PwC s bankseminar 2013 Ulrik Nødgaard 13. november 2013
Agenda Nedskrivninger Seneste udvikling i sektoren Ændring af 8+ vejledning Krisehåndteringsdirektiv og Bankunion AQR/CA IRB Likviditet, indfasning af LCR Erfaringer fra inspektioner Kommende lovforslag om rentetilpasningslån Udvalget om finanskrisens årsager anbefalinger 2
Udvikling i nedskrivninger, 2008-3. kvartal 2013 Pct. 1,8 Gruppe 1 Gruppe 2, 3 og 4 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 * Kun data for gruppe 1 Kvartalets nedskrivninger i pct. af udlån og garantier 3
Coverage ratio for gruppe 1-3, 2006 1. halvår 2013 Pct. 75 70 65 60 55 50 45 40 35 30 25 1. halvår 2006 1. halvår 2007 1. halvår 2008 1. halvår 2009 1. halvår 2010 1. halvår 2011 1. halvår 2012 1. halvår 2013 Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe 3 Anm: Coverage ratio er her bestemt som et simpelt gennemsnit af institutternes coverage ratio i de respektive grupper, dvs. hvert institut indgår med samme vægt. Gruppefordelingen er låst med udgangspunkt ultimo 2012. Dette betyder, at der i grupperne kun indgår institutter som er eksisterende ultimo 2012, og at institutterne fastholder denne gruppeplacering for samtlige udregningstidspunkter. Institutter der er ophørt før ultimo 2012, men har eksisteret i perioden 2006-201206 indgår ikke i beregningerne. Bemærk yderligere for gruppe 3 institutter, her er data for FS Bank trukket ud. Kilde: Finanstilsynet Det sidste år viser mindre spredning på gruppernes (uvægtede gennemsnitlige) coverage ratio 4
Nye nedskrivningsregler, pr. 1. april 2012 Misforståelse af krav til OIV identifikation Ingen OIV og nedskrivningsberegning på kunder, der har tilfredsstillende økonomiske forhold. Generelt: hvis en erhvervskundes fremtidige indtjening og likviditet må forventes at være god, er det mindre afgørende, at kundens kapitalforhold i en kortere eller længere periode må forventes at være dårlige. Der er dog OIV, hvis det ikke kan sandsynliggøres, at indtjeningen og likviditeten vil være tilstrækkelig til, at kapitalforholdene på et tidspunkt bliver således, at alle kreditorer kan få, hvad kunden skylder dem. Indtjenings- og likviditetsproblemer, som skønnes at være midlertidige, udløser ikke OIV. 5
Misforståelse af krav til OIV identifikation Dette illustreres af følgende: Intet OIV for nystartede virksomheder, hvor det er sandsynliggjort, at virksomheden fremover vil have positive resultater før skat og en likviditet, der kan dække renter og afdrag OIV på landbrugskunder, når reel egenkapital er negativ( ) og hvor det samtidig gælder, at driften eller likviditeten er utilstrækkelig til at gøre den reelle egenkapital positiv på kortere eller længere sigt. For privatkunder er der som udgangspunkt OIV, hvis kunderne både har en negativ formue og et utilstrækkeligt rådighedsbeløb. Der er derimod ikke OIV, hvis det opgjorte forventede fremtidige rådighedsbeløb sandsynliggør, at kunden vil have en gældsnedbringelse/opsparing, der vil gøre kundens formue positiv. Ej OIV på udlån til andelsboligforeninger, hvis foreningens har tilstrækkelig likviditet, det korrigerede resultat er positivt, og at det kan sandsynliggøre, at den reelle egenkapital kan blive positiv inden for 30 år. 6
SIFI-kapitalkrav Minimumkapitalkrav for danske penge- og realkreditinstitutter 10,5 pct. af risikovægtede poster. Herunder større andel tabsabsorberende egenkapital 7 SIFI er: Danske Bank, Nykredit, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, BRFkredit, Sydbank og DLR. Kapitaltillægget afhænger af hvor systemisk instituttet er. Fx: Danske Bank størst med SIFI-tillæg på 3 pct. Sydbank, BRFkredit og DLR mindst med tillæg på 1 pct. Diskussion af regler for krisehåndtering afventer EU-udspil 7
