Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til generelle begreber til brug i sundhedsvæsenet. NBS 09 Generelle begreber

Transkript

1 Rapport vedrørende udarbejdelse af begrebssystem og definitioner til generelle begreber til brug i sundhedsvæsenet NBS 09 Generelle begreber Februar 2007

2 Redaktion NBS 09 Generelle begreber SeSI Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks København S Emneord: Ontologi; Begrebsarbejde; Terminologi; NBS; Generelle begreber Sprog: Dansk URL: Version: 1,0 Versionsdato: Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, februar 2007

3 Forord Der er stigende fokus på behovet for ensartet anvendelse af begreber og termer i sundhedssektoren, især som baggrund for udvikling af elektroniske patientjournaler. Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet (NBS) er nedsat med afsæt i den nationale it-strategi med det formål at organisere og koordinere begrebsarbejdet i sundhedssektoren. I det Nationale Begrebsråd er KL, Amtsrådsforeningen (Danske Regioner), H:S (Region Hovedstaden), MedCom, Dansk Medicinsk Selskab, Dansk Sygepleje Selskab, IT-Leverandørforum samt Sundhedsstyrelsen repræsenteret. Sundhedsstyrelsen varetager formandskabet. Formålet med arbejdet er at udvikle begrebssystemer og definitioner af begreber inden for centrale sundhedsfaglige emneområder, og stille dem til rådighed for det danske sundhedsvæsen og andre interesserede parter. Begrebsarbejdet under NBS kan inddeles i tre lag, som hægtes sammen i én ontologi: Et lag der omfatter helt generelle begreber, som fx objekt, aktivitet, proces. Dette lag omtales som topontologien. Et lag der omfatter sundhedsfagligt generelle begreber, som fx sundhed, primærsektor og helbredstilstand. Dette lag omtales som en generel sundhedsfaglig ontologi. Et lag der omfatter specifikke sundhedsfaglige begreber, som fx forskellige typer patienter, diagnose, medicinering og undersøgelse. Dette lag udgøres af domænespecifikke delontologier, som udarbejdes af en række arbejdsgrupper. De domænespecifikke ontologier fra 8 arbejdsgrupper (NBS 01 Administrative begreber, NBS 02 Klinisk proces, NBS 03 Medicinering, NBS 04 Kvalitetssikring, NBS 05 Utilsigtede hændelser, NBS 06 Informationssikkerhed, NBS 07 Forebyggelse, folkesundhed og sundhedsfremme og NBS 08 Undersøgelser) kan ses på Sundhedsstyrelsens websted: De domænespecifikke ontologier og de tilhørende definitioner har været igennem en høringsproces, hvor alle interesserede parter har kunnet indsende kommentarer og ændringsforslag. Denne rapport gør rede for arbejdet med de to øverste lag, topontologien og den generelle sundhedsfaglige ontologi, herefter kaldet den generelle NBS-ontologi. Enhed for Sundhedsinformatik februar 2007

4

5 Indhold 1 Indledning Arbejdsgruppe NBS 09 Generelle begreber Deltagere og formand Tidsplan og arbejdsproces 3 2 Faktuelle forhold Diagrammer Begreber Relationer Anvendte oplysningstyper Referencemateriale 12 3 Afgrænsning og overordnet referenceramme Generelt om topontologier Særlige problemer i forbindelse med ontologien udarbejdet af NBS Sammenligning med de øvrige arbejdsgruppers topbegreber Sammenligning med standarder Sammenligning med SNOMED CT Sammenligning med HL7 Reference Information Model 18 4 Særlige forhold Fase 1 Udvælgelse af referencemateriale Fase 2 Udvælgelse og gruppering af begreber Fase 3 Udarbejdelse af skitse til begrebssystemer Fase 4 Justering af begrebssystemer og forslag til karakteristiske træk Fase 5 Udarbejdelse af forslag til definitioner Fase 6 Færdiggørelse: termprioritering og kommentarer Høring Generelle kommentarer Specifikke kommentarer 23 5 Arbejdsform Møder Særlige forhold vedrørende arbejdsmetode 24 6 Konklusion på arbejdet 24 7 Referencer til terminologiarbejde 25 Appendiks 1: OpenCyc Selected Vocabulary and Upper Ontology 26

