Januar 2009 Rundhøjskolens skoleblad, 1. årgang, 1. nr.
Kære læsere. Velkommen til Rundhøjskolens skoleblad Rundologien, som fremover vil udkomme to gange årligt i januar og juni måned. Rundologien er tænkt som et supplement til vores Månedsnyt, samt diverse daglige meddelelser i skoleintra og vil omhandle 1 til 10 temaer, som er aktuelle på skolen. I dette nummer af Rundologien har vi valgt temaet Sprog og læsning og arbejdet med Vision 2012. Rigtig god læselyst Mogens Toustrup Skoleleder Rundologien kan i øvrigt læses på skoleintra/skolens hjemmeside. 2 R u n d o l o g i e n e r R u n d h ø j s k o l e n s s k o l e b l a d s o m u d k o m m e r t o g a n g e o m å r e t R e d a k t ø r, l a y o u t & r e d i g e r i n g : T h o m a s K r u u s e - A n d e r s e n, S F O - l e d e r, m a i l : t k a @ a a r h u s. d k U d g i v e r : R u n d h ø j s k o l e n, H o l m e v e j 2 0 0, 8 2 7 0 H ø j b j e r g, t l f. 8 7 1 3 8 5 5 0, m a i l : r u n @ a a k s. a a r h u s. d k B i l l e d e r : 9. a & 9. b, F i n n R a s m u s s e n, J a n V a n g o g T h o m a s K r u u s e - A n d e r s e n A n s v a r s h a v e n d e : M o g e n s T o u s t r u p, s k o l e l e d e r N æ s t e n u m m e r u d k o m m e r i j u n i 2 0 0 9 o g d e a d l i n e f o r i n d l e v e r i n g a f a r t i k l e r m m e r 1. m aj 2009
Læs i dette nummer: Et af Børn & unge s særlige indsatsområder har i år været Sprog & læsning. Læs om hvordan teori bliver til læring, og om hvordan vi arbejder med fokusområdet i dagligdagen - Hvorfor er sprog og læsning så vigtigt... 5 - Legeskrivning i børnehaveklassen... 6 - Fokus på sprog og læsning i 6. klasse... 7 - Når et lys slukkes... 8 - En fornem opgave... 10 - og for dem som har brug for lidt ekstra... 11 - Hvordan støtter vi op om sprog og læsning i SFO... 16 - Hjælp til lektierne... 17 9.a og 9.b har været på rejse til Grønland. Nyd nogle af deres flotte billeder og læs tre spændende beretninger om forventninger og oplevelser - Udvekslingsturen blev til en lejrskole... 12-9.a og 9.b s tur til Grønland... 13 - På besøg hos Birthe... 15 Læs om Rundhøjskolens lejrskole-politik... 16 Vi har i år ansat 7 nye lærere på Rundhøjskolen - mød dem her... 18 3
idræt, hjemkundskab, er dette også et sprog, der skal læres. Hvorfor er sprog og læsning så vigtigt. Af Dorthe Kjærulff Christensen Pæd.leder. I skoleåret 2007/2008 nedsatte vi en initiativgruppe til at udarbejde en målsætning og handleplan for indsatsområdet Sprog og læsning. Handleplanen er en vejledning til lærere, pædagoger og forældre i arbejdet med at videreudvikle elevernes sproglige kundskaber og læsefærdigheder i alle fag. Planen kan læses i sin helhed på skolens hjemmeside. Formålet med arbejdet er beskrevet således: Rundhøjskolens elever skal udvikle sprog og læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres sprog og læsning til personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet. Indsatsområdet er fælles for hele Århus Kommune, og det er et område, vi på Rundhøjskolen finder meget væsentligt. Det er helt grundlæggende i forhold til læring, at eleverne behersker sproget i dets forskellige udtryk. I det øjeblik man kan sætte ord på noget, kan læse, kan skrive, åbnes en helt ny verden af viden og kommunikation. Arbejdet med sprog og læsning grundlægges i hjemmet. Her får barnet sit første møde med sproget, her stimuleres barnet sprogligt, og her får barnet sine første sproglige rollemodeller. Det er i hjemmet barnets forhold til at læse, til litteratur grundlægges. Børn, der derhjemme får læst op, bliver talt meget med, ser forældrene 4 læse og glædes ved at læse, får selv et positivt forhold til at læse og lære og har som oftest et veludviklet sprog. Der er naturligvis andre faktorer og aktører, der spiller ind, når barnets sprog udvikles. Stort set alle børn i dag går i institution, hvor de stimuleres sprogligt og møder andre børn og deres sprog. Efterhånden, som børnene bliver større, spiller medierne og kammeraterne også ind i forhold til børns udvikling af sproget på godt og ondt vil nogen måske mene. Men det korte af det lange er, at for at understøtte barnets udvikling i forhold til sprog og læsning kræves et samarbejde mellem hjem, skole og fritid. I handleplanen er alle områderne beskrevet. Vi har blandt andet lavet et idékatalog til forældre i forhold til, hvordan man kan støtte op derhjemme og naturligvis beskrevet mål og tiltag for undervisnings og SFO-delen. For som vi skriver i handleplanen: At få succes i skolen er i høj grad et sprogligt anliggende. Når barnet/den unge skal lære et fag, hvad enten det er dansk, matematik, historie, - LÆS HØJT FOR DIT BARN GERNE DAGLIGT OG TAL OM DET I HAR LÆST - OPMUNTER DIT BARN TIL AT LÆSE OG FORTÆLLE HISTORIER - BRUG OGSÅ GERNE LYDBØGER DET ER IKKE SNYD - NÅR LÆSEKODEN ER BRUDT, SKAL DEN HOLDES VED LIGE, SÅ - BRUG BIBLIOTEKET! - LAD DIT BARN SKRIVE SÅ MEGET SOM MULIGT INDKØBSSEDLER, HUSKELISTER, MAIL S TIL FAMILIEN KUN FANTASIEN SÆTTER GRÆNSER - VIS INTERESSE FOR DIT BARNS LEKTIER - FREM FOR ALT ER DET LYSTEN DER DRIVER VÆRKET SÅ FIND BØGER, SANGE M.M. SOM FÆNGER! Vi er først i dette skoleår begyndt at arbejde med handleplanen, så nye initiativer er først i deres spæde start. Artiklerne i dette skoleblad er udtryk for en lille del af det store arbejde, der dagligt laves på skolen med fokus på sprog og læsning og afspejler ikke nødvendigvis helt nye tiltag. Ofte kan det som forælder være svært at danne sig et overblik over den målrettede, faglige indsats, der er på skolen på dette område, og derfor har vi valgt at give et lille indblik heri, ved dels at kigge ind i børnehaveklassen og 6. klasse samt i to af skolens fyrtårne nemlig kompetencecenteret og mediecenteret, som jo i særlig grad har fokus på sprog og læsning. Jeg håber desuden, at I får lyst til at læse mere i handleplanen for sprog og læsning, som ligger på vores hjemmeside, og ikke mindst at støtte op om arbejdet ved at benytte jer af nogle af de gode idéer, der er foreslået til forældre. De står i handleplanen, men uddrag er også sat ind nedenfor. God læselyst!
