem mange år har arbejdet stabilt og er dygtige til deres beskæftigelse, burde uddannes på grønlandsk evt. i 2 år og udstedes et uddannelsesbevis. For at sikre derved endnu bedre arbejdsdrift med respekt for arbejdet samt større tillid til arbejderne. Vi medtager her indførelse af skattefradrag afhængig af antal børn, foruden den faste fradrag for familier med børn, for at opnå skattelettelse for familier med børn, idet det indgår i vores forslag. Et af forslagene er ligeledes skattelettelser for pensionister samt førtidspensionister, foruden den faste fradrag. Den overdrevne restriktion af levende ressourcer bør gennemvurderes for at opnå bedre økonomisk udnyttelse af levende ressourcer til for familierne. Bedre udnyttelse af levende ressourcer, fangstdyr, fugle m.m. (selvfølgelig med bestandiggørelse samt bedre tilrettelæggelse end idag, som baggrund). Vi kan se at dette vil være til gavn for 1

2 det grønlandske samfund samt kan vi se at mange fornødenheder udefra vil dækkes. Heri tænkes der på de mangfoldige muligheder for bedre udnyttelse hvad angår landbrugserhvervet i sydgrønland, f,eks: Oksekød, svinekød, høns m.m. der hidtil ikke er udnyttet fuldt ud. Disse kan have dobbeltvirkninger, idet de importeres fra Danmark til store værdier, hvor de kan omsættes i landet efter bedre udnyttelse af levende ressourcer. (importomkostninger formindskes, flere beskæftigelsesmuligheder skabes, hvori gennemtænkning er højst nødvendigt og vigtigt). Derfor er det stadigvæk yderst vigtigt at fremme landbrugsaktiviteterne i sydgrønland. Vi mener også at nødvendige udnyttelser af sol-, vind- og vandkraft også i den grad kan være økonomisk besparelse i takt med stigende udnyttelse af ikke levende ressourcer samt hvad angår kraftværker i byer samt bygder, idet olieimporten kan formindskes. Vi støtter olie- og mineral efterforskning, der for fremtiden kan forøge beskæftigelsesmuligheder her i landet til gavn for hele samfundet. Derfor er vi meget interesserede i at vide, hvornår og hvordan planlægningen og prioriteringen står til med hensyn til uddannelses tiltag vedrørende 1500 nye arbejdspladser? og hvorlangt man er nået med planlægningen? Vi mener muligheden for brug af midler fra landskassen på ialt 147 mio. kr. for hjemmestyreejede virksomheder i finanslovsforslaget bør vurderes grundigt, for skal alle midlerne sættes tilside for hjemmestyreejede virksomheder? Eller skal virksomheders større selvstændighed bestræbes? Vi fra Kattusseqatigiit Parti mener at virksomheders selvstændighed bør bestræbes, idet virksomheders lid til landskassen vil gradvis forlades. Idet sikker og ansvarlig drift bør opnås, hvori lid til landskassen ikke er en del af baggrunden. Vi vil derfor fra Kattusseqatigiit Parti samarbejde med på privatisering af hjemmestyreejede virksomheder. Vi foreslår afskaffelse af Landsstyrets frynsegoder i form af firmabiler og andre finansieret af landskassen, hvis den ikke allerede er afskaffet. Vi er tilfredse med at forhøjelse af tilskud til sælskind også er foreslået i finanslovsforslaget, ligeledes med henblik på tilskud til ESU. 2

3 Idet fiskeri som bekendt er hovederhverv samt idet vi mener fiskeres indtjening ikke bør forstyrres yderligere, hvis fiskeriet skal være velkørende, hvor faktum er at priserne på fisk og rejer ikke er stigende, hvor endda fiskernes indtægter bliver mindre og mindre på baggrund af den enorme restriktion samt alt for lave priser, er vi ikke enige i at fiskere skal betale for kontrol. Vi mener kontrolomkostningerne bør vær en del af rigets pligter, dvs. offentliges, hvadenten det er Hjemmestyret eller Riget. Vi mener derfor at det også er nødvendigt at følge grundigt med i den økonomiske cirkulation, pengestrømmen til og fra Grønland, set hele finanslovsforslaget igennem. Det er vigtigt for Kattusseqatigiit Parti at byggeriet kører kontinuerligt, hvorfor vi også mener det er nødvendigt at gennemvurdere byggefonden vedrørende byggeri. Byggeriets forsinkelser er modstridende med boligmangelsituationen pga. Grønlands Hjemmestyrets blokering af muligheder for medfinansiering ifm. byens ny byggemodning, såsom i Sisimiut, Ilulissat samt upernavik eksempelvis, hvor der opstår økonomiske problemer ifm. nogle kommunale byggerier vedrørende byggemodning. Selvom Hjemmestyret havde omtrent 50 mio. kr i omkostninger til f.eks. byggemodning i Qinngorput i Nuuk fra år 2000 til Vi kræver derfor fra Kattusseqatigiit Parti samme økonomiske vilkår for kommunerne hvad angår byggemodning. Vi vil gerne vide med hensyn til byggeri, hvorledes bygning af selvbyggerhuse foregår samt hvor i byer eller bygder disse bygges. Vi mener i Kattusseqatigiit Parti at økonomiske muligheder kan forbedres som følge af ovennævnte forslag. Og derved kan mulighederne også forbedres i søtrafikken, hvad angår gods og passagere. Vi vil heller ikke undlade at nævne at politiske oprettelse dels af besparelser udfra ringe planlægning bør undværes så vidt muligt, idet det blot kan blive dyrere for samfundet. Heri med henblik på salg af Arctic Umiaq Line s ejendele samt besparelser. 3