Indfasning af nye krav til kapitalgrundlag og -struktur, 2014-19 18 % af RWA 16 14 Modcyklisk buffer SIFI buffer Kapitalbevaringsbuffer 1,875% 2,5% 12 10 8 6 4 2 0 Total 8% T1; 4% CET1 2% Total 8% T1; 5,5% CET1 4% 0,6% 0,5% Total 8% T1; 6,0% CET1 4,5% 0,625% 1,2% 1% Total 8% T1; 6,0% CET1 4,5% 1,25% 1,8% 1,5% Total 8% T1; 6,0% CET1 4,5% 2,4% 2% Total 8% T1; 6,0% CET1 4,5% 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 3% 2,5% Total 8% T1; 6,0% CET1 4,5% hertil kommer søjle II og strengere krav til kvaliteten af kapitalen 8
Udvikling i solvens- og egentlig kernekapital, 2008 2. kvartal 2013 Pct. 25 EKK Solvens 20 15 10 5 0 1. kvt. 2008 1. kvt. 2009 1. kvt. 2010 1. kvt. 2011 1. kvt. 2012 1. kvt. 2013 9
8+ vejledning I 2. kvartal 2013 overgik institutterne endegyldigt til 8+ metoden til opgørelse af solvensbehov. De 8 pct. dækker normale risici (Søjle I risici), mens overnormale risici samt risici, der ikke er dækket i Søjle I, lægges ovenpå de 8 pct. Begrænset effekt for den største del af sektoren (institutter med samlet andel på 89 pct. af kreditgivningen inden for +/- 0,5 pct.) Forøgeles for institutter med mange store, svage kunder (institutter med samlet andel på ca. 4 pct. af kreditgivningen har stigning over 0,5 pct.) Finanstilsynet udsender snart en revideret vejledning til opgørelse af tilstrækkelig solvensbehov for kreditinstitutter Bl.a. ændret vejledning til opgørelse af tillæg for renterisiko 10
Lempelse af gældende praksis vedr. opgørelse af tillæg for renterisiko Formål: at tilskynde til anvendelse af metode, der giver mere klarhed og bedre mulighed for aktiv styrring af renterisikoen Ændringen i vejledningens opgørelsen af renterisiko indebærer øget fleksibilitet og er en klar lempelse af gældende praksis. Ændring muliggør anvendelse af den historisk højeste udnyttelse af instruksrammerne de seneste 12 måneder, frem for at anvende selve instruksrammer. Institutter, der har fulgt den gældende solvensvejledning, kan fortsætte med at bruge denne metode uden videre. 11
Krav til kapital opfyldelse af solvensbehovstillæg under 8+ metode Anden ansvarlig kapital gældsinstrumenter, der opfylder betingelser for hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital. Den ene type anden ansvarlig kapital, der kan benyttes til at opfylde solvenstillægget, er anden ansvarlig kapital, der ved brud på solvensbehovet automatisk konverteres til egentlig kernekapital eller nedskrives. Dette krav er opfyldt for kapitalinstrumenter, som efter gældende regler medregnes i kapitalopgørelsen efter 15, stk. 1, i basiskapitalbekendtgørelsen, hvorefter instrumentet konverteres, såfremt instituttet ikke overholder solvenskravet eller på anden måde er nødlidende eller Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko for, at instituttet ikke opfylder solvenskravet. Den anden type anden ansvarlig kapital, der kan benyttes, er anden ansvarlig kapital, der ved brud på et passende niveau af egentlig kernekapital automatisk konverteres til egentlig kernekapital eller nedskrives. Det er Finanstilsynets vurdering, at et passende triggerniveau er på mindst 7 pct. egentlig kernekapital. 12
Stiliseret eksempel: MUB-trigger med søjle II krav (søjle II krav opfyldt med CET1) 11 10 9 8 MUB 100% 80% 60% 40% 20% 0% Kombinerede buffer Ingen automatisk restriktion på MUB i øverste lag (svarende til søjle II kravet på 1.5 %). Institutter skal udforme en kapitalbevaringsplan MUB restriktioner begynder ved 9% CET1 7 6 5 Søjle II Andre restriktioner mulige 4 3 2 1 0 Søjle I Pillar Søjle II requirement II krav opfyldt met med with CET1 CoCo 4. kvartil, CET1 [7.9;9[: MUB højest 60 % 3. kvartil, CET1 [6.8;7.9[: MUB højest 40 % 2. kvartil, CET1 [5.6;6.8[: MUB højest 20 % 1. kvartil, CET1 [4.5;5.6[: MUB 0 % Den kombinerede buffer i eksemplet består af bevaringsbuffer (2,5 %) og SIFI-buffer (2 %). 13