Af Line Cassøe og Pia Lund, børnehaveklasseledere & Ulla Jordhøj, lærer i Kompetencecenteret. Børnehaveklassen på Rundhøjskolen er i år med i et projekt om Legeskrivning. Børnehaveklassens lærere samt en lærer fra Kompetencecentret har været på et inspirationskursus, hvor der blev fortalt om forskellige tiltag i børnehaveklassen. Af disse emner syntes vi, at det lød specielt spændende at arbejde rigtige ord og blander dem med Legeskriften. Endelig er der dem, som gerne vil vide, hvordan alle ordene staves og skrives med rigtig skrift. En del af ordene bliver skrevet op på Ordkort og hængt op i klassen, og børnene har også fået en plastiklomme til at gemme deres egne Ordkort i. På denne måde lærer de at genkende ordene og kan bruge dem i fortællinger. I børnehaveklassen står der hver mandag Weekend-snak, med at gøre børnene interesserede i det skrevne sprog. Vi er derfor nu i fuld gang med Legeskrivning i 0.A I Legeskrivning tager vi udgangspunkt i, hvad børnene føler og fornemmer om det at skrive. Vi opfordrer børnene til at skrive på deres egen måde og hjælper dem med at skrive de ord ind i en historie, som de har lyst til at lære at skrive rigtigt. Nogle af børnene skriver udelukkende med Legeskrift. Andre kender allerede en del Ugens tegning og Ugens historie på skoleskemaet. Børnene fortæller om, hvad de har lavet i weekenden. De har måske været på besøg hos farfar og farmor, været i Legeland eller har leget med en kammerat. Efter fortællingen tegner børnene en tegning, som har relation til fortællingen, og skriver derefter historien ned med Legeskrift. Tegningerne bliver hængt op på opslagstavlen, og dagen efter skiftes børnene til at læse deres egen historie op for hele klassen. Børnene er meget glade for faget og synes, at der mangler noget, hvis vi ikke får det gjort hver mandag. Vi håber med dette tiltag at kunne motivere børnene yderligere og gøre dem endnu mere interesserede i det skrevne sprog. Alle guldkornene gemmes i børnenes mapper. Vi følger nøje børnenes udvikling og er meget spændte på, hvordan deres historier har udviklet sig, når de efter sommerferien skal begynde i 1. klasse. I december måned skal vi tre lærere atter på kursus, og vi glæder os til at fortælle og vise, hvordan vi har arbejdet med Legeskrivning i 0. klasse på Rundhøjskolen. 5
Af Helle Toft, dansklærer i 6.b. Jeg fik en henvendelse fra min pædagogiske leder, om jeg ville skrive et indlæg til bladet, som skulle fortælle om et forløb, jeg har haft i min klasse, hvor vi fokuserede på sprog og læsning. Jeg syntes umiddelbart, at det var en lidt underlig opgave, da jeg som dansklærer altid i min undervisning fokuserer på sprog og læsning. Desuden synes jeg ikke, at min undervisning er noget ud over det sædvanlige. Men så kom jeg i tanke om et projekt under Børnekulissen, som klassen var med i sidste år. Projektet indebar udover en dag på Moesgård, hvor klassen spillede rollespil, et besøg i teatret, at klassen skulle skrive historier, som blev lagt ud på Børnekulissens hjemmeside samt et besøg af en forfatter. Forfatteren hedder Andtrea Fisker og er medforfatter til 6 julekalenderen Lokes Høj. Hun var ude at fortælle klassen om, hvordan livet som forfatter er, om skriveprocessen, hvor kommer inspirationen fra og om vigtigheden af at læse bøger og selv kunne danne billeder i hovedet under læseprocessen. Da jeg efterfølgende talte med hende om besøget, sagde hun, at hun kunne mærke, at 6.b er en klasse, der læser bøger. Hun havde været på flere forskellige skoler i forbindelse med projektet og sagde, at der var stor forskel på, hvor litterære de klasser var, som hun besøgte. 6.b lå i den gode ende. Ja, 6.b er en klasse, der læser bøger. Jeg har også hver uge, siden jeg overtog klassen i fjerde klasse, lavet individuelle læseaftaler med eleverne. Det medfører, at eleverne udveksler bogtitler, og at de, hvis de ikke lige kan finde en god bog på biblioteket, selv køber en bog/får en i gave eller låner en på et andet bibliotek eller af en ven. Eleverne fører i år regnskab med, hvor mange sider de når at læse. 6.b har en stil /skriftlig opgave for cirka en gang om måneden. I november måned var opgaven at skrive en novelle, hvor man skulle arbejde med beskrivelse af stedet, hvor handlingen foregår og beskrive højdepunktet i novellen, så læseren blev rørt. Ida har skrevet den efterfølgende novelle Når et lys slukkes, og mon ikke også du bliver rørt, når du læser den?