6

7 1 Indledning Allerede ved starten af arbejdet med de domænespecifikke ontologier var det klart, at der ville være behov for at definere en række generelle begreber. For det første er der behov for at fastlægge definitioner af helt generelle begreber, som kan anvendes som overbegreber til de domænespecifikke begreber, dvs. at de tilsammen udgør en topontologi, som kan anvendes til at binde begreberne fra de domænespecifikke ontologier sammen. For det andet er der behov for at definere en række generelle sundhedsfaglige begreber, som indgår i definitionerne af begreberne i de domænespecifikke ontologier, for at undgå, at arbejdsgrupperne hver især fastlægger forskellige definitioner af disse begreber. Der eksisterer allerede en del topontologier, men det er erfaringen, at de fleste enten er udarbejdet under hensyntagen til den påtænkte anvendelse, eller forsøger at dække begreber, som vil være relevante i alle sammenhænge, og derfor omfatter mange begreber, som ikke vil være relevante i arbejdet under NBS. Desuden er der primært tale om topontologier på engelsk, og det vil ikke altid være muligt at omsætte begreber og definitioner direkte til dansk. Erfaringen er endvidere, at det er et meget omfattende arbejde, at udarbejde topontologier, og det blev derfor aftalt, at udsætte dette arbejde, indtil der var indsamlet nogle erfaringer fra arbejdsgrupperne, således at det kunne vurderes hvilke begreber, det ville være relevant at inddrage, og således at dette arbejde kunne tage sit udgangspunkt i de behov, der blev konstateret i arbejdet med de domænespecifikke ontologier. 1.1 Arbejdsgruppe NBS 09 Generelle begreber Arbejdet med de to øverste lag, topontologien og den generelle sundhedsfaglige ontologi, i det følgende omtalt som den generelle NBS-ontologi, er udført af en særlig arbejdsgruppe, NBS 09 Generelle begreber, som blev nedsat af NBS i Deltagere og formand Fra Sundhedsstyrelsens Enhed for Sundhedsinformatik har følgende personer deltaget: Ida Tvede (IST), Jan Petersen (JAP), Ulla Magdal Petersen (UMP), Ulrich Andersen (UAN), Camilla Wiberg Danielsen (CWD) siden februar Fra H:S (Region Hovedstaden) har terminologisk konsulent Troels Thomsen (KTT) deltaget. Endelig har arbejdsgruppen fået konsulentbistand fra Søren Lippert (SL) fra konsulentfirma SLIQ, indtil februar 2006 og fra professor Bodil Nistrup Madsen (BNM), DANTERMcentret, som har været formand for arbejdsgruppen. 1.3 Tidsplan og arbejdsproces Arbejdsgruppen har afholdt 12 møder fra august 2005 til februar Arbejdet i NBS 09 er foregået i to faser. I den første fase fra august til december 2005 udarbejdede arbejdsgruppen topontologien, og i den anden fase fra februar 2006 til februar 2007 arbejdede gruppen med de generelle sundhedsfaglige begreber samt justeringer og suppleringer af topontologien. Resultatet har været sendt i høring i august-oktober Efter den første fase blev der den 24. januar 2006 fremlagt en rapport for NBS, og det blev vedtaget at gå videre med fase 2. En statusrapport for arbejdet i fase 2 blev forelagt for NBS den 23. maj NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 3 af 25

8 2 Faktuelle forhold 2.1 Diagrammer Resultatet af arbejdet i arbejdsgruppe NBS 09 er et forslag til et diagram med definitioner af generelle begreber. Diagrammet omfatter i alt 56 begreber, som vises i figur 1. Diagrammet i Figur 1, Totaldiagram: Generelle begreber viser hele det samlede begrebssystem. For at give et bedre overblik præsenteres begrebssystemet herunder i to diagrammer: Topontologi og Generelle sundhedsfaglige begreber. I diagrammet med de generelle sundhedsfaglige begreber er det nærmeste overbegreb fra topontologien markeret med grå. Endvidere findes der tre del-diagrammer: Aktivitet, Objekt, Relation og egenskab. På findes kommentarskema med diagrammer i printvenligt format og en begrebsprofil, der indeholder samtlige informationer (definitioner, kilder, synonymer, kommentarer etc.). Fra samme adresse kan databasen tilgås. NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 4 af 25

9 entitet standard forandring funktion normativ beskrivelse virkefelt formål sigter imod specificerer beskrivelse normativitet instruks mål konsekvens fører til aktivitet objekt relation egenskab kontekst informativ beskrivelse formål vejledning oprindelse specificerer tidsmæssig udstrækning livsform rolle repræsentation afgrænsethed ordning usund hensigt resultat adfærd proces begivenhed individ faktor aktør tegn model system struktur kvalitet helbredstilstand proces hensigt formalisering formål ensartethed formål helbred helbredspotentiale sund tilstand udstrækning resulterer i forstyrrelse viden indsats mål handling hændelse information data arketype ramme helbredskvalitet helbred virkning område helbredsstatus udføres vha. udføres vha. metode redskab ulykke gruppe af individer medlemstype gruppe rask syg sygdom sundhed formål organisation indvirker på indvirker på målgruppe samfund samfundssektor område sundhedssektor indvirker på sundhedsvæsen primærsektor sekundærsektor Figur 1: Totaldiagram Generelle begreber NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 5 af 25

10 entitet standard forandring funktion normativ beskrivelse virkefelt formål sigter imod specif icerer beskrivelse normativitet instruks mål konsekvens fører til aktivitet objekt relation egenskab kontekst tilstand informativ beskrivelse formål vejledning oprindelse specificerer tidsmæssig udstrækning livsform rolle repræsentation afgrænsethed ordning hensigt resultat adfærd proces begivenhed individ faktor aktør tegn model system struktur kvalitet proces hensigt formalisering formål ensartethed formål resulterer i viden indsats mål handling hændelse information data arketype ramme virkning udføres vha. udføres vha. metode redskab ulykke gruppe af individer medlemstype gruppe formål organisation målgruppe samfund samfundssektor Figur 2: Deldiagram Topontologi NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 6 af 25

11 samfundssektor usund helbredstilstand område kvalitet helbredspotentiale tilstand udstrækning sundhedssektor indvirker på sundhedsvæsen helbred sund forstyrrelse helbred primærsektor sekundærsektor helbredskvalitet helbredsstatus sygdom sundhed rask syg indvirker på indvirker på Figur 3: Deldiagram Generelle sundhedsfaglige begreber NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 7 af 25

12 formål sigter imod mål konsekvens fører til aktivitet oprindelse specificerer tidsmæssig udstrækning hensigt resultat adfærd proces begivenhed proces hensigt resulterer i viden indsats mål handling hændelse virkning udføres vha. udføres vha. metode redskab ulykke Figur 4: Deldiagram Aktivitet NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 8 af 25

13 objekt livsform rolle repræsentation afgrænsethed ordning individ faktor aktør tegn model system struktur formalisering formål ensartethed formål information data arketype ramme gruppe af individer medlemstype gruppe område formål organisation målgruppe samfund samfundssektor område sundhedssektor indvirker på sundhedsvæsen primærsektor sekundærsektor Figur 5: Deldiagram Objekt NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 9 af 25