4 Organisering af administration mere tilsvarende landet. Administrationen må organiseres tilsvarende landet, hvor driften af administration siden tidernes morgen har kørt efter danske normer. Det er derfor nødvendigt på nuværende tidspunkt at køre overvejelserne med hensyn til administration der svarer til Grønland ifm. kommunesammenlægningen. Formindskelse af omkostninger ved drift er en del af formålet med kommunesammenlægningen, det er derfor højst uforståeligt for Kattusseqatigiit Parti, idet Landsstyret i deres oplæg bl.a. omtalte: Som sagt stiger driftsudgifterne i disse år hurtigere end indtægterne, og dermed sker der en indsnævring af vores økonomiske råderum. Driftsudgifterne bliver kun 446 mio. kr. større end driftsudgifterne i det sidste budgetoverslagsår Der skal derfor gennemføres driftsbesparelser eller skaffes flere indtægter, hvis der skal være råderum til nødvendige investeringer i skoler, boliger, institutioner og infrastruktur i årene fremover Disse sætninger svarer ikke til løftet om mindre driftsudgifter, idet Landsstyret endda indtil forrige uge snakkede om besparelser i driftsudgifter ved kommunesammenlægningen. Vi kræver derfor fra Kattusseqatigiit Parti hermed at Landsstyret kommer med en klar forklaring på skrift til Landstinget om mindst at klarlægge budget for årene fra 2009 om landskassens besparelser i driftsudgifter ved kommunesammenlægningen. Siden indførelsen af reformen er der ligesom sat bind for øjnene i kommunernes daglige økonomidrift, ifm. skattereformen pr. 1. januar Idet skatte ryger direkte til landskassen henover kommunekassen der medfølger at kommunerne ikke længere kan følge med i deres månedlige skatteindtægter. Vi kræver derfor snarlig rettelse: en ny skattereform med bedre følger for kommunerne og ikke mindst rettelse uden dårlige følger for den daglige økonomidrift. Sådanne ordninger kan jo også have dårlige indflydelser for borgersevice i dagligdagen, og har hidtil også allerede haft dårlige følger. 4

5 Kort sagt er det vigtigt for Kattusseqatigiit Parti at der ikke sker forringelse af vilkår for befolkningen samt at det er nødvendigt med en økonomidrift tilsvarende befolkningens behov. Hvis man skal tage trafikkens restrukturering kan det både ses og høres at afskaffelsen af større skibe har medført alvorlige klager fra hele befolkningen. Eftervirkningen er dårligt for idrætsudøveres rejser og har kostet flere menneskeliv. Hver dag er der klage over trafikken i norden, i diskobugten samt i Sydgrønland. Kort sagt er borgerservicen dårlig, hvor det selvfølgelig ikke er tilfældet i nogle steder. Vi vil derfor fra Kattusseqatigiit Parti atter understrege grundig vurdering af befolkningens behov i bearbejdelsen af finansloven. Ja, vi er fra Kattusstigiit Parti enige i at der mest muligt må søges finansiering udefra hvad angår landingsbaner og havne samt at mere selvstændiggørelse af nogle hjemmestyreejede virksomheder, der finansieres af landskassen for derved at sikre bedre udnyttelse af landskassens midler til bedre gavn for befolkningen. Til sidst vil vi med glæde sige at vi er meget tilfredse over de unges oplæg, Fredag d.28 September 2007, for befolkningen og landstingsmedlemmerne om kultur. Samt støtter vi Landsstyreformanden for hans løfter til befolkningen, idet han hævdede at Landsstyret har mod på at finde frem til flere midler til kulturen. Og vil foreslår at denne dag, d.28 september, bruges som kulturdag fremover. Vi regner derfor med at Landsstyret kommer med ændringsforslag om dette til sagens 2. eller 3.behandling. Med disse bemærkninger indstiller jeg sagen til bearbejdelse i finansudvalget inden 2.behandling. 5