Begrebsarbejde som forudsætning for datamodellering

Relaterede dokumenter
Forskelle på begrebsmodellering og datamodellering

Kort introduktion til terminologisk arbejdsmetode

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor-

Begrebsmodellering i Justitsministeriet Modeller for samarbejde om begrebsarbejde NORDTERM 8. og 9. juni 2011

sundhedsvæsenet og i OIO-sammenhæng Klart sprog i Nordisk konference om klarsprog Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret 16.

Terminologiarbejde på tværs af kulturer og sprog Bodil Nistrup Madsen & Hanne Erdman Thomsen

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger

Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

BEGREBSMODELLERING AF STEDBEGREBET I HOSPITALSSAMMENHÆNG

Når danske myndigheder taler forskelligt dansk: Begrebsafklaring med terminologiske ontologier

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar Forelæser: Rasmus Pagh

Hvem er målgruppen for disse dokumenter. Hvilke forudsætninger skal læseren have?

Databasesystemer, forår 2006 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 16. februar Forelæser: Rasmus Pagh

Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER

Metodehåndbog. Begrebsmodeller, Informationsmodeller og Begrebsdefinitioner. Udarbejdet i fællesskab mellem Udbetaling Danmark/KL/KOMBIT

Kommentar fra KMS til Specifikation af Serviceinterface for Person

ISSN: LYKEION 11 LYKEION

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

Standard for vej- og trafikdata

Anvisning i aflevering af bitemporale data

FDA Retningslinjer for arkitekturdokumentation. Marts 2019

FDA-modelregler i praksis

Semantik, tak! Semantik og modelbaseret standardisering i OIO. 2. april 2009, IT-arkitekturkonferencen 2009

program * opsamling * Hvad er informations arkitektur (IA)? * ia strukturer * metadata * Øvelse * næste gang

Ressourcer i danske myndigheder og offentlige organisationer

NBS Organisatoriske begreber

ENTERPRISE INFORMATIONSARKITEKTUR

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE

Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til generelle begreber til brug i sundhedsvæsenet. NBS 09 Generelle begreber

ER-modellen. Databaser, efterår Troels Andreasen. Efterår 2002

Introduktion til begrebsarbejde

Informations- og datamodellering

Database design for begyndere

Terminologi. som del af en digitaliseringsstrategi

Modelregler for grunddata Version 1.0.0

Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard

Nye modelregler Fundamentet Begrebs- og datamodellering på niveau 2: Genbrug

Metodehåndbog. Forretningsbeslutninger og forretningsregler Beslutningsmodellen. Udarbejdet i fællesskab mellem KL/KOMBIT

Retningslinjer for arkitekturreviews Version 1.0. Maj 2017

Digitaliseringsklar lovgivning i praksis

Formidling og dokumentation af arkitektur. FDA konferencen, September 2019

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 4: Mere om E-R modellering. 24. februar Forelæser: Rasmus Pagh

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Bilag 2 og 3 og værktøjer

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER

Fællesoffentlige regler for begrebsog datamodellering. UDKAST februar 2017

Fælles Digital Arkitektur

Terminologi til tiden

UML til kravspecificering

OJS Nyheder. Figur 1: Metadata Billede til den enkelte artikel

Databasesystemer. IT Universitetet i København 16. januar 2006

Ud for listen over det producerede indhold, har du mulighed for at klikke på Send til BPI:

1 Klassifikation-version2.0

BEGREBSARBEJDE KORT INTRO. 7. november 2014

Objektorienteret Analyse & Design

Spm.2: Ordregiver bedes bekræfte at tilbuddet skal afleveres den og ikke som angivet i Bilag A den 31.8 kl. 10.

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område

Dialektik og politisk praksis

Hvad er en relationsdatabase? Odense, den 19. januar Version 1.0

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS

Bilag 2B Eksisterende data

1 KlassifikationStruktur

Fremtidens metadata. Oplæg på DDELibra brugergruppemøde 19. november Susanne Thorborg, DBC. Vejle

FDA retningslinjer for formidling og dokumentation af arkitektur September v Michael Bang Kjeldgaard

Grunddataprogrammet. Ibrugtagningsplan for modelregler for grunddata

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

Skriftlig eksamen i kurset. Informationssystemer

Sammenligning af metoder

OIO-datastandardisering i sektorerne

Introduktion til TripAdvisor

Best practice. Forudsætninger for et godt data warehouse SAS Data Integration Studio

Vejledning til indsendelse af artikler via Manuscript Central

Au Aarhus Universitet. Aarhus Universitet Studieordningsgenerator PID Version 1.0

! Kia Dahlen. Kamilla Klein, Pia Jensen og Maria Korshøj Andersen.