14 entitet standard funktion normativ beskrivelse virkefelt specificerer beskrivelse normativitet instruks relation egenskab kontekst informativ beskrivelse formål vejledning usund kvalitet helbredstilstand helbred helbredspotentiale sund tilstand udstrækning forstyrrelse helbredskvalitet helbred helbredsstatus rask syg sygdom sundhed indvirker på indvirker på Figur 6: Deldiagram Relation og egenskab NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 10 af 25

15 2.2 Begreber De domænespecifikke arbejdsgrupper under NBS anførte i deres rapporter en række begreber, som er generelle, eller som hører hjemme under andre arbejdsgrupper. Målet var, at NBS 09 skulle udarbejde et begrebssystem og definitioner til de helt generelle begreber og til de sundhedsfagligt generelle begreber. For at udarbejde et sammenhængende begrebssystem for de generelle begreber har det været nødvendigt at tilføje en del begreber, som ikke fandtes i de oprindelige lister. Samtidig er nogle af begreberne fra de oprindelige lister blevet frasorteret, da der var tale om begreber, som burde behandles i andre arbejdsgrupper. Endelig har NBS 09 af hensyn til den afsatte tidsramme for arbejdet måttet udsætte behandlingen af en række begreber. Begrebssystemet indeholder således nu 56 begreber, jf. figur 1 og nedenstående oversigt. NBS 09 Generelle begreber adfærd indsats samfund aktivitet information samfundssektor aktør informativ beskrivelse sekundærsektor arketype instruks standard begivenhed konsekvens struktur beskrivelse kvalitet sund data metode sundhed egenskab model sundhedssektor entitet mål sundhedsvæsen faktor målgruppe syg formål normativ beskrivelse sygdom gruppe objekt system gruppe af individer primærsektor tegn handling proces tilstand helbred ramme ulykke helbredskvalitet rask usund helbredstilstand redskab vejledning hændelse relation viden individ resultat 2.3 Relationer I den generelle NBS-ontologi, som er udarbejdet af NBS 09 er der anvendt følgende relationer: kan være har indvirker på resulterer i specificerer udføres vha. fører til På web-stedet: findes der en oversigt over standardrelationer, som er vedtaget til brug i arbejdsgruppernes arbejde. Formålet med at vedtage NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 11 af 25

16 et sæt standardrelationer er at sikre ensartethed og konsistens i arbejdsgruppernes ontologier. Den hyppigst anvendte relationstype i den generelle NBS-ontologi er specialiseringsrelationen (kan være). Der er kun i begrænset omfang anvendt del-helhedsrelationer () og associative relationer, hvilket stemmer helt overens med erfaringerne fra andre topontologier. Del-helheds-relationerne og de associative relationer anvendes i højere grad i domænespecifikke ontologier. I enkelte tilfælde har der været behov for at indføre nye relationstyper: fx specificerer (mellem begreberne beskrivelse og egenskab). Der har i mange af de domænespecifikke arbejdsgrupper ligeledes været behov for denne relationstype. Det bør derfor overvejes hvorledes disse relationstyper kan indpasses i diagrammet over relationstyper. I arbejdet i de domænespecifikke arbejdsgrupper har der været behov for at anvende en række andre, mere specialiserede relationstyper. Det anbefales, at en arbejdsgruppe, udarbejder et forslag til, hvorledes disse mere specifikke relationer kan indpasses i det eksisterende sæt af standardrelationer. 2.4 Anvendte oplysningstyper Alle begreber er forsynet med definition. Kun i enkelte tilfælde er der anført synonymer og kommentarer, jf. fx begrebet entitet. Som kilde er i alle tilfælde anført NBS 09, da der ikke er overtaget definitioner direkte fra andre kilder. Definitionerne er dog i mange tilfælde inspireret af definitioner fundet i de kilder, der er omtalt i 2.5 Referencemateriale. I forbindelse med alle specialiseringsrelationer er der anvendt aspekter, dvs. inddelingskriterier, som grupperer sideordnede underbegreber, og som er med til at tydeliggøre, hvilke karakteristiske træk der adskiller disse begreber fra hinanden, jf. anbefalingerne i Håndbog i begrebsarbejde, del 1 og 2, Et eksempel er, at begreberne proces og begivenhed, som begge er typer af aktivitet, adskiller sig mht. tidsmæssig udstrækning, idet de karakteriseres ved at være hhv. et kontinuum eller opdelt i tidsmæssigt adskilte faser eller punktuel og enkeltstående. 2.5 Referencemateriale Som grundlag for arbejdet er der inddraget en række kilder, omfattende eksisterende ontologier, ordbøger, standarder, korpora og sundhedsfaglige klassifikationer. De fulde oplysninger om kilderne ses her: Ontologier: WordNet: (kan også ses i KSMSA-browseren). Information om WordNet: KSMSA-browseren (Knowledge Support for Modeling and Simulation): OpenCyc (Upper Cyc Ontology): Dolce (Descriptive Ontology for Linguistic and Cognitive Engineering): NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 12 af 25

17 Ordbøger: YourDictionary.com (browser, som søger i en lang række engelske ordbøger): Den Danske Ordbog Standarder og andre dokumenter fra standardiseringsorganisationer: ISO: ISO Terminology work - Vocabulary. Part 1 - Theory and application, 2000 ISO-IEC Information technology - Metadata registries (MDR) - Part 3, 2003 ISO Industrial information systems and integration, 1994 ISO Industrial information systems and integration - Parts Library, 1998 ISO /FDIS Industrial information systems and integration - Integration of lifecycle data for process plants including oil and gas production facilities, 2004 CEN: CWA Multilingual catalogue strategies for ecommerce and ebusiness, 2004 CEN DS/EN 1614, Sundhedsinformatik - Gengivelse af bestemte arter af egenskaber inden for laboratoriemedicin, 2006 HL7: HL7 Reference Information Model: Korpora: Korpus 2000: Leksika: Den Store Danske Encyklopædi Sundhedsfaglige klassifikationer: SNOMED CT: 3 Afgrænsning og overordnet referenceramme 3.1 Generelt om topontologier Ontologier kan udarbejdes til mange forskellige formål, fx til systemer til analyse af naturligt sprog (oversættelsessystemer og natursprogsgrænseflader) eller som redskab til at afklare betydningen af begreber, som er centrale fx i forbindelse med udarbejdelse af en datamodel og brug af et it-system. Ontologier kan også udarbejdes uden hensyntagen til noget specifikt formål, og disse er følgelig ofte forholdsvist abstrakte og kan være meget omfattende. Den generelle NBS-ontologi, som er udarbejdet af NBS 09, er udarbejdet med henblik på begrebsafklaring og begrebsfastlæggelse, og skal omfatte de begreber, som typisk anvendes til at definere topbegreberne i de domænespecifikke arbejdsgrupper under NBS. Det overordnede princip for udarbejdelsen af NBS 09 s generelle NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 13 af 25