Krisehåndteringsdirektivet (BRRD) status: processen Enighed i Rådet 26. juni 2013. Men vanskeligheder i forhandlinger med Parlamentet. Om proportionalitet (Parlamentet finder, at kravet om genopretnings- og afviklingsplaner skal gælde alle. Rådet mener at små institutter kan undtages). Krisehåndteringsværktøjerne: Parlamentet finder i videre omfang end Rådet, at forskellige statslige løsninger (eksempelvis midlertidigt offentligt ejerskab) skal være en del af værktøjskassen. Finansieringen og sammenhæng til indskyderdirektivet. Omfanget af indskyderpræference. Parlamentet finder, at det skal gælde alle. Forholdet mellem hjemlande og værtslande. Forhåbentlig enighed i Parlamentet i 2013 således at landene i løbet af 2014 gennemfører fælles krisehåndteringsregler med ikrafttræden: 1. januar 2015. 14
Krisehåndteringsdirektivet (BRRD) status: indhold Tidlig indgriben: Genopretningsplaner. Mulighed for indsættelse af særlig administrator. Krisehåndtering: Afviklingsplaner, herunder oprettelse af afviklingsmyndighed. Værktøjer: Afviklingsmyndighed kan sælge hele eller dele af et institut. Etablering af overgangsinstitut. Udskillelse af aktiver. Gældsnedskrivning og / eller konvertering bail-in værktøjet. Formentlig først fra 2018. Parlament siger dog 2016. MREL krav om vis mængde gæld, der kan anvendes til bail-in Krav om nedskrivning af 8 pct. af balance ifm. insolvens før der kan trækkes på Afviklingsfond (op til 5 pct. af balance). Herefter nedskrivning af gæld før yderligere hjælp fra fond eller stat. Dvs. udvidet, men også vanskeligere værktøjskasse end i dag. 15
Bankunionens tre søjler Fælles tilsynsmekanisme (SSM) Fælles afviklingsmekanisme (SRM) Fælles indskudsgaranti (udskudt) Fælles regelsæt (CRD/BRRD fx.) 16
Fælles tilsynsmekanisme (SSM) vedtaget oktober 2013 17
Fælles afviklingsmekanisme (SRM) fremsat i juli 2013 Ambition: Enighed i Parlamentet inden april 2014. Hvis deltagelse i SSM automatisk deltagelse i SRM. Den Fælles Bankafviklingsfonds målstørrelse Kommissions forslag fastsat til 1 pct. af dækkede indskud i de deltagende medlemsstaters banksystem, dvs. ca. 55 mia. EUR for euro-lande. Kommissionen forventes at få en afgørende rolle ifm. afvikling Nationale afviklingsmyndigheder (Finansiel Stabilitet) deltager via Resolution Board. SRM forslag er baseret på krisehåndteringsdirektivet (BRRD) 18
AQR vs. CA AQR: Assets Quality Review i kontekst af EBA forud for stress test øvelse for 2014. CA: Comprehensive Assessment i kontekst af etableringen af SSM. Øvelsen består af tre dele: Analyse af bankernes risikoprofil generelt Gennemgang af aktiver på balancerne (AQR) Stresstest af de korrigerede balancer AQR baseret på institutter omfattet af EBAs rekapitaliseringsøvelse: Formål at bidrage til mere ensartede metoder for vurdering af aktivkvalitet Risikobaseret tilgang Gennemgang af udvalgte delporteføljer (incl. nedskrivninger) Anvende EBA tilsynsdefinitioner af forbearance og NPL Gennemføres af myndigheden med ansvaret for det konsoliderede tilsyn 19
EBAs AQR Proces vs. Finanstilsynets tilgang AQR proces (foreløbig) Afgrænsning Dataanalyse Undersøgelse Rapportering Omfang Proces Nuværende kendskab Afgrænse porteføljer for data indsamling Afgrænse dataomfang EBA definitioner Indhente og analysere data Inddrage vidensbase Vælge porteføljer til nærmere review Indhente og gennemgå stikprøver Inddrage vidensbase Konkludere Koncernen EBA Offentligt tilgængelige resultater Finanstilsynets tilgang Vores tilsynsmetode omfatter i forvejen grundige kreditvurderinger (AQR s) Vil i høj grad replicere ECBs metode Opdateret vurdering af udvalgte engagementer dog relevant Største erhverv Delporteføljer erhverv med forhøjet risiko (brancher, delsegmenter) Stikprøver privatkunder (delsegmenter med forhøjet risiko) Evt. supplerende porteføljer 20