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer

Side 1. Databaser og SQL. Dagens gang. Databasebegreber. Introduktion til SQL Kap 1-5

Dagens plan. Gennemgang af danskfaget og -eksamen Genre- og analysebegreber Opgave til artikelanalyse

CCS Formål Produktblad December 2015

Vejledning til faggrupper

Terminologi på tværs af Danmark og EU

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration

1 ST Klassifikation Informationsmodel

DATA!FRA$EN$UNDERSØGELSE!AF#IT"STRATEGIER!I! KOMMUNERNE(I!REGION'SJÆLLAND!

God begrebs- og datamodellering i det offentlige 5 organisatoriske anbefalinger

FESD-standardiseringsgruppen Att: Palle Aagaard IT- og Telestyrelsen IT-strategisk kontor Holsteinsgade København Ø

NBS Organisatoriske begreber

Databasesystemer. IT Universitetet i København 7. juni 2005

Introduktion til MeMo

Underbilag 2.5 Informationsmodel. Kommunernes Ydelsessystem

Dokumentationsguide for dansk Bankkonto

(Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav til støttesystemerne)

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer

Datamodeller. 1. Elementerne. Vi betragter E/R-diagrammet, som et diagram over entiteter og relationer Tegneregler: Entitet

Transkript:

Begrebsarbejde som forudsætning for datamodellering Højnelse af datakvalitet og øget effektivitet i it-systemer Copenhagen Business School, mandag den 5. december 2016 Bodil Nistrup Madsen & Hanne Erdman Thomsen 1

Oversigt 1. Begrebsmodellering Metode Når myndigheder taler forskelligt dansk 2. Begrebsmodellering versus datamodellering Modellernes formål og indhold Det ideelle modelleringsforløb Eksempel på problemer i datamodel Konklusion 3. Behov for samarbejde 2

1. Begrebsmodellering 3

Metode 4

Eksempel fra http://sundhedsdata.iterm.dk/ 5

Udsnit af Medicineringsbegreber Associativ relation Typerelation Inddelingskriterium Delhelhedsrelation Begreb 6

Tilføjelse af træk v. bnm MÅDE: i henhold til skriftlig anvisning ADMINISTRATION: enkeltstående dosering ADMINISTRATION: gentagen dosering Karakteristisk træk: ATTRIBUT:VÆRDI INTERVAL: fastlagt INTERVAL: efter behov 7

Tidligere og nuværende version 9

Når myndigheder taler forskelligt dansk 10

Udsnit af diagrammet JM-Sag (Justitsministeriet) 11

Udsnit af diagrammet Forvaltningsbegreber (Socialstyrelsen) 12

Sammenstilling af begreber fra Justitsministeriet og Socialstyrelsen Justitsministiet Socialstyrelsen myndighedssag sag hvori der træffes en afgørelse myndighedssag sag som ligger inden for en forvaltningsenheds primære forretningsområde reguleret af særlig lovgivning 13

2. Begrebsmodellering versus datamodellering 16

Modellernes formål og indhold 17

Problemstilling Der er mange lighedspunkter mellem begrebsmodellering og datamodellering. MEN! Der er ingen en-til-en korrelation mellem begrebsmodel og datamodel, dvs. der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem henholdsvis begreber og karakteristiske træk i begrebsmodellen og klasser og attributter i datamodellen. 18

Illustration af modellernes indhold Terminologisk ontologi: Begreb Typerelation mellem begreber Inddelingskriterium Trækspecifikation: attribut-værdi-par Datamodel (UML): Klasse SourceReference ref: Integer pk type: String suppl: String Diskriminator Specialisering Origin WrittenSourceReference OralSourceReference Attribut ref: Integer pk fk year: String publisher: String author: String title: String ref: Integer pk fk job: String name: String 19

Modellernes formål og indhold MODELTYPE FORMÅL INDHOLD Terminologisk ontologi Datamodel At skabe begrebsafklaring og enighed om indholdet af en term og brugen af fagudtryk At fastlægge hvilke oplysninger, der skal indgå i et it-system, og hvordan de hænger sammen Oplysninger om begreber i form af karakteristiske træk (trækspecifikation) og begrebsrelationer Oplysninger om databasens klasser i form af attributter og relationer mellem klasser 20

Begrebsforvirring - Klip fra Kriminalforsorgens modelleringsvejledning Der er ikke enighed om indholdet af og betegnelserne for de forskellige datamodelleringsniveauer. En ofte anvendt betegnelse er fx informationsmodel. Denne anvendes både om konceptuel datamodel og logisk datamodel. 21