18 ontologi har således været kun at medtage de generelle begreber, som er relevante for arbejdet i arbejdsgrupperne under NBS. Dette betyder, at laget, som omfatter topbegreber i forhold til mange andre topontologier er mindre omfattende. Dette lag af begrebssystemet har forholdsvist få niveauer, dvs. at der er hægtet mange begreber op på samme overbegreb. Et eksempel herpå er underbegreberne til objekt: individ, faktor, aktør, tegn, model, system og struktur. I andre ontologier er der typisk indskudt flere mellemliggende begreber mellem disse begreber og overbegrebet svarende til objekt. Som et eksempel kan nævnes model og system, hvor de tilsvarende engelske begreber i WordNet (her præsenteret vha. KSMSA-browseren Knowledge Support for Modeling and Simulation, indgår i hierarkiet som vist i figur 7: Figur 7: Begreberne model og system i WordNet Her ses det, at der er flere begreber imellem hhv. object og model og object og system. Nogle af disse begreber kunne evt. være relevante for arbejdsgrupperne under NBS, fx begrebet representation, jf. afsnit 3.2. Det er naturligvis ikke muligt uden videre at anvende begreber fra engelske ontologier, da der i nogle tilfælde er forskel på begreberne på dansk og engelsk. Et eksempel på forskelle imellem dansk og engelsk findes i forbindelse med begreberne aktivitet, proces, adfærd og handling på dansk og activity, process, behaviour og act på engelsk, jf. figur 8. NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 14 af 25

19 aktivitet specificerer tidsmæssig udstrækning adfærd proces begivenhed hensigt handling hændelse Figur 8: Begreberne activity, process behavoiur og act i SUMO og WordNet og begreberne aktivitet, proces, adfærd og handling i den generelle NBS-ontologi I figur 9 vises topniveauet i SUMO-ontologien (Ševčenko 2003): Figur 9: Topniveauet i SUMO-ontologien Til sammenligning vises i Appendiks 1 topniveauet i OpenCyc Selected Vocabulary and Upper Ontology, Endelig vises i figur 10 et udsnit af DOLCE-ontologien. NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 15 af 25

20 Figur 10: Udsnit af DOLCE-ontologien Som allerede nævnt, har NBS 09 hentet inspiration i disse ontologier, men det fremgår af de udsnit, der vises her, at der er mange abstrakte begreber, som ikke umiddelbart er relevante i den generelle NBS-ontologi. Udarbejdelsen af den generelle NBS-ontologi, er baseret på de principper og den terminologiske arbejdsmetode, som er præsenteret i Håndbog i begrebsarbejde, del 1 og 2. De principper, som beskrives heri, bygger dels på traditionelle terminologiprincipper, dels på principper, som er udviklet ved Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi, Copenhagen Business School, i forbindelse med projektet CAOS Computer-Aided Ontology Structuring. CAOS-principperne er beskrevet i en række publikationer, fx Madsen, Thomsen og Vikner (2004a og 2005). I Madsen, Thomsen og Vikner (2004b) er der redegjort for, hvordan opbygningen af almensproglige ordnet (WordNet) kan forbedres ved anvendelse af CAOS-principperne. Se 7 Referencer til terminologiarbejde. 3.2 Særlige problemer i forbindelse med ontologien udarbejdet af NBS 09 Som en konsekvens af begrebssystemets flade struktur har det i nogle tilfælde været vanskeligt at indsætte aspekter (inddelingskriterier), som tydeligt viser de træk, mht. hvilke de sideordnede begreber adskiller sig. I et mere udbygget begrebssystem ville en del af de sideordnede begreber evt. være underbegreber til forskellige overbegreber, og inddelingskriterierne ville evt. skulle ændres. Der er dog indsat aspekter i forbindelse med alle specialiseringer, også i de tilfælde, hvor et aspekt kun vedrører et enkelt underbegreb. Selv om der er tale om en forenklet struktur, NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 16 af 25