Af Ida, 6.b. Jeg drejer nøglen rundt i hoveddøren, ikke fordi jeg har lyst, til at se det syn der vil møde mig om lidt. Jeg står foran døren til vores lejlighed, hvor jeg bor sammen med min lillebror og min mor. Vores far er flyttet til London og vil ikke have noget med os at gøre, han forlod os da Mads blev født. Vores lejlighed er meget lille, der lugter fordi mor ryger, møblerne er slidte og intet er rent. Vi bor i et hårdt belastet område lidt udenfor Skåde. Det er det værst tænkelige sted at bo, der bliver solgt stoffer til alt og alle, og man skal ikke gå langt før man får stofferne tilbudt og nærmest proppet ned i halsen, og det er ikke i små mængder. Ser du hen af gaden, ligger der mindst 25 kanyler, og gaden er stoppet med halvtomme øldåser. Der er også en helt ekstrem dårlig lugt i gaden. Mor kunne for 4 år siden ikke stå for fristelserne, og den dag i dag er hun dybt afhængig af både stoffer og cigaretter. Mads og jeg må klare os selv, mor ligger bare i den mørke stue hele dagen, hvis hun ikke er på værtshus eller til fest. Der lugter fælt i stuen, og alle væggene er gule, af alle smøgerne mor ryger, og Mads og mig er overladt til os selv. Det er mig der må lave mad og gøre rent. Natalie, kom her ind nu det er mor, der kalder på mig inde fra stuen, og en fæl lugt møder mig da jeg går ind til hende, hun er heller ikke for køn selv, hendes hår står ud til alle sider, og hun har store sorte rander under øjnene stik lige hen i kiosken og køb en pak cigaretter til mig og det skal gå hurtigt, der ligger penge ude i askebægret i køkkenet, siger hun hæst. Jeg går ind i køkkenet og ned i kiosken, og på vejen hjem møder jeg Mads, vi går og snakker sammen og er på vej hjem, da der kommer en mand i mod os. Han har store sorte cowboybukser på, og en grå hættetrøje hvor der står Tudefjæs. I det vi passerer ham, siger han hvad så rollinger mind lige jeres mor og at hun skylder Erik 4500 kr., og at de skal betales meget snart, jeg nikker svagt mod ham, og vi løber op i lejligheden. Vi træder ind i gangen, jeg råber til mor, at hun skylder Erik 4500 kr., og at de skal betales snart. Vi mødte ham nede på gaden. Mor grynter surt et eller andet uforståeligt som svar og sover videre. Mads og jeg sætter os ud i køkkenet, jeg varmer en kop te, selvom det er svært, fordi det roder og alt er så beskidt, hygiejnen er ikke ligefrem i top. Køkkenet er meget lille, og der er meget dårlig belysning. Vi sætter os ned sammen og laver vores lektier. Siden mor begyndte på stoffer er Mads` og mit forhold til hinanden blevet stærkere, og vi er mere afhængige af hinandens hjælp. Mads er 10 år og jeg 13 år. Jeg ordner stadig de praktiske ting, men jeg føler ikke jeg har fået lov til at være barn. Da vi er færdige med vores lektier, sætter jeg mig ind på mit og Mads værelse. Det er ikke et særlig spændende værelse, vi har. Der er to madrasser på gulvet, et lille bitte TV, en reol til vores tøj, et spejl, to træbukke med en plade over og så en gul stol, og der er altid meget mørkt i værelset, fordi der kun er en lille lampe. Jeg lægger mig til at sove. Den tynde grønne dyne er trukket godt omkring mig. Det er vinter udenfor, så der er koldt, og selvom jeg ligger under dynen, fryser jeg. Mine hænder og fødder er kolde, men efter et par minutter falder jeg alligevel i søvn. Jeg har sovet i et par timer, da jeg vågner og går ud for at lave aftensmad. Jeg varmer nogle rester pizza fra i går i mikrobølgeovnen, og så begynder jeg at vaske op for der ligner noget, der er løgn i køkkenet. Madrester på bordet, beskidt bestik, stabler af beskidte tallerkener og krus, beskidte pander og alt mulig andet ulækkert står i kø for at blive gjort rent. De rene ting stiller jeg på plads, og så dækker jeg bordet men kun til to. Da mikrobølgeovnen bibber, tager jeg maden ud og ligger et stykke på en tallerken. Jeg fylder også et glas med vand og så stiller jeg det ind i stuen til mor. Jeg ruller gardinerne fra og åbner vinduet selvom det er koldt udenfor. Der trænger voldsomt til at blive luftet ud i stuen. Det er ikke blevet gjort i mange dage så der er varmt i stuen og en enormt dårlig lugt. Tak Natalie gå så ud og lav noget mad til din bror jeg sukker dybt og ignorerer hende bare. Mads kom herud der er mad nu mads kommer løbende ude fra vores værelse og sætter sig ned ved bordet. Tak siger han jeg var også blevet sulten. Vi sidder og snakker da mor kommer ud fra stuen hun sætter sig ved bordet og tager et glas vand. Hun ligner en zombie i hovedet og hun har sorte rander under øjnene og hendes hår minder mest af alt om en 7
heks` hår og hun ser dødtræt ud men mander sig så lidt op Mads gider du hente hovedpinepillerne ude i køkkenet spørger hun ja selvfølgelig men må jeg så godt gå ned at lege men Tue og Anders når vi har spist. Jeg skal lige til at protestere jeg gider ikke rydde det hele væk alene men mor kommer først Ja det må du så men det skal ikke blive alt for sent sukker hun nej nej jeg skal nok komme hjem kl. 21.00 svarer han og går ud efter hovedpinepillerne mor kan du så ikke vaske op i dag spørger jeg forventningsfuld skal vi ikke ordne det en anden dag svarer hun mat nej jeg har lige ryddet op der ude så vi skal holde det rent i et stykke tid siger jeg jamen så gør vi det altså sammen svarer mor opgivende. Efter 2 min. lægger mor sig ind i sin seng. Hun siger hun har tømmermænd hun ser godt nok træt ud men ærlig talt så kunne hun godt hjælpe lidt til hun spørger om jeg ikke lige kan ordne resten det kan jeg vel siger jeg og fortsætter så med opvasken. Det er blevet mørkt udenfor så jeg kan ikke så godt se. Men pludselig hører jeg en masse skrig og jeg kigger ned og i gadelygtens skær ser jeg noget forfærdeligt Da jeg kommer løbende ned holder der en bil tværs over gaden der er bremsespor efter den og en lille klump fortvivlede mennesker med angst i øjnene står stivnet til jorden og stirrer tomt ud i luften. Der er stille men på en ubehagelige måde foran bilen ligger en dreng på Mads` alder. Jeg løber med bankende hjerte derhen og ser det jeg aldrig havde drømt om at skulle se. Der foran bilen under lygtepælens skær en mørk torsdag aften ligger Mads. Der kommer et skrig fra mig jeg bliver svimmel og støtter mig til lygtepælen. Så gør dog noget mennesker i stedet for at stå der 8 og glo ring efter en ambulance skriger jeg af mine lungers fulde kraft. Men ingen reagerer