AQR - Næste skridt Yderligere forberedelse af øvelsen med involverede myndigheder, herunder koordineret med SSM (CA) Interaktion med involverede bankkoncerner om dataindsamling baseret på de fælles EBA definitioner af forbearance og NPL Forventet påbegyndelse 4. kvartal 2013 Off- og on-site revision i 1. og 2. kvartal 2014 EBA AQR skal være afsluttet senest 31. oktober. 2014 21
IRB-modeller og risikovægte: Hvor stort er problemet? EBA: Half of the variation can be explained roll-out, exposure types etc. Basel: Three quarters of RWA variation reflects variation across banks in actual risk exposure 22
Gennemsnitlig risikovægt på erhverv, IRB institutter Risikovægten for usikrede erhvervseksponeringer under standardmetoden er 100 pct. For eksponeringer med en ekstern rating kan mapping til risikovægt foretages 23
Gns. risikovægt på detaileksponeringer med pant i fast ejendom Risikovægten for eksponeringer med pant i beboelsesejendomme er 35 pct. under standardmetoden 24
Kredittab i realkredit- og pengeinstitutter, 1990-2012 Pct. 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 - (0,50) 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Realkreditinstitutternes nedskrivningspct. Pengeinstitutternes nedskrivningspct. Årets udgiftsførte nedskrivninger i pct. af udlån og garantier 25
Nedskrivninger på udlån, IRB vs. ikke-irb banker 1,6 Pct. af udlån og garantier 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 IRB institutter Ikke-IRB institutter På institutniveau - pengeinstitutterne 26
Finanstilsynets fokus på risikovægte I henhold til tilsynets strategi 2015 er der øget fokus på IRB-institutternes kapitalgrundlag, herunder: IRB-institutter skal ikke imødegå de øgede kapitalkrav i den internationale regulering ved at gøre modellerne mindre forsigtige Dette skal blandt andet sikres ved at skabe større sammenlignelighed mellem IRB-institutternes interne modeller 27
Indsatsområder Håndtere outliere Større gennemsigtighed Floors (Basel I gulve) Leverage ratio 28
IRB påbud til Danske Bank Resultaterne fra alle analyserne har været vigtigt input i afgørelsen relateret til IRB risikovægte i Danske Bank Påbud om forøgelse af risikovægten for erhverv Identificerede svagheder var tidligere blevet dækket af tillæg i søjle II Konklusioner anvendt fra den nordiske analyse Resultatet fra EBA øvelsen var baseret på meget begrænset antal modparter, men resultatet pegede i samme retning Påbud om forøgelse af risikovægten for institutter Analysen i EBA omfattede omkring halvdelen af bankens portefølje og resultaterne kunne i højere fra anvendes Institutporteføljen var ikke omfattet af den nordiske og danske analyse Resultaterne af benchmark analyserne bruges også aktivt i tilsynets løbende tilsynet med øvrige IRB institutter 29
Øvrigt IRB tilsyn Anvendelse af IRB metoden kræver tilsynets tilladelse Væsentlige ændringer til modellerne mv. kræver også tilsynets forudgående godkendelse Udover benchmark analyser omfatter tilsynet med IRB institutterne endvidere: Kreditundersøgelser med subjektiv vurdering af eksponeringernes tildelte rating IRB undersøgelser, hvor institutternes egne valideringer og øvrige dokumentation gennemgås Løbende dialog med IRB institutterne Løbende overvågning af kvartalsvise indberetninger Øvrige analyser udvalgte elementer undersøges på tværs Internationalt arbejde eksempelvis ensartet fortolkning af regelsættet 30