21 bidrager aspekterne til en bedre forståelse af begreberne og giver et bedre grundlag for udarbejdelse af definitioner. En del af de begreber, der anvendes i definitionerne, er ikke defineret, da det ville betyde, at arbejdet med topontologien ville få et omfang, der lå ud over den afsatte tidsramme. Det har dog været diskuteret, om nogle af disse burde inddrages. Eksempler er begreberne attribut, værdi, instans, element, mønster, repræsentation, situation, vurdering. Herudover findes der en del begreber, som det bør overvejes at definere. Det drejer sig fx om følgende begreber, som indgår i begreber, der er behandlet af NBS 06 Informationssikkerhed: dokumentation, foranstaltning, forskrift, funktion, indikator, organisation, rolle og styring. Endvidere er der en lang række sundhedsfagligt generelle begreber, som er indmeldt af arbejdsgrupperne, men som det ikke har været muligt at behandle inden for den afsatte tid. Det skønnes, at definitionerne af begreberne i topontologi-laget er så gennemarbejdede, at en udvidelse med flere begreber ikke vil give anledning til større indholdsmæssige ændringer, men enkelte omstruktureringer vil formodentlig ikke kunne undgås. Arbejdsgruppen har i sit arbejde prioriteret udarbejdelse af begrebsrelationer og definitioner. Der kunne givetvis tilføjes synonymer til mange af begreberne, men et problem i denne sammenhæng er, at der i mange tilfælde ofte vil være tale om nærsynonymer. 3.3 Sammenligning med de øvrige arbejdsgruppers topbegreber Begrebssystemet og definitionerne publiceres i Begrebsbasen. På længere sigt skal alle arbejdsgruppernes diagrammer hægtes op på diagrammet for topbegreberne. Det blev derfor ved nedsættelsen af de første arbejdsgrupper vedtaget, at identificere de begreber i de domænespecifikke begrebssystemer, der er anvendt som overbegreber eller topbegreber uden definitioner i disse begrebssystemer. Følgende begreber kan anvendes direkte ved sammenkobling af de domænespecifikke begrebssystemer med topontologien: Arbejdsgruppe NBS 01 Administrative begreber NBS 02 Klinisk proces NBS 03 Medicinering NBS 04 Kvalitet NBS 05 Utilsigtede hændelser topbegreber aktør proces aktivitet aktør information helbredstilstand metode proces (via klinisk proces) egenskab aktivitet mål standard proces NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 17 af 25

22 NBS 06 Informationssikkerhed NBS 07 Forebyggelse NBS 08 Undersøgelser resultat system viden hændelse metode information egenskab hændelse aktør aktivitet proces adfærd faktor model beskrivelse system egenskab Figur 11: Generelle begreber sammenholdt med de domænespecifikke gruppers topbegreber Herudover anvendes begreberne fra den generelle NBS-ontologi i definitionerne af en lang række begreber i de domænespecifikke begrebssystemer. 3.4 Sammenligning med standarder De i afsnit 2.5 nævnte standarder har været inddraget, da de indeholder definitioner af en del generelle begreber som fx entitet, model, egenskab og struktur. Disse standarder har imidlertid ikke tilført afgørende input til arbejdsgruppens arbejde. 3.5 Sammenligning med SNOMED CT Efter igangsættelse af NBS-arbejdsgrupperne er SUNDTERM-projektet påbegyndt. Dette projekt har til formål at lokalisere den engelsk/amerikanske terminologi SNOMED CT (Sundhedsterminologien). Det vil derfor være relevant at alle NBSarbejdsgrupper inddrager Sundhedsterminologien som supplement til øvrige kilder for begrebsarbejdet. For nogle arbejdsgruppers vedkommende vil der i Sundhedsterminologien kun findes forholdsvis få begreber hørende til arbejdsgruppens domæne, for andre arbejdsgruppers vedkommende forventes der at være større overlap. Arbejdsgruppen har inddraget SNOMED CT som kilde, men der bør foretages en nærmere analyse af centrale begreber fra Sundhedsterminologien og de generelle sundhedsfaglige begreber. Herved vil der opnås større forståelse af hierarkierne i SNOMED CT og dermed bedre oversættelse i Sundterm-projektet og bedre modellering af nye områder og begreber i Sundhedsterminologien. Samtidig undgås det, at der foretages begrebsmodellering, som ikke er semantisk i overensstemmelse med Sundhedsterminologien. 3.6 Sammenligning med HL7 Reference Information Model HL7 Reference Information Model blev inddraget, og gav inspiration til opdelingen mellem aktivitet og objekt. NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 18 af 25

23 4 Særlige forhold 4.1 Fase 1 Udvælgelse af referencemateriale Udvælgelsen af referencemateriale er ofte vanskeligere i forbindelse med udarbejdelse af en generel ontologi end når det drejer sig om udarbejdelse af en domænespecifik ontologi. Specielt i forbindelse med topontologien har det været vanskeligt at udpege relevant referencemateriale på dansk. De danske ordbøger og korpora, som er omtalt i afsnit 2.5 indeholder forholdsvis upræcise forklaringer og i mange tilfælde er der anført mange nærtbeslægtede betydninger og forklaringer til et opslagsord. Det samme gælder de engelske ordbøger og ordnet (WordNet og KMSAbrowseren, som til dels trækker på WordNet). I WordNet udgøres hver knude i ontologien af et sæt af synonymer, og hvert af disse synonymer kan indgå i mange synonym-sæt, dvs. at de findes i mange knuder i ontologien. Der er altså i høj grad tale om nærsynonymer. De konsulterede standarder og sundhedsfaglige klassifikationer har ikke givet væsentligt input til gruppens arbejde. For eksempel er nogle af begreberne i ISOstandarderne udarbejdet med henblik på en forholdsvis snæver anvendelse i den givne standard. Heroverfor står de mere præcise ontologier, som Cyc og DOLCE. Det har været vanskeligt at anvende dem i arbejdet i NBS 09, da der er tale om forholdsvist abstrakte begreber (kategorier), som det ikke er relevant at inddrage i den generelle NBS-ontologi. De har dog været brugt som inspiration. 4.2 Fase 2 Udvælgelse og gruppering af begreber Arbejdsgrupperne under NBS anførte i deres rapporter en række begreber, som er generelle, eller som hører hjemme under andre arbejdsgrupper. DANTERMcentret modtog to lister fra SST med i alt 50 begreber, hvortil der ønskedes definitioner. Det blev aftalt, at DANTERM skulle lave et oplæg til definitioner af disse generelle begreber. Listerne omfattede et udsnit af de begreber, der er indberettet af arbejdsgrupperne. I foråret 2005 udarbejdede DANTERM et første oplæg til begrebssystemer og definitioner, som arbejdet med topontologien er baseret på. I fase 2 blev endvidere de begreber, der er indmeldt af arbejdsgrupperne i forbindelse med deres afrapportering, inddraget. Der er tale om i alt knap 30 begreber. Det var i dette arbejde vigtigt at afklare forholdet mellem helt generelle begreber og sundhedsfagligt generelle begreber. Nogle begreber kan skifte kategori, alt efter hvilken synsvinkel der vælges, og hvilken definition der udarbejdes en meget generel eller en mere sundhedsfaglig. Erfaringen, bl.a. fra arbejdet med topbegreberne, viser, at det er nødvendigt at inddrage flere begreber, for at opnå sammenhæng i begrebssystemerne. De behandlede sundhedsfagligt generelle begreber blev hægtet sammen med begreber i topontologien, hvilket i enkelte tilfælde ligeledes medførte introduktion af nye topbegreber og sundhedsfagligt generelle begreber. 4.3 Fase 3 Udarbejdelse af skitse til begrebssystemer Som nævnt udarbejdede DANTERMcentret skitser til begrebssystemer i den første fase, og i den anden fase blev arbejdet fordelt på arbejdsgruppens medlemmer, som udarbejdede forslag til delbegrebssystemer og definitioner. De fleste forslag under- NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 19 af 25