så jeg styrter op i vores lejlighed og griber telefonen og så ringer jeg 112. ja det er alarmcentralen hvad kan jeg hjælpe med spørger en mand. Min lillebror er blevet kørt ned siger jeg desperat tag det roligt det skal nok gå hvor er det sket spørger manden. Jeg fortæller manden hvor jeg er og så er der en ambulance på vej. Jeg løber ind til mor i hendes værelse. Mads er blevet kørt ned der er en ambulance på vej siger jeg hvad. Det mener du ikke du laver ikke sjov vel siger hun så nej desværre ikke det er rigtigt han ligger nede på vejen svarer jeg. Og pludselig er det som om det hele går klart igennem som om det har været en drøm der nu er blevet virkelig jeg kan mærke tårerne bag øjenlågene men jeg vil ikke græde før det er overstået. Jeg vil gøre mit bedste for at redde Mads jeg vil være den stærke. Mor kommer hurtigt op og vi løber ned på vejen. Med ét bryder hun ud i gråd. Jeg ved ikke hvad jeg skal stille op med mig selv. Jeg niver mig i armen for en sikkerheds skyld men jeg vågner ikke fra en drøm dette er virkeligheden selv. Mor, Mads og jeg er inde i ambulancen på vej til Skejby sygehus. Da vi kørte fra ulykkes stedet var politiet ved at udspørge vidnerne og der var vild panik. Der lugter af syge mennesker i ambulancen. Mor sidder og græder Mads ligger bare stille på briksen. Jeg forsøger at holde gråden tilbage men det er svært. En ambulancemand går rundt om Mads tager hans puls, giver ham en sprøjte og en helt masse andet. En anden sidder og snakker til os og prøver at få os til at tage det roligt. Han spørger også hvordan vi har det. Da vi når frem går det hele meget hurtigt læger, sygeplejersker og andre folk kører Mads ind på en stue. Vi skal blive udenfor imens Mads bliver lagt over i en seng og får en respirator på. Efter en god halv time bliver vi lukket ind på den stue hvor Mads ligger. Der lugter af medicin og syge mennesker Mads ligger med lukkede øjne og han har en masse skrammer rundt omkring i hovedet. En respirator trækker vejret for ham og en sygeplejerske siger til os vi ved ikke om han vil vågne op af den koma han er i så vi lader respiratoren køre i max. en måned. Jeg lukker øjnene og tør slet ikke tænke den tanke til ende tænk hvis han ikke vågner igen. Vi tager en bus hjem og henter nogle småting. Vi skal bo på hospitalet til Mads vågner hvis han altså vågner og vi skal være ved ham hele tiden og vi skal også vende ham en gang hver anden time for at han ikke skal få liggesår. Da vi er oppe på hospitalet igen går vi ind på Mads` stue og i det samme bevæger han sig i sengen
Af Elsebeth Marie Kjær Mediecenteret. En af mediecenterets mange opgaver at er at være med til sammen med skolens lærere at udvikle og stimulere elevernes sprog og læsning. Dette forsøger vi at gøre på forskellige måder. I dagligdagen, når eleverne kommer på Mediecenteret for at låne en bog, er det selvfølgelig vores opgave at hjælpe dem med at finde netop den skønlitterære eller faglitterære bog, som de ønsker, og som de har en mulighed for at få glæde af, det vil sige, at den passer til deres alder og læsefærdigheder. Læsefærdigheder handler i den forbindelse ikke kun om bogstaver og ord, det handler også om læsning af billeder. Eleverne i 0. klasserne har stor glæde af at se på billederne i en bog om eksempelvis biler og dinosaurer, selvom de ikke kan læse, hvad der står. Billederne skal bare være illustrative. Dette indlæg skal ikke handle om alt, hvad vi gør på Mediecenteret for sprog og læsning, men kun om nye initiativer. Vi har en afdeling af bøger for de yngste klasser, som vi kalder Nye Læsere, hvor vi i år har inddelt bøger på en anden måde end tidligere. Vi har inddelt dem i Lix tal fra 3-15. Lix er en forkortelse for læsbarhedsindeks. Det er en skala for en tekst læsbarhed. Jo større lixtal, desto sværere regnes teksten for at være. Det er på denne måde nemmere for de yngste elever at finde netop den bog, som de selv kan læse, idet de af deres dansklærer har fået at vide hvilke Lix-tal, de skal gå efter. (Læs om LIX på: http://da.wikipedia.org/wiki/lix red.) Vi har opfordret lærerne specielt i de yngste klasser til at lade deres elever skrive små bøger, som vi så via et specielt udlånssystem vil udlåne til andre elever. Vi forestiller os, at det kunne være spændende for eleverne at opleve, at netop deres tekst kan læses og være til glæde for andre. Vi vil lave en skabelon til boganmeldelser, som skal være tilgængelig på skolens computere. Eleverne opfordres derefter til at lægge deres boganmeldelser ind i en fællesmappe på skolens computere til glæde og inspiration for andre elever, som ikke lige ved, hvad de har lyst til at læse. I foråret holder vi et par inspirationsoplæg for lærerne. Det ene handler om at introducere kollegerne til at bruge et program, der hedder Photo Story sammen med deres elever. Photo Story er et multiemedieværktøj, der kan kombinere billeder, tekst og lyd. Eleverne kan via dette værktøj skabe fortællinger, som ikke kun er skriftlige. De kan kombinere tegninger eller billeder med tale, musik og andre effekter. En god, sjov og anderledes måde for eleverne at træne det sproglige.. Det andet inspirationsoplæg handler om at introducere kollegerne for et læse - og skrivestøtteprogram. Et computerprogram, som kan hjælpe elever, der har vanskeligheder med læsningen. Når lærerne ønsker det, tager vi ud i klasserne og laver læseinspirationsforedrag. Vi medbringer en bunke bøger, som enten er af en bestemt forfatter, eller som omhandler forskellige emner, som netop det klassetrin, vi besøger, kan tænkes at interessere sig for. Vi fortæller om bøgerne og deres forfattere og håber på den måde at være med til at give eleverne lyst at læse nogle flere bøger. 9
På Rundhøjskolen arbejder vi målrettet med tidlig indsigt og tidlig indsats. Det gør vi fordi, vores erfaring siger, at jo tidligere vi kan gribe ind overfor børn med særlige behov des bedre resultater opnår vi. Derfor har vi lavet nedenstående skema omkring vores indsatser på de forskellige klassetrin. Af Ulla Jordhøj, lærer i kompetence-centeret og Susanne Andersen, koordinator af kompetencecenteret. PÅ KOMPETENCECENTRET HAR VI FØLGENDE INDSATSOMRÅDER: ÅRSPLAN FOR TESTS OG EVALUERINGER I SKOLEÅRET 2008/2009 I 6. og 7. klasse testes eleverne efter behov. I 8. klasse tages der en såkaldt TL3 Tekst/Læsnings prøve som anvist af Århus kommune. I 9. og 10. klasse testes eleverne igen efter behov. Prøvernes formål er at få en samlet oversigt over klassens faglige standpunkt. Prøverne udgør kun en lille del af vurderingsgrundlaget, det afgørende er klasseteamets samlede vurdering af, om en elevs udvikling giver anledning til bekymring. Fra kompetence-centret kan der laves Forebyggende arbejde undervisningsdifferentiering rettet mod hele klasser. Foregribende arbejde støtte til grupper af udvalgte ikkehenviste elever i indskolingen. ( ex. Tidlig læsehjælp) Indgribende specialundervisning støtte til enkelte elever, som er henviste til specialundervisning. 10