Det ideelle modelleringsforløb 22

Ideelt modelleringsforløb 1 Terminologisk begrebsmodellering Udarbejdelse af en terminologisk ontologi der indeholder oplysninger om begreber i form af karakteristiske træk og begrebsrelationer - BEGREBSAFKLARING! 2 Konceptuel datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der afspejler typer af entiteter og deres indbyrdes relationer, og som udgør en abstrakt repræsentation af data. 3 Logisk datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der specificerer organiseringen af data på en måde, som afspejler den logiske struktur i et it-system. 4 Fysisk datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der afspejler den fysiske struktur i et itsystem 23

Eksempel på ideelt modelleringsforløb Udvikling af et it-system med en bagvedliggende relationel database til konferenceadministration Case fra Mathiassen et al.: Objektorienteret analyse & design 24

Beskrivelse af databasen - udsnit Konferencesystemet skal bruges til forberedelse og administration af en konference, dvs. udarbejdelse af konferenceprogram og administration af deltagere og artikler. Det skal ikke bruges i forbindelse med budgetlægning, regnskab samt hotel- og lokalereservationer. Målgruppen er programkomiteen, organisationskomiteen og det administrative personale. Personer kan overordnet opdeles i to kategorier: personer, som er tilmeldt og derfor deltager i konferencens aktiviteter, og personer som ikke er tilmeldt, men som alligevel kan optræde i forbindelse med forberedelsen af konferencen. Sidstnævnte personer er typisk reviewere, som bedømmer artikler indsendt til programkomiteen, samt forfattere, der har skrevet artiklerne. I forbindelse med artikler er det vigtigt at holde styr på, hvem der bedømmer en given artikel, hvad bedømmelsen er, om artiklen udvælges til konferencen, og hvornår artiklen skal fremlægges. 25

Eksempel på modelleringsforløb - Identifikation af relevante begreber 26

Udkast 27

Her kommer multipliictet Inddelingskriterium bliver til klasse ledsager, deltager forfatter, reviewer 28

Her kommer attributter, primærnøgle, fremmednøgle og datatyper 29

Processen fra terminologisk ontologi til logisk datamodel Kan genereres på basis af terminologisk ontologi (uden multiplicitet) Her kommer multiplicitet på 30

Den oprindelige konceptuelle datamodel fra Mathiassen et al. Svarer til typerelation i terminologisk ontologi Jf. den terminologiske ontologi Svarer til to mere specifikke roller: ROLLE IFT KONFERENCE og ROLLE IFT ARTIKEL 31

Den oprindelige konceptuelle datamodel fra Mathiassen et al. Versus den konceptuelle datamodel baseret på ontologien Bliver associativ relation til to specifikke roller Bliver til de to mere specifikke roller på grundlag af den terminologiske ontologi ledsager, deltager forfatter, reviewer 32

Eksempel på problemer i datamodel 33

Problemer i datamodel Udsnit af Fødevareministeriets begrebsmodel datamodel for Kontrol for Kontrol Linket er ikke længere aktivt FVM omtalte den som begrebsmodel http://www.fvm.dk/files/filer/ministeriet/udvalg%20og%20partnere/standarder/kontrol/begrebsmodel_kontrol.htm 34

Oprindelig (logisk) datamodel oversat til engelsk Er her gentegnet i en mere overskuelig form Er ikke typer af control type, men typer af control Se forslag til ændret konceptuel datamodel, slide 41 Begreberne sampling og analysis indgår i on site control. De er ikke typer af on site control. 35

Terminologisk ontologi for kontrol, engelsk, justeret version rekvireret kontrol regelfast kontrol Her er ikke noget begreb control type, kun control. Begrebet on site control er en type control, ikke en type control type. kontrol på stedet Begreberne sampling og analysis indgår i on site control. De er ikke typer af on site control. prøveudtagning Her er tale om to begreber: kontrolansvarlig og udførende myndighed. 37

Oprindelig konceptuel datamodel for kontrol versus ny konceptuel datamodel baseret på ontologi Fødevareministeriets model Ny konceptuel datamodel 40