Nedre grænse for anvendte risikovægte De nye kapitalkravsregler omfatter indførelsen af en single rule book og dermed fælles regler for hele EU Begrænsede muligheder for at indføre strengere krav på landeniveau Skal generelt kunne begrundes med betydningen for den finansielle stabilitet I vid udstrækning kan nedre grænser (gulve) kun fastsættes for en begrænset periode Mulighederne for fastsættelse af gulve er i høj grad begrænset til eksponeringer, som er sikret ved pant i fast ejendom Ved fastsættelse af gulve skal EBA (LGD), og i nogle tilfælde også Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, ESRB (RW) underrettes herom 31
Leverage ratio Fra den 1. januar 2014 Ved implementering af det nye regelsæt skal institutterne opgive eksponeringsmål samt gearingsgrad (søjle 2) Tilsynet skal foretage individuel vurdering af institutternes opgjorte tærskel for gearing under hensyntagen til deres forretningsmodel På længere sigt Kommissionen skal ultimo 2016 udsende rapport og eventuelt forslag om et fremtidigt søjle 1 gearingskrav. Indførelse af eventuelt søjle 1 krav fra 2018? 32
Indfasning af LCR for SIFI og ikke-sifi institutter Pct. 120 SIFI Ikke-SIFI 100 80 60 40 20 0 2015 2016 2017 2018 33
LCR indfasning generelt Den endelige udformning af LCR kravet kendes fortsat ikke, men vil blive fastlagt af EU-Kommissionens senest den 30. juni 2014. Såfremt den endelige definition af LCR indebærer, at nogle institutter kan få lempelse i forhold til deres nuværende likviditetskrav i 152, bevares dette eksisterende likviditetskrav som et gulv dvs. et minimumskrav til og med 2016. Dette er for at sikre, at likviditetsniveauet for nogle danske pengeinstitutter ikke falder i forbindelse med den initiale indfasning af LCR. Institutter, der forpligter sig til at leve fuldt op til LCR allerede fra 2015, undtages herefter fra 152 likviditetskravet. 34
LCR indfasning for SIFIer Politisk aftale om, at danske SIFIer som udgangspunkt skal opfylde LCR-kravet allerede fra 2015. En endegyldig stillingtagen herom afventer dog EU-Kommissionens beslutning medio 2014 om den endelige udformning af LCR-kravet. Såfremt danske realkreditobligationer ikke i tilstrækkeligt omfang kan medregnes som likvide papirer i LCR, indfases LCR-kravet for danske SIFIer gradvist frem til 2018 på linje med de øvrige danske institutter. 35
Stabil funding Politiske aftale om danske SIFIer følger op på SIFI-rapportens anbefaling om stabil funding: Erhvervs- og Vækstministeriet og Finanstilsynet vil i samarbejde med Danmarks Nationalbank udarbejde et oplæg til konkrete regler for stabil funding for SIFIpengeinstitutter, der vil blive drøftet med aftaleparterne med henblik på indarbejdelse i lovgivningen på et senere tidspunkt. Der sigtes mod, at kravene i Danmark skal være på linje med forholdene i de oven for nævnte sammenlignelige lande. 36
Erfaringer fra inspektioner kreditpolitik Kreditpolitikken tager stilling til kreditmæssige profil og målsætninger. præcision af, hvad man vil / ikke vil finansiere. Også geografisk og være tro mod dette svage formuleringer kan tolkes meget forskelligt (anledning til påbud) skal begrænse udfoldelsesmulighederne, og være i overensstemmelse med den beskrevne forretningsmodel. matche kompetencer hos medarbejderne. stille krav til rapportering ikke for lidt, ikke for meget men det relevante! Afgørende med opfølgning på kreditpolitikkens efterlevelse! 37
Erfaringer fra inspektioner organisation og bevillinger Kreditafdelingen bør have tilstrækkeligt med ressourcer/kompetencer og fungere uafhængigt af salgsfunktionerne. I bevillingssituationen: Have mere vægt på likviditet og indtjening frem for værdien af belånbare aktiver i bevillingssituationen Forstå den branche som der bevilges engagementer til. Kunne analysere og udfordre de regnskabsmæssige oplysninger Løbende opfølgning på svage kunder, sikkerhedsværdier mv. 38