Af Magnus S. Buus, 9.a. Det, der skulle forstille en udvekslingstur til Grønland, blev lidt anderledes end forventet. Jeg går i 9.a på Rund-højskolen i Århus, og var på studietur til Grønland, fra den 7.okt. til den 16.okt. 2008. Det var ret så grænseoverskridende for de fleste af os at forestille sig at bo hos en fremmed familie i et andet land! Men da vi var cirka halvvejs på vores færd mod Julianehåb, (på Grønlandsk, Qaqortoq), fik størstedelen af os at vide, at vi ikke kom til at sove hjemme hos en grønlænder men på et skolehjem i stedet. Vi fik dog hver en grønlændervært, som vi skulle lave nogle aktiviteter med, og som vi forhåbentlig også ville komme hjem på besøg hos til aftensmad. Et skolehjem er et sted, hvor mange grønlandske børn og unge bor i skole-dagene, hvis f.eks. deres familie er fåreavlere, og bor helt ude ved kysten, mange kilometer væk fra byen. Men der skulle vi som sagt sove. Umiddelbart så det ret så gammelt og faldefærdigt ud, men det blev hurtigt enormt sjovt at bo på skolehjemmet. Hvis folk var trætte efter dagen, så kunne man sætte sig ind i TVstuen. Hvis man gerne ville se mere af byen, kunne man bare gå på opdagelse. Man kunne også gå på shopping efter skole. Værelserne var måske ikke de bedste i Verden, men de kunne fint bruges, når vi var så trætte. SKOLEN I JULIANEHÅB, OG SKOLEHJEMMET LIGGER LIGE BAGVED. Der blev lavet morgen- og aftensmad på hjemmet. Man spiste med de aftener, hvor man ikke var henne hos en grønlandsk familie og spise. Hvert rum på hjemmet skiftedes til at lave mad og vaske op, både når det gjaldt morgenog aftensmaden. Der var dog et problem. Alle dem, som boede hos en værtsfamilie, prøvede alle mulige grønlandske nationalretter og specialiteter, som os på skole-hjemmet ikke kom til at smage. Men det problem løste den danske lærer Lars, som havde boet på Grønland et år. Han have lært, hvordan man tilbereder sæl og hval. Han kom endda også med nogle tørfisk, hvis der var nogle, som have trang til det. Så én aften, kom der en stor gryderet af sæl, og en hvalbøf med ris og sovs til. Jeg brød mig ikke om det, men det var sjovt at prøve - eller i det mindste at sige man havde prøvet det. Så alt i alt blev Grønlandsturen en stor succes og en oplevelse for livet. EN SKOLEDAG I EN AF DE GRØNLANDSKE KLASSER Skolehjemmet blev et rigtigt fedt sted at være. Det var så hyggeligt, at dem, der boede hos de forskellige grønlændere, var misundelige over, at vi havde det så sjovt sammen på skolehjemmet - næsten som en lejrskole. 11
Af Christoffer S. Jensen, 9.a. Tirsdag d. 7-10-08: Fedt, endelige skulle vi til det kolde Grønland. Vi mødtes ved banegården kl.15.00. Vi stod alle i en rundkreds og var meget forventningsfulde. Da vi langt om længe havde vinket farvel til vores grædefærdige forældre, tog vi toget til København. HER SIDDER VI I TOGET PÅ VEJ TIL KBH. PÅ BILLEDET MAGNUS, JEG, VICTOR OG MATHIAS. Turen til hovedstaden føltes kun som en mikroskopisk del af den forholdsvis lange rejse. Da vi var nået til København, tog vi vores store tasker med på slæb. Nogen af os havde kæmpe sportstasker uden hjul på, og det gjorde ondt i ryggen. Vi havde jo meget vintertøj med. Vores lærere havde fået lov til at låne en gymnastiksal ved KBhallerne. Vi ankom om aftenen. Vi havde ikke rigtig noget at fortage os i gymnastiksalen, så drengene fes rundt og spillede fodbold med en tennisbold, og pigerne sad i små grupper og snakkede fnidder fnadder. Da vi så skulle sove, var klokken ved at være omkring 23.30 hvilket ikke var så godt, vi skulle op kl.05.00 den følgende morgen. Men vi var spændte og kunne ikke finde ud af at tie stille. 12 Onsdag d. 8-10-08: Vi blev vækket og skyndte os at smutte i bad. Så skulle vi pakke sammen og slæbe taskerne ned til togstationen, hvorfra vi tog et tog til Københavns Hovedbane- gård. Derfra skulle vi tage et tog til Kastrup. Da vi var nået frem til Kastrup, skulle vi tjekke ind. Da vi endelig havde tjekket ind, kunne vi gå rundt i den store lufthavn og kigge os lidt omkring. Der blev ikke købt meget, pga. de fantastisk høje priser. Jeg købte dog en hotdog til 30 kr., hvor pølsen ikke en gang var kogt ordentlig. Men godt nok at få noget i maven. Alle afrejsende til Narsarsuaq bedes komme til check-in area. Endelig skulle vi flyve, der var blot omkring 8-10 timer til vi var i Qaqortoq/ Julianehåb. Da vi var lettet, fløj det bare på glatis. Vi var dog stadig meget sultne, og heldigvis fik vi også serveret et yderst ikke delikat måltid. Men ned kom det meste dog, fra min side. Så kom tidspunktet hvor vi kunne se de snedækkede bjerge. Det var et tegn på vi snart var fremme ved vores første destination på Grønland, og kort efter skulle vi spænde sikkerhedsselerne for vi skulle nemlig lande i Narsarsuaq lufthavn. HER VENTER VI ALLE PÅ VORES BAGAGE I DEN LILLE LUFTHAVN. Da vi steg ud til jord-forbindelse igen bemærkede vi alle hurtigt den friske luft. Det føltes ligesom om man havde spist en hel pose hostebolsjer, hvor man derefter tog en dyb indånding. Da vi langt om længe havde fået vores bagage, blev vi hentet af en mand der hed Jackie, som har et vandrehjem i Narsarsuaq, hvor overnattede vi den sidste nat inden hjemrejsen. Jackie kørte al vores bagage ned til byens havn, hvor vi skulle med et skib. HER LIGGER TRE TRÆTTE DRENGE PÅ SKIBET. PÅ BILLEDET FREDERIK, JEG OG JENS. Vi begyndte alle at blive lidt mere spændte, for nu var der ikke længe inden vi skulle møde vores grønlandske venner. Og dog, sejlturen tog omkring 4-5 timer. Men det var en flot sejltur, hver gang man så et isbjerg hev man sit kamera op for at tage et billede. Men lidt efter lidt fandt vi udad at der var mange flere på vej. Så man var ikke nødsaget til at skynde på sig. Da vi endelig var nået frem stod der en masse forventningsfulde grønlændere som så os an. Da vi havde fået alt bagagen på land, gik der ikke længe inden vi alle var blevet præsenteret for vores værts-familier. Nogen af os skulle spise hos værterne, og andre skulle hen på skolehjemmet og spise. Skolehjemmet blev, der hvor de fleste af os overnattede. Victors og min vært hed Jimmy, og han og hans familie var vældig flinke. Vi smagte både rensdyrkød (smagte godt),