Fødevareministeriets beskrivelse af administrativ kontrol Dannede udgangspunkt for karakteristisk træk i den terminologiske ontologi Description Som udgangspunkt foretages administrativ kontrol på materiale som myndigheden har til behandling. Dette indebærer kontrol af oplysninger, som kunden har afgivet til en myndighed gennem en ansøgning, indberetning af produktionsdata eller lignende. Administrativ kontrol foretages som udgangspunkt udelukkende internt hos myndigheden. Administrativ kontrol kan foretages på samtlige oplysninger i forbindelse med sagsbehandling og udbetaling eller anden aktivitet rettet mod kunde, produkt eller aktivitet. I forbindelse med sagsbehandling af støtteansøgninger foretages både en administrativ kontrol og en fysisk kontrol. Den administrative kontrol kan være en systematisk kontrol af alle oplysninger eller en stikprøveudvalgt del af oplysningerne. Den administrative kontrol kan ved behandling af eksempelvis ansøgninger opsættes som en systematisk maskinel udfør kontrol. Short description Ved administrativ kontrol forstås den kontrol, der foretages ved at sammenholde modtagne oplysninger og data vedrørende kunder, produkt eller aktivitet med gældende regler og andre relevante oplysninger. 41

DANTERMcentrets definitioner for kontrol på stedet og administrativ kontrol: BEGREB FVM DANTERM kontrol på stedet Aktiviteten kontrol på stedet udføres som en kontrol hos en kunde eller dennes leverandør/aftager. kontrol der udføres hos en kunde eller dennes leverandør eller aftager administrativ kontrol Ved administrativ kontrol forstås den kontrol, der foretages ved at sammenholde modtagne oplysninger og data vedrørende kunder, produkt eller aktivitet med gældende regler og andre relevante oplysninger. kontrol der foretages hos en kontrolmyndighed Definitionerne er ikke diskuteret med Fødevarestyrelsen. 42

Ideelt modelleringsforløb 1 Terminologisk begrebsmodellering Udarbejdelse af en terminologisk ontologi der indeholder oplysninger om begreber i form af karakteristiske træk og begrebsrelationer - BEGREBSAFKLARING! 2 Konceptuel datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der afspejler typer af entiteter og deres indbyrdes relationer, og som udgør en abstrakt repræsentation af data. 3 Logisk datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der specificerer organiseringen af data på en måde, som afspejler den logiske struktur i et it-system. 4 Fysisk datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der afspejler den fysiske struktur i et itsystem 43

Konklusion For at kunne udvikle en hensigtsmæssig database må man kende begrebsmodellen for det domæne der ligger bag datamodellen (databasestrukturen). Viden om begreberne i et domæne findes i oplysninger om begrebsrelationer, karakteristiske træk og definitioner (semantisk viden terminologisk ontologi). 44

3. Behov for samarbejde 45

Topontologi - FORVIR Udarbejdet af en arbejdsgruppe under FORVIR, Forum for Videndeling i Offentligt Regi, med deltagelse af mange medlemmer Formål: fælles definition af de generelle begreber, der bruges i definitioner af mere specifikke fællesoffentlige begreber Vision: udarbejdelse af begrebsmodeller for fællesoffentlige begreber ressourcer? Work in progress 46

Forvir topontologi øverste top 47

FORVIR: Udsnit af topontologi Aktivitet http://forvir.iterm.dk/ 48

Dagens opgave 49

Referencer Madsen, Bodil Nistrup (2012): Vejledning for begrebsarbejde i Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen og DANTERMcentret. Hentet 22-01-2014 på http://kriminalforsorgen.iterm.dk/search/filer/h%c3%a5ndbog%20i%20begrebsarbejde %202012-09-18.pdf Madsen, Bodil Nistrup, and Hanne Erdman Thomsen (2009). Terminological Concept Modelling and Conceptual Data Modelling. International Journal of Metadata, Semantics and Ontologies (IJMSO) 4(4): pp 239-249. Madsen, Bodil Nistrup and Hanne Erdman Thomsen (2015): Concept Modeling vs. Data modeling in Practice. Handbook of Terminology. (eds.) Hendrick J. Kockaert; Frieda Steurs. Vol. 1 Amsterdam: John Benjamins Publishing Company, pp 250-275. Madsen, Bodil Nistrup og Hanne Erdman Thomsen (2015): Når danske myndigheder taler forskelligt dansk: Begrebsafklaring med terminologiske ontogier, Globe: A Journal of Language, Culture and Communication, Special Issues 1, 2246-8838, s. 7-25. https://journals.aau.dk/index.php/globe/issue/download/142/17 50

Links Sundhedsdatastyrelsen http://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-retningslinjer/om-terminologi/nbs http://sundhedsdata.iterm.dk/ Kriminalforsorgen http://kriminalforsorgen.iterm.dk/search/ Socialstyrelsen: find begreb http://www.socialebegreber.dk/begrebsarbejde/begrebsdatabasen/find_begreb Forum for begrebsmodellering i offentligt regi (FORVIR) www.forvir.dk FORVIRs begrebsbase http://blog.cbs.dk/forvir/topontologien/ http://forvir.iterm.dk (Login: FORVIR/FORVIR) 51