Tilsynsdiamanten - Revision af pejlemærke for store engagementer Tabel Udvikling i summen af store engagementer siden introduktion af tilsynsdiamanten medio 2010 År\Gns. Store engagementer 2010. 2. kvt. 62 2011. 2. kvt. 46 2012. 2. kvt. 47 2013. 2. kvt. 36 Grænse < 125 Udvalget om finanskrisens årsager: Udvalget anbefaler, at Finanstilsynet skærper grænserne i tilsynsdiamanten for store engagementer. Finanstilsynet vil desuden overveje, om der er behov for at justere opgørelsesmåden, så den underliggende risiko afspejles tydeligere En revideret tilsynsdiamant forventes iværksat i løbet af 2014 39
Tilsynsdiamant mm. Foruden anbefaler udvalget om finanskrisens årsager følgende: Det er udvalgets bekymring, at der kommer et pres for en lempelse af de skærpelser af den finansielle regulering, der er, eller er ved at blive gennemført for at sikre robuste kreditinstitutter, herunder de kommende nye kapital- og likviditetskrav, og den ændrede administrative praksis. Et sådant pres kan komme både i en tid, hvor der måtte være et ønske om at få mere gang i økonomien, men måske især i en tid, hvor økonomien er god, optimismen blomstrer og konstaterbare nedskrivninger er lave. Udvalget anbefaler, at der udvises stor varsomhed med sådanne lempelser, også når presset for lempelser bliver stort. Mere konkret anbefaler udvalget, at der holdes fast i tilsynsdiamanten, selv om der måtte komme et pres for en lempelse af kravene heri. Samtidig anbefaler udvalget, at Finanstilsynet løbende er opmærksomt på, om tilsynsdiamanten indeholder de relevante risikofaktorer af væsentlig betydning for det enkelte instituts levedygtighed. 40
På vej mod en new normal for realkredit Per cent 80 Fraction of interest-only loans 70 60 50 40 30 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Per cent 80 Fraction of F1 loans 70 60 50 40 30 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 41
Kommende lovforslag om rentetilpasningslån Formålet med lovforslag: at reducere refinansieringsrisikoen hos realkreditinstitutterne samt øge tilliden til sektoren Lovforslaget vil adressere løbetiden på realkreditobligationer med kortere løbetid end de bagvedliggende lån, så den i særligere situationer bliver forlænget. Forlængelse forventes at blive udløst i følgende særlige situationer: Hvis renten i forbindelse med refinansiering bliver mere end 5 pct. point højere end kuponen på den obligation, der skal refinansieres, eller hvis auktionen fejler Det er forventningen, at ændringen ikke vil påføre låntagerne væsentlige omkostninger, henset til markedets vurdering af risiko for løbetidsforlængelse 42
Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter I tillæg hertil anbefales udformning af tilsynsdiamant for realkreditinstitutter: Udvalget er bekymret for, om realkreditinstitutternes egne initiativer til at mindske den øgede risiko, der er opstået som følge af udbredelsen af lån med refinansieringsrisiko og lån med afdragsfrihed, er tilstrækkelige til fremover at sikre en robust sektor. Udvalget anbefaler derfor, at Finanstilsynet udformer en tilsynsdiamant særligt målrettet realkreditinstitutter. Udvalget vurderer, at der bør fastsættes pejlemærker i tilsynsdiamanten, som afspejler et instituts risici, herunder f.eks. grænser for andelen af realkreditlån udstedt af et institut, der skal refinansieres hyppigt (oftere end hvert andet år) og grænser for andelen af udlån til udvalgte kundegrupper, der er afdragsfrie, og som udgør en væsentlig del af ejendomsværdien. 43