tørfisk (smagte af kattemad), og rå hvalspæk (har aldrig i mit liv smagt noget så vederstyggeligt). Uanset hvad var det en god oplevelse at smage på de grønlandske specialiteter. Efter vi havde spist drog vi ned til grønlændernes mødested. De kaldte det bare for Klubben. Nogle aftener var der diskotek, og andre aftener var der stillet bordtennis-borde op. Desuden var der også to fodboldborde, to poolborde og massere af computere, hvor man kunne spille over alle mulige forskellige computerspil. Derefter tog vi hjem til skolehjemmet for at sove. Vi var godt trætte efter en lang rejse, plus vi var 4 timer bagefter pga. tidsforskellen: Torsdag d. 9-10-08: Gab, vi troede vi var på ferie, hvor vi kunne sove længe. Nej vi skulle i skole. Den første time stod på grønlandsk. Vi skulle høre, lytte og læse nogle forskellige digte. Et af digtene var ca. som følgende: Tuttut tuttuttutut tut tuttut tuttut tut osv. Dette er ikke skrevet korrekt men det betyder noget med, at der er nogle rene rensdyr. Vi så også et ord som selv ikke læreren hundred procent kunne læse eller forklare, hvad betød. Det fyldte fem og en halv linje på et stykke A4 papir. Tja det er et meget imponerende sprog de har, dem vi deler vores kongerige med. Vi havde også nogle andre fag, men de er ikke så relevante. Da dette var en time jeg vil huske i lang tid fremover. I frikvartererne spillede vi fodbold i en skolegård, der rent faktisk var ringere end den vi har her på Rundhøjskolen. De havde to mål og to basketball-kurve. Skolegårdens underlag var meget hullet, skolegården kurvede op og ned. Danmark slog Grønland i fodbold op til flere gange i løbet af ugen. Jeg vil gerne sige tak for en fantastisk tur til. 9.a og 9.b det har været dejligt at rejse med jer, og jeg synes bare vi har fået et endnu tættere sammenhold. Tak til alle grønlænderne og deres flinke lærer Lars som alle har været helt vildt søde imod os. Til sidst vil jeg gerne sige tusind tak til vores lærere: Pernille Søborg, Trine Rohde, Morten Gibskov og Michael Bendix, der alle har kæmpet hårdt for at vi kunne opleve denne begivenhedsrige tur, med mange gode oplevelser og grin. VORES TO KLASSELÆRERE PERNILLE OG TRINE. 13
Af Marlene N. Paulsen, 9.b. Udsigten til at skulle bo ved en grønlænder en hel uge i en iglo, med spæk og tørret hvalkød virkede ikke særligt tiltrækkende. Men fordommene holdt overhovedet ikke stik med, hvad vi havde forventet, og turen blev et sikkert hit. Fra Danmark til Grønland Tirsdag eftermiddag tog vi af sted mod det ukendte Grønland. Selvfølgelig havde vi alle vores forestillinger om landet, og det var ikke alle sammen gode ting. De fleste af os havde en forestilling om et land dækket af is, med en masse isbjørne, ekstrem kulde og med mange sociale problemer såsom incest, druk og vold. Så det var med lidt bange anelser og med en masse sommerfugle i maven, vi sagde farvel til vores forældre og satte os ind i toget som kørte mod København. Den spændende afsløring Vi havde indtil da ikke fået at vide, hvem vi skulle bo ved, så vi ventede alle spændt på, hvornår lærerne ville fortælle, hvor vi hver især skulle bo. Det var først på sejlturen til Julianehåb, vi fik det at vide. En hel del skulle bo på et skolehjem, mens nogle skulle indkvarteres privat. Jeg skulle bo ved en der hed Birthe Rasmussen sammen med Line fra parallelklassen. Selvfølgelig var vi lidt nervøse over at skulle bo ved nogle helt fremmede, men det ville jo også blive spændende. Samtidigt var jeg glad for, at jeg skulle bo sammen med en af mine veninder, så jeg ikke var helt alene. Mødet med grønlænderne Vi ankom til Julianehåb ved 17-18 tiden. Godt trætte og sultne 14 efter en lang sejltur på hele 5 timer. I havnen stod vores grønlandske værter, og efter vi var kommet i land, råbte lærerne os op, så vi kunne hilse på den grønlænder, vi skulle bo ved. En køn pige med mørke-brunt hår kom hen til Line og jeg. Det var Birthe. Vi sagde hej til hinanden, og så fulgte vi med hende op igennem byen, for vi skulle hjem og have aftensmad. Birthe virkede sød og hun snakkede rigtig godt dansk. Hos en grønlandsk familie Efter at have gået lang tid op af mange stejle veje, kom vi endelig til huset, hvor Birthe boede. Det lå lige overfor en fodboldbane, og det var lavet af træ og var træfarvet. Birthe lukkede døren op, og vi gik ind. Indenfor blev vi budt velkommen af hendes forældre. Straks sagde Birthes mor, at vi bare skulle lade som om, vi var hjemme, hvorefter hun viste os nedenunder, hvor vi skulle sove. Det viste sig, at de havde en rimelig stor kælder, hvor der var to værelser og et toilet kun tiltænkt Line og jeg. Vi pakkede ud, og redte seng. Oppe fra køkkenet begyndte man at kunne dufte mad, og snart kaldte Birthes mor på os, og sagde at der var serveret. Da vi kom ovenpå, var bordet dækket. Der var kartofler, kød og sovs, præcis som vi er vant til i Danmark. Det var lidt underligt at sidde og spise ved nogle fremmede mennesker, som man overhovedet ikke kendte, men familien fik os hurtigt til at føle os godt tilpas. Ikke som vi havde forestillet os Om aftenen, da vi var gået i seng efter en lang dag fyldt med mange nye indtryk, var mine forestillinger om Grønland ændret total. Der var nemlig ingen sne i Julianehåb, der var ingen isbjørne, grønlændernes hjem så ud som i Danmark, de spiste det samme mad som os, og ind til da havde jeg ikke set en eneste dranker på gaden. En oplevelse for livet Dagene gik og jeg følte mig mere og mere hjemme, hos Birthe. Familien var helt vildt søde, venlige og ikke mindst gæstfrie. PÅ BILLEDE SES BIRTHE, HENDES MOR, LINE OG JEG VED SPISEBORDET Inden ugen var omme havde Line og jeg både prøvet at sejle i kajak, smage spæk og fange fisk. Alt sammen noget Birthes familie havde arrangeret for os. Jeg var rigtig glad for at bo hjemme ved dem, og jeg følte mig heldig med, at det netop var mig og Line, der var blevet placeret ved familien Rasmussen. Det var helt sikkert en oplevelse for livet.