24 gik væsentlige ændringer under arbejdsgruppens møder. Der er ingen tvivl om, at det er hensigtsmæssigt at udsende forslag til begrebssystemer og definitioner inden mødet. På den anden side står det også klart, at det ikke er muligt at erstatte diskussioner på møderne med diskussioner pr. . Der opstår under diskussioner løbende nye forståelser og nye forslag til relationer og definitioner. 4.4 Fase 4 Justering af begrebssystemer og forslag til karakteristiske træk Ontologien er løbende blevet justeret på møderne. Det blev prioriteret højt at indsætte aspekter (inddelingskriterier). Der er ikke indsat egentlige trækspecifikationer, men aspekterne viser, hvilke attributter, der ville indgå i trækspecifikationernes attribut-værdi-par, og de bidrager dermed til en større forståelse af de træk der adskiller begreberne, og til at få disse fremhævet i definitionerne. Der er dog ingen tvivl om, at arbejdet med definitionerne ville blive lettet betydeligt, hvis der blev anført trækspecifikationer. 4.5 Fase 5 Udarbejdelse af forslag til definitioner Definitionerne er i mange tilfælde forholdsvist abstrakte. Ligesom det er tilfældet i de domænespecifikke ontologier, er der her helt klart tale om definitioner, der ikke er udarbejdet for en bred målgruppe. Målgruppen for de domænespecifikke ontologier og definitioner er typisk sundhedsprofessionelle, som bl.a. skal være med til at specificere krav til EPJ-systemer, og udviklere af EPJ-systemer. Den generelle NBS-ontologi har samme målgruppe, da den skal danne baggrund for de domænespecifikke ontologier. Herudover fungerer den som referenceramme for eksisterende og nye domænespecifikke arbejdsgrupper, som skal opdatere og udvikle ontologier og de tilhørende definitioner. 4.6 Fase 6 Færdiggørelse: termprioritering og kommentarer Der er kun i mindre omfang anført synonymer. Dette skyldes, at der i høj grad ville blive tale om nærsynonymer, og der ville derfor blot opstå uklarhed. Der er ligeledes kun indsat få kommentarer. Der er ingen tvivl om, at netop flere kommentarer og eksempler ville bidrage til bedre forståelse, men tidsrammen har ikke tilladt yderligere arbejde hermed. 4.7 Høring Høringsmaterialet fra NBS 09 Generelle begreber blev udsendt til: Henning Boje Andersen, Forskningscenter Risø Finn Kensing, MedIT projektet, IT-Universitetet Karen Bonnis, It- og Telestyrelsen Troels Andreasen, RUC Jørgen Fisher Nilsson, DTU Hanne Ruus, Afdeling for Nordisk Filologi, KU Dorthe Duncker, Afdeling for Nordisk Filologi, KU Frederik Stjernfelt, Institut for Litteraturvidenskab, KU Jan Engberg, Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, HHÅ Helle Wittrup-Jensen, Styrelsen for Social Service samt til medlemmerne af det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet til eventuel videresendelse til medlemmerne af de organisationer de repræsenterer i NBS. NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 20 af 25

25 Der er modtaget høringssvar fra følgende: Troels Andreasen, RUC Hanne Ruus og Dorthe Duncker, Afdeling for Nordisk Filologi, KU Frederik Stjernfelt, Institut for Litteraturvidenskab, KU Helle Wittrup-Jensen og David Rosendahl, Styrelsen for Social Service Region Hovedstadens Begrebsråd Generelle kommentarer Den overvejende del af kommentarerne var af generel karakter. Afdeling for Nordisk Filologi, KU, og Styrelsen for Social Service havde indsat nogle enkelte specifikke kommentarer i kommentarskemaet. Høringssvaret fra Region Hovedstadens Begrebsråd vedrørte overvejende generelle problemstillinger, men indeholdt ligeledes en række specifikke eksempler. Arbejdsgruppen har taget stilling til alle kommentarer og hvor det var muligt indarbejdet dem i den endelige version. I en del tilfælde måtte arbejdsgruppen konstatere, at en mere detaljeret behandling af en del af kommentarerne ville forudsætte mere tid end der var afsat til gruppens arbejde. Den generelle NBS-ontologi er blevet modtaget med stor og positiv interesse. Troels Andreasen, RUC, konkluderer: Organiseringen af udviklingen af begrebssystemet er absolut et eksempel, der bør give inspiration indenfor andre områder til hvordan et sådant omfattende arbejde gribes an. Strukturen for det samlede begrebssystem [ ] er velvalgt og de foretagne valg mht. definition og indplacering af begreber med træk og relationer i de to øverste niveauer synes velgennemtænkt. Opsummerende vil jeg understrege at jeg finder det samlede resultatet kompetent og vejovervejet. Frederik Stjernfelt, Institut for Litteraturvidenskab, KU, skriver: Jeg har nu kigget på jeres terminologiske arbejde. Det er stærkt interessant, omend der stadig synes at være et stykke vej. Region Hovedstadens Begrebsråd konkluderer i sit høringssvar: At skulle behandle meget generelle begreber, som filosoffer og leksikografer har skændtes om i århundreder, er ikke nogen triviel sag. Ligeledes er det heller nogen triviel opgave at skulle foretage en emnemæssig afgrænsning af de begreber, der kan være relevante for en given topontologi. I det foreliggende arbejde synes to konkurrerende principper at have rådet. Det ene gående ud på at skulle servicere definitoriske behov fra andre NBSarbejdsgrupper, det andet at ville binde beskrivelserne sammen i et system, der rummer dem alle. Disse to principper er konkurrerende ved på den ene side at være bundet af, at begreber, der indgår i samme begrebssystem, logisk skal kunne relateres til hinanden ved hjælp af enten generiske, partitive eller associative relationer. På den anden side ved at de domæner, der leverer begreber til det samlede begrebssystem, ikke nødvendigvis har nogen indbyrdes logisk relation. Denne konflikt slår som antydet [ ] tydeligt igennem i det totale system. Det terminologiske arbejde i sig selv, anses imidlertid for at have en sådan NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 21 af 25