Af Thomas Kruuse-Andersen, SFO-leder. På Rundhøjskolen prioriterer vi lejrskoleophold rigtigt højt, og vi har en lang tradition for, at alle elever er af sted på lejrskole minimum tre gange i deres skoletid i indskolingen, i 6. klasse og i udskolingen. Derudover er alle vores 10. klasser på en skolerejse og 8. klasse ESAA er på en intro-tur. Lejrskoleophold styrker fællesskabet, fordi eleverne er sammen på nye måder og i nye sammenhænge. Det krydrer og supplerer undervisningen og sætter den i perspektiv, og eleverne er med i både forberedelse og planlægning i det omfang, de overhovedet kan. Du kan læse mere om vores overvejelser om lejrskole på vores hjemmeside. Af Thomas Kruuse-Andersen, SFO-leder. Hvordan understøtter og stimulerer vi børnenes sprog og læsning i SFO en også I Rundhøjen prøver vi at have bevidsthed omkring inddragelsen af sprogstimulering og læsning i alle de aktiviteter, hvor det kan lade sig gøre og giver mening. Hvis f.eks. vi bager med børnene, læser de gerne selv opskriften, og når vi holder samlinger, opfordres de til at sætte ord på deres meninger, både for at udvikle deres ordforråd og for at blive gode til at lytte. Jo bedre man er til at forklare sig og til at lytte jo færre konflikter opstår der. Vi har også oprettet en lektie café, hvor børnene kan få hjælp til lektielæsningen. Lektiecafé en er blevet en stor succes ikke blot for de børn, som laver sine lektier her, men også fordi det er et stille-rum, hvor man i ro og fred kan sidde og spille spil o.lign. Det er planen, at vi vil udvide samarbejdet med undervisningsdelen de næste år i forbindelse med arbejdet med Vision 2012, men det kommer I til at høre meget mere om senere! 15
Af Marianne Bisgaard, SFO pædagog og tilknyttet lektie caféen. I Rundhøjen tilbyder vi hjælp til lektielæsning. Tilbuddet har eksisteret i et halvt års tid, men vi har en fornemmelse af, at kendskabet til dette tilbud ikke er særlig udbredt. Derfor gør vi lige lidt reklame her. Lektie caféen er åben hver tirsdag fra 13.15 til 15.15 og vi holder til i de midterste lokaler i E-fløjen (2. klassens lokaler). Det er meget forskelligt, hvor mange børn der dukker op. Lige nu kommer der en fast kerne på ca. 10-15 børn. Der er som regel to pædagoger i caféen en fra hver afdeling. Det er frivilligt at deltage i lektiecafeen, da det er jo i børnenes fritid, det foregår. Vi respekterer de børn, der siger: Vi gider i hvert fald ikke lave lektier nu, vi har jo lige fået fri fra skole. Lektiecafeen er tænkt som stille-rum, hvor man kan få hjælp til lektierne i tasken eller ro til selv at lave dem. Andre børn spiller, tegner eller hygger sig med lignende rolige aktiviteter. Man kan også vælge at læse i en bog eller fordybe sig i en tegneserie. Vi har også holdt kurser i at lave ponpon er (sådan nogle små garnbolde ), og i at flette stjerner og hjerter af den fingernemme slags. Der er blevet lavet hårspænder, studeret fugle og ved juletid lavede ca. 30 børn julekalendere. Nogle gange drikker vi te, og til jul var der lidt ekstraordinær hygge i form af pebernødder. Lektiecafeen er et fælles tilbud for alle børn i Bakken og Dalen. Det er et helt bevidst valg i håbet om, at det vil styrke og fremme fællesskabet mellem de to afdelinger. I forrige uge var vi vidne til et særdeles nostalgisk gensyn 16 med en tidligere læsebog. For da Katrine fra 4.b så, hvad Naja fra 2.klasse arbejdede med, udbrød hun: Nej, den bog havde jeg også, da jeg gik i 2.klasse. Det er rigtigt dejligt at se, hvordan de de store og hjælper de små. Vi er ikke i tvivl om, at børnene kommer på grund af stemningen, roen, nærværet og det hyggelige samvær. Man kan faktisk få en rigtig god og fortrolig snak om f.eks. veninder og livet i det hele taget, mens man bøjer navneord. I Dalen ser vi en afsmittende effekt fra lektiecafeen. Her hygger en gruppe piger sig tit med lektierne i det lille klub 10- lokale. De siger, at det er hyggeligere i fællesskab end at sidde med det alene derhjemme. Og det er også sket, at en lille flok har siddet og lavet lektier i fællesrummet, mens SFOens andre aktiviteter har været i fuld gang lige om ørerne på dem. Et meget godt bevis på, at børn lærer på forskellige måder. Lektiecafeen (og mange af SFO ens øvrige aktiviteter) er understøttende for skolearbejdet, fordi børnene koncentrerer sig, fordyber sig, samarbejder, lytter til hinanden og tager hensyn til hinanden. Samtidigt benytter vi os af vores pædagogiske kompetencer til at understøtte andre af børnenes indlæringsstrategier. Vi samarbejder med lærere og udvikler dette samarbejde løbende, sådan at de to faggrupper med hver deres forskellige uddannelsesmæssige kompetencer kan supplere hinanden i arbejdet med børnenes udvikling og læring både fagligt, personligt og socialt gennem et nuanceret syn på barnet. Vi arbejder altså generelt med et udvidet læringsbegreb og en læringsforståelse, som bygger på erkendelsen af, at børn lærer på forskellige måder, på alle tidspunkter og i alle situationer, hvilket vi forsøger at tilgodese, når vi planlægger vores aktiviteter. Eller - som en dreng i SFO en svarede efter en lang tænkepause - da han blev spurgt, om man lærer noget i SFO: Hele tiden tror jeg, men man opdager det bare ikke!
Jeg hedder Susanne Krøjgaard. Jeg er uddannet på Århus seminarium, hvor jeg blev færdig i 2008. Jeg underviser i 4. klasse, i 8. og 9. ESAA samt i specialklasserne, i matematik, natur/teknik, biologi, geografi og fysik/kemi. Lasse Overgaard Poulsen, uddannet på Århus seminarium færdig i 2008. Jeg underviser i historie i 4. klasse, i fodbold i 7.-8. klasse valgfag, i historie og engelsk i Specialklasserne og i idræt i 9. klasse. Mit navn er Jakob Michelsen, 28 år - færdiguddannet i 2007. Jeg underviser i idræt, matematik, natur/ teknik i 5. a, 5.b, 5. c, samt tematimer i 8. ESAA og fodbold i 10.d og 10.f. Jeg hedder Pia Lund. Jeg er uddannet på Socialpædagogisk seminarium og har arbejdet som børnehaveklasseleder på Nordgårdsskolen, Skåde skole og Elsted skole. Og mit navn er Kirsten Bjørn Larsen og jeg er 26 år. Jeg er uddannet på Århus Lærerseminarium, hvor jeg blev færdig i sommeren 2008. Jeg underviser i dansk, geografi og historie i 7. b, matematik, samfundsfag og geografi i 8.e og samfundsfag i 8. a og 8.b. Der ud over har vi ansat Maria Bodin. Maria er uddannet i 2001 og underviser i tysk i 10. og 8. klasserne. (fotografen er på vej :o) Æ hedder Kresten, er 28 år og underviser i dansk, samfundsfag, historie, kristendom og ESAAtema i 9. e, hvor jeg også er klasselærer. Derudover har jeg fodboldtimerne i 10. d og 10. f samt valgfags-fodbold. Sidst men ikke mindst har jeg idræt i 2. c. Jeg afsluttede på lærerseminariet i Århus i sommeren 2008. 17
ARKIVFOTO Af Ulla Solholm, Fritidspædagogisk leder i afd. Bakken. I 2008 var vi så heldige at få tildelt en uges sommerlejr via økonomisk støtte fra Red Barnet, Børnenes kontor og Socialcenter syd. Det var en skøn oplevelse for både børn og voksne at være af sted på ferie fra SFO i en hel uge. I løbet af ugen blev der dannet nye relationer børnene imellem, og det var herligt at opleve, hvordan de kunne lege på kryds og tværs, og hvordan de havde omsorg for hinanden. Dette sidste kom især til udtryk om aftenen, når hjemmeveen kom over os - og dejligt at se ungerne, som var blevet overfaldet af hjemvé næste morgen, når de igen var helt parate til at tage fat på endnu en dag! Det er med stor glæde, at vi kan fortælle, at vi igen i år bliver tilsmilet af samme gavmildhed fra Red Barnet, Børnenes kontor og Socialcenter syd. I uge 27 drager vi af sted igen - og denne gang alle som én så I kan godt begynde at glæde jer Vi er allerede så småt ved at planlægge ugen og vi håber på, at de to lejre er begyndelsen på en ny tradition for Rundhøjen at komme på ferie sammen med vore SFO venner i årene, der kommer. 18
Af Dorthe Kjærulff Christensen, Pæd.leder. Rundhøjskolen er i en stadig pædagogisk udvikling, og med nogle års mellemrum stopper vi op og kigger nogle år frem i tiden. Hvordan skal Rundhøjskolen se ud i år 2012? Det spørgsmål stillede vi i efteråret på et pædagogisk rådsmøde, og det kom der en spændende diskussion og efterfølgende vision ud af: Mål: RUNDHØJSKOLEN ER EN LEVENDE SKOLE MED FAGLIGE UDFORDRINGER OG TRYGGE RAMMER FOR ALLE BØRN. VI UNDERSTØTTER BØRNS MANGFOLDIGE MÅDER AT LÆRE PÅ, FOR HVOR MAN TRIVES LÆRER MAN! Når alle børn skal passende udfordres, kræver det, at lærere og pædagoger har fokus på differentiering i såvel den faglige undervisning som den sociale udvikling. Vi ved, at børn lærer på mange forskellige måder, og det er der udviklet mange teorier omkring, bl.a. teorien om læringsstile, som er meget populær i tiden. Vi vil på Rundhøjskolen gerne inspireres af de forskellige teorier og læringssyn, gøre os nogle praktiske erfaringer og dele disse erfaringer med hinanden. Derved opnår hver enkelt lærer og pædagog at kunne spille på flere strenge i forhold til at differentiere. I forhold til den populære teori omkring læringsstile er vi særligt optagede af at fokusere mere på en undervisning, hvor eleverne udfordres indenfor flere indlæringsstrategier på en dag. Der skal være mere fokus på bevægelse og på at knytte læring til mere praktisk undervisning. Vi vil gerne udnytte rummet mere til leg og læring, og så at sige udvide paletten i forhold til arbejdsformer og metoder til læring. Vi ønsker også at arbejde med differentiering ved hjælp af holddannelser, og i den sammenhæng vil vi se på mulighederne for en differentieret skolestart, hvor nøgleordet dog stadig skal være tryghed. Fra kommunalpolitisk side arbejdes der på at indføre rullende skolestart indenfor den nærmeste fremtid, og derfor vil vi på Rundhøjskolen skabe vores egen model, som både opfylder kommunens ønsker og samtidigt tilgodeser vores krav om tryghed og trivsel. Vi er i gang med at se på, hvordan omtalte tanker og idéer kan implementeres på Rundhøjskolen, så vi opfylder vores overordnede mål uden at give køb på trygheden, trivslen og fællesskabet. Planen for dette arbejde ser overordnet således ud: År 2008/2009: Vi arbejder med tilpasning af vores struktur og organisering, så den matcher vores mål. Pædagogisk udvalg arbejder med læringsstile og differentierede arbejdsmetoder og udarbejder oplæg til det videre arbejde År 2009/2010: Ny struktur og organisering afprøves og evalueres. Nogle team prøver forskellige former for holddeling af. Der arbejdes med differentierede arbejdsformer og læringsmetoder i fagteamene, og det implementeres i årsplanerne. Der nedsættes en initiativgruppe, der arbejder med en anderledes skolestart. År 2010/2011: Indskolingen arbejder med en anderledes skolestart i tæt samarbejde med børnehaverne. Der arbejdes med holddeling og differentieret undervisning på alle årgange. Videndeling og erfaringsudveksling i såvel årgangs- som fagteam. År 2011/2012: Der justeres på baggrund af evalueringer på alle niveauer. (BILLEDER BRAGT MED TILLADELSE FRA TRESS) 19
RUNDHØJSKOLENS AKTIVITETSKALENDER FOR FØRSTE HALVÅR 2009 Skolefest torsdag den 12. marts Påskeferie lørdag den 4. april - mandag den 14. april (begge dage incl.) Skr. prøver 9.-10. kl. mandag den 4. maj torsdag den 14. maj Bededag fredag den 8. maj Kr. himmelfartsdag torsdag den 21. maj fredag den 22. maj (begge dage incl.) Sidste skoledag 9.-10.kl. fredag den 29. maj Pinseferie lørdag den 30. maj mandag den 1. juni (begge dage incl.) Mdl. prøver 9.-10. kl. tirsdag den 2.juni onsdag den 24. juni Grundlovsdag fredag den 5. juni Translokation 9.-10. kl. torsdag den 25. juni kl. 19-21 Sommerferie lørdag den 27. juni søndag den 9. august (begge dage incl.) 20