26 kvalitet, at det kan danne et udmærket udgangspunkt for en udfyldning, komplettering og justering af systemet, at det inden for en overskuelig tidsramme vil kunne nå en grad af færdighed, der gør det operationelt i forhold til at kunne anvendes i konkrete applikationer. I kommentarerne fra Region Hovedstadens Begrebsråd blev der bl.a. påpeget nogle inkonsekvenser i valget af inddelingskriterier. Inddelingskriterier er meget væsentlige i terminologiske ontologier, da de bidrager til større forståelse og giver et godt grundlag for udarbejdelse af konsistente definitioner. Region Hovedstadens Begrebsråd skriver bl.a.: Set fra et overskueligheds- og brugersynspunkt letter det læsningen af begrebssystemerne, når der er anført inddelingskriterier på relationsgraferne. Dette princip er blevet gennemført meget konsekvent. Arbejdsgruppen har bl.a. prioriteret at gennemgå de modtagne kommentarer vedrørende inddelingskriterier, og det er lykkedes at indføre væsentlige forbedringer. Et andet forhold som nævnes af Region Hovedstadens Begrebsråd kommer bl.a. til udtryk i følgende kommentar: Der består en overvejende risiko for at skabe lakuner, når delsystemer uden den store indbyrdes semantiske sammenhæng for det første kædes sammen under et fælles overbegreb, for det andet, når begrebsinventarerne i sig selv er ufuldstændige. Det giver et meget skrøbeligt samlet system, som kan bryde sammen, hvis der viser sig behov for at fylde lakunerne ud eller for at indføje begreber fra nye domæner, hvor begreberne semantisk er relateret til et eller flere af delsystemerne. Konsekvensen kan være, at systemet skal revideres for ofte. Med denne kommentar sigtes bl.a. til det forhold, at der i en lang række tilfælde findes enkeltstående underbegreber. Eksempler er sundhedsvæsen som eneste underbegreb til ramme. Dette er et problem, der opstår, når der udarbejdes en topontologi, som tager udgangspunkt i de begreber, der er relevante inden for domænet (her sundhedsvæsenet). Udgangspunktet og formålet har netop været at skabe en topontologi for dette specifikke domæne, men hvis ontologien skal benyttes på tværs af domæner, vil der, i nogle tilfælde, blive tilføjet flere sideordnede begreber, hvilket muligvis vil betyde en ændret anskuelse af det relevante overbegreb. Frederik Stjernfelt, Institut for Litteraturvidenskab, KU, efterlyser argumenter for en opdeling i generelle sundhedsfaglige begreber og domænespecifikke sundhedsfaglige begreber. Begrundelsen for denne lagdeling skal findes i behovet for centralt at fastlægge definitioner af en række begreber, som er relevante for alle arbejdsgrupperne under NBS. Arbejdsgruppen er bekendt med, at der inden for flere områder i den offentlige sektor arbejdes med afklaring og fastlæggelse af den pågældende sektors begreber. Som eksempler kan nævnes Styrelsen for Social Service og Miljøministeriet. Datastandardiseringskontoret under IT- og Telestyrelsen har nedsat et udvalg vedrørende sektorstandardisering, og i denne sammenhæng tales der ligeledes om behovet for fastlæggelse af en række kernebegreber, der er fælles for flere sektorer. Det NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 22 af 25

27 forekommer oplagt, at resultaterne af arbejdet i NBS 09 og de af denne arbejdsgruppe anvendte metoder danner udgangspunkt for et sådant samarbejde. For NBS vil et sådant samarbejde bl.a. kunne betyde, at en del af den vilkårlighed i udvælgelsen af begreber i topontologien, som bl.a. fremhæves af Region Hovedstadens Begrebsråd, kunne reduceres. En fælles ontologi, som vil være resultatet af et nationalt samarbejde, vil kunne fungere som topontologi for en række fagområder, og vil have mange anvendelsesmuligheder. Som noget centralt blev det i Kulturministeriets udspil til en dansk sprogpolitik Sprog på spil (efteråret 2003) anbefalet at igangsætte et terminologisk udredningsarbejde, der kan give overblik over forholdet mellem dansk og fremmedsproget terminologi inden for væsentlige fagområder. Der er i Danmark afsat mange ressourcer til almensproglige aktiviteter, herunder Ordnet.dk, der omfatter den store tekstsamling Korpus 2000, såvel som elektronisk adgang til Ordbog over det Danske Sprog og Den Danske Ordbog. Men der er stadig et stort udækket behov for ressourcer til fremme af arbejdet med fagsprog og terminologi. Dette er aktuelt igen netop nu i forbindelse med nogle af de tiltag, der drøftes i forbindelse med behovet for at indføre en dansk sproglov. Her kunne en fælles dansk topontologi komme til at spille en væsentlig rolle Specifikke kommentarer Foranlediget af høringssvarene har begreberne system og struktur og deres indbyrdes forhold været genstand for mange overvejelser i gruppen. System og struktur har begge betydninger i dagligsproget, der afviger fra deres definition i begrebssystemet. I nogen sammenhænge kan system ses som overbegreb til struktur i andre kan de anskues omvendt. Begrebet system, i betydningen objekt der udgøres af en afgrænset samling af entiteter og relationer mellem disse lægger sig op ad definitionen i CENstandarden DS/EN 1614, Sundhedsinformatik - Gengivelse af bestemte arter af egenskaber inden for laboratoriemedicin: part or phenomenon of the perceivable or conceivable world consisting of a demarcated arrangement of a set of elements and a set of relationships or processes between these elements Ved at sideordne system og struktur under to forskellige aspekter hhv. afgrænsning og ordning er det muligt at indføre begreber, der på samme tid er et system og en struktur. Det bør overvejes at indsætte et fælles overbegreb til system og struktur, fx helhed, da ordning ikke er det træk der adskiller struktur fra overbegrebet objekt. Flere andre begreber er blevet drøftet indgående, og der er blevet indført ændringer i relationer og definitioner. Det gælder fx begreberne adfærd, begivenhed, hændelse, instruks, standard og model. NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 23 af 25

28 5 Arbejdsform 5.1 Møder Arbejdsgruppens medlemmer har deltaget yderst aktivt i arbejdet, og der i langt de fleste tilfælde opnået enighed om relationer og definitioner. Der har været uddelegeret opgaver til hvert møde, og der er udarbejdet referater. I starten omfattede referaterne informationer om de vedtagne definitioner, men efterhånden som disse blev indtastet i QualiWare, gik gruppen over til rene beslutningsreferater. De fleste diskussioner er foregået på møderne. 5.2 Særlige forhold vedrørende arbejdsmetode Arbejdsformen har varieret lidt i de to faser. I fase 1 havde DANTERMcentret udarbejdet forslag til gruppering og definitioner af begreberne. Disse forslag blev gennemgået og ændret på arbejdsmøderne. Arbejdsgruppens medlemmer supplerede løbende med forslag og input fra forskellige kilder, og der blev under møderne hentet inspiration fra forskellige opslagsværker. I fase 2 blev der på forhånd udarbejdet en oversigt med 8 grupper af begreber, som i nogle tilfælde var forsynet med foreløbige definitioner fra forskellige kilder. Disse grupper blev fordelt på arbejdsgruppernes medlemmer, og hvert medlem forberedte delbegrebssystemer og definitioner til møderne. Begreberne blev hægtet op på begreberne i topontologien. I enkelte tilfælde førte dette til, at der blev tilføjet nye topbegreber, eller at definitionerne af de eksisterende topbegreber blev justeret. 6 Konklusion på arbejdet Erfaringerne fra terminologiarbejde generelt og fra arbejdet i de domænespecifikke arbejdsgrupper viser, at begrebsarbejde er meget tidskrævende, ikke mindst i de tilfælde, hvor der eksisterer forskellige opfattelser af begrebernes betydninger og når der er tale om forskellig sprogbrug. Arbejdet med generelle begreber er ikke mindre tidskrævende, og det vanskeliggøres bl.a. af de mange forskellige definitioner og synonymer, man kan finde til et enkelt udtryk i generelle opslagsværker. På baggrund heraf må det siges, at arbejdsgruppe NBS 09 har bearbejdet et tilfredsstillende antal begreber. Dette skyldes ikke mindst sammensætningen af arbejdsgruppen. Medlemmerne er dels formænd fra domænespecifikke arbejdsgrupper, som har opnået erfaring med begrebsarbejde, dels terminologer, der har deltaget i arbejdet i de domænespecifikke arbejdsgrupper, og som derudover har stor erfaring med begrebsarbejde i almindelighed. Arbejdsgruppen har inden for den afsatte tid ikke nået at behandle alle de begreber, der var registreret, og det skønnes relevant, at udvide resultatet med flere begreber, både helt generelle og sundhedsfagligt generelle begreber. NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 24 af 25

29 7 Referencer til terminologiarbejde Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen & Carl Vikner (2004a): Principles of a system for terminological concept modelling. In : Lino, Maria Teresa; Maria Fransisca Xavier, Fátima Ferreira, Rute Costa, Raquel Silva (eds.): Proceedings of the Fourth International Conference on Language Resources and Evaluation. ELRA, 2004, s Madsen, Bodil Nistrup; Hanne Erdman Thomsen, Carl Vikner (2004b): Comparison of Principles Applying to Domain Specific versus General Ontologies. In: Alessandro Oltramari, Patrizia Paggio, Aldo Gangemi, Maria Teresa Pazienza, Nicoletta Calzolari, Bolette Sandford Pedersen, Kiril Simov (eds.): OntoLex 2004: Ontologies and Lexical Ressources in Distributed Environments. ELRA, 2004, s Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen & Carl Vikner (2005): Multidimensionality in terminological concept modelling. In: Bodil Nistrup Madsen, Hanne Erdman Thomsen (eds.): Terminology and Content Development, TKE 2005, 7th International Conference on Terminology and Knowledge Engineering, Copenhagen, 2005, s NBS 09 Generelle begreber Rapport Side 25 af 25

30 Appendiks 1: OpenCyc Selected Vocabulary and Upper Ontology NBS 09 Generelle begreber Rapport Appendiks 1